Retsudvalget 2015-16
L 78 Bilag 1
Offentligt
1579969_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. december 2015
Straffuldbyrdelseskontoret
Michael Schaumburg-
Müller
2015-1902-0268
1783895
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven
(Udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme)
1. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer mv.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Den
Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af
Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Danske Advokater,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Amnesty International, Dansk
Socialrådgiverforening,
Danske
Regioner,
Datatilsynet,
Det
Kriminalpræventive Råd, Foreningen af Fængselsinspektører m.fl.,
Foreningen af Socialchefer, Fængselsforbundet i Danmark, HK
Landsklubben
Danmarks
Domstole,
HK
Landsklubben
for
Kriminalforsorgen, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL,
Kriminalforsorgsforeningen, Landsforeningen KRIM, Landsklubben af
socialrådgivere ansat i Kriminalforsorgen, Præsteforeningen, Retspolitisk
Forening, Rådet for Socialt Udsatte og Socialpædagogernes Landsforbund.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Østre og Vestre Landsret, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,
Direktoratet for Kriminalforsorgen, Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Offentlige Anklagere,
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 78 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Datatilsynet, Det
Kriminalpræventive Råd, Fængselsforbundet i Danmark, HK
Landsklubben Danmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder, KL,
Præsteforeningen og Retspolitisk Forening.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført med kursiv.
2. Høringssvarene
Østre og Vestre
lovforslagsudkastet.
Landsret
ønsker
ikke
at
udtale
sig
om
Den Danske Dommerforening
og
Dommerfuldmægtigforeningen
finder ikke anledning til at udtale sig om lovforslagsudkastet.
Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Foreningen af
Offentlige
Anklagere,
Det
Kriminalpræventive
Råd,
Fængselsforbundet i Danmark, HK Landsklubben Danmarks
Domstole, KL
og
Præsteforeningen
har ingen bemærkninger til
lovforslagsudkastet.
2.1. Generelle bemærkninger
Retspolitisk Forening
bemærker, at der med lovforslaget er taget skridt til
endnu en væsentlig udvidelse af området for udveksling af oplysninger
mellem myndighederne, hvilket er betænkeligt, selv om formålet er
sympatisk. Foreningen bemærker i den forbindelse, at varetægtsfængslede
løslades fra en i princippet ganske kortvarig frihedsberøvelse, hvor der i
modsætning til fængselsafsoning næppe forekommer nogen videre
radikalisering, medmindre den pågældende allerede var radikaliseret eller i
risiko herfor ved indsættelsen. Foreningen bemærker i tilknytning hertil, at
den varetægtsfængslede på tidspunktet for udveksling af oplysninger
endnu ikke er dømt for noget kriminelt.
Advokatrådet
støtter overordnet set, at der inden for alle grene af den
offentlige forvaltning arbejdes med at højne værnet mod terror og beskytte
danskernes sikkerhed, så længe de grundlæggende demokratiske værdier,
frihedsrettigheder og internationale konventioner ikke undergraves.
2
L 78 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Datatilsynet
bemærker, at det følger af lovforslaget, at oplysninger skal
behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik, at
indsamlingen af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige
formål, at senere behandling ikke må være uforenelig med disse formål, og
at oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og
ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil
oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere
behandles.
2.2. Definition af målgruppen
Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater
og
Institut for
Menneskerettigheder
mener, at definitionen af den målgruppe, som
omfattes af den foreslåede udvidelse af KSP-samarbejdet (personer, der er
radikaliserede eller i risiko for at blive det) er upræcist beskrevet både i
lovteksten og i lovforslagets bemærkninger. Instituttet mener, at det bør
konkretiseres i lovforslaget, hvilken adfærd en person skal udvise for, at de
relevante myndigheder må forudsætte, at en person er radikaliseret eller i
risiko for at blive det. Instituttet bemærker endvidere, at det ikke er
nærmere beskrevet, hvilke indsatser som forudsættes iværksat på baggrund
af udvekslingen af oplysninger, hvilket gør det vanskeligt at vurdere
proportionaliteten.
Retspolitisk Forening
finder det uacceptabelt, hvis tolkningen af den
foreslåede udvidelse af KSP-samarbejdet indebærer, at alene den
varetægtsfængsledes tilkendegivne holdning og meninger kan give
anledning til udveksling af oplysninger, idet der herved tages skridt imod
overvågning af anderledes tænkende, selv om de ikke umiddelbart
mistænkes for at ville begå ulovlige handlinger.
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, er
radikalisering en proces, som kan foregå på forskellige måder, og som kan
ske over kortere eller længere tid. Radikalisering kan komme til udtryk ved
en støtte til radikale synspunkter eller ekstremistisk ideologi og kan også
medføre accept af brugen af vold eller andre ulovlige midler for at opnå et
politisk eller religiøst mål.
Ekstremisme er bl.a. kendetegnet ved forenklede verdensopfattelser og
fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold ses som
truende, samt intolerance og manglende respekt for andre menneskers
synspunkter, frihed og rettigheder. Begrebet omfatter endvidere afvisning
3
L 78 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
af grundlæggende demokratiske værdier og normer, manglende accept af
demokratiske beslutningsprocesser og anvendelse af ulovlige og eventuelt
voldelige metoder for at opnå et politisk eller religiøst ideologisk mål.
Vurderingen af, om en person er radikaliseret eller i risiko for at blive det,
vil bero på et skøn baseret på en række oplysninger om den enkelte person.
