Retsudvalget 2015-16, Retsudvalget 2015-16, Retsudvalget 2015-16
L 98 Bilag 1, L 98 A Bilag 1, L 98 B Bilag 1
Offentligt
1584542_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. december 2015
Strafferetskontoret
Malene Dalgaard
2015-731-0057
1781701
KOMMENTERET OVERSIGT
over
høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven
(Skærpelse af straffen for voldtægt, for samleje med et barn under 15
år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed og for falsk
anklage)
1. Høringen
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 23. oktober 2015 til den 20.
november 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer mv.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Rigsadvo-
katen, Rigspolitiet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Den Danske
Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Offentli-
ge Anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Danske Advokater, Lands-
foreningen af Forsvarsadvokater, Amnesty International, Danske Regio-
ner, Det Kriminalpræventive Råd, Institut for Menneskerettigheder, Justi-
tia, KL, Landsforeningen (KRIM), Retspolitisk Forening, Børnerådet,
Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danner, Dansk Kvindesamfund,
Dansk Socialrådgiverforening, Foreningen af Socialchefer, Center for Sek-
suelle Overgreb, Center for Voldtægtsofre, Hjælp Voldsofre, Joan-
Søstrene, Kvinderådet, Landsforeningen for Voldsramte Kvinder,
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisationen
mod seksuelle overgreb, Mødrehjælpen, Offerrådgivningerne i Danmark,
Red Barnet, Exitcirklen, Tænketanken VM Viden om Mænd, Foreningen
Far og Seksualpolitisk Forum.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 98a - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Byretterne, Domstolsstyrelsen,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Den
Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Politiforbundet,
Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Amnesty
International, Danske Regioner, Det Kriminalpræventive Råd, Institut for
Menneskerettigheder, KL, Retspolitisk Forening, Børnerådet, Dansk
Kvindesamfund, Center for Seksuelle Overgreb, Center for Voldtægtsofre,
Hjælp Voldsofre, Joan-Søstrene, Kvinderådet, Landsorganisationen af
Kvindekrisecentre (LOKK), Red Barnet.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er angivet med kursiv.
2. Høringssvarene
2.1. Generelt
Rigspolitiet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbundet,
Dommerfuldmægtigforeningen, Danske Regioner
og
KL
har ikke
bemærkninger til lovforslaget.
Vestre Landsret, Domstolsstyrelsen
og
Rigsadvokaten
bemærker, at en
gennemførelse af lovforslaget må forventes at give anledning til et øget
antal nævningesager i sager om overtrædelse af straffelovens § 216 og §
222 og dermed et øget ressourceforbrug. Domstolsstyrelsen vurderer, at
lovforslaget vil medføre merudgifter for retterne på 2,8-3 mio. kr. forudsat,
at op mod en tredjedel af de nuværende ca. 120 sager pr. år fremover skal
behandles som nævningesager, og at halvdelen af disse sager vil blive
anket til landsretten.
Som anført under pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger skønnes
lovforslaget at kunne medføre merudgifter for domstolene og
anklagemyndigheden som følge af et øget antal nævningesager. Eventuelle
merudgifter for domstolene og anklagemyndigheden som følge af et øget
antal nævningesager afholdes inden for den eksisterende økonomiske
ramme.
2
L 98a - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2.2. Skærpelse af straffen for voldtægt
Amnesty International
støtter, at straffen for voldtægt i højere grad skal
afspejle den krænkelse, der er forbundet med overgrebet. Amnesty
International finder det i den forbindelse uhensigtsmæssigt, at det
foreslåede udgangspunkt for strafniveauet for overfaldsvoldtægt fastsættes
højere end for andre sager om voldtægt ved vold eller trussel om vold.
Amnesty International foreslår, at det præciseres, at en forudgående
relation mellem forurettede og gerningsmand ikke i sig selv skal anses som
en formildende omstændighed ved straffastsættelsen. Ligeledes foreslår
Amnesty International, at begreberne ”overfaldsvoldtægt” og ”andre sager
om voldtægt ved vold eller trussel om vold” ikke anvendes i lovforslaget,
eller at overfaldsvoldtægt defineres som voldtægt begået ved et overfald
uanset den forudgående relation mellem forurettede og gerningsmand.
