Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 13-14/10-16

Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3490 - RIA Bilag 1
Offentligt

Lovafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. september 2016

EU-retskontoret

Louise Degn Brammer

2016-3051/01-0041

2077958

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 13. – 14. oktober 2016

Side:

2-10

Punkt 1:

Forslag til Rådets forordning

om oprettelse af en europæisk an-

klagemyndighed (EPPO)



- Politisk drøftelse/Delvis generel

indstilling

KOM (2013) 534

11-18

Punkt 2:

Forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets

direktiv om strafferetlig

bekæmpelse af svig rettet mod

Den Europæiske Unions finansiel-

le interesser (PIF)

- Politisk drøftelse/Fremskridts-

rapport

KOM (2012) 193

Slotsholmsgade 10

1216 København K.



Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at for-

slaget ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 13-14/10-16

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en

europæisk anklagemyndighed (EPPO)



Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2013) 534 endelig

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget er på dagsordenen for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 med

henblik på politisk drøftelse og delvis generel indstilling. Formålet med

forslaget er at oprette Den Europæiske Anklagemyndighed, som skal efter-

forske og ved medlemsstaternes nationale domstole retsforfølge strafbare

handlinger, der skader EU’s finansielle interesser. Forslaget indeholder

bl.a. regler om Den Europæiske Anklagemyndigheds organisation, proce-

dureregler for efterforskning, retsforfølgning og behandling af straffesa-

ger. Kommissionen har tidligere fået et såkaldt ”gult kort” på forslaget,

idet 11 landes parlamenter/kamre har afgivet begrundede udtalelser om,

at forslaget ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Kommis-

sionen har efterfølgende meddelt, at forslaget er blevet genovervejet, og at

Kommissionen vil fastholde forslaget, idet man finder, at det efterlever

nærhedsprincippet. Det er regeringens vurdering, at forslaget er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget har hverken lovgiv-

ningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man ge-

nerelt skeptisk over for forslaget om oprettelse af en europæisk anklage-

myndighed.

Baggrund

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 86 i Traktaten om Den Europæ-

iske Unions Funktionsmåde (TEUF), hvoraf det bl.a. fremgår, at Rådet ved

en forordning kan oprette en europæisk anklagemyndighed ud fra Eurojust

for at bekæmpe lovovertrædelser, der skader EU’s finansielle interesser.

Forslaget er dermed omfattet af retsforbeholdet. Oprettelsen skal ske efter



Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at for-

slaget ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 13-14/10-16

en særlig lovgivningsprocedure, hvor Rådet træffer afgørelse med en-

stemmighed efter Europa-Parlamentets godkendelse.

Forslaget indgår i en lovgivningspakke og er fremsat sammen med et for-

slag vedrørende en reform af Eurojust (KOM(2013) 535 endelig).

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 for-

ventes formandskabet at orientere om status for forhandlingerne. Herud-

over har formandskabet lagt op til en debat med fokus på de dele af for-

slaget, hvor der fortsat er væsentlige uafklarede problemer med henblik på

at opnå en delvis generel indstilling. Det vides ikke endnu, hvilke dele af

forslaget der ønskes drøftet.

Formål og indhold

Oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed har til formål at styrke

beskyttelsen af Unionens finansielle interesser mod strafbare handlinger.

Den følgende redegørelse for forslaget er baseret på dels Kommissionens

oprindelige forslag, dels flere forskellige udkast til kompromistekster, der

dækker forskellige dele af forslagets reviderede bestemmelser. Der kan

bl.a. henvises til det seneste udkast til kompromistekst af

11. juli 2016.

3.1. Forslagets centrale elementer

Kommissionen har med forslaget lagt op til at oprette Den Europæiske

Anklagemyndighed som et nyt EU-organ, der skal have opgaver og befø-

jelser, som i dag tilkommer medlemsstaternes nationale myndigheder.

