Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
L 7 Bilag 1
Offentligt
1553200_0001.png
NOTAT
EMNE: Oversigt over høringssvar til forslag til lov om
ændring af adoptionsloven (Modernisering af adoptions-
loven – et nyt adoptionssystem)
Indhold
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
............................................. 3
2. Modtagne høringssvar
..................................................................................... 4
3. Bemærkninger til lovforslaget
....................................................................... 5
3.1. Generelle bemærkninger.........................................................................
5
3.1.1. Høringssvar
......................................................................................... 5
3.1.2. Bemærkninger
.................................................................................... 6
3.2. Tilladelse til at yde international adoptionshjælp
........................... 7
3.2.1. Høringssvar
......................................................................................... 7
3.2.2. Bemærkninger
.................................................................................... 8
3.3. Tilladelse til at et adoptionsforløb kan fortsætte – godkendelse
af matchningsforslag
...................................................................................... 10
3.3.1. Høringssvar
....................................................................................... 11
3.3.2. Bemærkninger
.................................................................................. 12
3.4. Tilsynet med adoptionsformidlende organisationer
.................... 14
3.4.1. Høringssvar
....................................................................................... 14
3.4.2. Bemærkninger
.................................................................................. 15
3.5. Rådgivning og støtte til adoptivfamilien
.......................................... 17
3.5.1. Høringsvar
......................................................................................... 17
3.5.2. Bemærkninger
.................................................................................. 19
Side 1 af 19
L 7 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
Side 2 af 19
L 7 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til forslag til lov om ændring af adoptionsloven (Modernisering af
adoptionsloven – et nyt adoptionssystem) blev den 14. januar 2015 sendt i hø-
ring.
Det overordnede formål med lovforslaget, der udmønter den politiske aftale af 2.
oktober 2014 om et nyt adoptionssystem, er at fremtidssikre den internationale
adoptionsformidling til Danmark og understøtte den nødvendige stabilitet i
adoptionssystemet, samtidig med at sikkerheden i forhold til de adoptioner, der
gennemføres, øges. Forslaget skal dermed også være med til at understøtte go-
de vilkår for de børn, der kommer til Danmark.
Der sker således en nytænkning af systemet med fokus på at udnytte de kompe-
tencer, der allerede findes på området for international adoption, bedst muligt
og sådan, at placeringen af opgaver hos henholdsvis centralmyndighed og en
adoptionsformidlende organisation afspejler den ekspertise, der findes de re-
spektive steder. Derved styrkes varetagelsen af det enkelte adoptionsforløb og af
området som sådan.
Lovforslaget præciserer betingelserne for at få tilladelse til at yde international
adoptionshjælp. Samtidig begrænser forslaget adgangen for en adoptionsfor-
midlende organisation til at yde hjælpearbejde, sådan at der alene kan ydes
hjælpearbejde med tilknytning til adoptionshjælp.
Lovforslaget flytter kompetencen til at tage stilling til, om et adoptionsforløb kan
fortsætte, når der er anvist et barn til adoption til adoptionsansøgere, fra adop-
tionsformidlende organisationer til Ankestyrelsen, sådan at det i alle tilfælde er
staten, der tager stilling.
Samtidig samles tilsynet med adoptionsformidlende organisationer hos én myn-
dighed, Ankestyrelsen. Endvidere skaber lovforslaget tydelig hjemmel til at sikre
informationer til brug for tilsynet, ligesom der opstilles nogle minimumskrav til
måden, hvorpå tilsynet udføres, i form af krav om uanmeldte tilsynsbesøg hos
en adoptionsformidlende organisation og sagsgennemgange. Lovforslaget op-
regner endvidere de reaktionsmuligheder, der er knyttet til tilsynet. Ankestyrel-
sens tilsynsvirksomhed og indholdet heraf gøres tilgængelig for offentligheden
gennem offentliggørelse af en årsberetning.
Med lovforslaget gøres adoptionsrådgivning til en adoptivfamilie umiddelbart før
og efter, at et barn tager ophold hos en adoptant, obligatorisk, og adgangen til
adoptionsrådgivning i øvrigt fastsættes ved lov.
Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-
ner m.v.:
Side 3 af 19
L 7 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
AC Børnehjælp, Adoption & Samfund, Adoptionstrekanten, Adoptionsnævnet,
Adoptionspolitisk Forum, Advokatrådet, Amnesty International, Børne- og Kul-
turchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, DanAdopt,
Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Dansk Psykolog Forening, Dansk
Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Foreningen Adopteret, Foreningen af Advo-
kater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen
af Statsforvaltningsjurister, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Kom-
munernes Landsforening, Koreaklubben, 121 Adoption, Red Barnet, Rigsom-
budsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, Statsforvaltningen,
Tænketanken Adoption og Unicef Danmark.
2. Modtagne høringssvar
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold (herefter ministe-
riet) har modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Adoption & Samfund, Adoptionstrekanten, Adoptionsnævnet, Adoptionspolitisk
Forum, Advokatrådet, Børnerådet, Dansk Psykolog Forening, Datatilsynet, Kom-
munernes Landsforening, Koreaklubben og Tænketanken Adoption.
Det bemærkes, at AC Børnehjælp og Danadopt den 27. januar 2015 blev sam-
menlagt til den nye organisation Danish International Adoption, der har afgivet
høringssvar.
Børnesagens Fællesråd har oplyst, at organisationen ikke afgiver høringssvar
vedrørende international adoption.
Kommunernes Landsforening (KL) bemærker, at det ikke har været muligt med
en politisk behandling af høringssvaret inden høringsfristens udløb. KL har der-
for fremsendt et foreløbigt høringssvar og vil fremsende eventuelle supplerende
bemærkninger, når sagen har været behandlet politisk.
Ministeriet har i det følgende uddraget essensen af de modtagne høringssvar.
Ministeriets bemærkninger fremgår løbende i forhold til de høringssvar, som
giver anledning til bemærkninger.
Det bemærkes, at en række af høringssvarene indeholder forslag og elementer,
som ligger uden for lovforslagets ramme. Essensen heraf er ligeledes gengivet.
Ministeriet har også modtaget høringssvar fra andre end høringsparterne. Mini-
steriet henviser til, at dette høringssvar ligesom høringssvar fra høringsparter er
vedlagt dette notat i deres helhed.
Side 4 af 19
L 7 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
3. Bemærkninger til lovforslaget
3.1. Generelle bemærkninger
3.1.1. Høringssvar
Adoption & Samfund anfører, at lovforslaget indeholder nogle centrale forbed-
ringer af det danske adoptionssystem, som ifølge organisationen vil være med til
at sikre rammerne for, at Danmark fortsat vil være blandt de lande, som påtager
sig et globalt ansvar for at finde familier til børn, som har brug for en ny familie.
