PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3367 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EUK, sagsnr: 2015-133

Den 29. januar 2015

Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 9. februar 2015

SAMLENOTAT

1. Afrika .............................................................................................................................................2

2. Libyen ...........................................................................................................................................4

3. Yemen ...........................................................................................................................................6

4. Irak og Syrien ................................................................................................................................8

5. EU’s prioriteter i FN’s menneskerettighedsfora i 2015 .............................................................. 11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Afrika

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Under dagsordenspunktet Afrika forventes Rådet (udenrigsanliggender) at have en overordnet og strategisk drøftel-

se af EU’s forhold til Afrika. Drøftelsen forventes at fokusere på en fælles politisk og strategisk EU-vision om

relationerne til Afrika. Der forventes ikke vedtaget rådskonklusioner om Afrika.

2. Baggrund

EU’s høje repræsentant for udenrigsanliggender, Federica Mogherini, foreslog allerede meget

tidligt i sit mandat en strategisk drøftelse af relationerne til Afrika for at skabe en fælles poli-

tisk/strategisk EU vision om relationerne til nabokontinentet. Drøftelsen sker indenfor rammer-

ne af den fælles Afrika-EU strategi (Joint Africa-EU Strategy - JAES), der blev vedtaget på Lis-

sabon-topmødet i 2007. Visionerne og prioriteterne for samarbejdet blev bekræftet på det sene-

ste EU-Afrika topmøde i Bruxelles i april 2014, hvor der blev opnået enighed om at prioritere

følgende samarbejdsområder:

1) Fred og sikkerhed

2) Demokrati, god regeringsførelse og menneskerettigheder

3) Menneskelig udvikling (human development)

4) Bæredygtig og inklusiv udvikling og vækst og integration mellem kontinenterne (continental

integration)

5) Globale og nye udfordringer

En række afrikanske lande oplever en markant økonomisk vækst, og den afrikanske økonomi er

en af verdens hurtigst voksende. Samtidig er dele af Afrika præget af tiltagende konflikter og

skrøbelighed, der også påvirker Europa. Nye grænseoverskridende udfordringer, såsom terroris-

me, radikalisering, migration og miljøproblemer, kræver en aktiv, smidig og samtænkt europæisk

politik, der er strategisk og samarbejdsorienteret i sin natur og som samtidig kan rumme de man-

ge forskellige lokale og regionale udviklinger i Afrika.

3. Formål og indhold

Formålet med drøftelsen er en politisk og strategisk diskussion af EU’s relationer til Afrika bl.a. i

lyset af udviklingen i nye grænseoverskridende udfordringer, der kræver et dybere og mere stra-

tegisk samarbejde mellem EU og Afrika. Drøftelsen forventes ikke at munde ud i rådskonklusio-

ner, men derimod fokusere på de overordnede udfordringer og behovet for en mere aktiv og

samtænkt europæisk Afrika-politik.

Drøftelsen sker på baggrund af et diskussionsoplæg fra den Fælles Udenrigstjeneste (FUT’en) og

forventes at adressere de væsentligste udfordringer, som Afrika står over for, bl.a. indenfor fred

og sikkerhed, og relatere det til det strategiske samarbejde mellem EU og Afrika.

Derudover forventes man under drøftelsen at ville fremhæve nødvendigheden af, at EU sam-

tænker indsatserne i Afrika. Fra dansk side er det vigtigt, at der fortsat arbejdes for, at synergien

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mellem EU’s og medlemsstaternes indsatser styrkes. Også behovet for et mere smidigt EU-

bureaukrati, der kan muliggøre hurtigere ageren i Afrika er en mærkesag for Danmark.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen af Afrika forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være enighed blandt medlemslandene om at støtte op om FUT’ens oplæg til en

mere aktiv og samtænkt europæisk Afrika-politik, herunder også analysen af udfordringerne i

Afrika.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter op om visionerne for en mere aktiv og samtænkt europæisk Afrika-politik, der

i sin grundlæggende analyse ventes at komplementere danske prioriteter indenfor Danmarks

samarbejde med Afrika.

