Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3435 - økofin Bilag 1
Offentligt
1573353_0001.png
26. november 2015
Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 8. december
2015
Side 3
1) Kommissionens forslag om sekuritisering
-
Orientering fra formandskabet
KOM(2015) 472, KOM(2015) 473
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet
Side 18
2) Færdiggørelse af det styrkede banksamarbejde (bankunion)
-
Præsentation fra Kommissionen
KOM(2015)587
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet
Side 33
3) Implementering af det styrkede banksamarbejde (bankunion) mv.
-
Status
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet
4) Forstærket samarbejde om afgift på finansielle transaktioner (FTT)
-
Status
KOM(2013)71
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet
5) Fælles konsolideret selskabsskattebase
-
Status
KOM(2011) 121
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet
6) Det europæiske semester: Den årlige vækstundersøgelse, varslingsrapporten mv.
-
Udveksling af synspunkter
KOM(2015) 690, KOM(2015) 691, KOM(2015) 692
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
7) Kommissionens udspil om fleksibilitet i Stabilitets- og Vækstpagten
-
Vedtagelse
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
8) Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken
-
Rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
Side 36
Side 41
Side 44
Side 50
Side 56
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
1573353_0002.png
9) Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2014
-
Præsentation fra Kommissionen
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
Side 61
10) Bekæmpelse af terrorfinansiering
Følger
-
Præsentation fra Kommissionen
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet
2
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
1573353_0003.png
Dagsordenspunkt 1:
Kommissionens forslag om sekuritisering
KOM(2015)472 og KOM(2015)473
Resumé
Europa-Kommissionen fremsatte den 30. september 2015 to sammenhængende forslag vedr.
sekuritisering.
1
En sekuritisering indebærer, at en udlåner, typisk et pengeinstitut, udsteder
værdipapirer såsom obligationer med sikkerhed i en pulje af aktiver, fx en stor mængde udlån til
SMV’er, så risikoen knyttet til disse udlån spredes og flyttes fra pengeinstituttet til de investorer,
der køber værdipapirerne. Dette giver instituttet rum til at yde nye udlån og potentielt mere gun-
stige vilkår for virksomheder mv., som opnår finansiering via sekuritisering.
Med forslagene ønsker Kommissionen at samle eksisterende EU-regler om sekuritisering i én
forordning. Samtidig etableres et nyt regelsæt for særligt simple, transparente og standardiserede
sekuritiseringer (såkaldte STS-sekuritiseringer). Endvidere ændres reglerne vedrørende kapital-
krav for kreditinstitutter mv., så at institutter som udsteder og investerer i sekuritiseringer, der
opfylder STS-kravene, kan opnå lavere kapitalkrav sammenlignet med de kapitalkrav, der
generelt gælder for institutter, der udsteder og/eller investerer i sekuritiseringer. Kapitalkrav for
STS-sekuritiseringer skal fortsat afspejle de reelle risici ved sådanne sekuritiseringer.
Forslagene er ét element i Kommissionens arbejde med udvikling af en kapitalmarkedsunion, der
omfatter alle 28 EU-lande.
Formandskabet har udarbejdet kompromisforslag i sagen, og lægger på ECOFIN d. 8. december
2015 op til enighed om formandskabets kompromisforslag. Herefter vil trilogforhandlinger med
Europa-Parlamentet skulle påbegyndes. Der pågår stadig forhandlinger om forslagene på tek-
nisk niveau, og kompromisforslagene ligger derfor endnu ikke endeligt fast.
Fra dansk side kan man generelt støtte de aktuelle kompromisforslag om de to forslag vedrøren-
de sekuritiseringer, og forventer at kunne støtte den enighed herom, som vil kunne opnås på
ECOFIN.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen fremsatte den 30. september 2015 en handlingsplan for
udvikling af en kapitalmarkedsunion frem mod 2019. Hensigten er at udvikle et
mere velfungerende og integreret indre marked for kapital for bl.a. at lette virk-
somhedernes adgang til finansiering.
Kommissionen fremsatte samtidig to forslag til forordninger om sekuritisering.
Med det ene forslag samles de eksisterende EU-regler om sekuritisering i én for-
Forordning om fælles regler om sekuritisering og om oprettelse af en europæisk ramme for simpel, transparent og stan-
dardiseret sekuritisering COM(2015)472 og forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR) COM(2015)473.
1
3
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
ordning, og der skabes et helt nyt regelsæt for såkaldte STS-sekuritiseringer (Sim-
ple, Transparente og Standardiserede sekuritiseringer).
Det andet forslag ændrer de eksisterende regler om kreditinstitutters kapitalkrav
således, at kreditinstitutter, der anvender STS-sekuritiseringer, opnår lavere kapi-
talkrav ved disse sekuritiseringer. Kapitalkravene til institutter for STS-
sekuritiseringer skal fortsat afspejle de reelle risici ved sådanne sekuritiseringer.
Det er forventningen, at Kommissionen i løbet af 2016 vil fremsætte forslag om
ændring af Solvens II-direktivet (vedr. kapital- og risikostyring i forsikringssekto-
ren). Forslaget skal sikre, at også institutionelle investorer som fx forsikrings- og
pensionsselskaber kan opnå lavere kapitalkrav ved de placeringer, de foretager i
STS-sekuritiseringer parallelt med kreditinstitutter.
Sekuritisering er en proces, hvor kreditinstitutter, investeringsselskaber eller andre
virksomheder sælger puljer af aktiver til et formålsbestemt selskab, et såkaldt Spe-
cial Purpose Vehicle (SPV). Med sikkerhed i aktiverne udsteder SPV’et obligatio-
ner, der kan sælges til institutionelle investorer, f.eks. pensionskasser, livsforsik-
ringsselskaber og private investeringsfonde. Næsten alle aktivtyper kan som ud-
gangspunkt indgå i en sekuritisering, f.eks. forbrugslån, erhvervslån eller leasing-
kontrakter. Fordelen for investorerne er, at der kan investeres i en større, ensartet
pulje af aktiver, hvor det kan være nemmere at vurdere og diversificere fx kreditri-
siko, end ved at investere direkte i udlån til de enkelte virksomheder mv.
Salget af aktiverne til SPV’et betyder omvendt, at de sælgende kreditinstitutter,
investeringsselskaber og andre virksomheder får frigivet kapital, der kan anvendes
til andre formål, fx nye udlån. Sekuritiseringsprocessen kan således medføre en
mere effektiv risikodeling, som kan indebære mere gunstige finansieringsvilkår for
husholdninger og virksomheder, som opnår finansiering gennem sekuritiseringen.
Instrumentet er udbredt i Storbritannien og USA, ligesom Holland og Tyskland
anvender instrumentet. Finanskrisen gjorde det klart, at markedet for sekuritise-
ringer i nogle lande ikke var tilstrækkeligt bæredygtigt, herunder ikke bygget på en
hensigtsmæssig incitamentsstruktur, og at der derfor bl.a. var behov for at sikre
øget gennemsigtighed samt at sikre, at udsteder bibeholder en egeninteresse i de
sekuritiserede aktiver. Sekuritiseringsmarkederne blev generelt reduceret betragte-
ligt efter finanskrisen i 2007.
Enkelte danske kreditinstitutter var før finanskrisen aktive på sekuritiseringsmar-
kedet som udstedere og/eller investorer. Efter krisen har der imidlertid stort set
ikke været anvendt sekuritisering i Danmark. Dansk lovgivning vedtaget i 2013
om sekuritisering via refinansieringsregistre, som forbedrer rammerne for sekuriti-
sering, har endnu ikke været i anvendelse i praksis. Reglerne giver pengeinstitutter
mulighed for at lade en række lån m.v. til erhvervsvirksomheder indgå i en større
pulje, der sælges videre til en såkaldt berettiget enhed, som derefter udsteder obli-
gationer med sikkerhed i pengestrømmene fra lån m.v. i puljen. Dette kaldes regi-
4
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
1573353_0005.png
sterbaseret sekuritisering, idet overdragelsen af lån m.v. sker ved at disse indføres i
et såkaldt refinansieringsregister, som indeholder oplysninger om de enkelte lån.
Basel-komitéen og Financial Stability Board (FSB) fastsætter internationale stan-
darder vedr. sekuritisering.
3. Formål og indhold
Traktatgrundlaget for begge forslag til retsakter er artikel 114 i Traktaten om den
Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal behandles under den almin-
delige beslutningsprocedure, hvor Rådet og Europa-Parlamentet træffer beslut-
ning i fællesskab. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.
Formålet med de to forslag er overordnet at genstarte det europæiske marked for
udstedelser af sekuritiseringer ved at gøre det mere attraktivt for udsteder og inve-
stor at bruge sekuritisering. Øget brug af sekuritisering vil kunne frigøre kapital til
andre formål (f.eks. nye SMV-udlån) i kreditinstitutter som udsteder sekuritiserin-
ger. Desuden skal forslagene bidrage til at skabe et bæredygtigt marked for sekuri-
tiseringer, således at investorer beskyttes, og systemiske ricisi ved sekuritiseringer
håndteres.
Forslag om fælles regler for sekuritisering og STS-sekuritisering
Forundersøgelse af et sekuritiseringsprodukt (’due diligence’)
Efter eksisterende EU-regler er institutionelle investorer, som fx pensionskasser
og investeringsfonde, forud for investering i et sekuritiseret produkt, pålagt at
undersøge risici knyttet til produktet (såkaldt due diligence). Kravet har skullet
bidrage til, at investorerne forstår de reelle risici ved produktet. Reglerne indebæ-
rer, at forskellige typer af investorer, f.eks. livsforsikringsselskaber og investerings-
fonde, i dag er stillet over for forskellige krav om forundersøgelse
2
og derfor kræ-
ver forskellig slags information fra udstedere. Det kan f.eks. indebære at udsteder
til en bestemt type investor skal udarbejde én form information, mens der til en
anden type investor vil skulle udarbejdes en anden form for information.
Efter forslaget bliver reglerne om forundersøgelser ensrettet og samlet i én for-
ordning, hvilket skaber basis for mere ensartede informationskrav fra forskellige
typer af investorer. Det vil gøre processen for sekuritisering lettere for både ud-
steder og investor. Institutionelle investorer mv. vil fortsat på egen hånd kunne
foretage yderligere due diligence, hvis de finder, det er nødvendigt.
Kompromisforslaget fastholder, med enkelte mindre tekniske ændringer, Kom-
missionens forslag om forundersøgelser.
Krav om risikotilbageholdelse
2
Reguleret ved CRR, den delegerede retsakt til Solvens II samt FAIF-forordningen.
5
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
EU-reglerne stiller i dag krav om, at investor skal sikre sig, at udsteder af en given
sekuritisering, fx et kreditinstitut, bibeholder 5 pct. af den økonomiske risiko ved
sekuritiseringen. Dermed har udsteder en egeninteresse i, at sekuritiseringen er af
god kvalitet. Kravet er i dag et såkaldt indirekte krav, hvor det er pålagt investor at
sikre, at udsteder overholder kravet, hvilket investor i princippet i dag kun kan gøre
på baggrund af den information, som udsteder giver.
Efter forslaget ændres kravet til et direkte krav, hvor udsteder af en sekuritisering
(frem for investor) skal kunne dokumentere over for tilsynsmyndighed og investor
mv., at 5 pct. af den økonomiske risiko ved en udstedelse tilbageholdes på udsteders
balance. Ændringen indebærer, at det bliver administrativt lettere for en potentiel
investor at gennemskue, om udsteder overholder tilbageholdelseskravet.
Kompromisforslaget fastholder, med enkelte mindre tekniske ændringer, Kom-
missionens forslag om risikotilbageholdelse.
Krav om gennemsigtighed
Der stilles i dag særlige krav til gennemsigtighed ved udstedelse af sekuritiseringer.
Udsteder af en given sekuritisering skal sikre, at investorerne altid har den relevante
information vedr. sekuritiseringen, der gør investor i stand til at forstå og sammen-
ligne sekuritiseringer uden brug af information fra f.eks. kreditvurderingsbureauer.
Med forslaget samles og ensrettes gældende krav vedrørende gennemsigtighed ved
sekuritisering i én forordning. Det kan fx være information om de konkrete virk-
somhedslån, som ligger til grund for sekuritiseringen. Desuden vil der blive udarbej-
det flere standardiserede indberetningsskemaer, som udarbejdes af udsteder og inve-
stor ved sekuritisering og investering heri. Forslaget vil mindske de administrative
byrder for både udsteder og investor.
Kompromisteksten fastholder, med enkelte mindre tekniske ændringer, Kommis-
sionens forslag vedrørende gennemsigtighed.
Særlige krav til STS-sekuritiseringer
Med forslaget lægges der op til, at sekuritiseringer, der opfylder en række krav, kan få
mærket STS. STS-kravene indebærer bl.a., at de sekuritiserede aktiver skal være ens-
artede. Udsteder kan således ikke pulje lån, der er forskellige med hensyn til aktivty-
pe, så som erhvervsudlån og billån til private, i én STS-sekuritisering. Endvidere in-
debærer kravene, at investorer skal have adgang til data om f.eks. den historiske mis-
ligholdelses- og tabsudvikling i de underliggende aktiver i større omfang end ved
sekuritiseringer, der ikke har STS-mærkningen.
Desuden medfører STS-kravene, at de sekuritiserede aktiver skal være skabt ved
udstederens almindelige virksomhed. Aktiverne, f.eks. forbrugslån, må dermed ikke
være givet til långivere med det ene formål at anvende lånene til sekuritisering. Det
skal sikre, at kvaliteten af aktiver, der sekuritiseres, svarer til kvaliteten af det, udste-
6
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
1573353_0007.png
deren generelt har på sin egen balance.
3
STS-kravene indebærer således, at investo-
rernes risikovurdering af en given STS-sekuritisering gøres nemmere.
For udstedere indebærer STS bl.a. mulighed for at markedsføre sine produkter som
produkter, der opfylder STS-standarden. Overordnet er forventningen, at lovgivnin-
gen vil give investorerne tillid til sekuritiseringsmarkedet og sætte en høj standard i
EU for at hjælpe parterne med mere retvisende evalueringer af de risici, der er for-
bundet med sekuritisering.
At en sekuritisering opfylder STS-kravene betyder ikke, at sekuritiseringen er uden
risici. Som udgangspunkt kan både lav- og højrisikoaktiver sekuritiseres, men STS-
standarden gør, at det er mere tydeligt, hvilken risiko, der er tilknyttet produktet.
Af samme grund er det som hovedregel kun såkaldt ”true sale”-sekuritisering, der
kan opnå STS-godkendelse. Ved true sale sekuritisering overføres de underliggende
aktiver fra udsteder til et særligt selskab, et formålsbestemt selskab (SPV – Special
Purpose Vehicle), ved et egentligt salg, hvormed hele risikoen overføres. Modstykket
hertil er såkaldt ’syntetisk’ sekuritisering, hvor overførelsen fra udsteder til SPV’et
sker ved hjælp af kreditderivater m.v., hvormed det kun er dele af risikoen, der over-
føres.
4
Kommissionen finder, at syntetiske transaktioner medfører en større kom-
pleksitet, hvorfor disse som udgangspunkt ikke kan STS-godkendes. Muligheden for
at introducere STS-mærkning af også syntetiske sekuritiseringer vil imidlertid blive
undersøgt af Kommissionen på et senere tidspunkt.
Såkaldte re-sekuritiseringer, altså sekuritiseringer af sekuritiseringer, vil ikke kunne
opnå STS-status.
STS-kravene gælder overordnet for både langfristede og kortfristede sekuritiseringer.
Kortfristede sekuritiseringer, fx såkaldte Asset Backed Commercial Papers (ABCP)
programmer, giver særligt større virksomheder mulighed for at opnå ny finansiering
med sikkerhed i virksomhedens kortfristede aktiver i form af fordringer på virksom-
hedens kunder. Langfristede sekuritiseringer kan være sekuritiseringer på grundlag af
virksomhedslån med længere løbetid. Sådanne sekuritiseringer vil med forslaget kun-
ne opnå STS-godkendelse, hvis de i øvrigt lever op til kravene.
Formandskabet lægger med sit kompromisforslag op til at indsætte en bestemmelse,
som præciserer, at de underliggende aktiver i en STS-sekuritisering ikke må være
genereret som følge af en anden og dårligere kreditpolitik, end hvad det udstedende
institut normalt følger. Bestemmelsen er en videreførelse af allerede eksisterende
regler i kapitalkravsforordningen (CRR) for kreditinstitutioners udstedelse af sekuriti-
sering, men er mere eksplicit end kravet i Kommissionens sekuritiseringsforslag.
Det kan være vanskeligt at kontrollere i praksis, men der vil fx kunne ses på, om lån som en bank anvender til sekuritise-
ring minder om bankens øvrige udlån, herunder ift. risikoprofil.
4
Kreditderivater er fx finansielle intrumenter, hvor sælger af instrumentet betaler en investor ved en obligationsudsteders
misligholdelse af sin betalingsforpligtigelse og hvorfor værdien af derivatet således afhænger af risikoen herfor. Ved synteti-
ske sekuritiseringer kan aktiverne forblive på udstederens balance, men forskellige risici ved aktiverne kan ”udskilles” til
SPV’en ved køb og salg af forskellige finansielle instrumenter, som fx pålægger SPV’et at betale udsteder kompensation ved
forskellige begivenheder, der ændrer på værdien af aktiverne osv.
3
7
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
I Kommissionens forslag indgår et kriterie om, at lån hvor debitor mv. har mislig-
holdt en betaling indenfor de seneste 3 år ikke kan indgå i en sekuritisering. Med
kompromisforslaget åbnes der op for, at lån, som er blevet restruktureret inden for
de seneste tre år, og hvor debitor indenfor det seneste år har betalt alle forfaldne
regninger også kan indgå i den underliggende portefølje af aktiver. Kompromisfor-
slaget lemper således STS-kravene, så restrukturerede lån ikke udelukkes på samme
måde som misligholdte lån.
Med Kommissionens forslag er det som nævnt ikke muligt at opnå STS-status ved
syntetisk sekuritisering. Dette fastholdes med kompromisforslaget, men der er indsat
en ny bestemmelse, hvorefter EBA forpligtes til at publicere en rapport om afklaring
af STS-krav til syntetiske sekuritiseringer. EBA skal udarbejde rapporten i samarbej-
de med ESMA og EIOPA. Rapporten skal færdiggøres senest 6 måneder efter for-
slagene træder i kraft.
Med Kommissionens forslag lægges der op til, at udstedere og SPV’er skal være
hjemmehørende i EU for at kunne opnå STS-mærket. I kompromisforslaget lægges
aktuelt op til, at Kommissionen inden for 4 år efter forslagene træder i kraft skal
vurdere, om der kan introduceres et såkaldt ækvivalent STS-regime for udstedere i
tredjelande, dvs. om der for udstedere af sekuritiseringer i de pågældende tredjelande
skal være muligt at påberåde sig STS-mærkningen, hvis reglerne dér er tilstrækkeligt
sammenligneligt med reglerne i EU.
Tilsyn og samarbejde mellem tilsynsmyndigheder
Med Kommissionens forslag påhviler det udsteder og investor at sikre, at STS-
kriterierne er opfyldt. Der skal således ikke indhentes en tilladelse til at udstede en
STS-sekuritisering, ligesom der ikke er krav om certificering foretaget af tredjeparter
af, om STS-krav er opfyldt. En tredjepart kan være en privat aktør.
Den kompetente tilsynsmyndighed skal således i henhold til Kommissionens forslag
ikke forhåndsgodkende en given sekuritiseringsudstedelse, men den skal som en del
af den almindelige tilsynsvirksomhed føre tilsyn med både udstedere og institutionel-
le investorer, herunder om disse overholder gældende EU-regler. Det foreslåede
regelsæt for STS-sekuritiseringer indeholder dermed ikke regler om, at den kompe-
tente tilsynsmyndighed skal godkende/certificere udstedelser af sekuritiseringer, som
er i overensstemmelse med STS-kriterierne.
Kommissionens finder, at da markedet for sekuritisering har grænseoverskridende
karakter, er det afgørende, at tilsynsmyndighederne i EU samarbejder om tilsynet
med sekuritiseringsmarkederne i EU. Forslaget opstiller derfor regler for, hvordan
myndighederne skal udveksle oplysninger, sikre tilsynssamarbejde samt koordinere
beslutninger med grænseoverskridende konsekvenser.
De europæiske tilsynsmyndigheder på henholdsvis bankområdet (EBA), værdipapir-
området (ESMA) samt forsikrings- og pensionsområdet (EIOPA) skal i henhold til
8
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
Kommissionens forslag understøtte de nationale myndigheders samarbejde samt
bl.a. bidrage til udarbejdelse af delegerede retsakter, der vil præcisere enkelte af for-
ordningens bestemmelser.
Formandskabets kompromisforslag indeholder et krav om, at en udsteder, der øn-
sker at udstede STS-sekuritiseringer skal indhente tillladelse til at udstede fra sin
kompetente tilsynsmyndighed. Dermed skabes der en ekstra mulighed for de natio-
nale tilsynsmyndigheder, idet tilsynsmyndighen kan trække tilladelsen til at udstede
tilbage. Dette skal bidrage til at mindske incitamentet til snyd med STS-
certificeringer, idet det vil kunne skade udsteders omdømme at få frataget en tilladel-
se til at udstede.
Kompromisforslag præciserer, at tredjeparter kan bidrage til verificering af, om en
udsteder har overholdt STS-kravene i forbindelse med en given sekuritisering. Ud-
steder kan vælge at anvende tredjepart, hvis fx udsteder gerne vil lægge risikoen for
fejlagtigt at komme til at udstede STS, uden at STS-kriterierne er opfyldt over på
tredjepart. Mulighed for anvendelse af tredjepart var ikke beskrevet i Kommissio-
nens oprindelige forslag.
Vælger en udsteder at anvende en tredjepart, skal tredjeparten godkendes af de nati-
onale tilsynsmyndigheder. Der lægges op til, at tredjepart skal være en privat enhed.
Tredjeparten skal opfylde en række kriterier for virksomhedsførelse. De nationale
tilsynsmyndigheder skal trække tredjepartens tilladelse til at verificere om STS-krav er
overholdt, hvis kriterierne ikke længere er opfyldt. Formandskabet lægger endvidere
op til, at ESMA skal udarbejde regulatoriske tekniske standarder for den informati-
on, der skal tilgå de nationale tilsynsmyndigheder.
Sanktioner
Kommissionens forslag stiller krav om, at medlemsstater skal indføre passende ad-
ministrative sanktioner, der f.eks. kan pålægges udsteder og investor, hvis der STS-
sekuritiseres, uden at STS-kravene er opfyldt. Ligeledes stilles der krav om offentlig-
gørelse af enhver afgørelse om administrative sanktioner eller andre foranstaltninger
ved overtrædelse af forordningen. Offentliggørelse skal kun ske i et omfang, hvor det
vurderes ikke at have en uforholdsmæssig skadelig virkning for de parter, der er in-
volveret, eller for de finansielle markeders stabilitet.
Medlemsstater, der ønsker at indføre eller opretholde strafferetlige sanktioner, kan
vælge en sådan løsning. Danmark har et strafferetligt regime på det finansielle områ-
de, der med Kommissionens forslag kan opretholdes.
Kommissionens forslag vedr. sanktioner er generelt fastholdt i kompromisforslaget.
Behandling af OTC-derivater anvendt til afdækning af risici
Såkaldte over the counter (OTC)-derivater er finansielle instrumenter, som bl.a.
anvendes til at afdække rente- og valutarisici.
9
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
1573353_0010.png
I forbindelse med anden EU-lovgivning er det blevet besluttet, at størstedelen af
alle OTC-derivater skal cleares igennem såkaldte centrale modparter (CCP).
5
Cen-
trale modparter er finansielle virksomheder, som står for afviklingen (clearingen)
af en handel ved at agere køber for sælgeren og sælger for køberen i handlen.
CCP’er er underlagt tilsyn af finansielle myndigheder.