Den politiske opbakning til at sikre den nødvendige faglige og økonomiske bæ-
redygtighed hos adoptionsformidlende organisationer har kombineret med et
styrket statsligt tilsyn ifølge organisationen potentialet til sikre Danmark som
foregangsland for legale og etisk forsvarlige adoptioner. Adoption & Samfund
anfører videre, at forbedringerne sætter barnet i centrum for adoptionsformid-
lingen.
Adoptionstrekanten billiger ikke udkastet til lovforslag, da forslaget efter orga-
nisationens opfattelse ikke kan sikre, at adoptioner foregår på et etisk og juri-
disk korrekt grundlage til barnets bedste. Organisationen anfører videre, at der i
mindre grad lægges vægt på de adopteredes perspektiv og slet ikke på den bio-
logiske slægts perspektiv.
Adoptionspolitisk Forum tilkendegiver i sit høringssvar, at lovforslaget ikke for-
mår at adressere grundlæggende problemer og mangler, som i dag findes i
adoptionssystemet, ligesom der ifølge organisationen er et manglende fokus på
adopteredes rettigheder. Adoptionspolitisk Forum anfører endvidere, at lov-
forslaget ikke forholder sig til den konflikt, der ifølge organisationen er mellem
FNs Børnekonvention og Haagerkonventionen om international adoption.
Børnerådet ser mange gode initiativer i forslaget og ser frem til, at de strukturel-
le ændringer i behandlingen af og tilsynet med adoptioner vil medvirke til en
øget kvalitet i og tilfredshed med adoptionen, som den opleves af den adoptere-
de.
Danish International Adoption anerkender og støtter den udvikling, der har væ-
ret på adoptionsområdet som helhed de seneste år, og det fokus der fra politisk
side og myndighedsniveau er anlagt på at udvikle og forny adoptionssystemet.
Organisationen anerkender og billiger også udviklingen på PAS-området, som
helhedsanalysen og lovgivningen fremadrettet er med til at udvikle og cemente-
re. Det betyder ifølge organisationen, at Danmark vil ligge langt fremme i for-
hold til at understøtte de parter, der er involveret i adoption både før, under og
efter adoptionen. Organisationen anfører videre, at dette utvivlsomt har en be-
Side 5 af 19
L 7 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
tydning fremover, da flere og flere afgiverlande i stigende grad ser på modtager-
landets evne og kapacitet til at modtage et barn gennem adoption.
Koreaklubben tilkendegiver i sit høringssvar, at udkastet til lovforslag desværre
ser ud til primært at have fokus på de strukturelle rammer og tilsyn. Samtidig
giver Koreaklubben udtryk for, at den tilpassede organisering af adoptionsfor-
midlingen og et skærpet tilsyn fra myndighedernes side kan være et skridt i den
rigtige retning, aktualiseret af det ændrede formidlingsbillede og de kritiske
sager, der har været rejst i medierne de senere år.
Tænketanken Adoption anfører i forlængelse af tidligere bidrag til helhedsanaly-
sen af adoptionsområdet, at lovforslaget efter tænketankens opfattelse ikke in-
debærer en nytænkning af området. En nytænkning forudsætter ifølge tænke-
tanken, at myndigheder og politikere indser betydningen af, hvordan det trans-
nationale adoptionssystem siden dets institutionalisering i1965 har involveret
ulovlige metoder. Endvidere forudsætter det en principiel diskussion af den poli-
tiske prioritering, der understøtter transnational adoption. Det er tænketankens
vurdering, at de foreslåede ændringer i adoptionsloven ikke imødekommer de
krav, der gennem de senere år er fremsat fra de adopteredes og de oprindelige
familiers side.
3.1.2. Bemærkninger
Ministeriet bemærker generelt, at lovforslaget har som overordnet formål at
fremtidssikre den internationale adoptionsformidling, og at afsættet for dette er
børnene. Det er således hensigten at tilpasse formidlingssystemet i Danmark
både til de børn, der globalt set har behov for hjælp gennem adoption, og til de
krav til proces, myndighedsinddragelse m.v. som følger af formidlingssituatio-
nen. En sådan fremtidssikring vil også skabe tryggere rammer for de kommende
adoptanter.
Varetagelsen af barnets bedste i internationale adoptioner vil – som hidtil – skul-
le ske i overensstemmelse med de internationale konventioner på området, som
Danmark har tiltrådt, herunder FNs Børnekonvention. I den forbindelse bemær-
kes det også, at det af den politiske aftale fremgår, at en adoptionsformidlende
organisation skal have indgående kendskab til bl.a. FNs Børnekonvention. Dette
vil således være et krav for at få tilladelse til at yde adoptionshjælp og vil fremgå
af akkrediteringskravene til en organisation.
Ministeriet bemærker i øvrigt, at der ved anvendelsen og forståelsen af Haager-
konventionen om adoption skal tages hensyn til bestemmelserne i FNs Børne-
konvention. Børnekonventionens krav om at tage hensyn til barnets bedste og
grundlæggende rettigheder bliver dermed også vigtige hensyn i alle internatio-
nale adoptioner. I en erklæring fra 2007 har UNICEF fastslået, at FNs Børnekon-
Side 6 af 19
L 7 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
vention klart tilkendegiver, at ethvert barn så vidt muligt har ret til at blive pas-
set af sine egne forældre, og at andre former for pleje kun bør overvejes, hvis
barnets egen familie trods tilbudt hjælp ikke kan eller vil tage sig af barnet. I den
situation bør der finde en egnet familie i barnets eget hjemland, og hvis det ikke
er muligt, er international adoption ifølge Børnekonventionen en af flere mulig-
heder for barnet, mens institutionsanbringelse af barnet altid kun bør anvendel-
se som sidste udvej og i så fald kun midlertidigt. I alle tilfælde skal hensynet til
barnets bedste være det overordnede synspunkt, når der træffes beslutning om
adoption.
I lovforslagets afsnit 3.1.3. er det angivet, at en del af den viden, der skal være
til stede i en organisation, skal oparbejdes eller vedligeholdes gennem undervis-
ning, som Ankestyrelsen vil tilbyde, og at undervisningen bl.a. vil kunne omfatte
relevante internationale konventioner.
