L 29 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om, hvorvidt regeringen fastholder sin garanti om, at Danmark ikke skal være en del af den EU-lovgivning på asyl- og indvandringsområdet, som Danmark i dag står uden for, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Europaudvalget 2015-16
L 29
Offentligt

Europaudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Kenneth Kristensen Berth (DF) har den 19. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 35

til L 29 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 35:

Ministeren bedes redegøre for, om regeringen fastholder sin garanti om, at

Danmark ikke skal være en del af den EU-lovgivning på asyl- og indvandringsområdet,

som Danmark i dag står uden for, herunder at Danmark ikke vil deltage i en permanent

omfordelingsmekanisme inden for rammerne af en revideret Dublin-forordning. Ministe-

ren bedes endvidere uddybende redegøre for, hvordan et ja til den tilvalgsordning, som

danskerne stemmer om ved folkeafstemningen den 3. december 2015, kan løse det di-

lemma, der for Danmark vil være forbundet med et system, hvor Dublin-forordningen

fremadrettet kobles til en permanent omfordelingsmekanisme. Spørgsmålet stilles på

baggrund af statsministerens udtalelser herom på mødet i Europaudvalget den 23. sep-

tember (statsministerens forelæggelse af det ekstraordinære, uformelle møde blandt EU’s

stats- og regeringschefer den 23. september 2015).

Svar:

Udenrigsministeren har den 22. oktober 2015 fremsendt et ændringsforslag til forslaget

om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Af bemærkningerne til ændrings-

forslaget fremgår blandt andet følgende:

”Det følger af den politiske aftale af 10. december 2014 om Danmark i Euro-

pol, pkt. 3-5, at:

”3. Den danske udlændingepolitik skal fortsat fastlægges i Danmark. Det in-

debærer, at aftalepartierne ikke vil støtte tilvalg af retsakter vedrørende asyl

og indvandring, som Danmark i dag står udenfor. På området for asyl og ind-

vandring deltager Danmark i dag i enkelte retsakter på baggrund af parallel-

aftaler med EU. Det gælder Dublin III-forordningen, der indeholder bestem-

melser om, at asylansøgninger skal behandles i første indrejseland, og Euro-

dac-forordningen, der danner grundlag for EU’s database med asylansøgeres

fingeraftryk. Aftalepartierne ønsker at tilvælge disse retsakter mhp. fortsat

deltagelse.

4. Schengen-samarbejdet er til stor gavn for Danmark og danskerne. Derfor

lægger vi fortsat vægt på dansk deltagelse. Gennem de seneste 13 år har

3. november 2015

Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet

Slotsholmsgade 10

Post

1216 København K

Tel.

7226 8400

Mail

[email protected]

Web

www.uibm.dk

CVR-nr.

Sagsnr.

36977191

2015 - 291

Side

1/4

L 29 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om, hvorvidt regeringen fastholder sin garanti om, at Danmark ikke skal være en del af den EU-lovgivning på asyl- og indvandringsområdet, som Danmark i dag står uden for, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Danmark fuldt ud gennemført al Schengen-lovgivning. Det er forudsætnin-

gen for Danmarks fortsatte Schengen-medlemskab, og derfor vil aftaleparti-

erne fortsætte den hidtidige praksis ved at også fremover at tilvælge alle

nye Schengen-relaterede retsakter.

5. Fremtidige tilvalg af retsakter om asyl og indvandring forudsætter enig-

hed blandt aftalepartierne. Området for asyl og indvandring defineres som

retsakter, der er vedtaget med hjemmel i Traktaten om den Europæiske

Unions Funktionsmåde art. 78 om den fælles asylpolitik eller art. 79 om den

fælles indvandringspolitik.”

Som det fremgår af pkt. 5 i den politiske aftale forudsætter fremtidige tilvalg

af retsakter på asyl- og indvandringsområdet enighed blandt aftalepartierne

(den såkaldte vetoret). Aftalen forudsætter derimod ikke, at der afholdes en

folkeafstemning om spørgsmålet.