Den Europæiske Anklagemyndighed skal have kompetence til at efterfor-

ske og retsforfølge strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle

interesser. Det nærmere omfang heraf vil blive fastlagt i en særskilt rets-

akt, jf. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig

bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interes-

ser (KOM (2012) 363). Når de faktiske omstændigheder samtidig udgør en

overtrædelse efter national ret, kan Den Europæiske Anklagemyndighed

ligeledes være kompetent til at behandle denne overtrædelse. Anklage-

myndigheden kan desuden være kompetent til at behandle visse overtræ-

delser i nær tilknytning til overtrædelser, der skader Unionens finansielle

interesser.

Den Europæiske Anklagemyndighed optræder som anklager ved med-

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 13-14/10-16

lemsstaternes kompetente domstole. Medlemsstaternes kompetente myn-

digheder skal aktivt bistå og støtte Den Europæiske Anklagemyndigheds

efterforskning og retsforfølgning, men anklagemyndigheden og alle dens

ansatte skal være uafhængige.

Den Europæiske Anklagemyndighed foreslås etableret med et centralt ni-

veau, der vil omfatte et kollegiumbestående af den europæiske chefankla-

ger, ét medlem pr. medlemsstat og en række permanente afdelinger. På det

decentrale niveau vil anklagemyndigheden have europæiske delegerede

anklagere i de enkelte medlemsstater.

En af de væsentligste ændringer i forhold til Kommissionens oprindelige

forslag er, at Den Europæiske Anklagemyndighed ikke længere har ene-

kompetence til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, der ska-

der Unionens finansielle interesser, men at eksempelvis mindre sager som

udgangspunkt kan behandles af de nationale myndigheder.

Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om bl.a. processuelle garan-

tier, retsmidler, behandling af oplysninger og databeskyttelse.

I forhold til tredjelande og internationale organisationer er der lagt op til –

for så vidt angår strafbare handlinger, der henhører under Den Europæiske

Anklagemyndigheds kompetenceområde – at medlemsstaterne anerkender

anklagemyndigheden som en kompetent myndighed i forbindelse med

gennemførelsen af internationale aftaler om retshjælp i straffesager og ud-

levering, eller ændrer sådanne aftaler for at sikre, at Den Europæiske An-

klagemyndighed kan udøve sin virksomhed

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget skal efter TEUF artikel 86, stk. 1, vedtages efter en særlig lov-

givningsprocedure, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter

Europa-Parlamentets godkendelse.

Europa-Parlamentet har den 12. marts 2014 afgivet en foreløbig rapport

om forslaget, hvori Parlamentet kommer med en række anbefalinger til

ændringer af forslaget, som Parlamentet anmoder Rådet om at tage behø-

rigt hensyn til ved behandlingen af forslaget. Europa-Parlamentet har ved

beslutning af 29. april 2015 bekræftet og suppleret indholdet i rapporten af

12. marts 2014 og opfordret Rådet til at følge parlamentets anbefalinger.

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 13-14/10-16

Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forslaget bl.a. anført, at der er behov for tiltag på EU-

plan, idet den planlagte foranstaltning i sig selv har en EU-dimension.

Kommissionen har endvidere anført, at forslaget er i overensstemmelse

med proportionalitetsprincippet og ikke går videre, end hvad der er nød-

vendigt for at nå dette mål.

Efter fremsættelsen af forslaget har Kommissionen fået et såkaldt ”gult

kort” på forslaget, idet 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamen-

ter/kamre) har afgivet begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Kommissionen har den 27. november 2013 meddelt, at forslaget er blevet

genovervejet, og at Kommissionen vil fastholde forslaget, men at der i

lovgivningsprocessen vil blive taget behørigt hensyn til de nationale par-

lamenters begrundede udtalelser.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at det konkrete forslag i

vidt omfang bygger på anvendelse af nationale straffeprocessuelle regler,

og at oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed er forudsat i TEUF.