Et andet centralt formål med lovforslaget er, inden for rammerne af den politiske
aftale, at øge støtten til adoptivfamilien. I den forbindelse er der også fokus på i
stigende grad at rette støtten direkte mod den adopterede i det omfang, det er
relevant. Det bemærkes, at støtten til adoptivfamilien og den adopterede ikke
kun gennemføres ved lovforslaget, men i høj grad også vil blive implementeret
administrativt bl.a. ved iværksættelse af forsøgsprojekt med adoptionsrådgiv-
ning til voksne adopterede, krav til organisationers håndtering af forpligtelsen til
at have Post Adoption Service som en del af virksomheden og iværksættelse af
forskning i betydningen af åbenhed i adoptioner.
Det bemærkes, at høringssvarene ikke har givet anledning til at ændre lovforsla-
get, men at der i bemærkningerne til lovforslaget er taget højde for en række af
de kommentarer, som høringssvarene indeholder. Det gælder bl.a. bemærknin-
gerne fra Datatilsynet om forslagets forhold til persondatalovens regler. Ministe-
riet vil således indarbejde disse i bemærkningerne til lovforslaget, jf. også afsnit
3.3.2. og 3.4.2. i dette notat. Endvidere vil de modtagne høringssvar vedrørende
den foreslåede matchningsprocedure også betyde en vis tilretning af forslaget,
jf. herved afsnit 3.3.2. i notatet.
3.2. Tilladelse til at yde international adoptionshjælp
3.2.1. Høringssvar
Adoption & Samfund mener ikke, at der bør sættes tidsbegrænsning for godken-
delse af adoptionsformidlende organisationer i Danmark eller for godkendelse af
samarbejdsrelationer i udlandet. Lovforslagets bestemmelser og intentioner i
forhold til et styrket løbende tilsyn bør ifølge organisationen overflødiggøre så-
danne tidsbegrænsninger.
Side 7 af 19
L 7 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
Adoptionspolitisk Forum mener, at en adoptionsformidlende organisation bør
være forpligtet til at efterleve FNs Børnekonventionen og ikke blot den danske
adoptionslovgivning. Endvidere peger organisationen på, at det bør præciseres,
hvad der i lovforslagets § 30 menes med ”utilbørlig” og ”misforhold” i relation til
en adoptionsformidlende organisations økonomiske forhold, ligesom der efter-
spørges en præcision af, hvad der i samme bestemmelse menes med, at en or-
ganisation skal være i besiddelse af ”kompetencer af betydning for adoptions-
hjælpen”. Adoptionspolitisk Forum mener, at der skal ske en fuldstændig adskil-
lelse af international adoption og økonomisk hjælp til samarbejdslandene.
Advokatrådet anfører i sit høringssvar, at der ikke i dag gælder et krav om, at
man som kommende adoptant ved internationale adoptioner skal være tilmeldt
en adoptionsformidlende organisation, hvilket fremgår af lovforslagets bemærk-
ninger. Endvidere finder Advokatrådet det uhensigtsmæssigt, at der kun er én
organisation, da der således ifølge Advokatrådet er tale om, at myndighederne
kræver medlemskab af én bestemt organisation.
Danish International Adoption bemærker i forhold til forslaget om at begrænse
en adoptionsformidlende organisations adgang til at udføre hjælpearbejde, at
organisationen i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet fortsat ønsker
at tage et medansvar for udviklingen af børnevelfærd i samarbejdslandene, og at
dette kan ske på forskellig vis, eksempelvis gennem donationer til enkelte bør-
nehjem og projekter, men i høj grad også gennem deltagelse i og udvikling af
projekter med forskellige formål fra generelle forbedring af børnenes vilkår til
konkrete programmer eksempelvis rettet mod at eftersøge biologisk familie.
Organisationen anfører, at det er i den forbindelse er væsentligt, at det fortsat er
muligt at videreformidle donationer til bestemte modtagere fra individuelle give-
re. Det er organisationens opfattelse, at den foreslåede begrænsning og yderli-
gere kontrol fra Ankestyrelsen, der skal godkende projektorienteret hjælpear-
bejde, sikrer, at også videreformidling af donationer lever op til kravene om, at
hjælpearbejde på den ene side skal være relateret til adoption, mens det på den
anden side ikke må være egnet til at påvirke omfanget af formidlingen.
3.2.2. Bemærkninger
Et centralt formål med forslaget er at styrke tilsynet med adoptionsformidlingen.
En tydeliggørelse af, hvad der føres tilsyn med, er også en tydeliggørelse af de
grundlæggende krav, en adoptionsformidlende organisation skal leve op til.
Det fremgår af lovforslagets afsnit 3.3.2. om en styrkelse af informationsstrøm-
men til brug for tilsynet, at anvendelsen af periodiske redegørelser fra en akkre-
diteret organisation om formidlingssituationen og om organisationens samar-
bejdsparter i udlandet vil betyde en systematisering af afrapporteringen om en
række grundlæggende forhold, hvorved situationer, hvor informationer ikke vi-
Side 8 af 19
L 7 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
deregives med den fornødne hurtighed, eller hvor videregivelsen får et præg af
tilfældighed, undgås. Dette er et blandt flere tiltag, der skal styrke det løbende
tilsyn. Det er dog samtidig ministeriets opfattelse, at en tilladelse til at yde
adoptionshjælp fortsat bør være tidsbegrænset som en yderligere styrkelse af
tilsynet. Som det fremgår af afsnit 3.1.2. i lovforslaget er det vigtigt med denne
mulighed for løbende at følge op på, om samarbejdsaftaler lever op til myndig-
hedernes krav. Det skal i den forbindelse fremhæves, at forslaget er i overens-
stemmelse med den praksis for udstedelse af tilladelser, der har udviklet sig
over de senere år. Det fremgår videre af forslaget, at i tilfælde hvor det ikke vur-
deres at være nødvendigt at have en på forhånd fastlagt mulighed for at revur-
dere samarbejdet, vil en tilladelse til at iværksætte et samarbejde med en uden-
landsk samarbejdspart kunne gives uden tidsbegrænsning.
Efter lovforslaget vil det ikke længere være muligt for en adoptionsformidlende
organisation at udføre humanitært hjælpearbejde. Det fremgår, at afsnit 3.1.2. i
bemærkningerne til forslaget, at international adoption ikke er løsningen på
fattigdom. Samtidig er forslaget udformet med afsæt i en erkendelse af, at der til
international adoption også er knyttet et behov i samarbejdslandene for økono-
misk støtte eller anden hjælp. Det vil derfor fremover være muligt at udføre
hjælpearbejde med tilknytning til adoption, dog sådan at der vil blive udformet
nærmere regler herfor samt for godkendelse heraf. I forhold til muligheden for
at udføre hjælpearbejde med tilknytning til adoptionshjælpsvirksomheden be-
mærkes det, at dette også vil omfatte muligheden for at videreformidle donatio-
ner fra eksempelvis adoptanter, når et adoptionsforløb er afsluttet, til bestemte
modtagere i et samarbejdsland. Opretholdelsen af denne mulighed skaber efter
ministeriets opfattelse ikke risiko for afhængighedsskabende støtte men afspej-
ler tværtimod en legitim måde at yde en (efterfølgende) støtte ved et konstateret
behov.
