Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3434 - beskæftigelse m.v. Bilag 2
Offentligt
Sundheds- og Ældreministeriet
Den 26. november 2015
Samlenotat
vedrørende rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik,
sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. december 2015 – sundheds-
punkterne
9.
Rådskonklusioner om en EU-strategi til mindskelse af alkoholrelaterede skader,
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse
Rådskonklusioner om skræddersyet medicin til patienter, KOM-dokument forelig-
ger ikke
- Vedtagelse
Rådskonklusioner om støtte til personer, der lever med demens: Forbedring af
plejepolitik og praksis, KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse
Rådskonklusioner om folkesundhedserfaringerne fra ebolaudbruddet i Vestafrika –
Sundhedssikkerhed i Den Europæiske Union, KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse
10.
11.
12.
Rådsmøde nr. 3434 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. den 7-8/12-15 - sundhedsdelen
1573217_0002.png
Side 2
9. Rådskonklusioner om en EU-strategi til mindskelse af alkoholrelaterede ska-
der
-
Vedtagelse
Nyt notat
1. Resumé
På baggrund af et udbredt ønske blandt medlemslandene har formandskabet forelagt et
udkast til rådskonklusioner, som opfordrer Kommissionen til at fremlægge en ny EU-
strategi på alkoholområdet.
Rådskonklusionerne har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen kan tilslutte sig konklusionerne, som
er sat på dagsordenen for rådsmødet
(beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. december 2015
med henblik på vedtagelse.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde i 2006 en EU-strategi på alkoholområdet. Formålet var at redu-
cere alkoholrelaterede skader i medlemslandene set i lyset af, at alkoholmisbrug ikke blot
har konsekvenser for folkesundheden, men også for den sociale og økonomiske udvikling i
EU. Strategien udløb i 2013.
Alkoholmisbrug er stadig den tredjestørste årsag til sygdom og dødsfald i Europa, ligesom
det er en risikofaktor i forbindelse med over 60 kroniske sygdomme, herunder kræft, hjer-
tesygdomme og leversygdomme. Hertil kommer, at alkoholmisbrug er knyttet til andre
sociale problemer, herunder fravær fra arbejdspladsen, familier i opløsning og vold. De
sociale omkostninger, der direkte og indirekte kan henføres til alkoholmisbrug, anslås til
155,8 mia. EUR i Europa i 2010, hvoraf størstedelen (82,9 mia. EUR) ligger uden for sund-
hedsvæsenet. Europa har det højeste alkoholforbrug i verden.
I forbindelse med dannelsen af den nye Kommission har Udvalget for nationale alkoholpo-
litikker og tiltag (”Committee on National Alcohol Policy and Action – CNAPA”) udarbejdet
et såkaldt ”Scoping paper”, der opfordrer Kommissionen til at vedtage en ny EU alkohol-
strategi.
På det uformelle ministermøde i Riga den 20.-21. april 2015 drøftede man muligheden for
en ny EU alkoholstrategi. Her bakkede stort set alle medlemslande op om ønsket om en ny
EU alkoholstrategi.
Spørgsmålet om en ny EU-alkoholstrategi blev efterfølgende drøftet under punktet even-
tuelt ved Rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 19.
juni 2015, hvor mange medlemslande gentog ønsket om en ny strategi.
Europa-Parlamentet vedtog den 29. april 2015 en beslutning, hvor Parlamentet opfordrer
Kommissionen til omgående at indlede arbejdet med en ny EU alkoholstrategi (2016-
2022).
På baggrund af det udbredte ønske blandt medlemslandene om en ny alkoholstrategi har
formandskabet forelagt et udkast til rådskonklusioner, som er sat på dagsordenen for
rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. decem-
ber 2015 med henblik på vedtagelse.
Rådsmøde nr. 3434 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. den 7-8/12-15 - sundhedsdelen
Side 3
2. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er overordnet at understøtte og fremme det forsatte
EU-samarbejde om forebyggelse og behandling af alkoholmisbrug.
Konklusionerne anerkender medlemsstaternes ansvar for udformningen af sundhedspoli-
tikken samt det faktum, at variationer i alkoholforbrug betyder, at sundhedspolitiske løs-
ninger varierer mellem medlemslandene. Der findes således ikke én løsning, som er dæk-
kende for samtlige medlemslande.
