Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3380 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt
1501876_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EUK, sagsnr: 2015-208
Den 27. februar 2015
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 17. marts 2015
SAMLENOTAT
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20.marts 2015 (Udkast til konklusioner)..............2
2. Det europæiske semester – synteserapport 2015 og køreplan for semesteret ..............................5
3. Ny inter-institutionel aftale om bedre lovgivning ........................................................................7
4. Statutten for EU-Domstolen (udvidelse af antallet af dommere ved Retten) ..............................9
1
Rådsmøde nr. 3380 (almindelige anliggender) den 17. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 17/3-15
1501876_0002.png
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20.marts 2015 (Udkast til konklusioner)
KOM-dokument foreligger ikke.
Revideret udgave af
samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 10. februar.
Nye afsnit er markeret
med en streg i margenen.
1. Resumé
Det Europæiske Råd den 19.-20. marts 2015 forventes at have energiunionen som hovedpunkt. Der forventes
en drøftelse af topmødet i Riga den 21.-22. maj, situation i Ukraine og relationen til Rusland. Herudover forven-
tes der at være en drøftelse af det europæiske semester.
2. Baggrund
Det Europæiske Råd mødes den 19.-20. marts 2015. I henhold forretningsordenen for Det Eu-
ropæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige anliggender) møder i Det Europæiske
Råd.
3. Formål og indhold
Energiunion:
EU’s stats- og regeringschefer har på mødet i Det Europæiske Råd den 26.-27. juni 2014 beslut-
tet, at der skal etableres en ”modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik”
som en af fem strategiske prioriter for EU i de næste fem år. Behovet for at skabe en mere sam-
menhængende europæisk energipolitik er sidenhen aktualiseret af den geopolitiske situation, den
nyligt indgåede aftale blandt EU’s stats- og regeringschefer om klima- og energipolitikken for
2030 samt Juncker-kommissionens tiltrædelse.
Den 25. februar 2015 fremlagde Kommissionen sin strategi for etableringen af en energiunion,
som er baseret på fem gensidigt afhængige dimensioner: 1) forsyningssikkerhed, solidaritet og
tillid 2) gennemførelse af det indre energimarked, 3) reduktion af energiforbruget via energieffek-
tivitet, 4) reduktion af CO2-udledninger og 5) forskning, innovation og konkurrence. Strategien
suppleres af en konkret handlingsplan, som både indeholder en styrkelse af eksisterende politik-
ker og initiativer samt en række nye initiativer, som Kommissionen vil søsætte over de næste fem
år. Det forventes, at Det Europæiske Råd vil behandle og udveksle synspunkter om strategien
for Energiunionen og den medfølgende handlingsplan, som Kommissionen har fremlagt.
Topmødet i Riga
Det 4. topmøde indenfor EU’s østlige partnerskab (Moldavien, Ukraine, Georgien, Aserbajdsjan,
Armenien og Hviderusland) afholdes den 21.-22. maj 2015 i Riga. Topmødet ventes at vedtage
en erklæring om udviklingen af partnerskabet i de kommende år. Der vil formentlig være enighed
om en øget individualisering og skræddersyning af EU’s samarbejde med hvert enkelt partner-
skabsland men stadig indenfor én samlet institutionel ramme (Østpartnerskabet). Herudover
ventes styrket sektorsamarbejde om energi, tranport og den private sektor. Videre kan der ventes
beslutninger om øget mobilitet i form af visumliberaliseringer og visumfrihed (Ukraine og Geor-
gien pr. 1.1.2016), hvis EU’s betingelser herfor er opfyldt.
Ukraine/Rusland
2
Rådsmøde nr. 3380 (almindelige anliggender) den 17. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 17/3-15
1501876_0003.png
Der ventes desuden en drøftelse af situationen i Ukraine, herunder status for implementeringen
af Minsk II. Det kan på nuværende tidspunkt ikke afvises, at stats- og regeringscheferne på mø-
det i marts vil skulle forholde sig til en eventuel stramning af EU’s sanktioner over for Rusland i
lyset af udviklingen på jorden. Fra EU’s side pågår der løbende forberedelser af mulige kom-
mende sanktioner for at sikre, at EU har de fornødne handlemuligheder, hvis situationen skulle
nødvendiggøre det.
Det Europæiske Semester
Det europæiske semester udgør rammen for de økonomisk-politiske samarbejdsprocesser i EU.
