Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3427 - Almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EUK, sagsnr: 2015-28689
Den 5. november 2015
Rådsmøde (almindelige anliggender inkl. samhørighed) den 17.-18. november 2015
SAMLENOTAT
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 17.-18. december 2015 (kommenteret dagsorden) ... 2
2. Årlig programmering for 2016 .............................................................................................................. 4
3. Rule of Law (retsstatsprincip) ............................................................................................................... 7
4. Det Europæiske semester 2016 ............................................................................................................ 9
5. Inter-institutionel aftale om bedre regulering (IIA) ......................................................................... 12
6. Samhørighedspolitik ............................................................................................................................. 17
1
Rådsmøde nr. 3427 (almindelige anliggender) den 17.-18. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde (almindlige anliggender inkl. samhørighed) 17-18/11-15
1564338_0002.png
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 17.-18. december 2015 (kommenteret dagsor-
den)
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
Den kommenterede dagsorden forud for mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18. december 2015 foreligger end-
nu ikke. Der forventes at være fokus på migration, rapporten fra de fem formænd vedr. ØMU’en samt den briti-
ske EU-reformdagsorden.
2. Baggrund
Det Europæiske Råd mødes den 17.-18. december 2015. I henhold til forretningsordenen for
Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige anliggender) møderne i Det Euro-
pæiske Råd.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 17. november 2015 vil udkast til kommenteret dags-
orden for mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18. december 2015 blive præsenteret. Udkastet
foreligger endnu ikke.
Det forventes, at den seneste udvikling inden for migrationsområdet vil blive adresseret. Der
forventes herudover en opfølgning på rapporten fra de fem formænd vedr. ØMU’en samt en
drøftelse af den britiske EU-reformdagsorden.
Der vil afhængigt af udviklingen kunne komme yderligere emner på dagsordenen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Udkastet til den kommenterede dagsorden for Det Europæiske Råd den 17.-18. december 2015
foreligger endnu ikke. Udkastet til den kommenterede dagsorden ventes ikke i sig selv at indebæ-
re statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af
konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekven-
ser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
2
Rådsmøde nr. 3427 (almindelige anliggender) den 17.-18. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde (almindlige anliggender inkl. samhørighed) 17-18/11-15
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Idet der endnu ikke foreligger et udkast til kommenteret dagsorden, kendes andre landes hold-
ninger ikke på nuværende tidspunkt.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ventes at tage formandens orientering om udkastet til kommenteret dagsorden til
efterretning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3
Rådsmøde nr. 3427 (almindelige anliggender) den 17.-18. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde (almindlige anliggender inkl. samhørighed) 17-18/11-15
1564338_0004.png
2. Årlig programmering for 2016
KOM (2015) 0610
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen offentliggjorde den 27. oktober 2015 sit arbejdsprogram for 2016. Formandskabet lægger op til en
udveksling af synspunkter på rådsmødet (almindelige anliggender) på baggrund af arbejdsprogrammet. Arbejds-
programmet ligger godt i forlængelse af danske prioriteter bl.a. på vækst- og beskæftigelsesområdet.
[OBS: Teksten er med et generelt forbehold for høringssvar fra ministerier med frist den
3. november 2015]
2. Baggrund
Som optakt til Kommissionens offentliggørelse af arbejdsprogrammet for 2016 fremlagde
Kommissionen sin hensigtserklæring om arbejdsprogrammet for 2016 den 9. september 2015.
Hensigtserklæringen var på dagsordenen med henblik på drøftelse på rådsmødet (almindelige
anliggender) hhv. den 14. september og den 13. oktober 2015.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 17. november 2015 ventes en drøftelse om Kom-
missionens arbejdsprogram for 2016, som Kommissionen offentliggjorde den 27. oktober 2015.
Arbejdsprogrammet har titlen
“No time for business as usual”,
som henviser til det seneste års store
begivenheder i Europa, herunder økonomisk og finansiel krise, Grækenland, flygtningekrise og
pres på EU's eksterne grænser, ustabilitet i EU's nabolande samt terrorangrebene bl.a. på Charlie
Hebdo. Arbejdsprogrammet 2016 følger de spor, som Juncker lagde i sin ”mission statement”
fra sommeren 2014 og som også flugter godt med Junckers hensigtserklæring om arbejdspro-
grammet fra den 9. september i år.
Kommissionens 2016-arbejdsprogram har fokus på ”to do different things and to do things dif-
ferently” gennem en række initiativer, der skal adressere de forestående udfordringer. Som ventet
lægger 2016-arbejdsprogrammet op til, at arbejdet i 2015 skal konsolideres med blandt andet in-
vesteringsplanen for Europa (EFSI), et revideret forslag til cirkulær økonomi og lancering af en
ny læringsdagsorden af hensyn til beskæftigelsen samt med udmøntning af det digitale indre mar-
ked. På energiområdet skal den strategiske ramme for energiunionen udmøntes med forslag til
design af elektricitets- og gasmarkeder, og 2030-rammen for energi- og klimapolitikken skal im-
plementeres yderligere både inden for kvotehandelssystemet og for sektorer uden for systemet.
Kommissionen agter endvidere i 2016 at implementere kapitalmarkedsunionen mhp. at arbejde
hen imod et dybere og mere fair indre marked med en styrket industriel base. Kommissionen
bekræfter i tillæg hertil sin intention om i 2016 at fremsætte en strategi for det indre marked, der
skal realisere det uudnyttede potentiale for eksport af varer og i særdelshed serviceydelser samt
mobilitetspakken vedr. fri bevægelighed og velfærdsydelser. Kommissionen har endvidere fri-
handelsaftalen med USA (TTIP) som top-prioritet i 2016. Kommissionen vil i 2016 også lancere
initiativer mhp. videreudvikling af EU som et område med retfærdighed og grundlæggende ret-
tigheder, herunder bl.a. en opfølgning på EU’s agenda vedr. sikkerhed.
4
Rådsmøde nr. 3427 (almindelige anliggender) den 17.-18. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde (almindlige anliggender inkl. samhørighed) 17-18/11-15
Kommissionen betoner, at håndtering af flygtningekrisen og migrationspresset ved EU’s ekster-
ne grænser er den mest presserende prioritet, som EU står over for i dag. Den igangværende kri-
se har vist, at der, ud over de beslutninger, EU allerede har truffet vedr. flygtninge- og migrati-
onskrisen, er behov for, at EU grundlæggende genovervejer den måde, EU håndterer sin ekster-
ne grænse og det europæiske asyl system. I 2016 vil Kommissionen på den baggrund fremsætte
forslag om en europæisk grænse- og kystvagt, som vil bygge på en markant styrkelse af Frontex.
Endvidere lægger Kommissionen op til at styrke EU’s rolle som en global aktør, og vil bl.a. bi-
drage substantielt til den høje repræsentants arbejde med den nye globale strategi for EU’s uden-
rigs- og sikkerhedspolitik. Kommissionen vil i 2016 også fortsætte arbejdet med at konkretisere
tiltrædelsesperspektivet for EU-kandidatlandene og vil styrke sit samarbejde med Tyrkiet, herun-
der vedr. implementering af migrationshandlingsplanen og en modernisering af EU/Tyrkiet
Toldunionen. Endelig ønsker Kommissionen at færdiggøre IIA-forhandlingerne med Rådet og
Europa-Parlamentet og at overveje, hvordan de nationale parlamenter i højere grad kan blive
involveret i forberedelsen af EU-lovgivningsprocessen.
Kommissionen foreslår i en række bilag til arbejdsprogrammet, at 27 retsakter gennemgår den
såkaldte REFIT-øvelse (forenkling); at 20 forslag trækkes tilbage, hvis ikke der er opnået enighed
inden april 2016 samt at 68 eksisterende love ophæves, fordi de ikke længere er tidssvarende eller
er overflødige. Kommissionen konsoliderer således i arbejdsprogrammet sit fokus på de centrale
områder, hvor EU kan gøre en forskel for borgere og virksomheder. Forenkling i regelsættet
vedr. en række tunge områder som f.eks. miljø og statsstøtte såvel som de europæiske struktur-
og investeringsfonde og midtvejsreviewet af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 er
blandt andet i fokus i 2016.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen af den årlige programmering ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konse-
kvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller
beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget konkret stilling til evt. konsekvenser i forbindelse med
behandlingen af de enkelte forslag, som ventes fremlagt inden for Kommissionens arbejdspro-
gram.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
5
Rådsmøde nr. 3427 (almindelige anliggender) den 17.-18. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde (almindlige anliggender inkl. samhørighed) 17-18/11-15
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel opbakning i Rådet til Kommissionens 2016-arbejdsprogram. Der ventes
således opbakning til, at Kommissionen vil fastholde fokus på de strategiske prioriteter fra tidli-
gere år, som der stadig arbejdes med at levere fuldt ud på, samt støtte til at Kommissionen adres-
serer nye udfordringer som f.eks. flygtninge- og migrations situationen i EU.
10. Regeringens generelle holdning
Fra regeringens side støtter man op om 2016-arbejdsprogrammet, herunder at programmet har
fokus på at fremme vækst og beskæftigelse. I tråd hermed bifaldes det fra regeringens side, at
Kommissionen i 2016 følger op på de væsentlige initiativer, Kommissionen forventes at præsen-
tere i slutningen af 2015, herunder især mobilitetspakken samt strategien for det indre marked,
der skal realisere det uudnyttede potentiale for eksport af varer og serviceydelser.
Fra regeringens side støtter man endvidere op om Kommissionens tiltag inden for REFIT-
dagsordenen, som stemmer godt overens med regeringens prioriteter om et stærkt, slankt og ef-
fektivt EU, der respekterer nærhedsprincippet og koncentrerer sig om de udfordringer, som
medlemslandene bedst kan løse i fællesskab.
Fsva. den kommende midtvejsevaluering af MFF’en lægger Danmark afgørende vægt på, at de
fastsatte udgiftslofter i MFF-aftalen respekteres. Midtvejsevalueringen ses desuden som en god
mulighed til at styrke resultatorienteringen af EU’s budget.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Kommissionens 2016-arbejdsprogram er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
Kommissionens hensigtserklæring om 2016-arbejdsprogrammet blev forelagt Folketingets Euro-
paudvalg den 11. september samt den 9. oktober 2015 til orientering.
6
Rådsmøde nr. 3427 (almindelige anliggender) den 17.-18. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde (almindlige anliggender inkl. samhørighed) 17-18/11-15
1564338_0007.png
3. Rule-of-Law (retsstatsprincip)
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
På mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 17. november 2015 vil den første årlige drøftelse af Rule of Law
(retsstatsprincip) efter vedtagelsen af rådskonklusioner herom i december 2014 finde sted. Drøftelsen vil bl.a. om-
handle retsstatsprincippet i EU i en digital tidsalder.
2. Baggrund
Den 16. december 2014 vedtog Rådet (almindelige anliggender) konklusioner om retsstatsprin-
cippet i EU. Det skete blandt andet på baggrund af et brev som den tyske, danske, nederlandske
og finske udenrigsminister sendte til Kommissionsformanden i marts 2013. Firelande-brevet var
en opfordring til at sikre en bedre monitorering af og dialog om beskyttelsen af EU’s grundlæg-
gende værdier, demokrati og retsstatsprincipper i medlemslandene. Tanken var at skabe en bedre
dialog inden for EU om eventuelle problemer, som medlemslandene måtte have med efterlevelse
af EU's værdier. Kommissionen har også vedtaget en meddelelse om retsstatsprincippet i EU,
der indeholder en mekanisme for Kommissionens håndtering af en situation, hvor der sker brug
på retsstatsprincipperne i EU.
I konklusionerne fra december 2014 blev det vedtaget, at Rådets (almindelige anliggender) rolle
vil være komplementær til Kommissionens retsstatsmekanisme og forventes at bestå af årlige
generelle drøftelser i Rådet. Herudover forventes der at være mulighed for tematiske drøftelser.
Den første drøftelse vil finde sted på mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 17. november
2015.
3. Formål og indhold
Det forventes at Kommissionen vil præsentere resultaterne af deres årlige kollokvium om grund-
læggende rettigheder med titlen ”Tolerance and respect: preventing and combating anti-Semitic
and anti-Muslim hatred in Europe”. Herefter ventes en drøftelse af retsstatsprincippet i EU i en
digital tidsalder med mulighed for bl.a. at drøfte ”best practice”.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er ikke blevet hørt.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
7
Rådsmøde nr. 3427 (almindelige anliggender) den 17.-18. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde (almindlige anliggender inkl. samhørighed) 17-18/11-15
Den årlige drøftelse af retsstatsprincippet i EU forventes ikke at have lovgivningsmæssige konse-
kvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er i EU-kredsen støtte til at drøfte retsstatsprincippet i EU på mødet i Rådet (almindelige
anliggender) baseret på principper om objektivitet, ikke-diskriminering og ligebehandling på linje
med Rådets konklusioner i december 2014.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter drøftelserne af retsstatsprincippet i EU på mødet i Rådet (almindelige anlig-
gender) og lægger vægt på en åben og ærlig dialog.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 12. december 2014 til oriente-
ring.
8
Rådsmøde nr. 3427 (almindelige anliggender) den 17.-18. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde (almindlige anliggender inkl. samhørighed) 17-18/11-15
1564338_0009.png
4. Det europæiske semester 2016
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Det europæiske semester er på dagsordenen for Rådet (almindelige anliggender) den 17.-18. november 2015 med
henblik på en præsentation ved Kommissionen af den årlige vækstundersøgelse for 2016 samt præsentation af
arbejdsplanen for behandlingen af det europæiske semester 2016 ved det indkommende nederlandske formand-
skab.
2. Baggrund
Det europæiske semester har til formål at styrke ex-ante koordinationen af den økonomiske poli-
tik, dvs. integrerede drøftelser af landenes økonomiske politik og vedtagelse af anbefalinger for-
ud for vedtagelsen af national politik. Semesteret udgør den overordnede ramme for den prakti-
ske gennemførelse af processerne i EU’s økonomiske samarbejde, der håndteres af Rådet (øko-
nomi og finans).
Semesteret indeholder to faser; først en horisontal del knyttet til Det Europæiske Råds forårs-
topmøde og vedtagelsen af økonomisk-politiske retningslinjer, dernæst en landespecifik del knyt-
tet til DER’s møde i juni, hvor der vedtages landespecifikke anbefalinger. Landene forventes
herefter at tage højde for anbefalingerne i det efterfølgende arbejde med den økonomiske politik.
Forløbet for det økonomisk-politiske samarbejde ifm. det europæiske semester i 2016 forventes
at se således ud:
-
November 2015: Det europæiske semester indledes med Kommissionens årlige vækstun-
dersøgelse samt en varslingsrapport som led i proceduren for makroøkonomiske ubalan-
cer. Vækstundersøgelsen danner udgangspunktet for horisontale drøftelser af de horison-
tale udfordringer frem til det årlige økonomiske topmøde på DER i foråret 2016. Kom-
missionen ventes også at offentliggøre overordnede anbefalinger til euroområdet som
helhed i november.
Februar 2016: Kommissionen offentliggør én samlet økonomisk analyse for hvert EU-
land. Analyserne vil kunne give anledning til forslag til Rådet om anbefalinger eller hen-
stillinger til de enkelte lande om at korrigere makroøkonomiske ubalancer.
Marts-april: EU-landene afleverer Stabilitets- eller Konvergensprogrammer samt Nationa-
le Reformprogrammer.
Marts: DER udstikker på det årlige økonomiske topmøde politiske anbefalinger til EU-
landene som helhed mht. makroøkonomisk politik, herunder finanspolitik og strukturpo-
litik.
April-juni: Kommissionen præsenterer i denne anden fase af semesteret en vurdering af
de enkelte landes stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer
9
-
-
-
-
Rådsmøde nr. 3427 (almindelige anliggender) den 17.-18. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde (almindlige anliggender inkl. samhørighed) 17-18/11-15
og fremlægger udkast til landespecifikke anbefalinger på baggrund af landenes program-
mer og rådsudtalelser.
-
Juni-juli: ECOFIN vedtager rådsudtalelser om landenes stabilitets- og konvergenspro-
grammer og nationale reformprogrammer, og landespecifikke anbefalinger under Trakta-
tens artikel 121 (og artikel 136 for eurolandene), herunder også vedr. evt. makroøkonomi-
ske ubalancer.
Juni-juli: DER endosserer de landespecifikke anbefalinger.
-
I løbet af 2. halvår 2016 færdiggør medlemslandene deres nationale finanslove iht. de sædvanlige
nationale procedurer.
3. Formål og indhold
Kommissionen forventes på rådsmødet at præsentere den årlige vækstundersøgelse for 2016, der
forventes offentliggjort den 11. november 2015. På rådsmødet forventes ingen substansdrøftelse
af vækstundersøgelsen, der efterfølgende behandles dybdegående af ECOFIN.
Endvidere forventes det indkommende nederlandske formandskab at præsentere sin arbejdsplan
for Det Europæiske Semester i 2016.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Konsekvenser
Sagen har ikke direkte statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konse-
kvenser.
Det Europæiske Semester og landenes efterfølgende implementering af national økonomisk poli-
tik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af medlemslandenes stabilitets- og konvergenspro-
grammer og nationale reformprogrammer, vil kunne bidrage til sikring af sunde og holdbare of-
fentlige finanser samt velfungerende økonomier i landene og generelt skulle understøtte konkur-
renceevne, vækst og beskæftigelse i EU og Danmark.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes holdning kendes ikke på nuværende tidspunkt, men der ventes generelt opbakning
til det europæiske semester 2016. Landene forventes at tage Kommissionens præsentation af den
10
Rådsmøde nr. 3427 (almindelige anliggender) den 17.-18. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde (almindlige anliggender inkl. samhørighed) 17-18/11-15
årlige vækstundersøgelse samt formandskabets præsentation af arbejdsplanen for behandlingen
af det europæiske semester 2016 til efterretning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil tage Kommissionens præsentation af den årlige vækstundersøgelse samt formand-
skabets præsentation af arbejdsplanen for behandlingen af det europæiske semester 2016 til efter-
retning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
11
Rådsmøde nr. 3427 (almindelige anliggender) den 17.-18. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde (almindlige anliggender inkl. samhørighed) 17-18/11-15
1564338_0012.png
5. Inter-institutionel aftale om bedre regulering (IIA)
KOM(2015) 0216
Revideret notat. Nye afsnit er markeret med en streg i marginen.
1. Resumé
Kommissionen har den 19. maj 2015 fremsat forslag (KOM (2015) 216) til en inter-institutionel aftale om
bedre regulering (IIA). Forslaget er en del af en pakke fra Kommissionen om bedre regulering, der udover IIA’en
også består af en overordnet meddelelse om Kommissionens initiativer til at sikre bedre regulering, en ny udgave af
REFIT-Resultattavlen, nye retningslinjer for bedre regulering samt to kommissionsbeslutninger om hhv. etablerin-
gen af en regelforenklingsplatform og Kommissionens interne ’Udvalg for Forskriftskontrol’. Forslaget om den
inter-institutionelle aftale skal erstatte den eksisterende inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning fra 2003.
Forslaget har til formål at få alle parter (Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet) til at lovgive bedre og til
at arbejde bedre sammen til gavn for borgere, virksomheder og samfundet som helhed. På rådsmødet forventes der
en udveksling af synspunkter samt en status for formandskabets forhandlinger med Europa-Parlamentet og
Kommissionen. Det er fortsat forhåbningen, at en aftale kan blive indgået inden årets udgang.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2015) 216 af 19. maj 2015 fremsendt meddelelse til Europa-
Parlamentet og Rådet om et forslag til en inter-institutionel aftale om bedre regulering (IIA).
Forslaget er oversendt til Rådet den 28. maj 2015 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med
hjemmel i TEUF artikel 295, der fastslår, at "Europa-Parlamentet,
Rådet og Kommissionen holder indbyr-
des samråd og aftaler i fællesskab formerne for deres samarbejde. Med henblik herpå kan de inden for traktater-
nes rammer indgå inter-institutionelle aftaler, der kan antage bindende karakter”.
Rådet træffer afgørelse
med kvalificeret flertal, jf. TEU artikel 16, stk. 3.
Forslaget indgår i en samlet pakke om bedre regulering fra Kommissionen. I bemærkningerne til
forslaget fastslår Kommissionen, at den ikke kan, og heller ikke skal, inddrages i alt, hvad der
rører sig i EU. IIA’en er et bidrag til at skabe bedre regler og bedre resultater på europæisk ni-
veau. IIA’en relaterer sig blandt andet til den europæiske indsats for bedre regulering, som har til
formål at fjerne og forhindre unødige byrder i EU-lovgivningen. Af den inter-institutionelle afta-
le om bedre lovgivning fra 2003 fremgår det, hvordan Europa-Parlamentet, Kommissionen og
Rådet skal samarbejde for at sikre den bedst mulige forberedelse af EU-lovgivning. I bemærk-
ningerne til forslaget fremhæver Kommissionen dog, at disse gode intentioner ikke er blevet fulgt
konsekvent. Man vurderer, at tiden nu er moden til at lave en ny aftale. Af samme grund har
Kommissionen lagt op til en ambitiøs tidsplan for forslaget, der sigter på, at det kan færdigfor-
handles med udgangen af 2015.
3. Formål og indhold
På rådsmødet forventes der en udveksling af synspunkter samt en status for formandskabets
forhandlinger med Europa-Parlamentet og Kommissionen. Det er fortsat forhåbningen, at en
aftale kan blive indgået inden årets udgang.
Kommissionen fremhæver i bemærkningerne til forslaget, at målet er, at få alle parter (Europa-
Parlamentet, Kommissionen og Rådet) til at lovgive bedre og til at arbejde bedre sammen til
gavn for borgere, virksomheder og samfundet som helhed. Der fastslås, at de tre institutioner vil
12
Rådsmøde nr. 3427 (almindelige anliggender) den 17.-18. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde (almindlige anliggender inkl. samhørighed) 17-18/11-15
1564338_0013.png
fortsætte med bedre regulering ved hjælp af en række initiativer og procedurer. Forslaget inde-
holder følgende hovedelementer:
Betragtninger: De indledende betragtninger bekræfter, at de tre institutioner lægger stor vægt
på ”fællesskabsmetoden”, gennemsigtighed i lovgivningsprocessen, demokratisk legitimitet,
principperne om nærhed og proportionalitet, retssikkerhed og enkelthed, klarhed og konsi-
stens, når de udarbejder EU-lovgivning. De tre institutioner peger igen på den rolle og det an-
svar, som de nationale parlamenter har ifølge traktaterne.
Programmering og planlægning: Styrkelse af den årlige og flerårige programmering ved ind-
dragelse af Europa-Parlamentet og Rådet inden vedtagelsen af Kommissionens årlige arbejds-
program. Ud fra dette arbejdsprogram vil de tre institutioner blive enige om en liste med for-
slag, som vil få prioritet i lovgivningsprocessen. Listen vil omfatte forslag til opdatering eller
forenkling af eksisterende lovgivning og om mindskelse af regelbyrden især for små og mel-
lemstore virksomheder.
Konsekvensanalyser: Konsekvensanalyser er et positivt bidrag til forbedring af kvaliteten af
EU-lovgivningen. Kommissionen vil foretage konsekvensanalyser af de initiativer, som den
fremsætter, og som forventes at få betydelige økonomiske, miljømæssige eller sociale indvirk-
ninger. Interessenter vil blive hørt. Kommissionens Udvalg for Forskriftskontrol vil foretage
kvalitetskontrol af disse konsekvensanalyser. Det hele vil blive offentligt tilgængeligt ved frem-
sættelsen af Kommissionens forslag. De to lovgivende institutioner vil starte deres behandling
af Kommissionens forslag med at se på konsekvensanalysen. Forud for vedtagelsen af et sub-
stantielt ændringsforslag undervejs i lovgivningsprocessen vil der ligeledes blive foretaget en
konsekvensanalyse. Hver af de tre institutioner beslutter selv, hvordan arbejdet med konse-
kvensanalyser skal organiseres under hensynstagen til de interne, organisatoriske ressourcer.
Institutionerne er enige om, at lovgivningen bør være forståelig og klar, ikke give uforholds-
mæssige omkostninger, være praktisk gennemførlig m.v. I tilfælde af en væsentlig ændring af
Kommissionens forslag kan den enkelte institution indkalde en uafhængig instans til at foreta-
ge en vurdering af de nævnte faktorer.
Høring af interessenter og feedback: Kommissionen vil foretage offentlige internetbaserede
høringer. Resultaterne heraf vil være offentligt tilgængelige. Efter Kommissionens vedtagelse
af et forslag og parallelt med høringen af de nationale parlamenter vil interessenterne få lejlig-
hed til at give deres mening til kende. De indsamlede holdninger vil blive forelagt for medlov-
giverne i starten af lovgivningsprocessen.
Efterfølgende evaluering af eksisterende lovgivning: De tre institutioner understreger betyd-
ningen af, at der skabes størst mulig konsistens og sammenhæng i tilrettelæggelsen af arbejdet
med at evaluere udfaldet af EU-lovgivning, hvilket også omfatter høring af offentligheden og
interessenter. Der lægges op til, at der indføres krav om overvågning, evaluering og indberet-
ning i al lovgivning med målbare indikatorer, hvormed der kan indhentes bevis for lovgivnin-
gens praktiske virkning. Institutionerne er enige om, at alle EU-aktiviteter bør evalueres på en
forholdsmæssig måde. De tre institutioner vil gøre, hvad de kan for at anvende revisionsklau-
suler og hvor relevant udløbsklausuler.
Lovgivningsinstrumenter: Kommissionen vil forklare sit valg af lovgivningsinstrument i en
begrundelse til Europa-Parlamentet og Rådet, herunder hvorfor et forslag er i overensstem-
melse med subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne. Kommissionen vil også gøre rede
for både omfanget og resultaterne af høringen af interessenter, efterfølgende evaluering af ek-
sisterende lovgivning og den gennemførte konsekvensanalyse.
13
Rådsmøde nr. 3427 (almindelige anliggender) den 17.-18. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde (almindlige anliggender inkl. samhørighed) 17-18/11-15
1564338_0014.png
Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter: De tre institutioner vil opnå enighed om en
revideret fælles forståelse vedrørende delegerede retsakter til erstatning for den fælles forståel-
se fra 2011. Kommissionens forslag til revideret fælles forståelse er indeholdt i et bilag til
meddelelsen. Bilaget indeholder kriterier med henblik på en klarere afgrænsning af henholds-
vis delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Herudover lægges op til at forbedre for-
beredelse og udarbejdelse af delegerede retsakter gennem større gennemsigtighed og bedre
høringer. Kommissionen vil således, inden den vedtager delegerede retsakter, samle al nød-
vendig ekspertviden blandt andet gennem høring af eksperter fra medlemsstaterne og gennem
offentlige høringer. Desuden vil Kommissionen, når der er behov for bredere ekspertise i for-
beredelsen af udkast til gennemførelsesretsakter, gøre brug af ekspertgrupper, høre særlige in-
teressenter og/eller foretage offentlige høringer, hvor det er relevant.
Koordinering af lovgivningsprocessen: De tre institutioner vil forbedre koordineringen af de-
res lovgivningsarbejde, herunder det forberedende og lovgivende arbejde i forbindelse med
den almindelige lovgivningsprocedure. Europa-Parlamentet og Rådet vil sammen med Kom-
missionen for hvert lovgivningsforslag søge at fastlægge en tidsplan for de forskellige trin, der
skal føre til den endelige vedtagelse. I denne tidsplan vil også indgå passende brug af anden-
behandling. De tre institutioner vil regelmæssigt underrette hinanden om deres arbejde under
hele lovgivningsprocessen, herunder sørge for en passende grad af gennemsigtighed i lovgiv-
ningsprocessen. Af hensyn til effektiviteten vil de tre institutioner sørge for en bedre synkro-
nisering af behandlingen af lovgivningsforslag hos de forberedende organer i Europa-
Parlamentet og Rådet.
Implementering og anvendelse af EU-lovgivning: De tre institutioner vil opfordre medlems-
staterne til at anvende EU-retten hurtigt og korrekt. I særlige tilfælde vil det være anbefalet at
benytte samme datoer for starten på anvendelsen af lovgivning i medlemsstaterne samt et be-
grænset antal datoer om året. Fristen for gennemførelse i national ret af direktiver vil blive så
kort som mulig og generelt ikke over to år. Medlemsstaterne opfordres til at give offentlighe-
den, herunder også i forbindelse med notifikationer, klar information om de nationale foran-
staltninger, herunder klargøre hvilke aspekter der er en nødvendig konsekvens af EU-
lovgivningen og hvilke som er tilføjet på nationalt niveau. Medlemsstaterne opfordres til at fo-
retage en vurdering af konsekvenserne heraf, navnlig de administrative byrder for virksomhe-
der, myndigheder og borgere. Kommissionen vil årligt afrapportere til Europa-Parlamentet og
Rådet om anvendelsen af EU-lovgivning. De tre institutioner vil derudover opfordre med-
lemsstaterne til at samarbejde med Kommissionen om at indhente oplysninger og data, som er
nødvendige for at kunne monitorere og evaluere gennemførelsen af EU-retten.
Forenkling: De tre institutioner er enige om at samarbejde om at ajourføre og forenkle lovgiv-
ningen og mindske regelbyrden for virksomheder, myndigheder og borgere. REFIT-
programmet vil være den centrale platform for institutionernes fortsatte indsats. I Kommissi-
onens arbejdsprogram vil det blive angivet, hvilke forslag Kommissionen vil fremsætte for at
mindske regelbyrden, og hvilke verserende forslag der vil blive trukket tilbage. Kommissionen
vil derudover identificere områder inden for den eksisterende lovgivning, som bør forenkles
og vil kvantificere potentialet for regelforenkling, når dette er muligt.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art. 294) med-
lovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet
vedtog på dets formandskonference den 11. juni 2015 en ramme for deres forhandlingsmandat.
Indholdet af mandatet er endnu ikke offentliggjort.
14
Rådsmøde nr. 3427 (almindelige anliggender) den 17.-18. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde (almindlige anliggender inkl. samhørighed) 17-18/11-15
5. Nærhedsprincippet
Regeringens vurdering er, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Indgåelse af inter-institutionelle aftaler kræver ikke ændring af gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
En ny inter-institutionel aftale om bedre regulering vil i sig selv ikke at have konsekvenser for
statsfinanserne, miljøet eller beskyttelsesniveauet. De dele af aftalen, der vedrører bedre EU-
lovgivning kan derimod medføre positive konsekvenser for samfundsøkonomien og erhvervsli-
vet, idet aftalen blandt andet sigter mod bedre regulering, som vil reducere unødvendige byrder
for virksomheder, myndigheder og borgere.
8. Høring
Forslaget er sendt i høring i specialudvalget for institutionelle spørgsmål den 2. september 2015.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er bred opbakning i Rådet til at revidere den inter-institutionelle aftale fra 2003. Det er for-
ventningen, at Kommissionen med dens forslag til en ny inter-institutionel aftale har ramt en fin
balance, der vil kunne danne grundlag for enighed i Rådet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at den inter-institutionelle aftale fra 2003 revideres. Udover at sikre Rådets
tidlige involvering i udarbejdelsen af Kommissionens årlige og flerårige arbejdsprogram vil man
arbejde for, at en ny inter-institutionel aftale adresserer bedre reguleringsdagsordenen (herunder
involvering af interessenter), samt andre væsentlige tværgående spørgsmål af betydning for EU’s
lovgivningsproces, herunder fx inddragelsen af nationale parlamenter, transparens og åbenhed,
trilogforhandlinger samt gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, herunder inddragelsen
af medlemsstaternes eksperter.
Regeringen støtter tiltag, der sikrer højere kvalitet og øget anvendelse af konsekvensvurderinger i
lovgivningsarbejdet, herunder også efter Kommissionen har fremsat lovgivningsforslag. Samtidig
hilses Kommissionens tiltag til at forbedre sine egne konsekvensvurderinger velkommen, hvilket
især gælder etableringen af Udvalg for Forskriftskontrol, samt at der foretages offentlig høring af
Kommissionens udkast til konsekvensanalyser.
Regeringen hilser Kommissionens initiativer vedrørende høring af interessenter velkommen og
mener, at styrket inddragelse af interessenter kan være afgørende for at opnå information om,
hvordan lovgivning virker i praksis samt give konkrete ideer til, hvordan lovgivning og regulering
kan forenkles og unødige byrder undgås.
Regeringen støtter en forbedret evaluering af eksisterende lovgivning, der kan bidrage til at iden-
tificere potentiale for forenklinger. I den forbindelse lægger regeringen vægt på, at interessenter
samt medlemsstaternes eksperter i bedre regulering inddrages i evalueringsarbejdet. Den nyetab-
15
Rådsmøde nr. 3427 (almindelige anliggender) den 17.-18. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde (almindlige anliggender inkl. samhørighed) 17-18/11-15
1564338_0016.png
lerede regelforenklingsplatform (REFIT-platformen) bør inddrages i udvælgelsen af lovgivning til
evaluering.
Regeringen støtter, at Kommissionen vil forklare sit valg af lovgivningsinstrument, idet det vil
bidrage til at sikre, at lovforslaget er i overensstemmelse med subsidiaritets- og proportionalitets-
princippet, samt at Kommissionen gør rede for både omfanget og resultaterne af høringen af
interessenterne, evaluering af eksisterende lovgivning og den gennemførte konsekvensanalyse.
Regeringen støtter Kommissionens mål om at opnå enighed mellem de tre institutioner om en
revideret fælles forståelse vedrørende delegerede retsakter til erstatning for den fælles forståelse
for 2011. Det vil skabe en mere sikker proces og større transparens, hvis en sådan enighed op-
nås. Der lægges op til bedre høringer, herunder indsamling af ekspertviden, hvilket vil give bru-
gerne et større medejerskab og sikre, at medlemslandenes erfaringer bliver reflekteret i de endeli-
ge retsakter.
Regeringen hilser Kommissionens tiltag om en bedre koordinering af lovgivningsprocessen vel-
kommen. En mere smidig proces, hvor fokus er på fastlæggelse af en tidsplan, øget dialog insti-
tutionerne imellem og en bedre synkronisering af behandlingen vil sikre, at lovforslag vil komme
hurtigere igennem og give større gennemslagskraft for EU's lovgivningsarbejde.
Regeringen støtter initiativer, som kan bidrage til en lettere, effektiv og mere ensartet implemen-
tering af EU-lovgivning, herunder at der for så vidt muligt anvendes fælles ikrafttrædelsesdatoer.
Desuden hilser regeringen det velkomment, at Kommissionen årligt vil afrapportere til Rådet om
anvendelsen af EU-lovgivning. Ydermere kan regeringen støtte, at medlemslandene i forbindelse
med implementering af EU-lovgivning opfordres til at oplyse om, hvilke dele af medlemslandets
nye regler, som stammer direkte fra den pågældende EU-lovgivning, og hvilke dele, der er natio-
nale særregler.
Regeringen støtter Kommissionens regelforenklingsprogram (REFIT) og arbejder for et højt
ambitionsniveau og en fokuseret indsats, som skaber konkrete forbedringer for virksomheder.
Regeringen hilser især etableringen af en regelforenklingsplatform efter dansk forbillede, vel-
kommen. Endvidere arbejder regeringen for, at Kommissionen i stigende grad kvantificerer ef-
fekten af REFIT-programmet og at der i den årlige REFIT-resultattavle indgår et samlet estimat
over, hvor store byrdelettelser man har foretaget i det forløbne år, samt at resultattavlen præsen-
teres for Rådet og Europa-Parlamentet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 9. oktober
2015 forud for rådsmødet (almindelige anliggender) den 13. oktober 2015.
16
Rådsmøde nr. 3427 (almindelige anliggender) den 17.-18. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde (almindlige anliggender inkl. samhørighed) 17-18/11-15
1564338_0017.png
6. Samhørighedspolitik
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
Drøftelsen af samhørighedspolitikken på rådsmødet (almindelige anliggender – samhørighed) er foranlediget af
vedtagelsen af rådskonklusioner om 1) De europæiske struktur- og investeringsfondes bidrag til at understøtte
overgangen til en lavemissionsøkonomi; 2) det grænseoverskridende strukturfondssamarbejde; 3) medlemsstaternes
forventninger til en af Kommissionen nedsat højniveau-gruppe om forenkling på samhørighedsområdet.
2. Baggrund
Det luxembourgske formandskab har ønsket en drøftelse af samhørighedspolitikken.
3. Formål og indhold
Rådskonklusioner vedr. de europæiske struktur- og investeringsfondes bidrag til at understøtte overgangen til en
lavemissionsøkonomi
Rådskonklusionerne fremhæver i generel kontekst af EU’s klimamål og forberedelserne til COP
21 samhørighedspolitikkens bidrag til fremme af overgangen til en lavemissionsøkonomi. Der er
nærmere betegnet tale om 45 mia. € i perioden 2014-2020 ifølge de senest tilgængelige foreløbige
opgørelser fra Kommissionen. Hertil skal lægges national medfinansiering. Dette repræsenterer
mere end en fordobling sammenlignet med perioden 2007-2013.
Rådskonklusioner vedr. det grænseoverskridende strukturfondssamarbejde
Langt størstedelen af EU’s samhørighedsmidler (ca. 97%) tildeles medlemsstaterne. Den reste-
rende del tildeles grænseoverskridende programmer. Dette samarbejde fejrer i år 25 års jubilæum.
Formålet med rådskonklusionerne er at gøre opmærksom på det bidrag disse programmer kan
yde til bl.a. at fremme regional integration i grænseregioner.
Rådskonklusioner vedr. medlemsstaternes forventninger til højniveaugruppen om forenkling på samhørighedsområ-
det
Rådskonklusionerne byder Kommissionens nedsættelse af højniveaugruppen velkommen, aner-
kender det potentiale for forenkling som ligger i lovrammen for perioden 2014-2020, og opfor-
drer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre fortsat forenkling af forvaltningen af samhø-
righedspolitikken. Der opfordres endvidere til, at højniveaugruppen afholder tematiske høringer
med støttemodtagere, forvaltnings- og revisionsmyndigheder, og til at områder med et øjeblikke-
ligt forenklingspotentiale bliver omsat til praksis allerede i indeværende perioden 2014-2020.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke inddrages, da der er tale om rådskonklusioner.
5. Nærhedsprincippet
Eftersom der er tale om en drøftelse af EU’s samhørighedspolitik, vurderes nærhedsprincippet at
være overholdt.
6. Gældende dansk ret
17
Rådsmøde nr. 3427 (almindelige anliggender) den 17.-18. november 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Rådsmøde (almindlige anliggender inkl. samhørighed) 17-18/11-15
Ingen indvirkning.
7. Konsekvenser
Drøftelsen af rådskonklusionerne på rådsmødet (almindelige anliggender – samhørighed) ventes
ikke i sig selv at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konse-
kvenser, ligesom den heller ikke vurderes at have konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesni-
veauet. Midlerne der afsættes til fremme af overgangen til en lavemissionsøkonomi følger af det
allerede vedtagne forordningsgrundlag for perioden 2014-2020. Forordningsgrundlaget indehol-
der minimumskrav til såkaldt tematisk koncentration af samhørighedspolitikkens støtteindsats til
blandt andet dette formål.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes enighed om rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen forventer at støtte de forelagte udkast til rådskonklusioner.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
18