Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3367 - udenrigsanliggender Bilag 2
Offentligt
1494092_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EUK, sagsnr: 2015-133
Den 5. februar 2015
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 9. februar 2015
SUPPLERENDE SAMLENOTAT
6. Ukraine .........................................................................................................................................2
7. Terrorbekæmpelse (eksterne aspekter) ........................................................................................5
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1494092_0002.png
6. Ukraine
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
Afhængigt af udviklingen i Ukraine op til den 9. februar 2015 kan der komme en drøftelse af situationen i
Ukraine på rådsmødet. Uanset forventes udenrigsrådet i opfølgning på det ekstraordinære udenrigsrådsmøde den
29. januar 2015 at vedtage en udvidelse af EU’s målrettede sanktioner mod personer og enheder.
2. Baggrund
På det ekstraordinære udenrigsråd den 29. januar 2015 var der enighed om at forlænge EU’s
sanktionsliste med 6 mdr. fra marts til september 2015 og anmode om forslag til at udvide listen
med flere personer og enheder. Listen omfatter p.t. 132 personer og 28 enheder. Der var også
enighed om at fortsætte EU’s forberedelse af ”any appropriate action” for at fremme en fuld
implementering af Minsk-aftalerne. HR/VP Mogherini slog efter rådsmødet fast, at formulerin-
gen også omfatter en forberedelse af evt. stramninger af de økonomiske sanktioner. Hermed vil
EU fortsat stå klar til at stramme sanktionerne, hvis udviklingen skulle tilsige det.
I håb om ny fremdrift i det politiske spor mødtes den trilaterale kontaktgruppe (OSCE, Rusland,
Ukraine) med repræsentanter for separatisterne i Minsk den 31. januar 2015. Samme dag var
kansler Merkel, præsident Hollande og præsident Putin i en telefonsamtale ifølge en tysk rege-
ringstalsmand blevet enige om, at Minsk-mødet som minimum burde føre til en ny våbenhvile.
Den trilaterale kontaktgruppe var før Minsk-mødet angiveligt blevet enige om en plan for at gen-
indføre en våbenhvile og igangsætte implementeringen af Minsk-aftalen, der – trods den seneste
optrapning – fortsat anses af EU, USA og Ukraine som rammen for en politisk aftale. Lederne af
de selvudnævnte folkerepublikker i Donetsk og Luhansk, henholdsvis Zakhartjenko og Plotnit-
skij, var inviteret til Minsk, men lod sig repræsentere på lavere niveau. Fra separatisternes side
afviste man kontaktgruppens plan og foreslog i stedet en revision af Minsk-aftalen. Som et første
skridt burde præsident Porosjenko ifølge separatisterne indstille de ukrainske styrkers kamphand-
linger. Minsk-mødet afsluttedes derfor uden et resultat.
Det serbiske OSCE-formandskab og OSCE’s særlige repræsentant til den trilaterale kontakt-
gruppe udtalte efterfølgende deres skuffelse over det magre resultat i Minsk, men understregede,
at man stod klar til at genoptage forhandlingerne med kort varsel.
Den 1. februar 2015 drøftede kansler Merkel, præsident Hollande og præsident Porosjenko situa-
tionen i Ukraine i et telefonmøde. Ifølge en tysk regeringstalsmand udtrykte parterne deres skuf-
felse over udfaldet i Minsk og opfordrede separatisterne til at vende tilbage til forhandlingsbordet
frem for at blokere for den politiske proces. Merkel, Hollande og Porosjenko gentog desuden, at
Minsk-aftalen bør forblive grundlaget for en politisk løsning.
Siden raketangrebet på Mariupol den 24. januar 2015 har der været forholdsvist roligt ved byen.
Imidlertid fortsætter separatisternes intensiverede offensiv mod ukrainske forsvarsstillinger om-
kring Donetsk og Luhansk. Der ses også en tiltagende tendens til angreb på civile mål. Trafik-
knudepunktet Debaltseve har været omdrejningspunktet for særligt intense kampe. I en udtalelse
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
den 4. februar 2015 udtrykte HR/VP Mogherini sin dybe bekymring for den tiltagende vold i
Østukraine og appellerede – ligesom det serbiske OSCE-formandskab – til, at parterne med øje-
blikkelig virkning indstillede kampene omkring Debaltseve i mindst tre dage, så civile kan få mu-
lighed for at flygte fra området i sikkerhed.