Det Europæiske Råd forventes på forårstopmødet at udstikke de generelle økonomisk-politiske
retningslinjer til brug for medlemslandenes nationale reform- og konvergensprogrammer. Ret-
ningslinjerne forventes at basere sig på Kommissionens årlige vækstundersøgelse (Annual
Growth Survey) og rådskonklusioner fra bl.a. ECOFIN samt at tage højde for Kommissionens
vurdering af landenes opfølgning på sidste års landespecifikke anbefalinger og de dybdegående
analyser under makroubalanceproceduren, der i år som noget nyt for hvert EU-land offentliggø-
res i én samlet økonomisk analyse og vurdering primo marts. De nationale reform- og konver-
gensprogrammer forventes sendt til Kommissionen i april 2015.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd den 19.-20. marts 2015 ventes ikke i sig selv at
indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøko-
nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det Europæiske Råds konklusi-
oner vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne
få sådanne konsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er vurderingen, at medlemslandene er overvejende positivt stemt over for etableringen af
energiunionen baseret på de fem nævnte dimensioner. Hvad angår vægtningen af de fem dimen-
sioner i energiunionen, er der imidlertid en gruppe af lande, der mener, at hensynet til EU’s ener-
giforsyningssikkerhed må vægte højst i energiunionens arbejde. På den anden side er gruppen af
lande, herunder Danmark, som mener, at energiunionen især skal fokusere på at bane vejen for
EU’s langsigtede grønne omstilling. Landegrupperne er dog overordnet set enige om, at et effek-
tivt indre energimarked er et helt centralt element i energiunionen.
10. Regeringens generelle holdning
3
Rådsmøde nr. 3380 (almindelige anliggender) den 17. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 17/3-15
1501876_0004.png
Regeringen ventes at hilse udkastet til konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den 19.-20.
marts velkommen.
Regeringen støtter etableringen af en ”modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende kli-
mapolitik” og lægger vægt på, at strategien for energiunionen fokuserer på at realisere det langsig-
tede mål om en lavemissionsøkonomi i 2050 og adresserer eventuelle barrierer, der kan stå i ve-
jen for realiseringen af dette mål. Samtidig lægger regeringen vægt på, at energiunionen fokuserer
på at skabe et effektivt energimarked, der både kan styrke EU’s energiforsyningssikkerhed, kon-
kurrenceevne og bæredygtighed. EU’s 2030-mål for CO2-reduktioner, vedvarende energi og
energieffektivitet tjener som vigtige skridt til at realisere dette mål, og et effektivt og ubureaukra-
tisk forvaltningssystem vil i den forbindelse være helt afgørende. Regeringen støtter Kommissio-
nens sigte mod at skabe en mere integreret klima- og energipolitik, der tilstræber større sammen-
hæng og synergi mellem de forskellige elementer i energi- og klimapolitikken, herunder bedre
koordinering med relevante politikområder (f.eks. handels-, udenrigs-, transport- og landbrugs-
politikken). Regeringen lægger også vægt på, at Energiunionen skal styrke europæisk energidi-
plomati i lyset af de senere års geopolitiske begivenheder og den globale konkurrence om energi-
ressourcer.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. marts 2015 blev forelagt Folketingets Euro-
paudvalg til orientering den 6. februar 2015.
4
Rådsmøde nr. 3380 (almindelige anliggender) den 17. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 17/3-15
1501876_0005.png
2. Det europæiske semester – synteserapport 2015 og køreplan for semesteret
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Formandskabet ventes på GAC at præsentere den årlige synteserapport, som sammenfatter drøftelserne af vækst-
undersøgelsen fra en række rådsformationer. Udkast til formandskabets synteserapport foreligger endnu ikke.
Formandskabet forventes herudover kort at gøre status for opfyldelsen køreplanen for semesteret.
2. Baggrund
Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2015 blev offentliggjort den 28. november 2014 og
udgør startskuddet til det europæiske semester 2015. Vækstundersøgelsen skitserer de overord-
nede økonomisk-politiske udfordringer i EU og opstiller en række prioriteter og generelle poli-
tikanbefalinger for medlemslandene for det kommende år i forhold til at få de europæiske øko-
nomier tilbage på sporet og fremadrettet sikre vækst og jobs i EU og i de enkelte medlemslande.