Clearingsforpligtigelsen skal sikre større kontrol med risici forbundet med clearin-
gen af derivathandler og større sikkerhed i afviklingen af derivathandler. Derud-
over kan en CCP udligne (”nettoficere”) modsatrettede forpligtelser mellem mar-
kedsdeltagerne på tværs af de enkelte derivatkontrakter, og dermed mindske det
samlede behov for sikkerhedsstillelse m.v.
Med Kommissionens sekuritiseringsforslag lægges op til at indføre en fritagelse fra
clearingsforpligtelsen, således at handler indgået i forbindelse med STS-
sekuritiseringer fritages for clearingsforpligtelse. Fritagelsen for clearingsforpligti-
gelsen for derivater knyttet til STS-sekuritiseringer er fastholdt i kompromisforsla-
get.
Forslag til ændring af forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
(CRR)
Mere risikofølsom behandling af STS-sekuritiseringer
Kreditinstitutter skal opfylde særlige kapitalkrav, som beregnes på baggrund af deres
aktiver, som har forskellige risikovægte afhængigt af typen af og risikoen ved aktivet.
På denne baggrund udregnes lovkravet til kreditinstitutternes kapitalgrundlag.
Med Kommissionens forslag ændres de nuværende regler for kapitalkrav vedr. seku-
ritiseringer, således at kapitalkravet til kreditinstitutter, både ved udstedelse af og ved
investering i STS-sekuritiseringer, vil være lavere sammenlignet med de kapitalkrav,
der generelt gælder for institutter, der udsteder og/eller investerer i sekuritiseringer.
Kapitalkrav for STS-sekuritiseringer skal fortsat afspejle de reelle risici ved sådanne
sekuritiseringer. Hensigten er således, at det lavere kapitalkrav skal afspejle den lavere
risiko ved STS-sekuritiseringer som følge af de krav, STS-sekuritiseringer skal opfyl-
de. Kommissionen vurderer, at der dermed frigøres kapital i kreditinstitutterne til
andre formål, herunder virksomhedsudlån. Forslaget vil gøre det mere fordelagtigt at
udstede samt at investere i STS-sekuritiseringer.
Det er Kommissionens vurdering, at de foreslåede justeringer af kapitalvægtene for
sekuritiserede produkter med de foreslåede ændringer af kapitalkravene fortsat vil
give en retvisende repræsentation af risikoen ved sekuritiseringsprodukterne.
Mere risikofølsom behandling af visse syntetiske sekuritiseringer
Dette er sket med forordningen om regulering af handel med finansielle derivater (European Market Infrastructure Re-
gulation – EMIR). Forordningen indebærer bl.a. krav om clearing via centrale modparter af alle handler med såkaldt stan-
dardiserede OTC-derivater (Over The Counter-derivater) og krav om passende sikker-hedsstillelse af finansielle aktører i
den forbindelse.
5
10
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
Kommissionen foreslår desuden, at enkelte syntetiske sekuritiseringer, som en und-
tagelse fra hovedreglen om ’true sale’, kan opnå en lettelse i kapitalkravet. Det gælder
i tilfælde, hvor visse kreditrisici knyttet til en sekuritisering garanteres af en medlems-
stats regering eller centralbank, en multilateral udviklingsbank eller en international
organisation. Det vil sige, at syntetiske sekuritiseringer, som er skabt ved hjælp af
derivater, hvor førnævnte organisationer giver garanti, vil kunne opnå kapitalkravslet-
telser sammenlignet med tilsvarende syntetiske sekuritiseringer uden sådanne garan-
tier. Forslaget understøtter eksisterende nationale og europæiske SMV-fremmende
tiltag, f.eks. i regi af Den Europæiske Investeringsbank (EIB).
Med formandskabets kompromisforslag gives mulighed for, at også garantier af kre-
ditrici fra såkaldte nationale erhvervsfremmende banker (”promotional banks”) vil
indebære, at sekuritiseringen opnår en lettelse i kapitalkravet. Med ”promotional
banks” menes statslige banker eller enheder, som udsteder lån uden profit for øje.
Formålet med banken eller enheden skal være at opnå politiske mål, og det er forud-
sat, at banken er finansieret af medlemsstaten.
Nyt hierarki af metoder til beregning af kapitalvægte
Kommissionen foreslår at ændre metoder til beregning af kreditrisiko og kapitalvæg-
te, som indgår i beregning af kapitalkrav til kreditinstitutter vedr. udstedelse og inve-
stering i sekuritiseringer. Ved gældende regler kan kreditinstitutter anvende den så-
kaldte interne metode (Internal Rating Based Approach – IRB), hvor kreditinstituttet
selv vurderer risikoen ved aktiver. Hvis kreditinstituttet ikke har ressourcer til at an-
vende den interne metode, anvendes en ekstern kreditvurdering, hvor kreditvurde-
ringsbureauer vurderer risikoen (External Rating Based Approach – ERBA). Er det-
te heller ikke muligt, anvendes den såkaldte standardmetode (Standard Approach –
SA). Dette hieraki til risikovurderinger finder alene anvendelse for sekuritiseringer.
I visse lande med en lav kreditrating medfører den eksterne metode, at sekuritiserin-
ger foretaget af banker i disse lande vil blive tillagt en høj kreditrisiko. Med forslaget
gives der mulighed for, at banker i visse tilfælde kan anvende standardmetoden frem
for den eksterne metode og dermed opnå en lavere og mere retvisende kreditrisiko
og kapitalkrav på sekuritiseringer. Dermed undgås det, at der stilles for høje kapital-
krav i forhold til den reelle kreditrisko ved sekuritiseringen. Med forslaget ændres
hierakiet for beregningsmetoder til beregning af kapitalvægte dermed i visse tilfælde.
Der har været en generel modstand blandt en række medlemslande mod Kommissi-
onens forslag til ændring af hierakiet. Med kompromisforslaget bibeholdes imidlertid
den generelle opbygning af forslaget. Dog skal det kun være muligt at anvende stan-
dardmetoden frem for ekstern rating i tilfælde, hvor den eksterne rating ikke kan
siges at være retvisende for risikoen ved den specifikke sekuritisering. ’Ikke retvisen-
de’ defineres som, at risikovægten ved brug af ekstern rating som minimum er 25
pct. højere, end den ville have været under standardmetoden.
Maksimumkapitalkrav
11
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
1573353_0012.png
Der findes med gældende regler (CRR) et generelt loft vedr. den maksimale risiko-
vægtede eksponering for udstedende kreditinstitutter, som kan beregne risikovægte
ved den interne metode (IRB). Reglerne indebærer, at institutter som anvender IR-
BA for en sekuritiseringsposition kan anvende et maksimumkapitalkrav på positio-
nen, svarende til kapitalkravet for de underliggende aktiver i positionen, hvis de ikke
havde været sekuritiseret. Med forslaget udvides denne maksimale risikovægtede
eksponering til også at omfatte udstedende kreditinstitutter, som anvender den eks-
terne metode (ERB) og standardmetoden (SA). Dermed undgås tilfælde, hvor kredit-
institutioner stilles overfor et uforholdsmæssigt hårdt krav, efter aktiver er blevet
sekuritiseret.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om sagen.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet,
idet sekuritiseringsmarkederne i høj grad har grænseoverskridende karakter, hvorfor
nationale tiltag ikke i tilstrækkelig grad kan bidrage til en genskabelse af sekuritise-
ringsmarkedet i Europa. Desuden ønsker Kommissionen at ændre kapitalvægtene i
den eksisterende forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, hvilket kun kan ske via forslag til ændring af denne forordning.
Kommissionen fremhæver, at forslagene samtidig sikrer, at implementering af inter-
nationale standarder bliver ens i hele EU.
6
En løsning, hvor medlemsstaterne natio-
nalt skulle beslutte, hvorledes de internationale standarder implementeres, kan skabe
forskellige tilgange hertil og i praksis skabe barrierer for markedsdeltagerne.
Regeringen deler Kommissionens vurdering af nærhedsprincippets overholdelse.
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Gældende dansk ret
I Danmark blev der i 2013 med lov om styrkelse af markedet for erhvervsobliga-
tioner skabt mulighed for, at pengeinstitutter kan oprette refinansieringsregistre
med henblik på at foretage sekuritisering af erhvervslån.
Ved pengeinstitutters indskrivning af erhvervslån i refinansieringsregistret er pen-
geinstituttets rettigheder på erhvervslånet solgt til den part, der står anført i regi-
steret, også selv om kunden ikke eksplicit informeres herom. Pengeinstituttets
forpligtelser over for kunden fastholdes dog på samme vis, som hvis lånet ikke var
solgt. På den måde kan pengeinstituttet sælge sine rettigheder til erhvervslån til et
formålsbestemt selskab (SPV), der finansierer købet ved udstedelse af værdipapi-
rer med sikkerhed i lånene, dvs. en sekuritisering.
Basel Committee on Banking Supervision [BCBS] og Board of the International Organization of Securities Commissions
har i 2015 udgivet “Criteria for identifying simple, transparent and comparable securitisations”, som angiver retningslinjer
for STS-sekuritiseringer
6
12
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
Det var også før etableringen af muligheden for refinansieringsregistre muligt for
danske pengeinstitutter at skabe sekuritiseringer. Dog var der ikke en særlig, lov-
hjemlet mulighed for overførelse af aktiver uden pligt til at informere kunden.
Pengeinstitutterne måtte derimod anvende dansk rets almindelige regler for over-
førelsen. Dette er stadig en mulighed i dag, men er på grund af informationsplig-
ten en mindre smidig måde at sekuritisere end med refinansieringsregister.
Formålet med sekuritiseringen er at sikre, at investorerne alene bærer kreditrisiko-
en på de konkrete aktiver solgt til det formålsbestemte selskab. Går pengeinstitut-
tet konkurs, skal investorerne gennem SPV’ets ejerskab ikke afvente en opgørelse
af pengeinstituttets konkursbo, idet de lån, kreditter eller leasingkontrakter, der
ligger til grund for udstedelsen af værdipapirerne, er overdraget til SPV til eje
(uanset om det er foregået via refinansieringsregistre eller ej og om kunden således
er informeret eller ej). Investorerne vil i stedet komme til at bære kreditrisikoen på
de købte aktiver.
Muligheden for at skabe og holde tilsyn med et refinansieringsregister er hjemlet
§§ 152 i – 152 y i lov om finansiel virksomhed.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
De to forordninger vil have direkte retsvirkning i Danmark. Kommissionens for-
slag vurderes ikke at ville medføre direkte lovgivningsmæssige konsekvenser, her-
under behov for ændring af dansk lovgivning om refinansieringsregistre. Det er
vurderingen, at den danske registermodel kan anvendes til både STS-udstedelser
og ikke STS-udstedelser.
Den danske registermodel er begrænset til sekuritisering af erhvervslån, mens
Kommissionens forslag også omfatter andre aktivtyper, som f.eks. forbrugslån.
Endvidere er registermodellen rettet mod sekuritisering foretaget af pengeinstitut-
ter, mens ABCP’er, som er omfattet af Kommissionens forslag, særligt anvendes
af andre typer virksomheder, f.eks. industrivirksomheder. Anvendelsesområdet
for de danske regler er således mere snævert end EU-reglernes anvendelsesområ-
de. Dette nødvendiggør dog ikke ændringer af dansk lovgivning. Det vil også være
muligt at gennemføre sekuritiseringer uden for registermodellens anvendelsesom-
råde, f.eks. af forbrugslån. Det vil imidlertid ikke være muligt at gennemføre så-
danne sekuritiseringer ved brug af refinansieringsregistre, ligesom der vil være
krav om at informere kunden.
7. Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget medfører yderligere opgaver for de europæiske tilsynsmyndigheder,
EBA, ESMA og EIOPA i form af udarbejdelse af bidrag til delegerede retsakter
og understøttelse af samarbejdet mellem nationale tilsynsmyndigheder. Udgifter til
de europæiske tilsynsmyndigheder er overvejende finansieret af medlemslandene
via EU’s budget samt af Kommissionen.
13
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
Forslagene ventes desuden at medføre øget ressourcebehov i Finanstilsynet, der
bl.a. skal føre tilsyn med, at STS-transaktioner overholder kravene, og at udste-
derne tilbageholder tilstrækkeligt med risici. Finanstilsynets aktiviteter finansieres
via bidrag fra de finansielle virksomheder under tilsyn. Det ekstra ressourcebehov
vil afhænge af i hvor stort et omfang, STS-sekuritiseringer fremover vil blive an-
vendt i Danmark.
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionen forventer at forslagene indirekte kan bidrage til vækst i de finan-
sielle tjenesteydelser i EU, idet forslagene kan bidrage til øget investortillid til se-
kuritiseringsmarkedet. Kommissionen henviser til, at finansiering til rådighed for
SMV-investeringer kan stige betragteligt. Det må i givet fald forventes at have
positive samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget indebærer visse lempelser i kapitalkrav ved sekuritisering. Det er i
Kommissionens vurdering forudsat, at de foreslåede justeringer af kapitalvægtene
for sekuritiserede produkter giver en retvisende repræsentation af risikoen ved
produkterne, og at forslaget ikke forventes at indebære risici for den finansielle
stabilitet.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslagene vil indebære en samling og ensretning af de tilsynsmæssige krav, der i
dag gælder for kreditinstitutter og investeringsselskaber, der investerer i eller ud-
steder sekuritiseringer. Endvidere vil regelsættet om sekuritiseringer blive mere
risikofølsomt, således at kapitalkravene mindskes for regulerede enheder som
f.eks. kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Det forventes yderligere, at europæiske institutionelle investorer med introduktio-
nen af STS-standarden vil have lettere ved at analysere risici forbundet med en
given STS-sekuritisering, der er udstedt i et EU medlemsland.
9. Høring
Kommissionens forslag har været i høring i EU-specialudvalget for den finansielle
sektor med frist for eventuelle bemærkninger den 15. oktober 2015. Nedenfor
sammenfattes hovedindholdet af de indkomne høringssvar.
Dansk Aktionærforening
Dansk Aktionærforening støtter etablering af fælles sekuritiseringsregler. Der læg-
ges afgørende vægt på, at investorer kan få pålidelige oplysninger om risici, der er
knyttet til de enkelte sekuritiseringer og producentansvaret.
Aktionærforeningen noterer, at mens Kommissionens forslag ikke har til formål at
fremme private investeringer i sekuritiseringsprodukter, vil private investorer mø-
de produkterne i forbindelse med kollektive investeringer, f.eks. på pensionsom-
rådet. Private investorer skal sikres god oplysning om de risici, der knytter sig til
14
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
de kollektive investeringer, så de kan vælge, hvilke produkter, der svarer til deres
risikovillighed og evne til at bære tab.
Finansrådet
Finansrådet stiller sig generelt meget positiv til Kommissionens forslag, der kan
skabe bedre kreditmuligheder for virksomheder i EU og give europæiske banker
mulighed for at diversificere deres funding. Finansrådet støtter introduktion af
STS-regler. Finansrådet finder i den sammenhæng, at syntetiske sekuritiseringer
ligeledes bør kunne opfylde STS-kravene.
Regeringen opfordres til at have særligt fokus på samspillet mellem reglerne om
STS-sekuritisering og de danske regler om refinansieringsregistre, herunder at
sikre at den danske registermodel kan opnå STS-status. Ligeledes bør anvendel-
sesområdet for de danske regler ikke være snævrere end EU-reglernes anvendel-
sesområde.
I forhold til kravene om tilbageholdelse af udstederens interesse opfordrer Fi-
nansrådet til, at der med forslagene sikres større konvergens mellem EU-reglerne
og de tilsvarende amerikanske regler. Finansrådet ønsker dermed at kravet om
risikotilbageholdelse mindskes.
Finansrådet støtter Kommissionens forslag om justeringer af kapitalkravene til
sekuritiseringer med STS-status. Finansrådet finder samtidig, at det vil være kon-
traproduktivt for markedsstabilitet og –tillid, hvis der parallelt indfases stigende
kapitalkrav til eksisterende sekuritiseringer. Endvidere påpeger Finansrådet at
usikkerhed om samspillet mellem regnskabsregler og kapitaldækningsregler i for-
hold til gearingsgrad bør afklares.
Investeringsfondsbranchen (IFB)
Samlet finder IFB udviklingen af et transparent og standardiseret sekuritiserings-
marked positivt. IFB støtter forslaget om et fælles sæt af due diligence-krav på
tværs af alle investorer, herunder investeringsforeninger. IFB noterer samtidig, at
due diligence reglerne har f.eks. praktiske og økonomiske konsekvenser for inve-
storerne, hvorfor det bør sikres at kravene er proportionale og ikke medfører
unødvendige byrder for investorerne.
Realkreditrådet
Realkreditrådet bakker op om målsætningen med Kommissionens forslag til seku-
ritisering. Det er samtidig afgørende for Realkreditrådet at den fordelagtige be-
handling som dækkede obligationer, f.eks. realkreditobligationer i dag nyder i EU-
lovgivningen ikke bliver udvandet ved at udvide det fordelagtige regime til værdi-
papirer, der har en mindre grad af sikkerhed.
Realkreditrådet understreger at der i forhold til STS-sekuritisering bør anvendes
en risikobaseret tilgang, hvor de finansielle produkter tildeles en risikovægt, der
afspejler den reelle risiko ved produktet. En fordelagtig risikovægtning af STS-
15
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
sekuritiseringer bør altså alene være mulig at opnå, hvis der reelt er en lavere risiko
ved sekuritiseringen.
10. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige medlemslande bakker generelt op om de fremsatte forslag. Der er såle-
des stor enighed om behovet for at samle og ensrette de regler, som skal sikre due
diligence, transparens og at udsteder tilbageholder en del af de risici, der er knyttet
til en given sekuritisering. Ligeledes synes der opbakning til introduktion af STS-
kriterier som grundlag for fordelagtige kapitalkrav.
Flere medlemslande har udtrykt ønske om, at involvering af tredjepart i STS-
certifisering af sekuritiseringer indrammes. Der vurderes generelt at være opbak-
ning til kompromisforslaget, som præciserer, at tredjeparter kan bidrage til verifice-
ring af, om en udsteder har overholdt STS-kravene i forbindelse med en given seku-
ritisering, om end der kan være et ønske om at specifisere modellen yderligere.
Flere medlemslande har udtrykt skepsis overfor den foreslåede ændring af hierakiet
for metoderne til beregning af kreditinstitutters kapital ved udstedelse og investering
i sekuritiseringer. Det vides endnu ikke, om der kan opnås enighed om den skitsere-
de kompromisløsning.
11. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side støttes udviklingen af et simpelt, transparent og standardiseret se-
kuritiseringsmarked i Europa på basis af Kommissionens forslag. Danmark lægger
vægt på, at ikke kun udstedere, men også investorer og tilsynsmyndigheder får
effektive værktøjer til at sikre sekuritisering af høj kvalitet.
Fra dansk side kan man således generelt støtte kompromisforslagene om de to
forslag vedr. dels STS-sekuritiseringer og ændringen af kapitalkravene vedr. kapi-
talkravene for sekuritiseringer, og forventer at kunne støtte den enighed herom,
som vil kunne opnås på ECOFIN.
Danmark finder det positivt, at Kommissionen i høj grad søger at samle og ens-
rette eksisterende EU-lovgivning på området, idet det på nuværende tidspunkt
ikke er hensigtsmæssigt at introducere et helt nyt regelsæt, der vil pålægge udstede-
re, investorer og tilsynsmyndigheder høje omstillingsbyrder. Fra dansk side vil
man arbejde for, at EU-reguleringen er proportional og ikke medfører unødven-
dige byrder for udstedere, investorer og tilsynsmyndigheder.
Introduktion af STS-kriterier, og de foreslåede lettelser i kapitalkravene for STS-
sekuritisering kan understøtte udviklingen af sekuritisering af høj kvalitet. På den
baggrund findes det, at sondringen mellem STS og ikke-STS-sekurisering skal
fastholdes i de kommende forhandlinger. Kapitalbelastningen for sekuritisering,
herunder STS-sekuritiseringer, skal baseres på den reelle risiko, der er forbundet
med sekuritiseringen.
16
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
Danmark vil arbejde for, at justeringerne af kapitalvægtene for sekuritiserede pro-
dukter skal give en retvisende repræsentation af risikoen ved produkterne. En
fordelagtig risikovægtning af STS-sekuritiseringer bør således alene være mulig at
opnå, hvis der reelt er en lavere risiko ved sekuritiseringen.
Ny EU-regulering bør så vidt muligt tage hensyn til eksisterende national lovgiv-
ning. Fra dansk side vil man arbejde for, at EU-reglerne bedst muligt kan spille
sammen med de danske regler om refinansieringsregistre. Det vurderes, at de nye
regler vil være forenelige med det danske regelsæt om refinansieringsregistre, og at
sekuritiseringer ved brug af refinansieringsregistre vil have mulighed for at opnå
STS-mærkning, hvis de nærmere krav i øvrigt er opfyldt.
Danmark lægger endvidere vægt på, at udsteder har ansvaret for at overholde
STS-kravene, men at også investor er påkrævet at sikre overholdelse af kravene til
STS. Denne dobbelte løsning skaber et godt udgangspunkt for overholdelse af
reglerne. Danmark er åben for tiltag, som sikrer, at de nationale tilsynsmyndighe-
der kan føre et hensigtsmæssigt tilsyn med både aktørerne på markedet for sekuri-
tisering og selve sekuritiseringerne.
Fra dansk side lægges der afgørende vægt på, at forslagets bestemmelser om, at
medlemslandene har valgfrihed mellem administrative og strafferetlige sanktioner,
bliver opretholdt. Dette er tilfældet i kompromisforslaget.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg ved grund- og nærhedsnotat af d.
13. november 2015.
Sagen har desuden været omtalt i forbindelse med forelæggelse af Kommissionens
grønbog om kapitalmarkedsunionen (grund- og nærhedsnotat) af 14. april
2015. Desuden er samlenotat om vedtagelse af rådskonklusioner om kapitalmar-
kedsunionen forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECO-
FIN d. 19. juni 2015.
Ligeledes har handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen været forelagt Folketin-
gets Europaudvalg forud for ECOFIN den 6. oktober 2015 samt forud for ECO-
FIN d. 10. november.
17
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
Dagsordenspunkt 2:
(bankunion)
Færdiggørelse af det styrkede banksamarbejde
KOM(2015)587
1. Resume
På det kommende ECOFIN ventes på baggrund af en præsentation fra Kommissionen en første
drøftelse af forslaget om en fælles indskydergaranti i det styrkede banksamarbejde (bankunionen)
og af en meddelelse om færdiggørelse af bankunionen. ECOFIN ventes desuden at drøfte brofi-
nansiering til den fælles afviklingsfond (SRF).
Kommissionen har den 24. november 2015 stillet forslag om en fælles indskydergaranti (EDIS
– European Deposit Insurance Scheme) for landene i bankunionen, herunder ikke-eurolande,
der måtte deltage i bankunionen. Forslaget indebærer en gradvis etablering af EDIS i perioden
2017-24. EDIS foreslås at bygge på de nationale indskydergarantier i de deltagende lande i
bankunionen. Kommissionen har samtidig fremlagt en meddelelse om færdiggørelse af bankunio-
nen. Meddelelsen redegør for tiltag med henblik på at færdiggøre bankunionen parallelt med
etableringen af den fælles indskydergaranti.
EU-landene drøfter fortsat offentlig brofinansiering fra bankunionens deltagerlande til den fælles
afviklingsfond, SRF, som opbygges via betalinger fra den finansielle sektor til nationale afdelin-
ger i fonden, som gradvist fusioneres i en overgangsperiode fra 2016 til og med 2023. Den offent-
lige brofinansiering skal sikre finansiering, der er midlertidig og således skal tilbagebetales af den
finansielle sektor, hvis bail-in (nedskrivning af tilgodehavender hos aktionærer og kreditorer) og
midlerne i SRF ikke er tilstrækkelige til at håndtere et nødlidende kreditinstitut.