Udenrigsrådet den 9. februar 2015 afholdes tre dage før et uformelt møde i Det Europæiske Råd,
hvor EU’s stats- og regeringschefer på forhånd har annonceret, at man vil drøfte situationen i
Ukraine. Den 26. januar 2015 udstedte EU’s stats- og regeringschefer en udtalelse, hvor man bl.a.
betonede Ruslands medansvar for den seneste optrapning i lyset af den fortsatte og tiltagende
russiske støtte til separatisterne. I udtalelsen understregedes desuden, at EU står klar med yderli-
gere skridt, hvis nødvendigt. Stats- og regeringschefernes drøftelse den 12. februar 2015 vil især
afhænge af udviklingen i Ukraine i dagene op til topmødet.
3. Formål og indhold
Afhængigt af udviklingen i det østlige Ukraine i dagene op til den 9. februar 2015 kan der komme
en drøftelse af situationen i Ukraine på udenrigsrådsmødet. Uanset forventes udenrigsrådet i op-
følgning på det ekstraordinære udenrigsrådsmøde den 29. januar 2015 at vedtage en udvidelse af
EU’s målrettede sanktioner mod personer og enheder.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-
serne, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
Afhængig af eventuelle yderligere sanktioners omfang og genstandsområde vurderes sanktioner-
ne at kunne få samfundsøkonomiske omkostninger. Dertil vil eventuelle nye modsvar fra russisk
side kunne medføre yderligere omkostninger.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Trods den vanskelige situation er der blandt EU-landene bred enighed om at bakke op om im-
plementeringen af Minsk-aftalen i bestræbelserne på at finde en politisk løsning. I tilgangen til
Rusland ventes generel enighed om en fortsat balance mellem dialog og pres.
I sanktionssporet forventes de kendte landepositioner at gøre sig gældende. Der ventes enighed
om at vedtage en udvidelse af EU’s målrettede sanktioner mod personer og enheder som en op-
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
følgning på det ekstraordinære udenrigsråd den 29. januar 2015. Der ventes enighed om, at EU
bør stå klar til at stramme sanktionerne, hvis eskalationen fortsætter.
10. Regeringens generelle holdning
Fra regeringens side følges udviklingen i Ukraine tæt. I samarbejde med vores EU-partnere og
det øvrige internationale samfund vil vi fra dansk side fortsat lægge vægt på aktivt at sikre en po-
litisk løsning på krisen. Der bakkes op om implementeringen af Minsk-aftalen.
Danmark har gennem konflikten fastholdt, at EU må være klar til at op- eller nedskalere sankti-
onspresset afhængigt af udviklingen i Ukraine-konflikten og Ruslands rolle. Der lægges fra dansk
side vægt på, at EU står sammen om at sikre den rette balance mellem politisk dialog og pres
over for Rusland. Det understreges, at man fra regeringens side fortsat finder det afgørende, at
enigheden i EU om sanktionerne mod Rusland bevares.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen er senest forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 27. januar 2015. Endvidere
blev Folketingets Europaudvalg orienteret forud for den strategiske drøftelse af relationen til
Rusland den 16. januar. Der blev taget forhandlingsoplæg på sanktionerne mod Rusland den 25.
juli 2014.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1494092_0005.png
7. Terrorbekæmpelse (eksterne aspekter)
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Under rådsmødet (udenrigsanliggender) forventes der at være en drøftelse af status for EU’s indsatser med at fore-
bygge og bekæmpe terrorisme samt mulige nye elementer i en styrkelse af EU-samarbejdet med tredjelande. Det
foreslås bl.a. at styrke EU's missioner med sikkerhedseksperter sekunderet af medlemsstaterne. Der ventes vedta-
get rådskonklusioner.
2. Baggrund
Det franske satiremagasin Charlie Hebdo blev 7. januar 2015 udsat for et terrorangreb, hvor 12
personer blev dræbt. Efterfølgende blev fem dræbt ved to andre anslag, herunder mod et jødisk
supermarked. Angrebet mod satiremagasinet har affødt bred international fordømmelse og for-
nyet fokus på behovet for globalt at imødegå truslen fra terrorisme og voldelig ekstremisme i
forsvaret for universelle frihedsrettigheder, herunder ytringsfriheden. Behovet understreges af
andre nylige terrorangreb og terroraktiviteter i Europa, Mellemøsten, Asien og Afrika.
Det foreliggende udkast til rådskonklusioner fokuserer derfor på en bredspektret og yderligere
intensiveret indsats mod terror med brug af EU’s eksisterende instrumenter.. Mere konkret læg-
ges bl.a. op til:
(1) at styrke partnerskaber med nøglelande bl.a. ved at udsende sikkerheds/anti-terror eksperter
til en række EU delegationer med sigte på at forberede samarbejdet med de pågældende lande
samt bidrage til kapacitetsopbygning.