Det forventes, at diskussionsoplægget fra den Fælles Udenrigstjeneste vil flugte med danske prio-

riteter for samarbejdet med Afrika og understrege bevægelsen mod et mere ligeværdigt samar-

bejde med fokus på ”noget for noget”. Danmark har et bredt og betydeligt politisk engagement i

Afrika, hvor man bidrager handlekraftigt i nøje udvalgte stater i Afrika til at bekæmpe fattigdom,

skabe fred og sikkerhed, øget vækst og velfærd samt fremme af danske værdier som menneske-

rettigheder, demokrati, ligestilling og international retsorden. Den danske indsats sker i et tæt,

ligeværdigt og strategisk samarbejde med afrikanske partnere.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

EU’s forhold til Afrika som overordnet strategisk drøftelse har ikke tidligere været forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Libyen

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret dokument.

1. Resumé

Det forventes, at Rådet vil drøfte den bekymrende situation i Libyen, herunder hvordan EU kan bidrage til de

igangværende FN-ledede mæglingsbestræbelser. Desuden forventes drøftelse af et oplæg fra Den Fælles Udenrigstje-

neste, som skitserer forslag til en mere aktiv EU rolle i Libyen.

2. Baggrund

Libyen præges af ustabilitet og væbnede sammenstød mellem sekulære, herunder pro-

nationale/liberale og ikke-sekulære grupper, såsom det Muslimske Broderskab og mere ekstremi-

stiske grupper. Konflikten er dog mere kompleks end sekulær/ikke-sekulær. Den udspiller sig

også mellem regioner, byer og klaner, samt mellem resterne af det gamle regime og yngre, ofte

islamistiske, revolutionære.

Som følge af urolighederne efter parlamentsvalget i juni 2014 har det internationalt anerkendte

parlament (House of Representatives) etableret sig i Byen Tobruk i det østlige Libyen og udpeget

en ny regering under ledelse af premierminister al-Thinni. Samtidig har militser i Tripoli genind-

kaldt dele af den tidl. Nationalkongres (GNC), der parallelt har indsat en regering under ledelse

af premierminister al-Hassi. Parlamentet i Tobruk støttes af en pronational/liberal milits-alliance

(Operation Dignity) under ledelse af tidl. general og militsleder, Khalifa Haftar, imens GNC støt-

tes af en militsalliance bestående af ikke-sekulære og regionsbaserede militser (Libya Dawn). Dele

af havnebyen Derna i det østlige Libyen kontrolleres af ekstremistiske militser, som angiveligt har

forbindelser til ISIL.

Generalsekretærens særlige udsending i Libyen, Bernardino Leon, leder det internationale sam-

funds bestræbelser på at deeskalere situationen og få igangsat en forhandlingsproces. Den 14.

januar d.å. lykkedes det at samle repræsentanter for dele af konfliktens stridende parter i Geneve,

dog uden repræsentanter fra det genetablerede GNC. Der er planlagt flere forhandlingsrunder,

og FN er i tæt kontakt med GNC med henblik på at fremme en deltagelse.

Sikkerhedsrådet vedtog den 27. august 2014 resolution 2174, der gør det muligt at udvide FN’s

sanktionsregime til at omfatte personer og enheder, der vurderes at obstruere eller underminere

den politiske transitionsproces.

Den Fælles Udenrigstjeneste har udarbejdet et oplæg med forslag til styrkelse af EU's engage-

ment i Libyen. Der forventes generelt opbakning til en mere aktiv linje fra EU i forhold til Liby-

en.