Rådskonklusionerne opfordrer således Kommissionen til fortsat at støtte medlemslandene
i deres bestræbelser på at reducere skadesvirkningerne af alkoholmisbrug. Rådet opfor-
drer Kommissionen til inden udgangen af 2016 at vedtage en omfattende EU strategi, som
fokuserer på at reducere alkoholrelaterede skadesvirkninger og indeholder initiativer på
tværs af EU politikker med henblik på at håndtere helbredsmæssige, sociale og økonomi-
ske konsekvenser af alkoholmisbrug. Strategien skal respektere medlemslandenes kompe-
tencer på sundhedsområdet og bør fokusere på grænseoverskridende problematikker og
bygge på bl.a. arbejdet i CNAPA samt på WHO’s globale alkoholstrategi og WHO’s europæ-
iske handleplan.
Medlemslandene opfordres til at fortsætte med at arbejde for en flersektoral tilgang til
reduktion af alkoholrelaterede skadesvirkninger på såvel nationalt som europæisk niveau
og i relevant omfang at styrke eller udvikle omfattende nationale strategier eller handle-
planer målrettet specifikke lokale eller regionale traditioner. Derudover opfordres med-
lemslandene bl.a. til at iværksætte relevante initiativer, som kan sikre beskyttelse af unge
fra skadeligt brug af alkohol, herunder specielt i forhold til aldersgrænser og markedsfø-
ring.
Medlemslandene og Kommissionen opfordres til at styrke samarbejdet om identifikation
af effektive værktøjer og god praksis med henblik på at minimere de helbredsmæssige og
sociale konsekvenser samt ulighed i sundhed som følge af alkoholmisbrug. Derudover
opfordres medlemslandene og Kommissionen til fortsat at støtte arbejdet i CNAPA, at
anerkende behovet for fortsat indsamling af information på EU-niveau om implemente-
ring af alkoholrelateret national lovgivning samt overveje at introducere obligatorisk
mærkning af alkoholiske drikkevarer med oplysninger om ingredienser, ernæringsværdi og
herunder særligt energiindhold.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
Det fremhæves i rådskonklusionerne, at Kommissionen ved udarbejdelsen af en eventuel
kommende ny EU-alkoholstrategi skal respektere nærhedsprincippet.
5. Gældende dansk ret
Det forventes ikke, at konklusionerne vil berøre gældende dansk ret.
6. Konsekvenser
En vedtagelse af rådskonklusionerne har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Rådsmøde nr. 3434 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. den 7-8/12-15 - sundhedsdelen
Side 4
Rådskonklusionerne skønnes ikke at have statsfinansielle eller samfundsøkonomiske kon-
sekvenser, ligesom de ikke medfører erhvervsøkonomiske konsekvenser.
7. Høring
Der er ikke gennemført høring.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være generel tilslutning til rådskonklusionerne.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder, at det skal være op til det enkelte medlemsland at tilrettelægge den
ønskede alkoholpolitik. En eventuel ny EU-alkoholstrategi bør således respektere med-
lemslandenes kompetence på sundhedsområdet.
Regeringen finder samtidig, at rådskonklusionerne vil kunne bidrage til at understøtte et
fortsat samarbejde mellem relevante myndigheder på alkoholområdet i EU.
På den baggrund finder regeringen, at Danmark kan tilslutte sig udkastet til rådskonklusi-
oner.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Rådsmøde nr. 3434 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. den 7-8/12-15 - sundhedsdelen
1573217_0005.png
Side 5
10.
Rådskonklusioner om skræddersyet medicin til patienter
-
Vedtagelse
Nyt notat
1. Resumé
Spørgsmålet om personlig medicin – dvs. medicin skræddersyet på baggrund af den enkel-
tes genetiske profil – har tidligere været på den europæiske dagsorden. Bl.a. offentliggjor-
de kommissionen i 2013 et arbejdspapir om temaet, og senest holdt Formandsskabet i juli
2015 konference om personlig medicin.
Formandsskabet har forelagt et sæt rådskonklusioner, som skal sætte fokus på udviklingen
af personlig medicin i Europa og fremme brugen af personlig medicin til gavn for de euro-
pæiske patienter.
