Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3454 - økofin Bilag 2
Offentligt
1605716_0001.png
25. februar 2016
Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 8. marts 2016
1) Direktiv om land for land-rapportering på beskatningsområdet (DAC4)
-
Politisk aftale
KOM(2015) 25
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet
3
9
2) Status for det styrkede banksamarbejde (bankunionen)
-
Drøftelse
KOM(2015) 586, KOM(2015) 587
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet
20
3) Implementering af det styrkede banksamarbejde (bankunion) mv.
-
Status
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet
4) Fremtiden for adfærdskodeksgruppen (erhvervsbeskatning)
-
Rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet
5) Kommissionens holdbarhedsrapport
-
Rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
-24
28
6) Opfølgning på G20-møde den 25.-27. februar 2016 og forberedelse af IMF- og G20-
38
møder den 14.-17. april 2016
-
Præsentation fra formandskabet og Kommissionen
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
7) Europæisk semester: Landerapporter og implementering af de landespecifikke anbefa-
41
linger
-
Drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
8) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten
-
Rådshenstilling
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
44
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
1605716_0002.png
9) Makroubalanceproceduren: Rådshenstillinger
-
Rådshenstilling
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
10) Makrofinansiel assistance til Tunesien 2016-2017
-
Forslag fra Kommissionen
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
47
50
2
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
1605716_0003.png
Dagsordenspunkt 1:
Direktiv om land for land-rapportering (DAC4)
KOM(2015) 25
1. Resume
Kommissionen fremsatte den 28. januar 2016 et forslag til Rådets Direktiv om ændring af
direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk og automatisk udveksling af oplysninger
på beskatningsområdet (DAC4), der fokuserer på større selskabers ”land for land”-
rapportering. Forslaget er en del af Kommissionens pakke om anti-skatteundgåelse, som blev
præsenteret på ECOFIN den 12. februar 2016, og som bl.a. også omfatter et separat forslag til
direktiv om anti-skatteundgåelse. DAC4 er sat på dagsordenen for det kommende ECOFIN
mhp. opnåelse af politisk enighed.
DAC4-forslaget vil medføre, at større multinationale koncerner med en konsolideret årlig om-
sætning på 750 mio. euro eller derover skal foretage ”land for land”-rapportering til myndighe-
derne, og at myndighederne skal udveksle denne information. Målet med forslaget er at sikre
gennemsigtighed om større multinationale koncerners skattebetalinger mv. med henblik på at
bekæmpe skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning. Større multinationale koncerner skal
ifølge direktivet pålægges pligt til hvert år at indberette bestemte oplysninger til skattemyndighe-
derne i deres hjemland opdelt på hver af de skattejurisdiktioner, hvor de er aktive. Oplysningerne
vedrører bl.a. den samlede omsætning, overskud før skat og betalt selskabsskat opdelt land for
land. EU-landene skal ifølge forslaget indføre automatisk og obligatorisk udveksling af ”land
for land”-oplysningerne samt bestemmelser om sanktioner, fx bødestraf, for multinationale kon-
cerners manglende indberetning.
En lignende standard er allerede vedtaget i OECD-regi, og direktivforslaget sigter mod at opnå
ensretning i implementeringen af OECD’s standard i hele EU. OECD-standarden om ”land
for land”-rapportering er allerede gennemført i dansk ret (ved lov nr. 1884 af 29. december
2015) med virkning fra indkomståret 2016, og direktivforslaget medfører ikke yderligere admi-
nistrative byrder for erhvervslivet i Danmark.
2. Baggrund
I regi af OECD og G20 har der gennem de senere år været stor fokus på selskabs-
skatteområdet, særligt skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning vedr. sel-
skabsskat (såkaldt ”Base Erosion and Profit Shifting” – BEPS). BEPS-projektet i
OECD og G20 blev afsluttet i november 2015 med en række anbefalinger.
Nærværende direktivforslag er en del af Kommissionens pakke med tiltag rettet
mod skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning. Direktivforslaget bygger på
en OECD-standard for ”land for land”-rapportering, som en række EU-lande
1
,
herunder Danmark, allerede har implementeret. Danmark underskrev endvidere
den 27. januar 2016 en multilateral OECD-aftale om udveksling af ”land for
1
Finland, Frankrig, Irland, Nederlandene, Polen, Spanien og Storbritannien.
3
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
1605716_0004.png
land”-oplysninger, som forpligter Danmark til at udveksle ”land for land”-
rapporter med 30 øvrige OECD-lande
2
.
EU-Kommissionen har ligeledes stor fokus på generelt at sikre mere fair og effek-
tiv selskabsbeskatning og fremlagde i juni 2015 en handlingsplan på området. Det
aktuelle forslag er et led heri. ECOFIN vedtog den 8. december 2015 rådskonklu-
sioner, der bakker op om, at gennemførelsen i EU af OECD’s BEPS-anbefalinger
fortrinsvis bør ske i form af EU-direktiver, og på ECOFIN den 12. februar 2016
var der en generelt positiv modtagelse af Kommissionens pakke.
Kommissionen har desuden tilkendegivet, at man er i gang med at analysere,
hvorvidt nogle oplysninger på ”land for land”-basis skal gøres offentligt tilgænge-
lige af de multinationale koncerner. Kommissionen har til hensigt at fremsætte et
forslag vedrørende offentliggørelse i april i år. Samtidig vil et initiativ skulle tage
hensyn til behovet for at beskytte legitime forretningshemmeligheder og fremme
ensartede vilkår for globalt aktive selskaber. Det bemærkes, at Kommissionens
overvejelser om evt. offentliggørelse af ”land for land”-oplysninger ikke alene
vedrører skatteoplysninger, men regnskabsoplysninger i bredere forstand, hvilket
reguleres af regnskabsdirektiverne. Det er ikke afklaret om det kommende forslag
bliver behandlet under ECOFIN eller COMPET.
DAC4-forslaget har hjemmel i TEUF-traktatens artikel 115, som kræver enstem-
mig vedtagelse af EU-landene.
3. Formål og indhold
Målet med forslaget er at sikre gennemsigtighed om multinationale koncerners
skattebetalinger mv. med henblik på at bekæmpe skatteunddragelse og aggressiv
skatteplanlægning. Forslaget ændrer direktivet om administrativt samarbejde på
skatteområdet, dvs. direktiv 2011/16/EU (DAC1) som er blevet ændret ved di-
rektiv 2014/107/EU (DAC2) og Rådets direktiv (EU) 2015/2376 (DAC3).
Forslaget indebærer, at EU-landene i national ret skal stille krav om, at større mul-
tinationale koncerner skal udarbejde en rapport med landeopdelte oplysninger til
skattemyndigheden i det EU-land, hvor koncernens modelselskab er hjemmehø-
rende. Reglen vil gælde for multinationale koncerner med en konsolideret årlig
omsætning på 750 mio. euro (ca. 5,6 mia. kr.) eller derover. Denne afgræsning er i
overensstemmelse med OECD’s standard og afspejler, at OECD-landene har søgt
at finde en passende balance mellem den administrative belastning af erhvervslivet
og fordelene for skattemyndighederne. Det ventes, at den internationale standard,
herunder afgræsningen af omfattede selskaber, skal evalueres i OECD i 2020.
2
Australien, Østrig, Belgien, Chile, Costa Rica, Tjekkiet, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien,
Japan, Liechtenstein, Luxembourg, Malaysia, Mexico, Nederlandene, Nigeria, Norge, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien,
Sydafrika, Spanien, Sverige, Schweiz og Storbritannien.
4
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
1605716_0005.png
Der vil blive stillet krav om, at koncernen i rapporten foretager en ”land for
land”-rapportering med oplysninger om bl.a. omsætning og betalt selskabsskat,
jf.
boks 1.
Koncernen pålægges at indsamle disse oplysninger fra alle dens dattersel-
skaber og faste driftssteder.
Boks 1
Krav til ”land for land”-rapportering
Kommissionen foreslår at multinationale selskaber med en konsolideret årlig omsætning på 750 mio. euro (ca. 5,6
mia. kr.) eller derover skal udarbejde en rapport med ”land for land”-oplysninger til skattemyndighederne. ”Land for
land”-rapporteringen skal indeholde landeopdelte oplysninger om:
Samlet omsætning
Overskud (underskud) før selskabsskat
Indbetalt selskabsskat
Beregnet selskabsskat
Vedtaget kapital (fx aktiekapital)
Akkumuleret fortjeneste (overskud over en årrække)
Antal ansatte
Andre materielle aktiver end likvide midler
Krav til ”land for land”-rapporteringen fremgår af et nyt bilag, som foreslås knyttet til direktivet.
Forslaget pålægger derudover EU-landene pligt til automatisk at udveksle de mod-
tagne ”land for land”-rapporter fra virksomhederne med de andre EU-lande, hvor
den multinationale koncern har aktiviteter. Oplysningerne i ”land for land”-
rapporterne skal bidrage til at skattemyndighederne bliver i stand til at reagere på
skadelig skattepraksis i form af fx aggressiv skatteplanlægning samt tilskynde mul-
tinationale koncerner til at betale skat i de lande, hvor overskuddet genereres.
”Land for land”-oplysningerne vil være et supplement til den dokumentation, som
der i forvejen er danske og EU-krav om, at multinationale selskaber udarbejder i
forbindelse med prisfastsættelse af koncerninterne handler (såkaldt ”transfer pri-
cing”). Dokumentation om transfer pricing består af oplysninger om, hvorledes
priser og vilkår er fastsat for de koncerninterne transaktioner. ”Land for land”-
oplysningerne giver skattemyndighederne et samlet billede af koncernens aktivite-
ter og indtjening.
Endelig forslås det, at EU-landene fastsætter bestemmelser om sanktioner, fx bø-
destraf, for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af
direktivforslaget. Det er op til EU-landene at træffe de nødvendige foranstaltnin-
ger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, forholds-
mæssige og have en afskrækkende virkning. Forslaget indebærer ikke krav om
indførelse af administrative sanktioner i de enkelte lande.
Forslaget sigter mod at implementere OECD’s standard for ”land for land”-
rapportering i EU. Den tekniske behandling af forslaget forventes færdiggjort
frem mod ECOFIN, og der er et enkelt mindre tekniske udestående, der skal op-
5
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
nås enighed om, hvilket kan betyde, at der afviges en smule fra OECD’s standard.
Det drejer sig konkret om, hvorvidt reglerne om ”land for land”-rapporteringer
skal gælde for større datterselskaber med et moderselskab uden for EU (som
dermed ikke har rapporteringspligt). Ifølge OECD’s standard og de gældende
danske regler skal større datterselskaber, der har et moderselskab i et land uden
for EU indberette ”land for land”-oplysninger, inkl. oplysninger om dets moder-
selskab. Det gælder uanset om moderselskabet ligger i et land, som ikke har im-
plementeret OECD’s standard. Der er fremsat et kompromisforslag, som indebæ-
rer, at de større datterselskaber skal forsøge at indhente oplysninger fra dets mo-
derselskab. Hvis dette ikke er muligt, så pålægges datterselskabet at indberette
dette samt de eventuelle oplysninger, som har været mulige at indhente.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal høres om direktivforslaget i overensstemmelse med
TEUF artikel 115. Europa-Parlamentet har tidligere opfordret Kommissionen og
EU-landene til effektivt at bekæmpe skatteunddragelse og aggressiv skatteplan-
lægning på selskabsskatteområdet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer,
nærhedsprincippet.
at
forslaget
er
i
overensstemmelse
med
Kommissionen har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at en effektiv indsats mod
multinationale selskabers mulighed for at foretage aggreesiv skatteplanlægning, til
skade for konkurrencevilkårene på det indre marked, forudsætter samme
indberetningskrav på tværs af EU-landene. Desuden finder Kommissionen, at
medlemsstaternes adgang til ”land for land”-oplysningerne kun kan sikres
effektivt gennem tiltag på EU-plan. Målet med at sikre, at alle medlemsstater har
adgang til ”land for land”-rapporterne, kan således ikke i tilstrækkelig grad
opfyldes gennem ukoordinerede tiltag, som gennemføres af medlemsstaterne hver
for sig. Udveksling af oplysninger, som potentielt påvirker skattegrundlaget i mere
end én medlemsstat, kræver ifølge Kommissionen desuden en fælles, obligatorisk
tilgang. Det bør ifølge Kommissionen tages i betragtning, at eftersom
multinationale koncerner er aktive i flere medlemsstater, er det
grænseoverskridende element en iboende del af den foreslåede foranstaltning.
Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Danmark har med virkning for indkomståret 2016 implementeret OECD-
standarden med lov nr. 1884 af 29. december 2015 og har den 27. januar 2016
undertegnet en multilateral OECD-aftale om udveksling af ”land for land”-
rapporterne. Danmark har ved implementeringen af reglerne indført bødestraf for
større multinationale koncerners manglende overholdelse af indberetningspligten.
En vedtagelse af EU-direktivet vil sikre gensidig udveksling af de omfattede op-
lysninger med de EU-lande, som ikke har undertegnet den multilaterale aftale i
6
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
OECD.
EU-direktivet vil være et minimumsdirektiv og en vedtagelse vil ikke kræve ny
lovgivning, idet Danmark allerede har implementeret OECD’s standard. Der skal
kun indsættes enkelte henvisninger til ændringsdirektivet i skattekontrolloven.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes at ville styrke SKATs kontrolmuligheder, idet ”land for land”-
rapporteringen bliver et supplement til den dokumentation, der i forvejen er krav
om, at multinationale selskaber udarbejder i forbindelse med prisfastsættelsen af
koncerninterne handler (”transfer pricing”). ”Land for land”-oplysningerne kan
også anvendes ved vurderingen af andre skatteudhulings- og overskudsudflyt-
ningsrisici, ligesom de kan anvendes som basis for at lave yderligere undersøgelser
af koncernens øvrige skatteforhold i forbindelse med en skattekontrol.
Det vurderes på den baggrund, at forslaget kan medføre et merprovenu, der dog
ikke umiddelbart lader sig kvantificere.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Danske multinationale koncerner med en årlig konsolideret omsætning 750 mio.
euro (ca. 5,6 mia. kr.) eller derover er i medfør af gældende dansk lovgivning for-
pligtet til at udarbejde ”land for land”-rapportering til skattemyndighederne. Be-
stemmelsen har virkning fra indkomståret 2016. Direktivforslaget vil ikke indebæ-
re yderligere administrative byrder for dansk erhvervsliv. Det bemærkes, at da
OECD’s standard blev gennemført i dansk ret, blev de administrative byrder her-
ved vurderet til ikke at overstige 4 mio. kr. årligt.
”Land for land”-rapportering skaber gennemsigtighed overfor skattemyndighe-
derne om større multinationale koncerners skattebetalinger mv. og må derfor for-
ventes at tilskynde de multinationale koncerner til at betale skat i de lande, hvor
overskuddet reelt genereres.
8. Høring
Direktivforslaget er den 5. februar 2016 sendt i høring hos Advokatsamfundet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Borger- og Retssikkerhedschefen, CEPOS,
Cevea, Danmarks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv,
Danske Advokater, Datatilsynet, DI, DVCA, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv
Regulering, Finansrådet, Forsikring & Pension, FSR – danske revisorer, IBIS,
Kraka, Landsskatteretten, Mellemfolkeligt Samvirke, Realkreditforeningen, Real-
kreditrådet, Skatteankestyrelsen og SRF Skattefaglig forening. Høringsfristen ud-
løber den 24. februar 2016. Sammenfatning af høringssvarene vil blive oversendt
til Folketingets Europaudvalg som supplement til grund- og nærhedsnotatet.
7
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt en bred opbakning fra alle EU-landene til direktivforslaget. Flere
EU-lande har således allerede implementeret OECD-standarden i deres nationale
ret og flere af de EU-lande, som også er medlem af OECD, har undertegnet den
multilaterale aftale om gensidig udveksling af oplysninger. Der er enighed om, at
EU’s regler skal være så lig OECD’s standard som muligt. Der ventes udelukken-
de en enkelt afvigelse fra OECD’s standard. Det drejer sig om, hvorvidt man kan
stille krav til, at datterselskaber (med en konsolideret årlig omsætning på 750 mio.
euro eller derover) i EU skal pålægges at indhente oplysninger fra dets modersel-
skab beliggende uden for EU. Der er fremsat et kompromisforslag, som der mu-
ligvis kan opnås enighed om i forbindelse med ECOFIN.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter direktivforslaget. Der findes allerede danske regler for ”land
for land”-rapportering, som følger OECD’s standard på området. Det vil være
hensigtsmæssigt, hvis alle EU-lande implementerer de samme regler, således at
”land for land”-rapporteringen bliver udarbejdet efter ensartede principper.
Regeringen er ligeledes positivt stemt overfor kravet om obligatorisk og automa-
tisk udveksling af oplysningerne mellem EU-landene, således at der er sikkerhed
for at modtage oplysningerne fra andre EU-landes skattemyndigheder.
Regeringen finder, at skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning bedst mu-
ligt kan bekæmpes gennem internationale aftaler og på baggrund af et stærkt sam-
arbejde på tværs af landegrænser.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er orienteret om sagen ved grund- og nærhedsnotat
den 25. februar 2016. Sagen har tillige den 11. februar 2016 været forelagt for Fol-
ketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-mødet den 12. februar 2016, hvor
Kommissionens samlede anti-skatteundgåelsespakke blev præsenteret.
8
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
Dagsordenspunkt 2:
Status for det styrkede banksamarbejde (bankunion)
KOM(2015)586 og KOM(2015)587
1. Resume
På det kommende ECOFIN ventes en status for Kommissionens forslag til en fælles indskyder-
garanti (EDIS – European Deposit Insurance Scheme) i det styrkede banksamarbejde (bank-
unionen) samt tiltag til yderligere reduktion af risiko i den europæiske banksektor. Der er ikke
lagt op til beslutninger herom på det kommende ECOFIN.
Der er nedsat en ad hoc rådsarbejdsgruppe med deltagelse af alle EU-lande, der skal behandle og
forberede Rådets holdning til EDIS-forslaget og risikoreduktionstiltag. Arbejdet i arbejdsgrup-
pen blev indledt i januar 2016.
Danmark og andre ikke-eurolande vil først blive omfattet af bankunionens elementer, herunder
en eventuel fælles indskydergaranti, såfremt de hver især måtte vælge at deltage, men alle lande
deltager i forhandlingen og vedtagelsen af de konkrete lovgivningsforslag, herunder EDIS. De
fleste risikoreduktionstiltag må forventes at gælde for alle EU-lande, og dermed Danmark,
uanset deltagelse i bankunionen eller ej. Det vil bl.a. gælde risikoreduktionstiltag i form af mulig
kommende gennemførelse i EU af anbefalinger fra Basel-komitéen og Financial Stability Board
(FSB), herunder anbefalinger om et gearingskrav, krav om stabil finansiering (NSFR), nedre
grænser for risikovægte og krav til nedskrivningsegnede passiver i kreditinstitutter (TLAC).
Regeringen støtter formålet med at færdiggøre bankunionen for at sikre den finansielle stabilitet
og er åben over for tiltag rettet mod risici i den finansielle sektor, i det omfang de ikke er adresse-
ret i tilstrækkeligt omfang i den eksisterende regulering. Tiltag bør sikre, at det i udgangspunktet
fortsat er de risikobaserede kapitalkrav, som udgør rygraden i kapitalkravene til kreditinstitut-
ter. Tiltag bør også tage højde for særlige europæiske forhold, herunder tage hensyn til velfunge-
rende forretningsmodeller, som fx dansk realkredit.
Der henvises desuden til samlenotat om færdiggørelse af bankunionen forelagt Folketingets Eu-
ropaudvalg forud for ECOFIN d. 8. december 2015 samt til grund- og nærhedsnotat om
EDIS-forslaget tilsendt Folketingets Europaudvalg d. 13. januar 2016.
2. Baggrund og formål
På det kommende ECOFIN d. 8. marts 2016 ventes en status for bankunionen.
Det gælder en status vedr. Kommissionens forslag om en fælles indskydergaranti
(EDIS – European Deposit Insurance Scheme) og vedr. tiltag til yderligere reduk-
tion af risici i den europæiske banksektor. Forslaget om EDIS og Kommissionens
meddelelse om risikoreduktion blev fremlagt i november 2015 og præsenteret og
drøftet på ECOFIN den 8. december 2015.
EDIS-forslaget og risikoreduktionstiltagene skal ses i sammenhæng, idet risikore-
duktionstiltag har betydning for risikoen for træk på fx EDIS.
9
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
Der er nedsat en ad hoc rådsarbejdsgruppe, der skal behandle EDIS-forslaget og
risikoreduktionstiltag parallelt mhp. at forberede Rådets position. Det drøftes ak-
tuelt, hvilke risikoreduktionstiltag, der har mest relevans for EDIS og risikoen for
træk herpå.
Møderne i arbejdsgruppen blev indledt i januar 2016. Arbejdsgruppen har delta-
gelse af alle EU-lande, heriblandt Danmark, eftersom alle EU-lande deltager i
beslutningerne og er omfattet af konkrete lovgivningsforslag vedr. risikoredukti-
on. Alle EU-lande vil i givet fald skulle vedtage EDIS-forslaget, men kun bank-
unionens deltagerlande vil være omfattet af EDIS.
Risikoreduktionstiltagene vil bl.a. kunne omfatte forslag fra Kommissionen til
implementering i EU af anbefalinger fra Basel-komitéen og Financial Stability
Board (FSB). Det ventes i den forbindelse, at Kommissionen ultimo 2016 vil
fremsætte forslag til revision af EU’s kapitaldækningsregler, dvs. kapitalkravsdirek-
tivet og -forordningen (CRD IV/CRR). Forslag fra Kommissionen til risikoreduk-
tionstiltag, fx revision af CRD IV/CRR, vil skulle forhandles og vedtages af Rådet
og Europa-Parlamentet.
Der er ikke lagt op til beslutninger om EDIS eller om risikoreduktionstiltag på det
kommende ECOFIN.
EDIS-forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om Den Euro-
pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Forslaget skal behandles efter den almin-
delige EU beslutningsprocedure, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgi-
vere. Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i ECOFIN.
3. Indhold
Bankunionens fælles tilsynsmekanisme (SSM – Single Supervisory Mechanism)
under Den Europæiske Centralbank (ECB) blev aktiveret i november 2014. Den
fælles afviklingsmekanisme (SRM – Single Resolution Mechanism) i regi af Kom-
missionen er trådt fuldt i kraft fra 1. januar 2016. EDIS skal ifølge Kommissionen
supplere SSM og SRM.
Forslag til en fælles indskydergaranti i bankunionen (EDIS)
EDIS skal omfatte de lande, som deltager i bankunionen, herunder deltagende
ikke-eurolande, og vil bygge oven på disse landes nationale indskydergarantiord-
ninger. EDIS foreslås at finde anvendelse på alle officielt anerkendte indskyderga-
rantier i de deltagende lande.
Forslaget etablerer en fælles indskydergarantiordning med en fælles indskyderga-
rantifond (DIF – Deposit Insurance Fund), i tre faser:
I første fase (genforsikringsfasen), perioden 2017-19,
vil DIF dække 20
pct. af det overskydende likviditetsbehov og tab ved behov for aktivering af
en national indskydergaranti i de deltagende lande. Det overskydende likvi-
ditetsbehov og tab er de nødvendige midler, der ligger udover det, der skal
10
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
dækkes af den nationale indskydergaranti og ekstra bidrag der måtte kunne
opkræves fra den pågældende indskydergaranti inden for et vist tidsrum. De
midler, som ifølge direktivet om nationale indskydergarantiordninger (DGS-
direktivet) skal være i den relevante nationale indskydergarantifond, skal så-
ledes i udgangspunktet først bruges, før der kan trækkes på DIF.
I anden fase (fælles forsikring), perioden 2020-23,
kan nationale indsky-
dergarantier få dækket en andel af enhver aktivering af deres fonde til likvi-
ditetsbehov og tab. DIF medfinansierer således en aktivering af en indsky-
dergaranti ”fra første euro”. Andelen af likviditet og tab, som DIF dækker,
stiger gradvist fra 20 pct. i 2020 til 80 pct. i 2023, dvs. der vil være tale om
en gradvist stigende risikodeling.
I den tredje fase (fuld forsikring) fra og med 2024,
vil nationale indsky-
dergarantier få dækket 100 pct. af likviditetsbehov og tab af DIF. Her vil
der således være en egentlig fælles indskydergaranti med en fuld deling af
indskydergarantirisici.
Overgangen mellem de enkelte faser i etableringen af EDIS sker ifølge Kommis-
sionens forslag automatisk.
DIF skal finansieres ved bidrag fra kreditinstitutter i bankunionens deltagerlande.
DIF skal frem til 2024 gradvist opbygges til et endeligt målniveau på mindst 0,8
pct. af de dækkede indskud i alle de deltagende lande, hvilket svarer til målniveau-
et i DGS-direktivet. Dækkede indskud er indskud op til 100.000 euro omfattet af
indskydergaranti. Det følger af DGS-direktivet og gælder således for alle EU-
lande. Dækkede indskud omfatter ikke særligt dækkede indskud, som eksempelvis
indskud vedr. pensioner og ejendomshandler, som er dækket fuldt af indskyderga-
rantien.
I den foreslåede opbygningsperiode 2017-2024 betaler institutterne parallelt bidrag
til både EDIS og den relevante nationale indskydergaranti. For at sikre neutralitet
for sektorens indskydergarantibidrag, kan de enkelte lande vælge at tage højde for
institutternes bidrag til EDIS i bidragene til den nationale indskydergaranti.
Bidrag til DIF skal være risikobaserede, dvs. kreditinstitutter skal betale et bidrag
til DIF skønsmæssigt svarende til deres risiko for træk herpå relativt til andre insti-
tutter. Kommissionen skal ifølge forslaget vedtage en delegeret retsakt, som speci-
ficerer, hvordan de risikobaserede bidrag skal udregnes.
Hvis en national indskydergaranti ikke opfylder sin forpligtigelse under EDIS, fx
til opbygning af sin egen nationale fond, er det muligt at diskvalificere den fra
dækning fra EDIS.
Kommissionen lægger op til, at ikke-eurolande, som vælger at deltage i bankunio-
nen, automatisk også samtidig vil deltage i EDIS.
Tiltag til risikoreduktion i banksektoren
11
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
Kommissionen har som led i pakken foreslået tiltag til yderligere at reducere risici
i den europæiske banksektor. Risikoreduktionstiltag ventes for størstedelens ved-
kommende at gælde for alle EU-lande, uanset deltagelse i bankunionen eller ej.
Risikoreduktionstiltag bør ifølge Kommissionen være:
Styrkelse af effektiviteten af det fælles tilsyn (SSM).
Det skal ifølge
Kommissionen gøres ved at begrænse eksisterende nationale valgmulighe-
der og diskretioner, som de enkelte lande og nationale tilsynsmyndigheder i
dag har til rådighed, herunder i kraft af CRD IV/CRR. Denne nationale
fleksibilitet vedrører specifikke forhold vedr. bl.a. regulering af kapital (fx
hvilke kapitaltyper der nærmere kan tælles med i kapitalgrundlaget), likvidi-
tet, og om indfasning af fx kapital- og likviditetskravene skal ske hurtigere
end minimumskravene, store eksponeringer, dvs. krav om at et instituts en-
kelteksponeringer kun må være af en vis størrelse. Den nationale fleksibilitet
vedrører derudover brug af makroprudentielle instrumenter, dvs. regulering
til at imødegå specifikke nationale risici, fx høj udlånsvækst og boligprisbob-
ler. Der vil ifølge Kommissionen skulle bevares fleksibilitet for landene til at
adressere landespecifikke finansielle risici.
Yderligere harmonisering af nationale indskydergarantier,
udover den
harmonisering som allerede gennemføres med DGS-direktivet. DGS-
direktivet giver på nogle områder EU-landene fleksibilitet. Landene kan fx
vælge at fastsætte et målniveau for deres nationale indskydergarantifonde,
der er højere end minimumsniveauet på 0,8 pct. af dækkede indskud, samt
vælge, hvorvidt kreditinstitutters bidrag til fonden skal afhænge af deres risi-
ko for træk på fonden (risikobaserede bidrag).
Sikring af tilstrækkeligt niveau af nedskrivningsegnede passiver
i kre-
ditinstitutter, dvs. passiver som kan nedskrives i en relevant situation (bail-
in). Kommissionen vil i 2016 fremsætte forslag, som implementerer det så-
kaldte TLAC-krav (Total Loss-Absorbing Capacity) i EU. TLAC-kravet er
aftalt i Financial Stability Board (FSB) og vedrører nedskrivningsegnede
passiver i de største globalt systemiske vigtige banker (uddybet nedenfor).
Konsistent anvendelse af bail-in i praksis i EU-landene.
Opmærksom-
hed vil her være på, at brug af offentlige midler såsom brofinansiering til
den fælles afviklingsfond (SRF), som midlertidigt – inden for rammerne af
BRRD og SRM – anvendes til håndtering af nødlidende institutter, lever op
til EU’s statsstøtteregler.
Yderligere konvergens af insolvenslovgivning i EU-landene
(også fo-
reslået af Kommissionen i handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen),
hvilket ifølge Kommissionen vil bidrage til yderligere juridisk klarhed og ret-
tidig håndtering af kreditinstitutters nødlidende kundeengagementer.
Kommissionen påtænker i 2016 at fremsætte forslag vedr. insolvenslovgiv-
ning mhp. at effektivisere virksomheders restrukturering og skabe større
gennemsigtighed for grænseoverskridende investorer.
Gennemførelse af anbefalinger fra Basel-komitéen,
særligt vedr. kredit-
institutters gearingsgrad (dvs. forholdet mellem et instituts kapitalgrundlag
og uvægtede eksponeringer, fx udlån), krav til kreditinstitutter om stabil fi-
12
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
1605716_0013.png
nansiering (bedre overensstemmelse mellem løbetider på kreditinstitutters
udlån hhv. finansiering) og forbedret sammenlignelighed af kreditinstitutters
risikovægtede eksponeringer, hvor nedre grænser for risikovægte (der inde-
bærer et såkaldt ”kapitalgulv”) muligvis kan indgå (uddybet nedenfor).
Genovervejelse af den regulatoriske særbehandling
af eksponeringer
mod stater, fx kreditinstitutters beholdninger af statsobligationer, som inde-
bærer, at der generelt ikke er krav til at holde kapital til at kunne absorbere
tab på statseksponeringer, uanset hvor risikofyldt en statseksponering er.
Kommissionen vil fremsætte forslag herom, som vil tage hensyn til virknin-
ger på finansiel stabilitet af ændringer af reguleringen.
Gennemførelse i EU af anbefalinger fra Basel-komitéen m.fl.
Centrale risikoreduktionstiltag ifm. EDIS ventes at blive implementering i EU af
anbefalinger fra Basel-komitéen og FSB vedr. regulering og tilsyn med kreditinsti-
tutter. Det er endnu uklart, hvordan Kommissionen i givet fald vil foreslå anbefa-
lingerne gennemført i EU-lovgivningen.
Gearingskrav
Kapitalkrav er i dag risikobaserede, således at der ved opgørelsen af et kapitalkrav
ses på den risiko, som vurderes at være forbundet med instituttets eksponeringer,
fx udlån. Som supplement hertil overvejes et såkaldt gearingskrav, der er et uvæg-
tet kapitalkrav til kreditinstitutters gearingsgrad, hvor alle eksponeringer tildeles
samme kapitalkrav – uanset hvor risikofyldte de vurderes at være. Basel-komitéen
anbefaler foreløbigt et gearingskrav på 3 pct., men overvejer aktuelt et højere gea-
ringskrav til globale systemiske vigtige banker (G-SIB’s) end de 3 pct.
Det bemærkes generelt, at EU-regulering, herunder et evt. gearingskrav, som ho-
vedregel skal være opfyldt på både institut- og koncernniveau.
Formålet med et gearingskrav er at sikre et minimum af egenkapital i kreditinsti-
tutter, uafhængigt af risikoen på eksponeringerne. Gearingskravet kan bidrage til
at imødegå opbygningen af overdreven gearing og reducere risikoen for, at kredit-
institutter får behov for at reducere deres eksponeringer markant i løbet af kort tid
med finansielle og realøkonomiske konsekvenser til følge.
Reviderede nedre grænser for risikovægte
Basel-komitéen overvejer derudover nedre grænser for institutters risikovægte på
deres eksponeringer, der i givet fald skal gælde for kreditinstitutter, som – under
regulering og tilsyn – beregner deres kapitalkrav efter såkaldt interne risikomodel-
ler (i praksis SIFI’erne).
3
Det indebærer i givet fald en nedre grænse for, hvor lavt
et instituts kapitalgrundlag kan blive (et såkaldt ”kapitalgulv”). Formålet hermed er
generelt det samme som formålet med et gearingskrav. Hvis den nedre grænse
binder, vil det medføre højere risikovægtede eksponeringer og dermed højere ka-
pitalkrav, end hvis den nedre grænse ikke var bindende. Basel-komitéen arbejder
Ved interne modeller bruger finansielle institutter egne modeller til at estimere risikoparametre til at opgøre deres risiko-
vægtede eksponeringer og dermed opgøre deres kapitalbehov.
3
13
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
1605716_0014.png
dog fortsat på sine anbefalinger, hvorfor det endnu er uvist, hvordan den endelige
anbefaling på dette område vil se ud.
Krav om stabil finansiering (NSFR)
Basel-komitéen foreslår et krav om stabil finansiering i kreditinstitutter (NSFR).
NSFR-kravet skal sikre, at institutternes udlån og andre aktiver i højere grad er
finansieret af finansieringskilder med tilstrækkeligt lange løbetider. Kravet skal
konkret sikre, at kreditinstitutter til enhver tid vil kunne fortsætte deres forret-
ningsaktiviteter, herunder udlån, mindst 1 år ud i fremtiden uden at skulle tilføre
ny finansiering.
Krav om tabsabsorberende passiver (TLAC)
FSB har udarbejdet en standard, der regulerer den ’tabsabsorberende kapacitet’
(TLAC – Total Loss-Absorbing Capacity), som de største globalt systemiske vigti-
ge banker (G-SIB’s) bør have for at kunne absorbere fremtidige tab, uden at insti-
tuttet bliver insolvent.
TLAC er således et krav til omfanget af nedskrivningsegnede passiver, som G-
SIB’s har på deres balancer, og som kan nedskrives eller konverteres til egentlig
kernekapital (bail-in), såfremt instituttet bliver nødlidende.
Nordea-koncernen er eneste nordiske kreditkoncern, som aktuelt er udpeget som
G-SIB’s. Aktuelt er 30 kreditkoncerner udpeget som G-SIB’s. Heraf er 15 hjem-
mehørende i europæiske lande.
Kommissionen har tilkendegivet, at den i 2016 vil fremsætte forslag om imple-
mentering af TLAC-kravet i EU. Det er uvist, om et europæisk TLAC-krav alene
vil skulle gælde europæiske G-SIB’s eller om det også vil skulle gælde andre kredit-
institutter.
I EU er der indført et lignende krav i form af det såkaldte MREL-krav (på dansk
NEP-krav), som dog i højere grad fastsættes individuelt. EU-landene har nogen
grad af fleksibilitet i udformningen af NEP-kravet. NEP-kravet fastsættes indivi-
duelt for hvert institut, og det er et konkret valg, hvor højt NEP-kravet skal være.
Det følger af BRRD, at MREL-kravet omfatter alle institutter og ikke kun SIFI’er.
Danske realkreditinstitutter er dog undtaget fra MREL-kravet (uddybet nedenfor).
I forlængelse af BRRD pågår aktuelt i Danmark arbejde med at fastlægge NEP-
krav og udarbejde afviklingsplaner for kreditinstitutter.
Kommissionen skal, hvis det vurderes hensigtsmæssigt, senest ultimo 2016 frem-
sætte et forslag om harmonisering af NEP-kravet.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet er medlovgiver på EDIS-forslaget. Parlamentet har endnu
ikke fastlagt sin holdning til forslaget.
14
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
I det omfang risikoreduktionstiltag giver anledning til konkrete lovgivningsforslag
fra Kommissionen, vil Europa-Parlamentet være medlovgiver. Parlamentets hold-
ning til kommende risikoreduktionstiltag kendes endnu ikke.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen finder, at EDIS-forslaget er i overensstemmelse med nærheds-
princippet. Kommissionen finder, at udøvelse af tilsyn, afvikling og indskyderga-
ranti bør ske på samme niveau, således at en indskydergaranti også bør være fælles
for landene i bankunionen, ligesom tilsyn og afvikling.
Regeringen deler Kommissionens vurdering af nærhedsprincippets overholdelse.
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Den danske garantiordning for indskydere og investorer er i dag reguleret i lov om
en indskyder- og investorgarantiordning, som indebærer etablering af en sektorfi-
nansieret indskydergarantifond (Garantiformuen). Garantiformuens formål er bl.a.
at yde dækning til indskydere og investorer i de tilsluttede kreditinstitutter i tilfæl-
de af disse institutters rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Garantiformuen
skal udgøre 0,8 pct. af institutternes dækkede indskud. Garantiformuen har nået
sit målniveau. Hvis Danmark vælger at deltage i bankunionen og dermed EDIS
ventes det at være nødvendigt at ændre loven og den tilhørende bekendtgørelse.
Garantiformuen og Afviklingsformuen administreres af Finansiel Stabilitet.
Risikoreduktionstiltag for alle EU-lande, fx en revision af CRD IV/CRR, vil have
lovgivningsmæssige konsekvenser. Konsekvenser vil skulle vurderes nærmere i
takt med konkretiseringen af nye initiativer i eventuelle specifikke lovgivningsfor-
slag fra Kommissionen.
7. Statsfinansielle konsekvenser
EDIS og de administrative opgaver som vil være forbundet hermed vil være fuldt
finansieret af kreditinstitutter i de deltagende lande.
EDIS-forslaget indebærer ikke forslag om nogen fælles bagstopper for den fælles
afviklingsfond (DIF) finansieret af bankunionens deltagerlande.
Det kan have statsfinansielle konsekvenser for bankunionens deltagende lande,
såfremt det påhviler et deltagende land at opfylde (være bagstopper for) indsky-
dergarantien i situationer, hvor den fælles indskydergaranti kun yder delvis dæk-
ning og der ikke er tilstrækkeligt med midler i en national indskydergarantifond.
Midler må i givet fald som udgangspunktet ventes alene at skulle stilles midlerti-
digt til rådighed og skulle tilbagebetales af kreditinstitutter i det pågældende land.
En fælles indskydergaranti kan, afhængig af sin udformning og gennemførelse,
have indirekte positive statsfinansielle konsekvenser i de deltagende lande og i EU
15
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
som helhed, i det omfang den kan understøtte en højere grad af finansiel stabilitet
og økonomisk aktivitet.
8. Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Kommissionen har ikke fremlagt en konsekvensanalyse af EDIS-forslaget.
En fælles indskydergaranti kan, afhængig af sin udformning og gennemførelse,
have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang den kan under-
støtte en højere grad af finansiel stabilitet og økonomisk aktivitet. De samfunds-
økonomiske konsekvenser for de enkelte deltagende lande vil bl.a. afhænge af, om
der er væsentlige forskelle i risici for træk på den fælles indskydergaranti på tværs
af lande, samt hvorvidt sådanne forskelle modsvares af kreditinstitutternes risiko-
baserede bidrag til en fælles indskydergarantifond.
EDIS-forslaget har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser i den situation, at
Danmark ikke deltager i bankunionen.
Risikoreduktionstiltag kan have samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Disse konsekvenser vil skulle vurderes nærmere, når konkrete forslag måtte blive
fremsat. Generelt kan det have positive samfunds- og erhvervsøkonomiske effek-
ter at adressere risici, som ikke i tilstrækkeligt omfang måtte være håndteret i den
eksisterende regulering.
Omvendt kan der være ulemper ved nogle af de annoncerede tiltag, afhængig af
den præcise udformning af de kommende konkrete forslag, herunder henset til
særlige forretningsmodeller som fx dansk realkredit. Konsekvenser vil således
afhænge af den nærmere udformning af de kommende krav.
Gearingskrav og nedre grænser for risikovægte
Gearingskrav og nedre grænser for risikovægte kan udgøre en hensigtsmæssig
”bagstopper” for de risikovægtede kapitalkrav. Udfordringen ved et gearingskrav
og nedre grænser for risikovægte kan dog særligt være, hvis kravene fastsættes så
højt, at de generelt bliver bindende (bliver de skrappeste krav), i stedet for de risi-
kobaserede kapitalkrav. Det vurderes generelt ikke hensigtsmæssigt, da der er flere
fordele forbundet med risikobaserede krav. De tilskynder til en hensigtsmæssig
risikostyring og en effektiv fordeling (allokering) af kapital i økonomien.
Et gearingskrav på ca. 3 pct. på koncernniveau (dvs. pengeinstitutter og deres
realkreditinstitutter under ét eller pengeinstitutter alene) vil for danske institutter
aktuelt indebære, at det er de risikobaserede krav, som generelt er det bindende
krav. Gearingskravet er så en ”bagstopper”, givet de danske kreditinstitutters gen-
nemsnitlige risiko på deres eksponeringer. Et højere gearingskrav, fx på 4 pct. eller
derover, vil i betydeligt flere situationer blive det bindende krav for danske insti-
tutter. Hvis et gearingskrav på 3 pct. pålægges på institutniveau, så det skal gælde
for det enkelte pengeinstitut og det enkelte realkreditinstitut, vil det aktuelt blive
det bindende krav for flere danske realkreditinstitutter.
16
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
1605716_0017.png
Nedre grænser for risikovægte som dem Basel-komitéen aktuelt overvejer, vil for
de danske SIFI’er umiddelbart indebære en stramning af kapitalkravet sammenlig-
net med den gældende nedre grænse (det såkaldte Basel I-gulv).
4
Gearingskrav og nedre grænser for risikovægte vil, hvis de sættes for højt, i praksis
betyde en bevægelse væk fra en risikobaseret tilgang til kapitalkrav. Denne bevæ-
gelse vil særligt kunne være en udfordring for institutter, der har mange relativt
sikre boliglån på balancen og lave risikovægte, fx danske realkreditinstitutter. Det
kan desuden indebære højere kapitalkrav, end risici måtte tilsige.
Krav om stabil finansiering (NSFR)
Indførelse af et NSFR-krav vil kunne have negative konsekvenser for realkredit-
lån, der er finansieret med kortere obligationer (F1, F3 eller F5-lån). NSFR-kravet
indebærer, at kortere obligationer i mindre grad eller slet ikke kunne bidrage til
opfyldelsen af et NSFR-krav, idet de i mindre grad vil blive anset for stabil finan-
siering. Længere løbende obligationer og anden stabil finansiering, fx egenkapital
og indlån, vil i højere grad blive anset for stabil finansiering.
Det bemærkes, at danske realkreditinstitutters refinansieringsrisiko som følge af
realkreditlån, der er finansieret med kortere obligationer, er håndteret med den
danske refinansieringslovgivning. Refinansieringsloven indfører krav om, at løbe-
tiden for udstedte obligationer forlænges, hvis en refinansiering af obligationerne
ikke kan gennemføres. Loven adresserer dermed i et vist omfang de samme ud-
fordringer vedr. stabil finansiering, som NSFR i givet fald vil adressere.
Krav om tabsabsorberende passiver (TLAC)
TLAC-kravet kan sikre en ordentlig afvikling, når de omfattede institutter bliver
nødlidende, som minimerer påvirkningen af den finansielle stabilitet, sikre opret-
holdelsen af kritiske funktioner i instituttet, samt undgå at offentlige midler vil
skulle anvendes.
Danske realkreditinstitutter er som følge af disse institutters særlige forretnings-
model undtaget fra MREL-kravet, hvis afviklingsformålene er opfyldt ved håndte-
ring via realkreditlovens konkursmodel eller afvikling via krisehåndteringsværktø-
jerne eksklusive bail-in. TLAC-kravet vil derfor i givet fald være en særlig udfor-
dring for disse institutter, såfremt kravet omfatter alle kreditinstitutter og ikke kun
G-SIB’s, således at realkreditinstitutterne ikke undtages fra kravet.
9. Høringer
Sagen har ikke været i ekstern høring.
10. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Landene har forskellige holdninger til EDIS-forslaget og til risikoreduktionstiltag.
Det nuværende kapitalkravsgulv, det såkaldte Basel I-gulv, indebærer, at kapitalkravet for institutterne, der bruger interne
modeller til opgørelse af kapitalbehovet, ikke må falde til under 80 pct. af, hvad kapitalkravet ville have været, hvis det var
opgjort efter Basel I-reglerne.
4
17
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
Flere lande lægger stor vægt på dels at færdiggøre og implementere bankunionens
allerede aftalte elementer, herunder brofinansiering med nationale kreditlinjer fra
deltagerlandene i bankunionen til den fælles afviklingsfond (SRF), og dels at der
gennemføres yderligere risikoreduktionstiltag, før yderligere risikodelingsforslag,
fx EDIS, kan komme på tale.
Andre lande støtter generelt EDIS-forslaget og lægger mindre vægt på risikore-
duktionstiltag, og finder ikke, at disse tiltag nødvendigvis skal ses i sammenhæng
med EDIS og vedtages før en vedtagelse af EDIS.
Nogle lande har rejst spørgsmål om, hvorvidt den foreslåede hjemmel for EDIS-
forslaget (artikel 114 i TEUF), som vedrører yderligere harmonisering af EU-
landenes lovgivninger vedr. det indre marked, er tilstrækkelig for EDIS, særligt
idet forslaget indebærer etableringen af en fælles indskydergarantifond (DIF) og
tilhørende forpligtelser for kreditinstitutterne i de deltagende lande til at bidrage
hertil. Rådets juridiske tjeneste (RJT) vil foretage en nærmere vurdering af forsla-
gets hjemmel i artikel 114.
En række lande lægger vægt på, at konsekvenserne af en fælles indskydergaranti i
bankunionen analyseres nærmere.
Flere lande lægger vægt på, at EDIS-forslaget og risikoreduktionstiltag er af rele-
vans for alle EU-lande, uanset deltagelse i bankunionen eller ej, idet forslaget og
tiltagene vedrører det indre marked og EU-lovgivning på tværs af EU28.
11. Regeringens generelle holdning
Forslag til en fælles indskydergaranti i bankunionen (EDIS)
Regeringen finder det centralt, at en fælles indskydergaranti som foreslået af
Kommissionen bliver finansieret af kreditinstitutterne i de deltagende lande. Dette
er på linje med principperne for øvrige elementer i bankunionen, der generelt er
baseret på et princip om, at omkostningerne ved kriser i den finansielle sektor skal
bæres af sektoren selv og ikke af de offentlige finanser.
Regeringen er enig i, at alle bankunionens deltagerlande skal deltage i en fælles
indskydergaranti på lige vilkår, således at ikke-eurolande, der vælger at deltage i
bankunionen, også skal deltage i EDIS.
Det er centralt, at en fælles indskydergaranti ikke tilskynder deltagerlande og kre-
ditinstitutter til overdreven risikotagning. Det er i den forbindelse positivt, at
Kommissionens forslag indebærer risikobaserede bidrag fra kreditinstitutter til
DIF og krav om opbygning af nationale indskydergarantifonde.
Regeringen finder, at konsekvenserne af en fælles indskydergaranti i bankunionen
bør analyseres nærmere. Det vil bidrage til at kunne vurdere merværdien herved.
18
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
Regeringen finder det relevant, at der skabes klarhed om forslagets hjemmel.
Tiltag til risikoreduktion i banksektoren
Regeringen vil tage nærmere stilling til konkrete risikoreduktionstiltag, når der
måtte blive fremsat forslag herom.
Regeringen finder, at det bør være en hovedprioritet at sikre, at allerede besluttede
initiativer fungerer effektivt. Samtidig støtter regeringen formålet med en færdig-
gørelse af bankunionen, særligt at sikre den finansielle stabilitet og er åben over
for tiltag rettet mod risici i den finansielle sektor, i det omfang de ikke er adresse-
ret i tilstrækkeligt omfang i den eksisterende regulering.
Regeringen finder, at der allerede er indført megen finansiel regulering som op-
følgning på den finansielle krise. Regeringen lægger vægt på, at ny finansiel lov-
givning skal bidrage til både finansiel stabilitet, vækst og beskæftigelse. Ny regule-
ring bør således have et klart rationale og give merværdi sammenlignet med den
store mængde af tiltag, som allerede er taget i opfølgning på krisen. Det bør være
en hovedprioritet at sikre, at allerede besluttede initiativer fungerer effektivt.
Regeringen finder det vigtigt, at der eksisterer ét regelsæt, som er fælles for kredit-
institutter beliggende i og uden for bankunionen, så det indre marked bevares.
Regeringen finder det af største vigtighed, at forslag til at implementere globale
standarder i EU tager hensyn til særlige europæiske forhold og velfungerende for-
retningsmodeller, fx dansk realkredit.
Regeringen finder det centralt, at det risikobaserede kapitalkrav fortsat udgør ryg-
raden i kapitalkravsreguleringen i EU, og at det dermed i udgangspunktet er de
risikobaserede krav, som stiller det højeste kapitalkrav til institutterne (binder in-
stitutterne). Dette er relevant ift. indførelsen af et gearingskrav og nedre grænser
for risikovægte. Dette vurderes generelt hensigtsmæssigt, givet at der er en række
fordele forbundet med risikobaserede kapitalkrav.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Kommissionens forslag om en fælles indskydergaranti og meddelelse om færdig-
gørelse af bankunionen med risikoreduktionstiltag er forelagt Folketingets Euro-
paudvalg til orientering ifm. ECOFIN d. 8. december 2015. Regeringen har desu-
den udarbejdet grund- og nærhedsnotat om EDIS-forslaget, som er tilsendt Fol-
ketingets Europaudvalg d. 13. januar 2016.
19
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
Dagsordenspunkt 3:
Implementering af det styrkede banksamarbejde
(bankunion) mv.
1. Resume
Der ventes på ECOFIN d. 8. marts 2016 igen orienteret om status for gennemførelsen af det
styrkede banksamarbejde (bankunionen), herunder status for deltagende landes ratifikation af
den mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond (IGA) og for deltagende landes etablering
af brofinansiering til den fælles afviklingsfond (SRF) samt for deltagende landes overførsel til
SRF af bankers bidrag indbetalt til de nationale fonde i 2015. Der ventes også igen en status
for national implementering af EU28-direktivet om genopretning og afvikling af nødlidende
kreditinstitutter (BRRD) og EU28-direktivet om nationale indskydergarantiordninger (DGS).
Kommissionen vil formentlig på ny opfordre landene til yderligere fremskridt i implementeringen,
hvor dette endnu udestår. Der var senest på ECOFIN d. 12. februar 2016 en lignende status.
Der henvises til tidligere samlenotater vedr. status for bankunionen forelagt Folketingets Euro-
paudvalg, senest forud for ECOFIN d. 12. februar 2016.
2. og 3. Baggrund og indhold
Bankunionens fælles tilsynsmekanisme (Single Supervisory Mechanism – SSM)
under Den Europæiske Centralbank (ECB) blev aktiveret d. 4. november 2014.
Den fælles afviklingsmekanisme (Single Resolution Mechanism – SRM) blev fuldt
funktionsdygtig d. 1. januar 2016.
Etableringen af den fælles afviklingsfond (Single Resolution Fund – SRF) er for-
ankret i den mellemstatslige aftale (Intergovernmental Agreement – IGA) mellem
de lande, der deltager i bankunionen. IGA’en fastlægger rammen for deltagerlan-
denes indbetalinger af deres respektive bankers bidrag til de nationale afdelinger i
den fælles afviklingsfond, som opbygges og gradvist fusioneres i løbet af over-
gangsperioden fra 2016 til 2024. IGA’en trådte i kraft d. 1. januar 2016 efter ratifi-
kation i deltagende lande med tilsammen 90 pct. af deltagende landes stemmer i
Rådet, hvilket var kravet for ikrafttræden. Opbygningen af midler i SRF’en finan-
sieret af de deltagende landes kreditinstitutter er nu påbegyndt. Alle lande skulle i
overensstemmelse med EU28-reglerne påbegynde opkrævning hos bankerne i
2015 til nationale afviklingsfonde, og pr. 31. januar 2016 skulle landene i bankuni-
onen overføre de modtagne bidrag videre til den nationale afdeling af SRF. Enkel-
te lande har ifølge de foreliggende oplysninger endnu ikke overført disse bidrag.
Bankunionens deltagerlande skal ifølge aftalen fra ECOFIN 8. december 2015
desuden etablere offentlig brofinansiering til SRF i overgangsperiode 2016-2024.
Brofinansieringen skal sikre midlertidig finansiering, hvis bail-in (nedskrivning af
tilgodehavender hos aktionærer og kreditorer) og de sektorfinansierede midler i
SRF ikke er tilstrækkelige til at håndtere et nødlidende institut. Brofinansieringen
vil tage form af individuelle kreditlinjer (”kassekreditter”) fra hvert af de deltagen-
de lande til landenes respektive nationale afdelinger i SRF. Der var frist for etable-
ring af brofinansieringen d. 1. januar 2016. Ifølge de foreliggende oplysninger har
kun enkelte lande etableret deres nationale ordninger for brofinansiering, mens
brofinansiering er under etablering i de andre deltagerlande.
20
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
Den fælles afviklingsmekanisme bygger på regelsættet fra direktivet om genopret-
ning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (Bank Recovery and Resolution
Directive – BRRD), som gælder for hele EU28.
BRRD etablerer princippet om finansiering af bankkriser ved at lade tab blive
båret af aktionærer og andre usikrede kreditorer (”bail-in”). Fristen for national
implementering af BRRD var 1. januar 2015. Alle EU-landene har nu implemen-
teret BRRD, mange dog først efter implementeringsfristen (flere op til 1 år sene-
re), og enkelte lande har fortsat kun implementeret BRRD delvist.
Størstedelen af landene har implementeret direktivet om nationale indskyderga-
rantiordninger (Deposit Guarantee Schemes – DGS), men implementeringen ude-
står fortsat i enkelte lande. Fristen var primo juli 2015.
Bilag 1 giver et overblik over aktuel status for gennemførelse af BRRD, DGS og
IGA samt etablering af brofinansiering og overførsel af BRRD-bidrag til SRF, jf.
IGA. Billedet kan ændre sig på kort sigt, efterhånden som landenes implemente-
ring skrider frem.
Den nye lovgivning, som implementerer BRRD og DGS i Danmark, er trådt i
kraft d. 1. juni 2015. Så længe Danmark ikke deltager i bankunionen, skal Dan-
mark ikke ratificere den mellemstatslige aftale og heller ikke etablere brofinansie-
ring til SRF eller overføre bidrag til SRF.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Orienteringen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle konsekvenser.
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konse-
kvenser.
9. Høringer
Sagen har ikke været i ekstern høring.
10. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige lande ventes at tage orienteringen til efterretning.
21
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
11. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side vil man tage orienteringen til efterretning.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der blev senest givet en status for gennemførelsen af bankunionen i forbindelse
med forelæggelsen af ECOFIN d. 12. februar 2016.
22
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
1605716_0023.png
Bilag 1: Status for initiativer vedr. bankunionen
Tabel 1
Status for initiativer vedr. bankunionen, pr. 9. februar 2016
Overførsel af
Land
IGA BRRD-bidrag til
SRF, jf. IGA
Østrig
Belgien
Cypern
Estland
Finland
Frankrig
Tyskland
Grækenland
Irland
Italien
Letland
Litauen
Luxembourg
Malta
Nederlandene
Portugal
Slovakiet
Slovenien
Spanien
Bulgarien
Kroatien
Tjekkiet
Danmark
Ungarn
Polen
Rumænien
Sverige
Ikke underskriver
af IGA og skal
ikke ratificere
Ikke underskriver
af IGA og skal
ikke ratificere
Ultimo november
2015
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
-
-
Pågående
-
Ratificeret
-
-
Overført
Overført
Udestår
Overført
Overført
Overført
Overført
Udestår
Overført
Udestår
Overført
Overført
Overført
Overført
Overført
Udestår
Overført
Overført
Overført
-
-
-
-
-
-
-
Brofinansiering
Pågående
Pågående
Ikke etableret
Pågående
Pågående
Underskrevet
Underskrevet
Ikke etableret
Pågående
Pågående
Pågående
Pågående
Pågående
Pågående
Pågående
Ikke etableret
Pågående
Underskrevet
Ikke etableret
-
-
-
-
-
-
-
BRRD
Gennemført
Gennemført
1
Gennemført
1
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
1
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
1
Gennemført
Gennemført
DGS
Gennemført
Gennemført
2
Pågående
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Pågående
Gennemført
Pågående
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Pågående
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Pågående
Gennemført
Pågående
UK
Frist
Gennemført
31. januar 2016
1. januar 2015
Gennemført
Primo juli 2015
Anm.: IGA: Mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond (SRF). Overførsel af BRRD-bidrag til SRF, jf. IGA:
Ifølge IGA’en skal bankunionens deltagerlande senest 31. januar 2016 overføre de bidrag til SRF, som er
opkrævet af landene i overensstemmelse med BRRD inden IGA’en trådte i kraft. Brofinansiering:
Brofinansiering til SRF, der var frist for etablering af brofinansiering den. 1. januar 2016. Pågående: Lande, hvor
der er en dato for underskrivning. Ikke etableret: Lande, hvor der endnu ikke forelægger informationer. BRRD:
Direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter. Rådet oplyste d. 30. november, at et tilstrækkeligt
antal deltagende lande havde ratificeret IGA’en, så den kunne træde i kraft d. 1. januar 2016. DGS: Direktivet om
nationale indskydergarantiordninger. BRRD og DGS og IGA-ratificering er aktuelt genstand for
lovgivningsprocesser i flere lande og billedet af implementeringen kan ændre sig på kortere sigt.
1
Lande hvor
BRRD er delvist gennemført, og hvor fuld gennemførelse ifølge Kommissionen forventes i foråret eller første
kvartal af 2016.
2
Lande hvor DGS er delvist gennemført, og hvor fuld gennemførelse ifølge Kommissionen
forventes i foråret 2016.
Kilde: Kommissionen og SRB.
23
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
1605716_0024.png
Dagsordenspunkt 4:
Fremtiden for adfærdskodeksgruppen (erhvervsbe-
skatning)
1. Resume
ECOFIN ventes på det kommende møde at vedtage rådskonklusioner om fremtiden for arbejds-
gruppen vedr. adfærdskodekset for erhvervsbeskatning (”adfærdskodeksgruppen"). Udkastet til
rådskonklusionerne omhandler adfærdskodeksgruppens fremtidige overordnede organisering,
arbejdsform og gennemsigtighed. I løbet af foråret forventes fremsat forslag om eventuel opdatering
af gruppens mandat og adfærdskriterierne. Adfærdskodeksgruppen undersøger løbende, om EU-
landene overholder det aftalte adfærdskodeks for erhvervsbeskatning. Adfærdskodeksgruppen har
fokus på, at EU-landene afvikler gældende skadelige ordninger for erhvervsbeskatning (der er i
strid med kodekset), og at EU-landene ikke indfører nye ordninger i strid med kodekset.
2. Baggrund
I december 1997 vedtog EU-landene et adfærdskodeks for erhvervsbeskatning
(”Code of conduct”). Adfærdskodekset er en politisk aftale om, at et land ikke må
have skadelige særordninger med diskriminerende beskatning på selskabsområdet
med henblik på at tiltrække udenlandske investeringer. Alle EU-lande har tilsluttet
sig kodekset.
Adfærdskodekset angiver adfærdskriterier for, hvornår en skatteordning anses
som skadelig,
jf. boks 1.
Boks 1
EU’s adfærdskodeks for erhvervsbeskatning
Hovedkriteriet er, at en ordning kan være skadelig, hvis den medfører et betydeligt lavere effektivt
beskatningsniveau (f.eks. 0-beskatning) i forhold til den normale beskatning i det pågældende land.
Herudover skal mindst én af de følgende kriterier være opfyldt for, at en ordning anses for skadelig:
1.
2.
den indrømmes kun til udenlandske selskaber,
den er isoleret fra landets egen økonomi (f.eks. hvis ordningen kun medfører fordele for udenlandsk ejede
virksomheder eller kun for transaktioner med udenlandske virksomheder),
3.
den kan indrømmes, uden nogen realøkonomisk aktivitet eller egentlig økonomisk tilstedeværelse i det
pågældende EU-land,
4.
den overholder ikke armslængdeprincippet for koncerninterne transaktioner (armslængdeprincippet betyder,
at der skal anvendes de priser og vilkår, som kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem
uafhængige parter), eller
5.
den mangler gennemsigtighed (fx som følge af mangel på udveksling af oplysninger med de relevante andre EU-
landene).
24
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
EU-landene må ikke indføre nye ordninger i strid med kodekset (”standstill”), og
de skal ophæve eller ændre deres gældende skadelige ordninger, så de skadelige
elementer fjernes (”rollback”).
ECOFIN etablerede i 1998 adfærdskodeksgruppen til at overvåge, at kodekset
overholdes. Adfærdskodeksgruppen er en embedsmandsgruppe bestående af re-
præsentanter fra alle EU-lande. Gruppens formand vælges for en periode på 2 år
blandt gruppens medlemmer. Derudover har gruppen to næstformænd. De to
næstformænd er embedsmænd fra hhv. det land, der har formandsskabet for Rå-
det, og fra det næstkommende formandsskabsland. Beslutninger træffes med bred
konsensus (dvs. enighed mellem alle EU-lande med undtagelse af det pågældende
EU-land, som afstemningen omhandler). Gruppen rapporterer løbende (halvår-
ligt) til Rådet (ECOFIN).
Adfærdskodeksgruppen har derudover løbende mandat til at undersøge andre
forhold vedrørende selskabsbeskatning fx:
udarbejde retningslinjer for bedste praksis vedrørende særlige emner, der
kan give anledning til skatteundgåelse (fx retningslinjer om beskatning af
indgående og udgående udbytter).
administrativ praksis med at lempe beskatning i et omfang, der kan anses
som skadeligt.
forholdet til tredjelande uden for EU.
Der har i EU i de seneste år været øget fokus på bekæmpelse af skatteunddragelse
og aggressiv skatteplanlægning. Adfærdskodekset og gruppens arbejde har bidra-
get til direktivforslag på selskabsbeskatningsområdet, herunder ændring af mo-
der/datterselskabsdirektivet, direktivet om automatisk udveksling af skatteafgørel-
ser og senest til dele af det nyligt fremsatte skatteundgåelsesdirektiv, som blev
præsenteret på ECOFIN den 12. februar. For yderligere at styrke arbejdet med
bekæmpelse af skatteundgåelse har Kommissionen i sin handlingsplan for en mere
fair og effektiv selskabsbeskatning fra juni 2015 bebudet, at der bør ses på en re-
form af adfærdskodeksgruppen, herunder en revurdering af gruppens mandat og
arbejdsform.
ECOFIN opfordrede i rådskonklusioner af 8. december 2015 Højniveau Arbejds-
gruppe for Skattesamarbejde (Rådsarbejdsgruppe med deltagelse af embedsmænd
på højt niveau) til under det nederlandske formandskab at nå til enighed om,
hvorvidt der er behov for at forbedre adfærdskodeksgruppens overordnede orga-
nisering, gennemsigtighed og arbejdsmetoder og at færdiggøre ændringerne af
adfærdskodeksgruppen. Derudover ventes det, at forslag om adfærdskodeks-
gruppens mandat og evt. opdatering af kriterierne i adfærdskodekset ligeledes vil
blive drøftet under det nederlandske formandskab.
25
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
3. Formål og indhold
Formandskabet har præsenteret et udkast til rådskonklusioner om adfærdskodeks-
gruppens fremtid. Udkastet til rådskonklusioner om adfærdskodeksgruppens
fremtid omhandler gruppens
overordnede organisering, arbejdsform og gennemsigtighed.
Overordnet organisering:
Adfærdskodeksgruppen forventes at blive opfordret til at
lave mindre justeringer i den overordnede organisering. Adfærdskodeksgruppen
forventes at blive opfordret til aktivt at anvende de eksisterende undergrupper og
oprette to nye undergrupper, dels en undergruppe vedr. præcisering af det 3. og 4.
adfærdskriterium, der er oplistet i adfærdskodekset, og dels en undergruppe om
dialog med tredjelande.
Arbejdsform:
Adfærdskodeksgruppen forventes at blive opfordret til at justere reg-
lerne for beslutningstagning, således at processen for bedømmelser af skatteregi-
mer bliver hurtigere. Processen for bedømmelser af skatteregimer har tre faser,
efter at et EU-land har orienteret om et nyt skatteregime, som består af 1) ad-
færdskodeksgruppen stemmer om, hvorvidt Kommissionen skal lave en faktuel
beskrivelse af dette nye skatteregime, 2) adfærdskodeksgruppen stemmer om
Kommissionens faktuelle beskrivelse og 3) adfærdskodeksgruppen skal stemme
om den endelige bedømmelse af det nye skatteregime. Afstemningerne foretages
med bred konsensus. Det foreslås, at ændre beslutningsproceduren for fase 2) til
almindeligt flertal. De endelige bedømmelser af skatteregimer i fase 3) skal dog
fortsat besluttes med bred konsensus.
Gennemsigtighed:
Adfærdskodeksgruppen forventes at blive opfordret til at skabe
øget politisk bevågenhed om arbejdet i adfærdskodeksgruppen ved at involvere
ECOFIN i højere grad, særligt når bred konsensus ikke kan opnås om individuelle
skatteregimer eller om generelle retningslinjer. Der lægges op til i passende tilfælde
at have offentlige debatter i ECOFIN vedrørende generelle adfærdskodeksemner.
Endvidere foreslås det at skabe nemmere offentlig adgang til adfærdskodeksgrup-
pens arbejde, inkl. allerede offentliggjorte dokumenter fra adfærdskodeksgruppen,
fx via en internetside. Det understreges, at der er behov for øget gennemsigtighed
vedrørende adfærdskodeksgruppens tidligere og nuværende arbejde. Det skal dog
tages hensyn til, at igangværende diskussioner ikke bliver vanskeliggjort og bør
kunne foretages i fortrolighed med henblik på at opnå resultater. I rådskonklusio-
nerne opfordres endvidere til at de halvårlige rapporter til ECOFIN bliver mere
omfattende, således at rapporterne i højere grad afspejler og synliggør hovedele-
menterne og evt. forskellige holdninger på tværs af EU-landene.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
26
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ikke betydning for gældende dansk ret.
7. Økonomiske konsekvenser
Sagen har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser. Begrænsning af skadelig
skattekonkurrence som følge af afvikling af skadelige ordninger i andre EU-lande
kan have positive statsfinansielle konsekvenser
.
Sagen har ikke i sig selv erhvervs- eller samfundsøkonomiske konsekvenser, men
begrænsning af skadelig skattekonkurrence som følge af afvikling af skadelige ord-
ninger i andre EU-lande vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser gen-
nem mindskede konkurrenceforvridninger.
8. Høringer
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene støtter generelt gruppens arbejde. Landene er dog endnu ikke nået
frem til en endelig aftale om gruppens fremadrettede overordnede organisering,
arbejdsmetoder og gennemsigtighed.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan støtte tiltag, der sigter mod at effektivisere den overordnede orga-
nisering og arbejdsmetoderne i adfærdskodeksgruppen. Regeringen kan ligeledes
støtte initiativer, der skaber mere gennemsigtighed om adfærdskodeksgruppens
arbejde og dermed også øget synlighed om skadelige skatteregimer i EU-landene.
Regeringen lægger vægt på, at reformer af adfærdskodeksgruppen ikke svækker
gruppens mulighed for at opnå resultater eller gruppens hovedfokus på overvåg-
ning af skadelige skatteregimer.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke været forelagt Folketingets Europaudvalg. Rådskonklusionerne om
adfærdskodeksgruppens fremtidige arbejde, som danner baggrund for den aktuelle
sag, blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN
den 8. december 2015.
27
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
Dagsordenspunkt 5:
1. Resume
Kommissionens holdbarhedsrapport
På det kommende ECOFIN ventes vedtaget rådskonklusioner vedr. holdbarheden af EU-
landenes offentlige finanser. På baggrund af tidligere fremlagte fremskrivninger af de aldersrelate-
rede stigninger i de offentlige udgifter i de kommende årtier samt Kommissionens seneste skøn for
landenes niveau for offentlig gæld og strukturelle underskud, har Kommissionen i sin holdbar-
hedsrapport 2015 foretaget en vurdering af den langsigtede holdbarhed af EU-landenes offentlige
finanser.
Holdbarheden i EU og euroområdet er overordnet forbedret siden den seneste holdbarhedsrapport
fra 2012. En række lande har dog stadig væsentlige udfordringer.
Danmark placerer sig i den bedste kategori (”lav holdbarhedsrisiko”) både på kort, mellemlangt
og langt sigt. Danmarks holdbarhed er styrket ift. rapporten fra 2012.
2. Baggrund
Rådet ventes at drøfte de offentlige finansers langsigtede holdbarhed på baggrund
af Kommissionens holdbarhedsrapport 2015, som blev offentliggjort i januar
2016. Holdbarhedsrapporten vurderer finanspolitikkens holdbarhed i de enkelte
EU-lande (undtagen programlandene Grækenland og Cypern) samt størrelsesor-
denen af de tilpasninger i finanspolitikken, som vil være nødvendige for at adres-
sere holdbarhedsudfordringerne givet de aktuelle underskud og gældsniveauer og
de langsigtede demografiske ændringer.
Holdbarhedsrapporten tager udgangspunkt i de seneste fremskrivninger af de
aldersrelaterede ændringer i de offentlige finanser og skøn for potentiel vækst m.v.
i rapporten fra d. 12. maj 2015 om de økonomiske konsekvenser af aldring (Ald-
ringsrapporten 2015), udarbejdet af Kommissionen og den økonomisk-politiske
komité (EPC). Holdbarhedsrapporten bygger desuden på Kommissionens skøn i
efterårsprognosen fra november 2015 for hhv. udviklingen i den strukturelle saldo
i de enkelte lande og andre relevante forhold som gældsniveau, beholdning af ak-
tiver mv.
Holdbarhedsrapporten opdaterer og videreudvikler Kommissionens seneste hold-
barhedsrapport fra d. 18. december 2012. Den opdaterede holdbarhedsvurdering
vil blive taget i betragtning ved Kommissionens og Rådets vurderinger af EU-
landenes årlige stabilitets- og konvergensprogrammer.
ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner om rapporten på baggrund af drøf-
telsen heraf.
3. Formål og indhold
Holdbarhedsrapporten vurderer udfordringerne for de offentlige finanser i EU-
landene på både kort, mellemlang og lang sigt. I rapporten opgøres således føl-
gende indikatorer:
28
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
1605716_0029.png
S0 (kort sigt): ”Early-warning”-indikator for kortsigtede finanspolitiske risici, be-
stående af 28 forskellige delindikatorer baseret på data for finanspolitiske og ma-
kro-finansielle samt konkurrenceevnerelaterede variable
5
, som empirisk har vist sig
at være gode indikatorer for tidligere perioder med finanspolitiske og finansielle
vanskeligheder. Eksempler på finanspolitiske variable er hhv. brutto- og netto-
gæld, andelen af gæld med kort løbetid og ændringer i det offentlige forbrug, mens
makro-konkurrenceevnevariable omfatter ændringen i den reale effektive valuta-
kurs, real BNP-vækst, gældsætning i den private sektor mv. En S0-indikator over
0,43
6
er tegn på en høj kortsigtet holdbarhedsrisiko, mens en S0-indikator under
0,43 er tegn på en lav kortsigtet holdbarhedsrisiko.
S1 og DSA (mellemlangt sigt): S1, det mellemfristede holdbarhedsgab fra 2014
frem mod 2030, er et skøn for den forbedring af den primære strukturelle saldo på
de offentlige finanser, som er nødvendig at gennemføre fra 2018 og frem mod
2022 og herefter fastholde, for at opnå et gældsniveau i 2030 svarende til Trakta-
tens referenceværdi på 60 pct. af BNP. En S1-indikator på mindre end 0,0 er tegn
på lav holdbarhedsrisiko på mellemlangt sigt. Tilsvarende er en værdi mellem 0,0
og 2,5 tegn på middel risiko, mens en værdi over 2,5 er tegn på høj risiko.
DSA-indikatoren er baseret på en gældsholdbarhedsanalyse (debt sustainability
analysis) over en tiårig periode (2017-2026), hvor gældsudviklingen vurderes på
baggrund af en række standardscenarier (med forskellige antagelser vedr. makro-
økonomiske variable såsom renteniveauer og BNP-vækst). Kommissionen vurde-
rer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlangt sigt på baggrund af en samlet
vurdering af S1 og DSA.
S2 (langt sigt): S2 er hovedindikatoren for finanspolitisk holdbarhed på lang sigt.
S2 er et såkaldt holdbarhedsgab, dvs. et skøn for den permanente forbedring af
den primære strukturelle saldo på de offentlige finanser, som ville være nødvendig
for at balancere nutidsværdien af alle fremtidige offentlige indtægter og udgifter,
og dermed stabilisere gældskvoten på sigt, givet de fremskrevne aldersrelaterede
udgifter, samt den nuværende offentlige gæld og dens rentebyrde
7
. En S2-
indikator på mindre end 2,0 er tegn på lav holdbarhedsrisiko på mellemlangt sigt.
Tilsvarende er en værdi mellem 2,0 og 6,0 tegn på middel risiko, mens en værdi
over 6,0 indikerer høj risiko.
Positive indikatorværdier indikerer uholdbarhed (behov for stramninger), mens
negative indikator-værdier indikerer overholdbarhed (i princippet mulighed for
lempelser). Jo højere værdier af S1 og S2 desto større er behovet for finanspolitisk
En række af disse indikatorer indgår også i Kommissionens analyser under proceduren for makroøkonomiske ubalancer.
Denne grænseværdi er beregnet ud fra historiske mønstre i de underliggende variable forud for perioder med finanspoliti-
ske og finansielle vanskeligheder
7
S2 er et mål for den permanente forbedring af den primære strukturelle saldo på de offentlige finanser, som under de
givne antagelser, vil sikre balance mellem offentlige udgifter og indtægter over en uendelig tidshorisont (dvs. overholdelse
af den intertemporale budgetrestriktion), herunder inkl. de fremskrevne aldersrelaterede udgifter, samt den nuværende
offentlige gæld og dens rentebyrde. Der ligger ikke i S2 et sigte om at stabilisere den offentlige gæld på 60 pct. af BNP, som
det er tilfældet i S1.
5
6
29
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
1605716_0030.png
tilpasning, og dermed holdbarhedsrisikoen. Beregningen af S2 indebærer ikke no-
get krav til gældsudviklingen eller det endelige gældsniveau, udover at gælden på
sigt skal stabiliseres. Det betyder, at finanspolitikken ifølge S2-indikatoren kan
være holdbar, selv om gælden evt. konvergerer mod et højt niveau, herunder over
referenceværdien på 60 pct. af BNP. Det bemærkes endvidere, at S2-indikatoren
alene medregner demografiens betydning for den offentlige saldo frem til 2060.
Holdbarhedsrapporten og de tre indikatorer siger ikke noget om, i hvilket omfang
de enkelte EU-lande løbende vil overholde kravene til gæld og underskud i Stabili-
tets- og Vækstpagten. De offentlige finanser kan således være holdbare på sigt
ifølge de tre indikatorer, selvom der i en delperiode ventes meget store offentlige
underskud, som ikke er forenelige med kravene i Stabilitets- og Vækstpagten, så
længe disse underskud opvejes af overskud i andre delperioder.
Holdbarhedsrapportens resultater
Den nye holdbarhedsrapport viser, at holdbarhedsudfordringerne overordnet er
blevet mindre end i 2012
8
. En række lande står dog fortsat overfor store holdbar-
hedsudfordringer, navnlig på mellemlangt sigt.
I den nye rapport ligger alle lande i den bedste kategori for S0-indikatoren, hvilket
angiver
lave
holdbarhedsudfordringer på
kort sigt
(i 2009 havde halvdelen af lan-
dende en højholdbarhedsrisiko på kort sigt, mens tallet var faldet til to lande i
2012
9
). Dog har alle lande en vis risiko målt ved én eller flere af de 28 individuelle
delindikatorer, som indgår i S0.
Figur 1
Landenes holdbarhedsudfordring på kort sigt (Kommissionens S0-indikator)
Lav risikovurdering
Anm.: Irland, Portugal og Grækenland var programlande i 2012, hvorfor deres holdbarhedsmål for 2012 ikke
indgår. Det samme var tilfældet for Grækenland og Cypern i 2015. Kroatien var ikke EU-medlem i 2012.
Kilde: Kommissionens holdbarhedsrapporter fra 2015 og 2012
S1-indikatoren peger på, at 11 lande har en høj finanspolitisk holdbarhedsrisiko på
mellemlangt sigt,
mens 5 lande har en middel risiko og 10 lande (heriblandt Dan-
Programlande indgår ikke i holdbarhedsrapporterne. Det betyder, at Grækenland og Cypern ikke indgår i 2015-rapporten,
mens Grækenland, Irland og Portugal ikke indgik i 2012-rapporten. Kroatien indgik desuden ikke i 2012-rapporten, da
landet først indtrådte i EU i 2013.
9
Cypern, som var et af de to lande med høj kortsigtet holdbarhedsrisiko i 2012, indgår ikke i 2015-rapporten.
8
30
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
1605716_0031.png
mark) har en lav risiko. For DSA-indikatoren ses et næsten identisk billede. EU-
landene vurderes i gns. (på baggrund af S1-indikatoren) at have et holdbarhedsgab
på 2,0 pct. af BNP, mens holdbarhedsgabet i euroområdet under ét skønnes at
være 2,1 pct. af BNP. Der er således tale om en forværring af holdbarheden på
mellemlangt sigt siden rapporten fra 2012, hvor de to gab blev skønnet til hen-
holdsvis 1,8 og 1,7 pct. af BNP. Den gennemsnitlige forværring af S1-indikatoren
skyldes især, at udgangspunktet for den gennemsnitlige primære strukturelle saldo
i EU og euroområdet i dag er lavere end skønnet i rapporten fra 2012, og at den
gennemsnitlige gæld i landene i dag er højere end den var i 2012
10
. Lavere skøn for
de aldersrelaterede omkostninger trækker til gengæld isoleret set i retning af en
forbedret S1-indikator.
Figur 2
Landenes holdbarhedsudfordring på mellemlangt sigt (Kommissionens S1-indikator)
Lav risikovurdering
Middel
risikovurdering
Høj risikovurdering
Anm.: Irland, Portugal og Grækenland var programlande i 2012, hvorfor deres holdbarhedsmål for 2012 ikke
indgår. Det samme var tilfældet for Grækenland og Cypern i 2015. Kroatien var ikke EU-medlem i 2012
Kilde: Kommissionens holdbarhedsrapporter fra 2015 og 2012
langt sigt
(S2-indikatoren) vurderes et enkelt land at have en høj holdbarhedsri-
siko, 14 lande vurderes at have en middel risiko, mens 11 lande (heriblandt Dan-
mark) vurderes at have en lav risiko. EU som helhed har et langsigtet holdbar-
hedsgab på 1,7 pct. af BNP målt ved S2-indikatoren, mens euroområdet som hel-
hed har et holdbarhedsgab på 1,1 pct. af BNP. Den langsigtede holdbarhed er
således blevet styrket betydeligt ift. 2012-rapporten, hvor skønnene for EU og
euroområdet lød på henholdsvis 2,6 og 2,1 pct. af BNP. Forbedringen kan især
tilskrives landenes reformtiltag, navnlig indenfor pensionsområdet, og de senere
års finanspolitiske konsolidering i EU.
S2-indikatoren indebærer, modsat S1, ikke et krav om nedbringelse af gæld over 60 pct. af BNP. Højere gældsniveauer
kan således isoleret set medføre en forværring af S1-indikatoren uden at have en ligeså udtalt effekt på S2-indikatoren.
10
31
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
1605716_0032.png
Figur 3
Landenes holdbarhedsudfordring på langt sigt (Kommissionens S2-indikator)
Lav risikovurdering
Middel risikovurdering
Høj
Anm.: Irland, Portugal og Grækenland var programlande i 2012, hvorfor deres holdbarhedsmål for 2012 ikke
indgår. Det samme var tilfældet for Grækenland og Cypern i 2015. Kroatien var ikke EU-medlem i 2012.
Spanien har en S2-indikator på 0,1 i 2015.
Kilde: Kommissionens holdbarhedsrapporter fra 2015 og 2012
Holdbarhedsrapportens resultater for Danmark
Danmark klarer sig godt i analysen målt på alle indikatorerne i holdbarhedsrappor-
ten. Rapporten peger således på, at Danmark har en lav finanspolitisk holdbar-
hedsrisiko på både kort, mellemlangt og langt sigt. Mens S0-indikatoren er stort
set uændret ift. 2012-rapporten er både S1- og S2-indikatoren forbedret.
S0-indikatoren
er opgjort til 0,25 i 2016 (mod 0,24 i 2012), hvilket ligger langt fra
den kritiske grænse på 0,43. Selvom enkelte delindikatorer peger på mulige kort-
sigtede risici (navnlig størrelsen på det primære underskud, gældsætningen i den
private sektor og andelen af nødlidende lån i banksektoren) vurderes Danmark
derfor at have en lav holdbarhedsrisiko på kort sigt.
Gældsholdbarhedsanalysen
(DSA), som strækker sig over perioden 2017-2026, peger
på, at Danmarks ØMU-gæld i hovedscenariet (hvor økonomien følger Kommissi-
onens efterårsprognose 2015, og landene hver især fastholder en konstant primær
strukturel saldo efter år 2017) i denne periode vil falde med ca. 12 pct.-point (til
27 pct. af BNP) i alt ved en uændret finanspolitik.
S1-indikatoren
peger på et nega-
tivt holdbarhedsgab, dvs. i princippet et holdbarhedsoverskud, på mellemlangt sigt
på 3,3 pct. af BNP (mod et negativt gab på 2,2 pct. af BNP i 2012). Det skal be-
mærkes, at S1-gabets negative fortegn skyldes den indledningsvis lave offentlige
ØMU-gæld, som i simulationerne tillades at vokse op til Stabilitets- og Vækstpag-
tens grænse på 60 pct. af BNP. En udnyttelse af det implicitte finanspolitiske rå-
derum vil altså medføre en betydelig forøgelse af gælden fra de nuværende ca. 40
pct. af BNP og forøge tilpasningsbehovet i de såkaldte ”hængekøjeår” med store
budgetunderskud i perioden 2030-2060, hvor de strukturelle underskud ventes at
overskride budgetlovens grænse på 0,5 pct. af BNP. Det samlede billede af DSA-
og S1-indikatoren er, at Danmark (med en vis margin) har en lav holdbarhedsrisi-
ko på mellemlangt sigt.
32
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
S2-indikatoren
peger på et holdbarhedsgab på 1,2 pct. af BNP (mod 2,6 pct. af
BNP i 2012) på langt sigt. Holdbarhedsgabet og holdbarhedsrisikoen vurderes
som lave for Danmark på langt sigt.. Holdbarhedsgabet skyldes den indledende
budgetstilling på de offentlige finanser, mens budgetvirkningen af de langsigtede
demografiske ændringer skønnes at være tæt på neutral. Forbedringen siden 2012
skyldes lavere ventede aldersrelaterede udgifter end tidligere, særligt indenfor æld-
repleje. Til gengæld trækker den indledende budgetstilling på de offentlige finanser
isoleret i retning af et større holdbarhedsgab end i 2012.
S2-indikatorens holdbarhedsgab – og dermed det finanspolitiske tilpasningsbehov
- afviger fra Finansministeriets holdbarhedsberegning, der viser langsigtet hold-
barhed af de offentlige finanser. Forskellen mellem holdbarhedsberegningerne
skyldes den indledende budgetstilling på de offentlige finanser og beregningsperi-
odens længde. S2-indikatoren beregnes med udgangspunkt i et større underskud
på den strukturelle saldo end Finansministeriet vurderer. S2-indikatoren indregner
desuden alene demografiens påvirkning på de offentlige finanser frem til 2060,
hvorimod Finansministeriets holdbarhedsberegning tager højde for de demografi-
ske ændringer frem til 2100. Det betyder, at S2-indikatorens holdbarhedsgab pri-
mært afspejler de såkaldte ”hængekøjeår” i perioden 2030-2060, men ikke tager
højde for demografiens forbedring af den offentlige saldo i årene efter 2060.
Udkastet til rådskonklusioner
I udkastet til rådskonklusioner bifalder Rådet, at risici vedr. den kortsigtede fi-
nanspolitiske holdbarhed er aftaget betydeligt. Samtidig understreges det dog, at
der stadig er sårbarheder, ikke mindst i lyset af den seneste udvikling i verdens-
økonomien. Navnlig udgør de høje offentlige gældsniveauer i et antal EU-lande
sårbarheder, som kan udgøre finanspolitiske risici, hvis uroen på de finansielle
markeder tager til.
Rådet bifalder, at der i Holdbarhedsrapporten 2015 som noget nyt benyttes
gældsholdbarhedsanalyser til at vurdere holdbarheden af landenes offentlige gæld
på mellemlangt sigt. Rådet lægger vægt på, at 11 EU-lande står overfor høje hold-
barhedsudfordringer på mellemlangt sigt, og at 5 EU-lande står overfor mellem-
store holdbarhedsudfordringer på mellemlangt sigt. Dette skyldes for de fleste af
landene høje offentlige gældsniveauer, og i nogle tilfælde forværres situationen
yderligere af ventede stigninger i aldersrelaterede omkostninger.
Rådet noterer, at kun et enkelt land lader til at have høje holdbarhedsudfordringer
på langt sigt og 14 lande har mellemstore holdbarhedsudfordringer på langt sigt,
hvilket primært skyldes ventede stigninger i aldersrelaterede omkostninger. Rådet
anderkender, at den langsigtede holdbarhedsindikator (S2) skal tolkes med forsig-
tighed for lande med høj offentlig gæld, da denne indikator ikke indebærer et krav
om nedbringelse af gælden til et specifikt niveau.
Rådet fremhæver, at en passende kombination af politikker rettet mod at adresse-
re de finanspolitiske holdbarhedsudfordringer bør indarbejdes i EU’s overordnede
33
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
trestrengede strategi om at reducere den offentlige gæld, at øge produktiviteten og
beskæftigelsen samt at reformere pensions- sundhedspleje- og ældreplejesyste-
merne. Rådet understreger, at landene bør bruge uventede besparelser fra de nu-
værende lave statsgældsrenter til primært at konsolidere de offentlige finanser og,
afhængigt af landenes specifikke situationer, på investeringer eller strukturrefor-
mer.
Rådet understreger behovet for, at landene sikrer holdbare finanspolitiske positio-
ner, således at landene kan håndtere eventuelle økonomiske udsving i overens-
stemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten. Rådet bekræfter at overholdelse af
EU’s finanspolitiske regler, herunder gældsreglen, er nødvendig for at sikre hold-
bare offentlige gældsniveauer. Selv i de tilfælde, hvor Kommissionens analyser
ikke umiddelbart peger på finanspolitiske holdbarhedsrisici, eller ligefrem peger på
overholdbarhed, kan generelle finanspolitiske risici (sådanne risici kan fx omfatte
et såkaldt ”hængekøjeproblem”, jf. ovenfor) nødvendiggøre yderligere konsolide-
ring og reformer i landene.
Rådet understreger, at omfattende reformer kan have en betydelig positiv effekt
på den langsigtede finanspolitiske holdbarhed givet de demografiske udfordringer.
Rådet bekræfter behovet for yderligere politiske tiltag indenfor alle aldringsrelate-
rede områder, under hensyntagen til landespecifikke situationer. Samtidig skal det
undgås at de holdbarhedsforbedrende fremskridt, der allerede er gennemført, bli-
ver rullet tilbage. Disse tiltag omfatter en hurtig implementering af de landespeci-
fikke anbefalinger under det europæiske semester.
Rådet lægger vægt på, at landene i varierende grad har behov for at tage yderligere
skridt mht. at øge den effektive tilbagetrækningsalder, bl.a. ved at undgå tidlig
tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og at indeksere pensionsalder eller pensions-
udbetalinger til forventet levealder. Desuden opfordrer Rådet, med henvisning til
rådskonklusionerne af d. 7. december 2010, EU-landene til at finde en balance
mellem det stigende behov for offentlig sundheds- og ældrepleje over de kom-
mende årtier og behovet for at reducere høje offentlige gældsniveauer. Det under-
streger nødvendigheden af at evaluere effektiviteten i sundheds- og ældreplejesy-
stemerne og implementere de nødvendige reformer.
Rådet opfordrer landene til at vedtage holdbarhedsforbedrende strategier i deres
kommende stabilitets- og konvergensprogrammer, og EU-landene og Kommissi-
onen inviteres til at anvende holdbarhedsresultaterne i deres analyser og forslag
indenfor det europæiske semester.
Rådet inviterer Kommissionen til at opdatere sin holdbarhedsrapport i starten af
2019 på baggrund af de opdaterede skøn for aldersrelaterede udgifter i den næste
aldringsrapport, som kommer i 2018. I forlængelse heraf inviterer Rådet Kommis-
sionen og landene til at gennemføre yderligere analyser af de seneste demografiske
udviklinger, navnlig hvordan de store migrationsstrømme påvirker makroøkono-
mien og de offentlige finanser.
34
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
1605716_0035.png
Bilag 1
Tabel 2
Oversigt over landenes holdbarhedsindikatorer
Kort sigt
S0-indikator
Land
Belgien
Bulgarien
Tjekkiet
Danmark
Tyskland
Estland
Irland
Spanien
Frankrig
Kroatien
Italien
Letland
Litauen
Luxembourg
Hungarn
Malta
Nederlandene
Østrig
Polen
Portugal
Rumænien
Slovenien
Slovakiet
Finland
Sverige
UK
0,10
0,21
0,11
0,25
0,02
0,19
0,38
0,21
0,17
0,26
0,21
0,34
0,16
0,09
0,16
0,13
0,19
0,07
0,27
0,24
0,14
0,08
0,21
0,22
0,15
0,36
Høj
Lav
Lav
Lav
Lav
Lav
Høj
Høj
Høj
Høj
Høj
Lav
Lav
Lav
Middel
Lav
Middel
Middel
Middel
Høj
Høj
Høj
Lav
Høj
Lav
Høj
3,8
-1,2
-0,6
-3,3
-0,8
-4,0
2,7
2,5
4,4
4,5
4,2
-2,1
0,5
-4,4
-0,6
-0,2
0,6
1,3
1,0
4,7
1,4
3,0
-0,7
2,6
-1,3
3,3
2,5
2,4
3,2
1,2
1,7
0,7
1,0
0,1
0,6
-0,8
-0,9
0,9
2,9
4,2
1,5
4,6
4,5
2,7
3,5
0,7
4,4
6,8
3,5
3,9
2,3
3,2
Mellemlangt sigt
DSA-indikator
S1 indikator
Langt sigt
S2-indikator
Anm.: Grøn, gul og rød angiver henholdsvis en lav, middel og høj risikovurdering baseret på Kommissionens
grænseværdier. Grækenland og Cypern indgår som programlande ikke i rapporten.
Kilde: Kommissionens holdbarhedsrapport 2015
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om rapporten.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
35
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen direkte statsfinansielle eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser. I det omfang rap-
porten og rådskonklusionerne bidrager til gennemførelsen af reformer, der for-
bedrer holdbarheden af de offentlige finanser i EU-landene, vil dette have positive
samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark og EU-landene som helhed.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Holdbarhedsrapporten er blevet drøftet i den Økonomisk-Politiske Komité
(EPC) d. 26.-27. januar og i den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) den
4.-5. februar 2016.
Rådskonklusionerne om holdbarhedsrapporten ventes drøftet i den Økonomisk-
Politiske Komité (EPC) d. 22.-23. februar, i den stedfortrædende Økonomiske og
Finansielle Komité (EFC-A) d. 23. februar og i den Økonomiske og Finansielle
Komité (EFC) den 25.-26. februar 2016.
Holdbarhedsrapporten er generelt blevet modtaget positivt, og der ventes generel
opbakning til indholdet af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter holdbarhedsrapporten, der er en værdifuld del af arbejdet med
at sikre holdbare offentlige finanser i EU-landene via konsolidering og reformer.
Regeringen noterer, at holdbarhedsrapportens vurdering af Danmarks langsigtede
holdbarhedsudfordringer umiddelbart viser et andet billede end både regeringens
vurderinger og DØR’s vurderinger, der peger på, at de offentlige finanser aktuelt
er holdbare på lang sigt. Regeringen vurderer, at det skyldes, at EU’s beregninger
af den strukturelle saldo for Danmark aktuelt ikke giver et retvisende billede af
den underliggende stilling på de offentlige finanser, og at EU’s beregninger alene
tager højde for demografiens betydning for de offentlige finanser frem til 2060.
De offentlige finanser i Danmark ville være overholdbare, hvis man foretog en
permanent forbedring af den primære offentlige saldo på linje med den forbed-
ring, som rapportens holdbarhedsindikator umiddelbart tilsiger.
Regeringen noterer, at holdbarhedsrapportens indikatorer for finanspolitisk hold-
barhed kan være indbyrdes modstridende. For lande med lav ØMU-gæld kan in-
dikatorerne implicit tilsige et finanspolitisk råderum på mellemlang sigt. En udnyt-
telse af et sådant råderum vil imidlertid kunne forstærke tilpasningsbehovet på
36
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
længere sigt - for Danmarks vedkommende i de såkaldte ”hængekøjeår”. Hold-
barhedsrapportens vurdering af holdbarhedsrisici kan således ikke tages til indtægt
for, at der i praksis er plads til varige finanspolitiske lempelser i Danmark.
Regeringen kan støtte udkastet til rådskonklusioner.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Rapporten om
de økonomiske konsekvenser af aldring (Aldringsrapporten 2015), hvis frem-
skrivninger danner grundlag for holdbarhedsrapporten, samt de tilhørende råds-
konklusioner blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for
ECOFIN d. 12. Maj 2015. 2012-udgaven af holdbarhedsrapporten og de tilhøren-
de rådskonklusioner blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud
for ECOFIN d. 12. februar 2013.
37
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
Dagsordenspunkt 6:
Opfølgning på G20-møde den 25.-27. februar 2016 og
forberedelse af IMF- og G20-møder den 14.-17. april
2016
1. Resume
Formandskabet og Kommissionen ventes at orientere om drøftelserne på G20-mødet for finans-
ministre og centralbankchefer den 25.-27. februar 2016. ECOFIN ventes at drøfte de overord-
nede rammer for den fælles EU-holdning til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer
den 14. april 2016 og det fælles EU-statement til mødet i IMF’s ministerkomité, IMFC, den
15.-16. april 2016, begge i Washington DC.
2. Baggrund
ECOFIN godkendte på mødet den 12. februar 2016 den fælles EU-holdning til
G20-mødet for finansministre og centralbankchefer den 25.-27. februar 2016, jf.
samlenotatet forud for ECOFIN den 12. februar.
Fra EU’s side ventes man således på G20-mødet blandt andet at lægge vægt på
nedenstående fælles holdninger, hvilket ligeledes forventes afspejlet i formandska-
bets og Kommissionens orientering på det kommende ECOFIN:
At G20 i lyset af den
økonomiske situation
gør mere for at sikre en stærkere og
mere balanceret vækst og for at opfylde G20-ambitionen – aftalt på G20-
topmødet i november 2014 – om via reformer og aktivitetsfremmende tiltag
at løfte G20-landenes samlede BNP-niveau i 2018 med mindst 2 pct. i for-
hold til det niveau, som var konsistent med landenes reformplaner fra efter-
året 2013.
At G20-landene
styrker investeringerne,
bl.a. ved at sikre øget privat sektorfi-
nansiering af infrastruktur samt af små og mellemstore virksomheder
(SMV’er), herunder ved at understøtte udviklingen af instrumenter på kapi-
talmarkederne til langsigtet finansiering og ved at udvikle fx sikre, simple og
gennemsigtige sekuritiseringer.
At G20 bør optrappe implementeringen af de
reformer af finansielt tilsyn og
regulering,
som allerede er vedtaget. Samtidig er der behov for fremskridt in-
den for bl.a. tilsyn og regulering af skyggebanksektorer, samarbejde om
grænseoverskridende afvikling af banker, håndtering af store udsving i ban-
kers risikovægtede aktiver samt færdiggørelse af rammerne for kapitalkrav
for globalt systemisk vigtige forsikringsinstitutter.
At G20 giver
bekæmpelsen af terrorfinansiering
høj prioritet, bl.a. via fokus på
styrket samarbejde og informationsudveksling, effektiv indefrysning af ter-
roristers aktiver, målrettede finansielle sanktioner samt fuld implementering
af standarderne udarbejdet af FN og Financial Action Task Force (FATF).
At G20-landene implementerer aftalerne under OECD-pakken rettet mod
skatteundgåelse inden for selskabsbeskatningen
(BEPS) og at OECD monitorerer
implementeringen og presser på for bred udveksling af informationer om
landes skatteafgørelser.
38
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
At EU-landene i lyset af USA’s ratificering af
IMF-reformerne
fra 2010 er pa-
rat til forhandlinger om en ny tilpasning af IMF’s permanente kvoteressour-
cer og om IMF’s formel til bestemmelse af landenes kvoter og stemmer i
IMF. Forhandlingerne bør være fuldt forankret i IMF, hvor alle lande er re-
præsenteret.
At G20 i
klimaarbejdet
og opfølgningen på COP21 i Paris identificerer de
vigtigste barrierer for grønne investeringer og på baggrund af landeerfarin-
ger ser på mulighederne for at styrke mobiliseringen i det finansielle system
af privat kapital til sådanne investeringer.
3. Formål og indhold
Det nederlandske EU-formandskab og Kommissionen ventes at orientere om
drøftelserne på G20-mødet for finansministre og centralbankchefer den 25.-27.
februar 2016.
På baggrund heraf ventes ECOFIN endvidere at drøfte de overordnede rammer
for den fælles EU-holdning til G20-mødet for finansministre og centralbankche-
fer den 14. april og det fælles EU-statement til mødet i IMF’s ministerkomité,
IMFC, den 15.-16. april i forbindelse med IMF’s forårsmøder i Washington, DC.
Udkast til fælles EU-holdning til det kommende G20-møde og udkast til EU-
statement til IMFC-mødet foreligger endnu ikke.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i denne sag.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Over-
ordnet ventes IMF- og G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøko-
nomiske konsekvenser i det omfang, at det understøtter global økonomisk vækst
og beskæftigelse samt finansiel stabilitet.
39
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
8. Høring
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Landene ventes at tage afrapporteringen fra G20-mødet til efterretning og gene-
relt at støtte en fælles linje til de kommende globale møder, som ligger i forlængel-
se af de hidtidige prioriteringer.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen forventer at kunne tage afrapporteringen fra G20-mødet til efterret-
ning og generelt støtte en fælles linje til de kommende møder i G20 og IMFC i
forlængelse af de hidtidige prioriteringer.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
EU’s forberedelse af G20-mødet for finansministre og centralbankchefer den 25.-
27. februar 2016 forelagdes Europaudvalget til orientering den 11. februar 2016
forud for rådsmødet (ECOFIN) den 12. februar 2016.
40
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
Dagsordenspunkt 7:
Europæisk semester: Landerapporter og implemen-
tering af de landespecifikke anbefalinger
1. Resume
Der ventes på ECOFIN en drøftelse af EU-landenes opfølgning på de landespecifikke anbefa-
linger fra 2015 med særlig fokus de anbefalinger, der relaterer sig til forbedringer af investerings-
klimaet. Drøftelsen vil tage udgangspunkt i Kommissionens nye landespecifikke rapporter, der
forventes offentliggjort ultimo februar 2016.
2. Baggrund
Generelt
Kommissionen ventes ultimo februar 2016 at offentliggøre én samlet økonomisk
analyse og vurdering af hvert enkelt EU-land – de såkaldte landerapporter. Lande-
rapporterne redegør for de enkelte landes generelle økonomisk-politiske udfor-
dringer, og omfatter dels Kommissionens vurdering af landenes opfølgning på
sidste års landespecifikke anbefalinger (vedtaget endeligt i ECOFIN i juli 2015),
dels de dybdegående analyser vedrørende makroøkonomiske ubalancer for de 18
lande, der blev udpeget til sådanne analyser i varslingsrapporten 2016 (fra novem-
ber 2015). Danmark er i år ikke blevet udpeget til en dybdegående analyse. Lande-
rapporten for Danmark ventes derfor primært at fokusere på de mere generelle
økonomisk-politiske udfordringer samt opfølgningen på de landespecifikke anbe-
falinger fra 2015 til Danmark.
