Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16

Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3490 - RIA Bilag 2
Offentligt

Samlenotat

SAMLENOTAT

for rådsmøde (retlige og indre anliggender)

den 13.-14. oktober 2016

4: Dagsordenspunkt 3

Reform af det fælles europæiske asylsystem

a) Dublin: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om fastsættelse af kriterier og procedu-

rer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er an-

svarlig for behandlingen af en ansøgning om inter-

national beskyttelse, der er indgivet af en tredje-

landsstatsborger eller en statsløs i en af medlems-

staterne (omarbejdning)

KOM(2016) 270 endelig

b) Modtagelsesforhold: Forslag til Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv om fastlæggelse af mini-

mumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i

medlemsstaterne

KOM(2016) 465 endelig

c) Kvalifikation: Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om fastsættelse af standarder

for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller

statsløse som personer med international beskyt-

telse, for en ensartet status for flygtninge eller for

personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse,

og for indholdet af en sådan beskyttelse og om æn-

dring af Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. no-

vember 2003 om tredjelandsstatsborgeres status

som fastboende udlænding

KOM(2016) 466 endelig

d) Procedure: Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning om en fælles procedure for inter-

national beskyttelse i EU og om ophævelse af di-

rektiv 2013/32/EU

KOM(2016) 467 endelig

= Fremskridtsrapport

e) Eurodac: Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning om oprettelse af "Eurodac" til

sammenligning af fingeraftryk med henblik på en

effektiv anvendelse af [forordning (EU) Nr.

28. september 2016

Udlændinge-, Integrations-

og Boligministeriet

Internationalt

Udlændingesamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

Side

1/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedu-

rer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er an-

svarlig for behandlingen af en ansøgning om inter-

national beskyttelse, der er indgivet af en tredje-

landsstatsborger eller en statsløs i en af medlems-

staterne], identificering af en tredjelandsstatsbor-

ger eller en statsløs person med ulovligt ophold og

om medlemsstaternes retshåndhævende myndig-

heders og Europols adgang til at indgive anmod-

ning om sammenligning med Eurodac-oplysnin-

ger med henblik på retshåndhævelse (omarbejd-

ning)

KOM(2016) 272 endelig

f) EASO: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om Den Europæiske Unions Asylagen-

tur og om ophævelse af forordning (EU) nr.

439/2010

KOM(2016) 271 endelig

= Politisk drøftelse/Fremskridtsrapport

16: Dagsordenspunkt 4

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om indførelse af en EU-genbosætningsramme

KOM(2016) 468 final

= Politisk drøftelse

22: Dagsordenpunkt 5

Informationsteknologi (IT) foranstaltninger relateret

til grænseforvaltning

a) Systematisk tjek ved ydre grænser

- Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.

562/2006 for så vidt angår styrkelse af kontrollen i re-

levante databaser ved de ydre grænser (Første gennem-

læsning)

b) Ind- og udrejsesystemet (EES)

i) Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om oprettelse af et ind- og udrejse-

system til registrering af ind- og udrejseoplysninger

om tredjelandsstatsborgere, der passerer Den Europæ-

iske Unions medlemsstaters ydre grænser, samt afslag

på indrejse og fastsættelse af betingelserne for adgang

til ind- og udrejsesystemet med henblik på retshån-

dhævelse og om ændring af forordning (EF)

nr. 767/2008 og forordning (EU) nr. 1077/2011 (Før-

ste gennemlæsning)

Side

2/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

ii) Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om ændring af forordning (EF)

nr. 399/2016, hvad angår anvendelsen af ind- og udrej-

sesystemet (første gennemlæsning)

KOM(2015) 670 endelig (Ændring af Schengen-

grænsekodeks artikel 8)

KOM(2016) 194 endelig (Oprettelse af et ind- og ud-

rejsesystemet)

KOM(2016) 196 endelig (Ændring af Schengen-

grænsekodeks)

= Fremskridtsrapport

31: Dagsordenspunkt 6

Migration

KOM dokument foreligger ikke

= Implementering

35: Dagsordenspunkt 7

Den europæiske grænse-og kystvagt: Implementering

KOM(2015) 671 endelig

= Fremskridtsrapport

39: Dagsordenspunkt 8

Informationsteknologi (IT) foranstaltninger relateret

til grænseforvaltning

c) udvikling af Schengen Informationssystemet (SIS)

d) EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetil-

ladelse (ETIAS)

e) Højniveau ekspert gruppe (HLEG) om informati-

onssystemer og interoperabilitet

KOM-dokument foreligger ikke.

= Fremskridtsrapport

Side

3/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

Dagsordenpunkt 3. Reform af det fælles europæiske asylsystem

a) Dublin: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken

medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning

om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelands-

statsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (omarbejd-

ning)

KOM(2016) 470 endelig

b) Modtagelsesforhold: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse

af asylansøgere i medlemsstaterne

KOM(2016) 465 endelig

c) Kvalifikation: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tred-

jelandsstatsborgere eller statsløse som personer med internatio-

nal beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for per-

soner, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet

af en sådan beskyttelse og om ændring af Rådets direktiv

2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres

status som fastboende udlænding

KOM(2016) 466 endelig

d) Procedure: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om en fælles procedure for international beskyttelse i EU

og om ophævelse af direktiv 2013/32/EU

KOM(2016) 467 endelig

Fremskridtsrapport

e) Eurodac: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk

med henblik på en effektiv anvendelse af [forordning (EU) Nr.

604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse

af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en

ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en

tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne],

identificering af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs per-

son med ulovligt ophold og om medlemsstaternes retshåndhæ-

vende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmod-

ning om sammenligning med Eurodac-oplysninger med henblik

på retshåndhævelse (omarbejdning)

KOM(2016) 272 endelig

Side

4/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

f) EASO: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om Den Europæiske Unions Asylagentur og om ophævelse af

forordning (EU) nr. 439/2010

KOM(2016) 271 endelig

Nyt notat

Sagen er omfattet af retsforbeholdet

1. Resumé

Kommissionen har henholdsvis den 4. maj og 13. juli 2016 fremsat to lovpak-

ker om reform af det fælles europæiske asylsystem. Den første lovpakke inde-

holder forslag til omarbejdning af Dublin-forordningen og Eurodac-forord-

ningen samt et forslag til forordning om Den Europæiske Unions Asylagen-

tur. Den anden lovpakke omfatter forslag til en asylprocedureforordning og

en kvalifikationsforordning samt omarbejdning af modtagelsesdirektivet.

