PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3370 - Økofin Bilag 2
Offentligt

Enhed

International Øko-

nomi

Sagsbehandler

DEPTLK

Koordineret med

Samlenotat til ECOFIN 17. februar 2015

Investeringsplan for Europa: Kommissionens forslag til en euro-

pæisk fond for strategiske investeringer

Status

KOM(2014)903, KOM(2015)10

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Er-

hvervs- og Vækstministeriet og Finansministeriet

Europæisk semester: Kommissionens årlige vækstundersøgelse

2015, og proceduren for makroøkonomiske ubalancer, varslings-

rapport 2015

Rådskonklusioner

KOM(2014)902, KOM(2014)903, KOM(2014)904, KOM(2014)906

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Opfølgning på G20-møde den 8.-10. februar 2015

- Orientering fra formandskabet og Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2013

- Rådshenstilling

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet i samarbejde med

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Retningslinjer for EU's 2016-budget

- Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet i samarbejde med

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Første rapport fra højniveaugruppen for EU’s Egne Indtægter

- Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet i samarbejde med

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Side 2

Sagsnr.

2015 - 707

Doknr.

203570

Dato

02-02-2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i

2013

Resumé

ECOFIN forventes den 17. februar 2015 at vedtage Rådets henstilling til Europa-

Parlamentet om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af

2013 budgettet. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser.

Revisionsretten afgiver hvert år en revisionserklæring om regnskabernes rigtighed og

de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Revisionserklæringen

for 2013 indeholder følgende hovedbudskaber: En

positiv erklæring

om regnskaber-

nes rigtighed samt for transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed for indtægterne,

indgåede forpligtelser på samtlige politikområder og betalingerne inden for ”admini-

strationsudgifter og dertil knyttede udgifter”. Disse udgiftsområder vurderes at være

uden væsentlige fejlforekomster med en estimeret fejlrate på under 2 pct. af transakti-

onerne. En

negativ erklæring

om betalingernes lovlighed og formelle rigtighed – og

dermed en estimeret fejlrate over 2 pct. - på politikområderne ”landbrug: markedsstøt-

te og direkte støtte”, ”udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed”, ”regionalpo-

litik, energi og transport”, ”beskæftigelse og sociale anliggender”, ”eksterne forbindel-

ser, bistand og udvidelse” samt ”forskning og andre interne politikker”.

Den mest sandsynlige fejlrate i betalingerne som helhed, er faldet marginalt fra 4,8

pct. i 2012 til 4,7 pct. i 2013. Retten angiver, at en betydelig faktor i stabiliseringen af

fejlraten kan tilskrives en øget effekt af korrigerende foranstaltninger fra Kommissio-

nen og medlemslandenes side. Dette har kunnet opveje stigninger i fejlraten på områ-

derne for ”forskning og andre interne politikker” samt ”administrationsudgifter og dertil

knyttede udgifter”.

Det er efter regeringens opfattelse utilfredsstillende, at Revisionsretten på 6 ud af 7

udgiftsområder afgiver en negativ erklæring. Det er en prioritet for regeringen, at der

arbejdes henimod en revisionserklæring med færre forbehold. Der påhviler både

Kommissionen og medlemslandene et ansvar for at sikre en tilfredsstillende budget-

implementering. Regeringen lægger derfor vægt på, at alle tilgængelige instrumenter

benyttes for at reducere fejlraten og at der særligt gøres en indsats, hvor der konstate-

res fejlrater væsentligt højere end 2 pct.

Regeringen har i forhandlingerne arbejdet for, at Rådets henstilling til Europa-

Parlamentet understreger de vigtigste indsatsområder med henblik på fremadrettet at

nedbringe fejlraten. Dertil kommer, at det har været vigtigt for regeringen at styrke

fokusset på, at EU budgettet skal skabe resultater og merværdi. Det kan i den forbin-

delse fremhæves, at udkastet til rådshenstilling bl.a. understreger følgende:



Kommissionens forpligtelse til at implementere finansielle korrektioner stringent i

overensstemmelse med reglerne herfor



Behovet for at medlemsstaterne styrker indsatsen vedr. kontrollen af udbetalin-

gerne i medlemsstaterne



Nødvendigheden af at begrænse national overimplementering, der bidrager til at

øge fejlraten (såkaldt gold-plating)



En fælles ambition om at styrke EU-merværdi samt arbejde med øget resultatori-

entering af EU’s budget frem mod midtvejsevalueringen i 2016 af den flerårige fi-

nansielle ramme 2014-2020.

På denne baggrund er det efter regeringens opfattelse hensigtsmæssigt, at man fra

dansk side tilslutter sig Rådets henstilling, der anbefaler, at Europa-Parlamentet giver

decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

Dechargeproceduren

Revisionsretten præsenterede den 9. december 2014 sin årsberetning om budget-

gennemførelsen af EU's budget for regnskabsåret 2013. Rådet tog Revisionsrettens

præsentation af årsberetningen til efterretning.

Rådshenstillingen til Europa-Parlamentet om meddelelse af decharge til Kommissio-

nen for budgetgennemførelsen 2013 er efterfølgende blevet udarbejdet og forventes

vedtaget på ECOFIN d. 17. februar 2015.

Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsretten reviderer hvert år EU-budgettets indtægter og udgifter og offentliggør

revisionens konklusioner i årsberetningen efter hvert regnskabsårs afslutning.

En vigtig del af årsberetningen er revisionserklæringen, som afgives til Europa-

Parlamentet og Rådet til brug for disse institutioners dechargebehandling, jf. også

TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen er todelt og hviler på Revisionsrettens kontrol af

henholdsvis regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og

formelle rigtighed.

Fsva.

regnskabernes rigtighed

undersøger Retten, hvorvidt Kommissionen har sik-

ret anvendelsen af de korrekte regnskabsregler, og om Kommissionens foranstaltnin-

ger giver en rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede årsregnskab giver et

retvisende billede af EU’s finanser. Retten udtaler sig på den baggrund om, hvorvidt

EU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer pengestrømme og finansielle

resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og passiverne er registreret kor-

rekt ved årets udgang.

På baggrund af revisionen af

de underliggende transaktioners lovlighed og for-

melle rigtighed

drager Revisionsretten dels en række generelle konklusioner om

overvågnings- og kontrolsystemernes effektivitet, og fastslår dels den mest sandsynli-

ge fejlrate vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budgettets

hovedområder. Revisionsretten opererer med et acceptabelt fejlniveau

på 2 pct.

Revisionsrettens metode er baseret på en repræsentativ stikprøve, som sikrer, at der

indsamles tilstrækkeligt bevis til, at Retten kan udtale sig om, hvorvidt midlerne er

modtaget og brugt i overensstemmelse med fastlagte fællesskabs- og kontraktbe-

stemmelser, og om midlerne er beregnet korrekt og nøjagtigt. Bl.a. efterprøver revisi-

onen om transaktionerne har fundet sted, om modtagerne var berettigede til at modta-

ge støtten, og om de anmeldte omkostninger og mængder var rigtige og støtteberetti-

gede. Transaktionerne eller betalingerne revideres helt ned til den endelige støttemod-

tager.

Årsrapportens indhold

Revisionserklæringen

Retten giver for syvende år i træk en

positiv erklæring

vedrørende

regnskabernes

rigtighed,

idet EU’s regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede af EU’s

finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.

Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantificeres. Ud

fra dette beregnes fejlenes estimerede indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede fejl til

brug for fastlæggelsen af ”den mest sandsynlige fejlforekomst”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvad angår

de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

kon-

kluderer Retten følgende:



Retten afgiver en

positiv erklæring

vedrørende EU’s egne indtægter, indgåede

forpligtelser på samtlige politikområder, samt betalinger på området ”administrati-

onsudgifter og dertil knyttede udgifter”, idet den estimerede fejlrate er under 2 pct.

Retten giver en

negativ erklæring

om de underliggende betalinger på de resteren-

de 6 politikområder, hvor den estimerede fejlrate ligger over 2 pct. Dette omfatter:

”landbrug: markedsstøtte og direkte støtte”, ”udvikling af landdistrikter, miljø, fiske-

ri og sundhed”, ”regionalpolitik, energi og transport”, ”beskæftigelse og sociale an-

liggender”, ”eksterne forbindelser, bistand og udvidelse” samt ”forskning og andre

interne politikker”.

Retten konkluderer, at overvågnings- og kontrolsystemerne samlet set kun er

delvist effektive

med hensyn til at sikre lovligheden og den formelle rigtighed af de

betalinger, der ligger til grund for regnskabet, og at systemerne derfor ikke effek-

tivt mindsker risikoen for fejl i transaktionerne.



