L 102 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om kommentar til henvendelse af 13/3-16 fra Torben Pedersen, til transport- og bygningsministeren

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
L 102
Offentligt

NOTAT

Folketinget

Transport- og Bygningsudvalget

Dato

J. nr.

15. marts 2016

2016-1133

Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 14. marts 2016 stillet mig følgen-

de spørgsmål vedrørende L102 – Forslag til lov om ændring af lov om letbane

på Ring 3, lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S og

lov om trafikselskaber (Anlæg af letbanen på Ring 3, særlig regulering i an-

lægsperioden m.v.), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål nr. 10:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. marts 2016 fra Torben Pe-

dersen, jf. L 102 – bilag 10.

Svar:

Jeg kan oplyse, at det samlede anlægsoverslag for letbanen på Ring 3 er på

4,064 mio. kr. (pl 2013), jf. lovforslaget, hvilket svarer til projektets bevilling.

Af Principaftalen fremgår det: ”at anlæg af letbanen er omfattet af et ”tilkøbs-

princip”, der definerer anlæggets udformning, således som det er beskrevet i

”Udredning om letbane på Ring 3”, som ”det nødvendige og tilstrækkelige”.

Såfremt staten, kommunerne eller regionen ønsker væsentlige ændringer i an-

lægget, vil denne part selv skulle finansiere den eventuelle merudgift, der er

forbundet hermed fuldt ud.”

Der er indtil videre tiltrådt tilkøb til ca. 130 mio. kr. Heraf udgør tilkøb af alter-

nativ linjeføring ved DTU 95 mio. kr.

Jeg kan oplyse, at der i forliget om ”en grøn transportpolitik” blev afsat 2 mia.

kr. "til fremme af kollektive trafikløsninger i Århus og i Ring 3-korridoren i

Hovedstadsområdet." Forligskredsen aftalte efterfølgende at få udarbejdet et

grundlag for systemvalg af højklasset kollektiv trafik i Ring 3-korridoren.

Systemvalget, der blev undersøgt nærmere, stod mellem, om korridoren skulle

betjenes med letbane eller med en højklasset busløsning kaldet BRT. BRT-

system blev her defineret som en højklasset busløsning, der som letbanen over-

vejende kører i egen tracé.

Resultatet af undersøgelsen fremgår af rapporten ”Ring 3 - Letbane eller BRT?”

(COWI 2010), der kan hentes på Transport- og Bygningsministeriets hjemme-

side:

http://www.trm.dk/da/publikationer/2010/ring-3---letbane-eller-brt

L 102 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om kommentar til henvendelse af 13/3-16 fra Torben Pedersen, til transport- og bygningsministeren

Rapporten viste, at en BRT-løsning var billigere i både anlæg og drift end en

letbane og samtidig havde en bedre samfundsøkonomi. Til gengæld tiltrækker

letbanen flere passagerer, blandt andet fordi den opleves som mere komforta-

bel.

Jeg kan oplyse, at de beregninger, der er foretaget af projektets samfundsøko-

nomi er baseret på de retningslinjer, der fremgår af Transport- og Bygningsmi-

nisteriets ”Manual for samfundsøkonomisk analyse”. Resultatet af den sam-

fundsøkonomiske beregning fremgår af rapporten: ”Udredning om letbane på

Ring 3” fra 2013.

Det samfundsøkonomiske tab opgjort over en tidsperiode på 50 år er beregnet

til i alt ca. 8 mia. kr.

En række elementer indgår efter sædvanlig praksis ikke i den samfundsøkono-

miske analyse, da effekterne kan være vanskelige at kvantificere og værdisætte.

Det gælder bl.a. gener i anlægsperioden, regionens konkurrenceevne, værdien

af byudviklingspotentialet, værdien af at sparet rejsetid ofte bliver konverteret

til øget arbejdstid, samt forventede stigninger i ejendoms- og grundværdier.

Jeg kan oplyse, at letbanen giver forbedringer for de rejsende i den kollektive

trafik i hovedstaden. Tidsgevinsterne er opgjort til næsten 2 mia. kr. Fraregnes

billisternes tidstab er de samlede tidsgevinster knap en halv mia. kr. Efter be-

regningen af projektets samfundsøkonomi er en række af de forudsatte ha-

stighedsnedsættelser tilbageført til de nuværende hastighedsgrænser, jf. lov-

forslaget. Dette reducerer bilisternes tidstab og øger de samlede tidsgevinster.

Antallet af kørespor opretholdes – bortset fra enkelte kortere strækninger.

Fremkommeligheden for biltrafikken, især i de større vejkryds, vil blive reduce-

ret også uden en letbane som følge af væksten i biltrafikken. I 3-5 ekstra kryds

medfører projektet et lavt serviceniveau i myldretiderne forhold til situationen

uden en letbane.

Endelig kan jeg oplyse, at en letbane er 10-15 minutter hurtigere end buslinje

300S, der betjener samme strækning. Da letbanen kører i eget tracé på største-

delen af strækningen, vil passagererne opleve en større rettidighed, der bidra-

ger til en kortere samlet rejsetid.

Side 2/2

Med venlig hilsen

Hans Chr. Schmidt