Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
L 7 Bilag 2
Offentligt
1557741_0001.png
Nørre Allé 7
2200 København N
Telefon: 26744969
E-mail: [email protected]
København, den 20/10 2015
Til Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Vi, bestyrelsen i Adoptionspolitisk Forum, vil indledningsvis ønske Folketingets Social- og
Indenrigsudvalg tillykke med etableringen og samtidig udtrykke vores forhåbninger for udvalgets
arbejde for social retfærdighed i Danmark og udlandet.
Med denne henvendelse ønsker vi at gøre udvalgets medlemmer opmærksomme på
problematikker, mangler og ankepunkter i det fremsatte Forslag til lov om ændring af
adoptionsloven.
Bemærkninger til Lovforslag nr. L 7 2015
Forslag til lov om ændring af adoptionsloven
Indsendt af:
Adoptionspolitisk Forum
Til:
Social- og indenrigsminister Karen Ellemann, Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Cc.:
Socialordførerne for Folketingets partier
Førstebehandlingen af Lovforslag nr. L 7 2015 er berammet til d. 23.10.2015. Som vi allerede har
påpeget i forbindelse med den tidligere regerings lovforslag (L 187, fremsat d. 15.4.2015) formår
de foreslåede ændringer af adoptionsloven ikke at adressere de mangler og problemer, der findes
i det etablerede adoptionssystem – et system, der stort set videreføres som hidtil. Vi ønsker derfor
i det følgende at fremføre vores kritiske bemærkninger dels til lovforslaget generelt, dels til
enkelte paragraffer og afsnit i lovteksten.
1. GENERELLE BEMÆRKNINGER
De internationale konventioner
I bemærkningerne til lovforslaget (s. 23 punkt 4) anføres det, at loven vurderes at leve op til
forpligtelserne i Haagerkonventionen og Europarådskonventionen om adoption. Det nævnes dog
ikke, at der er betydelige afvigelser mellem disse to konventioner og FN’s Børnekonvention. FN’s
Børnekonvention bygger på udvidede rettighedspræmisser i forhold til Haagerkonventionen og er
desuden mere vidtrækkende, når det gælder at sikre Børns rettigheder. Da Danmark også har
ratificeret FN’s Børnekonvention, bør den udgøre grundlaget for den danske adoptionslov.
 L 7 - 2015-16 - Bilag 2: Henvendelse af 20/10-15 fra Adoptionspolitisk Forum
1557741_0002.png
Nørre Allé 7
2200 København N
Telefon: 26744969
E-mail: [email protected]
De adopteredes rettigheder
I indledningen til bemærkningerne til lovforslaget (s. 4 punkt 1 afsnit 1) fastslås det, at det
overordnede formål er at fremtidssikre den internationale adoptionsformidling i Danmark.
Adoptionslovens formål bør dog først og fremmest være at sikre de adopteredes rettigheder og
ikke adoptionsformidlingen i sig selv.
Derudover lægger lovforslaget op til at øge antallet af adoptioner gennem forkortelse af
sagsbehandlingstiden, udvidelse af godkendelser samt ved mulighed for akkreditering af
yderligere formidlingsorganisationer. Fokus i loven bør i stedet være før adoptionen at etablere en
rettighedssikret formidlingsprocedure for den adopterede og dennes oprindelig familie og efter
adoptionen at tilse respekten for de adopteredes rettigheder. Til dette hører den adopteredes
ejerskab af egne dokumenter og adgang til rådgivning, som er uafhængig af de formidlende
organisationer og Ankestyrelsen.
Tilsyn i stedet for tillid
I henhold til gældende adoptionspraksis bygger samarbejdet mellem de formidlende instanser i
afgiverlandene og Danmark på tillid, og lovforslaget ændrer ikke ved dette forhold. Det er således
ikke muligt at drage danske adoptionsformidlende organisationer til ansvar for fejlagtige
oplysninger i adoptionsdokumenter eller alvorligere forhold som fremskaffelse af børn under
falske forudsætninger og kidnapning. Ankestyrelsen bør derfor som en del af dens godkendelse af
et matchningsforslag sikre lovligheden i alle faser i adoptionerne, både i Danmark og
afgiverlandene. Tilsynet skal kontrollere afgiverlandenes procedurer og dokumentation i
forbindelse med at fastslå børnenes adopterbarhed. Herunder skal tilsynet – i henhold til FN’s
Børnekonvention – sikre, at barnets udvidede familie er blevet inddraget i adoptionsprocessen.
Det er desuden nødvendigt, at der etableres et uvildigt tilsyn med Ankestyrelsens virksomhed, da
der er personsammenfald mellem Ankestyrelsen og den kommende formidlende organisation,
DIA, hvilket vi finder stærkt kritisabelt.
