Retsudvalget 2015-16, Retsudvalget 2015-16, Retsudvalget 2015-16
L 98 , L 98 A , L 98 B
Offentligt
1602465_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. februar 2016
Strafferetskontoret
Malene Dalgaard
2016-0037-0147
1871630
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (skærpelse af straffen for voldtægt, for samleje
med et barn under 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegen-
hed og for falsk anklage) (L 98), som Folketingets Retsudvalg har stillet til
justitsministeren den 9. februar 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Peter Kofod Poulsen (DF).
Søren Pind
/
Lasse Boje
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 98a - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag om indsættelse af en bestemmelse, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 6 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (skærpelse af straffen for voldtægt, for
samleje med et barn under 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk
overlegenhed og for falsk anklage) (L 98):
”Vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af et æn-
dringsforslag om indsættelse af en bestemmelse, hvorefter, at
den, som tidligere er dømt for overtrædelse af § 216, §§ 218 –
223, desuden dømmes til medicinsk kastration i mindst 5 år og
derefter så længe det lægeligt vurderes nødvendigt, og vil mi-
nisteren redegøre for sin holdning til et sådant ændringsfor-
slag?”
Svar:
1.
Jeg har forstået spørgsmålet således, at der ønskes teknisk bistand til et
ændringsforslag om, at når en person, der tidligere er dømt for overtrædel-
se af straffelovens § 216 eller §§ 218-223, dømmes for voldtægt eller for
samleje med et barn under 15 år, skal den pågældende samtidig dømmes til
tvangsbehandling med kønsdriftsdæmpende medicin. En sådan ordning
rejser spørgsmål i forhold til menneskerettighederne, og Justitsministeriet
har derfor ikke mulighed for uden nærmere undersøgelse at yde bistand til
et ændringsforslag.
2.
Jeg kan af principielle såvel som sundhedsfaglige årsager ikke støtte et
forslag om tvangsbehandling ved kønsdriftsdæmpende medicin af seksual-
forbrydere.
Straffelovrådet frarådede i sin betænkning om seksualforbrydelser fra
2012, at der indføres mulighed for tvangsbehandling med kønsdriftsdæm-
pende medicin. Det fremgår bl.a. af betænkningen, at tilbagefald til ny
kriminalitet (recidiv) for seksualforbrydere er lavere end for næsten alle
andre kriminelle. Derudover gør særligt to hensyn sig gældende ved vurde-
ringen af, hvorvidt tvangsbehandling med kønsdriftsdæmpende medicin
bør tillades: muligheden for at iværksætte en behandling under tvang og ri-
sikoen for livstruende bivirkninger.
Det er et almindeligt anerkendt grundlæggende princip, at medicinsk be-
handling af personer, der ikke er sindssyge, kun kan iværksættes med den
pågældendes informerede samtykke. Dansk ret er indrettet i overensstem-
melse hermed, således at tvangsbehandling alene kan ske i henhold til psy-
kiatriloven og forudsætter, at lovens kriterier er opfyldt. Det betyder bl.a.,
at patienten skal være indlagt på psykiatrisk afdeling og være psykotisk el-
2
L 98a - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag om indsættelse af en bestemmelse, til justitsministeren
ler befinde sig i en tilstand, der kan ligestilles hermed. Det bemærkes i den
forbindelse, at pædofili betragtes som en seksuel afvigelse og ikke som en
sindssygdom.
Hertil kommer, at behandling med kønsdriftsdæmpende medicin kan med-
føre alvorlige – eventuelt livstruende – bivirkninger i form af leverpåvirk-
ninger og afkalkning af knoglerne. Personer, der modtager en sådan be-
handling, skal derfor regelmæssigt undersøges og kontrolleres, således at
behandlingen kan afbrydes, hvis der optræder komplikationer af en vis
sværhedsgrad. Sådan behandling og kontrol kræver derfor også i praksis,
at personen aktivt (og frivilligt) medvirker.
Det bemærkes endeligt at det er muligt at sætte ind over for særligt farlige
seksualforbrydere ved at dømme disse til forvaring efter straffelovens §
70, hvilket er en tidsubestemt foranstaltning.
3