Med forslaget til omarbejdning af Dublin-forordningen præciseres reglerne

for fastlæggelse af den ansvarlige medlemsstat til behandling af en asylan-

søgning indgivet i EU, og der indføres en obligatorisk omfordelingsmeka-

nisme. Forslaget til omarbejdning af Eurodac-forordningen vil bl.a. inde-

bære, at anvendelsesområdet for Eurodac-systemet udvides med henblik på

identifikation og tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse per-

soner, som ikke søger asyl, men som er indrejst ulovligt og opholder sig ulov-

ligt i EU. Samtidig udvides kategorierne af data, som opbevares. De øvrige

forslag skal i det væsentlige sikre en øget harmonisering af standarder for

asylproceduren, modtagelsesforhold og tildeling af beskyttelse med henblik

på at forebygge sekundære bevægelser inden for EU. Samtlige forslag er om-

fattet af det danske retsforbehold. Forslagene til omarbejdning af Dublin-

forordningen og Eurodac-forordningen vil derfor ikke have lovgivningsmæs-

sige konsekvenser, og ændringerne er ikke er bindende for og finder ikke an-

vendelse i Danmark. I henhold til Danmarks parallelaftale har Danmark mu-

lighed for at tilslutte sig forslaget på mellemstatsligt grundlag, hvis Danmark

inden 30 dage efter vedtagelsen giver meddelelse til Kommissionen om, at

Danmark vil gennemføre indholdet af ændringerne i national ret. De øvrige

Politisk drøftelse/Fremskridtsrapport

Forslagene er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF), tredje del, afsnit V. Ifølge protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedta-

gelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen

er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, lige-

som de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Danmark har imidlertid en parallelaftale i forhold til den gældende Dublin-forordning og Eurodac-

forordning, der giver Danmark ret til fortsat at være tilsluttet retsakten med ændringer på mellemstats-

ligt grundlag, såfremt Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen giver meddelelse til Kommissionen

om, at man vil gennemføre indholdet af ændringerne i national lovgivning, jf. parallelaftalens artikel

3, stk. 2. Hvis Danmark beslutter ikke at gennemføre sådanne ændringer, følger det af parallelaftalens

artikel 3, stk. 7, at aftalen som udgangspunkt betragtes som opsagt.

Side

5/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

forslag vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser. Hvis Danmark væl-

ger at tilslutte sig Dublin- og Eurodac-forslaget, vil Danmark skulle bidrage

til finansieringen. Gennemførelsen af ændringer af Eurodac-forordningen

forventes herudover at være forbundet med væsentlige statsfinansielle konse-

kvenser, idet tilpasning af nationale it-systemer vurderes nødvendig. For de

øvrige forslag giver sagen ikke anledning til at redegøre for de økonomiske

konsekvenser. Fra dansk side arbejdes for etablering af en ordning, som fast-

holder Danmarks deltagelse i det nuværende Dublin-system uden at blive om-

fattet af en tvungen omfordelingsordning. Danmark står samtidig fast på, at

asyl- og indvandringspolitikken fastlægges i Danmark. Fsva. Eurodac-forsla-

get er regeringen umiddelbart positivt indstillet, men lægger vægt på, at for-

slagets fordele står mål med medlemsstaternes udgifter til tilpasning af it-

systemer. For så vidt angår de øvrige forslag, er regeringen generelt positivt

indstillet.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 4. maj 2016 sin første asylpakke med henblik

på en reform af det fælles europæiske asylsystem. Pakken omfatter forslag til

omarbejdning af Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen samt et for-

slag til forordning om Den Europæiske Unions Asylagentur.

Kommissionens anden lovpakke, der blev fremsat den 13. juli 2016, indehol-

der forslag til en asylprocedureforordning, en kvalifikationsforordning samt

en omarbejdning af modtagelsesdirektivet. Pakken omfatter endvidere et for-

slag til en forordning om en fælles ramme for genbosætning, der er beskrevet

i særskilt notat.

Begge lovpakker fremsættes som led i udmøntningen af Kommissionens

meddelelse af 6. april 2016 om reform af det fælles europæiske asylsystem.

Det fremgår af meddelelsen, at Kommissionen vil adressere de betydelige

strukturelle svagheder og mangler i udformningen og gennemførelsen af den

europæiske asyl- og migrationspolitik og udarbejde værktøjer, der giver bedre

mulighed for at forvalte migrationsstrømme på mellemlang og lang sigt.

Det fælles europæiske asylsystem består af en retlig ramme, der dækker alle

aspekter af asylproceduren, og et asylstøttekontor (EASO) til støtte for gen-

nemførelsen af den retlige ramme og fremme af det praktiske samarbejde

mellem medlemsstaterne.

Dublin-forordningen har til formål at fastsætte kriterier og procedurer til af-

gørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asyl-

ansøgning, der indgives af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne.

Kan det ikke på grundlag af Dublin-forordningen afgøres, hvilken medlems-

stat der er ansvarlig for at behandle en asylansøgning, er det den første med-

lemsstat, som asylansøgningen indgives til, der er ansvarlig for behandlingen.

Side

6/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

Eurodac-forordningen indeholder regler om optagelse af fingeraftryk med

henblik på fastlæggelsen af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at be-

handle en asylansøgning, der er indgivet i EU. Forordningens primære formål

er at tjene til gennemførelsen af Dublin-forordningen.

EASO yder teknisk og operationel bistand til medlemsstaterne med henblik

på udmøntning af det fælles europæiske asylsystem og fremme det praktiske

samarbejde.

Asylprocedure-, modtagelses- og kvalifikationsdirektivet indeholder standar-

der for bl.a. procedure for behandling af asylansøgninger, kriterier for tilde-

ling af beskyttelse og beskyttelsesniveau samt modtagelsesforhold.

Med forslaget til en omarbejdning af Dublin-forordningen præciseres reg-

lerne for fastlæggelse af den ansvarlige medlemsstat til behandling af en asyl-

ansøgning indgivet i EU. Endvidere foreslås det, at der indføres en obligato-

risk omfordelingsmekanisme. Forslaget til omarbejdning af Eurodac-forord-

ningen vil indebære, at anvendelsesområdet for Eurodac-systemet udvides

med henblik på identifikation og tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere og

statsløse personer, som ikke søger asyl, men som er indrejst ulovligt og op-

holder sig ulovligt i EU. Samtidig udvides kategorierne af data, som opbeva-

res i Eurodac-systemet. De øvrige forslag skal i det væsentlige sikre øget har-

monisering af standarder for asylprocedure, modtagelse og tildeling af be-

skyttelse med henblik på at forebygge sekundære bevægelser inden for EU.

Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget til omarbejdning af Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen

er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2, litra e), om kriterier og

procedurer til bestemmelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for be-

handlingen af en ansøgning om asyl eller subsidiær beskyttelse.

Forslaget til omarbejdning af Eurodac-forordningen har endvidere hjemmel i

artikel 79, stk. 2, litra c), om ulovlig indvandring og ulovligt ophold, artikel

87, stk. 2, om indsamling, lagring, behandling, analyse og udveksling af rele-

vante retshåndhævelsesformål samt 88, stk. 2, om Europols arbejdsområder

og opgaver.

Danmark deltager i den gældende Dublin-forordning og Eurodac-forordning

via en mellemstatslig aftale (parallelaftale), som giver Danmark mulighed for

at tilslutte sig ændringer til forordningerne på mellemstatsligt grundlag, hvis

Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen giver meddelelse til Europa-Kom-

missionen om, at Danmark vil gennemføre indholdet i national ret. Det be-

mærkes, at de bestemmelser af den gældende Eurodac-forordning, som ved-

rører proceduren for sammenligning og videregivelse af oplysninger med

Side

7/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

henblik på retshåndhævelse, kræver en supplerende parallelaftale for Dan-

mark, idet retshåndhævelseselementet udgør et nyt formål i forhold til den

oprindelige Eurodac-forordning. Forhandlingerne herom pågår.