De fleste vestlige lande, EU, FN m.v. har evakueret deres medarbejdere fra landet og midlertidigt

lukket deres repræsentationer. Danmark har efter Gadaffis fald gennem Freds- og Stabiliserings-

fonden og Det Arabiske Initiativ søgt at bidrage til stabilitet og demokratisering i Libyen - mili-

tært, diplomatisk og bistandsmæssigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Formål og indhold

Rådet forventes at drøfte situationen i Libyen, herunder hvordan EU kan bidrage til fremme af

den igangværende dialogproces mellem de stridende parter.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen af Libyen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkono-

mien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være enighed blandt medlemslandene om behovet for en aktiv EU-indsats i

samarbejde med relevante internationale og regionale aktører med sigte på at sikre fred og stabili-

tet i Libyen. EU støtter FN´s rolle som facilitator for forsoningsprocessen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter en aktiv rolle for EU i samarbejde med relevante internationale/regionale

partnere, herunder i særdeleshed FN som mægler i forsoningsprocessen. Den eneste holdbare vej

frem er at få etableret en våbenhvile mellem militserne samt at få igangsat en inklusiv national

dialog- og forsoningsproces for at få transitionsprocessen tilbage på sporet. Det må forventes, at

afvæbningen af militserne og opbygning af nationale sikkerhedsinstitutioner vil tage tid og kræve

fortsat støtte fra det internationale samfund.

Regeringen kan generelt støtte, at der arbejdes videre med den Fælles Udenrigstjenestes forslag til

mulige tiltag. Iværksættelse af tiltag bør selvsagt nøje tilpasses den faktiske udvikling i Libyen,

herunder bl.a. den genstartede dialogproces i Geneve.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. januar 2015 til orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Yemen

KOM dokument foreligger ikke.

Nyt Notat

1. Resumé

Rådet forventes at drøfte den seneste udvikling i Yemen. Der forventes vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

Situationen i Yemen er pt. yderst kaotisk. Den yemenitiske overgangsregering, med præsident

Hadi i spidsen, annoncerede den 22. januar 2015, at den ville gå af. Udmeldingen var kulminatio-

nen på længerevarende konflikt mellem regeringen og den shia-affilierede Houthi-gruppe.

Houthierne har traditionelt været politisk marginaliseret, men har over de seneste måneder udvi-

det deres kontrol i det nordlige og centrale Yemen, herunder i hovedstaden Sana’a, hvor flere

peger på, at Houthierne er de reelle magthavere. Houthiernes erklærede formål er ikke at overta-

ge regeringsmagten, men at øge deres politiske forhandlingsposition, herunder i forhold til for-

muleringen af Yemens nye forfatning og spørgsmålet om den føderale opdeling af landet. Det er

pt. vanskeligt at vurdere, hvilke konsekvenser udviklingen vil få for den nationale transitionspro-

ces.

Sikkerhedssituationen er ligeledes yderst anspændt. Der har gennem den seneste tid været heftige

kampe i Sana’a, ligesom Houthierne har belejret præsidentpaladset og taget kontrol med en ræk-

ke centrale regeringsinstitutioner, herunder militæret og sikkerhedstjenesterne. Houthierne har

ligeledes overtaget kontrollen med de væsentligste nationale medieorganisationer. Store dele af

befolkningen flygter fra hovedstaden i frygt for at blive fanget i krydsilden eller at blive offer for

gengældelsesangreb fra sunni-ekstremistiske grupper, herunder Al-Qaeda på den Arabiske Halvø

(AQAP), der har base i Yemen. Den politiske og sikkerhedsmæssige udvikling risikerer også at få

vidtrækkende konsekvenser for den i forvejen skrøbelige økonomi og yderligere forværre den

humanitære krise.