Med lovforslaget stilles der krav om, at en organisation ikke må opnå utilbørlig
økonomisk eller anden vinding ved at yde adoptionshjælp, ligesom adoptionsge-
byrer ikke må stå i misforhold til det udførte arbejde. Den foreslåede bestem-
melse er en lovfæstelse af et allerede gældende krav til en adoptionsformidlende
organisation, der også følger af Haagerkonventionen på området. Der ligger heri,
at en organisation kan afkræve kommende adoptanter adoptionsgebyrer, som
ikke kun dække de omkostninger, som er forbundet med selve adoptionen, men
også dækker en ikke urimelig høj løn til de ansatte i organisationen. Det er end-
videre tilladt for en organisation at oparbejde tilstrækkelige midler med henblik
på at sikre en levedygtig organisation.
Forslaget skal endvidere skærpe kravene til de kompetencer en organisation skal
råde over. De kompetencer, der efter forslaget skal være til rådighed, er juridiske
og økonomiske kompetencer, samt børnefaglige kompetencer af betydning for
adoptionshjælpen. De børnefaglige kompetencer skal således vedrøre aspekter
og problemstillinger med tilknytning til adoption. Endvidere skal organisationen
råde over medarbejdere med indsigt i og erfaring med international adoptions-
Side 9 af 19
L 7 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
hjælp. Samlet set skal dette ifølge bemærkningerne til bestemmelsen sikre, at
organisationen har de nødvendige forudsætninger for at håndtere hensynet til
den såkaldte ”adoptionstrekant” – den adopterede, den biologiske slægt og
adoptanterne.
Endelig skal ministeriet bemærke, at det allerede af den akkrediteringsaftale, der
er indgået med Danish International Adoption bl.a. fremgår, at organisationen –
udover at have et indgående kendskab til og indrette sig efter lovgivning og
grundlæggende principper (”policy”) på adoptionsområdet i såvel Danmark som i
de lande, som organisationen samarbejder med – også skal have et indgående
kendskab til og følge de internationale konventioner m.v. på området, navnlig
Haagerkonventionen, FN's Børnekonvention og Europarådskonventionen om
adoption.
Ministeriet bemærker videre, at forslaget om et nyt adoptionssystem rummer
mulighed for flere adoptionsformidlende organisationer i Danmark. Akkredite-
ringen skal således ifølge bemærkningerne til forslaget ske efter en konkret vur-
dering og afspejle de til enhver tid aktuelle formidlingsbillede i de lande, børne-
ne kommer fra. Den aktuelle formidlingssituation med få hjemtagne børn inden
for de seneste år er med til at sætte systemet under pres, og der er således et
behov for at skabe robusthed i systemet - både af hensyn til børnene og de
kommende adoptanter.
Det kan endelig oplyses, at hensynet bag kravet om tilmelding til en organisation
er at understøtte en etisk forsvarlig adoptionsformidling og skabe kontrol med
den måde, hvorpå adoptioner til Danmark foregår. Det følger i dag af § 30, stk.
4, i den gældende adoptionslov, at ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold kan fastsætte regler, hvorefter personer, der ønsker at adop-
tere pålægges at søge bistand hos en akkrediteret adoptionsformidlende organi-
sation. Af adoptionsbekendtgørelsens § 55 fremgår, at en ansøger, der er god-
kendt som adoptant, og som ønsker formidlet et barn gennem international
adoption, skal være tilmeldt en formidlende organisation, jf. dog § 56, hvorefter
dette krav kan fraviges, hvis der er tale om en familieadoption, eller der forelig-
ger andre særlige forhold. Lovforslaget indeholder en bemyndigelsesbestemmel-
se med henblik på at kunne fastsætte nærmere regler i forhold til kravet om til-
melding til en organisation, herunder mulighederne for at fravige dette krav.
3.3. Tilladelse til at et adoptionsforløb kan fortsætte –
godkendelse af matchningsforslag
Side 10 af 19
L 7 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
3.3.1. Høringssvar
Adoptionsnævnet antager i forhold den fremtidige matchningsprocedure, at de
sager, som Ankestyrelsen vil behandle, er sager, hvor barnet af en adoptions-
formidlende organisation er vurderet inden for ansøgerens godkendelse, og at
sagen samtidig er sendt til orientering til adoptionssamrådet som hidtil. Nævnet
bemærker herved, at det er forudsat i lovforslaget, at nævnet fortsat skal tage
stilling til de indberetninger, som kommer fra adoptionssamrådet. Under hensyn
til sagernes hastende karakter bør håndteringen af disse sager efter nævnets
opfattelse detailreguleres. Nævnet finder det særdeles vigtigt at bevare et tilsyn
med en organisations pædiatriske vurdering af sager, der falder inden for ansø-
gerens godkendelse. I forhold til ændringen af godkendelsesrammen henleder
nævnet opmærksomheden på, at Adoptionsnævnet også deltog i arbejdsgruppen
vedrørende dette.
Adoptionspolitisk Forum er af den opfattelse, at barnet bør have en uvildig re-
præsentant i forbindelse med matchningen. Samtidig giver Adoptionspolitisk
Forum udtryk for betænkelighed i forhold til, at der med ændringen af godken-
delsesrammen åbnes for matchning af ældre adopterede.
Danish International Adoption peger på, at forslaget om at flytte kompetencen til
at godkende et matchningsforslag er forbundet med en række uklarheder. Orga-
nisationen anfører således, at det ikke fremgår af lovforslaget, om Ankestyrelsen
skal råde over de samme kompetencer som adoptionssamrådet, der består af et
medlem med en social uddannelse, en jurist og en læge, i forbindelse med be-
handlingen af disse sager. Dernæst savner organisationen en stillingtagen i for-
slaget til, hvem der skal præsentere barnet for ansøgerne, og – hvis opgaven er
tiltænkt en adoptionsformidlende organisation – at den foreslåede kompetence-
ændring vil forringe organisations mulighed for at vejlede ansøgerne, da det vil
være vanskeligt for organisationen at redegøre for Ankestyrelsens vurdering af,
om barnet er inden for ansøgernes godkendelse. I forlængelse af disse bemærk-
ninger peges der på, at det ikke er klart, om det forudsættes, at en organisation
fortsat skal råde over sagkyndig pædiatrisk bistand til vurdering af de børn, der
bringes i forslag. I forhold til kontrollen af dokumentationen for frigivelsen af et
barn til adoption bør dette efter Danish International Adoptions opfattelse ske
med den fornødne respekt for, at den legale prøvelse af frigivelsen af barnet til
adoption i en række samarbejdslande først sker efter matchningen. Den foreslå-
ede procedure bør således ikke foregribe denne proces, som er tilrettelagt i sa-
marbejdslandet.