Revisionsretten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate

som helhed ligger på niveau med sidste år, dog med et lille fald fra 4,8 til 4,7 pct., jf.

figur 1 nedenfor.

Figur 1

Revisionsrettens skøn vedr. den mest sandsynlige fejlforekomst for EU-budgettet som helhed: 2006-2013

Kilde: ÅRSBERETNING OM BUDGETGENNEMFØRELSEN (2014/C 398/01)

Anm.: Øvre hhv. nedre fejlgrænse angiver et 95 pct. konfidensinterval for den mest sandsynlige fejlrate

Udviklingen i den samlede estimerede fejlrate i figur 1 viser, at fejlraten over perioden

er faldet. Faldet i fejlniveauet over tid og stabiliseringen af fejlraten i 2013 afspejler

den forbedring, der overordnet set er sket i forvaltningen af EU's midler, bl.a. via mere

effektive overvågnings og kontrolforanstaltninger samt ved regelforenkling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Revisionsretten angiver således også, at en betydelig faktor for stabiliseringen af fejl-

raten har været en øget effekt af Kommissionen og medlemslandenes korrigerende

foranstaltninger ift. fejludbetalinger. Fejlraten ville således have været 1,6 procentpoint

højere, såfremt disse korrektioner ikke var sket.

Årsberetningen og det fortsat relative høje fejlniveau tydeliggør dog, at der stadig er et

betydeligt behov for at forbedre forvaltningen af EU-midler.

De estimerede fejlrater på de enkelte udgiftsområder gennemgås nedenfor. Overord-

net viser en sammenligning, at stigningen på områderne ”forskning og interne politik-

ker” samt ”administrationsudgifter og dertil knyttede udgifter” opvejes af et fald på

områderne ”udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed” samt ”eksterne for-

bindelser, bistand og udvidelse”, jf. også figur 2.

Figur 2

Oversigt over revisionens resultater med hensyn til transaktionernes formelle rigtighed i 2012 og 2013

Kilde: ÅRSBERETNING OM BUDGETGENNEMFØRELSEN (2014/C 398/01)

Anm.: De med rødt markerede felter angiver værdien af de fejlbehæftede transaktioner

Særligt interessant er de første fire udgiftsområder i figur 2. Disse områder udgør EU’s

samhørigheds og landbrugspolitik, hvor ansvaret for forvaltningen af EU-midlerne er

delt mellem Kommissionen og medlemslandene. Samtidig udgør disse udgiftsområder

80 pct. af betalingerne fra EU’s budget og forklarer sammenlagt 89 pct. af den samle-

de estimerede fejlrate (jf. også figur 4).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For alle fire politikområder fandt Revisionsretten, at Kommissionens og medlemslan-

denes overvågnings- og kontrolsystemer kun er delvist effektive. Retten konkluderer

desuden, at for en stor del af de fejlbehæftede transaktioner under delt forvaltning,

havde medlemslandenes myndigheder tilstrækkelige oplysninger til at opdage og kor-

rigere fejlen inden anmodning om godtgørelse fra Kommissionen. Såfremt disse kor-

rektioner var blevet foretaget, ville det have reduceret fejlraten betydeligt på disse 4

udgiftsområder.

Figur 3 og 4 nedenfor viser hhv. de forskellige fejltypers betydning for den samlede

fejlforekomst og udgiftsområdernes andel af den samlede fejlforekomst.

Figur 3

Forskellige fejltypers andel i den samlede estime-

rede fejlforekomst

Figur 4

De forskellige udgiftsområders andel i den samle-

de estimerede fejlforekomst

Kilde: ÅRSBERETNING OM BUDGETGEN-

NEMFØRELSEN

(2014/C 398/01)

Kilde: ÅRSBERETNING OM BUDGETGEN-

NEMFØRELSEN

(2014/C 398/01)

Figur 3 viser, at 61 pct. af den samlede fejlrate skyldes, at enten projekter eller om-

kostninger ikke har været støtteberettiget. Disse fejltyper går igen på alle de fire poli-

tikområder, som derudover har en række område-specifikke karakteristika ligesom

fordelingen i fejltyper varierer.