Amnesty International finder det endvidere uhensigtsmæssigt, at
udgangspunktet for strafniveauet for voldtægt begået ved vold eller trussel
om vold er højere end udgangspunktet for strafniveauet for at skaffe sig
samleje ved anden ulovlig tvang eller med en person, der befinder sig i en
tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at
modsætte sig handlingen. Amnesty International foreslår, at oralt samleje
omfattes af definitionen samleje frem for andet seksuelt forhold.
Det Kriminalpræventive Råd
forventer ikke, at strafskærpelsen vil have
en præventiv effekt eller medføre flere anmeldelser af seksuelle overgreb.
Rådet mener, at en strafskærpelse kan have betydning for offeret og for
den almindelige retsfølelse.
Retspolitiske Forening
mener, at den foreslåede bestemmelse i § 216, stk.
3, er begrundet i et politisk ønske om at skærpe strafudmålingen. Det vil
være mere hensigtsmæssigt blot at udtrykke dette ønske i lovforslaget og
helt undlade ændringer i lovteksten. Efter foreningens opfattelse medfører
tomme udsagn i lovtekster et generelt retssikkerhedsmæssigt problem, idet
lovteksterne kompliceres unødigt og kommer til at fremstå som politiske
manifester uden operationelt indhold.
Center for Seksuelle Overgreb, Hjælp Voldtægtsofre, Joan-Søstrene
og
Kvinderådet
støtter, at straffen for voldtægt skærpes af hensyn til den
krænkelse, det seksuelle overgreb indebærer. Center for Seksuelle
Overgreb og Kvinderådet støtter endvidere, at det med lovforslaget igen
understreges, at det ikke skal anses som en formildende omstændighed, at
voldtægten sker i forbindelse med socialt samvær eller i et parforhold.
3
L 98a - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Hjælp Voldtægtsofre anfører, at det må forventes, at der fremover i alle
sager om grovere seksualforbrydelser skal indhentes en erklæring om de
psykiske eftervirkninger for forurettede, og at der må findes en praktisk
løsning på den udfordring, at udgiften hertil ikke tages med som en
sagsomkostning under sagen, men som udgangspunkt afholdes af
forurettede med mulighed for at søge erstatning herfor ved
Erstatningsnævnet. Joan-Søstrene finder det uhensigtsmæssigt, at den
foreslåede strafskærpelse differentieres i forhold til, hvilket overgreb der er
begået.
Center for Voldtægtsofre
støtter, at straffen for voldtægt skærpes. Center
for Voldtægtsofre finder det uhensigtsmæssigt, at den foreslåede
strafskærpelse differentieres i forhold til, hvilket overgreb der er begået.
Center for Voldtægtsofre foreslår, at en række nærmere opremsede
omstændigheder bør fremgå udtrykkeligt af lovforslaget som skærpende
omstændigheder, og at de skærpende omstændigheder – på linje med den
foreslåede ændring af § 164, stk. 4 – bør afspejle konsekvenserne for
offeret frem for de konkrete omstændigheder ved overgrebet. Center for
Voldtægtsofre foreslår, at straffelovens § 225 om andet seksuelt forhold
end samleje ophæves, og at sådanne forhold omfattes direkte af
bestemmelserne i straffelovens §§ 216-224. Center for Voldtægtsofre
mener, at udgifterne forbundet med strafskærpelse ville være bedre
udnyttet ved at forebygge seksuelle overgreb bl.a. ved undervisning af
skoleelever.
Som anført under pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger er
formålet med lovforslaget at skærpe strafniveauet for voldtægt og samleje
med et barn under 15 år ved gerningsmandens udnyttelse af sin fysiske
eller psykiske overlegenhed, da straffen i disse sager efter regeringens
opfattelse ikke i tilstrækkelig grad afspejler den krænkelse af offeret, der
finder sted, og de fysiske og psykiske konsekvenser, en sådan krænkelse
kan påføre offeret. Den foreslåede ændring af straffelovens § 216, stk. 3,
er efter Justitsministeriets opfattelse den mest hensigtsmæssige måde at
gennemføre en ændring af lovteksten på, som bemærkningerne om
ændringen af strafniveauet for voldtægt kan knyttes til.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, er der med
forslaget til ændring af § 216 ikke tilsigtet nogen ændring i de forhold, der
i almindelighed anses som skærpende eller formildende omstændigheder.