Den formidlende organisation
I lovforslaget fastslås det, at den formidlende organisation udelukkende bør efterleve den danske
adoptionslov (s. 11 punkt 3.1.3 afsnit 1). Som formidler af transnationale adoptioner bør den dog
også være forpligtet til at efterleve FN’s Børnekonvention.
Det bør desuden være et krav, at den adoptionsformidlende organisation udelukkende kan indgå
samarbejde med afgiverlande, der har ratificeret FN’s Børnekonvention i sin helhed.
 L 7 - 2015-16 - Bilag 2: Henvendelse af 20/10-15 fra Adoptionspolitisk Forum
1557741_0003.png
Nørre Allé 7
2200 København N
Telefon: 26744969
E-mail: [email protected]
Hjælpearbejde
Lovforslaget lægger op til, at adoptionsformidlende praksis kan forenes med hjælpearbejde i
afgiverlandene (s. 11 punkt 3.1.3 afsnit 3). Disse to ting skal dog adskilles fuldstændigt. Det bør
ikke være muligt for en dansk formidlende organisation at donere egne eller kommende
adoptanters midler til børnehjem eller andre hjælpeorganisationer i afgiverlandene, da noget
sådant kan give anledning til en uhensigtsmæssig og uetisk incitamentsstruktur.
PAS (Post Adoption Service)
Det bør klart fremgå af lovteksten (s. 23, afsnit 3.4.3), at rådgivning i forbindelse med adoptioner
(PAS) skal have
den adopteredes behov og rettigheder som primær målsætning.
Rådgivningen i
form af psykologisk, juridisk eller økonomisk støtte bør være et tilbud til alle adopterede og bør
følge dem ind i voksenlivet, da de fleste adopterede først påbegynder bearbejdelsen af deres
adoptionshistorie, familiesøgning og hjemrejse som voksne. Særlige – og udbredte – forhold som
fejl og mangler i både sagsbehandling og dokumenter gennem hele adoptionsforløbet gør det
nødvendigt at sikre, at PAS stilles til rådighed for voksne adopterede, der, som forholdene er i dag,
ikke kan gøre krav på ejerskabet af deres egne adoptionspapirer.
Mange voksne adopterede foretager familiesøgning og hjemrejse på egen hånd uden hverken
økonomisk eller juridisk støtte fra den danske stat. Som en del af PAS-ordningen bør der således
indgå tilbud om bistand til fremskaffelse af adoptionspapirer i hjemlandet samt evt. økonomisk
bistand til tilbagerejser.
2. BEMÆRKNINGER TIL LOVTEKSTEN
§ 30: Det bør tilføjes, at international adoption og økonomisk hjælp skal adskilles fuldstændigt.
§ 30 a. Stk. 2: Det bør præciseres, hvad der menes med “utilbørlig økonomisk vinding” samt
“misforhold”.
§ 30 a. Stk. 3: Det bør præciseres, hvad der menes med “kompetencer af betydning”. Det bør
ligeledes være et krav, at en uvildig fagperson, der har ekspertise i internationale såvel som
landespecifikke forhold og ikke adoptionshjælp, deltager i arbejdet med den enkelte adoptionssag.
§ 31 generelt: Det bør være et krav, at Ankestyrelsen skal sikre den adopterede adgang til og
rigtigheden af alle dokumenter og filer fra både afgiver- og modtagerland, således at ejerforholdet
til den adopteredes papirer tilfalder den adopterede til alle tider uanset papirernes alder og
oprindelse.
§ 31 b.: Ankestyrelsen bør føre tilsyn med, at den adoptionsformidlende organisation overholder
FN’s børnekonvention. Dette for at sikre, at international adoption i Danmark følger
subsidiaritetsprincippet, således at transnational adoption vitterlig er ”den sidste udvej”.
Samarbejdet mellem afgiver- og modtagerland bør ikke bero på et tillidsprincip alene.
 L 7 - 2015-16 - Bilag 2: Henvendelse af 20/10-15 fra Adoptionspolitisk Forum
1557741_0004.png
Nørre Allé 7
2200 København N
Telefon: 26744969
E-mail: [email protected]
§ 31 b. Stk. 2: Ankestyrelsens tilsynsvirksomhed bør gennemgås af en uvildig part.
§ 31.f: Alle ændringer uanset karakter og art bør meddeles Ankestyrelsen.
Kapitel 5a
§ 2 Stk. 3: Rådgivning skal følge den adopterede og ikke være tidsbegrænset.
