PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3378 - landbrug og fiskeri Bilag 4
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Enheden for EU og internationale forhold

Den 4. marts 2015

FVM 378

___________________________________________________________________

SUPPLERENDE SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015

____________________________________________________________________

Markedssituationen, trends og markedstiltag i mælkesektoren

- Orientering

KOM-dokument foreligger ikke

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SUPPLERENDE NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 16. marts 2015

arkedssituationen, trends og markedstiltag i mælkesektoren

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. december

2014. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Mælkekvoterne ophører den 1. april 2015, og Danmark og en række andre medlemsstater har

arbejdet for at sikre en blød landing af mælkekvoterne i det sidste mælkekvoteår gennem en

justering af den såkaldte fedtregulering. Mælkeproducenterne i en række medlemsstater, her-

under Danmark forventes at skulle betale store superafgifter for overskridelse af mælkekvoterne

i det sidste kvoteår. I sommeren 2014 var der drøftelser om rådskonklusioner vedrørende blød

landing af mælkekvoterne samt indførelse af mere effektive redskaber til håndtering af kriser.

Drøftelserne endte uden resultat. Hertil kommer, at Rusland primo august 2014 indførte et im-

portstop for en række landbrugsvarer fra EU og andre lande, herunder mælk og mejeriproduk-

ter, hvilket har haft en negativ indflydelse på mælkepriserne i EU og i Danmark.

Formandskabet har sat markedssituationen for mælk på dagsordenen for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 16. marts 2015 med henblik på orientering.

Baggrund

Formandskabet har sat markedssituationen, trends og markedstiltag i mælkesektoren på dags-

ordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015 med henblik på orientering.

Nærhedsprincippet

Der er ikke tale om stillingtagen til konkrete forslag, hvorfor nærhedsprincippet ikke er relevant.

Formål og indhold

Med virkning fra den 1. april 2015 ophører mælkekvoterne i EU. For at sikre en blød landing

uden en for stor produktionsstigning, når kvoterne ophører, blev der i 2008 indført en gradvis

udvidelse af mælkekvoterne med 1 % om året i fem år frem til kvoteåret 2013/2014. Der var

således ingen stigning i det sidste og nuværende kvoteår 2014/2015. Danmark og en række

andre medlemsstater overskred deres nationale mælkekvote i 2013/2014, og de danske mæl-

keproducenter betalte som følge heraf en samlet superafgift på 210 millioner kr. Det skønnes på

nuværende tidspunkt, at der for det indeværende og sidste mælkekvoteår 2014/2015, som slut-

ter 31. marts 2015, antageligt skal betales en høj superafgift antageligt omkring 190 millioner

kr. Danmark og en række andre medlemsstater har ønsket at undgå denne situation, og har

arbejdet for at sikre en blød landing for alle medlemsstater i form af en ændring af den såkaldte

fedtregulering.

Den såkaldte mælkepakke, som blev vedtaget i marts 2012, var en reaktion på krisen i mælke-

sektoren i 2009 og 2010. I medfør af mælkepakken er der mulighed for, at medlemsstaterne

kan indføre bindende kontrakter mellem mælkeproducenter og mejerier, ligesom der er regler

om, at mælkeproducenter kan danne producentorganisationer, som medlemsstaterne skal god-

kende. Inden for visse rammer kan godkendte producentorganisationer forhandle kontrakter

med mejerierne om priser. Endvidere er det i medfør af mælkepakken muligt at indføre udbuds-

regulering af oste med geografiske betegnelser. Mælkepakken er tidsbegrænset indtil 30. juni

2020. Da mælkepakkens bestemmelser udtrykkeligt undtager andelsselskaber, er dens be-

stemmelser ikke relevante i Danmark og anvendes derfor ikke i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen udfærdigede i juni 2014 en rapport over status for implementeringen af mælke-

pakken i medlemsstaterne (KOM(2014)354). I rapporten nævnes det afslutningsvis, at der efter

den nylige reform af den fælles landbrugspolitik fortsat eksisterer et sikkerhedsnet for mælke-

sektoren. Ikke desto mindre stilles der i rapporten spørgsmålstegn ved, om dette sikkerhedsnet

er tilstrækkeligt til, at systemet kan håndtere perioder med volatilitet i markedet og egentlige

kriser efter kvoternes ophør. Det gælder navnligt med henblik på at sikre en balanceret udvik-

ling af mælkeproduktionen i hele Europa og hindre koncentration i de mest produktive områder.