Den offentlige brofinansiering til SRF vil fra 2016 tage form af individuelle kreditlinjer (”kas-
sekreditter”) fra hvert af de deltagende lande til landenes respektive nationale afdelinger i SRF.
På ECOFIN d. 10. november nåede man til generel enighed om rammevilkårerne for deltagen-
de landes individuelle kreditlinjer til SRF som efterfølgende er drøftet på teknisk niveau. En
endelig aftale ventes at kunne opnås nu.
På lidt længere sigt og senest efter overgangsperioden, dvs. senest fra 2024, skal der etableres en
permanent fælles offentlig bagstopper (’backstop’) for SRF, dvs. en permanent ordning for midler-
tidig offentlig finansiering, som skal tilbagebetales af den finansielle sektor. Det ventes, at man
under det kommende nederlandske EU-formandskab i 1. halvår 2016 vil vende tilbage til
spørgsmålet om den permanente offentlige bagstopper, herunder en eventuel fremrykning af bag-
stopperen og betingelser herfor, i sammenhæng med forslaget om en fælles indskydergaranti og
øvrige emner relateret til færdiggørelsen af bankunionen.
Danmark og andre ikke-eurolande vil først blive omfattet af bankunionens elementer, herunder
brofinansiering og en eventuel fælles indskydergaranti, såfremt de hver især måtte vælge at deltage.
Flere elementer i meddelelsen om færdiggørelsen bankunionen vil dog som udgangspunkt også
gælde for EU28, og dermed Danmark, uanset deltagelse i bankunionen eller ej.
18
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
1573353_0019.png
Der henvises i øvrigt til samlenotater om brofinansiering forelagt Folketingets Europaudvalg,
senest forud for ECOFIN d. 10. november 2015.
2. Baggrund og formål
På det kommende ECOFIN ventes på baggrund af en præsentation fra Kommis-
sionen en drøftelse af forskellige elementer i færdiggørelsen af bankunionen. Det
gælder en indledende drøftelse af Kommissionens nye forslag om en fælles ind-
skydergaranti i bankunionen, Kommissionens meddelelse om færdiggørelse af
bankunionen samt spørgsmålet om brofinansiering til den fælles afviklingsfond.
3. Indhold
Bankunionens fælles tilsynsmekanisme (SSM – Single Supervisory Mechanism)
under Den Europæiske Centralbank (ECB) blev aktiveret d. 4. november 2014.
Den fælles afviklingsmekanisme (SRM – Single Resolution Mechanism) er aktuelt
under opbygning og aktiveres fuldt ud fra 1. januar 2016.
Forslag til en fælles indskydergaranti i bankunionen
Kommissionen har d. 24. november 2015 fremsat forslag om en fælles indskyder-
garanti (EDIS) for landene i bankunionen. EDIS foreslås oprettet som supple-
ment til SSM og SRM ved en ændring af SRM-forordningen. EDIS skal omfatte
de lande, som deltager i bankunionen, herunder deltagende ikke-eurolande.
EDIS skal ifølge Kommissionen bidrage til en højere grad af sikkerhed for, at de
nationale indskydergarantier kan leve op til deres forpligtigelser. De nationale ind-
skydergarantier (og dermed også den fælles indskydergaranti) dækker indskud op
til indskydergarantigrænsen på 100.000 euro pr. kunde – svarende til ca. 750.000
kr. – i tilfælde af et pengeinstituts konkurs el. lign. Kommissionen finder, at etab-
leringen af EDIS kan reducere det negative samspil mellem banker og stater, som
man i nogle lande har set udspille sig under krisen, hvor skrøbelige banksystemer
og svage offentlige finanser har påvirket hinanden gensidigt negativt. Samtidig
sikres ifølge Kommissionen med forslaget lige vilkår for alle institutter uanset
etableringsland.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF). Forslaget indebærer en ændring af forordningen
om den fælles afviklingsmekanisme (SRM). Forslaget vil skulle behandles efter den
almindelige EU beslutningsprocedure, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er med-
lovgivere. Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i ECOFIN.
Etableringen af EDIS og en fælles indskydergarantifond (DIF)
Kommissionen foreslår, at EDIS etableres i tre faser i perioden 2017-24,
jf. tabel 1,
med stigende grad af fælles finansiering fra de deltagende lande frem til 2024. Op-
bygningen af EDIS vil således ske parallelt med opbygningen af den fælles afvik-
lingsfond, som ligeledes skal være fuldt opbygget i 2024.
19
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
1573353_0020.png
EDIS indebærer etableringen af en fælles indskydergarantifond (Deposit Insuran-
ce Fund – DIF), som står bag den fælles indskydergaranti. I alle tre faser stiller
DIF finansiering i form af likviditet og tabsdækkelse til rådighed for deltagende
nationale indskydergarantier ved behov.
Tabel 1
Forslag til etablering af en fælles indskydergaranti i bankunionen (EDIS), herunder en fælles
indskydergarantifond (DIF)
Faser
1: Genforsikring
2: Fælles forsikring
3: Fuld forsikring
Bidrag fra fælles
fond til tab
20 pct. af oversky-
dende tab
År 4: 20, år 5: 40,
år 6: 60, år 7: 80 pct.
100 pct. af behov
Bidrag fra fælles fond til
likviditetsbehov
20 pct. af overskydende
likviditetsbehov
År 4: 20, år 5: 40,
år 6: 60, år 7: 80 pct.
100 pct. af behov
Hvornår bidrager den
fælles fond?
Efter national fond
På linje med national
fond
Finansiering dækkes
alene af fælles fond
Periode
3 år:
2017-20
4 år:
2020-24
Efter 7 år:
Fra 2024
Anm.: Fsva. genforsikringsfasen er det overskydende tab og likviditetsbehov det tab og likviditetsbehov, som er
tilbage og skal dækkes, når der først er trukket fuldt ud på den pågældende nationale indskydergarantifond i
det deltagende land, hvor det nødlidende kreditinstitut er hjemmehørende og evt. efterfølgende bidrag fra
kreditinstitutter i det pågældende land. Beregningen af det overskydende tab og likviditetsbehov vil afhænge
nærmere af, om tab og likviditetsmanglen skyldes udbetalinger til dækkede indskydere eller bidrag til
afviklingsbehandlingen af et nødlidende institut (fx kapitalisering af et broinstitut hvortil aktiviteter i et
nødlidende institut overføres), ligesom beregningen afhænger af, om der er tale om tab eller
likviditetsmangel.
Kilde: Kommissionen.
Fase 1 (2017-20):
I den første fase, genforsikringsfasen, vil DIF dække 20 pct. af
det overskydende tab og likviditetsbehov som følge af aktiveringen af en national
indskydergarantiordning i de deltagende lande. Den nationale indskydergaranti-
fond skal i denne periode bidrage fuldt, dvs. tømmes helt, før DIF skal bidrage.
De øvrige 80 pct. af et overskydende tab og likviditetsbehov skal dækkes af andre
finansieringskilder end DIF (fx lån fra det pågældende land eller lån på frivillig
basis fra ikke-deltagende landes indskydergarantier).
Det overskydende tab og likviditetsbehov er dét, som er tilbage og skal dækkes,
når der først fuldt er trukket på den pågældende nationale indskydergarantifond i
det deltagende land, hvor det nødlidende kreditinstitut er hjemmehørende og evt.
de efterfølgende bidrag fra kreditinstitutter i det pågældende land, som kan rejses
på kort sigt. Det overskydende tab eller likviditetsbehov er således den del af fi-
nansieringsbehovet, som den nationale indskydergarantifond ikke selv har.
Der ydes ikke finansiering for den del af det overskydende tab eller likviditets-
mangel, som skyldes, at den pågældende nationale indskydergarantifond er under-
finansieret. En national indskydergarantifond betegnes som underfinansieret, hvis
den ikke har midler i sin fond svarende til et fastsat målniveau for hvert år i perio-
den 2017-24.
7
I den periode skal midler i de nationale indskydergarantifonde i alle
EU-lande ifølge DGS-direktivet bygges op til et målniveau på mindst 0,8 pct. af
Dette målniveau for vurdering af overskydende tab og likviditetsbehov foreslås fastsat til 0,14 pct. af dækkede indskud i
kreditinstitutter i det pågældende deltagende land i 2017, 0,21 pct. i 2018, 0,28 pct. i 2019, 0,28 pct. i 2020, 0,26 pct. i 2021,
0,20 pct. i 2022, 0,11 pct. i 2023 og 0 pct. i 2024.
7
20
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
1573353_0021.png
dækkede indskud i kreditinstitutter i landene. Forslaget sigter på at undgå at give
uhensigtsmæssige fordele og tilskyndelse til nationale indskydergarantiordninger til
ikke at opbygge de nationale indskydergarantifonde.
Fase 2 (2020-24):
I den anden fase, den fælles forsikringsfase, kan nationale ind-
skydergarantier få dækket en andel af likviditetsbehov og tab fra DIF. I den anden
fase ydes der også dækning fra DIF, selvom den pågældende nationale indskyder-
garantifond ikke mangler finansiering og ikke er tømt, dvs. der sker delvis dæk-
ning fra DIF fra ”første euro”, og den fælles dækning vil gradvist stige over tid.
DIF bidrager således på linje med den pågældende nationale indskydergarantifond
allerede fra start, og ikke som i genforsikringsfasen først efter at den nationale
indskydergarantifond er tømt. Andelen af likviditet og tab som de nationale ind-
skydergarantier kan få betalt fra DIF stiger gradvist i de fire år fra 20 pct. i første
år til 80 pct. i det sidste år af denne fase.
Fase 3 (fra 2024):
I den tredje fase efter de i alt 7 år med genforsikring og en
gradvis styrkelse af den fælles forsikring foreslås en fuld forsikringsordning, hvor
nationale indskydergarantiordninger får dækket 100 pct. fra DIF af den likviditet
og tab, som de skal betale i forbindelse med aktivering af de nationale indskyder-
garantier. Der vil således i praksis være tale om en egentlig fælles indskydergaranti
med en fuldstændig deling af indskydergarantirisici på tværs af deltagende lande.
Finansieringen af EDIS/DIF
Ifølge Kommissionens forslag skal DIF være sektorfinansieret. Midlerne i DIF
skal finansieres ved forudgående (ex ante) bidrag fra kreditinstitutter i bankunio-
nens lande. Såfremt der på et givent tidspunkt ikke er tilstrækkeligt med midler i
DIF, vil bidrag fra kreditinstitutterne skulle betales efterfølgende (ex post).
Sektorfinansieringen af DIF er på linje med principperne for den fælles afviklings-
fond (SRF) og en kommende fælles offentlig bagstopper (backstop) i bankunio-
nen.
DIF skal frem til 2024 gradvist opbygges til et endeligt målniveau på mindst 0,8
pct. af de dækkede indskud i de deltagende lande som helhed. Målniveauet for
DIF vil således være summen af minimum målniveauet (0,8 pct. af dækkede ind-
skud) for de nationale indskydergarantiordninger i medfør af DGS-direktivet.
Undervejs i opbygningsperioden betaler institutterne bidrag til både EDIS og den
relevante nationale indskydergaranti parallelt. For at sikre udgiftsneutralitet for
sektoren, kan de nationale indskydergarantier vælge at modregne bidrag til EDIS i
de påkrævede bidrag til den nationale indskydergaranti. Landene vil i den forbin-
delse skulle tage hensyn til, om opbygningen af midler i regi af EDIS retfærdiggør
en reduktion af midler i den pågældende nationale indskydergarantifond. Kreditin-
stitutter skal altså ikke som udgangspunkt betale et højere bidrag som følge af
EDIS. Det vil dog være op til det enkelte deltagende land at vurdere. Vælger det
enkelte deltagerland ikke at modregne bidragene til EDIS i bidragspligten til den
21
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
1573353_0022.png
nationale indskydergaranti, vil det samlede bidrag fra det pågældende lands insti-
tutter følgelig samlet ligge over minimumskravet i DGS-direktivet.
Bidrag til DIF vil skulle være risikobaserede, dvs. de omfattede kreditinstitutter
skal betale et bidrag til DIF skønsmæssigt svarende til den risiko, som de påfører
EDIS relativt til andre institutter. Ifølge forslaget bemyndiges Kommissionen til at
vedtage en delegeret retsakt, som specificerer, hvordan de risikobaserede bidrag
skal udregnes.
Bidrag foreslås opkrævet ved, at afviklingsmyndigheden, SRB, som foreslås at
blive den fælles indskydergarantimyndighed, hvert år bestemmer, hvor mange
midler der skal opkræves fra hver national indskydergarantiordning, som de natio-
nale indskydergarantier herefter fordeler på og opkræver fra de enkelte institutter
ud fra deres relative risikoprofil. I den første fase (genforsikringsfasen) beregnes
det beløb, som de enkelte institutter skal betale, relativt til alle institutter i det på-
gældende deltagerland. Efter genforsikringsfasen i fase to og tre beregnes det en-
kelte instituts bidrag ift. institutterne i
alle
de deltagende lande.
Anvendelsesområde
EDIS finder anvendelse på alle officielt anerkendte indskydergarantiordninger i de
deltagende lande. EDIS omfatter alle kreditinstitutter i de deltagende lande.
Anvendelse af og udelukkelse fra EDIS
SRB træffer ifølge forslaget beslutninger om dækning under EDIS på grundlag af
de rammer, som er fastlagt i forslaget. Hvis en national indskydergarantiordning
ikke opfylder betingelserne i DGS-direktivet, herunder forpligtigelsen til opbyg-
ning af nationale indskydergarantifonde, er det muligt for SRB at diskvalificere
den pågældende indskydergarantifond fra dækning under EDIS.
Deltagende ikke-eurolande og EDIS
Kommissionen lægger op til, at ikke-eurolande, som deltager i bankunionen, au-
tomatisk også deltager i EDIS. Dvs. kreditinstitutter i deltagende ikke-eurolande
vil have adgang til og vil skulle finansiere EDIS. Det er på linje med den fælles
afviklingsmekanisme, som ikke-eurolande også automatisk vil deltage i, hvis de
vælger at deltage i bankunionen.
Ikke-eurolande, herunder Danmark, har mulighed for at deltage i bankunionen
ved at indgå i et såkaldt ”tæt samarbejde” med ECB om tilsynet med kreditinsti-
tutter i det pågældende deltagende ikke-euroland.
Ifølge Kommissionens forslag, vil et deltagende ikke-euroland, som træder ud af
samarbejdet med ECB og dermed bankunionen, som udgangspunkt få de til DIF
indbetalte midler tilbage i et sådant omfang, at landet kan genopbygge en national
22
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
1573353_0023.png
indskydergarantiordning. Dog kan landet maksimalt få et beløb ud svarende til
2/3 af målniveauet for den pågældende nationale indskydergarantiordning.
8
Meddelelse fra Kommissionen om færdiggørelse af bankunionen
Kommissionens meddelelse af d. 24. november 2015 om færdiggørelse af bank-
unionen redegør for tiltag med henblik på at færdiggøre bankunionen. Disse tiltag
vil dog for størstedelens vedkommende ikke alene gælde for lande, der deltager i
bankunionen, men vil gælde for alle EU-lande.
Kommissionen peger på, at man i EU allerede i lyset af krisen har besluttet flere
tiltag, som gælder for EU28, men som udgør fundamentet for bankunionen. Disse
tiltag er særligt reglerne om kapital og likviditet til kreditinstitutter (CRD
IV/CRR), direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD)
med bail-in regler samt direktivet om nationale indskydergarantiordninger
(DGSD).
CRD IV/CRR er implementeret nationalt af alle EU-lande. Kommissionen peger
på, at implementering af BRRD og DGS-direktivet samt ratificering i de deltagen-
de lande af den mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond (SRF) er nød-
vendig for, at fonden kan træde fuldt i kraft fra 1. januar 2016 (se separat dagsor-
denspunkt om status for implementering af bankunionen). Kommissionen peger
på, at gennemførelsen af disse tiltag er central for bankunionens funktion og må
prioriteres før yderligere tiltag til færdiggørelse af bankunionen.
Kommissionen peger ligeledes på, at deltagende lande aktuelt er i gang med at
etablere brofinansiering til SRF. Kommissionen finder det vigtigt, at de deltagende
lande påbegynder diskussionerne om etableringen af en permanent fælles offentlig
bagstopper for SRF med anvendelse af eurolandenes lånefacilitet, ESM, til afløs-
ning af brofinansieringen (se uddybning nedenfor).
Kommissionen peger på, at forslaget om en fælles indskydergaranti i bankunionen
(EDIS) indgår i en bredere kontekst om færdiggørelse af bankunionen.
Kommissionen gør det klart, at man er klar til yderligere tiltag, som reducerer risi-
ci i bankunionen og sikrer lige vilkår på tværs af deltagende lande. Flere tiltag af
sådanne vil dog som nævnt formentlig vedrøre alle EU-lande. Argumentet er, at
yderligere tiltag til deling af omkostninger vedr. håndteringen af nødlidende kre-
ditinstitutter mellem de deltagende lande bør ledsages af tiltag til at reducere og
udligne nationale risici for træk på fælles ressourcer. Kommissionen finder, at man
i EU allerede har taget mange skridt hertil ifm. styrkelsen af den finansielle regule-
ring efter krisen, ligesom ECB’s sundhedstjek af kreditinstitutter i de deltagende
lande inden ikrafttrædelsen af det fælles tilsyn også har bidraget hertil.
Det svarer til det triggerniveau, som er fastlagt i DGS-direktivet, hvor såfremt midlerne i en indskydergarantifond falder
under 2/3 af målniveauet som følge af aktivering af indskydergarantien, så skal der betales bidrag til fonden, så fonden når
sit målniveau igen efter seks år.
8
23
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
1573353_0024.png
Dog finder Kommissionen, at der er behov for yderligere tiltag i denne retning
parallelt med etableringen af EDIS. Tiltag bør ifølge Kommissionen være (de
nævnte tiltag ventes for størstedelens vedkommende at gælde for alle EU-lande og
ikke kun lande, som deltager i bankunionen):
Styrkelse af effektiviteten af det fælles tilsyn (SSM). Det skal gøres ved at
begrænse eksisterende nationale valgmuligheder og diskretioner i den natio-
nale gennemførelse af reguleringen om krav til kreditinstitutter, herunder i
regi af CRD IV/CRR. Kommissionen vil i samarbejde med EU-landene fo-
reslå tiltag til indhegning af nationale valgmuligheder og diskretioner, hvor
det måtte være nødvendigt. Kommissionen vil også overveje forslag om
ændringer i nationale valgmuligheder og diskretioner i anvendelsen af
makroprudentielle instrumenter, idet der ifølge Kommissionen vil skulle
bevares fleksibilitet til at adressere landespecifikke finansielle risici.
Yderligere harmonisering af nationale indskydergarantiordninger, udover de
elementer som gennemføres med det allerede besluttede DGS-direktiv, som
aktuelt gennemføres nationalt, herunder harmonisering af indskydergaranti-
fondenes målniveauer og fastlæggelsen af risikobaserede bidrag. På disse
områder giver DGS-direktivet fleksibilitet til medlemslandene.
Konsistent anvendelse af bail-in-instrumentet på tværs af EU-lande, så om-
kostninger ved håndtering af nødlidende kreditinstitutter først og fremmest
bæres af aktionærer og kreditorer i de pågældende institutter. Opmærksom-
hed vil desuden være på, at offentlige midler såsom brofinansiering, som
midlertidigt – inden for rammerne af BRRD og SRM – anvendes til håndte-
ring af nødlidende institutter, lever op til EU’s statsstøtteregler.
Sikring af et passende niveau af nedskrivningsegnede passiver i de enkelte
institutter (det såkaldte MREL-krav i BRRD), dvs. passiver som kan bruges
til bail-in og som således kan nedskrives eller konverteres til egentlig kerne-
kapital, såfremt instituttet bliver nødlidende. Derudover vil Kommissionen i
2016 fremsætte forslag, som implementerer det såkaldte TLAC-krav (Total
Loss Absorbing Capacity) i EU inden en frist i 2019.
9
Tiltag til yderligere konvergens af insolvenslovgivning i EU-landene som
foreslået i handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen for EU28, hvilket
ifølge Kommissionen vil bidrage til yderligere juridisk klarhed og en mere
effektiv håndtering af nødlidende kreditinstitutter med grænseoverskridende
aktiviteter.
Målrettede yderligere initiativer i den finansielle regulering, herunder gen-
nemførelse af anbefalinger fra Basel-komitéen, særligt tiltag til at begrænse
kreditinstitutters gearing (dvs. forholdet mellem kreditinstitutters ekspone-
ringer, fx udlån, og kapitalgrundlag), krav til kreditinstitutter om stabil fi-
nansiering og forbedret sammenlignelighed af kreditinstitutters risikovægte-
de eksponeringer, dvs. institutternes eksponeringer vurderet efter risiko.
TLAC er et krav, som ligesom MREL skal sikre en passende mængde af nedskrivningsegnede passiver for globale syste-
miske institutter (såkaldte G-SIFI-er). TLAC-kravet er udviklet internationalt i regi af Financial Stability Board (FSB) og er
endosseret i november 2015 af G20.
9
24
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
1573353_0025.png
Genovervejelse af den regulatoriske særbehandling af eksponeringer mod
stater, dvs. bankers beholdninger af statsobligationer, herunder de negative
virkninger ved koncentration af institutternes eksponeringer på relativt få
stater. Kommissionen vil fremsætte forslag herom. Forslaget vil tage særligt
hensyn til virkninger på finansiel stabilitet af ændringer af den regulatoriske
behandling af statslige eksponeringer.
De konkrete tiltag vil i givet fald skulle forankres i konkrete lovgivningsforslag fra
Kommissionen, fx revisioner af CRD IV/CRR, som vil skulle forhandles og ved-
tages af Rådet og Europa-Parlamentet.
Brofinansiering og permanent offentlig bagstopper for den fælles afviklingsfond (SRF)
Den fælles sektorfinansierede afviklingsfond SRF skal løbet af overgangsperioden
nå et målniveau på ca. 55 mia. euro. SRF skal anvendes til krisehåndtering af nød-
lidende kreditinstitutter (og skal ikke forveksles med den fælles indskydergaranti).
I overgangsperioden indgår bidragene fra kreditinstitutterne i de enkelte lande i
separate nationale afdelinger i SRF.
De hidtidige drøftelser på de seneste møder i ECOFIN har afklaret, at brofinan-
sieringen skal tage form af individuelle kreditlinjer fra de deltagende lande til de
respektive nationale afdelinger i SRF. Den offentlige brofinansiering skal sikre
tilstrækkelig finansiering af krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter, hvis de
primære finansieringskilder, særligt det påkrævede omfang af bail-in (hvor det
nødlidende instituts aktionærer og kreditorer nedskrives for at finansiere krise-
håndteringen) og anvendelse af midlerne i SRF ikke er tilstrækkelige til at håndtere
det nødlidende kreditinstitut. Brug af brofinansieringen skal tilbagebetales af det
pågældende lands finansielle sektor.
Brofinansieringen skal understøtte finansiel stabilitet i de deltagende lande og i
EU som helhed. Brofinansieringen skal være på plads fra 1. januar 2016, hvor den
fælles afviklingsmekanisme (Single Resolution Mechanism – SRM) træder fuldt i
kraft og skal kunne krisehåndtere de største kreditinstitutter.
10
Senest fra 2024 skal der være etableret en permanent fælles offentlig bagstopper
for SRF for både eurolande og deltagende ikke-eurolande (”fiscal backstop”). Det
vil være en afløser for brofinansieringen med individuelle kreditlinjer i overgangs-
perioden 2016-2023, og skal kunne finansiere krisehåndtering af nødlidende kre-
ditinstitutter i de deltagende lande, hvis det påkrævede omfang af bail-in og an-
vendelse af midlerne i SRF ikke er tilstrækkeligt. Brug af bagstopperen skal tilba-
gebetales af det pågældende lands finansielle sektor. Ovenstående er uddybet i
boks 1.