Bemærkninger til lovforslaget
Punkt 2, s. 6 afsnit 5: Det bør tilstræbes at sikre tryghed ikke kun for kommende adoptanter, men
for alle involverede parter i international adoption, herunder også den oprindelige familie og den
adopterede selv.
Punkt 2, s. 7 afsnit 3: Hvis information er afgørende for at kunne føre et fyldestgørende tilsyn, bør
Ankestyrelsen sørge for, at alle parter i adoptionen kan indberette fejl og mangler i papirer og
sagsbehandling. Ankestyrelsen skal følge op på indberetningen om fejlagtige oplysninger og fejl.
Punkt 2 s. 7 afsnit 9: Fokus bør og skal være at sikre en lovlig og etisk forsvarlig adoption, hvor
barnets rettigheder sikres og opretholdes i henhold til FN’s Børnekonvention.
Punkt 2, s. 7 afsnit 10: Behov for humanitær hjælpearbejde i afgiverlande bør ikke ydes af
organisationer eller individer involveret i transnational adoption.
Punkt 2, s. 8 afsnit 3: I teksten bør “adoptivbarnet” rettes til “den adopterede”. Se også det
efterfølgende.
Punkt 2, s. 8 afsnit 4: Der tilbydes i dag ikke støtte eller mulighed for at søge bistand til nogle af de
væsentligste problematikker for internationalt adopterede, navnlig ejerskab af adoptionssagens
dokumenter, sikring af berigtigelsen af disse samt støtte til hjemlandsrejser.
Punkt 2, s. 8 afsnit 10: Åbenhed i transnationale adoptioner forudsætter rigtighed i
adoptionssagernes dokumenter. Danmark bør derfor tage initiativ til at sikre dette gennem de
nødvendige procedurer.
Punkt 3, s. 8: Der bør tilføjes yderligere et punkt: At adgangen til adoptionsrådgivning sikres for
adopterede og oprindelige familier.
Punkt 3.1.1., s. 10 afsnit 1: Direkte donationer fra adoptanter til børnehjem bør ikke være tilladt,
da dette medvirker til en udvidelse af uligheden i adoptionsstrukturen og kan skabe en skæv
incitamentstruktur.
Punkt 3.2.1.1., s. 13 afsnit 7: Det bør være muligt, at den adopterede ligeledes
kan
indgive klage til
Adoptionsnævnet over den formidlende organisation, hvis den adopterede finder fejl og
ulovligheder i sin adoption senere i forløbet.
 L 7 - 2015-16 - Bilag 2: Henvendelse af 20/10-15 fra Adoptionspolitisk Forum
1557741_0005.png
Nørre Allé 7
2200 København N
Telefon: 26744969
E-mail: [email protected]
Punkt 3.2.2, s. 14 afsnit 9: Ankestyrelsens håndtering af alle led i processen bør også indebære en
sikring af lovlig afgivelse af barnet og korrekt dokumentation fra afgiverlandet, jf. side 15 afsnit 3.
Punkt 3.2.2., s. 15 afsnit 2: Adoptionsrådet bør omfatte andre og mere nuancerede kompetencer
end de medicinsk- og psykologfaglige, herunder landespecifikke kompetencer og forskning i
globale forhold.
Punkt 3.2.3, s. 16 afsnit 3: Adopterede bør være repræsenteret ved en uvildig part, der varetager
den adopteredes interesser i forhold til matchning mellem kommende adoptanter og den
adopterede – hvilket er særligt vigtigt, i forhold til at lovgivningen åbner for matchning af ældre
adopterede med søskende.
Punkt 3.2.3., s. 16 afsnit 6: Adoptionspolitisk Forum er stærkt betænkelig ved, at
godkendelsesrammen ændres med henblik på at øge antallet af sager. I stedet bør fokus være på
den adopteredes rettigheder. Her skal åbningen for matchning af ældre adopterede samt
søskende tages i særlig betragtning, når PAS-ordningen, som det lægges op til i lovforslaget, ikke
yder støtte til voksne adopterede.
Punkt 3.4.1, s. 22 afsnit 8: Den adopteredes udfordringer er ikke alene sociale og sundhedsfaglige.
Heri ligger en generel patologisering af den adopterede, som ikke tager i betragtning, at
udfordringerne i mange tilfælde bunder i manglende opfyldelse af rettigheder, såsom retten til at
eje og have adgang til egne informationer, retten til kontakt til oprindelig familie samt støtte til at
rejse tilbage til oprindelseslandet.
Ifald medlemmerne af regeringens Social- og Indenrigsudvalg ønsker det, står vi gerne til rådighed
for yderligere præciseringer og dokumentation.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Adoptionspolitisk Forum