Kommissionen vil derfor overveje muligheden for nye instrumenter, der kan styre markedsud-

viklingen i dårligt stillede områder samt modvirke eventuelle produktionsforøgelser, som kan

risikere alvorligt at påvirke den langsigtede markedsstabilitet i hele EU efter mælkekvoternes

ophør.

Formandskabet fremlagde i forbindelse med rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.-17. juni

2014 udkast til rådskonklusioner som opfølgning på Kommissionens rapport. Udkastet under-

stregede mælkesektorens betydning og omtalte både nye muligheder og udfordringer efter kvo-

ternes ophør i 2015. Udkastet lagde op til, at det skulle være muligt at håndtere prisudsving og

samtidig sikre en blød landing samt give mere effektive redskaber til håndtering af kriser. Det

blev konkret forslået at sikre en blød landing baseret på tilpasning af fedtreguleringen. Endvide-

re blev det foreslået at sikre, at det eksisterende sikkerhedsnet i den fælles landbrugspolitik

(både markedsordningen, landdistriktspolitikken og direkte støtte) var anvendelige i krisesitua-

tioner både i EU og på nationalt og regionalt niveau. Desuden skulle instrumenterne i den fælles

landbrugspolitik anvendes til at forudse, identificere og inddæmme krisesituationer tidligt samt

reagere hurtigt over for alvorlige kriser. Det gælder i særdeleshed i ugunstigt stillede områder.

Enkelte medlemsstater foreslog endvidere, at Kommissionen undersøgte muligheden for en af-

dragsordning for tilbagebetaling af superafgiften.

Det lykkedes imidlertid ikke på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. juli 2014 at opnå op-

bakning til rådskonklusioner, da et stort antal medlemsstater ikke ønskede at indføre en blød

landing af mælkekvoterne baseret på tilpasning af fedtreguleringen.

Rusland indførte med effekt fra den 7. august 2014 et forbud mod import til Rusland af en ræk-

ke landbrugsprodukter fra EU og andre lande, herunder mælk og mejeriprodukter. Rusland im-

porterer mejeriprodukter fra EU svarende til 1,4 % af EU’s samlede mælkeproduktion. Det ud-

gør 13 % af EU’s samlede eksport af mejeriprodukter. Rusland har en stor import af især smør

og ost. Rusland aftager ca. 24 % eller 32.000 tons af EU’s årlige smøreksport på ca. 130.000

tons (gennemsnit i perioden 2011-2013). Rusland aftager en stor del af EU’s eksport af ost,

hvor eksporten til Rusland androg 237.000 tons ud af EU’s samlede osteeksport på 743.000

tons (gennemsnit i perioden 2011-2013). Der er indtruffet betydelige prisfald i EU på smør og

skummetmælkspulver efter det russiske importstop. Prisfald der dog også skyldes et stort ud-

bud af mælk både i EU og globalt. I Danmark er der ligeledes indtruffet fald i

afregningspriserne. På det seneste er der sket en forbedring af priserne på smør og mælkepul-

ver på grund af fald i produktionen i EU og god eksport til tredjelande.

For at afbøde den forværrede markedssituation indførte Kommissionen støtte til privat oplagring

af smør og skummetmælkspulver foreløbig indtil udgangen af september 2015. Endvidere er

perioden, hvor der kan ske opkøb til intervention, forlænget til udgangen af september 2015.

Derudover indførte Kommissionen støtte til privat oplagring af ost, som måtte suspenderes på

grund af for stor søgning fra én medlemsstat af støtte til oste, der ikke traditionelt eksporteres

til det russiske marked. Endelig har Kommissionen indført en særlig direkte støtte til Estland,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Letland og Litauen på i alt 28,7 mio. €, fordi mælkesektorerne i de tre medlemsstater er hårdest

ramt af det russiske importstop, idet en meget stor del af deres produktion normalt eksporteres

til Rusland. En tilsvarende ordning er efterfølgende blevet etableret for Finland. Støtten til Fin-

land er på 10,7 mio. €.