Vækstundersøgelsen har været præsenteret og drøftet i en række rådsformationer, herunder
ECOFIN, Konkurrenceevnerådet, EPSCO og Det Generelle Råd, og der er vedtaget rådskon-
klusioner fra ECOFIN og EPSCO.
3. Formål og indhold
Formandskabet sammenfatter drøftelserne af vækstundersøgelsen for 2015 fra de forskellige
rådsformationer i en synteserapport, som ventes forelagt for Det Generelle Råd den 16. marts
2015. Synteserapporten indgår i forberedelsen af grundlaget for drøftelserne i Det Europæiske
Råd den 19.-20. marts, hvor Det Europæiske Råd forventes at udstikke de generelle økonomisk-
politiske retningslinjer til brug for medlemslandenes nationale reform- og konvergensprogram-
mer. Retningslinjerne forventes at basere sig på Kommissionens årlige vækstundersøgelse og
rådskonklusioner fra bl.a. ECOFIN og EPSCO samt at tage højde for Kommissionens vurdering
af landenes opfølgning på sidste års landespecifikke anbefalinger og de dybdegående analyser
under makroubalanceproceduren.
På baggrund af Det Europæiske Råds generelle økonomisk-politiske retningslinjer udarbejder
medlemslandene stabilitets- eller konvergensprogrammer samt nationale reformprogrammer i
april. Kommissionen præsenterer en vurdering af programmerne i maj og fremlægger udkast til
udtalelser om programmerne og landespecifikke anbefalinger med henblik på behandling og
enighed på Det Europæiske Råd i juni og formel vedtagelse i ECOFIN i juli.
Udkast til formandskabets synteserapport foreligger endnu ikke.
Formandskabet forventes herudover kort at gøre status for opfyldelsen af køreplanen for det
europæiske semester 2015, der blev fremlagt på Rådet (almindelige anliggender) i december 2014.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
5
Rådsmøde nr. 3380 (almindelige anliggender) den 17. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 17/3-15
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.
Det europæiske semester - og landenes efterfølgende implementering af national økonomisk po-
litik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af medlemslandenes stabilitets- og konvergens-
programmer, nationale reformprogrammer - vil kunne bidrage til sikring af sunde og holdbare
offentlige finanser samt velfungerende økonomier i landene. Dette vil generelt understøtte kon-
kurrenceevnen, vækst og beskæftigelse i EU og Danmark.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Formandskabets synteserapport foreligger endnu ikke. Der forventes opbakning fra medlems-
landene til synteserapportens sammenfatning af drøftelserne i de omfattede rådsformationer.
Medlemslandene forventes at tage formandskabets status for køreplan for opfyldelsen af seme-
steret til efterretning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen lægger vægt på, at EU fortsat har den rigtige økonomisk-politiske strategi, hvor den
finanspolitiske konsolidering og reformforpligtelserne er differentieret på tværs af landene i lyset
af deres respektive udfordringer, og lægger vægt på, at denne konsoliderings- og reformstrategi
gennemføres konsekvent med henblik på at genetablere tilliden til de europæiske økonomier, at
få de offentlige finanser tilbage på sporet og sikre holdbar vækst og jobskabelse. Desuden er det
vigtigt, at man inden for disse rammer udnytter de eksisterende muligheder på europæisk niveau
for at styrke væksten, herunder gennem det indre marked.
Fra dansk side støttes en rettidig gennemførelse af det europæiske semester med vægt på kvalitet
i anbefalinger og stærkt fokus på implementering af strukturreformer.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Synteserapporten for 2015 har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Køre-
planen for det europæiske semester 2015 har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg
til orientering den 12. december 2014.
6
Rådsmøde nr. 3380 (almindelige anliggender) den 17. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 17/3-15
1501876_0007.png
3. Ny inter-institutionel aftale om bedre lovgivning
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Revision af den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning fra 2003 er sat på dagsordenen for Rådet (alminde-
lige anliggender) den 17. marts. Kommissionens forslag hertil foreligger endnu ikke men forventes præsenteret i
april. Det er forventningen, at Rådet vil have en indledende drøftelse af ønsker til indholdet af en inter-institutionel
aftale samt de procesmæssige aspekter mhp. at kunne tilkendegive på et tidligt tidspunkt over for Kommissionen,
hvilke elementer Rådet gerne ser berørt i Kommissionens kommende forslag. Flere lande, herunder Danmark, har
tilkendegivet generelle og overordnede ønsker til en revideret inter-institutionel aftale, herunder bl.a. nationale par-
lamenters rolle, delegerede retsakter samt bedre regulering. Sidstnævnte ventes under alle omstændigheder at blive et
hovedemne for aftalen.