Det drejer sig aktuelt om de 130 største kreditinstitutter i de deltagende lande, som er under den fælles tilsynsmyndigheds
(ECB) direkte tilsyn, samt andre grænseoverskridende kreditinstitutter. De mindre institutter håndteres som udgangspunkt
nationalt uden brug af SRF.
10
25
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
1573353_0026.png
Boks 1
Etablering af en fælles afviklingsfond (SRF), offentlig brofinansiering og en permanent offentlig bagstopper
Den fælles afviklingsfond (SRF)
Landene i bankunionen skal pr. 1. januar 2016 etablere en fælles sektorfinansieret afviklingsfond (SRF). Det vil
være alle kreditinstitutter i de deltagende lande, som skal indbetale til SRF. Fordelingsnøglen bestemmes af
kreditinstitutternes størrelse og risiko, hvorved de største og mest risikofyldte institutter betaler mest.
SRF kan finansiere eventuelle yderligere omkostninger ved krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter i
ekstraordinære situationer. Hovedreglen er, at der først skal gennemføres nedskrivning af det nødlidende
kreditinstituts aktionærer og kreditorer (bail-in). SRF vil først blive anvendt, såfremt bail-in eller anden
tabsabsorbtion pålagt et nødlidende instituts aktionærer og kreditorer ikke er tilstrækkeligt til at dække tabene.
I perioden 2016-23 opbygges midlerne i SRF til ca. 55 mia. euro og de indbetalte midler i SRF overgår i samme
periode gradvist fra et system af adskilte nationale fonde til én fælles afviklingsfond (afdelingerne mutualiseres).
Offentlig brofinansiering til den fælles afviklingsfond
Offentlig brofinansiering i form af individuelle offentlige kreditlinjer skal sikre, at der altid er mindst 55 mia. euro til
rådighed for SRF til krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter. I takt med at midlerne i SRF bygges op,
reduceres den potentielle brofinansiering. Ved udløbet af overgangsperioden, når midlerne i SRF har nået sit
målniveau, er det således ikke længere hensigten, at der skal være midler til rådighed under kreditlinjerne.
Offentlig brofinansiering til håndtering af nødlidende kreditinstitutter i de deltagende lande skal være en sidste og
midlertidig finansieringskilde, såfremt andre finansieringskilder til rådighed ikke er tilstrækkelige. Disse andre
finansieringskilder trækkes der på i følgende prioriterede rækkefølge (omtalt som et såkaldt ’vandfald’):
-
Nedskrivning af det nødlidende kreditinstituts aktionærer og kreditorer (bail-in), som er hovedreglen i
bankunionen i kraft af forordningen om den fælles afviklingsmekanisme (SRM-forordningen) og i EU i kraft af
EU28-direktivet om genopretning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (BRRD) (og som også er
princippet i de danske bankpakker)
-
-
-
-
Indbetalte bidrag fra kreditinstitutterne (såkaldt ex ante bidrag) i de deltagende lande til SRF. Dvs. de midler,
der allerede er indbetalt og tilgængelige.
Ekstraordinært opkrævede bidrag fra kreditinstitutterne (såkaldt ex post bidrag) i det pågældende
deltagende land, hvor et institut bliver nødlidende – forudsat midlerne kan tilvejebringes tilstrækkeligt hurtigt.
Lån mellem de nationale afdelinger i SRF inden for nærmere fastlagte rammer.
Midler lånt af SRF på markedet af private investorer mv.
En permanent offentlig bagstopper for den fælles afviklingsfond
Senest fra 2024 skal der være etableret en permanent fælles offentlig bagstopper for SRF for både eurolande og
deltagende ikke-eurolande (”fiscal backstop”). Det vil være en afløser for brofinansieringen med individuelle
kreditlinjer, og skal kunne finansiere krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter i de deltagende lande, hvis det
påkrævede omfang af bail-in og anvendelse af midlerne i SRF ikke er tilstrækkeligt.
ECOFIN vedtog i december 2013 en erklæring vedr. brofinansiering og den permanente bagstopper. Erklæringen
understreger, at løsningerne vedr. brofinansiering og den permanente bagstopper skal udformes, så de over tid er
finanspolitisk neutrale. Kreditinstitutterne skal således i alle tilfælde tilbagebetale evt. træk på brofinansieringen eller
den permanente bagstopper, og der vil således ikke skulle være direkte statsfinansielle konsekvenser for de
deltagende lande forbundet med brofinansieringen eller den permanente bagstopper.
ECOFIN’s 2013-erklæring fastslår også, at der skal sikres ligebehandling mellem eurolande og ikke-eurolande, der
måtte vælge at deltage i bankunionen, både mht. brofinansiering i overgangsperioden og den permanente
bagstopper.Eurolande, der ikke selv kan finansiere brofinansiering til deres nationale afdeling i SRF, vil i
overgangsperioden indtil videre have mulighed for at låne fra eurolandenes fælles lånefond (ESM), mens ikke-
eurolande i praksis kan få tilsvarende støtte fra EU’s betalingsbalancefacilitet..
Kilde: Den fælles afviklingsmyndighed (SRB) og mellemstatslig aftale om den fælles afviklingsfond (IGA).
På kort sigt – individuelle kreditlinjer til SRF og bilaterale aftaler herom
26
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
1573353_0027.png
Individuelle kreditlinjer indebærer, at et deltagende lands kreditlinje kun kan
komme i brug, hvis et kreditinstitut eller datterselskab af et udenlandsk
kreditinstitut hjemmehørende i det pågældende deltagende land bliver nødlidende,
og der ikke er nok midler i den pågældende nationale afdeling og de fælles midler i
SRF (dvs. den mutualiserede del af de nationale afdelinger). Aktiveres et
deltagende lands kreditlinje, vil det være kreditinstitutter i det pågældende land,
som skal tilbagebetale de lånte midler.
Bestemmelserne om og procedurer for kreditlinjerne skal i praksis fastlægges i
enslydende bilaterale aftaler mellem hvert deltagende land og den fælles afviklings-
instans (SRB) på grundlag af betingelserne i rammeaftalen.
Der vil være mulighed for landene for at vælge at godkende enkelte anmodninger
fra SRB om træk på landenes kreditlinjer til krisehåndtering af kreditinstitutter, før
der kan ske udbetalinger. Der vil ligeledes være mulighed for landene for at betale
enkelte anmodninger i flere rater, hvor en første rate vil skulle udgøre mindst 50
pct. af den samlede anmodning. Såfremt et land vælger at benytte disse mulighe-
der, vil SRB ikke betale det pågældende land et gebyr (svarende til 0,1 pct. p.a. af
midlerne, som er til rådighed under kreditlinjen) for at stille kreditlinjen til rådig-
hed. Det vil SRB kun gøre til de lande, som ikke vælger at benytte sig af mulighe-
den for national godkendelse og betaling i rater af anmodninger om træk.
Træk på individuelle kreditlinjer vil som udgangspunkt skulle tilbagebetales af SRB
inden for 24 måneder, og senest inden for 36 måneder. Træk på kreditlinjer vil
blive forrentet svarende til det pågældende lands finansieringsomkostning.
De individuelle kreditlinjer vil blive annulleret enten ved udløbet af overgangspe-
rioden i 2023 eller ved etableringen af den permanente bagstopper, såfremt denne
indføres før udløbet af overperioden.
Danmark vil først skulle indgå en bilateral aftale med SRB om at stille en kreditlin-
je til en dansk afdeling i SRF til rådighed i den situation, hvor Danmark vælger at
deltage i bankunionen (se uddybning under statsfinansielle konsekvenser).
På lang sigt – fælles offentlig bagstopper for SRF, evt. brug af eurolandenes ESM
Landene har drøftet en tidligere overgang til den permanente bagstopper, som
skal etableres senest fra 2024. En eventuel fremrykning af den permanente bag-
stopper skal ses som et kompromis mellem på den ene side en gruppe af lande,
som lægger vægt på, at brofinansieringen skal udgøres af nationale kreditlinjer, og
på den anden side en gruppe af lande, som lægger vægt på fælles finansieringsløs-
ninger.
En fremrykning af den permanente bagstopper ventes i givet fald knyttet til nogle
betingelser. Disse betingelser skal sikre, at man nedbringer og udligner risici for, at
de forskellige deltagende lande får behov for at trække på bagstopperen. Det er
endnu uklart, hvilke betingelser der kan blive enighed om, men der kan blive tale
27
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
om betingelser i lighed med forslagene i Kommissionens meddelelse om færdig-
gørelse af bankunionen.
Betingelserne vil således kunne omfatte krav om gennemførelse af relevante direk-
tiver, særligt EU28-direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter
(BRRD) om bail-in, og ratifikation af den mellemstatslige aftale om den fælles
afviklingsfond (IGA), samt yderligere betingelser, fx tiltag vedr. finansiel regule-
ring. Det blev på ECOFIN d. 10. november besluttet, at man under det neder-
landske EU-formandskab i 1. halvår 2016 vil vende tilbage til spørgsmålet om den
permanente offentlige bagstopper i sammenhæng med de øvrige emner relateret
til færdiggørelsen af bankunionen, herunder drøfte en eventuel fremrykning af den
permanente bagstopper og betingelser herfor.
Som permanent bagstopper overvejes særligt for eurolandene brug af deres fælles
lånefacilitet, ESM, til at yde kreditlinjer direkte til SRF, dvs. udenom det pågæl-
dende euroland med et finansieringsbehov. Anvendelse af ESM som den perma-
nente bagstopper vil medføre behov for ændring af ESM-traktaten.
Ligebehandling, der sikrer deltagende ikke-eurolande samme grad af dækning som
eurolandene, på linje med erklæringen fra ECOFIN 10. december 2013, vil i givet
fald kræve supplerende ordninger, idet ikke-eurolandene ikke deltager i ESM.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget om en fælles indskydergaranti.
Europa-Parlamentets nærmere holdning til forslaget kendes endnu ikke.
I det omfang Kommissionens meddelelse om færdiggørelse af bankunionen giver
anledning til konkrete lovgivningsforslag, vil Europa-Parlamentet spille sin norma-
le rolle som medlovgiver på det finansielle område.
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig vedr. sagen om brofinansiering eller den
permanente bagstopper.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Kommissionen finder, at udøvelse af tilsyn, afvikling og indskydergaranti bør ske
på samme niveau, således at en indskydergaranti også bør være fælles med et fæl-
les tilsyn og afvikling. Ellers kan det ifølge Kommissionen resultere i suboptimale
situationer ved håndtering af nødlidende kreditinstitutter.
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Den danske garantiordning for indskydere og investorer (Garantiformuen) er i
dag reguleret i lov om en indskyder- og investorgarantiordning. Garantiformuens
formål er bl.a. at yde dækning til indskydere og investorer i de tilsluttede institutter
i tilfælde af disse institutters rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Hvis Dan-
28
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
mark tiltræder bankunionen vil det for så vidt angår EDIS være nødvendigt at
ændre loven og den tilhørende bekendtgørelse.
Tiltag vedr. EU28 i opfølgning på meddelelsen om færdiggørelse af bankunionen
vil forventeligt have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Sagen om brofinansiering har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Statsfinansielle konsekvenser
EDIS og de administrative opgaver som vil være forbundet hermed for SRB vil
være fuldt finansieret af kreditinstitutter i de deltagende lande. En fælles indsky-
dergaranti i bankunionen har således ingen direkte statsfinansielle konsekvenser.
En fælles indskydergaranti kan, afhængig af sin udformning og gennemførelse,
have indirekte positive statsfinansielle konsekvenser i de deltagende lande og i EU
som helhed, idet den kan understøtte en højere grad af finansiel stabilitet.
Meddelelsen om færdiggørelsen af bankunionen har ikke i sig selv statsfinansielle
konsekvenser. Tiltag i opfølgning på meddelelsen kan have direkte og indirekte
statsfinansielle konsekvenser.
Sagen om brofinansiering har aktuelt ingen statsfinansielle konsekvenser, idet
Danmark ikke deltager i bankunionen på nuværende tidspunkt. Vælger Danmark
at deltage i bankunionen fra et tidspunkt i løbet af i overgangsperioden 2016-23,
vil Danmark skulle etablere en kreditlinje til Danmarks nationale afdeling i SRF.
Størrelsen heraf vil skulle svare til det samlede bidrag fra de danske institutter til
SRF. I takt med at midlerne i SRF bygges op, reduceres midlerne til rådighed un-
der kreditlinjen.
I medfør af BRRD skal alle EU-lande etablere en national sektorfinansieret afvik-
lingsformue, der for Danmarks vedkommende vil udgøre i størrelsesordenen 8-9
mia. kr. Hvis Danmark deltager i bankunionen, vil bidraget fra de danske institut-
ter til SRF formentlig være i samme størrelsesorden. Bidragene til den fælles afvik-
lingsfond vil træde i stedet for bidragene til den nationale afviklingsfond. Brofi-
nansieringen vil i givet fald skulle være finanspolitisk neutral over tid.
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Formålet med fælles indskydergaranti er bl.a. at bidrage til en højere grad af finan-
siel stabilitet, og den fælles indskydergaranti kan i givet fald have positive sam-
fundsøkonomiske konsekvenser.
De samfundsøkonomiske konsekvenser for de enkelte deltagende lande vil bl.a.
afhænge af, om der er væsentlige forskelle i risici for træk på den fælles indskyder-
garanti på tværs af lande.
Forslaget om en fælles indskydergaranti har ingen erhvervsøkonomiske konse-
29
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
kvenser i den situation, at Danmark ikke deltager i den fælles indskydergaranti.
Tiltag i opfølgning på meddelelsen om færdiggørelsen af bankunionen kan have
samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Disse konsekvenser vil skulle
vurderes nærmere, når konkrete forslag måtte blive fremsat.
Brofinansiering til SRF fra de deltagende lande må forventes at have positive sam-
fundsøkonomiske konsekvenser for Danmark, uanset om Danmark deltager i
bankunionen eller ej, da den må forventes at bidrage til finansiel og økonomisk
stabilitet. Brofinansiering har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser i
Danmark, uanset om Danmark deltager i bankunionen eller ej.
9. Høringer
Sagen har ikke været i ekstern høring.
10. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Landenes nærmere holdning til forslaget om en fælles indskydergaranti kendes
endnu ikke. Landene vurderes umiddelbart at have forskellige holdninger til en
fælles indskydergaranti i bankunionen.
Landene har på ECOFIN den 6. oktober og 10. november 2015 konkluderet, at
brofinansiering til SRF fra 1. januar 2016 skal have form af individuelle kreditlin-
jer. Flere lande lægger som led heri vægt på tidligere indførelse af den permanente
bagstopper. Andre lande lægger vægt på individuelle løsninger, når det gælder
brofinansiering og som udgangspunkt en fastholdelse af den oprindelige tidsplan
for den permanente bagstopper, dvs. indførelse i 2024. Det er muligt, at landene
vil kunne opnå enighed om en betinget overgang fra individuelle kreditlinjer til
den permanente bagstopper på et tidspunkt før 2024.
11. Regeringens generelle holdning
Forslag om en fælles indskydergaranti i bankunionen mv.
Regeringen vil tage nærmere stilling til forslaget om en fælles indskydergaranti, når
man har haft lejlighed til at vurdere forslaget nærmere.
Regeringen finder, at forslaget om en fælles indskydergaranti i bankunionen først
bør diskuteres, når allerede aftalte dele vedr. bankunionen er gennemført, særligt
skal direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD) og direk-
tivet om nationale indskydergarantiordninger (DGS-direktivet) først gennemføres
i landene. Det er således vigtigt ikke at fjerne fokus fra gennemførelsen af disse
allerede aftalte initiativer.
Regeringen finder det centralt, som Kommissionens forslag også lægger op til, at
en fælles indskydergaranti bliver finansieret af kreditinstitutterne i de deltagende
lande. Dette er på linje med principperne for den fælles afviklingsmekanisme, bro-
finansieringen og den permanente bagstopper.
30
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
Regeringen lægger vægt på, som Kommissionen også foreslår, at ikke-eurolande
som deltager i bankunionen også har mulighed for at deltage i en fælles indskyder-
garanti på lige vilkår med eurolande. En fælles indskydergaranti bør sikre ligebe-
handling af eurolande og ikke-eurolande, ligesom det er opnået i de øvrige ele-
menter i bankunionens nuværende konstruktion.
Regeringen vil tage nærmere stilling til meddelelsen om færdiggørelsen af bank-
unionen. Regeringen vil tage stilling til konkrete initiativer i opfølgning på medde-
lelsen, når de måtte blive fremsat. Der er i lyset af erfaringerne fra krisen gennem-
ført en lang række stramninger af den finansielle regulering de senere år. Yderlige-
re initiativer bør have et klart rationale og give merværdi sammenlignet med de
initiativer, som allerede er taget i lyset af krisen. Regeringen kan i det lys generelt
støtte videre drøftelser af, hvilke tiltag som er hensigtsmæssige og nødvendige for
at færdiggøre bankunionen, udover de allerede besluttede elementer, med det
formål at understøtte bankunionens virke.
Brofinansiering og den permanente offentlige bagstopper
Danmark vil først skulle stille offentlig midlertidig brofinansiering til rådighed i
bankunionen, såfremt Danmark vælger at deltage.
Fra dansk side har man arbejdet intenst for at sikre, at ikke-eurolande har mulig-
hed for at deltage i bankunionen på lignende vilkår som eurolande i de forskellige
elementer i bankunionen. Fra dansk side arbejdes nu på også at sikre ligebehand-
ling, når det gælder offentlig brofinansiering i overgangsperioden og den perma-
nente offentlige bagstopper.
Regeringen støtter en løsning i overgangsperioden fra 1. januar 2016 med indivi-
duelle formelle kreditlinjer fra hvert deltagende land til deres respektive nationale
afdelinger i den fælles afviklingsfond (SRF). En løsning med individuelle kreditlin-
jer fra de enkelte deltagende lande sikrer således også ligebehandling mellem euro-
lande og deltagende ikke-eurolande.
Regeringen kan ift. den permanente bagstopper acceptere et eventuelt kompro-
mis, der indebærer en betinget overgang til den permanente bagstopper før 2024,
og kan acceptere en ESM-løsning for eurolandene. Der lægges i den forbindelse
vægt på, at der findes en supplerende løsning for ikke-eurolande, der sikrer lige-
behandling i overensstemmelse med tidligere erklæring fra ECOFIN.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Kommissionens forslag om en fælles indskydergaranti og meddelelse om færdig-
gørelse af bankunionen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-
valg. Regeringen vil udarbejde grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaud-
valg om forslaget til den fælles indskydergaranti.
31
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
Samlenotater om sagen om brofinansiering og permanent bagstopper er tidligere
forelagt Folketingets Europaudvalg, senest forud for ECOFIN d. 10. november
2015.
32
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
Dagsordenspunkt 3:
(bankunion) mv.
1. Resume
Implementering af det styrkede banksamarbejde
Der ventes på ECOFIN d. 8. december 2015 igen orienteret om status for det styrkede bank-
samarbejde (bankunionen), herunder status for deltagende landes ratifikation af den mellemstats-
lige aftale om den fælles afviklingsfond (IGA). Der ventes også igen en status for national im-
plementering af EU28-direktivet om genopretning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter
(BRRD) og direktivet om nationale indskydergarantiordninger (DGS). Kommissionen vil for-
mentlig på ny opfordre landene til yderligere fremskridt i implementeringen, hvor dette endnu
udestår. Der var senest på ECOFIN d. 10. november en lignende status.
Der henvises til tidligere samlenotater vedr. status for bankunionen, forelagt Folketingets Euro-
paudvalg, senest forelagt forud for ECOFIN d. 10. november 2015. Der henvises endvidere til
separat dagsordenspunkt om færdiggørelse af bankunionen for øvrige tiltag vedr. bankunionen.
2. og 3. Baggrund og indhold
Bankunionens fælles tilsynsmekanisme (Single Supervisory Mechanism – SSM)
under Den Europæiske Centralbank (ECB) blev aktiveret d. 4. november 2014.
Den fælles afviklingsmekanisme (Single Resolution Mechanism – SRM) er fuldt
funktionsdygtig 1. januar 2016.
Etableringen af den fælles afviklingsfond (Single Resolution Fund) forudsætter
national ratifikation af den mellemstatslige aftale (Intergovernmental Agreement –
IGA) i de lande, der deltager i bankunionen. IGA’en fastlægger rammen for delta-
gerlandenes indbetalinger af deres respektive bankers bidrag til de nationale afde-
linger i den fælles afviklingsfond. Frist for ratificering er 30. november 2015. For
at den fælles afviklingsfond kan træde i kraft den 1. januar 2016 skal aftalen forin-
den være ratificeret af deltagende lande med tilsammen 90 pct. af deltagende lan-
des stemmer i Rådet. Primo november havde ni af de deltagende lande ratificeret
aftalen (svarende til ca. 59 pct. af deltagerlandenes stemmer i Rådet).
Den fælles afviklingsmekanisme bygger på regelsættet fra direktivet om genopret-
ning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (Bank Recovery and Resolution
Directive – BRRD), som gælder for hele EU28. Fristen for national implemente-
ring af BRRD var 1. januar 2015. Primo november havde størstedelen af EU-
landene implementeret BRRD, mens implementeringen dog i nogle lande fortsat
udestår. Kommissionen har således indledt traktatkrænkelsessager for EU-
domstolen imod Tjekkiet, Luxembourg, Polen, Rumænien og Sverige som konse-
kvens af, at de endnu ikke har gennemført BRRD.
Kun knap halvdelen af landene havde primo november implementeret direktivet
om nationale indskydergarantiordninger (Deposit Guarantee Schemes – DGS).
Fristen var primo juli 2015. Kommissionen har sendt åbningsskrivelser til de lan-
de, som endnu ikke har implementeret DGS-direktivet.
BRRD, DGS og IGA-ratificering er aktuelt genstand for lovgivningsprocesser i
33
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
flere lande og billedet af implementeringen kan ændre sig på kortere sigt. Bilag 1
giver et overblik over aktuel status for gennemførelse af BRRD, DGS og IGA.
Den nye lovgivning, som implementerer BRRD og DGS i Danmark, er trådt i
kraft den 1. juni 2015.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Orienteringen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle konsekvenser.
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konse-
kvenser.
9. Høringer
Sagen har ikke været i ekstern høring.
10. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige lande ventes at tage orienteringen til efterretning.
11. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side vil man tage orienteringen til efterretning.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der blev senest givet en status for gennemførelsen af bankunionen i forbindelse
med forelæggelsen af ECOFIN d. 10. november 2015.
34
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
1573353_0035.png
Bilag 1: Status for ratificering af IGA og gennemførelse af BRRD og DGS
Tabel 1
Status for ratificering af IGA og gennemførelse af BRRD og DGS, pr. 9. november 2015
Land
Østrig
Belgien
Cypern
Estland
Finland
Frankrig
Tyskland
Grækenland
Irland
Italien
Letland
Litauen
Luxembourg
Malta
Nederlandene
Portugal
Slovakiet
Slovenien
Spanien
Bulgarien
Kroatien
Tjekkiet
Danmark
Ungarn
Polen
Rumænien
Sverige
Ikke underskriver af
IGA og skal ikke ratifi-
cere
Ikke underskriver af
IGA og skal ikke ratifi-
cere
Ultimo november 2015
IGA
Pågående
Pågående
Ratificeret
Pågående
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Pågående
Pågående
Pågående
Ratificeret
Pågående
Pågående
Pågående
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Pågående
Ratificeret
Pågående
-
Pågående
-
-
-
-
BRRD
Gennemført
Gennemført*
Gennemført*
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført*
Gennemført
Gennemført*
Pågående
Gennemført
Gennemført*
Gennemført
Gennemført
Gennemført*
Gennemført*
Gennemført
Gennemført
Pågående
Gennemført
Gennemført
Pågående
Pågående
Pågående
DGS
Gennemført
Pågående
Pågående
Pågående
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Pågående
Pågående
Pågående
Gennemført
Pågående
Pågående
Pågående
Pågående
Gennemført
Gennemført
Pågående
Pågående
Gennemført
Gennemført
Pågående
Gennemført
Gennemført
Pågående
Pågående
Pågående
UK
Frist
Gennemført
1. januar 2015
Gennemført
Primo juli 2015
Anm.: IGA: Mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond. BRRD: Direktivet om genopretning og afvikling af
kreditinstitutter. DGS: Direktivet om nationale indskydergarantiordninger. BRRD og DGS og IGA-
ratificering er aktuelt genstand for lovgivningsprocesser i flere lande og billedet af implementeringen kan
ændre sig på kortere sigt. * Lande hvor BRRD er delvist gennemført, og hvor fuld gennemførelse ifølge
Kommissionen forventes inden årets udgang.