Gældende dansk ret

Efter de gældende regler varetages den strafferetlige beskyttelse af EU’s

finansielle interesser af medlemsstaterne. I tilfælde af f.eks. svig med EU-

midler i Danmark er det i henhold til retsplejeloven det danske politi og

den danske anklagemyndighed, der gennemfører efterforskningen, beslut-

ter om der skal rejses tiltale, og i givet fald fører sagen ved retten.

Ved grænseoverskridende kriminalitet, herunder lovovertrædelser der ved-

rører EU’s finansielle interesser, samarbejder politi og anklagemyndighed

efter behov med myndighederne i andre lande. For så vidt angår samarbej-

det med myndighederne i andre EU-medlemsstater sker dette navnlig gen-

nem Europol, Eurojust og Det Europæiske Retlige Netværk.

Kommissionen har allerede i dag en til dels uafhængig svigsbekæmpelses-

enhed, OLAF, der har til opgave at beskytte EU’s interesser mod ulovlig

virksomhed, som kan føre til disciplinærsager og straffesager. OLAF har

kompetence til at gennemføre undersøgelser af administrativ karakter og

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 13-14/10-16

formidle resultaterne videre til de nationale myndigheder.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat med hjemmel i TEUF artikel 86, og er så-

ledes omfattet af Danmarks retsforbehold. Forslaget har derfor ikke lov-

givningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ikke økonomiske konsekvenser, idet forsla-

get er omfattet af Danmarks retsforbehold.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark, idet forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 23. september 2016.

Kommissionens oprindelige forslag har været i høring hos følgende myn-

digheder og organisationer mv.: Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og

Handelsretten, byretterne, Advokatrådet, Amnesty International, Danske

Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Advokater og Advokat-

fuldmægtige, Foreningen af Offentlige Anklagere, Handelshøjskolen i Kø-

benhavn (Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut),

Institut for Menneskerettigheder, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Kø-

benhavns Universitet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politifor-

bundet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten,

Rigspolitiet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet

(Juridisk Institut) og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Rigsadvokaten, Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Retspolitisk Forening og Datatilsynet har afgivet høringssvar til forslaget.

De fremsendte bemærkninger er nærmere beskrevet nedenfor.

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 13-14/10-16

8.1. Generelle bemærkninger

Rigsadvokaten bemærker, at det grundlæggende er en politisk beslutning,

hvorvidt Danmark, såfremt forslaget ikke havde været omfattet af det dan-

ske retsforbehold, skulle tilslutte sig en EU-institution, der er tillagt eks-

klusive, overstatslige beføjelser til at efterforske og retsforfølge visse

strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser. Rigsadvo-

katen kan tilslutte sig Justitsministeriets samlenotat af 26. september 2013,

hvoraf det fremgår, at den danske anklagemyndighed varetager indsatsen

mod svig, herunder med EU-midler, effektivt og målrettet.

Retspolitisk Forening bemærker, at foreningen ud fra en suverænitetsbe-

tragtning og en betragtning om retssikkerhed for borgerne i relation til ef-

terforskning og domstolsbehandling generelt må tage afstand fra den filo-

sofi, forslaget er udtryk for. Retspolitisk Forening finder, at forslaget er

udtryk for mere EU-myndighedsudøvelse på et sagsområde, hvor et effek-

tivt samarbejde mellem landene og med EU’s allerede eksisterende institu-

tioner, f.eks. OLAF, bør kunne virke og håndhæves.

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker sam-

menfattende, at forslaget til Rådets forordning om oprettelse af en europæ-

isk anklagemyndighed forekommer tungt og på flere punkter uklart.

8.2. Genstand og definitioner

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker vedrø-

rende forslagets artikel 2, at formuleringen ”strafbare handlinger, der ska-

der Unionens finansielle interesser” er en vag formulering, der kan give

anledning til mange afgrænsningsproblemer.

8.3. Almindelige bestemmelser

Rigsadvokaten bemærker, at det vil være mest hensigtsmæssigt med en

decentraliseret struktur. Dermed vil det være muligt at sikre national for-

ankring af de sager, der vedrører den enkelte medlemsstat, ligesom det vil

være muligt at bygge videre på den ekspertise, der er opbygget hos den na-

tionale anklagemyndighed.