Lovforslaget har som følge heraf ikke betydning for, om der i konkrete
4
L 98a - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
1584542_0005.png
sager bør indhentes en erklæring om de psykiske eftervirkninger for
offeret, eller for afholdelsen af udgiften hertil.
Det fremgår udtrykkeligt af pkt. 2.1.1.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, at strafudmålingen i sager om voldtægt ved vold eller
trussel om vold skal ske på grundlag af en konkret vurdering i hvert enkelt
tilfælde af voldtægtens karakter og øvrige foreliggende omstændigheder
og ikke på grundlag af en generelt forskellig vurdering af grovheden af
voldtægt, der sker i forbindelse med socialt samvær eller i et parforhold, i
forhold til overfaldsvoldtægt, og at det ikke er en formildende
omstændighed, at voldtægten er begået i forbindelse med socialt samvær
eller i et parforhold.
Det fremgår ligeledes udtrykkeligt af pkt. 2.1.1.5 i lovforslagets
almindelige bemærkninger, at baggrunden for, at strafniveauet er højere i
sager om overfaldsvoldtægt, er, at det i almindelighed vil udgøre en
skærpende omstændighed, at der er tale om et overfald, f.eks. ved at offeret
udsættes for et pludseligt overgreb på et offentligt sted, hvor offeret færdes
alene, eller i eget hjem, hvor gerningsmanden er trængt ind. Dette vil
gælde, uanset om gerningsmanden eller offeret kender hinanden eller ej.
Ved lov nr. 633 af 12. juni 2013 blev der på baggrund af Straffelovrådets
betænkning nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser gennemført en generel
modernisering af straffelovens kapitel 24 om seksualforbrydelser. I den
forbindelse blev straffelovens § 216 – og de øvrige strafbestemmelser i
straffelovens kapitel 24, der angår samleje – udvidet til også at omfatte
analt samleje. Derimod fandt Justitsministeriet ikke grundlag for at udvide
samlejebegrebet yderligere, eksempelvis til også at omfatte oralsex, der i
stedet som foreslået af Straffelovrådet omfattes af § 225 om andet seksuelt
forhold end samleje. Justitsministeriet finder forsat ikke grundlag for at
udvide samlejebegrebet yderligere eller for at lade alle seksuelle forhold
være omfattet direkte af §§ 216-224.
Ved lov nr. 633 af 12. juni 2013 blev strafniveauet for at skaffe sig samleje
med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den
pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen, fordoblet, uden
at det generelle strafniveau for voldtægt blev forhøjet. Med lovforslaget
forhøjes strafniveauet for disse sager som udgangspunkt med tre
fjerdedele i forhold til det niveau, der blev fastlagt i 2013, hvilket er
forholdsmæssigt mere end forhøjelsen af strafniveauet for voldtægt ved
vold eller trussel om vold.
5
L 98a - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2.3. Skærpelse af straffen for samleje med et barn under 15 år ved
udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed
Den Danske Dommerforening
anfører, at den foreslåede § 222, stk. 2,
synes at opstille yderligere betingelser for at skaffe sig samleje med et barn
under 15 år ved tvang eller fremsættelse af trusler. Den Danske
Dommerforening bemærker i øvrigt, at der er en uoverensstemmelse
mellem ordlyden i lovudkastet og parallelteksten. Østre Landsret og
byretterne tilslutter sig Dommerforeningens høringssvar.
Retspolitisk Forening
anfører, at den foreslåede ændring af § 222, stk. 2,
alene indebærer en yderligere komplikation af lovteksten, som i sin
nuværende form fremstår ganske klar.
Center for Voldtægtsofre
støtter, at straffen for samleje med et barn
under 15 år ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed
skærpes. Center for Voldtægtsofre udtrykker bekymring for, at den
foreslåede ændring af § 222 vil medføre, at gerningsmandens udnyttelse af
sin fysiske og psykiske overlegenhed ikke fremover vil anses for en
skærpende omstændighed, såfremt udnyttelsen ikke sker ved brug af tvang
og trusler. Center for Voldtægtsofre foreslår, at uagtsomhed med hensyn til
barnets alder i forhold til børn under 12 år fremover straffes efter § 216,
stk. 2, og ikke efter § 222.