Forslaget til forordning om Den Europæiske Unions Asylagentur er fremsat

med hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 1 og 2, om den fælles asylpolitik.

Forslaget til asylprocedureforordningen er fremsat med hjemmel i TEUF ar-

tikel 78, stk. 2, litra d).

Forslaget til kvalifikationsforordningen er fremsat med hjemmel i TEUF ar-

tikel 78, stk. 2, litra a) og b).

Forslaget til omarbejdning af modtagelsesdirektivet er fremsat med hjemmel

i TEUF artikel 78, stk. 2, litra f).

Danmark deltager ikke i asylprocedureforordningen, modtagelsesdirektivet

og kvalifikationsforordningen grundet retsforbeholdet.

Forslaget til forordning om Den Europæiske Unions Asylagentur er også om-

fattet af retsforbeholdet. Danmark har hidtil bidraget til det praktiske samar-

bejde mellem medlemsstaterne på asylområdet i regi af EASO. Som i den

nuværende forordning fremgår det således af forslaget, at asylagenturet frem-

mer det operationelle samarbejde med Danmark, og at en dansk repræsentant

inviteres til at deltage på alle bestyrelsens møder, dog uden stemmeret.

3. Formål og indhold

De væsentligste dele af forslagene gennemgås enkeltvis nedenfor.

Forslag til omarbejdning af Dublin forordningen:

Forslaget til omarbejdning af Dublin-forordningen har overordnet til formål

at præcisere reglerne med henblik på effektivt at afgøre, hvilken medlemsstat

der er ansvarlig for at behandle en asylansøgning. Endvidere foreslås det at

supplere det nuværende Dublin-system med en obligatorisk omfordelingsme-

kanisme, som ifølge forslaget skal sikre en hensigtsmæssig ansvarsdeling

mellem medlemsstaterne. Endelig skal forslaget modvirke misbrug af syste-

met og modvirke sekundære bevægelse. Disse formål er delvist understøttet

gennem ændringer i de øvrige forordninger og direktiver, som gennemgås

nedenfor.

Det foreslås, at der indføres en forpligtelse for asylansøgere til at indgive de-

res ansøgning i den medlemsstat, hvor den pågældende først indrejser eller i

den medlemsstat, hvor den pågældende måtte have lovligt ophold. Formålet

er bl.a. at gøre det lettere at afgøre, hvilken medlemsstat der skal behandle

ansøgningen.

Side

8/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

Inden den medlemsstat, hvori asylansøgningen er indgivet, anvender kriteri-

erne for vurderingen af, hvilken medlemsstat der skal behandle en asylansøg-

ning, skal den først kontrollere, om ansøgningen skal afvises med henvisning

til, at ansøgeren kommer fra et første asylland eller et sikkert tredjeland. Er

det tilfældet, er den pågældende medlemsstat ansvarlig for at behandle ansøg-

ningen med henblik på at træffe afgørelse herom.

Den pågældende medlemsstat skal endvidere kontrollere, om ansøgeren kom-

mer fra et sikkert oprindelsesland, og om ansøgeren udgør en sikkerhedsri-

siko. Er det tilfældet, er den pågældende medlemsstat også ansvarlig for at

behandle ansøgningen, som i disse tilfælde skal behandles efter en fremskyn-

det procedure.

Det foreslås endvidere, at den medlemsstat, der har behandlet en asylansøg-

ning, herunder foretaget den indledende kontrol med henblik på afvisning el-

ler behandling i en fremskyndet procedure, skal anses for at være ansvarlig

for at behandle alle fremtidige krav og ansøgninger fra den pågældende an-

søger, uanset at den pågældende ansøger måtte have forladt medlemsstaten.

Dette understøtter formålet med Dublin-systemet, nemlig at kun én medlems-

stat er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, ligesom det understøt-

ter, at kriterierne for, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen

af en asylansøgning, kun kan anvendes én gang.

Det foreslås, at der indføres en obligatorisk omfordelingsmekanisme, som ak-

tiveres automatisk, når en medlemsstat står over for et uforholdsmæssigt stort

antal af asylansøgere, som den er ansvarlig for at behandle efter reglerne i

Dublin-forordningen. Fordelingsmekanismen vil ifølge forslaget indebære, at

hvis en medlemsstats andel af det samlede antal ansøgninger om international

beskyttelse i EU overstiger en på forhånd fastlagt fordelingsnøgle med 150

pct., vil nye asylansøgere blive omfordelt til andre medlemsstater.

Fordelingsnøglen baseres på medlemsstaternes befolkningsstørrelse (vægt-

ning: 50 pct.) og bruttonationalprodukt (vægtning: 50 pct.), som opgøres på

baggrund af tal fra Eurostat. Det Europæiske Asylagentur vil blive ansvarlig

for etablering af og justeringer til fordelingsnøglen.

Omfordelingsmekanismen ophører, når den pågældende medlemsstats andel

af de samlede asylansøgninger i EU igen ligger under 150 pct. af landets andel

under fordelingsnøglen.

Med henblik på at forebygge sekundære bevægelse skal forslaget sikre, at en

ansøgeren lader sig registrere og samarbejder med medlemsstaternes myndig-

heder. Manglende efterlevelse heraf vil få konsekvenser i forhold til modta-

gelsesforhold og proceduremæssige konsekvenser i form af hastebehandling

af asylansøgningen.

Side

9/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

Det bemærkes, at definitionen af familiemedlemmer foreslås udvidet ved at

medtage ansøgerens søskende og ved at medtage familierelationer, der blev

skabt, efter at ansøgeren forlod sit oprindelsesland, men inden den pågæl-

dende ankom til medlemsstatens område.

Forslag til omarbejdning af modtagelsesdirektivet:

Det primære formål med forslaget til en omarbejdning af modtagelsesdirek-

tivet er at sikre yderligere harmonisering af modtagelsesforholdene for asyl-

ansøgere i EU og mindske incitamenterne til sekundære bevægelse.

I den forbindelse foreslås bl.a. en præcisering af reglerne for begrænsninger i

bevægelsesfriheden og strenge følger for ikke at efterkomme disse begræns-

ninger med henblik på at sikre en mere effektiv overvågning af ansøgernes

færden. Der foretages en yderligere harmonisering af mulighederne for at bo-

ligplacere ansøgere, pålægge dem meldepligt, ligesom de materielle modta-

gelsesforhold tilpasses for at skabe mere forudsigelighed. Der foreslås regler

om, at visse ydelser alene ydes i form af naturalier, hvor en ansøger ikke over-

holder sine forpligtelser f.eks. til at forblive på den ansvarlige medlemsstats

område.

Forslag til kvalifikationsforordning:

Det foreslås, at kvalifikationsdirektivet erstattes af en forordning. Formålet er

overordnet at sikre yderligere harmonisering af de fælles kriterier for aner-

kendelse af ansøgere om international beskyttelse. Herved ønsker Kommissi-

onen at sikre større konvergens i asylafgørelserne i EU, hvilket bl.a. skal

adressere forskellen i anerkendelsesprocenter. Formålet er tillige at modvirke

sekundære bevægelser ved at præcisere, at en person med international be-

skyttelse har forpligtelse til at opholde sig i den medlemsstat, der har givet

beskyttelsesstatus.