Regionalpolitik, energi og transport

er med en fejlrate på 6,9 pct. det mest fejlbe-

hæftede politikområde i 2013 budgettet og forklarer næsten halvdelen (44 pct.) af den

samlede fejlrate. Revisionsretten konstaterer, at alvorlige fejl i forbindelse med offent-

lige indkøb er den hyppigste fejltype, som forklarer 39 pct. af fejlraten på området,

mens fejl vedr. statsstøttereglerne, tegner sig for 17 pct. af fejlraten. Dette er en mar-

kant stigning i forhold til 2012, hvor fejl vedr. statsstøtteregler alene udgjorde 3 pct.

Sektorlovgivningen på dette udgiftsområde giver mulighed for at oprette finansierings-

tekniske instrumenter, som kan yde bistand til slutmodtagere i form af egenkapitalin-

vestering, lån eller garantier. Retten bemærker, at den gennemsnitlige udbetalingssats

på 37 pct. af disse instrumenters allokerede midler er for lav til, at alle disponible mid-

ler udnyttes. Dertil kommer, at fire ud af de fem reviderede instrumenter havde en

udbetalingssats på mellem 3 og 16 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrug: Markedsstøtte og direkte støtte

er med en fejlrate på 3,6 pct. det fjerde

mest fejbehæftede område, men udgør den næststørste del (23 pct.) af den samlede

fejlrate. Retten konstaterer på dette område, at anmeldelse af et for stort areal eller

antal dyr er den hyppigst forekommende fejl (45 pct.) Revisionsretten peger på, at

vedvarende svagheder i markidentifikationssystemet bidrager væsentligt til fejl i beta-

linger til landbrugere. Dertil kommer manglende overholdelse af krydsoverensstem-

melseskrav, som udgør 14 pct. af fejlene. Disse krav omfatter lovgivningsbestemte

forvaltningskrav vedr. bl.a. dyrevelfærd, miljøbeskyttelse og folkesundhed, hvor en

manglende overholdelse betyder, at støtten til landbrugeren nedsættes.

Udvikling af landdistrikter, miljø fiskeri og sundhed

har vist det største fald i fejlra-

ten, men ligger fortsat på et højt niveau på 6,7 pct. og forklarer 15 pct. af den samlede

fejlrate. Revisionsretten fandt særligt fejl i overholdelsen af støtteberettigelsesreglerne

vedr. forpligtelserne til at drive miljørigtigt landbrug, særlige krav til investeringsprojek-

ter samt reglerne for offentlige indkøb

Beskæftigelse og sociale anliggender

er udgiftsområdet med den laveste fejlrate på

politikområderne med delt forvaltning og forklarer alene 7 pct. af den samlede fejlrate.

Den langt overvejende del af fejlene (93 pct.) Retten konstaterede, var anmeldelse af

ikke støtteberettigede udgifter, mens manglende overholdelse af reglerne for offentlige

indkøb forklarede de sidste 7 pct. Dette er således et fald i forhold til 2012, hvor brud

på reglerne om offentlige indkøb udgjorde 29 pct. af fejlene. Retten bemærker i øvrigt

– ligesom for budgetåret 2012 – at anvendelsen af forenklede omkostningsordninger,

hvor man i højere grad anvender faste satser for at reducere risikoen for fejl, viser

positive resultater. Retten har således heller ikke i 2013 fundet fejl i anvendelsen af de

forenklede omkostningsordninger.

Forskning og andre interne politikker,

forvaltes, i modsætning til ovenstående poli-

tikområder, direkte af Kommissionen, men har med 4,6 pct. den højeste fejlrate inden-

for denne kategori, svarende til 7 pct. af den samlede fejlrate. Hovedparten af fejlty-

perne er eksempelvis forkert beregnede personaleomkostninger og inklusion af ikke

støtteberettigede omkostninger i omkostningsanmeldelserne. Fejl i forbindelse med

offentlige indkøb har ikke tidligere været en væsentlig fejlkilde på dette politikområde,

men udgør i 2013 17 pct.

Hovedanbefalinger

På baggrund af den negative revisionserklæring om betalingernes lovlighed og formel-

le rigtighed på 6 ud af 7 udgiftsområder, fremsætter Retten en række anbefalinger på

de respektive områder, som gengives i hovedtræk nedenfor.