Børnerådet
støtter, at regeringen sender et klart signal til borgerne om, at
overgreb mod børn og unge vil blive behandlet med største alvor.
Børnerådet mener ikke, at strafskærpelserne i sig selv vil have nogen
præventiv effekt.
Red Barnet
støtter, at straffen for samleje med et barn under 15 år ved
udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed skærpes. Red Barnet
foreslår i øvrigt, at straffelovens bestemmelser om seksuelle overgreb mod
børn samles i et selvstændigt kapitel med beskrivelser af de forskellige
måder, hvorpå seksuelle krænkere indleder og udnytter kontakten med
børn, og at en specifik groomingbestemmelse med et fremrykket af
fuldbyrdelsesmomentet indsættes i straffeloven.
Det fremgår udtrykkeligt af forarbejderne til straffelovens § 222, at
gerningsmandens brug af tvang og trusler, jf. § 222, stk. 2, omfatter en
særlig form for udnyttelse af en fysisk eller psykisk overlegenhed, jf.
6
L 98a - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Folketingstidende 2007-02 (2. samling), tillæg A, side 6485. Den
foreslåede ændring af strafforhøjelsesreglen i § 222, stk. 2, medfører
således ikke en indskrænkning af bestemmelsens anvendelsesområde,
hvilket er præciseret i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3-5.
Endvidere omfatter den foreslåede strafskærpelsesregel i § 222, stk. 3 –
ligesom det gældende stk. 1, 2. pkt., som det foreslåede stk. 3 erstatter –
alene § 222, stk. 1, da gerningsmanden i alle sager efter den foreslåede –
såvel som den nuværende – § 222, stk. 2, vil have udnyttet sin fysiske eller
psykiske overlegenhed. Det bemærkes i øvrigt, at de foreslåede ændringer
af § 222 skal ses i lyset af, at lovforslaget har til formål at skærpe straffen.
Straffelovens § 216, stk. 2, om samleje med et barn under 12 år fungerer
som en strafforhøjelsesregel i forhold til straffelovens § 222 om samleje
med et barn under 15 år. Justitsministeriet finder ikke grundlag for at
ændre på, at afgrænsningen mellem den almindelige strafferamme i § 222,
stk. 1, og den forhøjede strafferamme i § 216, stk. 2, sker på grundlag af,
hvad gerningsmanden havde forsæt til.
Justitsministeriet finder ikke grundlag for at udskille bestemmelserne om
seksuelle overgreb og krænkelser mod børn til et særskilt kapitel i
straffeloven. Det bemærkes i den forbindelse, at flere af bestemmelserne i
straffelovens kapitel 24 om seksualforbrydelser omfatter overgreb uanset
forurettedes alder, f.eks. straffelovens § 216, stk. 1, om voldtægt.
Justitsministeriet finder endvidere ikke grundlag for at indføre en
selvstændig bestemmelse i straffeloven om såkaldt grooming, dvs. kontakt
til børn med forsæt til senere at krænke barnet seksuelt. Grooming er i
visse andre lande kriminaliseret i særskilte bestemmelser, mens det i
Danmark er kriminaliseret gennem den almindelige bestemmelse om
strafbare forsøgshandlinger i straffelovens § 21 i sammenhæng med
bestemmelserne om seksuelle overgreb og krænkelser af børn. Denne
forskel skyldes bl.a., at Danmark i sammenligning med de fleste andre
lande har et meget vidtgående almindeligt forsøgsansvar. Særskilte
bestemmelser om grooming er derfor blevet indført i flere andre lande,
fordi der var strafværdige forhold i form af kontakt til børn med forsæt til
senere at krænke barnet seksuelt, som tidligere ikke var strafbare i de
pågældende lande. I Danmark har sådanne forhold derimod altid været
strafbare i medfør af straffelovens almindelige regler om forsøg, og der
har derfor ikke været – og er fortsat ikke – behov for at fastsætte særskilte
regler om grooming i Danmark.
7
L 98a - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2.4. Skærpelse af straffen for falsk anklage for voldtægt og
seksualforbrydelser mod børn
Rigsadvokaten
foreslår, at det præciseres i bemærkningerne til
bestemmelsen, hvilke falske anklager om seksualforbrydelser mod børn
strafskærpelsen retter sig mod.