Dansk Psykolog Forening er positiv over for de foreslåede ændringer af godken-
delsesforløbet. Foreningen peger på, at det er uklart, hvornår der skal ske en
individuel vurdering af en ansøger allerede i fase 1 af undersøgelses- og god-
kendelsesforløbet, og anfører samtidig, at en sådan tidlig individuel vurdering
ikke alene bør kunne ske på baggrund af objektivt konstaterbare sociale forhold,
Side 11 af 19
L 7 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
men også på baggrund af indikationer hos ansøgeren, som giver anledning til
bekymring i forhold til, om den pågældende har den fornødne ressourcer til at
adoptere. Foreningen mener derfor, at det er afgørende, at der konsekvent ind-
drages psykologfaglige kompetencer med henblik på at gennemføre en obliga-
torisk psykologfaglig screening af alle ansøgere i fase 1.
Datatilsynet har bedt ministeriet overveje, om behandling og videregivelse af
oplysninger i forbindelse godkendelse af et matchningsforslag kan ske i over-
ensstemmelse med persondatalovens krav.
3.3.2. Bemærkninger
Det fremgår af afsnit 3.2.2. i lovforslaget, at Ankestyrelsen skal tage stilling til
de matchningsforslag, hvor det foreslåede barn er indenfor ansøgerens godken-
delse. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til den foreslåede nye bestem-
melse i § 31 a, at en formidlende organisations børnelæge, når der modtages et
matchningsforslag fra en samarbejdspart, skal udarbejde en vurdering af barnets
helbredsmæssige og psyko-sociale, hvoraf det fremgår, om barnets vurderes at
falde inden for ansøgerens godkendelse. På baggrund af denne vurdering sendes
sagen enten til Ankestyrelsen eller adoptionssamrådet. Det forudsættes således,
at en organisation fortsat råder over sagkyndig pædiatrisk bistand, og det vil
være organisationen, der på baggrund af denne bistand vurderer, om et barn er
inden for eller uden for ansøgerens godkendelse. Derved bevares organisatio-
nens forudsætninger for at omtale barnet for ansøgeren også.
Vurderingen af, om der i den konkrete adoptionssag på tidspunktet for match-
ningsforslaget foreligger de dokumenter, som skal og kan være til stede på dette
tidspunkt, foretages af Ankestyrelsen. Vurderingen sker under hensyntagen til
processen i det konkrete samarbejdsland og vil således afspejle de forskellige
måder, processen er tilrettelagt på i de forskellige samarbejdslande. Der vil der-
med også blive taget højde for, at den legale prøvelse af frigivelsen til adoption i
afgiverlandet – som efter Haagerkonventionen har ansvaret for dette led i adop-
tionsforløbet – i en række samarbejdslande først sker efter matchningen. Som
hidtil forudsættes en kvalificeret vurdering af det foreliggende grundlag fra or-
ganisationen, før et matchningsforslag videresendes til godkendelse i Ankesty-
relsen eller adoptionssamrådet
.
Organisationen foretager således ikke en god-
kendelse.
Det er endvidere i udkastet til forslaget forudsat, at Adoptionsnævnet bl.a. via
indberetninger fra adoptionssamrådet fortsat skal inddrages i vurderingen af en
formidlende organisations behandling af matchningsforslag. Det er dog Anke-
styrelsen, der fører tilsynet. Ministeriet er enig med nævnet i, at inddragelsen af
nævnet er relevant i forbindelse med den kommende ændring af godkendelsen
som adoptant. Samtidig bemærker ministeriet, at der vil blive taget højde for
høringssvarene for så vidt angår den nye matchningsprocedure i den endelige
Side 12 af 19
L 7 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
udformning af lovforslaget, sådan at den nødvendige inddragelse af relevante
faglige kompetencer sikres, samtidig med at tilsynet samles hos Ankestyrelsen.
Lovforslaget vil i lyset af ovenstående blive tilrettet, så der ikke kan opstå tvivl,
om tilsynets placering, og sådan at den rette adskillelse fra nævnets opgavevare-
tagelse på adoptionsområdet fremgår.
I forhold til den ændring af godkendelsen af kommende adoptanter, som også
ligger i den politiske aftale, bemærkes det, at denne gennemføres administrativt.
Det skal dog videre bemærkes, som det også fremgår af afsnit 3.2.3., at ændrin-
gen betyder, at begreberne almen og udvidet godkendelse afskaffes og erstattes
af én godkendelse, som rummer mere end den almene godkendelse i dag, og
hvor aldersrammen for søskende udvides fra de nuværende 0-36 måneder til 0-
72 måneder. Herudover udvides den almindelige aldersramme fra 0-36 måneder
til 0-48 måneder, idet der ikke er udviklingsmæssige forhold, der i væsentlig
grad tilsiger at fastholde rammen på 0-36 måneder.
Om muligheden for at foretage en vurdering af en adoptionsansøgers individuel-
le ressourcer i undersøgelses- og godkendelsesforløbets fase 1, bemærkes det,
at antagelsen om, at en ansøger næppe har den nødvendige ressourcer skal væ-
re klar og velbegrundet. Dette vil ikke alene kunne ske på baggrund af objektivt
konstaterbare sociale forhold, men også på baggrund af andre forhold, der gør
det relevant på dette tidlige tidspunkt i forløbet at foretage en individuel vurde-
ring af ansøgeren og, om nødvendigt, at iværksætte en psykologfaglig undersø-
gelse af vedkommende. Muligheden vil således kunne anvendes i de situationer,
hvor man i dag varsler at ville gennemføre en psykologisk undersøgelse i fase 3
under samtalerne i fase 1 for at forberede ansøgeren på tvivlen om dennes res-
sourcer.