Rigsadvokaten bemærker endvidere, at det ville være hensigtsmæssigt at

overveje en model, hvor Den Europæiske Anklagemyndigheds kompeten-

ce er subsidiær i forhold til de nationale myndigheders kompetence, idet

indsatsen mod svig allerede varetages effektivt og målrettet.

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 13-14/10-16

Derudover sætter Rigsadvokaten spørgsmålstegn ved, om man vil kunne

sikre den delegerede anklagers fuldstændige uafhængighed af den nationa-

le anklagemyndighed, når det må formodes, at den delegerede anklager ef-

ter sin udnævnelsesperiode har interesse i at fortsætte i den nationale an-

klagemyndighed.

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker, at de

europæiske anklageres uafhængighed kan give anledning til bekymring,

idet de europæiske anklagere ikke er underlagt klageadgang og kun kan af-

skediges af Rådet ved grove tjenesteforseelser.

8.4. Procedureregler

Rigsadvokaten bemærker, at Den Europæiske Anklagemyndighed i videst

muligt omfang bør operere på baggrund af nationale procesregler. Rigsad-

vokaten anfører, at det bør afklares, hvad retsvirkningen vil være af, at

forordningenindeholder andre procesregler end retsplejelovens. Rigsadvo-

katen anfører endvidere, at det ville være bedre i tråd med danske retsprin-

cipper, hvis det var muligt at påklage afgørelser, der går ud på at afvise el-

ler indstille en efterforskning.

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder forslagets

artikel 30 om anerkendelse af bevismidler særdeles vidtgående og mener,

at bestemmelsen medfører en risiko for såkaldt ”forum shopping”, idet

Den Europæiske Anklagemyndighed kan have interesse i at retsforfølge en

lovovertrædelse i ét land frem for et andet. Advokatrådet er af den opfat-

telse, at bevisreglerne bør ændres således, at bevis indsamlet i ét medlems-

land, kun kan anvendes i et andet medlemsland, hvis begge landes lovgiv-

ning tillader anvendelse af beviset.

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder, at der i for-

slaget mangler klare regler for jurisdiktion i tilfælde af grænseoverskri-

dende kriminalitet, samt at der bør sikres en judiciel prøvelse af spørgsmå-

let, eventuelt med klageadgang til EU-Domstolen.

8.5. Processuelle garantier

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker, at den

sigtedes rettigheder ikke er tilstrækkeligt specificeret i forslaget, og at for-

slaget mangler bestemmelser vedrørende erstatning til den sigtede.

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 13-14/10-16

8.6. Databeskyttelse

Datatilsynet har bemærket, at Den fælles kontrolinstans for Eurojust (JSB)

den 14. november 2013 har afgivet en udtalelse om Eurojust, og at Den

Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ifølge deres hjemmeside

bl.a. vil afgive en udtalelse om ”Establishment of a European Public

Prosecutor’s Office (EPPO) to protect the financial interests of the Union”,

hvorfor Datatilsynet anbefaler, at disse udtalelser indgår i overvejelserne

om de aktuelle forslag.

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker, at der

gives Den Europæiske Anklagemyndighed en vid adgang til at indsamle,

videregive og lagre oplysninger, herunder personfølsomme oplysninger,

og at der bør være et uafhængigt tilsynsorgan til at bedømme nødvendig-

heden af den meget omfattende kompetence.

8.7. Finansielle bestemmelser og bestemmelser vedrørende personale

Rigsadvokaten bemærker, at det er nødvendigt, at midlerne til Den Euro-

pæiske Anklagemyndighed ikke må gå fra Eurojusts budget på en sådan

måde, at Eurojust ikke fremover kan varetage sine operationelle opgaver i

fuldt tilfredsstillende omfang.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Som nævnt ovenfor har 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamen-

ter/kamre) afgivet begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet. Derudover har Storbritannien og Irland

valgt ikke at benytte deres Opt-In, hvorfor de som udgangspunkt ikke del-

tager i Den Europæiske Anklagemyndighed.