Rådskonklusionerne har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen kan tilslutte sig konklusionerne, som er sat på dagsordenen for rådsmødet
(beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. december 2015 med
henblik på vedtagelse.
2. Baggrund
Spørgsmålet om personlig medicin ligger i forlængelse af tidligere rådskonklusioner om
blandt andet
fremme af patientinvolvering og patientfokus i behandlingen (juli 2006)
fremme af innovation inden for medicinsk udstyr med fokus på patienten (juni 2011)
samarbejde på tværs af medlemsstaterne om at tilbyde effektiv medicin og holde
medicinudgifterne nede (december 2014).
Personlig medicin var også i fokus i et arbejdspapir fra oktober 2013 fra Kommissionen.
Papiret konkluderer, at udviklingen af personlig medicin gennem brug af genetiske meto-
der (’omics’), kan sikre nye muligheder for patienter i EU gennem mere effektiv behand-
ling med færre bivirkninger. Papiret peger dog også på adskillige udfordringer i forhold til
implementeringen af personlig medicin i de europæiske sundhedssystemer.
På forskningsområdet afsatte man på det 7. rammeprogram over 1 milliard euro til områ-
det for personlig medicin i perioden 2007-2013. ligesom der er afsat midler til forskning på
området under det nuværende rammeprogram, Horizon 2020.
Det luxembourgske formandskab holdt i juli 2015 konferencen ”Making Access to Perso-
nalised Medicin a Reality for Patients”, som adresserede potentialer, barrierer og god
praksis i forhold til brugen af personlig medicin i EU.
Formandskabet har nu forelagt et sæt rådskonklusioner om personlig medicin med henblik
på at sikre øget samarbejde og fokus på personlig medicin i de europæiske medlemslande.
Rådskonklusionerne er sat på dagsordenen for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik,
sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. december 2015 med henblik på vedtagelse.
Rådsmøde nr. 3434 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. den 7-8/12-15 - sundhedsdelen
1573217_0006.png
Side 6
3. Formål og indhold
Personlig medicin defineres i rådskonklusionerne som ”en medicinsk model, hvori man
bruger den enkelte individs genetiske profil til at skræddersy den rigtige terapeutiske
strategi for den rigtige person på det rigtige tidspunkt og/eller forudsiger sygdom og/eller
iværksætter en målrettet forebyggelse på det rette tidspunkt”.
Det er forventningen, at udviklingen af personlig medicin potentielt kan forbedre behand-
lingen i sundhedsvæsenet og over tid skabe et mere omkostningseffektivt sundhedsvæ-
sen.
Der peges dog også på nye udfordringer i forbindelse med personlig medicin, og der op-
fordres til at vægte risici og fordele over for hinanden. Man bør i den sammenhæng tage
højde for etiske, finansielle, sociale og juridiske implikationer. Særligt relevant er her pris-
sætning og godtgørelse, data-beskyttelse og den offentlige interesse i databehandlings-
processen.
Det understreges i rådskonklusionerne, at udviklingen og implementeringen af personlig
medicin går hånd-i-hånd med udviklingen af relevant diagnostik.
Konklusionerne inviterer bl.a. medlemslandende til:
Udvikle politikker i samarbejde med bl.a. patientorganisationer, der giver borgerne
adgang til effektiv og økonomisk bæredygtig personlig medicin
Bruge viden fra nyeste forskning inden for genetik i offentlig sundhedsforskning,
sundhedspolitikker og sundhedsprogrammer
Informere offentligheden og patient om rettigheder, roller, fordele og ulemper i for-
bindelse med personlig medicin i forbindelse med personlig medicin
Uddanne sundhedsprofessionelle i personlig medicin
Samarbejde om at indsamle, dele, varetage og standardisere data, som er nødvendig i
forhold til udviklingen af personlig medicin (inden for de gældende data-beskyttelses-
regler)
Promovere tværfagligt samarbejde om at tolke data på i forbindelse med udvikling af
personlig medicin
Anerkende potentialet i biobanker og understøtte standardisering og dannelse af
netværk mellem biobanker (inden for de gældende databeskyttelsesregler)
Udveksle information og god praksis om personlig medicin
Konklusionerne inviterer bl.a. medlemslandende og Kommissionen til:
Fortsætte det frivillige MTV-arbejde vedrørende personlig medicin
Udvikle fælles principper for dataindsamling og et godt lovgrundlag for at kunne
sammenligne data på EU-niveau og skabe storskala analyser (med respekt for med-
lemsstaternes kompetence)
Opfordre til tidlig dialog og deling af viden på tværs af innovatører, planlægger og
MTV-organer med input fra patienter, sundhedsprofessionelle og betalere.