I forhold til spørgsmålet om vurdering af adoptionsansøgeres ressourcer gene-
relt set bemærker ministeriet, at Adoptionsnævnet i sit arbejde generelt har op-
mærksomhed på de faglige metoder, der anvendes ved vurderingen af ansøgeres
ressourcer, og at det er ministeriets opfattelse, at den mulighed, der allerede i
dag findes for at iværksætte psykologundersøgelse af en ansøger, gør det muligt
at afdække i, hvilket omfang en ansøger måtte mangle de nødvendige individu-
elle ressourcer til at gennemføre en adoption. Hertil kommer, at det med den
foreslåede ændring af undersøgelses- og godkendelsesforløbet, der er beskrevet
ovenfor, vil kunne ske på et tidligere tidspunkt end i dag. Det bemærkes videre,
at eventuelle tidligere sygdom, som kan have betydning for en ansøgers res-
sourcer, vil fremgå af den helbredsattest, som indgår i fase 1-vurderingen.
Særligt om forholdet til persondatalovens behandlingsregler bemærkes, at efter
persondatalovens § 6 kan ikke-fortrolige oplysninger samt almindeligt fortrolige
oplysninger bl.a. behandles og videregives, hvis det er nødvendigt som led i
myndighedsudøvelse, jf. § 6, stk. 1, nr. 6. Herudover kan ikke-fortrolige og al-
mindeligt fortrolige oplysninger bl.a. videregives, hvis det er nødvendigt for at
varetage en berettiget interesse, der overstiger hensynet til den registrerede, jf.
Side 13 af 19
L 7 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
§ 6, stk. 1, nr. 7. Efter lovens § 7 er der adgang til at behandle og videregive
oplysninger om bl.a. helbredsmæssige forhold, hvis videregivelsen eksempelvis
er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
Endvidere følger det af lovens § 8, at bl.a. oplysninger om væsentlige sociale
problemer og andre rent private forhold vil kunne behandles og videregives, når
dette eksempelvis sker til varetagelse af private interesser, der klart overstiger
hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse. De oplysninger, der
indgår i Ankestyrelsens behandling af et matchningsforslag, er omfattet af de
ovennævnte bestemmelser, og behandlingen sker med henblik på at fastlægge
om den registrerede har et retskrav og er dermed i overensstemmelse med per-
sondatalovens krav.
3.4. Tilsynet med adoptionsformidlende organisatio-
ner
3.4.1. Høringssvar
Adoptionsnævnet har ikke bemærkninger til, at ansvaret for tilsynet med den del
af en organisations virksomhed, der relaterer sig til børnenes psyko-sociale og
helbredsmæssige forhold, og tilsynet med en organisations behandling af
matchningsforslag flyttes til Ankestyrelsen. Nævnet peger på vigtigheden af, at
Ankestyrelsen ved varetagelsen af opgaven inddrager nævnets sagkundskab og
erfaring for at sikre anvendelsen af relevante fagperspektiver i denne del af tilsy-
net. Denne inddragelse kan ifølge nævnet ske ved høring efter lovforslagets § 31
h, ligesom inddragelse af nævnet bør tænkes ind ved udførelsen af tilsynsrejeser
og i den generelle udøvelse af tilsynet.
Adoptionspolitisk Forum peger på, at Ankestyrelsen bør føre tilsyn med, at en
adoptionsformidlende organisation overholder FNs Børnekonvention for at sikre,
at Danmark overholder subsidiaritetsprincippet. Endvidere anfører organisatio-
nen, at en adopteret skal have mulighed for at klage til Ankestyrelsen over en
organisation, hvis den adopterede senere i et forløb finder urigtigheder og ulov-
ligheder i sin adoption. Endelig peger Adoptionspolitisk Forum på, at Ankesty-
relsens tilsynsvirksomhed bør gennemgås af en uvildig part.
Danish International Adoption bemærker, at den løbende, systematiserede gen-
nemgang af de enkelte sager, som ligger i forslaget, må forudsætte en klar af-
grænsning i forhold til, hvad det generelle tilsyn kan omfatte. Organisationen
anerkender ønsket om øget kontrol med formidlingsarbejdet fra myndigheder-
nes side. Det påpeges samtidig, at omfanget af kontrol og tilsyn vil medføre, at
en væsentlig større andel af organisationens ressourcer fremadrettet vil skulle
anvendes på dette i form af udarbejdelse af redegørelser, afrapporteringer, vide-
regivelse af oplysninger m.m. Organisationen bemærker i den forbindelse, at der
Side 14 af 19
L 7 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
er tale om en relativt lille organisation, og at der, som normeringen er i dag, er
1�½ årsværk til at håndtere myndighedshenvendelser m.v., og at det også er for-
udsat, at samarbejdet og dialogen med parter i udlandet intensiveres. Danish
International Adoption kan derfor være bekymret for, om en forskellig allokering
af ressourcer til tilsynsopgaven i henholdsvis Ankestyrelsen og organisationen vil
kunne skabe situationer, hvor organisationen ikke kan ”følge med tilsynet”.
I forhold til forslaget om, at en organisation skal orientere Ankestyrelsen som
alle ændringer i formidlingssituationen, medmindre den er uvæsentligt, ser Da-
nish International Adoption frem til en nærmere afklaring af, hvad Ankestyrelsen
vurderer som omfattet heraf. I forhold til periodiserede redegørelser bemærker
organisationen, at årlige rapporter som udgangspunkt vil være tilstrækkelige
men anerkender samtidig, at der efter en konkret vurdering kan være behov for
hyppigere afrapporteringer. Endvidere bemærker Danish International Adoption,
at der i forhold til frekvensen i øvrigt bør tages hensyn til de øvrige måder, hvor-
på der fra myndighedernes side indsamles information til brug for tilsynet.
For så vidt angår brugen af uanmeldte tilsynsbesøg bemærker organisationen, at
det vil kunne betyde, at det relevante personale ikke er til stede. Endvidere finder
organisationen det uklart, hvad der menes med forslagets krav om tilsynsbesøg
hos organisationen i udlandet, herunder om dette også skal være uanmeldt.
Datatilsynet har i forhold til videregivelse af oplysninger fra en adoptionsformid-
lende organisation anført, at der bør være størst mulig overensstemmelse mel-
lem de relevante bestemmelser i persondataloven og lovforslagets ordlyd. Sam-
tidig opfordrer Datatilsynet til, at det overvejes, om der vil kunne ske videregi-
velse af helbredsoplysninger om barnet på et tidspunkt, hvor dette ikke er om-
fattet af et gyldigt samtykke, og om videregivelse i så fald vil kunne ske i over-
ensstemmelse med persondataloven. Datatilsynet finder i øvrigt, at det må bero
på en politisk vurdering, om de samfundsmæssige hensyn, som forslaget tilsig-
ter at varetage, har en karakter, der taler for at skabe adgang til videregivelse,
der rækker videre end persondataloven. De angivne formål med videregivelsen af
oplysningerne er dog efter tilsynets umiddelbare opfattelse anerkendelsesværdi-
ge og saglige. Datatilsynet bemærker videre, at ikke kun videregivelse af oplys-
ninger om helbredsmæssige forhold og andre rent private forhold end de i per-
sondatalovens § 7, stk. 1, nævnte men også videregivelse af andre oplysningsty-
per skal have hjemmel i behandlingsreglerne i persondatalovens kapitel 4. Ende-
lig henleder Datatilsynet opmærksomheden på at overveje om en ændring af
adoptionsloven giver anledning til at foretage yderligere anmeldelser af behand-
ling af personoplysninger til Datatilsynet.
3.4.2. Bemærkninger
Side 15 af 19
L 7 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
Ministeriet er enig i og opmærksom på vigtigheden af, at der sker inddragelse af
Adoptionsnævnets særlige kompetencer i Ankestyrelsens tilsyn med adoptions-
området. Dette er også hensynet bag forslagets bestemmelse om, at Ankestyrel-
sen kan bede nævnet om konkrete og generelle forhold af betydning for tilsynet
med en organisation, og at nævnet skal underrette styrelsen om alle forhold, der
efter nævnets opfattelse har eller kan have betydning for dette tilsyn.
Ankestyrelsens tilsyn med adoptionsområdet vil som hidtil skulle varetage en
række overordnede hensyn, nemlig at adoptionsformidlingen er bestemt af hen-
synet til barnets bedste, at det sker på et etisk og fagligt forsvarligt niveau uden
økonomisk vinding for øje, og at det sker i overensstemmelse med internationale
konventioner, dansk adoptionslovgivning, akkrediteringsvilkår samt adoptions-
lovgivningen i de lande, hvorfra børnene adopteres.
Måden, hvorpå tilsynet føres, vil som hidtil med de skærpelser og minimums-
krav, der følger af lovforslaget, være afstemt efter den konkrete situation og
dermed også det konkrete behov. Den information, som Ankestyrelsen vil mod-
tage til brug for tilsynet, vil således tilgå styrelsen på forskellig vis. Med forsla-
get vil der som noget nyt ske en systematisk gennemgang af alle adoptionssager
i forbindelse med den foreslåede procedure for godkendelse af matchningsfor-
slag, hvilket vil få betydning for måden, hvorpå tilsynet i øvrigt tilrettelægges.
Der skal således sikres en relevant, indre sammenhæng i tilsynsførelsen, hvor
der også konkret skal tages højde for, hvilke tiltag der sættes i værk. I den for-
bindelse bemærker ministeriet videre, at forslaget vil betyde, at tilsynet ikke
længere alene foregår bagudrettet men også fremadrettet i forbindelse med An-
kestyrelsens behandling af matchningsforslag.
Den brede tilgang til tilsynsførelsen betyder, at det som i dag vil være muligt for
privatpersoner at rette henvendelse til Ankestyrelsen med oplysninger om kon-
krete hændelser, som vurderes at være relevante for styrelsen at få kendskab til i
relation til tilsynet med en formidlende organisation.
Ministeriet skal særligt i forhold til omfanget af det skærpede tilsyn set i forhold
til de i organisationens afsatte ressourcer hertil bemærke, at det af afsnit 3.1.3. i
forslaget fremgår, at partierne bag den politiske aftale har besluttet, at der skal
ydes et tilskud til driften i en organisation, sådan at der er den nødvendige ro-
busthed i forhold til at varetage opgaven i overensstemmelse med intentionerne
bag forslagets skærpede krav.
I forhold til den foreslåede nye bestemmelse i § 31 f, hvorefter en organisation
skal underrette Ankestyrelsen om alle organisatoriske ændringer og om alle æn-
dringer i relation til de lande, som organisationen samarbejder med, og samar-
bejdsparter, medmindre oplysningerne er uvæsentlige bemærkes det, at det som
i dag er den adoptionsformidlende organisation, der tager stilling til, hvornår
Ankestyrelsen skal underrettes om en ændring, men at det vil være udgangs-
punktet, at der skal ske underretning, medmindre ændringerne er uvæsentlige.
Side 16 af 19
L 7 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
Efter de gældende krav skal en organisation underrette, hvis ændringerne vurde-
res at være væsentlige. Den foreslåede ændring vil betyde, at Ankestyrelsen i
højere grad end i dag skal underrettes om ændringer.
I forhold til anvendelsen af tilsyn hos organisationen i udlandet, dvs. hos ansatte
eller repræsentanter, bemærkes det, at sådanne tilsyn skal anvendes, hvor der er
grund til det, men at der ikke vil tale om uanmeldte besøg.
Det fremgår af afsnit 3.3.2. i lovforslaget, at den debat, der har udspillet sig i
løbet af de seneste år med afsæt i konkrete sager, har skabt et behov for åben-
hed om tilsynet, herunder både tilrettelæggelsen af tilsynet og resultaterne her-
af. En sådan åbenhed og gennemsigtighed skabes efter forslaget ved at indsætte
en bestemmelse i loven, hvorefter Ankestyrelsen skal offentliggøre en årsberet-
ning. Af afsnit 3.3.3. i lovforslaget fremgår det, at denne årsberetning skal be-
skrive Ankestyrelsens tilsynsvirksomhed som et hele. Beretningen skal afspejle
den tilrettelæggelse af tilsynet, som sker løbende på baggrund af bl.a. behand-
ling af matchningsforslag, klagesager fra borgere, indberetninger fra organisati-
onerne om ændringer i formidlingssituationen, informationer fra adoptanter,
samarbejdsrelationer, iværksatte sagsgennemgange og stikprøver, indberetnin-
ger fra Adoptionsnævnet eller statsforvaltningen m.v. Beretningen skal også på
et overordnet plan indeholde oplysninger om, hvilke konsekvenser det gennem-
førte tilsyn har haft.
Om forholdet til persondatalovens behandlingsregler henviser ministeriet til be-
mærkningerne i afsnit 3.3.2. i dette notat samt til ministeriets generelle be-
mærkninger til høringssvarene i afsnit 3.1.2.
Tilsynet vil i visse tilfælde omfatte helbredsoplysninger, som oftest oplysninger
om barnets helbredsforhold, men der vil i udgangspunktet være tale om oplys-
ninger, som er indgået i behandlingen af matchningsforslaget, og som Ankesty-
relsen derfor allerede er i besiddelse af. Behandlingen af oplysningerne i den
forbindelse sker i overensstemmelse med behandlingsreglerne i persondatalo-
vens kapitel 4. Der vil i disse situationer ikke være tale om videregivelse. I det
omfang der er behov for yderligere og nyere oplysninger, vil der skulle indhentes
samtykke til videregivelse af disse. Dette vil kunne ske ved, at adoptionsansøge-
ren i forbindelse med tilmeldingen til organisationen giver et udtrykkeligt, frivil-
ligt, specifikt og informeret samtykke til, at oplysningerne kan videregives til
brug for tilsynet. Dette samtykke kan i forbindelse med afslutningen af adopti-
onssagen i organisationen udvides til at omfatte barnet.
3.5. Rådgivning og støtte til adoptivfamilien
3.5.1. Høringsvar
Side 17 af 19
L 7 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
Adoption & Samfund forslår, at de to rådgivningsforløb, som tilbuddet om PAS-
rådgivning rummer, begge bør kunne udnyttes frem til barnet fylder 18 år for
herved bedre at kunne rumme de tilfælde, hvor adoptionsrelaterede vanske-
ligheder først opstår senere i barndommen.
Adoptionspolitisk Forum ønsker, at der med lovforslaget også sikres adgang til
adoptionsrådgivning for adopterede og for de oprindelige familier. Endvidere bør
støtten efter Adoptionspolitisk Forums opfattelse også omfatte støtte til bl.a.
ejerskab af adoptionssagens dokumenter, sikringen af berigtigelse af disse og
støtte til hjemlandsrejser.
Danish International Adoption anfører, at en ikke uvæsentlig del af PAS i dag
varetages i regi af en formidlende organisation, herunder rådgivning af adopti-
onsansøgere i processen. Rådgivningen retter sig især mod de kommende for-
ældres tilgang til den konkrete hjemtagelse af barnet, men også mod tiden
umiddelbart efter hjemtagelsen hvor der i højere grad er fokus på opfølgnings-
rapporter, ønske om genforening med den oprindelige slægt, rådgivning vedrø-
rende rejser til oprindelseslandet m.v. Organisationen fremhæver vigtigheden af,
at det samlede PAS-arbejde, og i særlig grad rådgivningsarbejdet inden adoptio-
nen, koordineres med Ankestyrelsen, sådan at der bliver sammenhæng i rådgiv-
ningen for de kommende adoptanter. Danish International Adoption mener end-
videre, at det kunne overvejes at samle forberedelsen af godkendte adoptanter
på adoptionen i organisationen, samtidig med at det fuldt ud anerkendes, at en
række opgaver, herunder de adoptionsforberedende kurser, er fint placeret ved
den centrale myndighed. Endvidere vil mere specialiserede former for rådgivning
og eksempelvis summer camps for adopterede m.v. ifølge organisationen kunne
placeres der. En placering af en række PAS-opgaver hos organisationen ville
ifølge denne betyde en mere enkelt, men også kvalitativt funderet støtte til alle
involverede parter forstået som adoptionstrekanten.
Dansk Psykolog Foreningen er positiv over for de foreslåede tiltag med henblik
på at støtte adoptivfamilien, herunder at tilrettelæggelsen af tilbuddet om PAS-
rådgivning ændres, sådan at der er mulighed for at få rådgivning frem til barnet
fylder 18 år.
KL anbefaler i sit høringssvar, at tilbuddet om PAS-rådgivning, med afsæt i den
tidlige indsats, gøres tilgængeligt for barnet eller den unge selv, sådan at det er
muligt for de adopterede selv at bede om rådgivning i tilfælde, hvor forældrene
ikke vurderer, at der er behov for rådgivning.
Koreaklubben ser frem til, at der vil blive iværksat et forsøgsprojekt med adopti-
onsrådgivning til voksne adopterede og finder det positivt, at det vil eksisteren-
de tilbud om PAS-rådgivning tilrettelægges sådan, at der kan gives rådgivning
frem til den adopterende er 18 år. Koreaklubben anfører samtidig, at disse ini-
tiativer ikke er tilstrækkelige. De adopterede har således ifølge organisationen
også behov for at få styrket sin etniske og kulturelle baggrund. Organisationen
Side 18 af 19
L 7 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
bemærker, at spørgsmålet om åbne adoptioner kun berøres kort, og at løsnin-
gen ifølge forslaget er at iværksætte forskning. Det er organisationens overbe-
visning, at en højere grad af åbenhed i adoptioner vil gavne adoptionsforløbene
generelt.
3.5.2. Bemærkninger
Med den politiske aftale om et nyt adoptionssystem og dermed også med lov-
forslaget, der skal implementere aftalen, er der sat øget fokus på rådgivning af
adoptivfamilien og den adopterede. Ministeriet er enig i, at den udbygning af
adoptionsrådgivningen, der kommer til at ske, og som udtrykker en generel ud-
vikling, skal koordineres med den rådgivning, der tilbydes i regi af en adopti-
onsformidlende organisation. Dette vil ske i forbindelse med implementeringen
af forslaget og i øvrigt i forbindelse med det løbende samarbejde mellem Anke-
styrelsen og organisation. Samtidig bemærkes det, at de nu opstillede rammer
ikke er til hinder for, at en organisation udvikler nye tilbud om rådgivning til
adoptivfamilien.
Der sker med forslaget en styrkelse af det forebyggende element i adoptions-
rådgivningen ved at gøre rådgivning umiddelbart før og efter, at barnet kommer
til sin nye familie, obligatorisk. Det forebyggende element i adoptionsrådgivnin-
gen er central, og dette er baggrunden for, at det med forslaget fastholdes, at et
af de to rådgivningsforløb, en adoptivfamilie kan bede om, når et barn er kom-
met til sin nye familie, fortsat i udgangspunktet skal placeres inden for de første
5 år herefter.
Det fremgår af afsnit 3.4.2. i forslaget, at det er forældrene, der som forældre-
myndighedsindehavere skal varetage omsorgen for barnet, og initiativet til råd-
givning skal derfor fortsat gå gennem forældrene. Det er dog samtidig en del af
forslaget, at der fremover i højere grad skal være fokus på, om dele af rådgiv-
ningen skal rettes direkte mod barnet/den unge under hensyn til den adoptere-
des alder og de problemstillinger, rådgivningen vedrører. Det bemærkes endvi-
dere, at der med den politiske aftale også er sat fokus på at styrke den viden,
der er hos andre fagprofessionelle om international adoption.
Rådgivningen vil også kunne omfatte temaer som betydningen af åbenhed og
kontakt til oprindelig slægt. I sammenhæng hermed stiller den politiske aftale
krav til organisationer og myndigheder om løbende fokus på at sikre tilgænge-
lighed af oplysninger om den adopteredes baggrund, børnehjem m.v., sådan at
den adopteredes muligheder for at få disse oplysninger understøttes yderligere.
Der er tale om tiltag, som vil blive gennemført administrativt.
Side 19 af 19