2. Baggrund
Rådet for almindelige anliggender vil på rådsmødet den 17. marts 2015 have en indledende drøf-
telse om Rådets ønsker til indholdet af en ny inter-institutionel aftale om bedre lovgivning. Den
eksisterende inter-institutionelle aftale trådte i kraft i 2003. Kommissionen har i sit arbejdspro-
gram for 2015 oplyst, at man vil fremlægge et forslag til en revision af 2003-aftalen i april d.å.
Rådet har i efteråret 2014 i forbindelse med drøftelserne om Kommissionens arbejdsprogram for
2015 berørt enkelte elementer, der vil kunne indgå i en kommende revision af den inter-
institutionelle aftale fra 2003, herunder programmering af lovgivningen.
Det kommende forslag om en revision af den inter-institutionelle aftale er sat på den tentative
dagsorden for Rådet (almindelige anliggender) i april, maj og juni.
3. Formål og indhold
Der er endnu ikke udsendt dokumenter til drøftelsen, ligesom at Kommissionens forslag til en
revision af den inter-institutionelle aftale fra 2003 ikke foreligger. Det er dog forventningen, at
formandskabet inden rådsmødet vil udarbejde et non-paper til at styre drøftelsen. Det er for-
ventningen, at Rådet vil have en indledende drøftelse af ønsker til indholdet af en inter-
institutionel aftale samt de procesmæssige aspekter mhp. at kunne tilkendegive på et tidligt tids-
punkt over for Kommissionen, hvilke elementer Rådet gerne ser berørt i Kommissionens kom-
mende forslag.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig, da der ikke forelægger et grundlag at udtale sig på.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7
Rådsmøde nr. 3380 (almindelige anliggender) den 17. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 17/3-15
7. Konsekvenser
En ny inter-institutionel aftale om bedre lovgivning forventes i sig selv ikke at have konsekvenser
for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget
konkret stilling til mulige indirekte konsekvenser i forbindelse med behandlingen af Kommissio-
nens forslag, når det foreligger.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er bred opbakning i Rådet til at revidere den inter-institutionelle aftale fra 2003.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at den inter-institutionelle aftale fra 2003 revideres. Udover at sikre Rådets
tidlige involvering i udarbejdelsen af Kommissionens årlige og flerårige arbejdsprogram vil man
fortsat arbejde for, at en ny inter-institutionel aftale adresserer bedre regulering-dagsordenen
(herunder stakeholder involvering), samt inddrager andre væsentlige tværgående spørgsmål, her-
under fx inddragelsen af nationale parlamenter, transparens og åbenhed, trilogforhandlinger samt
implementerende og delegerede retsakter.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Sagen skønnes at skulle fore-
lægges for Folketingets Europaudvalg med henblik på orientering.
8
Rådsmøde nr. 3380 (almindelige anliggender) den 17. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 17/3-15
1501876_0009.png
4. Statutten for EU-Domstolen (udvidelse af antallet af dommere ved Retten)
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
I lyset af flere års resultatløse forsøg på at finde en model for forøgelse af antallet af dommere ved Retten, der er
overbebyrdet med sager, foreslog Domstolen den 13. oktober 2014 at ændre strukturen for Den Europæiske Uni-
ons Domstol med nedlæggelse af EU-Personaleretten og med fordobling af antallet af dommere ved Retten gennem
en indfasning i tre dele (samlet omkostning ved fuld udfasning i 2019: 14 mio. euro pr. år). En meget bred kreds
af medlemslande har indikeret støtte til forslaget, mens en lille kreds af lande, herunder Danmark, har indikeret
forbehold. De formelle forslag til konkrete ændringer af EU-Domstolens statut er endnu ikke fremlagt. Vedtagel-
se sker ved kvalificeret flertal.
2. Baggrund
Gennem de seneste år er der sket en kontinuerlig og markant stigning i antallet af sager ved Den
Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen), særligt ved Retten (der tidligere havde betegnel-
sen Retten i Første Instans). Sagerne er samtidigt præget af stigende kompleksitet og øget teknisk
karakter. Tendensen ventes at fortsætte. Resultatet har været en støt stigende sagsbehandlingstid
over de seneste 10 år.