Udviklingen i Yemen vækker international bekymring. Konsekvenserne for et reelt statssam-

menbrud og borgerkrig frygtes. EU’s høje repræsentant for udenrigsanliggender har i to erklæ-

ringer udtalt, at den forhandlede køreplan for demokratisk transition må respekteres af alle par-

ter. Overgangsregeringen i Yemen er en tæt allieret for USA i kampen mod terror. Samtidig age-

rer Yemen scene for regional rivalisering mellem Iran (der også menes at støtte Houthi-

bevægelsen) og Saudi Arabien (der støtter den siddende regering). FN’s særlige udsending for

Yemen, Jamal Benomar, er i tæt kontakt med parterne med henblik på at få indledt en forhand-

lingsproces. Golf-landenes samarbejdsråd (GCC) har været omdrejningspunkt for den køreplan

for demokratisk transition, der blev forhandlet på plads i kølvandet på omvæltningerne i 2011.

De fleste ambassader og internationale organisationer opererer fortsat i Sana’a om end med øget

agtpågivenhed. Det danske engagement under Det Arabiske Initiativ fortsætter, men situationen

monitoreres nøje med henblik på at vurdere, om der er behov for en justering i lyset af den poli-

tiske og sikkerhedsmæssige udvikling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Formål og indhold

Rådet (udenrigsanliggender) forventes at drøfte den seneste udvikling i Yemen, herunder konse-

kvenser for den nationale transitionsproces. Derudover forventes Rådet (udenrigsanliggender) at

drøfte hvordan EU kan være med til at fremme løsninger, der kan få den nationale transitions-

proces tilbage på sporet og forhindre, at Yemen kollapser og bliver et fristed for voldelig ekstre-

misme og terror.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen af Yemen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkono-

mien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være bred enighed blandt medlemslandene om behovet for at EU, sammen

med internationale og regionale aktører, aktivt støtter op om den nationale transitionsproces.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en aktiv rolle for EU i samarbejde med relevante internationale og regionale

partnere, herunder i særdeleshed FN. Den eneste farbare vej frem er at få den forhandlede tran-

sitionskøreplan tilbage på sporet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Situationen i Yemen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg d. 24. januar 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Irak og Syrien

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Rådet forventes at drøfte situationen i Irak og Syrien samt den internationale indsats mod terrorgruppen ISIL

med udgangspunkt i en ny EU regional strategi. Der forventes ikke vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

I Irak har den internationale koalitions luftangreb og de irakiske og kurdiske sikkerhedsstyrkers

indsats på jorden haft en vis succes med at bremse terrorgruppen ISILs fremmarch samt begræn-

set gruppens operationsfrihed og muligheden for at tilføre kapacitet fra Syrien. Fra amerikansk

side anser man situationen for at være stabiliseret. På trods af koalitionens luftangreb har ISIL

dog formået at konsolidere kontrollen med en række områder, dvs. særligt i Iraks sunni-

dominerede områder.

Den nye regering i Irak under premierminister al-Abadi har siden sin indsættelse i september

2014 arbejdet på at råde bod på den tidligere premierminister al-Malikis fejlslagne politik, der

favoriserede landets shia-befolkning og marginaliserede sunni’erne. Al-Abadi-regeringen har

iværksat en række reformer og har foretaget udskiftninger af topfolk i hæren og efterretningstje-

nesterne mhp. at komme den omfattende korruption til livs. Herudover har regeringen indgået

en aftale med den kurdiske regionalregering i det nordlige Irak om olie. Abadi har desuden taget

skridt til dannelsen af en provinsbaseret nationalgarde, som skal inddrage sunni-grupperne.

Samtidig arbejder den irakiske regering på at integrere både sunni- og shiagrupper i de irakiske

sikkerhedsstyrker. Konkret er målet at udvikle en provinsbaseret nationalgarde, der skal bringe

lokale væbnede grupper under regeringens kontrol. Initiativet er imidlertid stødt på modstand i

det irakiske parlament, hvor første forslag blev afvist. Man forsøger nu at få en ny lov gennem

parlamentet, der kan bane vejen for træning af lokale sunni-militser, der kan operere side om side

med ISF og under ISF-kommando uden oprettelse af en egentlig nationalgarde.