Flere delegationer har undervejs i forhandlingerne fremhævet, at deres en-

delig stillingstagen til deltagelse i Den Europæiske Anklagemyndighed vil

afhænge af udformningen af den endelige model.

Forslaget har været drøftet på en række rådsmøder (retlige og indre anlig-

gender) siden oktober 2013.

Der er tidligere opnået bred konceptuel støtte til en del af forslagets artik-

ler, der er fastfrosset på nuværende tidspunkt.

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 13-14/10-16

10.

Regeringens generelle holdning

Fra dansk side anser man samarbejdet mellem de nationale myndigheder,

Europol og Eurojust for at være særdeles nyttigt i sager, der vedrører straf-

bare handlinger, som skader EU’s finansielle interesser, ligesom man anser

medlemsstaternes samarbejde med OLAF for velfungerende. Det er rege-

ringens opfattelse, at den danske anklagemyndighed varetager indsatsen

mod svig, herunder svig med EU-midler, effektivt og målrettet.

Regeringen er skeptisk over for det element i forslaget, som lægger op til,

at Den Europæiske Anklagemyndighed skal kunne efterforske og retsfor-

følge i de enkelte medlemsstater.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til ori-

entering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni

2016.

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 13-14/10-16

Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske

Unions finansielle interesser



Revideret samlenotat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2012) 363 endelig

Resumé

Forslaget til direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod EU’s

finansielle interesser er oprindeligt fremsat med hjemmel i TEUF artikel

325, stk. 4 (om nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpel-

se af svig, der skader EU’s finansielle interesser), der ikke er omfattet af

retsforbeholdet, men hjemlen er efterfølgende ændret til TEUF artikel 83,

stk. 2 (om minimumsregler for strafbare handlinger). Forslaget er dermed

omfattet af Danmarks retsforbehold. Forslaget er på dagsordenen for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 med

henblik på politisk drøftelse og orientering om fremskridt i arbejdet. For-

slaget har til formål at fastlægge bestemmelser til bekæmpelse og forebyg-

gelse af svig og andre strafbare handlinger, der skader EU

’

s finansielle in-

teresser, ved at fastsætte definitioner på strafbare handlinger og straffe

herfor. Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet. Forslaget forventes i den foreliggende form hver-

ken at have lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk

side støtter man, at forslaget i den foreliggende form har hjemmel i TEUF

artikel 83, stk. 2, og således er omfattet af retsforbeholdet.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2012) 363 endelig af 11. juli 2012 fremsat

forslag om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig be-

kæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser.

Forslaget er oprindelig fremsat med hjemmel i TEUF artikel 325, stk. 4



Forslaget

har i den foreliggende form hjemmel i

TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen

om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse,

hvilket indebærer, at forslaget ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Dan-

mark (”retsforbeholdet”).

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 13-14/10-16

(om nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af svig,

der skader EU’s finansielle interesser), men hjemlen er efterfølgende æn-

dret til TEUF artikel 83, stk. 2 (om minimumsregler for strafbare handlin-

ger). Forslaget er dermed omfattet af Danmarks retsforbehold. Forslaget

skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel

294.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 er

forslaget på dagsordenen med henblik på politisk drøftelse og orientering

om fremskridt i arbejdet.

Formål og indhold

Den følgende gennemgang er baseret på det seneste udkast til en kompro-

mistekst, som formandskabet har fremlagt den 21. september 2016.

3.1. Generelt

Direktivforslaget har til formål at fastlægge minimumsbestemmelser, der

definerer svig og andre strafbare handlinger til skade for EU’s finansielle

interesser og fastsætte straffe herfor med henblik på at bidrage effektivt til

en stærkere beskyttelse mod svig, der påvirker EU’s finansielle interesser,

i overensstemmelse med øvrig EU-lovgivning på dette område.