Advokatrådet
og
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
foreslår, at
det bør fremgå direkte af det foreslåede § 164, stk. 4, at bestemmelsen kun
omfatter falsk anklage for voldtægt og seksualforbrydelser mod børn, da
en generel strafskærpelsesbestemmelse på længere sigt kan få en bredere
anvendelse. Advokatrådet foreslår en alternativ formulering af
bestemmelsen.
Retspolitisk Forening
støtter, at der indføres en ny bestemmelse om
skærpende omstændigheder i § 164, stk. 4. Foreningen mener, at
bestemmelsen ikke i tilstrækkelig grad præciserer bestemmelsens
beskyttelsesinteresse, og foreslår derfor en anden formulering. Foreningen
mener, at der er både tungtvejende konkrete og generelle begrundelser for
at skærpe strafniveauet i sådanne sager, men at skærpelsen er af ringe
betydning. Strafniveauet bør ifølge foreningen hæves markant.
Det Kriminalpræventive Råd, Center for Seksuelle Overgreb, Center
for Voldtægtsofre, Hjælp Voldtægtsofre, Joan-Søstrene, Kvinderådet
og
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK)
finder det
uhensigtsmæssigt, at straffen for falsk anklage for voldtægt og
seksualforbrydelser mod børn skærpes i samme lovforslag som straffen for
voldtægt og samleje med et barn under 15 år ved udnyttelse af sin fysiske
eller psykiske overlegenhed, da der derved skabes en kobling mellem
seksuelle overgreb og falsk anklage, der kan indikere, at der særligt i sager
om seksuelle overgreb er risiko for falsk anklage. Center for Seksuelle
Overgreb henviser i øvrigt til, at angsten for ikke at blive troet på af
politiet afholder flere kvinder fra at anmelde en voldtægt.
I det foreslåede § 164, stk. 4, præciseres det, at der ved udmålingen af
straffen for falsk anklage skal lægges vægt på nærmere angivne
omstændigheder i forbindelse med afgivelsen af en falsk anklage og den
efterfølgende efterforskning, som anklagen giver anledning til. Som anført
i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, er bestemmelsen ikke
udtømmende.
Bestemmelsen
er
efter
sin
formulering
en
strafudmålingsregel, ikke en strafskærpelsesregel. Samtidig lægges der
8
L 98a - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
med lovforslaget op til, at straffen for falsk anklage for så vidt angår
voldtægt og seksualforbrydelser mod børn skærpes. Der er således tale om
to selvstændige initiativer med hensyn til falsk anklage.
Som anført i pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger er
strafskærpelsen for falsk anklage for voldtægt og seksualforbrydelser mod
børn er begrundet i, at hensynet bag kriminalisering af falsk anklage ikke
mindst gør sig gældende i sådanne sager, idet det er særligt krænkende at
blive falsk anklaget for voldtægt eller en seksualforbrydelse mod et barn.
Strafskærpelsen er derimod ikke begrundet i, at der særligt i sager om
seksualforbrydelser skulle være en øget risiko for falsk anklage.
I lyset af høringssvaret fra Rigsadvokaten er det præciseret, at
strafskærpelsen for falsk anklage for seksualforbrydelser mod et barn
vedrører overtrædelser af straffelovens § 210, stk. 1, og kapitel 24 begået
mod et barn, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.
2.5. Andre initiativer på området
Retspolitisk Forening
foreslår, at gerningsmænd sikres en bedre
behandling som opfølgning på deres afsoning.
Landsforeningen for Forsvarsadvokater, Det Kriminalpræventive
Råd, Institut for Menneskerettigheder, Børnerådet, Center for
Seksuelle
Overgreb,
Hjælp
Voldtægtsofre,
Joan-Søstrene,
Kvinderådet, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK)
og
Red Barnet
støtter, at lovforslaget vil blive fulgt op af en række øvrige
initiativer, som bl.a. skal medvirke til at sikre, at flest mulige af de
begåede seksuelle overgreb meldes til politiet, og at sagerne håndteres på
betryggende vis af myndighederne.
Institut for Menneskerettigheder foreslår, at initiativerne inkluderer en
opprioritering af politiets håndtering og efterforskning af anmeldte
voldtægter, f.eks. ved at alle politikredse laver skriftlige retningslinjer for
voldtægtssager, og at sagsbehandlingen af voldtægtssager samles ét sted i
politikredsen for at sikre den nødvendige ekspertise og prioritering.