Det Europæiske Råd (DER) skal på topmødet 17.-18. marts 2016 vedtage konklu-
sioner med generelle økonomisk-politiske retningslinjer til EU-landene på bag-
grund af Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2016 og rådskonklusioner fra
bl.a. ECOFIN. ECOFIN’s konklusioner om vækstundersøgelsen blev vedtaget på
rådsmødet den 15. januar 2016.
På denne baggrund fremlægger EU-landene herefter inden udgangen af april deres
stabilitetsprogrammer (eurolande) eller konvergensprogrammer (ikke-eurolande)
samt nationale reformprogrammer (alle EU-lande), som tager højde for retnings-
linjerne fra DER og eventuelt følger op på Kommissionens landerapporter.
Landerapporterne vil sammen med EU-landenes stabilitets- og konvergenspro-
grammer og nationale reformprogrammer danne grundlaget for Kommissionens
forslag til landespecifikke anbefalinger for 2016, som ventes offentliggjort i maj.
Fokus på fremme af investeringer
Både vækstundersøgelsen 2016 fra november 2015 og den europæiske investe-
ringsplan (tredje søjle) vedtaget i 2015 har fokus på behovet for at forbedre inve-
steringsklimaet i EU. Ifølge vækstundersøgelsen skal EU’s og de enkelte landes
økonomisk-politiske indsats sikre bedre lovgivningsmæssige rammer, forbedre og
diversificere finansieringskilder, sikre lige konkurrencevilkår i EU og fjerne inve-
steringsbarrierer, herunder barrierer for långivning til erhvervslivet. På EU-niveau
41
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
1605716_0042.png
skal der derudover arbejdes videre med at færdigøre det styrkede banksamarbejde
(bankunionen), ligesom der skal sikres fremskridt med bl.a. energiunionen, det
digitale indre marked og kapitalmarkedsunionen. EU-initiativerne skal understøt-
tes af nationale tiltag og omvendt.
Kommissionen præsenterede i sammenhæng med vækstundersøgelsen 2016 et
arbejdspapir
11
, der i Kommissionens optik peger på centrale udfordringer for
hvert enkelt EU-land ift. at fremme investeringer. Kommissionens analyse be-
kræfter, at der er store forskelle på tværs EU-landene fsva. hindringer for investe-
ringer, og at der derfor ikke findes en samlet løsning for alle landene. Kommissio-
nens arbejdspapir vurderer, at Danmark kan styrke rammerne for investeringer i
kraft af reformer af konkurrencereglerne, adgang til finansiering, samarbejdet mel-
lem den akademiske verden og erhvervslivet samt reguleringen af detailsektoren
og bygge- og anlægssektoren. Sidstnævnte reformområde er ligeledes afspejlet i de
landespecifikke anbefalinger til Danmark for 2015, vedtaget af Rådet d. 14. juli
2015, hvor Danmark blev anbefalet at øge produktiviteten, herunder ved at mind-
ske regulering af detailsektoren og bygge- og anlægssektoren. Kommissionens
arbejdspapir peger generelt på, at lav produktivitet og kompleks og rigid sektor-
specifik regulering kan udgøre væsentlige barrierer for investeringer i EU-lande.
De enkelte landes investeringsudfordringer ventes yderligere analyseret i de kom-
mende landerapporter, herunder i landerapporten for Danmark.
Danmarks opfølgning på de landespecifikke anbefaling fra 2015, herunder anbefa-
lingen vedr. produktivitet og regulering af detailsektoren og bygge- og anlægssek-
toren, vil blive nærmere beskrevet i regeringens nationale reformprogram, der
ventes offentliggjort i april.
3. Formål og indhold
ECOFIN ventes på rådsmødet d. 8. marts at drøfte EU-landenes opfølgning på
de landespecifikke anbefalinger fra 2015 med særlig fokus de anbefalinger, der
relaterer sig til forbedringer af investeringsklimaet og dermed også til den europæ-
iske investeringsplans tredje søjle.
Det er muligt, at det nederlandske formandskab også vil lægge op til en mere ge-
nerel debat på rådsmødet om, hvordan man sikrer tilstrækkeligt ejerskab på natio-
nalt niveau til de landespecifikke anbefalinger.
Drøftelsen vil tage udgangspunkt i Kommissionens nye landespecifikke analyser
(landerapporterne), der forventes offentliggjort ultimo februar 2016.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
11
http://ec.europa.eu/europe2020/pdf/2016/ags2016_challenges_ms_investment_environments_en.pdf
42
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Drøftelsen vil ikke i sig selv have økonomiske konsekvenser. Initiativerne under
det europæiske semester ventes at have positive samfundsøkonomiske og er-
hvervsøkonomiske konsekvenser, i det omfang overvågningen gennem en konsi-
stent implementering af regler og landespecifikke anbefalinger bidrager til at un-
derstøtte makroøkonomisk stabilitet, velfungerende produkt- og servicemarkeder
samt bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.
8. Høring
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige EU-landes holdning til de landespecifikke økonomiske analyser kendes
endnu ikke. Der er generel enighed blandt EU-landene om behovet for at forbed-
re investeringsklimaet i EU, herunder ved at forbedre de lovgivningsmæssige
rammer på både nationalt og europæisk plan.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at der i Rådet sættes øget fokus på EU-landenes implemente-
ring af de landespecifikke anbefalinger. Regeringen støtter også det fortsatte fokus
på at fremme investeringer i EU. Regeringen finder generelt, at fremme af investe-
ringer først og fremmest handler om at skabe sunde rammebetingelser for at mo-
bilisere private investeringer.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Kommissio-
nens årlige vækstundersøgelse 2016 og varslingsrapporten under makroubalance-
proceduren for 2016 blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN
d. 15. januar 2016.
Vækstundersøgelsen (inkl. Kommissionens arbejdspapir om investeringsudfor-
dringer) og varslingsrapporten har ligeledes været forelagt Folketingets Europaud-
valg og Folketingets Finansudvalg i forbindelse med samrådet d. 11. december
2015 som led i de to udvalgs proces for det nationale semester.
43
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
Dagsordenspunkt 8:
1. Resume
Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten
Kommissionen vil muligvis offentliggøre et udspil vedrørende implementering af den korrigerende
del af Stabilitets- og Vækstpagten, dvs. opfølgning på eksisterende henstillinger og evt. tildeling af
nye henstillinger.
Det er muligt, at udspillet vil vedrøre Portugal, som har en henstilling om at bringe det offentlige
underskud under 3 pct. af BNP senest i 2015, men ifølge Kommissionens vinterprognose fra d.
4. februar 2016 skønnes at have haft et underskud på 4,2 pct. af BNP i 2015. Det er også
muligt, at Kommissionens udspil vil vedrøre Spanien, som har en henstilling med frist i 2016,
men ifølge vinterprognosen ikke ser ud til at leve op til målene for den faktiske saldo i 2015 og
2016.
Derudover vil Kommissionen muligvis samtidig følge op på situationen i de syv andre lande med
henstillinger (Cypern, Grækenland, Irland, Slovenien, Kroatien, Frankrig og Storbritannien) og
eventuelt tildele nye henstillinger på baggrund af Kommissionens vinterprognose af 4. februar
2016. Irland og Slovenien ser ifølge vinterprognosen ud til at have bragt deres underskud hold-
bart under 3 pct. af BNP til fristen i 2015, men deres henstillinger kan dog ikke blive ophævet
på nuværende tidspunkt, da de endelige regnskabstal, som kræves for en ophævelse, først forelig-
ger i forbindelse med Kommissionens forårsprognose (ventes i maj).
2. Baggrund
Det ventes, at Kommissionen vil offentliggøre et udspil vedrørende implemente-
ring af den korrigerende del af Stabilitets- og Vækstpagten, dvs. opfølgning på
eksisterende henstillinger og evt. tildeling af nye henstillinger, ultimo februar eller
primo marts.
3. Formål og indhold
Det vides endnu ikke, hvilke lande Kommissionens eventuelle udspil angående
implementering af Stabilitets- og Vækstpagten vil omhandle.
Det er dog muligt, at et udspil vil vedrøre
Portugal,
som har en henstilling om at
bringe det offentlige underskud under 3 pct. af BNP senest i 2015. I Kommissio-
nens vinterprognose fra d. 4. februar 2016 skønnes underskuddet at have udgjort
4,2 pct. af BNP i 2015, og Portugal ser dermed ikke ud til at have fået nedbragt
underskuddet tilstrækkeligt til fristen. Skønnet er forværret kraftigt siden Kom-
missionens efterårsprognose fra d. 5. november 2015, hvor det lød på 3,0 pct. af
BNP og således var i overensstemmelse med henstillingen. Forværringen på 1,2
pct. af BNP kan især henføres til udgifter ifm. en nødlidende bank (Banif) i slut-
ningen af 2015.
Det er muligt, at et udspil også vil vedrøre
Spanien,
som har en henstilling om at
bringe det offentlige underskud under 3 pct. af BNP senest i 2016. Ifølge Kom-
missionens vinterprognose ventes Spaniens underskud at have udgjort 4,8 pct. af
BNP i 2015 og at ville udgøre 3,6 pct. af BNP i 2016. Sådanne underskud vil ud-
44
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
gøre en lille forværring ift. skønnene i efterårsprognosen 2015 og vil ligge et styk-
ke over henstillingens krav om underskud på højst 4,2 og 2,8 pct. af BNP i hhv.
2015 og 2016.
Derudover vil Kommissionen muligvis samtidig følge op på situationen i de syv
andre lande med henstillinger (Cypern,
Grækenland, Irland, Slovenien, Kroatien, Frank-
rig
og
Storbritannien)
og eventuelt tildele nye henstillinger på baggrund af Kommis-
sionens vinterprognose af 4. februar 2016.
Irland og Slovenien ser ifølge vinterprognosen ud til at have bragt deres under-
skud under 3 pct. af BNP i 2015, som også er friståret i deres henstillinger. Hen-
stillinger kan dog kun ophæves på baggrund af regnskabstal (dvs. ikke de nuvæ-
rende foreløbige tal) for underskuddet, som først er tilgængelige i Kommissionens
forårsprognose, som ventes i maj.
4. Europa-Parlamentets holdning
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen direkte statsfinansielle- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder
efterlevelse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter,
vil understøtte vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.
Andre EU-landes konsolidering af de offentlige finanser har positive effekter på
den samlede økonomiske udvikling i Europa, herunder tilliden til finanspolitikken.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige landes holdninger til sagen kendes endnu ikke.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen lægger vægt på, at EU-landene lever op til EU’s fælles regler om fi-
nanspolitik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger, således at
der sikres en sund økonomisk udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed, og
man forebygger nye gældskriser.
45
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sager under dagsordenspunktet
Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten
er løben-
de forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-møderne. De aktuelle
henstillinger er alle tildelt og behandlet i perioden 2008-15.
46
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
Dagsordenspunkt 9:
1. Resume
Makroubalanceproceduren: Rådshenstillinger
Kommissionen vil muligvis stille forslag om opfølgning på de dybdegående analyser vedr. makro-
økonomiske ubalancer, som vil være indeholdt i de landespecifikke rapporter, der ventes offentlig-
gjort ultimo februar 2016, fx forslag om henstillinger til individuelle EU-lande om korrektion
af makroøkonomiske ubalancer. Kommissionen har ikke tidligere stillet forslag om henstillinger
til enkelte EU-lande. Danmark er ikke aktuelt udpeget til en dybdegående analyser.
2. Baggrund
Makroubalanceproceduren (’Macroeconomic Imbalance Procedure’, MIP) udgør
rammen for samarbejdet i EU om systematisk overvågning, forebyggelse og kor-
rektion af makroøkonomiske ubalancer. Formålet er, at man på et tidligt tidspunkt
skal kunne identificere og forebygge potentielle skadelige interne og eksterne øko-
nomiske ubalancer, eller gribe ind over for ubalancer, som er ved at udvikle sig
eller har materialiseret sig, med henblik på at korrigere dem. MIP’en operationali-
seres via en varslingsmekanisme med et ’scoreboard’ bestående af et antal øko-
nomiske indikatorer, som skal give en indledende indikation på ubalancer.
Kommissionen offentligjorde værdier for indikatorerne i scoreboardet i sin sene-
ste årlige varslingsrapport (’Alert Mechanism Report’, AMR) den 26. november
2015. 18 lande vurderes i dette års varslingsrapport at have eller være i fare for at
blive påvirket af ubalancer og udpeges derfor til en dybdegående analyse. De dyb-
degående analyser offentliggøres som del af Kommissionens landerapporter ulti-
mo februar. I kraft af disse dybdegående analyser gennemføres en grundigere vur-
dering af, om det pågældende land er påvirket af ubalancer og af disses karakter og
risici.
Kommissionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til forslag til Rå-
det om anbefalinger som led i de samlede landespecifikke anbefalinger, hvor
Kommissionens udspil ventes i maj og ECOFIN’s behandling ventes på rådsmø-
det 17. juni. De dybdegående analyser vil alternativt kunne give anledning til
egentlige henstillinger om at korrigere ubalancerne (makroubalanceprocedurens
korrigerende del), afhængig af de identificerede ubalancers karakter.
Hvis der vurderes at foreligge særligt alvorlige ubalancer, kan der således åbnes en
procedure, hvor Rådet efter et forslag fra Kommissionen vedtager en henstilling
til det pågældende land om at korrigere disse ubalancer. Det pågældende land skal
i givet fald fremlægge en handlingsplan om sin opfølgning på henstillingen, og
Rådet skal løbende tage stilling til, hvorvidt det pågældende land har taget effekti-
ve tiltag mhp. korrektion af ubalancerne. Kommissionen har ikke tidligere stillet
forslag om henstillinger til enkelte EU-lande.
3. Formål og indhold
18 lande vurderes i varslingsrapporten for 2016 at have eller være i fare for at blive
påvirket af makroøkonomiske ubalancer og blev derfor udpeget til en dybdegåen-
de analyse. De dybdegående analyser vil indgå i Kommissionens landerapporter
47
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
1605716_0048.png
for hvert enkelt EU-land, der offentliggøres ultimo februar. Foruden de 16 lande
der blev identificeret til at have ubalancer i de dybdegående analyser fra 2015
(Bulgarien, Frankrig, Kroatien, Italien, Portugal, Belgien, Tyskland, Ungarn, Ir-
land, Nederlandene, Rumænien, Spanien, Slovenien, Finland, Sverige og Storbri-
tannien), blev også Østrig og Estland udpeget til en dybdegående analyse i år.
Danmark blev ikke udpeget til en dybdegående analyse.
Hvis Kommissionen stiller forslag om henstillinger om korrektion af makroøko-
nomiske ubalancer til et eller flere af de relevante lande, ventes ECOFIN at drøfte
og evt. vedtage disse henstillinger.
De 16 lande, der var genstand for dybdegående analyser i 2015, modtog generelt
landespecifikke anbefalinger relateret til deres respektive ubalancer (men ikke
egentlige henstillinger om at korrigere ubalancerne). Landenes ubalancer, som
blev identificeret i de dybdegående analyser i 2015, blev af Kommissionen katego-
riseret som angivet i
tabel 1.
Der foreligger ikke oplysninger om, hvilken kategori-
sering Kommissionen vil anvende ifm. de kommende dybdegående analyser.
Tabel 1
EU-kommissionens konklusion i dybdegående analyser, 2015
Konklusion
Ubalancer
Ubalancer der kræver beslutsomme tiltag
Alvorlige ubalancer der kræver beslutsomme tiltag
Lande
Belgien, Nederlandene, Sverige, Rumænien,
Finland, Storbritannien
Tyskland, Irland, Spanien, Ungarn, Slovenien
Bulgarien, Frankrig, Kroatien, Italien, Portugal,
Kilde: EU-Kommissionen
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Henstillinger om korrektion af ubalancer til øvrige EU-lande vil ikke i sig selv
have økonomiske konsekvenser for Danmark. Det makroøkonomiske samarbej-
de, som makroubalanceproceduren er en del af, vil kunne have positive sam-
fundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en sådan overvågning bidrager til at
understøtte makroøkonomisk stabilitet og dermed holdbar vækst og beskæftigelse
i EU.
48
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige EU-landes holdning til sagen kendes endnu ikke.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter en troværdig og konsistent implementering af reglerne i det
økonomiske samarbejde, herunder makroubalanceproceduren. Regeringen venter
at kunne støtte eventuelle forslag fra Kommissionen om henstillinger til specifikke
EU-lande, hvis ubalancerne er tilstrækkeligt alvorlige.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens varslingsrapport
2016 forud for ECOFIN den 8. december 2015 og Rådets konklusioner om vars-
lingsrapporten forud for ECOFIN den 15. januar 2016.
Varslingsrapporten har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg og
Folketingets Finansudvalg i forbindelse med samrådet d. 11. december 2015 som
led i de to udvalgs proces for det nationale semester.