Kilde: Kommissionen, bl.a. pressemeddelelse:
http://europa.eu/rapid/press-release_IP-15-
827_en.htm?locale=en.
35
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
Dagsordenspunkt 4:
1. Resume
Afgift på finansielle transaktioner (FTT)
ECOFIN ventes d. 8. december 2015 at have en ny statusdrøftelse i sagen om et forstærket
samarbejde om en afgift på finansielle transaktioner (FTT). Siden forslagets fremsættelse har der
været forhandlinger på politisk og teknisk niveau. ECOFIN har senest drøftet sagen i november
og december 2014. Det er fortsat uklart, hvilken form for FTT der evt. vil kunne opnås endelig
enighed om blandt de deltagende lande.
Der henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget til forstærket samarbejde oversendt til Fol-
ketingets Europaudvalg i april 2013. Der henvises desuden til samlenotat om det forstærkede
samarbejde forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN d. 6. maj 2014, d. 7.
november 2014 og d. 9. december 2014.
2. og 3. Baggrund og indhold
EU-kommissionen fremsatte sit forslag til direktiv om beskatning af finansielle
transaktioner (Financial Transaction Tax – FTT) d. 14. februar 2013 som led i et
såkaldt forstærket samarbejde herom. Forslaget blev fremsat i opfølgning på, at 11
lande – Tyskland, Frankrig, Belgien, Portugal, Østrig, Grækenland, Slovenien,
Italien, Spanien, Estland og Slovakiet – anmodede Kommissionen om at kunne
indlede et forstærket samarbejde om en FTT. ECOFIN vedtog d. 22. januar 2013
en bemyndigelse af det forstærkede samarbejde efter forslag fra Kommissionen,
idet ECOFIN vurderede, at kriterierne for forstærket samarbejde var opfyldt.
Samtidigt med vedtagelse af bemyndigelsen af det forstærkede samarbejde vedtog
flere lande erklæringer. Danmark, Sverige, Polen, Rumænien, Bulgarien og Ungarn
(som alle står uden for det forstærkede samarbejde) indgik i en fælles erklæring.
Erklæringen udtrykker støtte til bemyndigelsen af det forstærkede samarbejde og
en forventning om, at der i arbejdet med Kommissionens forslag til en FTT tages
højde for ikke-deltagende landes interesser. UK afstod fra at stemme om bemyn-
digelsen og fremsatte i den forbindelse ligeledes en erklæring, hvori det bl.a. un-
derstregedes, at en FTT skal respektere det indre marked samt EU-retten og ikke-
deltagerlandes beskatningskompetencer.
Kommissionens forslag til FTT som led i det forstærkede samarbejde forhandles
på politisk og teknisk niveau i Rådet, hvor alle 28 EU-lande, heriblandt Danmark,
deltager i drøftelserne. Kun deltagende lande har stemmeret om forslaget.
Kommissionens forslag til FTT som led i det forstærkede samarbejde har et bredt
anvendelsesområde og omfatter transaktioner med generelt alle værdipapirer og
andre finansielle instrumenter. Det gælder fx transaktioner med aktier, obligatio-
ner, investeringsbeviser og derivater, fx optioner, forwards, futures og swaps.
Ifølge forslaget skal afgiften som hovedregel pålægges finansielle transaktioner,
hvor mindst en af deltagerne i transaktionen er en finansiel institution mv., der
ifølge forslaget anses for etableret i et land, der deltager i det forstærkede samar-
bejde om FTT’en.
36
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
1573353_0037.png
Forslaget fastlægger regler (beskatningsprincipper) for, hvornår en finansiel insti-
tution mv., som er part i en finansiel transaktion, iht. forslaget skal betragtes som
etableret i et deltagende land og derfor skal betale FTT. Kommissionens forslag
fastlægger to beskatningsprincipper (hvoraf blot et enkelt skal være opfyldt), som
bestemmer om en transaktion beskattes og i givet fald hvilket deltagende land,
som kan beskatte transaktionen. Disse principper er:
Et bredt etableringsprincip (modpartsprincippet), som indebærer, at der skal
betales FTT til et deltagerland, når der handles med (eller mellem) finansiel-
le institutioner mv. fra det pågældende deltagende land. Dette princip ligger
til grund for både det oprindelige EU27-forslag og forslaget som led i det
forstærkede samarbejde.
11
Et udstedelsesprincip, som indebærer, at der skal betales FTT til et deltager-
land, hvis der handles et værdipapir udstedt i det pågældende deltagende
land mellem parter, som er etableret uden for de deltagende lande. Dette
princip er nyt ift. EU27-forslaget.
12
Etableringsprincippet har ifølge Kommissionens forslag prioritet over udstedel-
sesprincippet, dvs. det vurderes først om en finansiel institution, som indgår i en
transaktion, opfylder betingelserne for beskatning efter etableringsprincippet og –
for finansielle institutioner uden for de deltagende lande – evt. derefter udstedel-
sesprincippet. Rækkefølgen i hvilken beskatningsprincipperne vurderes har betyd-
ning for, hvilket deltagende land, som opnår provenuet ved beskatningen af en
finansiel transaktion.
13
Kommissionen foreslår en minimumsharmonisering af afgiften, hvilket indebærer,
at medlemslandene selv kan fastsætte det nationale afgiftsniveau højere end et
minimumsniveau. Minimumssatsen er 0,1 pct. af handelsværdien for alle finansiel-
le transaktioner bortset fra handel med derivater, hvor minimumssatsen er 0,01
pct. af værdien af de underliggende aktiver. Afgiften skal afregnes af de finansielle
institutioner mv.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 i Traktaten om den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF). Forslaget skal vedtages med enstemmighed
blandt de deltagende lande i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.
ECOFIN d. 8. december 2015
ECOFIN d. 8. december 2015 ventes at have en drøftelse af sagen om det for-
Etableringsprincippet i den af Kommissionen foreslåede form betyder bl.a., at danske finansielle institutioner iht. forsla-
get vil blive anset som etableret i et deltagende land i det omfang, de handler med finansielle institutioner i deltagende lande
– uafhængigt af hvilke værdipapirer der handles. Dvs. en dansk bank, der handler en dansk aktie med en tysk bank, vil
ifølge forslaget blive anset for etableret i Tyskland og dermed blive afgiftspligtig til Tyskland.
12
Udstedelsesprincippet betyder i den af Kommissionen foreslåede form fx, at danske banker ville skulle betale FTT til et
deltagende land, hvis de handler med et værdipapir udstedt i et deltagende land, fx til Tyskland hvis der handles med en
aktie udstedt af et selskab i Tyskland.
13
Hvis fx en tysk bank handler en aktie udstedt i Italien med en fransk bank, vil forrang af etableringsprincippet fremfor
udstedelsesprincippet betyde, at det vil være Tyskland og Frankrig som er berettiget til at beskatte transaktionen og opnå et
provenu, idet bankerne er hjemmehørende i hhv. Tyskland og Frankrig (jf. etableringsprincippet). Såfremt udstedelsesprin-
cippet har forrang for etableringsprincippet, vil det være Italien, som er berettiget til at beskatte transaktionen og opnå et
provenu, idet aktien er udstedt i Italien (jf. udstedelsesprincippet).
11
37
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
stærkede samarbejde. De deltagende lande fremsatte i januar 2015 en fælles erklæ-
ring, som bl.a. siger, at de deltagende lande er enige om at arbejde for en afgift
med en bred skattebase og en lav skattesats. Afgiften ønskedes implementeret
med virkning fra 1. januar 2016.
En tidligere fælles erklæring fra maj 2014 sagde, at deltagerlandene ville gennem-
føre en FTT trinvist med en mere afgrænset skattebase i første skridt. Det første
trin skulle ifølge erklæringen omfatte aktier og nogle derivater med virkning fra 1.
januar 2016.
Det er fortsat uklart, hvilken form for FTT, de deltagende lande evt. vil kunne
opnå endelig enighed om, herunder hvilke beskatningsprincipper afgiften skal
bygge på, og hvordan afgiften i sidste ende skal opkræves. Der udestår ligeledes
enighed om, hvordan det opkrævede provenu fra afgiften skal fordeles mellem de
deltagende lande.
Desuden diskuteres tekniske, juridiske og økonomiske aspekter, herunder i relati-
on til administrative og økonomiske konsekvenser af forslaget for medlemslande,
der ikke deltager i det forstærkede samarbejde.
Der er endnu ikke fremlagt et samlet kompromisforslag og der ventes ikke frem-
lagt et samlet kompromisforslag forud for det kommende ECOFIN. En imple-
mentering af afgiften med virkning fra 1. januar 2016 synes derfor ikke realistisk.
Overordnet er det fortsat uklart, om de deltagende lande kan og vil finde svar på
de tekniske, juridiske og økonomiske udfordringer, som er forbundet med en
FTT.
Vurdering fra Rådets juridiske tjeneste (RJT)
Etableringsprincippet betyder i den af Kommissionen foreslåede form fx, at fi-
nansielle institutioner udenfor de deltagende lande iht. forslaget vil blive anset
som etableret i et deltagende land, hvis de handler med finansielle institutioner
mv. i det pågældende deltagende land – uafhængigt af hvilke værdipapirer der
handles, og derfor skal betale afgiften til dette deltagende land, når der handles.
EU’s Ministerråds juridiske tjeneste (RJT) har i september 2013 vurderet dette
etableringsprincip. RJT’s vurdering er, at denne form for etableringsprincip ikke er
i overensstemmelse med gældende international ret og EU-retten, herunder ram-
merne for det forstærkede samarbejde som fastlagt i EU-traktaten.
RJT vurderer, at denne form for etableringsprincip ikke respekterer ikke-
deltagende medlemslandes beskatningskompetencer samt diskriminerer og vil
kunne føre til konkurrenceforvridning til skade for ikke-deltagende lande. RJT
vurderer desuden, at denne form for etableringsprincip rejser spørgsmål vedr.
EU-traktatens principper om kapitalens fri bevægelighed, som er et grundlæggen-
de princip for EU’s indre marked. RJT vurderer på den baggrund, at afgiften ikke
kan indføres baseret på denne form for etableringsprincip. EU-kommissionens
juridiske tjeneste er uenig i den konklusion.
38
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal høres om forslaget til forstærket samarbejde, jf. TEUF
artikel 113. Parlamentet udtalte sig i juni 2013 om sagen. Parlamentet støttede det
forstærkede samarbejde om en FTT. Parlamentet støttede en FTT med en bred
skattebase, men lavere satser for pensionsfonde samt for handel med statsobliga-
tioner end foreslået af Kommissionen. Parlamentet støttede en styrkelse af etable-
ringsprincippet samt en styrkelse af regler mod unddragelse af afgiften.
5. Nærhedsprincippet
Danmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde, hvorfor nærhedsprincippet
ikke her er direkte relevant for Danmark.
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Danmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde. Forslaget vil således ikke
skulle gennemføres i Danmark. Danmark har ingen tilsvarende lovgivning. En
vedtagelse af forslaget i den foreliggende form vurderes ikke at ville kræve æn-
dringer af gældende dansk lovgivning.
7. Statsfinansielle konsekvenser
Da Danmark ikke vil deltage i det forstærkede samarbejde, vil direktivforslaget
ikke direkte indebære et merprovenu for staten. Der vil derimod være omkostnin-
ger for staten ved, at lande som ikke deltager, ifølge forslaget skal være behjælpeli-
ge med at indhente oplysninger samt hjælpe med at inddrive afgiften fra danske
finansielle institutioner mv. til deltagerlandene (ud fra principperne om admini-
strativt samarbejde på skatteområdet i EU).
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Selvom Danmark ikke deltager i det forstærkede samarbejde vil forslaget givetvist
have samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser for Danmark via en
påvirkning af de finansielle markeder, herunder via mindre likvide og effektive
markeder. Derigennem vil en FTT kunne belaste husholdninger og virksomheder
i Danmark, herunder i form af højere finansieringsomkostninger på gæld, som
indebærer handel med værdipapirer. Ifølge Kommissionens forslag vil danske
finansielle institutioner skulle betale FTT til deltagende lande, når de handler med
finansielle institutioner i deltagende lande (jf. etableringsprincippet), eller handler
med finansielle instrumenter udstedt i deltagende lande (jf. udstededsesprincip-
pet). Der vil dog alt andet lige være færre finansielle transaktioner som beskattes,
når Danmark ikke deltager i det forstærkede samarbejde.
En FTT i de deltagende lande vil på den anden side kunne medføre udflytning af
finansiel aktivitet til ikke-deltagende EU-lande, herunder Danmark.
Samlet er den umiddelbare vurdering, at en FTT i de deltagende lande på længere
sigt kan indebære et mindre afledt fald i BNP-vækst og beskæftigelse i Danmark.
Størrelsen heraf er usikker.
39
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
For deltagende lande vil en FTT også kunne indebære et fald i BNP-vækst og
beskæftigelse. De negative konsekvenser af en FTT må alt andet lige forventes at
være større for deltagende lande end for ikke-deltagende lande.
9. Høringer
Der henvises til resumé af høringssvarene om forslaget til forstærket samarbejde,
som fremgår af grund- og nærhedsnotat sendt til Folketingets Europaudvalg i
april 2013.
10. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke enighed mellem de deltagende lande om det konkrete indhold af for-
slaget. Ikke-deltagende lande er generelt optaget af, hvordan en FTT i det forstær-
kede samarbejde vil påvirke ikke-deltagende lande, herunder via afgiftens beskat-
ningsprincipper, jf. erklæringerne fremsat ifm. bemyndigelsen af det forstærkede
samarbejde. Det er fortsat uklart, hvornår og hvad der vil kunne opnås endelig
enighed om. Særlige udeståender som fortsat diskuteres, er de beskatningsprincip-
per, som afgiften skal bygge på, samt afgiftens præcise anvendelsesområde. Det
drøftes i den forbindelse, hvordan og om en FTT kan udformes, så den mindsker
sin effekt på realøkonomien.
11. Regeringens generelle holdning
Regeringen ønsker ikke at indføre en afgift på finansielle transaktioner, og ønsker
ikke at deltage i det forstærkede samarbejde herom.
En afgift på finansielle transaktioner indebærer nogle udfordringer i forhold til
risikoen for mindsket likviditet og effektivitet af de finansielle markeder, og vil
som udgangspunkt belaste husholdninger og virksomheder i form af højere finan-
sieringsomkostninger. En afgift på finansielle transaktioner blandt en gruppe af
lande indebærer en risiko for udflytning og forvridninger af finansiel aktivitet til
skade for realøkonomien.
Regeringen lægger vægt på, at der tages højde for ikke-deltagende EU-landes inte-
resser i arbejdet med en afgift på finansielle transaktioner.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Samlenotat i sagen om det forstærkede samarbejde er forelagt Folketingets Euro-
paudvalg forud for ECOFIN d. 6. maj 2014, forud for ECOFIN d. 7. november
2014 og forud for ECOFIN d. 9. december 2014. Der henvises i øvrigt til grund-
og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forstærket samarbejde oversendt
til Folketingets Europaudvalg i april 2013.
40
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
Dagsordenspunkt 5:
KOM(2011) 121
1. Resume
Fælles konsolideret selskabsskattebase
På ECOFIN ventes en drøftelse af håndteringen af forslaget om en fælles konsolideret selskabs-
skattebase (Common Consolidated Corporate Tax Base, CCCTB). Kommissionen har annon-
ceret, at den vil trække det eksisterende CCCTB-forslag fra 2011 (hvor forhandlingerne reelt er
strandet) tilbage, og at der i stedet anvendes en trinvis tilgang for at sikre fremdrift. Der vil der-
for i begyndelsen af 2016 blive fremsat et forslag om et såkaldt anti-BEPS direktiv (Base Ero-
sion and Profit Shifting). Senere i 2016 fremsættes et nyt direktivforslag til en fælles selskabs-
skattebase, der lægger op til en trinvis udvikling af en fælles selskabsskattebase.
2. og 3. Baggrund og indhold
Kommissionen fremsatte den 16. marts 2011 et direktivforslag om en fælles kon-
solideret selskabsskattebase (Common Consolidated Corporate Tax Base,
CCCTB). Forslaget medfører, at koncerner (eller grupper af selskaber), der har
aktivitet i flere EU-lande, kan vælge at opgøre en samlet skattepligtig indkomst
efter ét sæt fælles EU-regler. Indkomsten skal herefter fordeles til beskatning mel-
lem de berørte EU-lande efter en fordelingsnøgle. Hvert land beskatter den del af
indkomsten, som henføres til det pågældende land, med sine egne selskabsskatte-
satser. Det er således kun metoden til beregning af den skattepligtige indkomst
(skattebasen), der er fælles.
I juni 2015 fremlagde Kommissionen en handlingsplan for en mere fair og effek-
tiv selskabsbeskatning. Handlingsplanen indeholder mulige tiltag for det videre
arbejde i EU med bekæmpelse af skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlæg-
ning. Heri bebudes en ny tilgang i forhold til forslaget om en fælles konsolideret
selskabsskattebase, blandt andet baseret på en konstateret manglende fremdrift i
forhandlingerne om forslaget fra 2011. Der er lagt op til, at direktivforslaget fra
2011 trækkes tilbage, og at der i stedet anvendes en trinvis tilgang til udviklingen
af en fælles selskabsskattebase.
Det er således planen, at der i begyndelsen af 2016 fremsættes et såkaldt ”anti-
BEPS direktiv” (Base Erosion and Profit Shifting). I dette direktivforslag skal
indgå de elementer af det eksisterende CCCTB-forslag fra 2011, der har betydning
for udhuling af skattebasen og flytning af overskud. Disse elementer har der også
været arbejdet med i forbindelse med OECDs BEPS projekt. Det præcise indhold
er ikke kendt på nuværende tidspunkt. Det forventes, at der vil blive tale om et
forslag om minimumsstandarder, hvorved medlemsstaterne kan have mere re-
striktive regler end anti-BEPS direktivet. Direktivet kan blandt andet komme til at
indeholde regler om definitionen af et fast driftssted og tiltag til at hindre kunstig
omgåelse heraf. Et fast driftssted er en filial m.v. af en udenlandsk virksomhed,
som kan beskattes i det land, hvor filialen er placeret. Direktivet kan også inde-
holde regler om begrænsning af koncerners rentefradrag, der skal hindre, at kon-
cernerne placerer renteudgifter i lande med selskabsbeskatning, mens egenkapita-
41
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
len placeres i lavskattelande. Desuden kan forslaget indeholde fastlæggelsen af en
generel omgåelsesklausul til at undgå misbrug. Endelig kan direktivforslaget inde-
holde regler for beskatning af udenlandske datterselskaber (Controlled Foreign
Company - CFC-regler), dvs. regler, hvorefter moderselskaber beskattes af ind-
komsten i lavt beskattede datterselskaber for at forhindre udflytningen af ind-
komstskabende aktiver (fx finansielle eller immaterielle aktiver) til lavskattelande.
Det er derefter hensigten, at der senere i 2016 fremsættes et nyt forslag til en fæl-
les selskabsskattebase (Common Corporate Tax Base, CCTB). Dette forslag vil
som udgangspunkt bygge på de øvrige tilbageværende elementer i forslaget fra
2011 om selskabsskattegrundlaget, idet det samtidig er tanken at inddrage nye
elementer, som fx regler til fremme af forskning og udvikling. Anvendelsen af
direktivet skal være obligatorisk for multinationale koncerner, modsat det eksiste-
rende direktiv, hvor det er frivilligt for alle koncerner. Endvidere foreslås det, at
de enkelte elementer skal vedtages trinvis. I første omgang skal der opnås enighed
om en fælles selskabsskattebase og en midlertidig overgangsordning for overførsel
af selskabers skattemæssige underskud på tværs af grænserne, således at et kon-
cernselskabs skattemæssige underskud i et land kan fraregnes i det skattemæssige
overskud for et andet selskab inden for samme koncern i et andet EU-land. I den
midlertidige ordning vil de enkelte selskaber således opgøre indkomsten separat i
modsætning til eksisterende forslag, hvor indkomsten opgøres samlet. Dette med-
fører, at der fortsat skal være regler om priser og vilkår for koncerninterne trans-
aktioner på tværs af grænser (transfer pricing). Den præcise udformning af over-
gangsmodellen er på nuværende tidspunkt ukendt. Der kan så senere vedtages nye
dele af direktivforslaget med øvrige elementer, herunder konsolidering og forde-
lingsnøglen til fordeling af den skattepligtige indkomst på selskabets lande.
På ECOFIN den 8. december 2015 ventes en drøftelse af den af formandskabet
skitserede fremgangsmåde i forhold til håndtering af et forslag om en fælles sel-
skabsskattebase.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet vil – når Kommissionen har fremsat det/de bebudede direk-
tivforslag – skulle høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF artikel 115.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant pt.
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
En vurdering heraf vil bero på det nærmere indhold af det/de bebudede direktiv-
forslag.
42
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
7. Statsfinansielle konsekvenser
En vurdering heraf vil bero på det nærmere indhold af det/de bebudede direktiv-
forslag.
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
En vurdering heraf vil bero på det nærmere indhold af det/de bebudede direktivfor-
slag.
9. Høringer
Ikke relevant pt.
10. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene ventes generelt at støtte fremgangsmåden, hvor der først fremlægges
et anti-BEPS-direktiv, herunder Frankrig, Italien og Tyskland, der tidligere har
fremsat ønske om et sådant direktiv, der anses for at være den bedste model for
EU’s gennemførelse af tiltag til bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning. Det
ventes imidlertid, at en række lande vil foretrække national lovgivning frem for
EU-lovgivning på visse af elementerne. Det må forventes fortsat at være vanske-
ligt efterfølgende at opnå enighed om udviklingen af en egentlig fælles selskabs-
skattebase.
11. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er som udgangspunkt positiv over for tiltag, der sikrer en fair og effek-
tiv selskabsbeskatning og kan støtte en pragmatisk tilgang, hvorefter der i første
omgang fremsættes et såkaldt anti-BEPS direktiv.
Regeringen vil afhængig af det nærmere indhold kunne støtte et anti-BEPS direk-
tiv, der indeholder elementer fra resultatet af arbejdet i OECD med Base Erosion
and Profit Shifting. Danmark har som OECD-medlem bakket op om dette arbej-
de.
For så vidt angår den fælles selskabsskattebase (CCTB) vil regeringens holdning
bero på det konkrete forslag fra Kommissionen. Der er en risiko for, at forslaget
ligesom det eksisterende CCCTB-forslag vil kunne have negative provenumæssige
konsekvenser, hvis den fælles skattebase (selskabernes skattepligtige indkomst)
bliver smallere end den - sammenlignet med andre EU-lande - relativt brede dan-
ske selskabsskattebase.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Den aktuelle sag har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Det
eksisterende direktivforslag om en fælles konsolideret selskabsskattebase blev fo-
relagt Folketingets Europaudvalg ved grund-og nærhedsnotat af 20. april 2011.
43
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
Dagsordenspunkt 6:
Det europæiske semester: Den årlige vækstunder-
søgelse, varslingsrapporten mv.
KOM(2015) 690, KOM(2015) 691, KOM(2015) 692
1. Resume
Den 26. november offentliggjorde Kommissionen en pakke vedr. det europæiske semester 2016.