Konklusionerne inviterer bl.a. Kommissionen til:
Undersøge potentialet i ”big data” (som benyttes inden for personlig medicin) og
undersøge etiske, juridiske og sociale aspekter.
Facilitere samarbejde og promovere udveksling af god praksis i forhold til uddannelse
af sundhedsprofessionelle inden for personlig medicin.
Promovere vigtige forskningsresultater fra forskningsrammeprogrammet, Horizon
2020.
Rådsmøde nr. 3434 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. den 7-8/12-15 - sundhedsdelen
Side 7
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Konklusionerne vil ikke berøre gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
En vedtagelse af rådskonklusionerne har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Rådskonklusionerne skønnes ikke at have statsfinansielle eller samfundsøkonomiske kon-
sekvenser, ligesom de ikke medfører erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Der er ikke gennemført høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være generel tilslutning til rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder, at Danmark kan tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner, som samlet
set vil kunne bidrage til at sætte fokus på forskning i og udvikling og brug af personlig
medicin i Europa.
Regeringen vurderer, at personlig medicin bliver et vigtigt element i udviklingen af fremti-
dens sundhedsvæsen.
Regeringen har derfor afsat 5 mio. kr. på finansloven for 2016 til at lave en for-analyse
vedrørende personlig medicin. Analysen skal kvalificere en mulig større national satsning
på området, som private fonde har ytret ønske om at bidrage til.
Ønsket om at sætte øget fokus på personlig medicin flugter således fint med regeringens
prioriteter.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Rådsmøde nr. 3434 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. den 7-8/12-15 - sundhedsdelen
1573217_0008.png
Side 8
11. Rådskonklusioner om støtte til personer, der lever med demens: Forbedring
af plejepolitik og praksis
-
Vedtagelse
Nyt notat
1. Resumé
Som opfølgning på det uformelle sundhedsministermøde i Luxembourg den 24. og 25.
september 2015 har formandskabet forelagt et udkast til rådskonklusioner om demens.
Rådskonklusionerne har blandt andet fokus på forebyggelse, tidlig og rettidig diagnostice-
ring og støtte af mennesker med demens, samt at indsatsen og hjælpen skal leveres så tæt
på hjemmet som muligt. Desuden er der fokus på at respektere de dementes rettigheder
og på at sikre yderligere forskning på demensområdet.
Rådskonklusionerne har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen kan tilslutte sig konklusionerne, som er sat på dagsordenen for rådsmødet
(beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. december 2015 med
henblik på vedtagelse.
2. Baggrund
Som en del af det nuværende trio-formandskab har det luxembourgske formandskab sat
demens på dagsordenen som en af sine prioriteter på sundhedsområdet. Det ventes, at
det kommende nederlandske formandskab vil fortsætte arbejdet i den nye trio med Slo-
vakiet og Malta. Demensområdet har derfor stort europæisk fokus.
Siden februar 2014 har der været nedsat en gruppe bestående af regeringseksperter om
demens. Gruppen har til formål at fremme udveksling af god praksis og erfaringer samt
øget koordinering mellem medlemsstaterne.
Her blev der blandt andet drøftet de næste skridt på området i europæisk sammenhæng i
regi af et samarbejdsprojekt (”Second Joint Action on Dementia”). Projektet koordineres
af den skotske regering og har blandt andet fokus på post-diagnostisk indsats og støtte.
Som opfølgning på det uformelle sundhedsministermøde i Luxembourg den 24. og 25.
september 2015, er der udarbejdet udkast til rådskonklusioner på demensområdet.
Rådskonklusionerne er sat på dagsordenen for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik,
sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. december 2015 med henblik på vedtagelse.
