Retsudvalget 2015-16
L 80
Offentligt
1597157_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh.:
Sagsnr.:
Dok.:
9. februar 2016
Strafferetskontoret
Morten Holland Heide
2016-0037-0142
1867681
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 11 vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (kriminalisering af uretmæssig besiddelse af
mobiltelefon og lignende kommunikationsudstyr i varetægtssurrogat) (L
80), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. fe-
bruar 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Søren Pind
/
Lasse Boje
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 80 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om en kriminalisering af uretmæssig besiddelse af elektronisk kommunikationsudstyr, vil forhindre unge i at overtræde reglerne, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 11 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
lov om ændring af straffeloven (kriminalisering af uretmæssig besid-
delse af mobiltelefon og lignende kommunikationsudstyr i varetægts-
surrogat):
”Vil ministeren under henvisning til svar på spørgsmål 10 sva-
re på, om det udelukkende er ministerens ”opfattelse” eller om
ministeren har forskning, evidens eller lignende, der peger på,
at en kriminalisering af uretmæssig besiddelse af elektronisk
kommunikationsudstyr, som i forvejen er uretmæssig, men ik-
ke strafbelagt, vil forhindre unge i at overtræde reglerne?”
Svar:
Med det fremsatte lovforslag udvides personkredsen i straffelovens § 124,
stk. 4, der kriminaliserer uretmæssig besiddelse af mobiltelefon mv., til
også at omfatte varetægtsarrestanter, der er frihedsberøvet i institution mv.
uden for kriminalforsorgen.
Baggrunden for den foreslåede udvidelse er, at de hensyn, der ligger bag
den oprindelige kriminalisering af uretmæssig besiddelse af mobiltelefon
mv. som anholdt eller fængslet i et arresthus eller et lukket fængsel, efter
Justitsministeriets opfattelse også gør sig gældende i forhold til personer,
der er varetægtsfængslet i surrogat. Det vil navnlig sige hensynet til en ef-
fektiv strafforfølgning og til, at varetægtsfængslingen (i surrogat) sker un-
der forhold, der væsentligt begrænser risikoen for omgåelse af kontrolfor-
anstaltninger som besøgs- og brevkontrol med henblik på at modvirke po-
litiets efterforskning.
Det er på den baggrund, at jeg i min besvarelse af 2. februar 2016 af
spørgsmål nr. 10 vedrørende lovforslaget anfører, at det er min opfattelse,
at udsigten til straf alt andet lige vil kunne afholde nogle af de personer,
der foreslås omfattet af straffelovens § 124, stk. 4, fra uretmæssigt at be-
sidde mobiltelefon mv.
2