Retsudvalget 2015-16, Retsudvalget 2015-16, Retsudvalget 2015-16
L 98 , L 98 A , L 98 B
Offentligt
1632981_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. maj 2016
Strafferetskontoret
Malene Dalgaard
2016-0037-0147
1948709
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 14 vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for voldtægt, for samleje
med et barn under 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegen-
hed og for falsk anklage) (L 98), som Folketingets Retsudvalg har stillet til
justitsministeren den 29. april 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Søren Pind
/
Thomas Tordal-Mortensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 98 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om at indføre en bestemmelse i straffeloven, der definerer de forskellige typer af voldtægter, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 14 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for voldtægt, for
samleje med et barn under 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk
overlegenhed og for falsk anklage) (L 98):
”Vil ministeren indføre en bestemmelse i straffeloven, der definerer de
forskellige typer af voldtægter, herunder ”overfaldsvoldtægt”, alternativt
udarbejde et bidrag til betænkningen, hvor også nyfortolkningen af begre-
bet ”overfaldsvoldtægt” præciseres?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til, om
ministeren vil indsætte en bestemmelse i straffeloven om strafudmålingen
for forskellige typer af voldtægt, herunder såkaldt overfaldsvoldtægt.
Som det fremgår af pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er
der som følge af de mange forskelligartede forhold omfattet af straffelo-
vens § 216 en meget stor variation i straffene for voldtægt. Der vil f.eks. i
almindelighed være grundlag for at udmåle en skærpet straf, hvis der som
led i voldtægten er udøvet betydelig vold, hvis voldtægten er begået over
for et barn, hvis voldtægten har strakt sig over længere tid eller er begået
af flere gerningsmænd, eller hvis gerningsmanden er trængt ind i et privat
hjem og her begår voldtægt. Der vil omvendt i almindelighed være grund-
lag for at udmåle en lavere straf end de angivne udgangspunkter, hvis der
f.eks. er tale om andet seksuelt forhold end samleje (§ 225) eller om for-
søg.
Justitsministeriet finder på denne baggrund, at det ikke vil være hensigts-
mæssigt at indsætte en bestemmelse i straffeloven, som angår et enkelt
element i strafudmålingen.
2.
Hvis der er et ønske om i Retsudvalgets betænkning over lovforslaget, at
udtale sig om forståelsen af overfaldsvoldtægt i forhold til strafudmålin-
gen, kan det f.eks. ske på følgende måde:
”Udvalget noterer sig, at der med lovforslaget er lagt op til at
videreføre et højere udgangspunkt for strafudmålingen i sager
om overfaldsvoldtægt end i andre sager om voldtægt ved vold
eller trussel om vold. Hvorvidt en voldtægt i den forbindelse
kan karakteriseres som en overfaldsvoldtægt, beror på, om der
er tale om et overfald – et pludseligt angreb – f.eks. ved at offe-
ret udsættes for et pludseligt overgreb på et offentligt sted, hvor
2
L 98 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om at indføre en bestemmelse i straffeloven, der definerer de forskellige typer af voldtægter, til justitsministeren
offeret færdes alene, eller i eget hjem, hvor gerningsmanden er
trængt ind. Dette vil gælde, uanset om gerningsmanden og offe-
ret kender hinanden eller ej.”
3