Pakken indeholdt bl.a. Kommissionens årlige vækstundersøgelse, som formelt indleder det euro-
pæiske semester 2016, Kommissionens varslingsrapport under proceduren for makroøkonomiske
ubalancer for 2016 og Kommissionens udkast til Rådets økonomisk-politiske anbefalinger til
euroområdet som helhed. Pakken indeholdt ligeledes udkast til en rapport om de beskæftigelses-
mæssige udfordringer i EU, et arbejdspapir vedr. nationale udfordringer mht. fremme af investe-
ringer samt et forslag fra Kommissionen til en forordning om et program for støtte af strukturre-
former. Der ventes en indledende drøftelse af den årlige vækstundersøgelse og varslingsrapporten
på ECOFIN den 8. december 2016.
2. Baggrund
Det europæiske semester udgør rammen om koordineringen af EU-landenes øko-
nomiske politik. Som led i semesteret gennemføres en samlet drøftelse af landenes
økonomiske politik i foråret hvert år, som grundlag for landenes vedtagelse af
national økonomisk politik i efteråret, herunder de nationale finanslove for det
efterfølgende budgetår. Det seneste europæiske semester blev afsluttet med ved-
tagelse af landespecifikke anbefalinger på ECOFIN 14. juli 2015.
Det europæiske semester 2016 indledtes med offentliggørelsen af
Kommissionens
årlige vækstundersøgelse
(’Annual Growth Survey’, AGS) den 26. november 2015.
Vækstundersøgelsen skitserer de overordnede økonomisk-politiske udfordringer
og prioriteter for EU-landene. I de kommende måneder vil vækstundersøgelsen
danne grundlag for horisontale drøftelser af de økonomiske udfordringer i EU i
bl.a. ECOFIN og Det Europæiske Råd (DER). På DER 17.-18. marts 2016 for-
ventes stats- og regeringscheferne på baggrund af vækstundersøgelsen og råds-
konklusioner fra bl.a. ECOFIN at vedtage generelle retningslinjer for medlems-
landenes økonomiske politik.
Kommissionen ventes i februar 2016 at offentliggøre én samlet økonomisk analy-
se for hvert EU-land i lighed med landeanalyserne i 2015. Analyserne vil omfatte
dels Kommissionens vurdering af landenes opfølgning på sidste års landespecifik-
ke anbefalinger, dels de såkaldte dybdegående analyser under makroubalancepro-
ceduren. I marts eller april fremlægger EU-landene deres konvergens- eller stabili-
tetsprogrammer samt nationale reformprogrammer. Kommissionen ventes i maj
2016 med udgangspunkt DER’s retningslinjer samt landenes programmer at frem-
lægge udkast til rådsudtalelser om landenes programmer samt udkast til landespe-
cifikke anbefalinger. På den baggrund skal ECOFIN på rådsmødet den 17. juni
opnå enighed om rådsudtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne og
enighed om landespecifikke anbefalinger. Herefter tiltræder DER de landespeci-
fikke anbefalinger på EU-topmødet den 24. juni. Efterfølgende skal ECOFIN på
rådsmødet i juli formelt vedtage rådsudtalelser om stabilitets- og konvergenspro-
44
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
grammerne og landespecifikke anbefalinger.
Makroubalanceproceduren
(’Macroeconomic Imblance Procedure’, MIP) udgør ram-
men for samarbejdet i EU om systematisk overvågning af makroøkonomiske uba-
lancer, hvor formålet er, at man på et tidligt tidspunkt vil kunne identificere og
forebygge potentielle skadelige interne og eksterne økonomiske ubalancer, eller
gribe ind over for ubalancer, som er ved at udvikle sig eller har materialiseret sig,
med henblik på at korrigere dem. MIP’en operationaliseres via en varslingsmeka-
nisme med et ’scoreboard’ bestående af et antal økonomiske indikatorer, som skal
give en indledende indikation på ubalancer.
Proceduren indledes med, at Kommissionen offentliggør værdier for de indikato-
rer, som udgør scoreboardet, i varslingsrapporten (’Alert Mechanism Report’,
AMR). I rapporten vurderes indikatorernes udvikling i landene, og de lande, som
har ubalancer eller er i fare for at opbygge ubalancer, identificeres.
Efterfølgende vil Kommissionen, under hensyntagen til Rådets vurdering af vars-
lingsrapporten, fortage en dybdegående analyse af lande, som vurderes at have
eller være i fare for at blive påvirket af ubalancer. De dybdegående analyser of-
fentliggøres som del af Kommissionens landerapporter ultimo februar. I kraft af
disse dybdegående analyser gennemføres en grundigere vurdering af, om det på-
gældende land er påvirket af ubalancer og af disses karakter og risici.
Kommissionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til forslag til Rå-
det om anbefalinger som led i de samlede landespecifikke anbefalinger eller egent-
lige henstillinger om at korrigere ubalancerne (makroubalanceprocedurens korri-
gerende del), afhængig af de identificerede ubalancers karakter. Hvis der vurderes
at foreligge uforholdsmæssigt store ubalancer, åbnes der således en procedure,
hvor Rådet efter et forslag fra Kommissionen vedtager en henstilling til det på-
gældende land om at korrigere disse ubalancer. I opfølgning på en henstilling
fremlægger det pågældende land handlingsplaner, og Rådet skal løbende tage stil-
ling til, hvorvidt det pågældende land har taget effektive tiltag mhp. korrektion af
ubalancerne.
3. Indhold
Kommissionen offentliggjorde d. 26. november 2015 en samlet pakke vedr. det
europæiske semester 2016. Pakken indeholder bl.a. Kommissionens årlige vækst-
undersøgelse 2016 og Kommissionens varslingsrapport under proceduren for
makroøkonomiske ubalancer 2016. Pakken indeholdt ligeledes udkast til en rap-
port om de beskæftigelsesmæssige udfordringer i EU, et arbejdspapir vedr. natio-
nale udfordringer mht. fremme af investeringer samt et forslag fra Kommissionen
til en forordning om et program for støtte af strukturreformer.
På det kommende ECOFIN den 8. december ventes en første præsentation og
drøftelse af Kommissionens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapporten for
2016. ECOFIN vil ikke vedtage konklusioner på dette rådsmøde, men formentlig
først på et ECOFIN-møde i starten af 2016.
45
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
1573353_0046.png
Den årlige vækstundersøgelse mv.
Kommissionens årlige vækstundersøgelse skitserer de overordnede økonomisk-
politiske udfordringer i EU og opstiller en række prioriteter og generelle politik-
anbefalinger for medlemslandene.
I vækstundersøgelsen for 2016 fremhæves det bl.a., at den økonomiske genopret-
ning i EU fortsat foregår i et langsomt tempo og er meget afhængig af den globale
økonomi, hvor der er væsentlige risici. Der er fortsat væsentlige forskelle i den
økonomiske udvikling og på sociale forhold på tværs af EU-landene. Forskellene
er vokset fsva. jobskabelse, langtids- og ungdomsledighed samt offentlig og privat
investeringsaktivitet.
Set i lyset af disse udfordringer vurderer Kommissionen, at prioriteterne i den
årlige vækstundersøgelse 2015 – ”en koordineret indsats for fremme af investerin-
ger, en fornyet forpligtelse til gennemførelse af strukturreformer og finanspolitisk
ansvarlighed” - stadig er relevante. Prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse
2016 ligger derfor på linje med prioriteterne for 2015 og kan opsummeres som
følger:
1. Relancering af fremme af investeringer: (i) Fremskridt, der er gjort mht.
mobilisering af private og offentlige investeringer og udvælgelse af strate-
giske projekter under den europæiske investeringsplan, skal ledsages af en
forbedring af investeringsklimaet og de lovgivningsmæssige rammer på na-
tionalt niveau såvel som på EU-niveau; (ii) Bankunionen skal færdiggøres
for at styrke den finansielle stabilitet i og udenfor euroområdet. Arbejdet
med Kapitalmarkedsunionen skal fremskyndes, så finansieringskilder bli-
ver mere diversificeret, og den finansielle sektor får styrket sine mulighe-
der for at støtte realøkonomien; (iii) Prioriteterne for investeringer skal
udvides til også at fokusere på sociale forhold.
2. Fortsat gennemførelse af strukturelle reformer mhp. at modernisere EU’s
økonomier: (i) Reformerne skal bygge på en effektiv koordinering mellem
EU-landene og sigte mod højere produktivitet og sikre at landene konver-
gerer mod ’bedste praksis’ mht. økonomiske politikker og reformtiltag. (ii)
Arbejdsmarkedspolitik skal balanceres mellem et fokus på fleksibilitet og
social sikkerhed og have et særligt fokus på at bekæmpe ungdoms- og
langtidsledighed. (iii) Mere integrerede og konkurrencedygtige produkt- og
tjenestemarkeder skal stimulere innovation og jobskabelse.
3. Ansvarlig finanspolitik: (i) Der er behov for fortsat at støtte en vækstven-
lig og socialt balanceret finanspolitisk konsolidering i flere EU-lande. (ii)
Skattesystemerne skal adressere negative incitamenter til beskæftigelse og
skal gøres mere retfærdige og effektive. (iii ) De sociale sikkerhedssystemer
skal moderniseres til effektivt at varetage sociale risici i alle aldersgrupper,
samtidig med at de er finanspolitisk holdbare set i lyset af de demografiske
udfordringer.
Kommissionens udkast til
fællesrapporten om beskæftigelse,
der analyserer beskæftigel-
sessituationen i Europa og de beskæftigelsespolitiske tiltag i EU-landene, skal ses i
46
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
1573353_0047.png
sammenhæng med vækstundersøgelsens prioriteter på beskæftigelsesområdet.
Denne rapport ventes drøftet i beskæftigelsesrådet (EPSCO) d. 7. december 2015.
Makroubalanceproceduren
Kommissionens varslingsrapport, der præsenterer en række økonomiske indikato-
rer, som skal give en indledende indikation på ubalancer, bygger på 2014-værdier
for de respektive lande og indikatorer.
Generelt viser varslingsrapporten, at der sker fremskridt i EU-landenes bestræbel-
ser på at adressere de makroøkonomiske ubalancer, der blev identificeret i de fo-
regående år. Udviklingen i flere af de tidligere identificerede ubalancer er dog fort-
sat bekymrende, samtidig med at der identificeres nye udfordringer. De fortsat
høje private og offentlige gældsniveauer er en kilde til bekymring. Euroområdet
har samlet set et voksende overskud på betalingsbalancen, som bl.a. afspejler en
fortsat svag indenlandsk efterspørgsel i euroområdet og lave investeringsniveauer.
18 lande vurderes i varslingsrapporten til at have ubalancer og udpeges derfor til
en dybdegående analyse. Foruden de 16 lande der blev identificeret til at have
ubalancer i varslingsrapporten 2014 (Bulgarien, Frankrig, Kroatien, Italien, Portu-
gal, Belgien, Tyskland, Ungarn, Irland, Nederlandene, Rumænien, Spanien, Slove-
nien, Finland, Sverige og Storbritannien), udpeges også Østrig og Estland til at
opleve ubalancer
14
.
Kommissionen bemærker om Danmark, at Kommissionen ikke på nuværende
tidspunkt vil udarbejde en dybdegående analyse af Danmark. Kommissionen vur-
derer således, at Danmark ikke er påvirket af ubalancer i makroubalanceprocedu-
rens forstand. Dette er på linje med Kommissionens vurdering af Danmark i vars-
lingsrapporten fra november 2014 som led i sidste års makroubalanceprocedure.
Der vil blive redegjort for indholdet af Kommissionens samlede pakke vedr. det
europæiske semester 2016 i notatet til Folketingets Europaudvalg og Folketingets
Finansudvalg forud for samrådet vedrørende det europæiske semester den 11.
december 2015.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet støtter generelt den økonomisk-politiske koordinering under
det europæiske semester og makroubalanceproceduren.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
14
Vurderingen af, hvorvidt Cypern har makroøkonomiske ubalancer, vil blive
foretaget ved afslutningen af landets igangværende tilpasningsprogram i marts
2016.
47
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
7. Statsfinansielle konsekvenser
Ikke relevant.
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning, som Kommissio-
nens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapport er en del af, vil kunne have
positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en sådan overvågning
bidrager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet og dermed holdbar vækst og
beskæftigelse i medlemslandene.
Det europæiske semester ventes ikke i sig selv at have erhvervsøkonomiske kon-
sekvenser, men sikringen af sunde og holdbare offentlige finanser ventes at have
positive erhvervsøkonomiske konsekvenser på længere sigt.
9. Høringer
Ikke relevant.
10. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landenes konkrete holdninger til vækstundersøgelsen og varslingsrapporten
kendes endnu ikke. Landene ventes at tage Kommissionens præsentation af
vækstundersøgelsen og varslingsrapporten til efterretning. Generelt har EU-
landene tidligere støttet Kommissionens fokus på fremme af investeringer, gen-
nemførelse af strukturreformer og finanspolitisk konsolidering.
11. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt vækstundersøgelsens prioriteter om fremme af inve-
steringer, gennemførelse af strukturreformer i EU-landene og ansvarlig finanspoli-
tik.
Regeringen støtter, at EU-landene holder fast i en ambitiøs reform- og konsolide-
ringsdagsorden.
Regeringen støtter også det fortsatte fokus på at fremme investeringer i EU. Rege-
ringen finder generelt, at fremme af investeringer først og fremmest handler om at
skabe sunde rammebetingelser for at mobilisere private investeringer.
Regeringen noterer sig, at Kommissionen ikke har til hensigt at udarbejde en ny
dybdegående analyse af Danmark under makroubalanceproceduren og noterer sig
Kommissions vurdering af, at 18 lande oplever makroøkonomiske ubalancer.
Regeringen støtter og lægger vægt på en troværdig og konsistent implementering
af reglerne i det økonomiske samarbejde, herunder makroubalanceproceduren
som led i det europæiske semester for 2016.
48
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen om Kommissionens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapport for det
europæiske semester for 2016 er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
Samlenotat vedr. Kommissionens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapport
for det europæiske semester for 2015 er forelagt Folketingets Europaudvalg forud
for ECOFIN 9. december 2014 og 17. februar 2015.
49
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
Dagsordenspunkt 7:
Kommissionens udspil om fleksibilitet i Stabilitets-
og Vækstpagten
1. Resume
Kommissionen offentliggjorde primo 2015 en meddelelse om fleksibilitet i Stabilitets- og Vækst-
pagten (SGP), som blev præsenteret på ECOFIN 27. januar 2015. Der er ikke tale om en
ændring af reglerne, men derimod en gennemgang af den allerede eksisterende fleksibilitet og
Kommissionens fortolkning, særligt mht. investeringer, strukturreformer og konjunkturforhold.
Landene har siden drøftet fleksibilitetsmeddelelsen på teknisk niveau mhp. at nå til enighed med
Kommissionen om udmøntning og fortolkning af fleksibiliteten og hvorvidt denne skal indskrives
i den såkaldte adfærdskodeks (”Code of Conduct”, CoC). CoC er ikke en del af selve Stabili-
tets- og Vækstpagten, men er en aftale om tekniske retningslinjer for den praktiske gennemførel-
se af Stabilitets- og Vækstpagten, som er godkendt af Rådet. På ECOFIN d. 6. oktober blev
der orienteret om status for drøftelserne på teknisk plan, der siden er fortsat med henblik på, at
der skal godkendes en endelig aftale om tolkningen på ECOFIN d. 8. december.
Fra dansk side lægges vægt på, at fleksibiliteten udmøntes på en måde, som ikke svækker im-
plementeringen af de finanspolitiske spilleregler, og ikke svækker den troværdighed, der er opnået
gennem de senere år i takt med reduktionen af EU-landenes underskud og den deraf følgende
stabilitet og lave renter.
2. Baggrund
Konklusionerne fra DER i juli 2014 understregede, at finanspolitikken naturligvis
fortsat skal tilrettelægges indenfor Stabilitets- og Vækstpagtens rammer, og at det
var vigtigt at gøre bedst mulig brug af pagtens eksisterende muligheder for fleksi-
bilitet. I forlængelse heraf annoncerede den nytiltrådte Kommission i forbindelse
med den årlige vækstundersøgelse i november 2014, at den ville fremlægge sin
tolkning af fleksibilitet i Stabilitets- og Vækstpagten.
I januar 2015 fremlagde Kommissionen således en meddelelse om fleksibilitet i
Stabilitets- og Vækstpagten (SGP). Der er ikke tale om en ændring af reglerne,
men derimod en gennemgang af den allerede eksisterende fleksibilitet og Kom-
missionens fortolkning, særligt hvorledes der tages højde for investeringer, struk-
turreformer og forskellige konjunktursituationer i forbindelse med håndhævelsen
af reglerne.
Landene har siden fremlæggelsen drøftet fleksibilitetsmeddelelsen på teknisk ni-
veau mhp. at nå til enighed med Kommissionen om principperne for gennemfø-
relsen af meddelelsen, og om hvorvidt tolkningen skal indskrives i den såkaldte
adfærdskodeks (”Code of Conduct”, CoC), som ikke er en del af selve Stabilitets-
og Vækstpagten, men er en aftale om tekniske retningslinjer for den praktiske
gennemførelse af Stabilitets- og Vækstpagten, som er godkendt af Rådet.
På ECOFIN d. 6. oktober 2015 blev der orienteret om status for de tekniske
drøftelser. Formanden for den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) oplyste,
50
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
at der blev gjort gode fremskridt. Det gjaldt især tolkningen af fleksibiliteten i for-
bindelse med konjunkturudsving og strukturreformer, hvorimod der stadig var
nogle åbne spørgsmål vedrørende investeringsklausulen.
De tekniske drøftelser fortsætter med sigte på at opnå enighed om de udestående
elementer på det kommende ECOFIN.
3. Formål og indhold
Udspillet til en fælles tolkning af fleksibiliteten i Stabilitets- og Vækstpagten ved-
rører både den forebyggende og den korrigerende del af Pagten, om end fokus
overvejende er på den forebyggende del.
Den
forebyggende
del af SGP kræver, at landene har et balanceret budget målt ved
den
strukturelle
saldo (i stil med balancekravet i budgetloven). Landene skal ifølge
Pagten selv fastsætte et mellemfristet budgetmål (MTO) for den strukturelle saldo,
dog betinget af nogle individuelle minimumsgrænser. Danmarks MTO er fastsat
til -0,5 pct. af BNP, og det er dermed sammenfaldene med budgetlovens grænse
for det strukturelle underskud. Lande som har et større strukturelt underskud end
deres MTO skal gennemføre strukturelle stramninger, som udgangspunkt svaren-
de til 0,5 pct. af BNP årligt, indtil de når deres MTO.
Den
korrigerende
del af SGP kræver, 1. at landenes offentlige underskud ikke over-
stiger 3 pct. af BNP, og 2. at den offentlige bruttogæld ikke overstiger 60 pct. af
BNP, eller, hvis den gør, at den nedbringes i et passende tempo (dvs. som ud-
gangspunkt skal den nedbringes med 1/20 af overskridelsen årligt). Hvis disse
krav overskrides kan der tildeles en henstilling.
Udspillet til en fælles tolkning af fleksibiliteten i Stabilitets- og Vækstpagten inde-
holder følgende elementer:
Mere gradueret hensyntagen til konjunkturforhold:
Kravene til tilpasning
mod MTO i den
forebyggende del
af SGP, dvs. hovedreglen om strukturelle budget-
forbedringer på 0,5 pct. af BNP pr. år, indtil den strukturelle saldo ligger på MTO,
justeres fortsat efter den økonomiske situation og holdbarhedsudfordringer. Med
den foreliggende fælles tolkning bliver der introduceret en mere gradueret juste-
ring end hidtil. Mens der hidtil var blevet skelnet mellem ”exceptionelt dårlige”,
”dårlige”, ”normale” og ”gode” økonomiske situationer (målt pba. af outputgabet)
med tilhørende (stigende) stramningskrav, indføres der med den nye matrice et
ekstra trin kaldet ”meget dårlige” økonomiske tider,
jf. tabel 1.
Der bliver ligeledes
indført en ny opdeling af nogle trin, som kræver større stramninger, når væksten
er højere end den potentielle vækst.
51
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
1573353_0052.png
Tabel 1
Den opdaterede ”tilpasningsmatrice”, som viser de strukturelle stramningskrav i den forebyggende del af
Stabilitets- og Vækstpagten i forskellige økonomiske situationer
Krævet årligt stramningskrav
(målt ved ændringen i struktursaldoen)
Gæld mindre end 60 pct. og ingen
holdbarhedsrisiko
*
Exceptionelt
dårlige tider
Meget dårlige
tider
Dårlige tider
Realvækst<0 eller output-
gab<-4
-4≤outputgab<-3
0
0 hvis væksten er mindre end den
potentielle vækst,
0,25 hvis den er højere
0,5
>0,5 hvis væksten er mindre end den
potentielle vækst,
≥0,75 hvis den er højere
Gæld over 60 pct. eller holdbar-
hedsrisiko
*
Intet tilpasningskrav
0,25
0,25 hvis væksten er mindre en
den potentielle vækst,
0,5 hvis den er højere
>0,5
≥0,75 hvis væksten er mindre en
den potentielle vækst,
≥1 hvis den er højere
-3≤outputgab<-1,5
Normale tider
-1,5≤outputgab<1,5
Gode tider
1,5≤outputgab
Anm.: * Målt ved S1-indikatoren. Stramningskrav er opgjort i pct. af BNP.
Kilde: Udkast til fælles tolkning d. 20. november 2015 (ecfin.cef.cpe(2015)2843194rev)
Strukturreformklausul:
Strukturreformklausulen giver lande mulighed for mid-
lertidigt at afvige fra kravene til MTO eller tilpasningen til MTO, hvis de gennem-
fører større strukturreformer, der forbedrer de offentlige finanser på sigt (det kan
bl.a. være reformer af pensionssystemet, sundhedssystemet eller den offentlige
administration). Landene kan således, hvis de gennemfører sådanne strukturre-
former og opfylder en række krav, søge om tilladelse til at afvige midlertidigt fra
kravene til MTO eller tilpasningen mod MTO i den
forebyggende del
af SGP.
For at bruge strukturreformklausulen gælder følgende krav:
1) At der er tale om
større
reformer med
påviselige positive effekter
på landets offent-
lige finanser på sigt, som
gennemføres fuldt ud.
2) At den midlertidige afvigelse fra MTO eller tilpasningen mod MTO højst ud-
gør 0,5 pct. af BNP.
3) At landet, efter der er taget højde for den midlertidige afvigelse, ventes at nå
sit MTO indenfor en fireårig periode. Dette omsættes i praksis til et krav om,
at landet højst må afvige 1,5 pct. af BNP fra sit MTO (hvilket som hovedregel
vil sikre tilbagevenden indenfor fire år, givet en årlig strukturel stramning på i
gennemsnit 0,5 pct. af BNP).
4) Klausulen kan kun anvendes én gang per tilpasning mod MTO. Dvs. at når
klausulen er anvendt, så skal MTO opnås, før klausulen kan anvendes igen.
5) Der skal opretholdes en sikkerhedsmargin til 3 pct.-grænsen for det nominelle
underskud.
6) Der vil muligvis være et krav om, at den samlede afvigelse ved samtidig brug
af strukturreformklausulen og investeringsklausulen (jf.
nedenfor)
højst kan ud-
gøre 0,75 pct. af BNP.
52
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
1573353_0053.png
Kommissionen overvåger implementeringen af reformerne og trækker tilladelsen
til afvigelsen tilbage, hvis reformerne ikke gennemføres fuldt ud. Lande der vil
gøre brug af strukturreformklausulen skal som udgangspunkt ansøge om det i
deres Stabilitets- og Konvergensprogrammer i foråret. Der vil dog muligvis også
blive mulighed for at søge om at bruge klausulen i efteråret.
