Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
L 7 Bilag 8
Offentligt
1579211_0001.png
Til lovforslag nr.
L 7
Folketinget 2015-16
Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 10. december 2015
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af adoptionsloven
(Et nyt adoptionssystem m.v.)
[af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2015 og var til
1. behandling den 23. oktober 2015. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Social- og Indenrigs-
udvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Lovforslaget er en genfremsættelse af L 187 (folketings-
året 2014-15, 1. samling). Et udkast til dette lovforslag blev
sendt i høring, og den daværende minister for børn, ligestil-
ling, integration og sociale forhold sendte den 15. april 2015
de indkomne høringssvar og et notat herom til et daværende
Socialudvalg, jf. L 187 – bilag 1 (folketingsåret 2014-15, 1.
samling). Den 7. oktober 2015 genfremsendte social- og in-
denrigsministeren de indkomne høringssvar og et notat her-
om til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
en skriftlig henvendelse fra Adoptionspolitisk Forum.
Social- og indenrigsministeren har over for udvalget
kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 16 spørgsmål til social- og indenrigs-
ministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) ind-
stiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
for-
kastelse
ved 3. behandling.
3. Politiske bemærkninger
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovfor-
slaget. Der har været gennemført en helhedsanalyse af det
danske adoptionssystem med særligt fokus på internationale
fremmedadoptioner. Kammeradvokaten har også gennem-
ført en undersøgelse af tilsynet med de adoptionsformidlen-
de organisationer, der har indgået i helhedsanalysen. Kam-
meradvokaten har peget på en række tiltag, som efter hans
opfattelse netop skulle overvejes i forhold til et nyt adopti-
onssystem, bl.a. anbefalinger om præciseringer i grundlaget
for tilsynet, ligesom der peges på et behov for tydeliggørelse
af indhold af tilsyn, og hvem der fører tilsyn med adoptions-
bureauerne.
Dansk Folkeparti har indgået den politiske aftale bag lov-
forslaget med størsteparten af Folketingets partier. Det over-
ordnede formål er at skabe et nyt adoptionssystem, fremtids-
sikre den internationale adoptionsformidling til Danmark og
understøtte den nødvendige stabilitet i adoptionssystemet,
samtidig med at sikkerheden ved de adoptioner, der gen-
nemføres, øges. Forslaget skal dermed også være med til at
understøtte gode vilkår for de børn, der kommer til Dan-
mark. Dansk Folkeparti vil anmode ministeren om at følge
området tæt og om, at ministeren giver aftalepartierne be-
sked i form af en løbende status på området, herunder om
loven lever op til aftalepartiernes intentioner med lovgivnin-
gen.
Enhedslistens medlemmer af udvalget stemmer imod lov-
forslaget, fordi Enhedslisten mener, at de seneste års skan-
daler på adoptionsområdet tydeligt har vist et stort behov for
en grundlæggende oprydning: alvorlige fejl i sagerne, rod i
bureauernes økonomi og struktur og konkrete sager med så-
kaldte børnehøstere og børn, der kategoriseres som foræl-
dreløse, selv om de ikke er det. Det er nogle af de eksemp-
ler, Enhedslisten er blevet præsenteret for – vel og mærke i
et omfang, så Enhedslisten ikke kan lukke øjnene for syste-
matikken i det.