Børnerådet foreslår, at der ydes øget økonomisk støtte til oplysning om
sundhedsvæsnets tilbud om rådgivnings- og behandlingstilbud for
potentielle krænkere, og at forskning i behandlingsmetoder samtidig
9
L 98a - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
prioriteres højt i sundhedsvæsnet. Børnerådet foreslår i øvrigt, at
ekspertisen fra børnehusene inddrages i det forebyggende arbejde.
Joan-Søstrene forudsætter, at disse initiativer vil pålægge politiet at
modtage alle anmeldelser af voldtægt og voldtægtsforsøg og beskikke en
bistandsadvokat efter retsplejelovens regler. Joan-Søstrene ser gerne, at
lovforslaget bliver fuldt op med initiativer til behandling af gerningsmænd
under afsoning og en øget tortgodtgørelse til forurettede.
Kvinderådet henleder opmærksomheden på bistandsadvokatordningen og
politiets modtagelse af anmeldelser og foreslår endvidere, at der
udarbejdes en handlingsplan til bekæmpelse og forebyggelse af seksuel
vold og voldtægt.
Landsorganisationen
af
Kvindekrisecentre
(LOKK)
og
Det
Kriminalpræventive Råd foreslår, at der arbejdes for en ændret
samfundsholdning om skyld og skam i forbindelse med voldtægtssager,
herunder med fokus på etniske problemstillinger. Landsorganisationen af
Kvindekrisecentre (LOKK) foreslår endvidere, at politi og
anklagemyndighed i højere grad uddannes til at håndtere voldtægtssager,
og henviser i øvrigt til Rigsadvokatens brev af 11. november 2015 til
landets politikredse og de regionale statsadvokater i anledningen af de
regionale statsadvokaters gennemgang af henlagte voldtægtssager. Endelig
foreslår Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) en revision af
offererstatningslovens § 10, og at DNA-prøver opbevares i landets
voldtægtscentre i en længere periode end hidtil.
Red Barnet foreslår, at der ydes økonomisk støtte til at oplyse om
sundhedsvæsenets tilbud til (potentielle) krænkere og til at forske i og
udvikle effektive behandlingsmetoder til (potentielle) krænkere. Ligeledes
foreslår Red Barnet en prioritering af behandlingsmæssige tiltag i
forbindelse med strafafsoningen og hjælp til resocialisering i forbindelse
med udslusningen. Red Barnet foreslår endvidere, at fagpersoner, der
dagligt er i kontakt med børn og familier, holdes opdateret om gældende
ret og god praksis i forhold til deres underretningspligt, og at
Børnehusenes ekspertise i videre omfang inddrages til at sikre kompetent
rådgivning af borgere. Red Barnet foreslår i øvrigt, at anklagere, forsvarere
og dommere uddannes i sager om seksuelle overgreb mod børn.
Justitsministeriet har iværksat en undersøgelse, der bl.a. har til formål at
kortlægge, om politiet har de fornødne redskaber til at håndtere sagerne,
10
L 98a - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
og om der er behov for nærmere retningslinjer, uddannelse, mv. af
politifolk, der beskæftiger sig med sager om voldtægt. Fokus for
undersøgelsen er først og fremmest, om der kan peges på initiativer, der
vil kunne hjælpe ofrene i forløbet efter en voldtægt. De forslag til
initiativer på voldtægtsområdet, som er fremsat i forbindelse med denne
høring, vil blive overvejet i forbindelse med undersøgelsen, der forventes
afsluttet i begyndelsen af 2016.
3. Lovforslaget
I det fremsatte lovforslag er der navnlig foretaget følgende ændringer i
forhold til det udkast, der har været i høring:
1.
I forslaget til § 216, stk. 4 (lovforslagets § 1, nr. 2), er ”krænkelse”
ændret til ”særlig krænkelse”.
2.
I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, er det præciseret, at
strafskærpelsen for falsk anklage for seksualforbrydelser mod et barn
vedrører falsk anklage for overtrædelser af straffelovens § 210, stk. 1, og
kapitel 24 begået mod et barn.
3.
I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3-5, er det præciseret, at der
ikke er tilsigtet nogen ændring i anvendelsesområdet for straffelovens
§ 222, stk. 2.
11