Ved EU’s finansielle interesser forstås ifølge forslaget alle indtægter, ud-

gifter og aktiver, som er opført på, opnået gennem eller tilfalder EU’s bud-

get og budgetter for institutioner, organer, kontorer og agenturer oprettet i

henhold til traktaterne eller de budgetter, som disse direkte eller indirekte

forvalter og overvåger.

I det foreliggende forslag omfattes momsindtægter

endvidere af direktivets anvendelsesområde.

3.2. Svig til skade for EU’s finansielle interesser

Medlemsstaterne er ifølge forslaget forpligtet til at sikre, at svig med hen-

syn til EU’s udgifter til tilskud og støtte, svig med hensyn til EU’s udbuds-

relaterede udgifter og svig med hensyn til EU’s indtægter kan straffes, når

de begås med forsæt.

3.3. Andre strafbare handlinger, der skader EU’s finansielle interesser

Forslaget indeholder bestemmelser om, at visse andre former for svigagtig

adfærd, der skader EU’s finansielle interesser, skal kriminaliseres, når de

begås med forsæt til at opnå uretmæssig vinding. Det drejer sig om anven-

delse af uretmæssigt opnået information eller brug af information, som ik-

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 13-14/10-16

ke er offentligt tilgængeligt, i forbindelse med offentlige udbudskontrakter

eller tilskud, der skader EU’s finansielle interesse. Herudover skal med-

lemsstaterne kriminalisere hvidvaskning, aktiv og passiv bestikkelse og

underslæb med tilknytning til EU-svig.

3.5. Medvirken, forsøg, juridiske personers strafansvar, indefrysning og

konfiskation, straffemyndighed og forældelse

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget kriminalisere medvirken til og for-

søg på at begå de strafbare handlinger, der er omfattet af forslaget.

Herudover indeholder forslaget bestemmelser om juridiske personers

strafansvar, straffemyndighed, indefrysning og konfiskation og forældel-

sesfrister.

3.6. Sanktioner

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at enkeltpersoner kan straffes

for de strafbare handlinger, der er omfattet af forslaget, med sanktioner,

der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskræk-

kende virkning. Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at de strafbare

handlinger, der er omfattet af forslaget, kan straffes med fængsel.

Herudover skal medlemsstaterne sikre, at der fastsættes en maksimums-

fængselsstraf på mindst 4 år, når de strafbare handlinger, der er omfattet af

forslaget, indebærer betydelig skade eller vinding. En skade eller vinding

skal som udgangspunkt anses for betydelig, når den overstiger 100.000

EUR. Medlemsstaterne kan også fastsætte en maksimumsfængselsstraf på

mindst 4 år på grundlag af andre alvorlige omstændigheder, der er define-

ret i den nationale lovgivning.

For så vidt angår juridiske personer skal medlemsstaterne sikre, at der kan

pålægges sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til den strafba-

re handling og virker afskrækkende, herunder strafferetlige eller admini-

strative bøder og eventuelt andre sanktioner som f.eks. udelukkelse fra of-

fentlige ydelser eller tilskud, midlertidigt eller varigt forbud mod udøvelse

af erhvervsvirksomhed og tvangsopløsning.

3.7. Afsluttende bestemmelser

De afsluttende bestemmelser indeholder bl.a. regler for samarbejde mellem

medlemsstaterne, Eurojust, Kommissionen, OLAF og Revisionsretten.

Desuden bestemmes det, at BFI-konventionen og tilhørende protokoller

ophæves i relation til de medlemsstater, der er bundet af direktivet.

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 13-14/10-16

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse

i sagen den 16. april 2014. Udtalelsen indeholder en række ændringsfor-

slag, herunder bl.a. at hjemlen for forslaget ændres til TEUF artikel 83,

stk. 2.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets formål – be-

kæmpelse og forebyggelse af svig og andre strafbare handlinger til skade

for EU’s finansielle interesser – ikke i tilstrækkelig grad kan varetages af

medlemsstaterne. Kommissionen har i den forbindelse anført, at EU’s fi-

nansielle interesser beror på de aktiver og passiver, som forvaltes af eller

på vegne af EU, og at disse interesser således per definition som udgangs-

punkt er et EU-anliggende. Kommissionen har endvidere anført, at svig og

dermed beslægtede ulovlige handlinger rettet mod EU’s finansielle interes-

ser udgør et alvorligt problem, der skader EU’s budget og dermed også går

ud over skatteyderne. Manglende ensartethed i medlemsstaternes regule-

ring hindrer en effektiv bekæmpelse og forebyggelse af dette problem, og

målet med forslaget kan dermed ifølge Kommissionen bedre gennemføres

på EU-plan.

Det er – af de af Kommissionen anførte grunde – regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

6.1. Svig til skade for EU’s finansielle interesser

BFI-konventionens bestemmelser om svig til skade for EU’s finansielle in-

teresser er gennemført i dansk ret ved straffelovens § 289 a. Herudover

findes der på en række områder særlove, der indeholder bestemmelser om

svig med EU’s midler. Det gælder bl.a. inden for landbrugs- og fiskeriom-

rådet. Straffelovens § 289 a er subsidiær i forhold til bestemmelser i sær-

love, i det omfang den pågældende særlov indeholder en tilsvarende regu-

lering.

6.2. Svigagtig adfærd i forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter

Straffeloven indeholder ikke særlige bestemmelser om svigagtig afgivelse

eller tilbageholdelse af oplysninger fra tilbudsgiveres side i forbindelse

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 13-14/10-16

med indgåelse af offentlige kontrakter. En sådan svigagtig adfærd vil dog

efter omstændighederne kunne straffes som bedrageri efter straffelovens §

279. Straffelovens § 300 a om visse former for groft uagtsomt bedrageri

supplerer bedrageribestemmelsen i straffelovens § 279.

Endvidere fungerer bestemmelsen i straffelovens § 171 om dokumentfalsk

i vidt omfang som en specialbestemmelse om bedrageri med et falsk do-

kument som middel.

Herudover findes der i straffelovens kapitel 17 om falsk forklaring og falsk

anklage forskellige bestemmelser om afgivelse af urigtige erklæringer til

offentlige myndigheder.

6.3. Bestikkelse

Bestikkelse af personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, er straf-

bart i medfør af straffelovens §§ 122 og 144.

6.4. Misbrug af offentlige midler

Straffeloven indeholder ikke særlige bestemmelser om en offentlig ansats

misbrug af offentlige midler. En offentlig ansats misbrug af offentlige

midler vil dog efter omstændighederne kunne straffes som underslæb efter

straffelovens § 278. Hvis forholdet falder uden for anvendelsesområdet for

straffelovens § 278, vil det efter omstændighederne kunne straffes som

mandatsvig efter straffelovens § 280. Ud over de nævnte berigelsesforbry-

delser findes der i straffelovens kapitel 16 forskellige bestemmelser om

forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv mv.

6.5. Hvidvaskning

Hvidvaskning af udbytte fra strafbare handlinger straffes i dansk ret som

hæleri efter straffelovens § 290.

6.6. Medvirken og forsøg

Forsøg på eller medvirken til overtrædelse af straffelovens bestemmelser

er strafbart i medfør af straffelovens §§ 21 og 23.

6.7. Juridiske personers strafansvar

Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske perso-

ner) ansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En juridisk

person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde.

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 13-14/10-16

6.8. Konfiskation og beslaglæggelse

Straffelovens kapitel 9 om andre retsfølger af den strafbare handling inde-

holder bestemmelser om konfiskation. Retsplejelovens kapitel 74 indehol-

der bestemmelser om beslaglæggelse.