Disse oplysninger vil bl.a. kunne omfatte den indsattes adfærd, udtalelser,
litteratur, effekter, symboler og besøgende. Der vil i alle tilfælde være tale
om en konkret vurdering, og det er således ikke muligt at foretage en
præcis beskrivelse af den adfærd, som kendetegner en person, som er
radikaliseret eller i risiko for at blive det.
Det bemærkes i den forbindelse, at kriminalforsorgen i samarbejde med
PET har gennemført målrettede uddannelsesforløb om forebyggelse af
radikalisering og voldelig ekstremisme, herunder undervisning i at
identificere tegn på radikalisering og ekstremisme, med deltagere fra alle
kriminalforsorgens tjenestesteder, ligesom der efterfølgende er afholdt
kurser for alle nyansatte medarbejdere i kriminalforsorgen.
Det bemærkes desuden, at der kun vil kunne ske udveksling af oplysninger,
hvis dette er nødvendigt af hensyn til den foreslåede udvidelse af KSP-
samarbejdet. Heri ligger bl.a., at en myndighed alene vil kunne videregive
de oplysninger, som er nødvendige for, at de involverede myndigheder kan
tilrettelægge en koordineret indsats over for den pågældende person med
henblik på at forebygge kriminalitet.
For så vidt angår den indsats, der kan påtænkes iværksat i forbindelse med
løsladelse henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf det
bl.a. fremgår, at indsatsen
mod radikalisering og ekstremisme i forbindelse
med løsladelse navnlig drejer sig om – som led i tilrettelæggelsen af et
hensigtsmæssigt udslusningsforløb – at sikre fortsættelse af eventuelt
påbegyndte behandlings- og exitforløb, herunder at sikre videregivelse af
oplysninger om den indsatte fra kriminalforsorgen til relevante
myndigheder uden for fængslet eller arresthuset. Udvekslingen af
oplysninger sikrer, at disse myndigheder kan fortsætte eller iværksætte
relevante foranstaltninger i anledning af løsladelsen, herunder i forhold til
at understøtte den indsattes resocialisering efter løsladelsen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt.
2.2.1-2.2.2.
4
L 78 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
For så vidt angår spørgsmålet om varetægtsfængslingens varighed skal
Justitsministeriet bemærke, at der også kan være tale om personer, som er
blevet radikaliserede forud for varetægtsfængslingen, og som udviser tegn
herpå under indsættelsen. Det bør efter ministeriets opfattelse ikke være
afgørende for KSP-samarbejdet, hvornår denne proces har fundet sted.
2.3. Målgruppens rettigheder
Advokatrådet
og
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
mener, at de
personer, hvorom der udveksles oplysninger, bør gives meddelelse om og
fuld indsigt i de videregivne oplysninger, herunder karakteren af disse med
henblik på, at eventuelle misforståelser og fejlagtige informationer kan
kommenteres og eventuelt berigtiges. Advokatrådet mener tillige, at der
bør indføres klageadgang og savner endvidere en nærmere beskrivelse af
de garantier, som gives den, der videregives oplysninger om, idet garantien
ifølge lovforslaget umiddelbart alene består i straffelovens bestemmelser
om tavshedspligt.
Institut for Menneskerettigheder
mener, at der bør forsøges indhentet et
samtykke, forinden der udveksles oplysninger, når formålet er at
iværksætte en passende social indsats over for den enkelte. Instituttet
bemærker endvidere, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvilke
muligheder der er for partshøring, klageadgang og berigtigelse af forkerte
oplysninger.
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger vil udveksling
af oplysninger i medfør af den foreslåede bestemmelse alene indebære, at
behandlingsreglerne i persondataloven ikke finder anvendelse.
Persondatalovens øvrige regler vil derimod fortsat finde anvendelse på
forhold, som ikke reguleres af den foreslåede bestemmelse i
retsplejelovens § 115, stk. 1, nr. 3.
Det indebærer bl.a., at reglerne i persondataloven om den registreredes
rettigheder, herunder oplysningspligt og indsigtsret, også vil finde
anvendelse, hvis der videregives oplysninger i medfør af den foreslåede
bestemmelse.
Opmærksomheden henledes i den forbindelse på Justitsministeriets
vejledning nr. 90 af 17. november 2011 om kriminalforsorgens samarbejde
om de sociale myndigheder og politiet som led i indsatsen i forbindelse
med dømte personers løsladelse (KSP-samarbejdet) og om videregivelse af
5
L 78 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
oplysninger i forbindelse med samarbejdet, der bl.a. beskriver forholdet til
de almindelige forvaltningsretlige regler i forbindelse med udveksling af
oplysninger i medfør af det eksisterende KSP-samarbejde.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt.
2.2.2.
3. Øvrige bemærkninger
Direktoratet for Kriminalforsorgen
er indforstået med, at det vil påhvile
kriminalforsorgen at skabe de overordnede rammer for, at også temaerne
radikalisering og ekstremisme kan behandles i KSP-fora, men bemærker,
at forpligtelsen til at denne type sager drøftes, påhviler alle de involverede
parter i samarbejdet.
Kriminalforsorgen
bemærker
endvidere,
at
løsladelse
af
varetægtsarrestanter ofte sker i forbindelse med et retsmøde og således
direkte fra politiets varetægt eller fra varetægtssurrogat, og at det i så fald
er politiet eller anklagemyndigheden, der må foretage underretning af
kommunen om løsladelsen.
4. Lovforslaget
Der er i det fremsatte lovforslag alene foretaget mindre ændringer af
lovteknisk, redaktionel og korrekturmæssig karakter i forhold til det
udkast, som har været sendt i høring.
6