Venstre, Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti har tilkendegi-

vet, at det er en forudsætning for ophævelse af deres veto, jf. den politiske

aftales punkt 5, at der afholdes folkeafstemning forud for sådan en beslut-

ning. Konsekvensen heraf er, at ophævelsen af vetoet kræver en forudgåen-

de folkeafstemning, hvis udfald vil blive respekteret.

Det fremgår af den politiske aftale, pkt. 3 og 4, at aftalepartierne efter en

eventuel overgang til tilvalgsordningen ønsker at tilvælge Dublin III-

forordningen og Eurodac-forordningen, som Danmark i dag deltager i på

mellemstatsligt niveau. Tilvalg af disse retsakter vil ikke være omfattet af V,

S og K’s forudsætning om afholdelse af folkeafstemning efter overgangen til

tilvalgsordningen. Tilvalg af nye retsakter, som går væsentligt videre end,

hvad formålet med Dublin III-forordningen og Eurodac-forordningen i dag

indebærer, vil være omfattet af forudsætningen. Det medfører, at der forud

for et sådant tilvalg vil blive afholdt folkeafstemning.

Aftalepartierne ønsker endvidere, at Danmark fortsat skal være med i

Schengen-samarbejdet. Danmarks deltagelse i Schengen-samarbejdet er

derfor ikke omfattet af V, S og K’s forudsætning og indebærer således ikke

afholdelse af folkeafstemning forud for tilvalg af retsakter som led i Schen-

gen-samarbejdet, jf. pkt. 4 i den politiske aftale.” [Udlændinge-, Integrati-

ons- og Boligministeriets understregning]

Kommissionen har den 9. september 2015 som en del af en samlet migrationspakke frem-

sat et ændringsforslag til Dublin III-forordningen vedrørende en omfordelingsordning i

krisesituationer.

Ændringsforslaget er fremsat med hjemmel i artikel 78, stk. 2, litra e, i Traktaten om Den

Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og er derfor omfattet af det danske retsforbe-

hold.

Side

2/4

Der har været en indledende drøftelse af ændringsforslaget på teknisk niveau. En række

medlemsstater har udtrykt skepsis over for ændringsforslaget og har endvidere indikeret,

at man bør lade forhandlingerne af forslaget afvente implementeringen af de midlertidige

omfordelingsordninger.

Som det fremgår ovenfor, er det for tidligt at sige noget om, hvorvidt Kommissionens

forslag kan blive vedtaget i den nuværende form. Regeringen ønsker at finde en løsning,

som kan sikre, at Danmark kan forblive i Dublin-systemet, men ikke bliver en del af en

tvungen omfordelingsordning.

I overensstemmelse med de ovenstående bemærkninger til ændringsforslaget til forslaget

om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning vil man ikke – hvis retsforbehol-

det bliver omdannet til en tilvalgsordning – tilslutte sig nye retsakter på området for asyl

og indvandring, som Danmark i dag står udenfor. Fremtidige tilvalg af retsakter på asyl- og

indvandringsområdet vil forudsætte, at der afholdes en folkeafstemning om spørgsmålet.

Det vil også være tilfældet, hvis der blandt aftalepartierne måtte være ønske om at tilvæl-

ge en ændring af Dublin-forordningen som går væsentligt videre end, hvad formålet med

Dublin-forordningen i dag indebærer.

Hvis resultatet af folkeafstemningen den 3. december 2015 bliver et nej, og Danmark

opretholder sit nuværende forbehold, vil det være den eksisterende parallelaftale, der

regulerer spørgsmålet om, hvorvidt Danmark fortsat kan deltage i Dublin-samarbejdet

uden at deltage i ændringsforslaget vedrørende omfordelingsordningen.

Udgangspunktet i parallelaftalens artikel 3, stk. 7, er, at Danmark må udtræde af Dublin-

samarbejdet, hvis Danmark beslutter ikke at ville deltage i omfordelingsordningen. Ud-

gangspunktet kan dog fraviges, hvis parterne (EU og Danmark) måtte beslutte det.

Det fremgår ikke af parallelaftalen, hvilken procedure der skal anvendes, hvis der skal

træffes beslutning om at fravige udgangspunktet i parallelaftalens artikel 3, stk. 7.