AX018039
L 7 - 2015-16 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 10/12-15
1579211_0002.png
2
Det faktum har kaldt på ansvarlige politiske beslutninger,
og presset af de gentagne sager igangsatte den forrige rege-
ring flere undersøgelser af området, hvorefter der blev ind-
kaldt til forhandlinger. Enhedslisten deltog helhjertet i for-
handlingerne om adoptionssystemet med det klare håb, at
det fremover ville være sådan, at Danmark kun hjemtog
børn til adoption, i fald det kunne ske på et fuldt oplyst,
etisk og juridisk korrekt grundlag. Desværre viste de øvrige
partier sig ikke villige til at gøre det, der skal til, for at opnå
den målsætning. For nogle partier var det åbenlyst vigtigere
at opretholde status quo, så Danmark uhindret kunne aftage
børn til adoption, og så behovene hos danske familier god-
kendt til adoption kunne tilgodeses. Enhedslisten trak sig fra
adoptionsforhandlingerne, fordi Enhedslisten ikke ville an-
erkende præmissen om, at danske adoptivfamiliers behov
stod over behovene hos udsatte børn og deres biologiske fa-
milier i afgiverlandene. Revisionen af adoptionsloven æn-
drer nemlig ikke de grundlæggende problemer i adoptions-
systemet. Dette betyder bl.a. for tilsynene, at systemet fort-
sat ikke kan sikre, at adoptioner til Danmark sker, uden at
biologiske forældre er direkte eller indirekte presset til at
bortadoptere. Dette kan kun sikres ved at indføre et reelt og
grundigt tilsyn i afgiverlandene og ved at eliminere de øko-
nomiske incitamenter til bortadoption. Men revisionen etab-
lerer ikke et egentlig tilsyn i de lande, hvor børnene kommer
fra, og samtidig har partierne bag aftalen ikke villet adskille
de økonomiske donationer – såkaldt hjælpearbejde – fra
adoptionerne. Derfor eksisterer der fortsat økonomisk incita-
ment til at fortsætte strømmen af adoptioner. Enhedslisten
mener, at man burde stille krav om en fuldstændig adskillel-
se af hjælpearbejde og adoptioner, og at der bør sikres et
uafhængigt og uvarslet tilsyn direkte i afgiverlandene, hvor
der er størst risiko for fejl, økonomisk pres, og decideret
handel med børn.
Enhedslisten mener også, at lovens syn på adopterede ik-
ke afspejler et tidssvarende børne- og familiesyn. Adoptere-
de børn ankommer ikke til Danmark som blanke papirark,
men som selvstændige individer med en fortid fra et andet
land og en anden familie. Mange af dem opsøger som voks-
ne den fortid, fordi de oplever, at der mangler afgørende
brikker i deres liv, og alt for mange må som voksne erkende,
at de er adopteret ind i et system, som ikke tilgodeser dette
behov, og som lægger dem hindringer i vejen – de nægtes
aktindsigt i egne papirer, afskæres fra kontakt med biologisk
familie, afskæres fra klageadgang og for muligheden for at
holde nogen juridisk ansvarlig. Retten til kontakt med biolo-
gisk familie og retten til en hel identitet er beskyttet i inter-
nationale konventioner, og den ret vil Enhedslisten som po-
litisk beslutningstager understøtte. Adopterede bør have ret
til indsigt i egne adoptionspapirer, ret til en relation til biolo-
gisk familie, ret til at blive støttet i en relation til oprindel-
seslandet og ret til individuel rådgivning og støtte uden
adoptivfamiliens tilstedeværelse.
I dag er Danmarks tidligere to adoptionsbureauer sam-
menlagt til ét – Danish International Adoption, DIA. I prak-
sis får de samme skandaleramte private formidlende organi-
sationer dermed lov til at fortsætte. Der kommer lidt ekstra
krav til organisationen fremover, men dette står efter En-
hedslistens mening på ingen måde mål med de mange fejl,
der er begået, eller med den usikkerhed, der historisk er ved
de private formidlende organisationer. Det er Enhedslistens
holdning, at det ansvarlige ville have været at oprette en
statslig adoptionsformidling.
Det er desuden Enhedslistens holdning, at det danske
samarbejde bør begrænses til lande, der har underskrevet
Haagerkonventionen, som beskytter børnenes grundlæggen-
de rettigheder i adoptioner. Regeringen og de øvrige aftale-
partier afviste dette krav under henvisning til, at det ville fø-
re til færre adoptioner samlet set, hvilket muligvis er sandt.
Det er dog Enhedslistens holdning, at antallet af gennemfør-
te adoptioner må være sekundært i forhold til ønsket om ju-
ridisk og etisk korrekte adoptioner.