6.9. Straffemyndighed

Regler om dansk straffemyndighed findes i straffelovens §§ 6-12. Dansk

straffemyndighed omfatter bl.a. handlinger foretaget i den danske stat, jf.

straffelovens § 6, stk. nr. 1, (territorialprincippet) og handlinger foretaget i

udlandet af personer med en nærmere angivet tilknytning til Danmark, jf.

straffelovens § 7, stk. 1, (personalitetsprincippet).

6.10. Forældelse

En lovovertrædelse straffes ikke, når der er indtrådt forældelse. Regler

herom findes i straffelovens kapitel 11. Der er i straffelovens § 93, stk. 1,

oplistet en række almindelige forældelsesfrister, der regnes fra den dag, da

den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt.

En idømt fængselsstraf bortfalder efter straffelovens § 97, stk. 2, ved for-

ældelse inden for en række oplistede frister, der regnes fra det tidspunkt,

da dommen efter lovgivningens almindelige regler kunne fuldbrydes. En

bøde bortfalder efter straffelovens § 97 a, stk. 1, ved forældelse, hvis der

ikke forinden er indgivet anmodning om udlæg, inden for en række opli-

stede frister, der regnes fra det tidspunkt, da afgørelsen efter lovgivningens

almindelige frister kunne fuldbyrdes.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Hvis forslaget vedtages i den foreliggende form med hjemmel i TEUF ar-

tikel 83, stk. 2, vil det ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet

det dermed vil være omfattet af Danmarks retsforbehold. Hvis forslaget

omvendt ikke omfattes af retsforholdet, vurderes det at ville have visse

lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Hvis forslaget vedtages med den nuværende hjemmel skønnes det ikke at

have økonomiske konsekvenser, idet forslaget vil være omfattet af Dan-

marks retsforbehold.

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 13-14/10-16

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Hvis forslaget vedtages med den nuværende hjemmel skønnes det ikke at

berøre beskyttelsesniveauet i Danmark, idet forslaget vil være omfattet af

Danmarks retsforbehold.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 23. september 2016.

Sagen har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Direktora-

tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politifor-

bundet, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Beskikkede

Advokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Rets-

politisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Procesbevillings-

nævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Advokatrådet og Institut for

Menneskerettigheder har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker, at såfremt forslaget ikke

er omfattet af Danmarks retsforbehold, vil det medføre ændringer af straf-

ferammerne for overtrædelse af straffelovens §§ 161, 171, 279, 289 a og

300 a. Det skyldes, at der med forslaget er lagt op til indførelse af mini-

mums- og maksimumsstrafferammer. Foreningen advarer i den forbindelse

mod de foreslåede minimumsstrafferammer.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der blev i oktober 2014 indledt trilogforhandlinger med Europa-

Parlamentet. Der er endnu ikke opnået enighed mellem Rådet og Europa-

Parlamentet om en kompromistekst, navnlig fordi Europa-Parlamentet i

modsætning til Rådet ønsker, at momssvig omfattes af direktivet.

Den 8. september 2015 afsagde EU-Domstolen dom i Taricco-sagen (C-

105/14), hvoraf det fremgår, at momssvig er omfattet af BFI-

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 13-14/10-16

konventionens anvendelsesområde. Ifølge Kommissionen støtter dommen

endvidere, at TEUF artikel 325 er rette hjemmelsgrundlag for direktivet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2016 rede-

gjorde formandskabet for fremskridt i arbejdet med forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en effektiv bekæmpelse af svig rettet mod EU’s finan-

sielle interesser.

Fra dansk side støtter man, at forslaget i den foreliggende

form har hjemmel i TEUF artikel 83, stk. 2, og således er omfattet af rets-

forbeholdet.

Regeringen er bl.a. skeptisk over for det element i forslaget, som lægger

op til, at moms omfattes af direktivets anvendelsesområde, samt at der skal

gælde en særlig minimumsstrafferamme for visse sager alene ud fra et kri-

terium om økonomisk skade eller fordel, hvilket i udgangspunktet er

100.000 euro.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til ori-

enteringen forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10.

juni 2016.