Hvis resultatet af folkeafstemningen den 3. december 2015 bliver et ja, vil det danske

retsforbehold blive omdannet til en tilvalgsordning, og den eksisterende Dublin III-

forordning vil blive tilvalgt i overensstemmelse med punkt 3 i den politiske aftale.

Det vil herefter være artikel 5, stk. 2, i bilaget til Protokol nr. 22 om Danmark stilling (her-

efter den danske protokol), der regulerer spørgsmålet om, hvorvidt Danmark fortsat kan

deltage i Dublin-samarbejdet uden at deltage i ændringsforslaget vedrørende omforde-

lingsordningen. Denne bestemmelse indebærer som udgangspunkt, at hvis Danmark ikke

ønsker at deltage i omfordelingsordningen, og Rådet på forslag af Kommissionen beslut-

ter, at Danmarks manglende deltagelse gør den nye, ændrede Dublin III-forordning uan-

vendelig, vil dette medføre, at Danmark må udtræde af Dublin-samarbejdet.

Artikel 5, stk. 2, i den danske protokol svarer til artikel 4a, stk. 2, i den britiske og irske

protokol.

Af de forklarende bemærkninger i Kommissionens begrundelse for ændringsforslaget

fremgår følgende om Storbritanniens og Irlands stilling:

”I medfør af protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for

så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet

Side

3/4

som bilag til TEU og TEUF, kan Det Forenede Kongerige og Irland beslutte at

deltage i vedtagelsen af dette forslag. Den mulighed har de også efter ved-

tagelsen af forslaget.

Det Forenede Kongerige og Irland er bundet af forordning (EU) nr. 604/2013

som følge af deres meddelelse om, at de ønskede at deltage i vedtagelsen

og anvendelsen af forordningen på grundlag af ovennævnte protokol. Disse

medlemsstaters stilling med hensyn til forordning (EU) nr. 604/2013 påvir-

ker ikke deres stilling med hensyn til deres eventuelle deltagelse i nærvæ-

rende forordning.”

Af en fodnote til de forklarende bemærkninger fremgår følgende:

”For så vidt angår en sådan medlemsstat vil ikke-deltagelse i den ændrede

forordning

næppe

gøre anvendelsen af Dublinforordningen som ændret

uanvendelig,

jf. artikel 4a i protokol 21.” [Udlændinge-, Integrations-, og Bo-

ligministeriets fremhævelse]

Som følge af Kommissionens forklarende bemærkninger kan det i udgangspunktet forven-

tes, at Kommissionen ikke vil fremsætte forslag om, at Storbritanniens og Irlands mang-

lende deltagelse vil gøre den nye, ændrede Dublin III-forordning uanvendelig.

Kommissionens ændringsforslag skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedu-

re i artikel 294 i TEUF. Rådet og Europa-Parlamentet vil således i forbindelse med forhand-

lingerne om ændringsforslaget få mulighed for at forholde sig til Kommissionens udmel-

ding om, at Kommissionen næppe vil anse den nye, ændrede Dublin III-forordning for

uanvendelig, hvis Storbritannien og Irland måtte vælge ikke at deltage i omfordelingsord-

ningen. Rådet og Europa-Parlamentet vil således som EU-lovgiver skulle tage stilling til

spørgsmålet.

Det bemærkes, at ovennævnte bemærkninger ikke på nuværende tidspunkt vedrører

Danmark, idet Danmark aktuelt er tilknyttet Dublin III-forordningen på mellemstatsligt

grundlag via parallelaftalen og ikke ligesom Storbritannien og Irland deltager i Dublin-

samarbejdet på baggrund af en tilvalgsordning. Bemærkningerne må imidlertid antages

også at gøre sig gældende i forhold til Danmark, såfremt det danske retsforbehold bliver

omdannet til en tilvalgsordning, og Danmark på den baggrund tilvælger Dublin III-

forordningen på EU-retligt grundlag.

I givet fald ville Danmark stå i samme situation som Storbritannien og Irland og måtte

derfor forventes at blive omfattet af samme ordning.

Inger Støjberg

Jesper Egevang

Side

4/4