L 113 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 149: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samråd d. 14/3-2016 om konsekvenserne på det sociale område som følge af L 113, til social- og indenrigsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 113
Offentligt

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Anledning

Besvarelse af BEU L 113

samrådsspørgsmål E, F, G og H.

Mandag den 14. marts 2016 kl. 16-17.15

9-10 min.

Beskæftigelsesudvalget

Dato / tid

Talens varighed

Sted

Det talte ord gælder

L 113

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om

individuel boligstøtte, integrationsloven og forskellige andre love.

(Kontanthjælpsloft, 225-timersregel, ferie til uddannelses- og

kontanthjælpsmodtagere m.v.).

Af beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen

Samrådsspørgsmål E

”Social- og indenrigsministeren bedes forholde sig til

konsekvenserne af lovforslaget på det sociale område, herunder

særligt om lovforslaget vil skabe flere udsættelser som

Boligselskabers Landsforening advarer mod og mere hjemløshed i

Danmark, som Kommunernes Landsforening advarer mod.”

L 113 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 149: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samråd d. 14/3-2016 om konsekvenserne på det sociale område som følge af L 113, til social- og indenrigsministeren

Samrådsspørgsmål F

”Social- og indenrigsministeren bedes redegøre for, hvilke sociale

tiltag regeringen vil iværksætte for at kompensere for de negative

konsekvenser ved lovforslaget, herunder om regeringen

iværksætter tilstrækkelige tiltag, der (1) sikrer et mere rummeligt

arbejdsmarked, og (2) sikrer, at ingen mister deres hjem som

følge af lovforslaget.”

Samrådsspørgsmål G

”Social- og indenrigsministeren bedes redegøre for i hvilket

omfang, Social- og Indenrigsministeriet har været inddraget i

vurderingerne af konsekvenserne af lovforslaget – når de har

vedrørt social- og indenrigsministerens ressort – særligt i

vurderingen af, om lovforslaget kan føre til flere hjemløse, som

Kommunernes Landsforening advarer mod. Ministeren bedes i

den sammenhæng forud for samrådet fremlægge dokumentation

for korrespondance mellem Social- og Indenrigsministeriet og

Beskæftigelsesministeriet om lovforslaget.”

Samrådsspørgsmål H

”Vil social- og indenrigsministeren redegøre for, om det er

ministerens opfattelse, at lovforslaget tager tilstrækkeligt hensyn til

mennesker med handicap, der modtager kontanthjælp?”

[Indledning]

Tak for spørgsmålene.

Beskæftigelsesministeren og jeg vil i dag besvare de fire

spørgsmål sammen og samlet.

Jeg er glad hver gang, jeg har lejlighed til at uddybe og debattere

regeringens politik på socialområdet.

Og jeg gør det gerne i Beskæftigelsesudvalget, for en af

regeringens fornemste socialpolitiske opgaver er at løfte

mennesker fra en tilværelse på passiv offentlig forsørgelse til et

aktivt liv med job.

Ikke dermed sagt, at et liv uden arbejde er et dårligt liv. Man kan

sagtens leve et godt og indholdsrigt liv, selv om man ikke har

mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet. Et liv med familie,

gode venner og aktiv samfundsdeltagelse.

Og socialpolitikken handler om meget andet og meget mere end

at løfte mennesker fra overførselsindkomst til beskæftigelse.

Men uanset, hvordan man vender og drejer det, så er der meget

livskvalitet forbundet med en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det gør sig gældende for den enkelte. Det gør sig også gældende

for samfundet som helhed. Fordi en stærk tilknytning til

arbejdsmarkedet generelt i befolkningen giver os mulighed for at

tage hånd om socialt udsatte, mennesker med handicap og andre,

der har brug for støtte og hjælp.

Med disse indledende ord vil jeg gerne give ordet videre til

beskæftigelsesministeren, der vil give sin besvarelse af

samrådsspørgsmålene E, F og G.

[Beskæftigelsesministerens besvarelse af samrådsspørgsmålene

E, F og G]

[Samrådsspørgsmål E, F og G]

Beskæftigelsesministeren har givet meget klare svar på

spørgsmålene om arbejdet med og konsekvenserne af det

lovforslag, der er anledningen til dagens samråd.

Det kan jeg i sagens natur ikke gøre bedre end min kollega, for

det er jo beskæftigelsesministerens lovforslag.

Jeg vil dog gerne komme med nogle supplerende betragtninger

set fra min stol som social- og indenrigsminister.

Det er sådan, at regeringens politik og indsatser går på tværs.

Socialpolitikken er for eksempel på smukkeste vis vævet sammen

med både sundheds-, uddannelses- og beskæftigelsespolitikken.

Heldigvis! For det er forudsætningen for en god social-, sundheds-

, uddannelses- og beskæftigelsespolitik.

Derfor ser jeg det også som den naturligste ting i verden, at mine

kollegaer tager socialpolitiske hensyn, selv om jeg for tiden har

monopol på titlen som socialminister. Ligeså naturligt som at jeg

har blik for andet end social- og indenrigsområdet.

Så er der spørgsmålet om sammenhængen mellem udsættelser,

hjemløshed og ydelsesreformer.

Mennesker, der lever i ufrivillig hjemløshed, er nogle af de mest

sårbare og udsatte i vores samfund, og hjemløshed skal

bekæmpes.