Regionalpolitik, energi og transport

Kommissionen anbefales at:



Udføre en dybdegående vurdering af det vedvarende problem med kontroller på

første niveau, som myndighederne i medlemsstaterne har gennemført i programpe-

rioden.



Analysere årsagerne til den manglende overholdelse af statsstøttereglerne.



Nedbringe de vedvarende forsinkelser i udbetalingen af EU-midler gennem finan-

sieringstekniske instrumenter.

Landbrug: Markedsstøtte og direkte støtte



Kommissionen og medlemslandene bør træffe de nødvendige foranstaltninger til

at potentialet for markidentifikationssystemet udnyttes fuldt ud.

Udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed

Medlemslandene opfordres til at:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Udføre bedre administrativ kontrol og udnytter alle de relevante oplysninger myn-

dighederne har adgang til.



Sørge for, at de handlingsplaner, som skal rette op på den høje fejlprocent i for-

bindelse med udvikling af landdistrikter er fuldstændige og omfatter alle regioner og

alle foranstaltninger.

Beskæftigelse og sociale anliggender

Kommissionen anbefales at:



Fremme anvendelsen af forenklede omkostningsordninger.



Opfordre medlemslandene til at styrke kontrollen vedr. reglerne for offentlige ind-

køb, omkostninger uden projektrelevans og projekter uden EU-merværdi.

Forskning og andre interne politikker

Kommissionen opfordres til at:



Sikre rettidig, konsekvent og klar vejledning til modtagere og myndigheder i med-

lemslandene om støtteberettigelsesregler og kontrolordninger.



Gøre sine kontrolaktiviteter mere risikobaserede og dermed også reducere byrden

for modtagere med lavere risiko.

Opnåelse af resultater med EU-midlerne

Årsrapporten indeholder et kapitel om opnåelse af resultater ved hjælp af EU-

budgettet. Retten fremsætter i dette kapitel bemærkninger om Kommissionens resul-

tatrapportering samt en tværgående analyse af Rettens 19 særberetninger, som foku-

serer på forvaltningsrevision.

Revisionsretten konstaterer, at Kommissionens resultatrapportering ikke stemmer

overens med ønsket om en performancekultur. Det anføres, at rapporteringen er

fragmenteret og de overordnede rapporter, der eksisterer, hverken dækker fremskrid-

tene hen imod Europa 2020 strategiens mål eller giver et samlet overblik over resulta-

terne mht. EU-merværdi. Retten bemærker dog, at der er sket forbedringer med

Kommissionens fjerde evalueringsrapport

, som forsøger at beskrive sammenhængen

mellem de finansielle programmer og resultater med relevans for 2020 strategien.

Retten bemærker ligeledes, at generaldirektørernes årlige aktivitetsrapporter ikke i

tilstrækkelig grad omhandler performance, ligesom de resultatmål, der opstilles er

formuleret på et så højt abstraktionsniveau, at de ikke kan bruges til forvaltningsfor-

mål.

I den tværgående analyse af Revisionsrettens særberetninger, konkluderes det, at

EU-merværdien ikke altid er sikret, ligesom der er tilfælde, hvor støttemodtagerne

også uden EU-finansiering ville have udført deres aktivitet.

Revisionsretten anbefaler på den baggrund, at Kommissionen:



Rationaliserer rammen for rapportering om performance ved næste revision

af finansforordningen.



Sikrer, at evalueringsrapporten indeholder en redegørelse, der samler alle

de tilgængelige oplysninger om fremskridtene frem mod Europa 2020-

målene.



Videreudvikler sit system for resultatstyring og rapportering.

Hjemmelsgrundlag

Kommissionens evalueringsrapport om EU's finanser er en traktatfæstet forpligtelse med hjemmel i Lissa-

bontraktatens artikel 318.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319, meddeler Europa-Parlamentet Kommissionen

decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet. Kommissionen skal

efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efterkomme bemærkningerne i

såvel Parlamentets afgørelse, som Rådets henstilling om decharge.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentets budgetkontroludvalg har afholdt høringer siden oktober 2014,

men har endnu ikke udtalt sig, idet Rådets dechargehenstilling indgår som en del af

Parlamentets beslutningsgrundlag. Parlamentet forventes at træffe beslutning om

dechargeafgivelse på plenarforsamlingen i april.

Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet

foretages på EU-niveau, og regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstemmel-

se med nærhedsprincippet.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Rådets behandling af årsberetningen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisions-

retten jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisionen

altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom al korrespondance med

Retten foregår gennem Rigsrevisionen. På denne baggrund har Rigsrevisionen bl.a.

den 9. december 2014 udarbejdet et faktuelt notat til Statsrevisorerne om den Euro-

pæiske Revisionsrets årsberetning for 2013.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Revisionsrettens årsberetning for 2013 har tidligere været forelagt for Fol-

ketingets Europaudvalg den 5. december 2014 til orientering forud for mødet i ECO-

FIN den 9. december.

Dansk holdning

Regeringen finder det

tilfredsstillende,

at Revisionsretten for syvende år i træk har

kunnet give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser EU's

regnskaber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter samt EU's finan-

sielle stilling.

Regeringen finder det ligeledes

tilfredsstillende,

at Revisionsretten giver en positiv

erklæring vedr. transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed vedr. EU's egne ind-

tægter, indgåede forpligtelser på alle udgiftsområder samt betalingerne for udgiftsom-

rådet ”administrationsudgifter og dertil knyttede udgifter”

Regeringen finder det derimod

utilfredsstillende,

at Retten har måttet afgive en ne-

gativ erklæring om de øvrige 6 politikområder, og at den samlede fejlrate stadig ligger

over væsentlighedstærsklen på 2 pct. på politikområderne ”landbrug: markedsstøtte

og direkte støtte”, ”udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed”, ”regionalpoli-

tik, energi og transport”, ”beskæftigelse og sociale anliggender”, ”eksterne forbindel-

ser, bistand og udvidelse” samt ”forskning og andre interne politikker”.

Regeringen bemærker, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er en meget

kompliceret opgave. Dette har gennem årene været medvirkende til at vanskeliggøre

en tilfredsstillende gennemførelse af budgetimplementeringen. Dette gør sig i særde-

leshed gældende på udgiftsområder, hvor ansvaret for forvaltningen af EU-midler er

delt mellem Kommissionen og medlemsstaterne og hvor budgetgennemførelsen er

fordelt på mange forskelligartede og geografisk spredte forvaltningsorganer. Dette kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vanskeliggøre en harmoniseret tilgang til budgetgennemførelsen, skabe informations-

asymmetrier og medfører forskellige fortolkninger af reglerne.

Det er en prioritet for regeringen, at der arbejdes hen imod en revisionserklæring med

færre forbehold. Det er positivt, at der efter tre år med mindre stigninger i fejlraten, er

et lille skridt i den rigtige retning i budgetgennemførelsen i 2013. Der udestår dog fort-

sat et stort arbejde.

Regeringen mener, at der påhviler både Kommissionen og medlemsstaterne et ansvar

for at sikre en tilfredsstillende gennemførelse af budgettet. Regeringen lægger derfor

vægt på, at alle tilgængelige instrumenter benyttes i arbejdet henimod en retvisende

gennemførelse af EU’s budget og at der særligt gøres en indsats, hvor der konstate-

res fejlrater væsentligt højere end 2 pct.. I den forbindelse noteres det med tilfredshed,

at indsatsen med at foretage finansielle korrektioner har haft en positiv effekt på den

estimerede fejlrate. Regeringen bemærker dog, at en stor del af de finansielle korrek-

tioner ikke er reflekteret i fejlraten af metodiske årsager.

Det er regeringens opfattelse, at en helt central del af en tilfredsstillende gennemførel-

se af EU-budgettet er, at der skabes resultater. Det er derfor vigtigt for regeringen, at

der opretholdes fokus på at skabe rammerne om et resultatorienteret system, som i

højere grad fokuserer på resultater og effekt af EU's projekter.

I de aktuelle forhandlinger har regeringen derfor arbejdet for, at Rådets henstilling

bidrager til, at der fremadrettet opretholdes fokus på sund finansforvaltning – både i

Kommissionen og medlemslandene. Samtidig har regeringen arbejdet for, at rammer-

ne om en resultatbaseret kultur forbedres. Der er dog tale om komplekse regelområ-

der, og der er derfor tale om et langt sejt træk

På denne baggrund er det efter regeringens opfattelse hensigtsmæssigt, at man fra

dansk side tilslutter sig Rådets henstilling, der anbefaler, at Europa-Parlamentet giver

decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for 2013.