Endvidere har Kommissionen nu fremsat et komiteforslag til en afdragsordning for betaling af

superafgift for produktion ud over mælkekvoterne i sidste kvoteår 2014/2015. Forslaget forven-

tes sat til afstemning i Komitéen For Den Fælles Markedsordning 11. marts 2015. I medfør af

forslaget kan medlemsstaterne vælge, at mælkeproducenterne kan betale superafgift i årlige

afdragsrater over en tre årig periode. Første rate betales senest 1. oktober 2015, anden rate

senest 1. oktober 2016 og tredje rate senest 1. oktober 2017. Afdragene skal være rentefri, og

forslaget henviser derfor til statsstøttereglerne. Forslaget ændrer ikke ved, at medlemsstaterne

skal betale hele afgiften senest 30. november 2015, da dette er fastsat i rådsforordningen (EF)

1234/2007 af 22. oktober 2007 artikel 78, stk. 2. Der oversendes et særskilt grundnotat Folke-

tingets Europaudvalg om komiteforslaget.

Udtalelser

Der er ikke tale om et egentligt forslag, hvorfor Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Europa-Parlamentets landbrugsudvalg forventes imidlertid at fremlægge en egen-initiativ be-

tænkning om gennemførelsen af mælkepakken. Europa-Parlamentets landbrugsudvalg skal for-

mentlig tage stilling til betænkningen og eventuelle ændringsforslag i slutningen af maj 2015.

Europa-Parlamentets plenarforsamling forventes at tage stilling til betænkningen i løbet af

sommeren 2015.

I ordførerens udkast til betænkningen beklages det, at en række af mælkepakkens initiativer

kun i begrænset omfang er implementeret i medlemsstaterne. Det gælder blandt andet mulig-

heden for at danne producentorganisationer. Herudover påpeges det i udkastet, at den europæ-

iske mælkesektor fremover i højere grad end nu vil være eksponeret for de prisudsving, der

findes på verdensmarkedet. Derfor er der behov for et nyt sæt markedsinstrumenter. Herunder

bedre mulighed for at oprette producentorganisationer, mulighed for at indgå langtidskontrakter

samt mulighed for at sikre landmændene en fast indtjening. Ydermere skal det europæiske

mælkeobservatorium spille en mere fremtrædende rolle med hensyn til at advare om foreståen-

de kriser på mælkemarkedet. Endelig fremhæves det også, at den globale efterspørgsel på

mælk og mejeriprodukter er stigende, og at man fra EU’s side bør sikre sig en større andel af

verdensmarkedet.

Konsekvenser

Drøftelsen forventes ikke at medføre konsekvenser for EU-budgettet, ligesom den ikke forventes

at medføre statsfinansielle, lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser.

Yderligere regulering af markedet for mælk kan have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer anfører, at danske mælkeproducenter i kvoteåret 2013-2014 betalte en

superafgift på hele 210 mio. kr. Det indeværende kvoteår vil også ende med en betydelig su-

perafgiftsbetaling, hvis den nuværende leveranceudvikling fortsætter. Erfaringsmæssigt sker der

ikke en reduktion i leverancerne. Der vil være tale om den største superafgift i Danmark siden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indførelse af kvoterne i 1984, hvis superafgiften i kvoteåret 2014/2015 overstiger det foregåen-

de kvoteår.

Med baggrund i at kvotesystemet forsvinder i 2015 – samt den aktuelle og udfordrende finan-

sielle situation i erhvervet – er det yderst vigtigt, at erhvervet ikke belastes af superafgift. Situ-

ationen for mælkeproducenterne forværres af, at markedssituationen er blevet forværret bety-

deligt på verdensmarkedet for mejeriprodukter.

For at undgå eller lempe en superafgift i det sidste kvoteår 2014/2015 ønsker Landbrug & Føde-

varer, at der arbejdes for en ændring af fedtreguleringen. I og med at vi nærmer os udgangen

af de indeværende kvoteår vil en ændring af fedtreguleringen være den hurtigste og mest effek-

tive løsning.