Fra dansk side støttes den irakiske regerings reformdagsorden, samtidig med, at man fastholder

det danske militære bidrag, som bl.a. omfatter de danske F-16 fly og træning af irakiske sikker-

hedsstyrker. Flere andre EU lande, herunder UK, Frankrig og Nederlandene bidrager på lignende

vis.

Konflikten i Syrien er på vej ind i sit fjerde år. Kampene forstætter mellem de bevæbnede grup-

per samtidig med, at den internationale koalition bekæmper ISIL fra luften. Der er ingen umid-

delbar udsigt til at nedbringe volden eller til at genetablere det politiske forhandlingsspor for at

standse konflikten i Syrien.

ISIL har formålet at fastholde kontrollen over det østlige Syrien, selvom de internationale luftan-

greb i Syrien i løbet af efteråret 2014 har spillet en vigtig rolle i at svække ISILs kapacitet og vide-

re ekspansion. Angrebene har især forhindret ISIL i at opnå en symbolsk sejr i Kobani, hvor de

lokale kurdiske styrker melder, at ca. 85 pct. af byen nu er tilbage under kurdisk kontrol. Selvom

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

koalitionen ved bombning af ISILs centrale olieproduktionsfaciliteter har forsøgt at svække olie-

salget, har ISIL fortsat adgang til finansiering, der kan støtte dens operative drift.

Generelt forsøger ISIL i Syrien at undgå militære konfrontationer med Assad-regimet, samtidig

med, at den presser den moderate opposition på den østlige side af Aleppo. Al-Nusra Fronten

har i de sidste måneder konsolideret sin kontrol i de nordlige områder i Syrien, herunder i Idlib

provinsen, og den har en voksende indflydelse omkring Aleppo. Flere tilskriver al-Nusras hastige

fremvækst i de seneste måneder (og dens folkelige opbakning i Syrien) koalitionens luftangreb i

Syrien og frustrationen over den manglende direkte bekæmpelse af Assad-styret.

På baggrund af Rådsmødet i december ventes en bredere drøftelse, der vil tage udgangspunkt i

en EU regional strategi for Syrien og Irak samt truslen fra ISIL, som forventes klargjort inden

Rådsmødet i februar. I udarbejdelsen af strategien, har man bl.a. baseret sig på et foreløbigt op-

læg, der indeholdt input fra tænketanke, civilsamfundsorganisationer og EU-medlemslande. Stra-

tegien forventes bl.a. at behandle EU’s rolle i den internationale koalition mod ISIL og forholdet

til regionale sunni aktører, samt lande med påvirkningskræft ift. Assad, såsom Rusland og Iran.

Situationen i Syrien og Irak, og især tilstrømningen af såkaldte ’foreign fighters’ udgør en betyde-

lig trussel mod Danmark og mod Europa, samt mod landene i regionen, hvor tusindvis af ud-

lændinge fortsat kæmper under ISILs banner. I oktober sidste år vedtog EU en fælles Syri-

en/Irak strategi for imødegåelse af terrorisme og ’foreign fighters’. EU forventer at skulle ud-

mønte strategien løbende med konkrete tiltag, der kan bidrage til håndteringen af tilrejsende og

hjemvendte ’foreign fighters’.

3. Formål og indhold

Rådet forventes at drøfte bekæmpelsen af terrorgruppen ISIL, samt de regionale og internationa-

le aspekter heraf med fokus på EU’s mulige rolle. Derudover forventes Rådet at drøfte og evt.

vedtage den regionale EU-strategi for Irak og Syrien, der forventes klar umiddelbart inden råds-

mødet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen, og en evt. vedtagelse af en EU regional strategi i forhold til Irak og Syrien, forventes

ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesni-

veauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i hørring

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der forventes at være enighed blandt medlemslandene om at støtte op om bekæmpelsen af ISIL

i regionen samt at imødekomme en ny regional strategi for Irak og Syrien.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter aktivt den internationale koalitions indsats mod ISIL og EU-landenes bidrag

til denne. Fra dansk side bakkes op om en langsigtet tilgang, der omfatter politiske og militære

indsatser såvel som stabiliserings- og udviklingsstøtte, som en ny EU regional strategi kan bidra-

ge til. Danmark støtter fortsat den irakiske regerings reformdagsorden. Samtidig understreges

nødvendigheden af at fastholde fokus og forøge bestræbelserne, på at finde en politisk løsning på

konflikten i Syrien. Danmark støtter FN’s særlige udsending, Staffan de Misturas, bestræbelser på

at nedbringe volden og genstarte den politiske proces og ser positivt på hvordan EU kan styrke

samarbejdet for at håndtere truslen fra ”foreign fighters.”

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Irak og Syrien har senest været forelagt Europaudvalget til orientering den 12. december 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. EU’s prioriteter i FN’s menneskerettighedsfora i 2015

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Rådet ventes at vedtage konklusioner om EU’s prioriteter i FN’s menneskerettighedsfora i 2015. Blandt EU’s

hovedprioriteter forventes at være menneskerettighedssituationen i bl.a. Irak, Syrien, Ukraine, Nordkorea, Iran,

Hviderusland, Den Centralafrikanske Republik, Burma/Myanmar, Sydsudan, Congo, Eritrea og Mali samt,

som tematiske indsatsområder, beskyttelse af fundamentale frihedsrettigheder og af kvinders rettigheder, bekæmpel-

se af dødstraf og tortur, beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere mod repressalier, samt inklusion af menne-

skerettigheder i post-2015.

2. Baggrund

Som et led i udmøntningen af EU’s strategiske ramme for fremme af menneskerettigheder og

demokrati, som blev vedtaget under det danske formandskab, har EU styrket planlægningen af

den samlede indsats i FN menneskerettighedsfora: Menneskerettighedsrådet i Geneve og 3. ud-

valg i FN’s Generalforsamling i New York. Rådskonklusionerne forventes at indeholde de vigtig-

ste prioriteter for denne indsats i 2015, både hvad angår lande og temaer.

3. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at fastlægge de vigtigste prioriteter for EU’s samlede arbej-

de med menneskerettigheder i FN, således der sikres effektivitet og sammenhæng på tværs af

EU-medlemsstater og Den Fælles Udenrigstjeneste. Målet er at sikre rettidighed og slagkraft i

EU’s samlede forsvar for menneskerettighedsnormer i Menneskerettighedsrådet og 3. udvalg af

FNs Generalforsamling, hvor presset for relativisering og tilbagerulning af vedtagne rettigheder

er hårdt. Blandt EU’s hovedprioriteter i 2015 vil være menneskerettighedssituationen i bl.a. Irak,

Syrien, Ukraine, Nordkorea, Iran, Hviderusland, Den Centralafrikanske Republik, Bur-

ma/Myanmar, Sydsudan, Congo, Eritrea og Mali. De tematiske indsatsområder vil omfatte be-

skyttelse af fundamentale frihedsrettigheder, som ytringsfrihed og religions- og trosfrihed, for-

samlings- og foreningsfrihed, samt forsvaret af kvinders rettigheder, der i disse år er under hårdt

pres af en vifte af forskelligartede lande. Desuden står bekæmpelse af dødstraf og tortur, samt

beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere mod repressalier højt på EU’s dagsorden lige som

inklusion af menneskerettigheder i post-2015 vil være en væsentlig prioritet i de afgørende for-

handlinger, som finder sted i år.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Konsekvenser

Vedtagelsen af rådskonklusionerne forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller

konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel enighed om punktet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at EU styrker den strategiske planlægning og opstilling af klare prioriteter på

den eksterne menneskerettighedspolitik og støtter generelt EU’s prioriteter i multilaterale fora.

Fra dansk side er der lagt vægt på, at rådskonklusionerne reflekterer kampen mod tortur samt

ikke mindst EU’s vilje til at sikre Menneskerettighedsrådets behandling af konkrete landesituati-

oner.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.