EU-Domstolen har i det lys gennem de seneste år forenklet og effektiviseret sine arbejdsmetoder
og administration dels gennem en reform af statutten for EU-Domstolen og dels gennem revisi-
on af procesreglementerne for Domstolen og Retten. De allerede vedtagne initiativer har haft en
positiv virkning på sagsbehandlingstiden for Domstolen, der er nedbragt fra 25,5 måneder pr.
sag i 2003 til omkring16 måneder pr. sag i 2010.
For så vidt angår Retten er sagsbehandlingstiden dog fortsat væsentligt højere; pt. 24,7 måneder
pr. sag i gennemsnit, hvilket bl.a. må tilskrives sagernes mere tekniske karakter. Inden for visse
kategorier af sager er sagsbehandlingstiden endnu højere; 42,5 måneder for statsstøttesager og 56
måneder for øvrige konkurrencesager. Samtidig er der igennem flere år anlagt flere nye sager ved
Retten, end der afsluttes. Den lange sagsbehandlingstid giver bl.a. anledning til erstatningssøgs-
mål mod Retten.
Der er på den baggrund enighed om, at Retten har et presserende behov for tilførsel af yderligere
ressourcer.
I 2011 fremsatte Domstolen et formelt forslag til EU-lovgivningsinitiativ om forøgelse af dom-
merantallet ved Retten med 12 dommere i henhold til TEUF artikel 281. Forhandlingerne herom
strandede i Rådet, idet det viste sig umuligt at nå til enighed blandt medlemslandene om en mo-
del for udpegning af de ekstra dommere, der var mindre end antallet af medlemslande.
3. Formål og indhold
På baggrund af ovenstående fremsatte Domstolen den 13. oktober 2014 et forslag om yderligere
tilførsel af ressourcer til Retten.
9
Rådsmøde nr. 3380 (almindelige anliggender) den 17. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 17/3-15
I hovedtræk indebærer forslaget fra Domstolen en fordobling af antallet af dommere ved Retten,
således at hver medlemsstat får to dommere i alt. Retten kommer dermed til at bestå af 56 dom-
mere, når forslaget er fuldt indfaset. Hermed løses udfordringen med at finde en model blandt
medlemsstaterne for udpegningen af ekstra dommere, hvis antal er mindre end antallet af med-
lemslande.
Forslaget lægger op til, at fordoblingen af dommerantallet gennemføres i tre faser: fase 1 i sep-
tember i 2015 med 12 ekstra dommere (dermed i alt 40 dommere), fase 2 i september 2016 med
yderligere 7 dommere (i alt 47 dommere) og endelig fase 3 i september i 2019 med yderligere 9
dommere (og dermed i alt en fordobling til 56 dommere).
I forslaget indgår endvidere, at Retten for EU-personalesager (der er en specialret under Retten
med henblik på håndtering af sager vedrørende personalet ved EU's institutioner) nedlægges som
led i fase 2, og at de 7 dommerembeder overflyttes til Retten. Da én af de 7 dommere ved Retten
for EU-personalesager pt. er dansk, betyder det, at Danmark vil få sit andet dommersæde ved
Retten i fase 2.
Det reviderede forslag fra EU-domstolen medfører altså en netto ekstra tilførelse af i alt 9 dom-
mere til Retten i forhold til det oprindelige forslag fra 2011.
De nærmere elementer i forslaget er ikke afklaret. Udpegningsmetoden for dommerembederne i
hver af de tre faser er ikke omtalt i forslaget. Endelig er de mere præcise omkostninger forbundet
med forslaget endnu ikke fuldt afklaret. Det hænger sammen med, at det skal afklares, hvor
mange medarbejdere de enkelte nye dommerembeder skal have tilknyttet i deres respektive kabi-
netter mv.
Formandskabet har indikeret at ville arbejde frem mod et forslag til ændring af statutten med
henblik på at fastlægge antallet af dommere ved Retten til (på sigt) at udgøre 2 dommere pr.
medlemsland. Ændring af statutten sker med hjemmel i TEUF artikel 281, hvorefter Rådet træf-
fer afgørelse med kvalificeret flertal.