Investeringsklausul:
Investeringsklausulen giver tilladelse til midlertidigt at afvi-
ge fra den
forebyggende del
af SGP’s regler om det mellemfristede budgetmål (MTO)
for at fremme investeringer. Et land kan således under nærmere betingelser afvige
fra det krav til den strukturelle balance, som MTO’et er udtryk for, hvis afvigelsen
skyldes effekter på den strukturelle saldo af gennemførelsen af offentlige investe-
ringer. Tilsvarende kan lande under nærmere betingelser afvige fra den påkrævede
tilpasning hen imod deres MTO, hvis afvigelsen skyldes offentlige investeringer.
For at bruge investeringsklausulen klausulen gælder følgende krav:
1) Væksten er lav (dvs. negativ vækst eller et negativt outputgab, som svarer til
over 1,5 pct. af BNP)
2) Der skal opretholdes en sikkerhedsmargin til 3 pct.-grænsen for det nominelle
underskud.
3) Kun projekter som i vid udstrækning er medfinansieret af EU, herunder ind-
skud i enkeltprojekter
delfinansieret
af EFSI (den nye europæiske investerings-
fond), kan trækkes fra i opgørelsen af kravet til MTO eller tilpasningen til
MTO, mens rent nationale offentlige investeringer ikke kan.
4) De medfinansierede projekter må ikke fortrænge nationalt finansierede inve-
steringer, dvs. at de samlede offentlige investeringer ikke må falde i det år,
hvor klausulen aktiveres (målt ift. året før).
5) At landet, efter der er taget højde for den midlertidige afvigelse, ventes at nå
sit MTO indenfor en fireårig periode. Dette omsættes i praksis til et krav om,
at landet højst må afvige 1,5 pct. af BNP fra sit MTO (hvilket som hovedregel
vil sikre tilbagevenden indenfor fire år, givet en årlig strukturel stramning på i
gennemsnit 0,5 pct. af BNP)
6) Klausulen kan kun anvendes én gang per tilpasning mod MTO. Dvs. at når
klausulen er anvendt, så skal MTO opnås, før klausulen kan anvendes igen.
7) Der vil muligvis være et krav om, At den midlertidige afvigelse fra MTO eller
tilpasningen mod MTO højst udgør enten 0,25 eller 0,5 pct. af BNP (afhængig
af hvilken grænse, som landene og Kommissionen når til enighed om).
8) Der vil muligvis også være et krav om, at den samlede afvigelse ved samtidig
brug af strukturreformklausulen og investeringsklausulen (jf.
nedenfor)
højst kan
udgøre 0,75 pct. af BNP.
Lande der vil gøre brug af investeringsklausulen skal som udgangspunkt ansøge
om det i deres Stabilitets- og Konvergensprogrammer i foråret. Der vil dog mu-
ligvis også blive mulighed for at søge om at bruge klausulen i efteråret.
53
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
1573353_0054.png
Der vil muligvis blive tilknyttet en såkaldt ”solnedgangsklausul” til investerings-
klausulen, som betyder at muligheden for at benytte investeringsklausulen som
udgangspunkt ophører i 2018/2019, medmindre det aktivt bliver besluttet at for-
længe ordningen.
Investeringer i EFSI
(den nye europæiske investeringsfond): EFSI-indskud
fondsniveau,
dvs. indskud i den fælles EFSI-pulje, som kan blive brugt til finansie-
ring af projekter i hele EU (til forskel fra indskud i enkeltprojekter, der behandles
under investeringsklausulen, jf. ovenfor) ikke tæller med, når kravene til de struk-
turelle budgetforbedringer opgøres i forbindelse med både SGP’s
forebyggende del
(MTO-reglerne)
og
korrigerende del (EDP-henstillinger).
Indskud i EFSI
på fondsniveau
vil
desuden blive behandlet som en såkaldt ”relevant faktor”, som kan udgøre en
formildende omstændighed, hvis et land er i fare for at få en henstilling (således at
der enten slet ikke tildeles en henstilling, eller gives en mere lempelig frist for ef-
terlevelse af en henstilling). Et land som overskrider 3 pct.-grænsen for offentlige
underskud vil (som krævet i reglerne) kun kunne undgå en henstilling på betingel-
se af, at det samlede underskud uden korrektion for EFSI-udgifter udviser en
overskridelse af de 3 pct., som kun er lille og midlertidig, og at overskridelsen af
grænsen fuldt ud kan forklares af EFSI-udgifterne. EFSI-indskud vil til gengæld
ikke have betydning for, om en henstilling kan
ophæves.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke fremlagt en udtalelse.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle konsekvenser.
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ingen direkte samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
9. Høringer
Sagen har ikke været i ekstern høring.
10. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Fleksibilitetsmeddelelsen blev præsenteret på ECOFIN 27. januar, hvor der var en
foreløbig drøftelse. På ECOFIN 6. oktober blev der orienteret om status for de
tekniske forhandlinger om principperne for gennemførelsen af fleksibilitetsmed-
delelsen, men der fandt ikke nogen drøftelse sted.
54
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
En gruppe af lande har traditionelt arbejdet for mere lempelige finanspolitiske
regler og mere fleksibilitet i gennemførelse og håndhævelse af reglerne. Andre
lande er imod lempelser af reglerne og arbejder for konsistent implementering af
reglerne eller begrænset fleksibilitet, der ikke ændrer på det samlede ambitionsni-
veau i implementeringen af reglerne. De hidtidige drøftelser af den aktuelle sag,
der handler om fleksibilitet i implementeringen af reglerne og ikke selve reglerne,
har bekræftet dette billede.
11. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter EU’s finanspolitiske regler og lægger vægt på, at de finanspoli-
tiske spilleregler ikke svækkes, så den troværdighed, der gennem de senere år er
styrket i takt med reduktionen af EU-landenes underskud, og den deraf følgende
stabilitet og lave renter, ikke sættes over styr. Fleksibilitet i implementeringen af
reglerne kan bidrage til at understøtte reformer og investeringer, der øger den
potentielle vækst, men det gennemsnitlige ambitionsniveau i implementeringen af
reglerne bør ikke lempes. Reglerne samt de konkrete krav til strukturelle og nomi-
nelle saldi er fastsat for at sikre stabilitet og holdbarhed, som er fundamentalt for
at skabe vækst.
Regeringen kan acceptere den planlagte investeringsklausul, idet der lægges vægt
på, at tilladelse til afvigelser fra det mellemfristede budgetmål (MTO) eller tilpas-
ningen mod MTO bliver klart betinget af de relevante krav, herunder at investe-
ringsprojektet er medfinansieret af EU, at væksten er lav, at der er en sikkerheds-
margin til 3 pct.-grænsen for det nominelle underskud samt at MTO nås indenfor
fire år. Regeringen kan også acceptere, den planlagte behandling af EFSI-indskud,
som vurderes at ligge indenfor de gældende regler.
Regeringen støtter, at der kan gives længere tid i den forebyggende del af Pagten
mht. at nå MTO, hvis der gennemføres større strukturelle reformer med beviseli-
ge positive effekter på de offentlige finanser på længere sigt. Det lægges til grund
at de relevante krav er opfyldt, herunder at reformerne gennemføres fuldt ud, at
der er en sikkerhedsmargin til 3 pct.-grænsen for det nominelle underskud samt at
MTO nås indenfor fire år.
Regeringen lægger vægt på, at muligheden for at benytte strukturreformklausulen
og investeringsklausulen på samme tid bliver klart afgrænset.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Investeringsklausulen er tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg forud
for ECOFIN d. 9. juli 2013. Sagen om Kommissionens fleksibilitetsmeddelelse
blev forelagt udvalget forud for ECOFIN d. 27. januar 2015 og ECOFIN d. 6.
oktober 2015. Alle gange er sagerne blevet forelagt til orientering.
55
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
Dagsordenspunkt 8:
1. Resume
Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken
På det kommende rådsmøde ventes landene at vedtage rådskonklusioner om EU-statistik.
Rådskonklusionerne redegør for de seneste fremskridt vedr. implementering af prioriteringer for
det europæiske statistiske system, som er udstukket på tidligere rådsmøder i perioden 2010-
2014, samt prioriteringer for det videre arbejde med EU-statistik. Rådet ventes samtidig at
godkende den økonomiske og finansielle komités (EFC) udtalelse vedr. EU-statistikken.
2. Baggrund
Den finansielle, økonomiske og teknologiske udvikling samt stigende krav til stati-
stikker i flere europæiske lande har i de senere år fået Kommissionen til at iværk-
sætte en række tiltag, som har til formål at skabe mere pålidelige statistikker. Ret-
visende og pålidelige statistikker er en forudsætning for landenes styring af deres
økonomiske politik samt et velfungerende samarbejde om den økonomiske politik
i medlemsstaterne.
Rådet foretager årligt en opfølgning på arbejdet med den europæiske statistik og
vedtager konklusioner, som dels består af en opfølgning på tidligere udstukne
prioriteringer for arbejdet, dels af prioriteringer for det videre arbejde med den
europæiske statistik. Det foreliggende udkasts prioriteringer for det videre arbejde
vedrører hovedsageligt områder som kvalitetssikring inden for de europæiske sta-
tistikker, modernisering af det europæiske statistiske system og informationsbehov
i ØMU’en.
3. Formål og indhold
Rådskonklusionerne om EU-statistik vedrører følgende:
(1) Kvalitetssikring af de vigtigste elementer i statistikproduktionen;
(2) EFC’s-statusrapport vedr. informationsbehov i ØMU’en;
(3) Statistikken under proceduren for makroøkonomiske ubalancer og andre
strukturelle statistikker;
(4) Modernisering af det europæiske statistiske system (ESS);
(5) 7. rapport af Det Rådgivende Organ for Statistisk Styring på Europæisk Plan
(ESGAB) om implementering af Adfærdskodekset for europæiske statistikker.
Ad (1) – Kvalitetssikring af de vigtigste elementer i statistikproduktionen
Rådet noterer sig de ti policy-områder, der er anført i Kommissionens ”Dagsor-
den for job, vækst, retfærdighed og demokratisk forandring”, og som kan resultere
i nye behov for statistikker af høj kvalitet. Det kan medføre et yderligere pres på
de ressourcer, der er til rådighed i det europæiske statistiske system.
Rådet bifalder Eurostats og medlemsstaternes indsats for en yderligere styrkelse af
statistisk kvalitet vedr. proceduren for uforholdsmæssige underskud og offentlige
finanser og henviser til bestemmelserne i Rådets forordning 479/2009 (Rådets
forordning (EF) nr. 479/2009 af 25. maj 2009 om gennemførelse af den protokol
56
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyt-
tet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab).
Rådet bifalder den vellykkede lancering af det europæiske national- og regional-
regnskabssystem i Den Europæiske Union, ENS 2010, og opfordrer det europæi-
ske statistiske system til at adressere udestående spørgsmål i forbindelse med im-
plementeringen af ENS 2010 for så vidt angår statistikkens rettidighed, troværdig-
hed og fuldstændighed.
Ad (2) EFC’s-statusrapport vedr. informationsbehov i ØMU’en
Rådet støtter EFC’s statusrapport 2015 vedr. informationsbehov i ØMU’en. Rå-
det hilser fremskridtene siden 2014 velkommen, og i særdeleshed:
Rådet bifalder fremskridtet med tilgængeligheden af Europæiske Økonomiske
Hovedindikatorer (Principal European Economic Indicators, (PEEI)), som er sket
siden 2014. Rådet noterer sig, at tilgængeligheden af indikatorerne generelt er for-
bedret samt at kvaliteten af flere af indikatorerne, på baggrund af bedre dækning i
landene, er blevet forbedret. Til gengæld er rettidigheden i offentliggørelsen af de
fleste af indikatorerne ikke forbedret siden 2014, og en harmoniseret kvartalsmæs-
sig indikator for bolighandler er stadig ikke fuldt tilgængelig. PEEI indikatorerne
vedrører hovedsagelig konjunkturstatistikker og produceres af det europæiske
statistiske system.
Rådet bifalder medlemsstaternes indsats for at efterkomme IMF’s Special Data
Dissemination Standard Plus (SDDS Plus) initiativ, som er et sæt af frivillige stan-
darder for udgivelsen af makroøkonomisk statistik, som IMF har udviklet. Stan-
darderne vedrører dækningen, frekvensen og rettidigheden af data samt offentlig
adgang til data, dataintegritet og datakvalitet. SDDS Plus er en udbygget og mere
striks udgave af standarden..
Rådet hilser en styrket institutionel ramme for statistisk arbejde på G-20 niveau
velkommen. Rådet opfordrer alle interessenter til at fremme en regulær dataud-
veksling af sammenlignelige og pålidelige data på tværs af G-20 økonomierne.
Rådet opfordrer endvidere til udarbejdelse af aggregerede data for G20-landene
under ét, ud over kvartalsvise tal for bruttonationalprodukt og månedlige tal for
forbrugerprisindekset.
Ad (3) Statistikken under proceduren for makroøkonomiske ubalancer og andre strukturelle
statistikker
Rådet understreger, at proceduren for makroøkonomiske ubalancer skal bygge på
pålidelige og harmoniserede officielle statistikker. Rådet bifalder det tætte samar-
bejde mellem Det Europæiske Statistiske System (ESS) og det Europæiske System
af Centralbanker (ESCB) velkommen, især i de eksisterende fora, som Europæisk
Statistisk Forum og Committee for Monetary, Financial and Balance of Payments
Statistics (CMFB). Dette samarbejde bidrager til at sikre pålideligheden og sam-
menligneligheden af de statistikker, som underbygger proceduren for makroøko-
57
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
nomiske ubalancer. Rådet bifalder udarbejdelsen af den første ESS-ESCB kvali-
tetsrapport om statistikken, som underbygger proceduren for makroøkonomiske
ubalancer, og opfordrer de to statistiske systemer til at prioritere arbejdet med et
fælles ESS-ESCB arbejdsprogram.
Rådet bifalder de fremskridt, som er gjort for at tilgodese behovet for strukturelle
statistikker og opfordrer til et yderligere arbejde på dette område, som beskrevet
rapporten om strukturelle statistikker fra den Økonomisk-Politiske Komité
(EPC).
Ad (4) Modernisering af det europæiske statistiske system
Rådet hilser udviklingen i arbejdet med modernisering af det europæiske statisti-
ske system velkommen, herunder initiativer, der sigter på at forbedre effektivite-
ten af produktionsprocesserne, under hensynstagen til de nationale statistiske be-
hov og understreger, at de langsigtede mål for moderniseringen skal baseres på en
strategi, som støttes af partnere i det europæiske statistiske system.
Rådet anerkender det stigende informationsbehov, som bl.a. er en konsekvens af
evidensbaseret beslutningstagning og behovet for at balancere nye statistikkrav
med effektivitetsgevinster og effektiv prioritering. For at imødekomme dette skal
der fokuseres mere på at begrænse den samlede reguleringsbyrde på EU og natio-
nalt niveau. Rådet opfordrer derfor til et samarbejde mellem det europæiske stati-
stiske system og politiske beslutningstagere, herunder på nationalt plan, med hen-
blik på at blive enige om de nødvendige prioriteringer.
Rådet bifalder målsætningerne i ESS Vision 2020 (som er ESS’s fælles strategiske
plan frem mod 2020) og støtter arbejdet vedrørende omkostningseffektive Euro-
stat-projekter (Vision Implementing Projects), som sigter på at realisere ESS Visi-
onen i praksis i de kommende år. Visionen vedrører samarbejdet i det europæiske
statistiske system frem mod 2020 og fokuserer på forbedret samarbejde på fem
kerneområder: 1) brugerbehov og interessentsamarbejde, 2) kvalitet, 3) nye data-
kilder, 4) effektive og kvalitetssikrede statistiske produktionsprocesser, samt 5)
formidling og kommunikation.
Rådet opfordrer det europæiske statistiske system til at arbejde for implemente-
ring af Vision 2020 og anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om at sikre
og prioritere ressourcer, velvidende at de tilgængelige ressourcer i medlemsstater-
ne og i Kommissionen er begrænsede.
Ad (5) 7. rapport af Det Rådgivende Organ for Statistisk Styring på Europæisk Plan (ES-
GAB) om implementering af Adfærdskodekset for europæiske statistikker.
Rådet bifalder den syvende rapport fra Det Rådgivende Organ for Statistisk Sty-
ring på Europæisk Plan (ESGAB). Rapporten giver et uafhængigt overblik over
implementering af Adfærdskodekset i Eurostat og i ESS.
58
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
1573353_0059.png
Rådet støtter ESGAB’s anbefalinger om at sikre tilstrækkelige ressourcer for det
europæiske statistiske system samt at systemer for beregning af omkostningerne
ved officielle statistikker forbedres med henblik på at støtte effektivitet i produk-
tionen af statistikker.
Rådet noterer sig ESGAB’s anbefalinger vedrørende ESS’s parathed til at reagere
på de udfordringer, der følger af data-revolutionen
15
og regionalisering (decentrali-
sering af den officielle statistikproduktion).
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke fremlagt en udtalelse.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
7. Statsfinansielle konsekvenser
Konklusionerne har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser.
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Konklusionerne har ingen samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser.
9. Høringer
Sagen har ikke været i ekstern høring.
10. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Øvrige medlemsstater forventes at støtte rådskonklusionerne og navnligt, at kon-
klusionerne tager hensyn til nationale forhold.
11. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt rådskonklusionerne. Det støttes, at konklusionerne
lægger vægt på, at ESS-partnerne skal være enige om moderniseringsinitiativerne,
samt at der arbejdes med omprioriteringer, så der sikres bedst mulig anvendelse af
ressourcerne i statistikproduktionen.
Samtidig støttes det, at arbejdet med at effektivisere produktionsprocesserne i det
europæiske statistiksystem skal ske under hensynstagen til nationale behov, beho-
vet for fortsat at sikre høj kvalitet af statistikken samt sikring af de nødvendige
ressourcer.
”Data-revolutionen” henviser til den generelt stigende efterspørgsel efter data i alle dele af samfundet kombineret med
den kraftige vækst i mængden af data, hastigheden i dataproduktionen samt antallet af dataproducenter som følger af
digitale fremskridt.
15
59
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
Det er vigtigt at bemærke, at de nævnte initiativer i rådskonklusionerne har et stra-
tegisk sigte. Regeringen vil således først kunne tage endelig stilling til initiativerne
og deres betydning for Danmark, når de udmøntes i form af konkrete forslag.
Det er vigtigt at sikre tilliden til europæisk statistik, hvorfor regeringen generelt
støtter initiativer, der bidrager hertil.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Rådet godkender årligt rådskonklusioner vedr. EU-statistikken. Seneste forelæg-
gelse af rådskonklusioner vedr. EU-statistikken for Folketingets Europaudvalg
fandt sted forud for ECOFIN d. 7. november 2014.
60
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
Dagsordenspunkt 9:
Revisionsrettens årsberetning om budgetgennem-
førelsen i 2014
1. Resume
Revisionsretten forventes på ECOFIN den 8. december 2014 at præsentere sin årsberetning om
EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret 2014. Præsentationen forventes taget til efterretning
af Rådet. Herefter udarbejdes en rådshenstilling til Europa-Parlamentet, som forventes behandlet
på ECOFIN i februar 2016.
Revisionserklæringen for 2014 indeholder følgende hovedbudskaber: En positiv erklæring om
regnskabernes rigtighed. En positiv erklæring for transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed
for indtægterne samt udgiftsområdet administration. Disse udgiftsområder vurderes at være uden
væsentlige fejlforekomster med en estimeret fejlrate på under 2 pct. af transaktionerne. En nega-
tiv erklæring om betalingernes lovlighed og formelle rigtighed på udgiftsområderne ”konkurrence-
evne for vækst og beskæftigelse”, ”økonomisk, social og territorial samhørighed”, ”naturressour-
cer” samt ”et globalt Europa”. Den estimerede fejlforekomst på disse udgiftsområder overstiger 2
pct. og anses derfor som væsentligt fejlbehæftede. Fejlforekomsterne baserer sig på en stikprøve fra
en række medlemslande, men vurderer ikke fejlrater og forvaltningen i hvert medlemsland.
Retten skønner, at den mest sandsynlige fejlrate i betalingerne som helhed er faldet marginalt fra
4,5 pct. i 2013 til 4,4 pct. i 2014. Et fald i den estimerede fejlrate på udgiftsområderne for
administration og naturressourcer har kunnet opveje stigninger i fejlraterne på de øvrige udgifts-
områder. Revisionsretten konkluderer, at udgifter der forvaltes direkte af Kommissionen og udgif-
ter, hvor forvaltningen er delt mellem Kommissionen og medlemslandene, er lige fejlbehæftede. Der
påpeges derimod en klar sammenhæng mellem udgiftstyper og fejlforekomst, idet der på tværs af
alle udgiftskategorier begås dobbelt så mange fejl under godtgørelsesordninger (eks. forskningspro-
grammer og strukturfondsprojekter) som under rettighedsordninger (eks. arealstøtteordningen).
Revisionsretten konstaterer, at såfremt Kommissionen og medlemslandenes myndigheder havde
benyttet alle tilgængelige oplysninger til at korrigere fejl, kunne fejlraten have været betydelig
lavere.
Revisionsretten finder desuden svagheder i rapporteringen om resultater af EU's programmer og
manglende sammenhæng mellem den overordnede politiske strategi, Europa 2020, og implemen-
teringen af budgettet.
Regeringen finder det utilfredsstillende, at Revisionsretten på 4 ud af 5 udgiftsområder afgiver en
negativ erklæring. Regeringen bemærker, at fejlraten ikke kan fortolkes som svig. Det er en
prioritet for regeringen, at der arbejdes henimod en revisionserklæring med færre forbehold. Der
påhviler både Kommissionen og medlemslandene et ansvar for at sikre en tilfredsstillende budget-
implementering. Regeringen lægger derfor vægt på, at alle tilgængelige instrumenter benyttes for at
reducere fejlraten, ligesom det prioriteres højt at fokusere på regelforenkling. Det er ligeledes vig-
tigt, at der skabes resultater med EU's budget.
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
61
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
1573353_0062.png
2. Baggrund
Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319 meddeler Europa-Parlamentet Kommissio-
nen decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet. Kommissio-
nen skal efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efterkomme be-
mærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse, som Rådets henstilling om decharge.
Dechargeproceduren
Revisionsretten forventes på ECOFIN den 8. december 2015 at præsentere sin
årsberetning om EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret 2014. Rådet for-
ventes at tage præsentationen til efterretning. Herefter udarbejdes en rådshenstil-
ling til Europa-Parlamentet om meddelelse af decharge (godkendelse) til Kommis-
sionen for budgetgennemførelsen i 2014. Henstillingen forventes behandlet på
ECOFIN i februar 2016.
Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring
Revisionsrettens årsrapport består af dels en revisionserklæring og dels en revision
af opnåelse af resultater med EU's budget ud fra principperne om forsvarlig øko-
nomisk forvaltning (sparsommelighed, produktivitet og effektivitet).
Revisionserklæringen bygger på revisionen af EU-budgettets indtægter og udgifter
og afgives til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for disse institutioners de-
chargebehandling, jf. også TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen er todelt og hvi-
ler på Revisionsrettens kontrol af henholdsvis regnskabernes rigtighed og de un-
derliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.
Fsva. regnskabernes rigtighed undersøger Retten, hvorvidt Kommissionen har
sikret anvendelsen af de korrekte regnskabsregler, og om Kommissionens foran-
staltninger giver en rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede årsregn-
skab giver et retvisende billede af EU’s finanser. Retten udtaler sig på den bag-
grund om, hvorvidt EU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer penge-
strømme og finansielle resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og
passiverne er registreret korrekt ved årets udgang.
På baggrund af revisionen af de underliggende transaktioners lovlighed og formel-
le rigtighed drager Revisionsretten dels en række generelle konklusioner om over-
vågnings- og kontrolsystemernes effektivitet, og fastslår dels den mest sandsynlige
fejlrate vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budget-
tets hovedområder. Revisionsretten opererer med et acceptabelt fejlniveau
16
på 2
pct.