Det foreslås bl.a., at der indføres ufravigelige regler, for så vidt angår ansø-

gerens pligt til at underbygge sin ansøgning, samt i forhold til vurderingen af

alternativer til national beskyttelse og begrundelserne for ophør af status, hvis

personen med international beskyttelse udgør en fare for sikkerheden i med-

lemsstaten eller er blevet dømt for en særlig grov forbrydelse.

Forslag til asylprocedureforordning:

Det foreslås, at asylproceduredirektivet erstattes af en forordning Formålet

med forslaget er at sikre en højere grad af harmonisering for fælles procedure

for international beskyttelse, som skal mindske incitamenterne til asylshop-

ping og sekundære bevægelser mellem medlemsstaterne.

Det foreslås bl.a., at der indføres enklere og kortere procedurer. Det foreslås,

at der indføres korte frister for indgivelse af en ansøgning og for afslutning af

behandlingen af ansøgningerne.

Side

10/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

Ansøgeren skal samarbejde med den relevante medlemsstats myndigheder. I

den forbindelse vil behandlingen af ansøgninger blive gjort betinget af, at der

indgives en ansøgning, af optagelse af fingeraftryk, afgivelse af de oplysnin-

ger, der er nødvendige for behandlingen af ansøgningen, samt at den pågæl-

dende er til stede og opholder sig i den ansvarlige medlemsstat. Hvis en eller

flere af disse forpligtelser ikke opfyldes, kan det føre til, at ansøgningen afslås

og betragtes som frafaldet i henhold til proceduren for stiltiende tilbagetrukne

ansøgninger.

Det bemærkes, at forslaget ligeledes medfører en øget harmonisering for så

vidt angår regler om sikre lande.

Forslag til omarbejdning af Eurodac-forordningen:

Forslaget til ændring af Eurodac-forordningen har til formål at understøtte

den praktiske gennemførelse af forslaget om en omarbejdning af Dublin-for-

ordningen. Det er endvidere formålet at styrke identifikationen af tredjelands-

statsborgere med ulovligt ophold og tredjelandsstatsborgere, som er indrejst

ulovligt i EU ved de ydre grænser, idet disse oplysninger kan hjælpe med-

lemsstaterne, når der skal udstedes nye rejsedokumenter til en tredjelands-

statsborger med henblik på tilbagesendelse. Systemet vil således fremadrettet

kunne tjene et bredere indvandringsformål. I dag foretages ingen sammenlig-

ninger mellem fingeraftryksoplysninger, der er optaget af migranter ved de

ydre grænser, og fingeraftryksoplysninger, der er optaget af tredjelandsstats-

borgere med ulovligt ophold. Sammenligninger mellem fingeraftryksoplys-

ninger fra irregulære migranter og asylansøgere holdes kun op mod asylop-

lysninger, idet Eurodac-systemet er en asyldatabase.

Med forslaget bliver det muligt for medlemsstaterne at lagre og søge i data

om tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, som ikke søger asyl, men

som er indrejst ulovligt eller opholder sig ulovligt i EU. Formålet er at bidrage

til kontrollen af ulovlig migration og sekundære bevægelser inden for EU og

sikre identifikationen af tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold med hen-

blik på tilbagesendelse, idet disse oplysninger kan hjælpe medlemsstaterne,

når der skal udstedes nye rejsedokumenter til de pågældende.

Forslaget vil også give medlemsstaterne mulighed for at opbevare flere per-

sonoplysninger i Eurodac i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne,

såsom navn, fødselsdato, nationalitet, identitetspapirer eller rejsedokumenter

samt ansigtsbillede. Ved at øge mængden af data i systemet vil medlemssta-

ternes myndigheder lettere kunne identificere en tredjelandsstatsborger uden

lovligt ophold eller en asylansøger uden at skulle anmode om oplysninger fra

en anden medlemsstat, som tilfældet er i dag.

Medlemsstaterne kan indføre sanktioner i overensstemmelse med national ret

over for de personer, som nægter at lade et ansigtsbillede optage, eller som

ikke efterlever proceduren for optagelse af fingeraftryk. Det præciseres, at

Side

11/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

optagelsen af fingeraftryk og ansigtsbillede af mindreårige fra seksårsalderen

skal ske på en børnevenlig måde af personale, der er uddannet specifikt hertil.

Aldersgrænsen for at optage fingeraftryk foreslås nedsat fra 14 år til 6 år.

Formålet er bl.a. at styrke beskyttelsen af mindreårige, der er blevet adskilt

fra deres familie, da forslaget giver en medlemsstat mulighed for at spore fa-

milie, der måtte opholde sig i en anden medlemsstat, hvis en sammenligning

af fingeraftryk viser, at barnet tidligere har opholdt sig i den pågældende an-

den medlemsstat.

Forslag til forordning om Den Europæiske Unions Asylagentur:

Formålet med forslaget er at styrke EASO’s rolle og udvikle det til et fuldt

udbygget agentur og ekspertisecenter, som fremmer gennemførelsen af det

fælles europæiske asylsystem og forbedrer dets funktionsmåde.

En af agenturets væsentligste opgaver skal være at overvåge og vurdere med-

lemsstaternes gennemførelse af de fælles europæiske asylregler, herunder

særligt asylproceduren, Dublin-systemet, anerkendelsesprocenter og arten og

kvaliteten af den tildelte internationale beskyttelse.

Endvidere foreslås, at agenturet skal styrkes for at yde operationel og teknisk

bistand til medlemsstaterne. Bistanden omfatter bl.a. muligheden for at stille

ekspertise til rådighed i form af asylstøttehold med henblik på identifikation

og registrering af tredjelandsstatsborgere, asylsagsbehandling, rådgivning og

koordination af medlemsstatens etablering eller tilvejebringelse af modtage-

faciliteter mv. Asylstøtteholdene består af eksperter fra agenturets egne ræk-

ker, eksperter fra medlemsstaterne eller eksperter, som disse har udstationeret

til agenturet. Bistanden omfatter også muligheden for, at agenturet efter an-

modning eller på eget initiativ indsætter eksperter fra en asylindsatspulje be-

stående af eksperter fra medlemsstaterne i tilfælde, hvor en medlemsstats

asyl- og modtagelsessystemer er udsat for et uforholdsmæssigt stort pres. For

at sikre, at eksperter står klar til øjeblikkelig indsættelse, foreslås det, at asyl-

indsatspuljen skal bestå af en reserve på mindst 500 eksperter fra medlems-

staterne.