Enhedslisten mener, at denne reform af adoptionssyste-
met var en historisk chance, som skulle have været udnyttet
til at lave et tidssvarende system, der satte adopterede børn
og voksne i centrum. Systemet bør indrettes med det primæ-
re formål at sikre barnets tarv før, under og efter en eventuel
adoption, og hensynet til adoptivforældre bør være sekun-
dært. Dette er først og fremmest af hensyn til børnene, men
også af hensyn til adoptivfamilier, som også har en interesse
i, at der ikke kan sås tvivl om grundlaget for en adoption.
Enhedslisten mener ikke, at det er lykkedes med dette
forslag – tværtimod har man forsøgt at stoppe kritik af et
grundlæggende skævt system med kosmetiske ændringer.
Enhedslisten kan derfor ikke støtte lovforslaget.
Radikale Venstres medlemmer af udvalget støtter lovfor-
slaget. Der blev sidste efterår indgået en bred politisk aftale
vedrørende adoption. Det skete på baggrund af en grundig
helhedsanalyse, der skulle danne grundlag for en fremtids-
sikring og en kvalificering af adoptioner, der sker henholds-
vis nationalt og internationalt. Det har også været grundlaget
for de politiske forhandlinger, som har fundet sted i dette ef-
terår, og som samler en bred kreds af partier. Tilsynet med
adoptionsformidling samles ét sted, i Ankestyrelsen, og
kompetencen til at tillade, at et adoptionsforløb fortsættes,
flyttes til Ankestyrelsen fra de adoptionsformidlende organi-
sationer. Adoptanterne får desuden ret til rådgivning før og
efter adoptionen. Alt sammen for at understøtte gode vilkår
for de børn, der adopteres i Danmark.
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter
lovforslaget, som indeholder klare forbedringer i forhold til
den eksisterende adoptionslov, især hvad angår adoptions-
rådgivning, tilsyn med adoptionsformidlingen og kontrol
med donationer. Samtidig ønsker Socialistisk Folkeparti, at
der fortsat arbejdes for større åbenhed i adoptioner, så barnet
sikres adgang til sin egen personlige historie og baggrund,
men Socialistisk Folkeparti er samtidig opmærksom på, at
åbne adoptioner kan indeholde en række dilemmaer. Sociali-
stisk Folkeparti vil følge implementeringen af loven for at
sikre, at den lever op til intentionerne om større sikkerhed
og kvalitet i adoptionsformidlingen og til FN’s børnekon-
vention.
Alternativets medlem af udvalget støtter lovforslaget og
bemærker, at når Alternativet ser på den grundige proces i
forbindelse med arbejdet med lovforslaget, ses det tydeligt,
at lovforslaget understøtter stabilitet i adoptionssystemet og
L 7 - 2015-16 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 10/12-15
1579211_0003.png
3
styrker processen ved de adoptioner, der gennemføres. Al-
ternativet mener, at aftalen forbedrer adoptionssystemet ved
at skærpe tilsynet, hvad angår de økonomiske og formid-
lingsmæssige forhold, ved at samle det hos Ankestyrelsen.
Med dette lovforslag vil systemet fremstå betydeligt mere
gennemsigtigt og mindre bureaukratisk.
Alternativet hæfter sig også ved, at adopterede og adop-
tivfamilier sikres gode vilkår for rådgivning. Alternativet
mener altid, at det må være hensynet til børnene, der er i
centrum, og det understøtter dette lovforslag samlet set.
Naturligvis havde det glædet Alternativet, at alle samar-
bejdslande havde forpligtet sig til at efterleve Haagerkon-
ventionens principper, men med det øgede tilsyn vil der gi-
vetvis være fuldt fokus på samarbejdslandenes evner til at
efterleve de stillede krav.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
ser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
Karin Nødgaard (DF)
nfmd.
Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Dorthe Ullemose (DF) Karina Due (DF) Jan E. Jørgensen (V) Hans Christian Thoning (V) Jane Heitmann (V)
Hans Andersen (V) Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA)
Mette Abildgaard (KF) Karen J. Klint (S) Maja Panduro (S)
fmd.
Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Mattias Tesfaye (S) Trine Bramsen (S) Yildiz Akdogan (S) Jesper Kiel (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT)
Marianne Jelved (RV) Andreas Steenberg (RV) Trine Torp (SF) Karsten Hønge (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Radikale Venstre (RV)
47
37
34
14
13
9
8
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
7
6
1
1
1
1
L 7 - 2015-16 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 10/12-15
1579211_0004.png
4
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 7
Bilagsnr.
1
2
3
4
5
6
7
Titel
Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
Henvendelse af 20/10-15 fra Adoptionspolitisk Forum
Udkast til tidsplan for behandling af lovforslaget
Tidsplan for behandling af lovforslaget
1. udkast til betænkning
2. udkast til betænkning
3. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 7
Spm.nr.
1
Titel
Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/10-15 fra Adoptionspoli-
tisk Forum, til social- og indenrigsministeren, og ministerens svar her-
Spm., om risikoen for gentagelse af de seneste års skandalesager i det
danske adoptionssystem vil mindskes med vedtagelsen af dette lovfor-
slag, til social- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorfor man har valgt at fortsætte privat adoptionsformid-
ling frem for at lade staten overtage, til social- og indenrigsministeren,
og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorfor man har valgt ikke at lade sig inspirere af det ameri-
kanske system for så vidt angår tilsyn i afgiverlande, til social- og in-
denrigsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om den europæiske menneskerettighedskonventions bestemmel-
se om ret til familieliv i forhold til adopterede børns ret til at have
kontakt med deres biologiske familie, til social- og indenrigsministe-
ren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorfor man ikke begrænser dansk samarbejde til afgiver-
lande, der har ratificeret Haagerkonventionen, til social- og indenrigs-
ministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorfor man ikke ønsker at sikre, at et adoptivbarn kan få
indsigt i sine egne papirer, fra barnet fylder 15 år, og hvorfor barnet
ikke kan få bistand til at få indsigt i sin sag, uden at adoptivforældrene
er til stede, til social- og indenrigsministeren, og ministerens svar her-
Spm. om, hvorfor man ikke ønskede en statslig adoptionsformidling,
til social- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorfor man ikke stiller krav om et afgiverlands tilslutning
til Haagerkonventionen, til social- og indenrigsministeren, og ministe-
rens svar herpå
Spm. om forskellen på »humanitært hjælpearbejde« (som afskaffes)
og »hjælpearbejde med tilknytning til adoption« (som bevares), til so-
cial- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå
2
3
4
5
6
7
8
9
10
L 7 - 2015-16 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 10/12-15
1579211_0005.png
5
11
12
13
14
15
16
Spm. om, hvor ansvaret skal adresseres i tilfælde af ulovligheder i
adoptionssystemet, til social- og indenrigsministeren, og ministerens
svar herpå
Spm., om det fremadrettet vil være muligt at få papirer udleveret fra
det eneste danske adoptionsbureau, Danish International Adoption
(DIA), til social- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorfor man i den nye adoptionslov fortsat accepterer børn
fra afgiverlande, der ikke har underskrevet og ratificeret FN's børne-
konvention, til social- og indenrigsministeren, og ministerens svar her-
Spm. om, hvorfor adoptionsbureauet DIA selvstændigt må afgøre,
hvad de betragter som betydelige ændringer, der skal rapporteres til
Ankestyrelsen, til social- og indenrigsministeren, og ministerens svar
herpå
Spm. om, hvordan adoptionssamrådet sammensættes, samt hvilke
kompetencer man eftersøger i processen, til social- og indenrigsmini-
steren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorfor man har valgt at fastholde tillidsprincippet til afgi-
verlandene, når de seneste år har budt på gentagne skandalesager på
området, til social- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå