Rådsmøde nr. 3436 (transport, telekommunikation og energi) den 10.-11. december 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. Rådsmøde transport, tele og energi 11/12-15 -teledelen

Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3436 - transport, tele og energi Bilag 3
Offentligt

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.

Rådsmøde (telekommunikation) den 11. december 2015

DAGSORDEN

1) Forslag til direktiv om net- og informationssikkerhed (KOM

(2013) 48)



Fremskridtsrapport

Rådsmøde nr. 3436 (transport, telekommunikation og energi) den 10.-11. december 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. Rådsmøde transport, tele og energi 11/12-15 -teledelen

NET- OG INFORMATIONSSIKKE RHEDSDIREKTIVET (NIS )

Revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.

Resumé

Forslaget har til formål at sikre et højt niveau for net- og informationssikkerhed i EU ved at

pålægge medlemsstaterne, de offentlige myndigheder samt en bred række markedsoperatører

at foretage en række organisatoriske og sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Medlemsstaterne

skal bl.a.

tilpasse deres nationale myndighedsstruktur,

samarbejde med myndighederne

i de andre medlemsstater, mens

en række

offentlige myndigheder og markedsoperatører

bliver pålagt sikkerhedskrav samt en

rapporteringspligt

ved sikkerhedshændelser.

Forslaget skønnes at have lovgivningsmæssige konsekvenser samt mindre statsfinansielle kon-

sekvenser og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det er forventningen, at forslaget

vil have positive samfundsøkonomiske gevinster, da det skal bidrage til øget modstandsdygtig-

hed og færre brud på net- og informationssikkerheden til fordel for den generelle funktion af

samfundet.

Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (telekommunikation) den 11. decem-

ber 2015 til fremskridtsrapport.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2013) 48 af 7. februar 2013 fremsendt forslag til et direktiv om

foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles niveau for net- og informationssikkerhed i hele

EU. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles efter den alminde-

lige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Kommissionen offentliggjorde i 2001 sin første meddelelse om net- og informationssikkerhed

(NIS), som sidenhen blev fulgt op af en række andre initiativer på EU-plan, herunder oprettel-

sen af Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) i 2004.

Det seneste tiltag er den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens Højtstående Re-

præsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om en europæisk strategi for cyber-

sikkerhed

der blev fremlagt den 7. februar 2013 og vedtaget på Rådet for Generelle Anliggen-

der (GAC) den 25. juni 2013.

Strategiens mål er at garantere et sikkert og pålideligt digitalt miljø samtidig med, at de grund-

læggende rettigheder og værdier i EU fremmes og beskyttes. Det foreslåede direktiv er et væ-

sentligt initiativ under strategien.

Rådsmøde nr. 3436 (transport, telekommunikation og energi) den 10.-11. december 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. Rådsmøde transport, tele og energi 11/12-15 -teledelen

Formål og indhold

Formålet med direktivforslaget er at sikre et højt fælles niveau for net- og informationssikker-

hed i forhold til internettet samt private netværk og informationssystemer. Dette er en del af

den infrastruktur for informations- og kommunikationsteknologi (IKT), som medlemsstaterne i

dag er afhængige af både på nationalt plan og på tværs af landegrænser.

IKT-infrastrukturen er i dag – bortset fra på teleområdet – præget af medlemsstaternes frivilli-

ge tilgang til net- og informationssikkerhed, hvilket i henhold til forslaget ikke yder tilstrækkelig

beskyttelse mod hændelser og risici i EU.

Krav til sikkerhed og integritet på teleområdet er i dag reguleret i medlemsstaterne på bag-

grund af artikel 13a og 13b i rammedirektivet om elektronisk kommunikation (herefter ramme-

direktivet). Udbydere, der er omfattet af rammedirektivet, er derfor undtaget i det foreliggende

forslag til et NIS-direktiv.

En hændelse er i forslaget defineret som ”enhver omstændighed eller begivenhed, der har en

faktisk negativ indvirkning på sikkerheden” og kan opstå som følge af menneskelige fejl, na-

turbegivenheder, tekniske fejl eller ondsindede angreb. Disse hændelser bliver stadig mere

omfattende, de sker hyppigere, og de er mere komplekse.

For at øge niveauet for net- og informationssikkerhed

forventes direktivet til at indeholde

følgende centrale elementer:

Minimumskapacitet (kapitel II)

Alle medlemsstater pålægges at sikre, at de hver har et minimum af kapaciteter ved at udpege

minimum

én national kompetent myndighed for sikkerheden af net og informationssystemer

og minimum én

it-beredskabsenhed (CERT)

, oprette et nationalt kontaktpunkt (”single

point of contact”), der kan stå for den interne og eksterne koordination samt

vedta-

ge en national NIS-strategi.

Samarbejdsnetværk (kapitel III)

De nationale kompetente myndigheder og Kommissionen

forpligtes til at samarbejde ved

hjælp af henholdsvis en samarbejdsgruppe, der skal fokusere på ensartet imple-

mentering af direktivet, samt et CERT-netværk, der skal fokusere på erfaringsud-

veksling samt assistere hinanden på frivillig basis.

Krav til offentlige myndigheder og markedsoperatører (kapitel IV)

Forslaget sigter – med rammedirektivet som forlæg – mod at

pålægge en række særligt

samfundsvigtige markedsoperatører sikkerheds- og rapporteringskrav.

Markedsoperatører afgrænses i

det oprindelige direktivforslag

til særligt kritiske infrastruk-

turer inden for eksempelvis bank-, energi-, transport- og sundhedssektorerne samt leverandø-

rer af informationssamfundstjenester såsom e-handelsplatforme, internetbetalingstjenester,

sociale netværk, søgemaskiner, cloud computing-tjenester og applikationsforhandlere.

Derud-

over var offentlige myndigheder ligeledes omfattet af det oprindelige forslag, mens

Rådsmøde nr. 3436 (transport, telekommunikation og energi) den 10.-11. december 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. Rådsmøde transport, tele og energi 11/12-15 -teledelen

mikrovirksomheder var undtaget. Anvendelsesområdet er et af de områder, der

fortsat udestår under forhandlingerne.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets ændringsforslag til direktivforslaget var til afstemning på plenarforsam-

lingen den 13. marts 2014.

Ændringsforslagene kan kort opsummeres som følger:



Det skal være muligt for medlemsstaterne at udpege mere end én kompetent myndig-

hed, når blot der også udpeges et koordinerende kontaktpunkt

(”single point of con-

tact”)

. Det ønskes også begrænset, hvilke myndigheder der skal kunne udnævnes som

kompetent myndighed. Det skal på tilsvarende måde være muligt at have mere end én

CERT til at løse opgaverne efter direktivet – evt. fordelt efter sektorer.

Direktivforslagets anvendelsesområde ønskes begrænset til de særligt samfundskritiske

infrastrukturer, der også skal omfatte ”internet exchange points”, vandforsyning og fø-

devarekæden. Offentlige myndigheder og informationssamfundstjenesterne tages på

den baggrund ud af direktivforslaget.

Rapportering

af hændelser på frivillig basis skal

dog fortsat være en mulighed.

Kriterierne for, hvornår en hændelse er tilstrækkeligt alvorlig til at udløse rapporte-

ringspligt, fastsættes direkte i direktivet i stedet for at være udlagt til delegerede rets-

akter.



Under forhandlingerne med Europa-Parlamentet har parlamentets vigtigste syns-

punkter derudover været, at man ønskede at sikre mest mulig harmonisering af

direktivets anvendelsesområde. Det har således været vigtigt for Europa-

Parlamentet, at medlemsstaterne ikke fik en bred skønsmargin til at afgøre, om en

markedsoperatør skulle være omfattet af direktivet.

I relation til anvendelsesområdet har Europa-Parlamentet endvidere fortsat ønsket

at undtage de såkaldte informationssamfundstjenester, da disse ikke blev anset for

at være relevante at dække. Spørgsmålet om, i hvilket omfang de skal være omfat-

tet, udestår dog fortsat, men forhandlingerne bevæger sig på nuværende tidspunkt

i retning af, at sikkerheds- og rapporteringskravene formentlig alene kommer til at

gælder ex post for disse.

Derudover har det i relation til karakteren af samarbejdet mellem medlemsstater-

ne været vigtigt for Europa-Parlamentet, at der var tale om en reel forpligtelse til

at samarbejde.

Rådsmøde nr. 3436 (transport, telekommunikation og energi) den 10.-11. december 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. Rådsmøde transport, tele og energi 11/12-15 -teledelen

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens opfattelse, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Kommissionen fremhæver, at målet med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af

medlemsstaterne alene og derfor bedre nås på EU-plan under henvisning til net- og informati-

onssikkerheds grænseoverskridende karakter. En passende grad af samordning mellem med-

lemsstaterne vil kunne sikre, at trusler og hændelser takles effektivt i den tværnationale sam-

menhæng, hvori de opstår. En tilgang baseret på frivillighed har hidtil kun ført til samarbejde

mellem et mindretal af medlemsstater med højt kapacitetsniveau. Yderligere vurderer Kommis-

sionen, at forskellene mellem de relevante lovgivninger og politikker udgør en hindring for virk-

somheder, der ønsker at drive forretning i flere lande, og for opnåelse af globale stordriftsfor-

dele.

På det foreliggende grundlag er det regeringens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt.

Gældende dansk ret

Ansvaret for net- og informationssikkerheden i Danmark varetages af de respektive sektorer i

henhold til sektoransvarsprincippet. Det reguleres på nuværende tidspunkt kun i relation til

telesektoren ved § 8 a og §§ 62-64 i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf.

lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014

(som ændret ved lov nr. 741 af 1. juni

2015)

, og udmøntet i bekendtgørelse nr. 396 af 21. april 2011 om rammerne for informati-

onssikkerhed og beredskab (som ændret ved bekendtgørelse nr. 1025 af 21. august 2013)

samt bekendtgørelse nr. 445 af 11. maj 2011 om informationssikkerhed og beredskab for elek-

troniske kommunikationsnet og – tjenester (informationssikkerhedsbekendtgørelsen)

(som

ligeledes ændret ved bekendtgørelse nr. 1025 af 21. august 2013). Det bemærkes

endvidere, at forsvarsministeren den 7. oktober 2015 har fremsat et lovforslag (L

10) om net- og informationssikkerhed, der vil medføre, at bestemmelserne flyttes

over i en ny lov om net- og informationssikkerhed under Forsvarsministeriet.

Danmark har desuden siden 2011 haft en statslig netsikkerhedstjeneste under Center for Cy-

bersikkerhed ved Forsvarets Efterretningstjeneste, der hviler på lov nr. 713 af 25. juni 2014 om

Center for Cybersikkerhed samt bekendtgørelse nr. 772 af 26. juni 2014 om tilslutning til Cen-

ter for Cybersikkerheds netsikkerhedstjeneste.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser ved gennemførsel af direktivet i dansk

ret, da der indføres nye krav til alle offentlige myndigheder og i vid udstrækning til markeds-

operatører.

Statsfinansielle konsekvenser

Det vurderes, at forslaget vil have begrænsede statsfinansielle konsekvenser i form af omkost-

ninger til foranstaltninger og etableringer relateret til implementeringen og håndhævelsen af

Rådsmøde nr. 3436 (transport, telekommunikation og energi) den 10.-11. december 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. Rådsmøde transport, tele og energi 11/12-15 -teledelen

sikkerheds- og rapporteringskravene samt håndteringen af hændelser og trusler. Jævnfør den

gældende budgetvejledning afholdes omkostningerne indenfor de relevante ressortministeriers

eksisterende rammer.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er forventningen, at en højere net- og informationssikkerhed vil føre til færre nedbrud og

øget modstandsdygtighed i forhold til internetbaseret kriminalitet. Dette kan være med til at

forbedre det indre markeds funktion samt bidrage til udviklingen af et digitalt indre marked, og

forslaget vurderes på denne baggrund at kunne have positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes at få mindre administrative konsekvenser for de omfattede virksomheder,

der i forslaget er udpeget som markedsoperatører. De administrative konsekvenser vurderes til

dels at bestå af omstillingsbyrder, dels at bestå af løbende byrder. Omstillingsbyrden består i at

indføre et øget niveau af informationssikkerhed, herunder med henblik på at efterleve de sik-

kerhedskrav, der følger af forslaget. De løbende byrder består i at sikre en opdateret risikovur-

dering og dermed sikringsforanstaltninger, der bl.a. svarer til den teknologiske udvikling, samt

anmelde hændelser til den nationale kompetente myndighed.

10.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne-, Vækst- og Forbru-

gerspørgsmål.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Metal, Dansk Industri/ITEK, Finansrådet, Ingeniørfor-

eningen (IDA), KL, Landbrug og Fødevarer, LO, Rådet for Digital Sikkerhed, Dansk Aktionær-

forening og FSR–danske revisorer.

Overordnet støtter Dansk Metal, Dansk Industri/ITEK, Ingeniørforeningen (IDA), KL, Landbrug

og Fødevarer, LO og Rådet for Digital Sikkerhed forslagets formål om at sikre et højt fælles

niveau for net- og informationssikkerheden, men med visse bemærkninger. Finansrådet støtter

op om initiativer, der kan dæmme op for den stigende kriminalitet på IT-området, men finder

det ikke hensigtsmæssigt at bruge regulering som det vigtigste middel. Dansk Aktionærfor-

ening og FSR–danske revisorer har svaret, at de ingen bemærkninger har til forslaget.

Dansk Metal påpeger, at direktivforslagets formål er afgørende vigtig både i forhold til enkelt-

individers tillid til digitale tjenester og i forhold til at opnå de mål for informationstjenesters

anvendelse, som bl.a. skitseres i Europas Digitale Dagsorden. Endvidere noterer Dansk Metal

tilfredshed med, at direktivforslaget lægger op til, at bestemmelserne i direktiv 2002/21/EF

(rammedirektivet) udvides til også at gælde for vigtige udbydere af informationssamfundstje-

nester som defineret i direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet).

Rådsmøde nr. 3436 (transport, telekommunikation og energi) den 10.-11. december 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. Rådsmøde transport, tele og energi 11/12-15 -teledelen

Dansk Industri/ITEK anbefaler, at der tages initiativer til en grundig offentlig debat om net- og

information

sikkerhed fremadrettet, f.eks. ved en konference. DI/ITEK fremhæver området for

standarder, og pointerer, at der i det europæiske arbejde kan inddrages materiale, som allere-

de foreligger fra USA, f.eks. CIP-standarderne lavet af NERC (North American Electric Reliability

Corporation) og NIST (National Institute of Standards and Technology), der har udviklet stan-

darder inden for kritisk infrastruktur. DI/ITEK anfører desuden, at grænsen mellem cyberkrimi-

nalitet og cyberkrig er ved at blive udvisket, og at EU bør tage initiativer på internationalt ni-

veau i den forbindelse, ligesom at NATO bør inddrages som en væsentlig spiller på dette om-

råde i fremtiden.

DI/ITEK foreslår, at strategien og forslaget bør bringes i overensstemmelse med hinanden i

forhold til en oplistning af, hvad der er kritiske sektorer, og at området vedrørende vand og

varme medtages. Derudover peges der på, at de indbyrdes afhængigheder mellem forskellige

kritiske samfundsfunktioner i forbindelse med NIS-strategi og risikovurdering er vigtige og bør

adresseres (f.eks. ”uden el ingen teleinfrastruktur og betalingsinfrastruktur”). DI/ITEK erken-

der, at forslaget kan medføre visse omkostninger for dele af det private erhvervsliv, men at det

er ”penge givet godt ud”, fordi det er et vigtigt samfundsproblem, der skal løses. DI/ITEK an-

befaler, at sikkerhed gøres til en aktiv del af dansk erhvervspolitik. Sluttelig peges der på, at

der generelt bør harmoniseres så meget som muligt af hensyn til virksomheder, der har aktivi-

teter på alle europæiske markeder.

Finansrådet er skeptisk overfor regulering som middel til at harmonisere sikkerhedsforanstalt-

ninger, idet lovgivning som oftest tager udgangspunkt i en allerede eksisterende teknologi,

hvilket kan virke hæmmende, da teknologien hele tiden udvikler sig. Finansrådet anfører end-

videre, at man må sikre, at sikkerhedsinitiativer ikke i sig selv udgør en risiko set i lyset af, at

bankerne skal udlevere fortrolige oplysninger om sikkerhedshændelser, og at oplysninger hos

den offentlige forvaltning er underlagt offentlighedsloven. Finansrådet nævner i relation til for-

slagets anvendelsesområde om afgrænsningen i forhold til EU-regulering om persondatabe-

skyttelse, at det er væsentligt at dele informationer om identificerede ulovlige handlinger eller

handlinger, hvor der er konkret begrundet mistanke. Databeskyttelsesretten må ikke kunne

benyttes som et skalkeskjul for kriminel aktivitet. Vedrørende definition af ”risiko” bemærkes,

at en privat virksomhed skal tage udgangspunkt i sine egne risici, som ikke nødvendigvis er

sammenfaldende med risici i offentligt regi. Slutteligt anfører Finansrådet en række forslag

vedrørende sikring af ressourcer til opklaring af it-kriminalitet.

Ingeniørforeningen, IDA, bemærker, at et sikkert og pålideligt digitalt miljø er afgørende for

den eksisterende brug af internettet samt for borgeres tillid til at bruge digitale tjenester. Dette

er vigtigt for det fremtidige velfærdssamfund, som delvist baserer sig på muligheden for, at

både Danmarks og Europas borgere bliver endnu mere digitale i adfærd end tilfældet er i dag.

IDA understreger, at der ikke må tillades adgang til at udfordre den enkeltes ret til privatliv

eller tillades adgang til private oplysninger udenom normal gældende lovgivning. Det fremhæ-

ves også, at forslaget kun er attraktivt, hvis det faktisk medvirker til at sikkerhedsniveauet også

i Danmark forhøjes eller i det mindste bevares på det nuværende niveau. Om etablering af

samarbejdsnetværket på EU-plan mener IDA, at der kan suppleres med nationale enheder i

form af et samarbejde mellem myndigheder og markedsoperatører.

Rådsmøde nr. 3436 (transport, telekommunikation og energi) den 10.-11. december 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. Rådsmøde transport, tele og energi 11/12-15 -teledelen

KL peger på, at en indberetningspligt af hændelser til den statslige varslingstjeneste GovCERT

vil kræve ressourcer, men at standarder for indberetningen vil gøre omkostningerne overskue-

lige. KL konstaterer, at der i dag ikke er krav til kommunerne om anvendelse standarder og

certificering af det kommunale sikkerhedsniveau. KL har anbefalet ISO27.001-standarden, som

anvendes i vid udstrækning i kommunerne i landet. Et krav om stringent anvendelse heraf må

forventes at koste ressourcer i kommunerne.

Landbrug og Fødevarer henleder opmærksomheden på, at eventuelle krav rettet mod virk-

somheder i relation til it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger skal afvejes og vurderes med

hensyn til deres effektivitet i forhold til de byrder og tekniske begrænsninger, foranstaltninger-

ne medfører.

LO anmoder om, at regeringen er opmærksom på eventuelle administrative konsekvenser for

A-kasserne.

Rådet for Digital Sikkerhed anbefaler som DI/ITEK, at der tages initiativer til en grundig offent-

lig debat om net- og informationssikkerhed, samt at indbyrdes afhængigheder mellem kritiske

funktioner kortlægges. Rådet for Digital Sikkerhed finder det i øvrigt både oplagt og nødven-

digt med en struktur, der adskiller det civile beredskab fra den nationale myndighed. Rådet for

Digital Sikkerhed gør endvidere opmærksom på, at der allerede foregår et stort standardise-

ringsarbejde inden for it-sikkerhed og peger på amerikanske organer som NERC og NIST.

11.

Forhandlingssituationen

Stort set alle bestemmelserne i direktivforslaget har været genstand for meget

langvarige og tekniske drøftelser.

I forhold til opbygningen af kapacitet i medlemsstaterne synes der at være generel

opbakning til, at det i stor udstrækning skal være op til medlemsstaterne selv at

afgøre, hvordan deres myndighedsstruktur indrettes, samt hvordan opgaverne for-

deles mest hensigtsmæssigt mellem myndighederne. I relation til samarbejdet på

tværs af medlemsstaterne er der desuden bred enighed om, at medlemsstaterne

kun forpligtes til at samarbejde i det omfang, det er relevant, samt at dette ikke

må ske på bekostning af hensynet til national sikkerhed, herunder særligt i forbin-

delse med udvekslingen af oplysninger.

Det primære udestående er således sikkerheds- og rapporteringskravenes anven-

delsesområde.

I relation til den mere traditionelle gruppe af særligt kritiske infrastrukturer inden

for eksempelvis bank-, energi-, transport- og sundhedssektorerne, har der været

bred opbakning til at foretage en række præciseringer, således at anvendelsesom-

rådet nu er mere klart, ligesom flertallet af medlemsstater støtter, at ”internet ex-

change points” og vandforsyning bliver tilføjet til listen over markedsoperatører.

Derudover har der været generel enighed om at erstatte undtagelsen af de såkald-

te mikrovirksomheder med en løsning, hvorved den enkelte medlemsstat vurderer,

Rådsmøde nr. 3436 (transport, telekommunikation og energi) den 10.-11. december 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. Rådsmøde transport, tele og energi 11/12-15 -teledelen

om den pågældende markedsoperatør konkret er tilstrækkeligt særligt samfunds-

vigtig og derfor bør være omfattet af kravene. Ved vurderingen skal der bl.a. læg-

ges vægt på antallet af potentielt berørte brugere, størrelse af markedsandel mv.

Der er således tale om en helhedsvurdering, hvor fokus ikke alene bliver på antallet

af ansatte samt størrelse af omsætning.

I relation til informationssamfundstjenesterne har der været længerevarende dis-

kussioner om, hvorvidt de skal være omfattet af direktivet, samt i givet fald i hvil-

ket omfang de skal være omfattet af samme sikkerheds- og rapporteringskrav som

de mere traditionelle særligt kritiske infrastrukturer. Forhandlingssituationen sy-

nes på nuværende tidspunkt at bevæge sig i retning af, at informationssamfunds-

tjenesterne – dog med undtagelse af mikrovirksomheder og små virksomheder –

forbliver omfattet af direktivet, samt at de vil blive underlagt lempeligere krav, så-

ledes at medlemsstaternes tilsynsforpligtelse alene kommer til at gælde ex post,

det vil sige, hvis håndhævelsesmyndigheden konkret bliver opmærksom på pro-

blemer.

Endelig kan det generelt i forhold til offentlige myndigheder nævnes, at flertallet

alene ønsker at beholde disse som en del af anvendelsesområdet, når de leverer

samme ydelser som de markedsoperatører, som direktivet ellers vil omfatte.

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at der er behov for regler i EU, der sikrer et ensartet og højt niveau af net-

og informationssikkerhed på tværs af medlemsstaterne. Dette skal ikke mindst ses i lyset af

internettets og private netværks grænseoverskridende karakter og betydning for det indre

marked. Således støtter regeringen overordnet set, at medlemsstaterne, de offentlige myndig-

heder samt markedsoperatørerne gennem direktivforslaget pålægges at foretage en række

organisatoriske og sikkerhedsmæssige foranstaltninger.

I relation til afgrænsningen af sikkerheds- og rapporteringskravenes anvendel-

sesområde arbejder regeringen for, at der sikres proportionalitet, således at kun

særligt samfundsvigtige markedsoperatører, omfattes af sikkerheds- og rappor-

teringskravene. I forhold til indholdet af kravene arbejder regeringen ligeledes

for, at der sikres proportionalitet.

Overordnet set

arbejder regeringen

således fortsat

for, at forslaget bør gennemføres via

omkostningseffektive løsninger, som ikke medfører unødvendige ekstraomkostninger for med-

lemsstaterne eller uproportionelle administrative byrder for de omfattede markedsoperatører

og offentlige myndigheder.

Rådsmøde nr. 3436 (transport, telekommunikation og energi) den 10.-11. december 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. Rådsmøde transport, tele og energi 11/12-15 -teledelen

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. maj 2013, 29. novem-

ber 2013 samt 28. maj 2014 til orientering.

Forhandlingsmandat blev indhentet den

19. september 2014.