I tilfælde af uforholdsmæssigt pres på medlemsstaternes asylsystem kan

agenturet – uden anmodning fra medlemsstaterne - tilrettelægge og koordi-

nere operationelle og tekniske foranstaltninger. Hvis en medlemsstat i denne

situation ikke anmoder agenturet om operationel og teknisk bistand eller ikke

tager imod agenturets tilbud om en sådan bistand eller ikke træffer hensigts-

mæssige foranstaltninger for at afhjælpe et sådant pres eller ikke efterkommer

Kommissionens henstilling om at træffe visse foranstaltninger, og derved gør

asyl- eller modtagelsessystemerne så ineffektive, at de truer det fælles euro-

pæiske asylsystems funktion, kan Kommissionen vedtage en afgørelse i form

af en gennemførelsesretsakt og udpege en eller flere foranstaltninger, som

agenturet skal gennemføre for at støtte den pågældende medlemsstat

Side

12/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt, da de nævnte retsak-

ter omhandler en udvidelse af det fælles europæiske asylsystem, som kun kan

gennemføres på EU-niveau.

6. Gældende dansk ret

Den gældende Dublin-forordning og Eurodac-forordning er gennemført i

dansk ret ved lov nr. 323 af 18. maj 2005 om ændring af udlændingeloven

(Tilknytning til Eurodac-forordningen og Dublinforordningen på mellem-

statsligt grundlag m.v.). Danmark indgik den 8. marts 2006 en parallelaftale

med Det Europæiske Fællesskab om Dublin-forordningen og Eurodac-for-

ordningen og indtrådte i samarbejdet med de øvrige EU-medlemsstater samt

Norge og Island den 1. april 2006.

Senere ændringer af Dublin-forordningen er gennemført ved lov nr. 1619 af

26. december 2013 om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af den

reviderede Dublinforordning af 26. juni 2013).

Senere ændringer af Eurodac-forordningen er gennemført ved lov nr. 1575 af

15. december 2015 om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af den

reviderede Eurodac-forordning).

Eurodac-forordningen er gennemført i udlændingelovens kapitel 8 a om vi-

deregivelse af oplysninger i medfør af reglerne i Dublinforordningen, Schen-

genkonventionen, VIS-forordningen og Eurodac-forordningen m.v.

De øvrige forslag giver det ikke anledning til at redegøre for gældende dansk

ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget til Dublin-forordningen og Eurodac-forordning vil ikke i sig selv

have lovgivningsmæssige konsekvenser, og ændringerne er ikke bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

Da der er tale om en omarbejdning af Dublin-forordningen og Eurodac-for-

ordningen, som Danmark har tiltrådt på mellemstatsligt grundlag i medfør af

parallelaftaler, vil Danmark imidlertid skulle meddele Kommissionen, hvor-

vidt Danmark ønsker at gennemføre indholdet af ændringen i dansk ret. En

gennemførelse af ændringerne i Eurodac-forordningen vil have lovgivnings-

mæssige konsekvenser. En gennemførelse af ændringerne i Dublin-forord-

ningen kan have lovgivningsmæssige konsekvenser. Dette vil blive analyseret

yderligere, når man er kommet nærmere en vedtagelse af retsakten.

Side

13/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

De øvrige forslag har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

For så vidt angår Dublin-forordningen, oplyser Kommissionen, at forslaget

indebærer en udgift på EU’s budget på ca. 1,83 mia. euro, svarende til ca.

13,6 mia. kr., i perioden 2017-2020. Det dækker overførselsomkostningerne,

når den korrigerende fordelingsmekanisme er blevet iværksat til gavn for en

medlemsstat, oprettelsen og driften af et IT-system for registrering og auto-

matisk fordeling af asylansøgere, men også støtte til opbygning af den nød-

vendige modtagelseskapacitet, både hvad angår infrastruktur og driftsudgif-

ter, navnlig i de medlemsstater, der hidtil kun har måttet klare et begrænset

antal asylansøgere.

Som anført under punkt 2 er forslaget omfattet af Danmarks retsforbehold.

Derfor bidrager Danmark ikke til finansieringen af forslaget.

Hvis Danmark vælger at tilslutte sig forslaget, vil Danmark skulle bidrage til

finansieringen. Danmark betaler 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en stats-

lig udgift på ca. 273 mio. kr. i perioden 2017-2020.

For så vidt angår Eurodac-forordningen, oplyser Kommissionen, at forslaget

kræver en teknisk ændring af Eurodacs centrale system for at give mulighed

for at lagre og foretage sammenligninger af alle tre kategorier af oplysninger.

Yderligere funktioner som lagring af personoplysninger sammen med et an-

sigtsbillede kræver flere ændringer af det centrale system.

Kommissionen angiver, at forslaget indebærer en udgift på EU’s budget på

ca. 30,5 mio. euro i perioden 2017-2020. Dette omfatter udgifter til det cen-

trale systems tekniske opgradering og øgede lagerplads og kapacitet. De om-

fatter også it-relaterede tjenester, software og hardware og vil dække opgra-

dering og tilpasning, således at der kan søges på alle kategorier af oplysninger

til både asyl- og indvandringsformål. De afspejler også udgifter til det ekstra

personale, som EU’s it-agentur, eu-LISA, får brug for samt andre administra-

tive omkostninger.

Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, bidrager Danmark i udgangspunk-

tet ikke til finansieringen heraf. Hvis Danmark vælger at tilslutte sig forslaget,

vil Danmark skulle bidrage til finansieringen. Danmark betaler ca. 2 pct. af

EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift på 4,5 mio. kr.

I lyset af, at kategorierne af data, der opbevares i Eurodac-systemet, udvides

med det fremsatte forslag, forventes det at blive nødvendigt med tilpasninger

af nationale it-systemer. Der vil blive iværksat et arbejde med henblik på en

endelig vurdering af de økonomiske konsekvenser, herunder et foreløbigt

skøn over danske udgifter til udvikling af de nationale systemer, evt. indkøb

af udstyr og driftsomkostninger, til brug for Eurodac-systemet. Niveauet for

de danske udgifter forventes at være af væsentligt omfang.

Side

14/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

For de øvrige forslag giver sagen ikke anledning til at redegøre for de økono-

miske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslagene forventes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde den 28. september 2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side arbejdes for etablering af en ordning, som fastholder Danmarks

deltagelse i det nuværende Dublin-system uden at blive omfattet af en tvun-

gen omfordelingsordning. Danmark står samtidig fast på, at asyl- og indvan-

dringspolitikken fastlægges i Danmark.

Fsva, Eurodac-forslaget er regeringen umiddelbart positivt indstillet. Rege-

ringen lægger vægt på, at forslagets fordele står mål med medlemsstaternes

udgifter til tilpasning af it-systemer.

For så vidt angår de øvrige forslag, er regeringen generelt positivt indstillet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslagene til omarbejdning af Eurodac-forordningen og Dublin-forordnin-

gen samt forslag til forordning om Den Europæiske Unions Asylagentur, som

er indeholdt i den første lovpakke, har senest været forelagt for Folketingets

Europaudvalg på mødet den 3. juni 2016 til orientering forud for rådsmødet

(Retlige og Indre Anliggender) den 9.-10. juni 2016.

De øvrige forslag i den anden lovpakke har ikke været forelagt Europaudval-

get.

Der blev sendt grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til forordning om

Den Europæiske Unions Asylagentur den 2. september 2016. Grund- og nær-

hedsnotater vedrørende forslag til omarbejdning af Eurodac-forordningen og

Dublin-forordningen blev sendt henholdsvis den 26. og 27. september 2016.

Side

15/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

Dagsordenpunkt 4: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om indførelse af en EU-genbosætningsramme

COM(2016) 468 final

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

1. Resumé

Kommissionen har fremsendt forslag om indførelse af en EU-genbosætnings-

ramme. Formålet med forslaget er at etablere en EU-ramme med fælles pro-

cedurer for genbosætning af tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer

med behov for international beskyttelse. Efter forslaget bemyndiges Rådet til

at udarbejde en årlig EU-genbosætningsplan, der fastsætter det maksimale

samlede antal personer, der skal genbosættes i EU, og det antal personer,

som hver medlemsstat skal genbosætte ud af det samlede antal samt de over-

ordnede geografiske prioriteter. Inden for Rådets overordnede årlige ramme

bemyndiges Kommissionen til efterfølgende at udarbejde en eller flere mål-

rettede EU-genbosætningsordninger. Forslaget er omfattet af retsforbehol-

det. Forslaget rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Forsla-

get vurderes hverken at have statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser. Danmark deltager ikke i et eventuelt EU-genbosætnings-

program på grund af retsforbeholdet. Under drøftelserne vil Danmark notere

sig Kommissionens forslag.

2. Baggrund

Kommissionen har ved COM(2016) 468 af 13. juli 2016 fremsat forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en EU-genbo-

sætningsramme og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 516/2014.

Forslaget er fremsat i forlængelse af den frivillige genbosætningsordning –

som der blev opnået enighed om på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 20. juli 2015 – for ca. 22.000 personer med et klart behov for international

beskyttelse samt Kommissionens henstilling af 15. december 2015 om en fri-

villig ordning med Tyrkiet om indrejse af humanitære årsager. Sidstnævnte

indgår i gennemførelsen af EU-Tyrkiet erklæringen af 18. marts 2016.

Forslaget indgår endvidere som en del af Kommissionens anden lovpakke til

reform af det fælles europæiske asylsystem, som blev fremlagt den 13. juli

2016 og bl.a. indeholder forslag til revision af asylprocedure-, modtagelses-

og kvalifikationsdirektivet.

Kommissionens første asylpakke blev fremsat den 4. maj 2016 og indeholder

forslag til revision af Dublin-forordningen, Eurodac-forordningen og forord-

ningen om Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO).

Side

16/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

Begge lovpakker fremsættes som led i udmøntningen af Kommissionens

meddelelse af 6. april 2016 om reform af det fælles europæiske asylsystem.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V, artikel 78, stk.

2, litra d)

(fælles procedurer)

og g)

(partnerskab og samarbejde med tredje-

lande)

og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

artikel 294. Rådet træffer således afgørelse med kvalificeret flertal.

Det danske retsforbehold

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i

Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje

del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger,

der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark,

ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold, og er således ikke bindende

for eller finder anvendelse i Danmark.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at fastlægge en EU-genbosætningsramme med fælles

procedurer for, hvordan EU vil overholde sine tilsagn om genbosætning af

tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer med behov for international

beskyttelse.

Genbosætningsforslaget er en integreret del af en større EU-målsætning om

at sikre, at beskyttelse kan tilbydes til de personer, som har brug for det, sam-

tidig med at anvendelsen af de irregulære og farlige ruter, som benyttes af

personer på flugt, begrænses mest muligt. Genbosætning skal således tilbydes

som et legalt alternativ til menneskesmugling, således at smuglernetværk ikke

kan tjene på at smugle migranter med behov for international beskyttelse til

EU. Derudover er det hensigten at udvise solidaritet med de lande i nærom-

råderne, som huser et stort antal personer med behov for international beskyt-

telse, ved at medvirke til at lette presset på disse lande.

De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) anslår, at

antallet af mennesker med behov for genbosætning i 2017 vil overstige ca.

1,2 mio. på verdensplan, mens der i 2015 på verdensplan kun blev genbosat

ca. 80 000 personer.

Kommissionen vurderer, at forslaget vil stille EU i en stærkere position i for-

hold til at nå sine politiske mål på genbosætningsområdet, da det vil gøre EU

i stand til at tale med én stemme i internationale fora og give et samlet tilsagn

om at bidrage til globale genbosætningsinitiativer.

Ifølge forslaget bemyndiges Rådet til ved en gennemførelsesretsakt (efter for-

slag fra Kommissionen) at udarbejde en årlig EU-genbosætningsplan, der

Side

17/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

fastsætter det maksimale samlede antal personer, der skal genbosættes i EU,

og det antal personer, som hver medlemsstat skal genbosætte ud af det sam-

lede antal. Den årlige plan skal endvidere indeholde de overordnede geogra-

fiske prioriteter.

For hver genbosat person vil de medlemsstater, som deltager i Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 af 16. april 2014 om opret-

telse af asyl-, migrations- og integrationsfonden, i henhold til dette forslag

være berettiget til 10.000 EUR fra Unionens budget.

Ved fastsættelse af de geografiske prioriteter, skal der tages højde for antallet

af personer med behov for international beskyttelse, som er fordrevet til eller

i et tredjeland, komplementaritet med anden finansiel eller teknisk bistand,

som EU yder til relevante tredjelande, EU’s overordnede forbindelser med

det tredjeland eller de tredjelande, hvorfra genbosætning skal finde sted samt

det pågældende tredjelands reelle samarbejde med EU på migrations- og asyl-

området, herunder navnlig det pågældende tredjelands indsats for at undgå

irregulær sekundær bevægelse til EU samt det pågældende tredjelands sam-

arbejde i forhold til tilbagetagelse.

Ifølge forslaget vil der blive nedsat et genbosætningsudvalg under ledelse af

Kommissionen, som skal udstikke de politiske retningslinjer for gennemfø-

relsen af EU-genbosætningsrammen. Udvalget vil bl.a. bestå af repræsentan-

ter for Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående re-

præsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og medlemsstaterne.

Inden for Rådets overordnede årlige ramme bemyndiges Kommissionen til

efterfølgende at udarbejde en eller flere målrettede EU-genbosætningsordnin-

ger.

Forslaget om indførelse af en EU-genbosætningsramme fastsætter bl.a. ud-

vælgelseskriterier, regler for udelukkelse samt procedurer for gennemførsel

af selve genbosætningen.

For så vidt angår udvælgelseskriterier gives der mulighed for genbosætning

af følgende tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer:



personer, der er blevet fordrevet til et andet land eller internt i deres

eget land på grund af en velbegrundet frygt for forfølgelse grund af

race, religion, nationalitet, politisk overbevisning eller tilhørsforhold

til en bestemt social gruppe;

personer, der er udsat for en reel risiko for at lide alvorlig overlast;

personer, der hører ind under mindst én af følgende kategorier af sår-

bare personer – udsatte kvinder og piger, udsatte børn og unge – her-

under uledsagede børn, personer, der har været udsat for vold og/eller

tortur, herunder på grund af deres køn, personer med behov for medi-

cinsk behandling eller med handicap, personer med juridiske og/eller



Side

18/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen



fysiske beskyttelsesbehov og personer, som socioøkonomisk set er

sårbare; og

personer, der er familiemedlemmer til tredjelandsstatsborgere eller

statsløse personer eller unionsborgere med lovligt ophold i en med-

lemsstat, herunder navnlig ægtefælle eller partner, mindreårige børn,

forældre/værger og søskende.

For så vidt angår udelukkelse foreslås det bl.a., at følgende personer udeluk-

kes:



personer, der har begået en forbrydelse mod freden, en krigsforbry-

delse, en forbrydelse mod menneskeheden eller anden alvorlig krimi-

nalitet;

personer, der udgør en fare for samfundet, den offentlige orden, sik-

kerheden, folkesundheden eller de internationale forbindelser for den

medlemsstat, der behandler sagen om genbosætning;

personer, der er indberettet i Schengeninformationssystemet (SIS) el-

ler i en medlemsstats nationale database med henblik på nægtelse af

indrejse; og

personer, som inden for de seneste fem år forud for genbosætningen

har opholdt sig ulovligt i EU, er indrejst ulovligt i EU, eller som har

forsøgt at indrejse ulovligt i EU.

For så vidt angår selve genbosætningsproceduren fremgår det af forslaget, at

medlemsstaterne udvælger de personer, som de agter at lade være omfattet af

genbosætningsproceduren, efter henvisning fra UNHCR, EASO eller andre

relevante internationale organisationer. Efter henvisningen skal medlemssta-

terne vurdere, om disse personer opfylder forslagets udvælgelseskriterier, og

om de er omfattet af forslagets udelukkelsesgrunde.

I tilfælde af en positiv afgørelse skal medlemsstaterne give de personer, der

genbosættes, flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus.

Når der er truffet en positiv afgørelse, skal medlemsstaterne tilbyde at træffe

alle nødvendige foranstaltninger for de udvalgte personers afrejse, samt til-

byde et oplysningsprogram forud for afrejsen med henblik på at sikre en hur-

tig, gnidningsløs og effektiv integration i værtssamfundet.

Det bemærkes, at forslaget indeholder en fremskyndet procedure, som bygger

på den fremgangsmåde, der er aftalt i de operative standardprocedurer for

gennemførelsen af genbosætningsordningen med Tyrkiet, som fremgår af

EU's og Tyrkiets erklæring af 18. marts 2016. Den fremskyndede procedure

anvendes, hvis der er særlige humanitære grunde eller hastende juridiske eller

fysiske beskyttelseshensyn, som kræver, at tredjelandsstatsborgere eller stats-

løse personer hurtigt genbosættes til EU.

Side

19/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

Det bemærkes afslutningsvis, at forslaget indeholder nogle konsekvensrettel-

ser af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 om op-

rettelse af asyl-, migrations- og integrationsfonden, hovedsageligt med hen-

blik på at tilbyde medlemsstaterne en økonomisk kompensation på EUR

10.000 pr. person, de genbosætter under EU’s fælles genbosætningsramme,

forudsat at pågældende medlemsstat deltager i asyl-, migrations- og integra-

tionsfonde.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om Europa-Parlamentets

holdning til forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Genbosætning er reguleret i udlændingelovens § 8, hvorefter der gives ophold

til flygtninge, der kommer hertil som led i en aftale med UNHCR eller lig-

nende international aftale, og som er omfattet af flygtningekonventionen af

28. juli 1951 (§ 8, stk. 1), eller som ved en tilbagevenden til hjemlandet risi-

kerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller anden umenneskelig eller

nedværdigende behandling eller straf (§ 8, stk. 2), eller som må antages at

ville opfylde grundprincipperne for at opnå opholdstilladelse efter en af ud-

lændingelovens bestemmelser, såfremt de var indrejst i Danmark som asyl-

ansøgere (§ 8, stk. 3).

Antallet af kvoteflygtninge fastsættes årligt af Folketinget på finansloven og

har siden 1989 udgjort ca. 500 årligt.

Udlændinge-, integrations- og boligministeren bestemmer den overordnede

fordeling af genbosætningskvoten på baggrund af en indstilling fra Udlæn-

dingestyrelsen. Udlændingestyrelsens indstilling foretages almindeligvis på

baggrund af UNHCR’s årlige prioriteter på området og i tæt dialog med

UNHCR.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Som anført under punkt 2 er forslaget omfattet af Danmarks retsforbehold.

Forslaget vil således ikke i sig selv have lovgivningsmæssige konsekvenser,

og ændringerne er ikke bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Økonomiske og andre konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser, da forslaget er omfattet af retsforbeholdet.

Side

20/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark deltager ikke i et eventuelt EU-genbosætningsprogram på grund af

retsforbeholdet. Under drøftelserne vil Danmark notere sig Kommissionens

forslag.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side

21/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

Dagsordenspunkt 5: Informationsteknologi (IT) foranstaltninger relate-

ret til grænseforvaltning

Systematisk tjek ved ydre grænser

- Forslag til Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 562/2006

for så vidt angår styrkelse af kontrollen i relevante databaser ved de

ydre grænser

(Første gennemlæsning)

Ind- og udrejsesystemet (EES)

i) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse

af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysnin-

ger om tredjelandsstatsborgere, der passerer Den Europæiske Unions

medlemsstaters ydre grænser, samt afslag på indrejse og fastsættelse

af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet med henblik på

retshåndhævelse og om ændring af forordning (EF) nr. 767/2008 og

forordning (EU) nr. 1077/2011

(Første gennemlæsning)

ii) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring

af forordning (EF) nr. 399/2016, hvad angår anvendelsen af ind- og

udrejsesystemet

(første gennemlæsning)

KOM(2015) 670 endelig (Ændring af Schengen-grænsekodeks artikel 8)

KOM(2016) 194 endelig (Oprettelse af et ind- og udrejsesystemet)

KOM(2016) 196 endelig (Ændring af Schengen-grænsekodeks)

Nyt notat. Der er sendt grund- og nærhedsnotater for punkt a og b hhv. den

16. februar 2016 og den 2. juni 2016.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af

Schengen-reglerne.

1. Resumé

Vedrørende punkt a): Kommissionens ”Grænsepakke” af 15. december 2015

indeholder bl.a. et forslag om ændring af Schengen-grænsekodeks med hen-

blik på at indføre systematisk kontrol af personer med ret til fri bevægelighed

og af tredjelandsstatsborgere i forbindelse med udrejse. Forslaget er omfattet

af retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af Schengen-reg-

lerne. Nærhedsprincippet vurderes overholdt. Forslaget vurderes ikke at

have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vil få statsfinansielle kon-

sekvenser. Regeringen forholder sig positivt til forslaget som vil styrke kon-

trollen på de ydre grænser i tråd med rådskonklusionerne fra 9. og 20. no-

vember 2015.

Forslagene til forordninger er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks

stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foranstalt-

ningerne ikke vil være bindende for eller finder anvendelse i Danmark. Da forordningerne imidlertid

udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer Danmark, inden seks måneder efter vedtagelsen

af forordningerne afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningerne i dansk ret, jf. pro-

tokollens artikel 4 (”opt-in”).