Revisionsrettens metode er baseret på en repræsentativ stikprøve fra en række
medlemslande, men giver ikke en vurdering af forvaltningen i de enkelte med-
16
Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantificeres. Ud fra dette bereg-
nes fejlenes estimerede indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede fejl til brug for fastlæggelsen af ”den
mest sandsynlige fejlforekomst”.
62
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
1573353_0063.png
lemslande. Stikprøven sikrer, at der indsamles et tilstrækkeligt revisionsbevis til, at
Retten kan udtale sig om, hvorvidt midlerne er modtaget og brugt i overensstem-
melse med fastlagte fællesskabs- og kontraktbestemmelser, og om midlerne er
beregnet korrekt og nøjagtigt. Bl.a. efterprøver revisionen, om transaktionerne har
fundet sted, om modtagerne var berettigede til at modtage støtten, og om de an-
meldte omkostninger og mængder var rigtige og støtteberettigede. Transaktioner-
ne eller betalingerne revideres helt ned til den endelige støttemodtager.
3. Årsrapportens indhold
Opnåelse af resultater med EU-budgettet
Revisionsretten har i årsrapportens kapitel om opnåelse af resultater bl.a. fokuse-
ret på, hvordan Europa 2020 strategien er forbundet med EU-budgettets udgifts-
programmer, og hvordan disse understøtter opfyldelsen af de langsigtede politiske
mål.
Europa 2020 er en 10 års strategi lanceret i 2010 med henblik på at fokusere EU
og medlemsstaternes udgifter til at skabe intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst,
hvor ansvaret for gennemførelse af strategien påhviler både medlemslandene og
EU. Under de politiske ambitioner i strategien ligger en kompleks struktur, der
omfatter fem overordnede mål, syv flagskibsinitiativer og for de europæiske struk-
tur- og investeringsfondes vedkommende 11 tematiske mål.
Revisionsretten konstaterer, at disse forskellige lag ikke er udformet med henblik
på at omsætte de politiske mål til nyttige operationelle mål, hverken hver for sig
eller samlet. Dertil kommer, at den syv-årige budgetcyklus – den flerårige finan-
sielle ramme (FFR)– og Europa 2020 strategien ikke er tilpasset hinanden, hvilket
betyder, at udgiftsprogrammerne i den første halvdel af 2020 strategiens levetid
har været udformet i henhold til andre målsætninger. Dette vanskeliggør mulighe-
den for at overvåge EU-budgettets bidrag til strategiens gennemførelse.
Revisionsretten anbefaler på den baggrund, at Kommissionen fremsætter hen-
sigtsmæssige forslag med henblik på, at EU-strategien og budgetcyklussen tilpas-
ses bedre til hinanden.
De europæiske struktur- og investeringsfonde udmøntes gennem delt forvaltning,
hvor partnerskabsaftaler mellem pågældende medlemsland og Kommissionen
skitserer medlemslandets udviklingsbehov og de forventede resultater af de lande-
programmer, der implementeres for de enkelte fonde. Revisionsretten har i sin
revision konstateret, at partnerskabsaftalerne i den nye FFR periode 2014-2020
ikke i tilstrækkelig grad omsætter de politiske 2020 mål til operationelle mål på
medlemsstatsniveau. Dette gælder i øvrigt også programmer forvaltet direkte af
Kommissionen.
I revisionen af partnerskabsaftalerne fandt Revisionsretten desuden, at forvent-
ningerne til programmernes resultater alene var beskrevet kvalitativt og meget
vagt formuleret. Dette vanskeliggør Kommissionens muligheder for at overvåge
63
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
1573353_0064.png
og rapportere konsekvent om, hvorvidt EU's strukturfonde bidrager til gennem-
førelsen af Europa2020 strategien og i det hele taget hvilke resultater, der opnås
med EU midlerne på strukturfondsområdet.
Dertil kommer, at medlemslandenes adgang til resultatreserven, som alene udbeta-
les til medlemslandet såfremt bestemte mål og resultater opnås, baseres på mål og
resultatindikatorer fastsat i partnerskabsprogrammet. Svagheder i ordningerne
svækker dog anvendelsen af indikatorer og incitamenter og det nødvendige fokus
på resultater.
Revisionsretten anbefaler på den baggrund at fokus på resultater styrkes ved at
medlemsstater forpligtes til at medtage kvantificerede resultater i partnerskabspro-
grammerne, at alle partnerskabsaftaler og programmer så vidt muligt omfattes af
fælles resultatindikatorer, og at resultatreserven så vidt muligt baseres på disse
fælles resultatindikatorer.
I forhold til gennemførelsen af EU-strategien anbefaler Revisionsretten, at Kom-
missionen foreslår lovgiver, at de politiske mål i EU-strategien afspejles i mål på
EU-niveau, som igen omsættes til operationelle mål på medlemsstatsniveau og i
programmer forvaltet af Kommissionen.
Revisionserklæringen
Revisionsretten giver for ottende år i træk en
positiv erklæring
vedrørende regnska-
bernes rigtighed, idet EU's regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede af
EU's finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.
Med hensyn til de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed
konkluderer Retten følgende:
Retten afgiver en
positiv erklæring
vedrørende EU's egne indtægter samt beta-
linger og underliggende transaktioner på administrationsområdet, idet den
estimerede fejlrate er under 2 pct.
Retten giver en
negativ erklæring
om de underliggende betalinger på de øvrige
4 udgiftsområder, hvor fejlraten er højere end 2 pct. Dette drejer sig om
konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse; økonomisk, social og territori-
al samhørighed, naturressourcer samt et globalt Europa.
Revisionsretten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlra-
te som helhed ligger på niveau med sidste år, dog med et marginalt fald fra 4,5 til
4,4 pct., jf. figur 1 nedenfor.
64
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
1573353_0065.png
Figur 1
Revisionsrettens skøn vedr. den mest sandsynlige fejlforekomst for EU-budgettet som helhed: 2006-2014
Anm.: De anslåede fejlforekomster for 2012-2014 er estimeret ud fra den nye fremgangsmåde til kvantificering af
alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøb
Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2014 (2015/C 373/23)
Det bemærkes, at Revisionsretten har ajourført sin metode vedr. beregningen af
alvorlige fejl ved offentlige indkøb, hvilket har ført til en bagudrettet nedjustering
af den samlede fejlrate i 2012 (0,2 procentpoint) og 2013 (0,3 procentpoint).
Faldet i fejlraten over tid, samt stabiliseringen de seneste tre år afspejler en over-
odnet forbedring i forvaltningen af EU's midler, hvor medvirkende faktorer bl.a.
har været forbedringer i overvågnings og kontrolforanstaltningerne samt regelfor-
enkling. Revisionsretten konstaterer således også, at Kommissionen og medlems-
landenes korrigerende foranstaltninger har haft en positiv indvirkning på fejlraten.
Såfremt korrektionerne ikke var sket, ville fejlraten have været 1,1 procentpoint
højere.
Fejlniveauet er dog fortsat over væsentlighedstærsklen, og Revisionsretten peger i
årsrapporten på en række områder, hvor der er behov for at forbedre forvaltnin-
gen af EU-midler.
Som det fremgår af figur 2 konstaterer Revisionsretten de højeste fejlrater inden-
for økonomisk, social og territorial samhørighed (5,7 pct.) og konkurrenceevne
for vækst og beskæftigelse (5,6 pct.), hvor der også er sket en stigning, mens der er
sket et fald på området for naturressourcer til 3,6 pct.
17
.
17
Det bemærkes, at Revisionsretten har ændret strukturen i årsrapporten, således at udgiftsområderne nu afspejler budget-
tets udgiftskategorier. Revisionsretten har dog beregnet, hvad fejlraterne med denne opdeling ville have været i 2013,
hvilket muliggør sammenligning.
65
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
1573353_0066.png
Figurl 2
Den anslåede fejlforekomst på udgiftsområderne i 2014 og 2013
Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2014 (2015/C 373/23)
Udgiftsområder, hvor ansvaret for forvaltningen er delt mellem Kommissionen og
medlemslandene har særlig stor betydning for den samlede fejlrate. Det drejer sig
her om udgiftskategorierne økonomisk, social og territorial samhørighed samt
naturressourcer, som udgør EU's struktur og landbrugspolitik. Disse udgifter ud-
gør langt størstedelen af budgettet (ca.80 pct.) og forklarer sammenlagt 84 pct. af
den samlede fejlrate, jf. figur 3.
66
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
1573353_0067.png
Figur 3
Udgiftsområdernes andel i den samlede estimerede fejlforekomst 2014
1%
2% 2%
11%
50%
34%
Samhørighed
Konkurrenceevne
Andre udgifter
Naturresourcer
Et globalt Europa
Administration
Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2014 (2015/C 373/23)
Revisionsretten konstaterer dog også på tværs af udgiftskategorierne, at transakti-
onerne under direkte forvaltning, som eksempelvis forskningsprogrammerne, er
lige så fejlbehæftede som transaktionerne under delt forvaltning. Den forskellige
vægtning i den samlede fejlrate skyldes, at udgifterne til struktur og landbrugspoli-
tik er højere.
Revisionsretten peger samtidig på en klar sammenhæng mellem udgiftstyper og
fejlforekomst. Der sondres her mellem
godtgørelsesordninger,
hvor EU godtgør støt-
teberettigede omkostninger til en støttemodtager på baggrund af en udgiftsanmel-
delse, og
rettighedsordninger
hvor der ikke godtgøres bestemte udgifter, men midler-
ne udbetales, når visse betingelser er opfyldt. Revisionsretten anslår, at fejlfore-
komsten er dobbelt så høj for godtgørelsesordninger (5,5 pct.) som for ret-
tighedsordninger (2,7 pct.).
Revisionsretten konkluderer således også på tværs af udgiftsområder, at en stor
del af de fejlbehæftede transaktioner ville kunne være undgået, hvis Kommissio-
nen, medlemslandenes myndigheder, eller de uafhængige revisorer havde udnyttet
alle tilgængelige oplysninger.
Figur 4 viser de mest hyppige fejl konstateret af Revisionsretten, og hvor stor en
del af den samlede fejlrate de enkelte fejlkategorier forklarer.
67
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
1573353_0068.png
Tabel 3
Forskellige fejltypers andel i den samlede estimerede fejlforekomst
Anm.: Under ”Andre fejltyper” indgår også ”Administrative fejl vedrørende naturressourcer”, der tegner sig for 4,5
pct. af den samlede, anslåede fejlforekomst
Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2014 (2015/C 373/23)
De fejl, der typisk begås i forbindelse med godtgørelsesordninger, er ikke støtte-
berettigede omkostninger i omkostningsanmeldelserne, alvorlige overtrædelser af
reglerne for offentlige indkøb, samt ikke støtteberettigede projekter/aktiviteter.
Sammenlagt forklarer disse fejltyper 73 pct. af den samlede fejlrate og går igen på
alle udgiftsområderne. Typiske fejl i rettighedsprogrammer er ukorrekt angivelse
af landbrugsarealer, samt administrative fejl, der indvirker på betalingerne til land-
brugerne.
Flere fejltyper går således igen på tværs af udgiftskategorierne, idet enkelte områ-
despecifikke karakteristika og anbefalinger fra Revisionsretten er værd at fremhæ-
ve fra de udgiftsområder som er væsentligt fejlbehæftede.
Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
Dette udgiftsområde forvaltes hovedsageligt direkte af Kommissionen (90 pct. af
udgifterne), hvor forskningsprogrammerne udgør 61 pct. af udgifterne. Det er
således også fejlbehæftede transaktioner indenfor forskningsprogrammerne, der i
form af forkert beregnede personaleomkostninger samt anmeldelse af ikke støtte-
berettigede omkostninger, forklarer 70 pct. af fejlraten på 5,6 pct. Manglende
overholdelse af reglerne for offentlige indkøb udgør dog også en væsentlig fejlkil-
de, som dog knytter sig til eksempelvis programmet for trans-europæiske netværk
(TEN-T), Connecting Europe Faciliteten samt projekter i energisektoren. Revisi-
68
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
onsretten bemærker, at fejraten kunne have været 2,8 procentpoint lavere på dette
udgiftsområde, såfremt alle tilgængelige oplysninger var blevet brugt af Kommis-
sionen.
Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen, at alle involverede myndig-
heder gør brug af alle disponible oplysninger for at forhindre eller korrigere fejl,
før der udbetales godtgørelse.
Det bemærkes af Revisionsretten, at Horisont 2020 – forskningsprogrammet for
perioden 2014-2020 – er udformet med henblik på at omfatte flere små og mel-
lemstore virksomheder samt nye støttemodtagere. Dette medfører en risiko for
flere fejl til trods for en væsentlig indsats for at forenkle reglerne.
Revisionsretten anbefaler derfor Kommissionen, at der udarbejdes en hensigts-
mæssig strategi for risikostyring og kontrol i forbindelse med Horisont2020.
Økonomisk, social og territorial samhørighed
Udgiftsområdet består af regional og bypolitikken (Regionalfonden og Samhørig-
hedsfonden), som udgør 80 pct. af udgifterne og beskæftigelse og sociale anlig-
gender (bl.a. Socialfonden), der tegner sig for de 20 pct. Udgiftsområdet er det
mest fejlbehæftede område med en fejlrate på 5,7 pct., hvor særligt regional- og
bypolitikken er fejlbehæftet og forklarer ca. 88 pct. af fejlraten på området. Ud-
giftsområdet som helhed forklarer halvdelen af den samlede fejlrate.
Fejl i offentlige indkøb er den største kilde til fejl og forklarer næsten halvdelen af
fejlraten på dette udgiftsområde. Særligt for samhørighedsområdet er, at regional-
og bypolitikken er det eneste område, hvor brud på statsstøtteregler udgør en
væsentlig fejlkilde idet den forklarer 21,2 pct. af områdets fejlrate. Revisionsretten
bemærker desuden, at en stor del af de revisionsmyndigheder, der kontrollerer de
operationelle programmer ikke udførte en fyldestgørende kontrol vedr. statsstøt-
teregler. Revisionsretten konstaterer samtidig, at hvis alle tilgængelige oplysninger
var blevet brugt til at forhindre eller korrigere fejlene, ville fejlforekomsten have
været 1,6 procentpoint lavere på samhørighedsområdet.
Særligt for beskæftigelse og sociale anliggender gør det sig gældende, at udvælgelse
af ikke støtteberettigede projekter og/eller støttemodtagere udgør en fejlkilde,
men også offentlige indkøb og ikke-støtteberettigede omkostninger udgør fejlkil-
der.
Revisionsretten bemærker desuden, at der er mindre tendens til fejl i de projekter
under socialfonden, hvor der anvendes forenklede omkostningsordninger (faste
beløb, faste satser og standardsatser)..
Revisionsretten anbefaler i hovedtræk følgende på samhørighedsområdet:
69
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
1573353_0070.png
Kommissionen anbefales at gennemføre en analyse af de nationale støtteberetti-
gelsesregler med henblik på at vejlede medlemslandene om, hvordan de kan for-
enkle reglerne. Medlemslandene opfordres samtidig til i videst muligt omfang at
gøre brug af de forenklede omkostningsordninger.
Kommissionen opfordres desuden til at styrke kontrolsystemet for revisionsmyn-
dighederne ved at sikre sig, at de kontrollerer overholdelsen af reglerne for offent-
lige indkøb og statsstøttereglerne på passende vis.
Forvaltningsmyndighederne i medlemslandene anbefales desuden at intensivere
bestræbelserne på at afhjælpe svaghederne i kontrollerne på medlemsstatsniveau
(første niveau).
Til baggrund kan det oplyses, at ingen danske projekter og programmer har været
del af Revisionsrettens grundlag for årsberetningen for 2014. Den danske revisi-
onsmyndighed for Regional- og Socialfonden har i sin årsberetning for 2013-14
beregnet fejlrater under 1 pct. for begge fonde.
Naturressourcer
Udgifterne til den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og miljøforan-
staltninger er dækket af dette udgiftsområde. Den Europæisk Garantifond for
Landbruget (Garantifonden) tegner sig for 78 pct. af udgifterne i kategorien, mens
20 pct. af udgifterne kanaliseres gennem Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikter (Landdistriktsfonden).
Revisionsretten konstaterer, at der er stor forskel på fejlmønster og fejltyper mel-
lem Garantifonden og Landdistriktsfonden og fejlraten for sidstnævnte er således
6,2 pct.
18
, mens den for Garantifonden er 2,9 pct. Til trods for at transaktionerne
under Landdistriktsfonden er mere fejlbehæftet end transaktionerne under Garan-
tifonden, så forklarer Garantifonden 63 pct. af fejlraten, mens udvikling af landdi-
strikter, miljø, klimaindsats og fiskeri forklarer 37 pct. af fejlraten på området.
For udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri er det ligesom på
samhørighedsområdet manglende støtteberettigelse for projektet, modtageren
eller udgiften, der forklarer mest, mens manglende overholdelse af forpligtelser til
at drive miljøvenligt landbrug betyder meget for dette specifikke område. Dertil
kommer, at brud på regler om offentlige indkøb og for høj angivelse af støttebe-
rettigede hektarer forklarer en mindre del af fejlraten.
For Garantifonden er det derimod en for høj angivelse af støtteberettigede hekta-
rer, der forklarer mest (28 pct.), mens overtrædelse af krydsoverensstemmelses-
krav og administrative fejl hver forklarer 15 pct.
18
Miljø, klimaindsats og fiskeri er ligeledes omfattet af denne opgørelse.
70
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
Revisionsretten bemærker, at de nationale myndigheder havde tilstrækkelige op-
lysninger til at forhindre, opdage eller korrigere fejl i et omfang der ville have be-
tydet en 3,3 procentpoint lavere fejlrate for dette udgiftsområde.
Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen bl.a. følgende:
For Landdistriktsfonden anbefales Kommissionen at træffe foranstaltninger til, at
styrke medlemslandenes handlingsplaner for afhjælpning af de hyppigt forekom-
mende fejl.
Vedrørende Garantifonden anbefales medlemslandene at gøre en yderligere ind-
sats for at sikre, at de relevante databaser indeholder pålidelige og ajourførte op-
lysninger om landbrugsarealerne. Det anbefales yderligere, at alle tilgængelige op-
lysninger anvendes i forbindelse med den administrative kontrol.
Teil baggrund kan det bemærkes, at Revisionsretten i sin årsrapport har behandlet
stikprøver fra 17 medlemsstater for så vidt angår garantifonden – heriblandt
Danmark. Her er bemærkninger til opgørelsen af antallet af støtteberettigede hek-
tar samt manglende overholdelse af fristerne for indberetning af dyrebevægelser.
Hvad angår landdistriktsfonden har ingen danske projekter eller programmer væ-
ret omfattet af Revisionsrettens rapport. Den danske revisionsmyndighed har for
både landdistriktsfonden og garantifonden beregnet fejlrater på under 1 pct. i
regnskabsåret 2014.
Et globalt Europa
Denne udgiftskategori udgør udgifterne til EU's udenrigspolitik er og forvaltes
direkte af Kommissionen. Udgiftsområdet tegner sig alene for 2 pct. af den sam-
lede fejlrate, men er steget fra 2,1 pct. i 2013 til 2,7 pct. i 2014.
Ikke støtteberettigede udgifter samt ikke-leverede tjenesteydelser, bygge og an-
lægsarbejder og varer er de største fejlkilder på dette udgiftsområde.
Revisionsretten anbefaler på dette område Kommissionen at opstille procedurer
for intern kontrol for at sikre, at forfinansieringsbetalinger afregnes på grundlag af
faktisk påløbne udgifter samt at styrke den forudgående kontrol af tilskudsaftaler.
Revisionsretten anbefaler desuden helt overordnet, at Kommissionen analyserer
områder med vedvarende høje fejlforekomster og vurderer mulighederne for at
reducere fejlene og sætte fokus på resultater i midtvejsevalueringen af den flerårige
finansielle ramme.
4. Europa-Parlamentet udtalelser
Europa-Parlamentets budgetkontroludvalg blev præsenteret for Revisionsrettens
årsrapport den 10. november 2015, men har endnu ikke udtalt sig.
71
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
5. Nærhedsprincippet
Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet
foretages på EU-niveau. Regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstem-
melse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant
7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Rådets behandling af årsberetningen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfi-
nansielle konsekvenser.
8. Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Rådets behandling af årsberetningen har ingen samfundsøkonomiske eller er-
hvervsøkonomiske konsekvenser.
9. Høring
Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisi-
onsretten jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisi-
onen altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom alt korrespon-
dance med Retten foregår gennem Rigsrevisionen.
10. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Rådet har endnu ikke drøftet årsberetningen for 2014 og der er derfor ikke kend-
skab til andre landes holdninger.
11. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for ottende år i træk har
kunnet give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser
EU’s regnskaber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter samt
EU's finansielle stilling.
Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Revisionsretten giver en positiv
erklæring om transaktionerne lovlighed og formelle rigtighed vedrørende egne
indtægter samt betalingerne på administrationsområdet.
Regeringen finder det derimod utilfredsstillende, at Retten har måttet afgive en
negativ erklæring om betalingerne som helhed, idet den samlede fejlrate ligger
over væsentlighedstærsklen på 2 pct. på udgiftsområderne ”konkurrence for vækst
og beskæftigelse”, ”økonomisk, social og territorial samhørighed”, ”naturressour-
cer” samt et ”globalt Europa”.
Regeringen anerkender, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er en
meget kompliceret opgave. Dette har gennem årene medvirket til at vanskeliggøre
72
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
en tilfredsstillende implementering af budgettet. Det bemærkes, at kompleksiteten
resulterer i fejl både på områder forvaltet direkte af Kommissionen og på de ud-
giftsområder, hvor forvaltningen er delt mellem medlemslandene og Kommissio-
nen.
Det er en prioritet for regeringen, at der arbejdes hen imod en revisionserklæring
med færre forbehold. Det er i det lys positivt, at fejlraten har stabiliseret sig efter
nogle år med mindre stigninger.
Regeringen mener, at der påhviler både Kommissionen og medlemslandene et
ansvar for at sikre en tilfredsstillende gennemførelse af budgettet. Regeringen læg-
ger derfor vægt på, at alle tilgængelige instrumenter benyttes i arbejdet henimod en
mere retvisende gennemførelse af EU's budget. Det noteres derfor også med til-
fredshed, at indsatsen med at foretage finansielle korrektioner overordnet set har
haft en positiv effekt på den estimerede fejlrate.
Regeringen bemærker dog, at det er vigtigt, at Kommissionen fokuserer sin ind-
sats på udgiftsområder (og medlemslande), hvor der konstateres fejlrater væsent-
ligt højere end 2 pct. Der må i den forbindelse også overvejes, at krav om stadig
mere kontrol hænger sammen med øgede administrative byrder.
Det er derfor ligeledes en prioritet for regeringen, at der fokuseres på de bagved-
liggende årsager til kompleksiteten og at der arbejdes henimod enklere regler, som
vil lette administrationen for både myndigheder og støttemodtagere.
Det er regeringens opfattelse, at en helt central del af en tilfredsstillende gennem-
førelse af EU-budgettet er, at der skabes resultater, og at disse resultater under-
støtter de overordnede mål, der sættes politisk. Det er derfor vigtigt for regerin-
gen, at der opretholdes fokus på at skabe rammerne om et resultatorienteret sy-
stem, som i højere grad fokuserer på resultater og effekt af EU's projekter.
Det bemærkes i øvrigt, at den estimerede fejlrate ikke kan fortolkes som tegn på
svig mod EU-budgettet. Fejl opstår, når støttemodtagere ikke overholder reglerne,
mens der ved svig er tale om en forsætlig vildledning, som først kan kvalificeres
som svig efter en retlig procedure.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
73
Rådsmøde nr. 3435 (økonomi og finans) den 8. december 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde Rådsmøde økonomi og finans 8/12-15
Dagsordenspunkt 10:
Bekæmpelse af terrorfinansiering
Følger
74