3. Formål og indhold
Rådskonklusionerne har blandt andet fokus på forebyggelse, tidlig og rettidig diagnostice-
ring og støtte af mennesker med demens, samt at indsatsen og hjælpen skal leveres så tæt
på hjemmet som muligt. Desuden er der fokus på at respektere de dementes rettigheder
og på at sikre yderligere forskning på demensområdet.
Der er i høj grad tale om hensigtserklæring med henblik på at sikre en tværgående indsats
i behandling og pleje, inddrage pårørende m.m.
Konklusionerne peger på, at der er 47,5 millioner mennesker med demens på verdens-
plan, og at hovedparten af disse mennesker lever i lav- eller mellem-indkomstlande. De-
Rådsmøde nr. 3434 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. den 7-8/12-15 - sundhedsdelen
1573217_0009.png
Side 9
mens er en af de væsentligste årsager til funktionsnedsættelse og afhængighed blandt
ældre borgere og har en både fysiske, mentale, sociale og økonomiske konsekvenser for
dem, der lever med demens og for deres pårørende.
Det fremgår også af konklusionerne, at mennesker kan leve fint med demens i en årrække
og især, hvis diagnosen er blevet stillet rettidigt, og den rigtige støtte og hjælp er blevet
iværksat.
Desuden hilser konklusionerne den anden ’Joint Action’ om demens, som lanceres i 2016,
velkommen.
Konklusionerne inviterer bl.a. medlemslandende til:
At adressere demens som en prioritet gennem tværsektorielle nationale strategier,
handlingsplaner eller programmer, som skal sikre den bedst mulige behandling og
hjælp til mennesker med demens, deres familier og pleje- og behandlingspersonalet.
At have fortsat fokus på at styrke koordinationen mellem medlemslande i forhold til
relevante initiativer på demensområdet – herunder i forhold til at styrke primærsek-
torens rolle.
Konklusionerne inviterer bl.a. medlemslandende og Kommissionen til:
At fortsætte samarbejdet på tværs af sektorer mellem medlemsstaterne og på EU-
plan – også under hensyntagen til WHO-aktiviteter. Dette vil give mulighed for et
værdifuldt bidrag til at forbedre støtten af mennesker, der lever med demens.
At anerkende fordelene ved empowerment af mennesker, der lever med demens, og
fremme deres inddragelse i beslutningsprocesserne ved at styrke deres repræsentati-
on, især i forhold til initiativer og i organisationer, der arbejder med demens.
At støtte kønsaspektet og den individuelle tilgang i udarbejdelsen af strategier, planer
og programmer på demens, således at der tages hensyn til grupper med særlige be-
hov og den enkeltes rettigheder og forventninger.
At fortsætte drøftelser af følgende temaer på et EU-niveau (med respekt for med-
lemslandenes kompetence på området): a) Forebyggelse, rettidig diagnosticering
m.m. b) Koordineret indsatser inden for forebyggelse, diagnosticering og behandling
tæt på borgerens hjem. c) Udveksling af god praksis inden for demensområdet. d) Fo-
kus på dementes rettigheder. e) Fokus på teknologier for at forbedre hjælpen til
mennesker med demens. f) Adgang til eksisterende viden om initiativer og evidens på
området samt implementering af metoder og initiativer i den praktiske virkelighed. g)
Kompetenceudvikling af fagprofessionelle h) Styrkelse af demensvenlige samfund.
At intensivere forskning på demensområdet.
At anerkende NGO’ers arbejde.
Konklusionerne inviterer bl.a. Kommissionen til:
At styrke samarbejdet mellem medlemslandene i regi af den europæiske ekspert-
gruppe (”Governmental Expert Group on Dementia”) med henblik på at facilitere vi-
dendeling.
At understøtte samarbejdet med WHO og OECD vedrørende demens – i tæt samar-
bejde med medlemslandene.
Rådsmøde nr. 3434 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. den 7-8/12-15 - sundhedsdelen
Side 10
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Konklusionerne vil ikke berøre gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
En vedtagelse af rådskonklusionerne har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Rådskonklusionerne skønnes ikke at have statsfinansielle eller samfundsøkonomiske kon-
sekvenser, ligesom de ikke medfører erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Der er ikke gennemført høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være generel tilslutning til rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder, at Danmark kan tilslutte sig rådskonklusionerne, som vil kunne bidrage
til at sætte fokus på indsatsen over for mennesker med demens og deres pårørende.