2) at støtte kapacitetsopbygning,
3) at modvirke radikalisering og voldelig ekstremisme,
4) at fremme internationalt samarbejde,
5) at adressere underliggende faktorer og eksisterende kriser.
Udkastet til rådskonklusioner kan således siges at være en første samlet præsentation af EU’s
mangesidede og intensiverede indsats mod terror efter begivenhederne i Paris primo januar.
Udkastet ligger dermed i forlængelse af EU’s terrorbekæmpelsesstrategi fra 2005, EU-strategien
for imødegåelse af terrorisme og ’foreign fighters’ fra oktober 2014, samt drøftelsen i Udenrigs-
rådet 19. januar 2015. Terrorbekæmpelsesstrategien (2005) er bygget op over fire søjler - fore-
bygge, beskytte, forfølge og reagere. Disse er også bærende elementer i EU’s samarbejde med
tredjelande, herunder i forbindelse med kapacitetsopbygning. EUs-strategi for imødegåelse af
terrorisme og ’foreign fighters’ (2014) fokuserer på Syrien og Irak. Strategien skal ses som en
langsigtet ramme for at begrænse truslen mod Europa og europæiske interesser, fremme regional
stabilitet samt bidrage til at bekæmpe ISIL og andre grupperinger inkl. deres voldelige idelogi.
Drøftelsen i Udenrigsrådet 19. januar 2015 gav generel opbakning til, at EU bør prioritere styr-
kelse af samarbejdet med lande i Mellemøsten og Nordafrika om terrorbekæmpelse; implemente-
ring af terrorbekæmpelses- og ’foreign fighters’-strategien; bekæmpelse af radikalisering; og di-
plomatiske indsatser ift. konflikter, som danner grobund for terrorisme.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Rådskonklusionerne vil desuden være indspil til stats- og regeringschefernes drøftelse af terror-
bekæmpelse på Det Europæisk Råd den 12. februar 2015.
EUs terrorbekæmpelse behandles også i regi af retlige og indre anliggender. På invitation fra den
franske indenrigsminister deltog justitsministeren i et møde i Paris 11. januar 2015 med ministre
fra Letland, Tyskland, Østrig, Belgien, Spanien, Italien, Nederlandene, Polen, Storbritannien,
Sverige, Canada og USA og repræsentanter for EU. Ministrene identificerede en række tiltag, der
bør arbejdes videre med, herunder vedtagelse af et EU Passenger Name Records system (adgang
til luftfartsselskabers passageroplysninger, PNR); styrkelse af informationsudveksling samt beho-
vet for samarbejde med tredjelande. Disse emner indgår som nævnt i udkastet til rådskonklusio-
ner.
Nationalt bistår Danmark bl.a. Europa-Kommissionen med at formulere indsatser i Mellemøsten
og Afrika, der fokuserer på at opbygge modstandskraft mod voldelig ekstremisme, generel kapa-
citet til at forebygge og bekæmpe terrorisme samt fremme af regionalt samarbejde.
3. Formål og indhold
Drøftelsen forventes at omhandle den aktuelle status på EU’s indsatser med at forebygge og be-
kæmpe terrorisme samt mulige nye elementer i en styrkelse af EU-samarbejdet internt såvel som
med tredjelande. Der forventes vedtaget rådskonklusioner.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen forventes ikke i sig selv at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-
en, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Såfremt der måtte blive tale om konkrete tiltag som følge af
rådskonklusionerne kan de dog evt. have samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser.
Det vil kræve en konkret stillingtagen.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være bred enighed om at understrege vigtigheden af behovet for styrket euro-
pæisk samarbejde om bekæmpelse af voldelig ekstremisme, herunder den fulde anvendelse af alle
eksisterende eksterne EU-instrumenter ift. samarbejdet med tredjelande. Sagen drøftes også i
andre rådsformationer, ikke mindst retlige og indre anliggender.
10. Regeringens generelle holdning
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Regeringen tilslutter sig den internationale fordømmelse af angrebet mod Charlie Hebdo og støt-
ter en forstærket og bredspektret, global indsats mod truslen fra terrorisme og voldelig ekstre-
misme. Regeringen har i efteråret 2014 fremlagt en ny handlingsplan om forebyggelse af radikali-
sering og ekstremisme, hvor man i form af 12 initiativer styrker forebyggelsesindsatsen på alle
fronter, herunder i forhold til det internationale samarbejde.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
EU’s terrorbekæmpelse har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den
16. januar 2015.
7