Endvidere er det formandskabets ambition at søge en afklaring af udpegningsmetoden for de
første 12 ekstra dommere som led i fase 1. Formandskabet har lagt op til en objektiv metode,
hvor landenes placering i rådsmøderækkefølgen anvendes, dog således, at lande, der allerede har
en dommer i Personaleretten, i første omgang springes over men til gengæld er sikret et ekstra
dommersæde ved Retten som led i fase 2, hvor Personaleretten integreres i Retten. Udpegning af
dommere ved Retten sker med hjemmel i TEUF artikel 254 efter en såkaldt fælles overenskomst
mellem medlemslandene.
Formandskabet lægger op til, at fase 1 formelt gennemføres gennem vedtagelse af Domstolens
forslag til EU-lovgivningsinitiativ fra 2011 om udvidelse af dommerantallet med 12, der formelt
ikke er trukket tilbage. Samtidigt er det formandskabets intention, at ændringen af statutten med
henblik på at fordoble antallet af dommere kan ske gennem en tilføjelse til dette EU-
lovgivningsinitiativ. Vedtagelse af initiativet sker ved anvendelse af den almindelige lovgivnings-
procedure, hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
10
Rådsmøde nr. 3380 (almindelige anliggender) den 17. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 17/3-15
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Domstolens forslag fra oktober 2014. Europa-
Parlamentet har tidligere indikeret støtte til Domstolens ønske om udvidelse af antallet af dom-
mere ved Retten og en fortsat fleksibilitet i forhold til modellen for udpegning af de ekstra
dommere, der måtte kunne blive enighed om blandt medlemslandene.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Domstolens forslag om fordobling af antallet af dommere ved Retten, der blev fremsat den 13.
oktober 2014, vil ifølge Domstolens foreløbige beregninger medføre en samlet nettoomkostning
på 18,5 mio. euro pr. år svarende til ca. 138 mio. kr.
På baggrund af drøftelser i arbejdsgrupperegi i Rådet reviderede Domstolen dele af forslaget.
Gennem en nedskæring i antallet af referendarer (juridiske assistenter) og andre assistenter pr.
dommer (de såkaldte kabinetter) blev forslagets økonomiske konsekvenser reduceret med ca. 25
pct.
Det reviderede oplæg vil således ifølge Domstolen medføre en årlig udgift på EU’s budget på 14
mio. euro, svarende til ca. 104 mio. kr. når forslaget er fuldt indfaset i 2019. Danmark betaler ca.
2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift på ca. 2,1 mio. kr. om året.
Sagen skønnes ikke at have samfundsøkonomiske omkostninger.
8. Høring
Domstolens forslag af 13. oktober 2014 har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget fra Domstolen har været drøftet i Rådsarbejdsgruppen vedrørende EU-Domstolen
samt i Coreper, hvor en meget bred kreds af medlemslande har tilkendegivet støtte til forslaget,
efter at Domstolen har modificeret oplægget og dermed reduceret udgiftsniveauet.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side lægger man vægt på en velfungerende og effektiv EU-Domstol og har på det
grundlag været positivt indstillet i forhold til det samlede forslag fra 2011 til forbedringer og ef-
fektiviseringer af sagsgangen, herunder Domstolens oprindelige forslag om tilførsel af yderligere
12 dommere til Retten.
Fra dansk side glæder man sig over de skridt, der som led i gennemførelsen af 2011-forslaget
allerede
er
taget ved EU-Domstolen med henblik på effektiviseringer, herunder særligt gennem
revision af procesreglementerne.
11
Rådsmøde nr. 3380 (almindelige anliggender) den 17. marts 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 17/3-15
Fra dansk side beklager man, at elementet fra 2011-forslaget om tilføjelse af yderligere dommer-
ressourcer til Retten ikke har nydt opbakning Sagsbehandlingstiden ved Retten udgør således
fortsat et problem, der navnlig er af betydning for borgere og virksomheder og er væsentligt ud
fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv.
Fra dansk side tager man til efterretning, at en meget bred kreds af medlemslande har indikeret
støtte til det nye forslag om en fordobling af antallet af dommere ved Retten med samtidig ned-
læggelse af EU-Personaleretten.
Fra dansk side vil man arbejde for at sikre bedst mulig omkostningseffektivitet, herunder gennem
begrænsninger i de enkelte dommeres kabinetter mv.
Fra dansk side opretholder man en pragmatisk tilgang til modeller for udpegning af de ekstra
dommere over de forudsete 3 faser.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 26. marts
2012. Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 11. de-
cember 2012.
12