Rådskonklusionerne er således fint i tråd med regeringens prioriteter på demensområdet.
Medlemsstaterne inviteres blandt andet til at adressere demensområdet gennem tværfag-
lige nationale strategier, handlingsplaner eller lignende og fortsætte et stærkt fokus på
koordinationen mellem fagligheder og sektorer ift. demensindsatsen. Med beslutningen
om en ny dansk, national handlingsplan om demens med både sundheds- og socialfaglige
elementer, vurderes dette at være opfyldt i dansk kontekst.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Rådsmøde nr. 3434 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. den 7-8/12-15 - sundhedsdelen
1573217_0011.png
Side 11
12. Rådskonklusioner om folkesundhedserfaringerne fra ebolaudbruddet i
Vestafrika – Sundhedssikkerhed i Den Europæiske Union
-
Vedtagelse
Nyt notat
1. Resumé
Spørgsmålet om bekæmpelse af smitsomme sygdomme har været et tilbagevendende
tema for EU’s sundhedsministre, senest i forbindelse med vedtagelsen af rådskonklusioner
om vaccinationer i forbindelse med rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og
forbrugerbeskyttelse) den 1. december 2014.
Det luxembourgske formandskab har sammen med Kommissionen den 12.-14. oktober
2015 afholdt konferencen ”Ebola Lessons Learned”. Formålet med konferencen var at
identificere læringspunkter fra ebola- epidemien, som kan bidrage til at sikre, at medlems-
landenes beredskaber er gearet til at reagere effektivt på fremtidige kriser og sygdomsud-
brud. Konferencen følges nu op med rådskonklusioner.
Rådskonklusionerne har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen kan tilslutte sig konklusionerne, som er sat på dagsordenen for rådsmødet
(beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. december 2015 med
henblik på vedtagelse.
2. Baggrund
Rammerne for EU-samarbejdet i forhold til håndtering af alvorlige sundhedstrusler er
fastlagt i afgørelse nr. 1082/2013/EU fra Rådet og Europa-Parlamentet om alvorlige græn-
seoverskridende sundhedstrusler. Af afgørelsen fremgår det bl.a., at Kommissionen og
medlemslandene i tilfælde af en opstået sundhedstrussel konsulterer hinanden i
Udvalget
for Sundhedssikkerhed
(Health Security Committee, HSC), hvor hvert medlemsland er
repræsenteret, med henblik på at koordinere indsatsen på nationalt plan og kommunika-
tionen udadtil. EU har ingen besluttende kompetence på dette område.
Det luxembourgske formandskab og Kommissionen afholdt den 12.-14. oktober 2015
konferencen ”Ebola
lessons learned”.
Formålet med konferencen var at identificere læ-
ringspunkter fra ebola epidemien, som kan være med til at styrke sundhedssikkerheden i
EU, så der sikres, at medlemslandenes beredskaber er gearet til at reagere effektivt på
fremtidige kriser og sygdomsudbrud.
Konferencen følges nu op af rådskonklusioner med henblik på vedtagelse på rådsmødet
den 7. december 2015. Resultatet af drøftelserne på konferencen vil også blive indarbej-
det i en rapport, som EU Ebola-koordinator og kommissær, Christos Stylianides, vil præ-
sentere for Det Europæiske Råd.
Der er også i regi af WHO iværksat et arbejde med henblik på at lære af erfaringerne fra
ebola udbruddet og ruste WHO til fremtidige sundhedskriser. Det skal i den forbindelse
bemærkes, at WHO er blevet kritiseret for at have reageret for sent og dermed være med-
virkende til, at epidemien ikke blev håndteret på det niveau og med den dybde og styrke
der var nødvendigt. Som led i dette arbejde er der bl.a. nedsat en komité, der skal identifi-
cere mulige forbedringer af implementeringen af
Det Internationale Sundhedsregulativ
(IHR). IHR er bindende internationale retningslinjer, hvis formål er at begrænse sundheds-
trusler, der hurtigt kan sprede sig imellem lande. Ifølge WHOs generaldirektør har Ebola
Rådsmøde nr. 3434 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. den 7-8/12-15 - sundhedsdelen
1573217_0012.png
Side 12
udbruddet gjort det klart, at manglende implementering af IHR kan have omfattende
negative konsekvenser. Komiteen vil udarbejde en rapport med anbefalinger, der forven-
tes klar til næstkommende Verdenssundhedsforsamling i foråret 2016.