Samrådsspørgsmålet antyder, at der er en tæt sammenhæng

mellem økonomi, udsættelser og hjemløshed. De sociale

udfordringer, vi har i Danmark, er desværre langt mere

komplekse, og der findes ikke snuptagsløsninger.

Som beskæftigelsesministeren var inde på, viser en rapport fra

SFI, at der typisk er tale om et sammenfald af flere faktorer, når

lejere sættes ud: Manglende styr på økonomien, gæld, psykiske

problemer, misbrug, skilsmisse osv.

SFI har også vist, at det næsten er 4 ud af 5 hjemløse borgere,

der enten har en psykisk sygdom, misbrugsproblemer eller begge

dele.

Derfor er det også sund fornuft, at man hverken i forbindelse med

det aktuelle lovforslag eller i forbindelse med

kontanthjælpsreformen – under den tidligere regering – har

forsøgt sig med at gætte på, hvordan hjemløsheden påvirkes.

Hjemløshed var nemlig også til debat den gang.

Men som sagt så skal hjemløshed bekæmpes. Og vi ved, at det,

som hjælper hjemløse ud af hjemløshed, er intensiv bostøtte og

en permanent bolig.

Derfor har regeringen afsat mere end 30 mio. kr. til at udbrede de

bostøtte-metoder, som, vi ved, virker. Og vi er gået sammen med

KL om at undersøge, hvordan kommunerne nemmere kan bygge

flere billige boliger. Det er midler, som bygger oven på

Hjemløsestrategien, hvor vi afsatte en halv milliard kroner til netop

at hjælpe mennesker ud af hjemløshed.

Jeg kan også nævne, at jeg er ved at lægge sidste hånd på

arbejdet med at udarbejde nye langsigtede sociale mål.

Jeg har allerede haft en række møder med KL, fonde samt

frivillige og faglige organisationer for at sikre, at alle i videst muligt

omfang tager ejerskab til målene. Så de nye mål bliver mere end

blæk på papir. Så de kommer ud og virker i virkeligheden.

På fredag har jeg en ny møderække med interessenter, og vi vil

snart præsentere de nye mål. Men jeg kan allerede i dag afsløre,

at der er rigtigt mange, som deler regeringens ambition om, at vi

skal blive bedre til at forebygge og afhjælpe hjemløshed.

[Samrådsspørgsmål H]

Så er der spørgsmålet om, hvorvidt lovforslaget tager tilstrækkeligt

hensyn til mennesker med handicap, der modtager kontanthjælp.

Først og fremmest skal man hæfte sig ved, at den politiske aftale

om ’Jobreform fase 1’ tog hensyn til personer med nedsat

arbejdsevne.

Aftalepartierne var selvfølgelig helt opmærksomme på, at der er

mennesker, som kun i begrænset omfang kan reagere på

økonomiske incitamenter. Jeg citerer fra aftaleteksten:

”Aftalepartierne lægger vægt på, at udsatte borgere skal have en

indsats og afklaret deres arbejdsevne og forsørgelsesgrundlag.

For personer på kontanthjælp, som har væsentlige

helbredsmæssige problemer, skal kommunerne tage stilling til, om

der er grundlag for at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet,

med henblik på at tage stilling til, om der for eksempel bør

igangsættes et ressourceforløb.”

Lovarbejdet har givet anledning til nogle justeringer for

mennesker, der bor i en handicapbolig. Selvfølgelig studerer

regeringen nøje høringssvar og lytter til gode argumenter i

debatten.

Og jeg synes, det er fornuftige justeringer, der flugter fint med den

balance, der er tilstræbt i aftalen: Stærkere tilskyndelse til at

arbejde og sociale hensyn.

For selvfølgelig skal der tages hensyn til mennesker, der har en

funktionsnedsættelse. Det er mennesker, der i mange tilfælde har

brug for hjælp og støtte. Vi skal som samfund være gode til at yde

denne hjælp og støtte – også bedre end i dag. Vi skal blive

klogere på, hvilke indsatser, der virker og hvorfor.

Men jeg vil også gerne minde om, at mennesker med handicap

først og fremmest er medborgere på lige fod med alle os andre.

Mange bidrager på arbejdsmarkedet. Enten fordi deres

funktionsnedsættelse ikke har konsekvenser for arbejdsevnen,

eller fordi der er skabt rammer på arbejdsmarkedet, som de kan

bidrage inden for.

Jeg synes, at dette aspekt er druknet i debatten om kontanthjælp

til mennesker med handicap, og det kan være problematisk.

En af de barrierer, som mennesker med handicap møder i

bestræbelserne på at få et job, er fordomme. Fordomme, der

blandt andet næres, når der fokuseres på, hvad mennesker med

handicap ikke kan – frem for at fokusere på alt det, der kan lade

sig gøre.

Sagt på en anden måde: Der skal tages hensyn til mennesker

med handicap, når gode argumenter taler for det. Men

udgangspunktet er, at de møder samfundet som alle os andre.

[Afslutning]

Afslutningsvis vil jeg gerne trække min tilgang til socialpolitikken

helt klart op. Når vi har sociale problemer i Danmark, så skyldes

det ikke, at de sociale ydelser er for lave. Og løsningen er ikke at

sætte dem op.

Det siger jeg ikke for at underkende, at økonomien kan være

stram for nogle mennesker. Det kan den. Jeg siger det, fordi jeg

tror, at det, de fleste socialt udsatte mest af alt ønsker sig, er den

rette støtte og hjælp til at få et bedre liv. Og det er det, som vi i

regeringen arbejder for.

Tak for ordet.