Ifølge erhvervet er det vigtigst dog, at der findes en løsning på EU-plan. Derfor opfordres Føde-

vareministeriet til at arbejde for alle muligheder, der kan lempe en kommende superafgift for de

danske mælkeproducenter. I tillæg bør eventuelt forslag om udbudsregulering af mælkeproduk-

tionen til erstatning af mælkekvoterne klart afvises.

Verdensmarkedet har over de seneste måneder været i kraftigt fald på grund af et øget globalt

udbud af mælk, hvilket er blevet forstærket af den russiske embargo og en afmatning i den ki-

nesiske efterspørgsel. Om end mælkepriserne i begyndelsen af 2014 har ligget på et højt ni-

veau, så har markedssituationen dagsdato medført et prisfald i mælkeafregningen på ca. 75 øre

pr. kg. mælk alene i 2014. Produktpriserne ventes ifølge Rabobank mv. at forblive lave indtil 3.

kvartal 2015.

Kommission har indført støtte til privat oplagring for smør, skummetmælkspulver og i en kort

periode visse oste. Tiltagene kan muligvis være en medvirkende faktor til at løsne op for det

pressede marked. Ordningen for støtte til privat oplagring af visse oste er korrekt blevet su-

spenderet af Kommission, grundet for mange ansøgninger fra ét medlemsland, som ikke traditi-

onelt har haft nogen nævneværdig eksport til Rusland. Senest har Kommissionen igen ekstraor-

dinært forlænget privat oplagring af smør og skummetmælkspulver til udgangen af februar

2015, samt forlænget interventionsperioden til udgangen af september 2015. Hertil er der ydet

støtte til de baltiske lande.

Erhvervet støtter, at Kommissionen fastholder sin handlekraftige og fleksible tilgang til mar-

kedsforvaltningen af mejerimarkedet, men fastholder samtidig, at markeds-forvaltningen bør

være effektiv og være gældende på tværs af EU. Det bør i den sammenhæng og i lighed med

andre europæiske aktører fortsat fremhæves, at referenceprisen for interventionsordningen bør

justeres for at sikre et effektivt sikkerhedsnet ved ekstraordinære markedskriser.

Det er positivt, at Kommissionen har øget indsatsen for at afhjælpe eventuelle handelshindrin-

ger. I tillæg er der dog fortsat behov for at bruge alle kræfter på at sikre alternativ markedsad-

gang – særligt set i lyset af at andre lande indgår frihandelsaftaler. Senest har Australien indgå-

et en frihandelsaftale med Kina.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det helt centralt, at mælkekvoterne ophører pr. 31. marts 2015. Regeringen

er stærkt imod at indføre redskaber, der skal modvirke en markedsbaseret udvikling af mælke-

produktionen efter kvoternes ophør. Det er vigtigt at undgå, at der efter afskaffelsen af mælke-

kvoterne genindføres en ny form for kvotesystem og udbudsstyring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen havde gerne set, at der var blevet sikret en blød landing i alle medlemsstater inden

udgangen af det sidste kvoteår, og finder at en afdragsordning er en dårlig erstatning herfor.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det må forventes, at en række medlemsstater vil ytre ønske om indførelse af nye kriseinstru-

menter samt fortsat styring af produktionen, mens andre vil være imod sådanne initiativer. En

lang række medlemsstater vil fremhæve det positive i, at kvoterne fra april ikke længere vil be-

grænse en markedsorienteret udvikling af sektoren, og afvise en genindførelse af produktions-

begrænsende tiltag. Nogle medlemsstater vil hilse den foreslåede afdragsordning velkommen,

mens flere vil beklage at der ikke i tide blev sikret en blød landing, inden kvoternes ophør.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. december 2014 forud for rådsmø-

det (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2014, jf. samlenotat oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 4. december 2014.

Kommissionens rapport om mælkesektoren (KOM(2014)354) har skriftligt været forelagt

Folketinget Europaudvalg den 9. juli 2014 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

14. juli 2014, jf. samlenotat oversendt den 3. juli 2014.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.