3. Formål og indhold
Rådskonklusionerne omhandler læringspunkter fra Ebola-epidemien i Vestafrika og fokus
for fremtidige drøftelser, der har til formål at styrke beredskabet i EU over for grænse-
overskridende sundhedstrusler.
Konklusionerne henviser til, at Ebolaepidemien i Vestafrika har resulteret i mere end
28.000 tilfælde af Ebola samt over 11.000 rapporterede døde, herunder 500 sundhedsper-
soner, siden marts 2014.
Rådet anerkender i konklusionerne, at Rådets og Europa-Parlamentets afgørelse nr.
1082/2013/EU giver en solid ramme til at tackle fremtidige folkesundhedskriser svarende
til ebola udbruddet.
Rådet understreger betydningen af den rolle, HSC har spillet i arbejdet med at understøtte
udvekslingen af informationer mellem medlemsstaterne og Kommissionen samt facilitere
og koordinere indsatsen og beredskabet under udbruddet og i forhold til risiko- og krise-
kommunikationen.
Rådet støtter det igangværende arbejde med at reformere WHO’s indsats og beredskab
over for fremtidige globale smitteudbrud og sundhedstrusler.
Rådet inviterer medlemsstaterne til at fastholde en passende kapacitet under og i mellem
krisesituationer med henblik på at styrke det nationale beredskab, den internationale
koordination samt implementeringen af læringspunkter fra tidligere krisesituationer.
Rådet inviterer medlemsstaterne og Kommissionen til at indlede drøftelser om nedenstå-
ende emner i det omfang, det skønnes hensigtsmæssigt, under hensyntagen til landenes
nationale kompetence samt på baggrund af de relevante bestemmelser i afgørelse
1082/2013/EU:
forbedring af tværsektoriel koordinering og samarbejde overfor folkesundhedsmæs-
sige krisesituationer af international betydning i EU,
styrkelse af risikovurdering og risikostyring af alvorlige grænseoverskridende sund-
hedstrusler,
udveksling af god praksis indenfor forebyggelse og behandling, herunder beskyttelse
og uddannelse af sundhedspersonale,
definere EU’s kapacitet indenfor medicinsk evakuering med henblik på at forberede
eventuelle fremtidige nødsituationer,
styrkelse af beredskabet omkring forskning, navnlig med hensyn til diagnostiske me-
toder, vacciner og terapeutiske produkter, udvikling og forbedring af koordineringen
mellem det europæiske og globale forskningsmiljø,
forbedring af sammenhængen i medlemsstaternes kommunikation om folkesundhed
samt strategier til befolkningen og sundhedspersoner via HSC’s kommunikations net-
værk,
Rådsmøde nr. 3434 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. den 7-8/12-15 - sundhedsdelen
Side 13
sammenhængende implementering af IHR inden for EU og global opbygning af flek-
sible sundhedssystemer under WHO’s ledelse.
tilgængelighed og modeller for etablering af teams og eksperter med viden om medi-
cin og folkesundhed som en del af en europæisk katastroferesponskapacitet under Ci-
vilbeskyttelsesmekanismen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Konklusionerne vil ikke berøre gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
En vedtagelse af rådskonklusionerne har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Rådskonklusionerne skønnes ikke at have statsfinansielle eller samfundsøkonomiske kon-
sekvenser, ligesom de ikke medfører erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Der er ikke gennemført høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være generel tilslutning til rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder, at Danmark kan tilslutte sig rådskonklusionerne.
Regeringen hilser det generelt velkomment, at man ønsker at lære af erfaringerne fra
ebolaudbruddet i Vestafrika.
Danmark lægger samtidig vægt på, at de drøftelser, der foreslås iværksat i EU, fortrinsvis
skal foregå i regi af HSC, med respekt for medlemsstaternes kompetence og inden for de
rammer, som er opstillet med afgørelse 1082/2013.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.