49
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
1605716_0050.png
Dagsordenspunkt 10:
1. Resume
Makrofinansiel assistance til Tunesien 2016-2017
EU-kommissionen har d. 12. feb. 2016 efter anmodning fra Tunesien fremsat et forslag om
yderligere makrofinansiel assistance (MFA) til Tunesien på 500 mio. euro i form af lån, hvoraf
der foreslås tilsagn om 350 mio. euro i 2016 og 150 mio. euro i 2017. Udgifterne forbundet
med lånetilsagnet afholdes som udgangspunkt indenfor EU’s eksisterende budgetrammer. For-
slaget forventes at komme til vedtagelse i Rådet maj 2016.
2. Baggrund
Tunesien er omfattet af EU’s naboskabspolitik og kan dermed komme i betragt-
ning til makrofinansiel assistance (MFA), som er bistand til at lette kortvarige be-
talingsbalancevanskeligheder i tredjelande
12
som supplement til lån fra den inter-
nationale valutafond (IMF).
Der ydes i forvejen MFA til Tunesien, som i maj 2014 fik godkendt et MFA lån
på i alt 300 mio. euro. De første 100 mio. euro af MFA lånet blev udbetalt i maj
2015, idet Tunesien havde efterlevet betingelserne for udbetalingen. Anden del på
ligeledes 100 mio. euro blev udbetalt i december 2015 efter tilsvarende opfyldelse
af næste sæt programbetingelser. Det forventes, givet at betingelserne for lånet
fortsat opfyldes, at den tredje og sidste andel af 100 mio. euro udbetales i 2. kvar-
tal 2016. I overensstemmelse med aftalen er Tunesien endnu ikke begyndt at af-
drage på det eksisterende MFA lån, som har en løbetid på 15 år. MFA-lånet blev
ydet parallelt med et IMF-program til Tunesien på 1,75 mia. USD for perioden
2013-2015. Det eksisterende IMF-program er blevet forsinket, idet Tunesien har
haft vanskeligt med at opfylde programbetingelserne. Indtil videre har Tunesien
fået udbetalt 1,5 mia. USD og givet at programbetingelser opfyldes forventes det,
at sidste del af lånet udbetales i 1. kvartal 2016. IMF og Tunesien har i december
2015 påbegyndt forhandlinger om et nyt lån.
Kommissionen begrunder det aktuelle forslag til yderligere makrofinansiel assi-
stance på 500 mio. euro til Tunesien med, at en række forhold har haft betydeligt
negativ påvirkning på landets økonomiske vækst, de offentlige finanser og beta-
lingsbalancen. Tunesien påvirkes af ustabiliteten og konflikten i regionen, herun-
der tilstrømning af flygtninge fra Libyen. Yderligere har Tunesien oplevet en øko-
nomisk nedgang efter terrorhandlinger i 2015, som især har påvirket landets turist-
og transportbranche samt udenlandske investorers tiltro til Tunesiens økonomi.
I lyset af bl.a. de politiske reformer i 2014 og det igangværende økonomiske op-
sving i EU (som er Tunesiens største handelspartner) var der positive udsigter for
tunesisk økonomi i begyndelsen af 2015, men skønnet for den økonomiske vækst
MFA er et instrument i EU’s eksterne samarbejde med tredjelande, som er geografisk, politisk og økonomisk tæt på EU.
MFA er et krisefinansieringsinstrument, som skal lette kortvarige betalingsbalancevanskeligheder for modtagerlande. MFA
kan tage form af enten låne- eller gavebistand eller en kombination heraf. MFA skal supplere og på visse områder sikre
egen merværdiskabelse ved EU-involvering ift. IMF-programmer. MFA søger merværdiskabelse gennem initiativer, der kan
understøtte makroøkonomisk stabilitet, herunder en holdbar betalingsbalanceudvikling.
12
50
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
1605716_0051.png
i 2015 er siden da blevet betydeligt nedjusteret med 2,5 pct. point til nu 0,5 pct.
Det ventes, at væksten vil øges i 2016 og 2017, jf. tabel 1. Vækstskønnene er for-
bundet med betydelig usikkerhed og forudsætter, at der ikke sker yderligere nega-
tive stød til økonomien samt at der sker en langsom forbedring af turistbranchen
og en normalisering af den indenlandske produktion i Tunesien.
Tabel 1
Tunesien, makroøkonomiske indikatorer 2013-2017
2013
BNP pr. indbygger (USD)
Real BNP-vækst (pct.)
Indbyggertal (mio. pers.)
Arbejdsløshed
(procent af arbejdsstyrken)
4.317
2,3
10,9
15,3
2014
4.415
2,3
11,1
15,3
2015
(forventet)
4.075
0,5
11,2
15,0
2016
2017
(forventet) (forventet)
4.106
2,5
11,2
14,0
4.201
4,0
11,3
13,0
Offentlige indtægter og udgifter
Offentlig gæld (pct. af BNP)
Samlede offentlige indtægter inkl.
bistand (pct. af BNP)
Samlede offentlige udgifter (pct. af
BNP)
Offentlig saldo (pct. af BNP)
Offentlig saldo ekskl. bistand
(pct. af BNP)
Strukturel saldo
1)
(pct. af BNP)
44,3
23,7
29,8
-6,0
-6,2
-5,1
50,1
24,5
28,1
-3,7
-4,1
-4,2
54,0
22,9
28,4
-5,4
-5,8
-4,7
53,1
23,4
27,5
-4,1
-4,3
-4,2
58,1
23,7
27,4
-3,7
-3,9
-3,4
Eksterne indikatorer
Betalingsbalancens løbende poster
inkl. bistand (pct. af BNP)
Gæld til udlandet (pct. af BNP)
Internationale reserver (USD mia.)
Internationale reserver
(i måneders import)
Direkte udenlandske indgående
investeringer (USD mia.)
-8,3
54,2
7,7
3,4
1,1
-8,9
56,2
7,7
4,0
2,2
-8,8
61,6
7,5
4,1
2,6
-7,9
67,7
8,5
4,5
2,6
-6,9
70,6
9,1
4,6
2,6
Anm.:
1)
Ekslusive bank rekapitaliseringsomkostninger og engangsudgifter til energisubsidier.
Kilde: International Monetary Fund (IMF) seneste estimater, nov. 2015.
Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 209 og vedtages efter den almindelige lov-
givningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Tunesien har i august 2015 anmodet EU om yderligere makrofinansiel assistance
(MFA) på 500 mio. euro i form af et lån.
Kommissionen har d. 12. feb. 2016 fremsat et forslag om makrofinansiel assi-
stance til Tunesien på 500 mio. euro i form af lån over tre udbetalinger: 200 mio.
euro i midten af 2016, 150 mio. euro i 4. kvartal 2016, og tredje udbetaling af lige-
51
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
1605716_0052.png
ledes 150 mio. euro i første halvdel af 2017. Med det aktuelle forslag vil EU’s sam-
lede udestående MFA-lån til Tunesien således udgøre 800 mio. euro.
IMF skønner, at Tunesien samlet set har et finansieringsbehov på 5,1 mia. USD
over perioden 2016-2017,
jf. tabel 2.
Det betydelige finansieringsbehov skyldes
primært tre faktorer; et stort underskud på betalingsbalancens løbende poster,
behovet for at opbygge udenlandske reserver over perioden 2016-2017, og for-
ventninger til store afdragsbetalinger på eksisterende IMF-lån, specielt i 2017. Når
der tages højde for nettoudbetalinger fra eksisterende og skøn for kommende
IMF-programmer samt udbetalinger fra Verdensbanken vil Tunesien have et for-
ventet umiddelbart residualt finansieringsbehov på 2,9 mia. USD over perioden
2016-2017. Kommissionens skønner, at yderligere MFA på 500 mio. euro vil
dække 19 pct. af dette forventede residuale finansieringsbehov over perioden
2016-2017. Det forventes, at Tunesien vil modtage 200 mio. USD i bistand via
EU’s samt i alt 750 mio. USD fra øvrige bidragsydere over perioden 2016-2017.
Der er endnu ikke endelig klarhed over, hvordan det øvrige residuale finansie-
ringsbehov (på skønsmæssigt 1,3 mia. USD over perioden 2016-2017) vil blive
dækket.
Tabel 2
Skøn for Tunesiens eksterne finansieringskilder og finansieringsbehov
Mio. USD
Samlet finansieringsbehov
Nettoudbetalinger fra eksisterende
og kommende IMF-programmer
1)
Udbetalinger fra Verdensbanken
Umiddelbart residualt
finansieringsbehov
Forventninger til
Finansieringskilder (mio. USD)
EU’s eksisterende MFA lån
Forslag til yderligere MFA lån
EU bistand (gennem budgettet)
Afrikanske Udviklingsbank
Internationale obligationer med
amerikansk garanti
I alt
Skøn for øvrigt residualt
finansieringsbehov
2016
2.683
765
500
1.418
2017
2.431
478
500
1.453
Total
2016-2017
5.114
1.243
1.000
2.871
Andel af samlede
residuale
finansierings-
behov
2016-2017
4%
19%
7%
9%
17%
56%
44%
2016
2017
Total
2016-2017
110
385
(350 mio. EUR)
100
250
500
1.345
73
0
165
(150 mio. EUR)
100
0
0
265
1.188
110
550
(500 mio. EUR)
200
250
500
1.610
1.261
Anm.
1)
Inkluderer Kommissionens skøn for størrelsen på det nye IMF-lån. Det er lagt til grund, at IMF yder nye
lån af samme årlige størrelsesorden i 2016 og 2017 som de eksisterende lån.
Kilde: International Monetary Fund (IMF) seneste estimater, nov. 2015, EU-Kommissionens og egne beregninger.
Tunesiens første frie og demokratiske valg fandt sted i 2011 og landet har ifølge
Kommissionen taget væsentlige skridt til politiske reformer for at styrke de demo-
kratiske institutioner og mekanismer, herunder en ny forfatning i 2014 og indfø-
relsen af et parlamentarisk flerpartisystem, retsstatsprincippet og respekt for men-
52
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
1605716_0053.png
neskerettighederne. Kommissionen bemærker samtidig, at Tunesiens vej til et
fuldt udviklet demokrati indebærer udfordringer og er behæftet med usikkerhed.
MFA-lånet vil overordnet set understøtte en fortsat demokratisk udvikling og
økonomisk fremgang i Tunesien. MFA-lånet vil kunne understøtte de reformer i
Tunesien, som er aftalt med IMF og Verdensbanken, samt de reformer, der aftales
og allerede er aftalt med EU som betingelse for assistancen,
jf. nedenfor.
Økonomisk-politiske betingelser forbundet med MFA
Det aktuelle MFA-lån til Tunesien vil ligesom det foregående være betinget af
eksistensen af og den løbende opfyldelse af et IMF-låneprogram. Tunesien og
IMF indledte i december 2015 forhandlinger om et nyt fireårigt lån i forlængelse
af det foregående IMF-program. Forhandlingerne ventes afsluttet i foråret 2016.
MFA-lånet til vil blive stillet til rådighed for Tunesien for en toårig periode. MFA
og den løbende udbetaling af assistancen vil være betinget af efterlevelsen af de
nærmere økonomisk-politiske betingelser fastlagt i et aftalememorandum (”Me-
morandum of Understanding” (MoU)), som aftales mellem Tunesien og EU.
Aftalememorandummet forventes at fokusere på Tunesiens gennemførelse af
strukturelle reformer, som understøtter vækst og beskæftigelse og givetvis bygge
på de eksisterende krav til reformer fra det første MFA-lån og komplementere
betingelserne i de parallelle IMF-programmer. Programbetingelserne vil kunne
fokusere på bedre styring af de offentlige finanser, reformer af skattesystemet,
styrkelse af sociale sikringsnet, arbejdsmarkedsreformer, reformer af den finansiel-
le sektor og reformer, der bidrager til bedre rammevilkår for handel og investerin-
ger.
Retningslinjer for MFA
Det er Kommissionens opfattelse, at de politiske og økonomiske betingelser for at
yde MFA-lån til Tunesien er opfyldt. Kommissionen vurderer således, at forslaget
om MFA til Tunesien er i overensstemmelse med de såkaldte Genval-kriterier
13
, så
assistancen vil være af ekstraordinær karakter, komplementere finansiering fra
IMF, være betinget af opfyldelsen af nærmere fastlagte økonomisk-politiske betin-
gelser og eksistensen af særlige politiske forudsætninger, herunder demokratiske
værdier, samt respekt for menneskerettigheder og retsstatsprincipper. Kommissi-
onen bemærker, at man i hele perioden, hvor MFA stilles til rådighed, løbende vil
kontrollere og evaluere overholdelsen af disse betingelser.
Risici forbundet med yderligere MFA til Tunesien
Givet den aktuelle situation i Tunesien og regionen er der betydelige risici forbun-
det med, at EU giver yderligere MFA til Tunesien. Kommissionen vurderes såle-
des at være risiko for, at Tunesien ikke vil være stand til at tilbagebetale lånene fra
13
Genval-kriterierne er aftalt mellem Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd i 2011, og fastlægger de overordnede
kriterier for EU’s makrofinansielle assistance til tredjelande.
53
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
EU helt eller delvist, og risiko for, at Tunesien ikke eller utilstrækkeligt efterlever
programbetingelserne.
4. Europa-Parlamentets holdning
Ydelsen af MFA-lån besluttes i den almindelige lovgivningsprocedure med Euro-
pa-Parlamentet som medlovgiver. Europa-Parlamentets holdning til Kommissio-
nen forslag om MFA til Tunesien kendes endnu ikke. Parlamentet ventes umid-
delbart at støtte forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Ved MFA til Tunesien i form af lån får Kommissionen tildelt beføjelser til at op-
tage et lån på kapitalmarkederne på vegne af EU, som vil kunne videreformidle
låneprovenuet til Tunesien på lignende vilkår. Tilbagebetalingen af de af Kommis-
sionen optagne lån garanteres af EU-budgettet. Der vil være en reel udgift for
EU-budgettet alene i det tilfælde, hvor Tunesien ikke lever op til sine forpligtigel-
ser overfor EU i forhold til tilbagebetaling af MFA og garantien fra EU-budgettet
derfor må aktiveres.
Et beløb svarende til 9 pct. af lånebeløbet til Tunesien tilføres garantifonden på
EU-budgettet i overensstemmelse med Rådets forordning nr. 480/2009 om opret-
telse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjelande. Tilførsel af midler til
garantifonden sker med to års forskydning ift. lånetilsagnet.
I dette tilfælde med et lån på 500 mio. euro, vil i alt 45 mio. euro (9 pct. af 500
mio. euro) således skulle tilføres garantifonden (hhv. 31,5 mio. euro i 2018 og 13,5
mio. euro i 2019). Kommissionen lægger op til, at de 45 mio. euro finansieres in-
den for de eksisterende budgetmæssige rammer.
Tunesiens eventuelle manglende tilbagebetaling af et yderligere MFA-lån vil have
statsfinansielle konsekvenser for Danmark via påvirkningen af EU-budgettet.
Danmark finansierer ca. 2 pct. af udgifterne på EU's budget. Ved et MFA-lån på
500 mio. euro garanterer Danmark således for ca. 75 mio. kr. via EU’s budget,
heraf ca. 7 mio. kr. til garantifonden.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Tu-
nesien, idet MFA bidrager til at understøtte landets makroøkonomiske og finan-
sielle stabilitet, herunder bl.a. sikre en holdbar betalingsbalanceudvikling.
54
Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 2: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 8/3-16
Forslaget ventes i tråd med EU’s og Danmarks interesser at støtte den demokrati-
ske udvikling og økonomiske fremgang i Tunesien, som blandt andet påvirkes af
ustabiliteten og konflikten i regionen.
I det omfang forslaget bidrager til en tættere økonomisk integration mellem Tune-
sien og EU, kan forslaget potentielt også have positive samfundsøkonomiske kon-
sekvenser i EU-landene. Omkring 65 pct. af Tunesiens import kommer fra EU og
ca. 70 pct. af Tunesiens samlede eksport går til EU. Tunesien har ligeledes en tæt
forbindelse til EU i forhold til bl.a. direkte investeringer i Tunesien.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene ventes generelt at kunne støtte Kommissionens forslag om MFA-lån
til Tunesien.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ønsker at bistå den demokratiske og økonomiske udvikling i Tunesien,
som på nuværende tidspunkt er særligt udfordret af urolighederne i regionen.
Regeringen støtter Kommissionens forslag om MFA til Tunesien i størrelsesorde-
nen 500 mio. euro i form af lån.
Regeringen lægger vægt på, at der opnås endelig afklaring om en holdbar plan for
finansiering af Tunesiens finansieringsbehov for perioden, hvor MFA stilles til
rådighed. Regeringen lægger vægt på en effektiv programimplementering i Tune-
sien som en forudsætning for MFA og på at Tunesien lever op til de med EU
aftalte reformbetingelser for assistancen. Det har betydning for, om hjælpen får en
varig positiv virkning.
Regeringen lægger ligeledes vægt på, at forslaget om MFA til Tunesien afholdes
inden for EU’s eksisterende budgetrammer.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
55