Side

22/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

Vedrørende punkt b): Som led i styrkelsen af de ydre grænser fremsatte Kom-

missionen endvidere en revideret udgave af den såkaldte ”Smart Borders-

pakke” den 6. april 2016, der indeholder et revideret forslag til oprettelse af

et ind- og udrejsesystem samt et forslag til ændring af Schengen-grænseko-

deks som følge af oprettelse af et ind- og udrejsesystem. Mulighederne for at

bekæmpe ulovlig indvandring og ulovligt ophold efter lovlig indrejse forbed-

res samtidig med, at det ved hjælp af automatiserede procedurer gøres lettere

for tredjelandsstatsborgere at ind- og udrejse. Ifølge forslaget skal retshånd-

hævende myndigheder kunne tilgå ind- og udrejsesystemet med henblik på

forebyggelse, påvisning og efterforskning af terrorhandlinger og andre al-

vorlige strafbare handlinger. De foreslåede ændringer af Schengen-grænse-

kodeks betyder bl.a., at manuel stempling af rejsedokumenter afskaffes, og at

tredjelandsstatsborgere får adgang til selvbetjeningssystemer og e-gates. Det

bliver dermed muligt at automatisere og effektivisere bestemte faser af kon-

trolproceduren. Forslagene i Smart Borders-pakken er omfattet af retsforbe-

holdet, idet der dog er tale om en udbygning af Schengen-reglerne. Dele af

forslaget om oprettelse af ind- og udrejsesystemet er fremsat med hjemmel i

bestemmelserne om politisamarbejdet. Nærhedsprincippet vurderes over-

holdt. Forslagene vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser. For-

slaget om et ind- og udrejsesystem vurderes at ville få betydelige statsfinan-

sielle konsekvenser. Regeringen forholder sig positivt til forslagene, idet det

umiddelbart vurderes, at forslagene kan bidrage til at styrke grænsekontrol-

len ved de ydre grænser, uden at ind- og udrejsesystemet for rejsende besvær-

liggøres unødigt. Regeringen lægger betydelig vægt på, at omkostningerne

forbundet med forslaget om et ind- og udrejsesystem minimeres, og at der

sikres sammenhæng mellem forslagets merværdi og omkostningsniveau.

2. Baggrund

Ændring af Schengen-grænsekodeks artikel 8

Kommissionen fremsatte den 15. december 2015 et forslag om ændring af

forordning (EF) nr. 562/2006(Schengen-grænsekodeks) med henblik på en

styrkelse af kontrollen ved de ydre grænser. Forslaget er fremsat med hjem-

mel i TEUF artikel 77, stk. 2, litra b, om personkontrol ved de ydre grænser.

Forslaget er bl.a. en reaktion på den øgede terrortrussel i Europa, som bl.a. er

aktualiseret ved angrebene i Paris, København og Bruxelles, og tager sigte på

at forebygge potentielle trusler mod medlemsstaternes indre sikkerhed.

Endvidere skal forslaget ses på baggrund af, at personer med ret til fri bevæ-

gelighed er rejst til Syrien og Irak for at støtte terrorgrupper og i nogle tilfælde

er vendt tilbage og har deltaget i terrorhandlinger i Europa. Med forslaget

udbredes kontrollen til at omfatte alle personer, der har ret til fri bevægelig-

hed.

Side

23/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

Oprettelse af et ind- og udrejsesystem

Kommissionen fremsatte den 6. april 2016 et forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem (herefter

’EES-systemet’) til registrering af ind- og udrejseoplysninger om tredjelands-

statsborgere, der passerer EU-medlemsstaternes ydre grænser samt afslag på

indrejse og fastsættelse af betingelserne for adgang til EES med henblik på

retshåndhævelse.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 77, stk. 2, litra b og d, om

henholdsvis personkontrol ved de ydre grænser og udvikling af et integreret

system for forvaltning af de ydre grænser, TEUF artikel 87, stk. 2, litra a, om

indsamling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af relevante op-

lysninger i forbindelse med politisamarbejdet, samt TEUF artikel 88, stk. 2,

litra a, om Europols opgaver i relation til indsamling, opbevaring, behandling,

analyse og udveksling af oplysninger.

Ændring af Schengen-grænsekodeks

Kommissionen fremsatte den 6. april 2016 forslag til ændring af Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning (EF) 399/2016 (Schengen-grænsekodeks).

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 77, stk. 2, litra b, om per-

sonkontrol ved de ydre grænser.

3. Formål og indhold

Ændring af Schengen-grænsekodeks artikel 8

Formålet med forslaget er at øge sikkerheden i Schengen-området. Medlems-

staterne forpligtes til ved de ydre grænser at foretage systematisk kontrol af

personer med ret til fri bevægelighed ved ind- og udrejse. Der skal foretages

check i relevante databaser med henblik på at vurdere, om personen udgør en

trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed. Såfremt den systema-

tiske kontrol påvirker trafikken ved de ydre grænser uforholdsmæssigt, kan

en undtagelse bringes i anvendelse således, at der i stedet foretages en ikke-

systematisk, målrettet kontrol. Det er en betingelse, at en risikovurdering vi-

ser, at dette ikke medfører en risiko for den indre sikkerhed og den offentlige

orden. Denne undtagelsesmulighed er, for så vidt angår luftgrænser, dog tids-

begrænset til seks måneder fra vedtagelsen, hvorefter systematisk kontrol ved

luftgrænserne er obligatorisk.

Endvidere forpligtes medlemsstaterne til at foretage systematisk kontrol af

tredjelandsstatsborgere i forbindelse med deres udrejse. Hidtil er der alene

foretaget systematisk kontrol af tredjelandsstatsborgere ved indrejse.

Der blev i Rådet opnået politisk enighed om forslaget den 25. februar 2016.

Trilogforhandlingerne, der blev indledt i juli 2016, pågår. Det forventes, at

der opnås enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet med udgangen af

oktober 2016, hvorefter ændringen kan træde i kraft.

Side

24/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

Smart Borders-pakken

Kommissionen fremsatte den 6. april 2016 en revideret udgave af den så-

kaldte ”Smart Borders-pakke”. Pakken omfatter et revideret forslag til en for-

ordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem (EES) samt et forslag til

ændring af Schengen-grænsekodeks.

Oprettelse af et ind- og udrejsesystem

Formålet med forslaget om et ind- og udrejsesystem er at effektivisere og øge

kvaliteten af forvaltningen af Schengen-områdets ydre grænser. Mulighe-

derne for at bekæmpe ulovlig indvandring og ulovligt ophold efter lovlig ind-

rejse forbedres samtidig med, at det ved hjælp af automatiserede procedurer

gøres lettere for tredjelandsstatsborgere at ind- og udrejse. Desuden styrkes

sikkerheden i forbindelse med identifikation af falske rejsedokumenter bl.a.

ved hjælp af anvendelse og registrering af biometriske data.

Med forslaget oprettes et ind- og udrejsesystem til digital registrering og lag-

ring af oplysninger om, hvor og hvornår tredjelandsstatsborgere er ind- og

udrejst i forbindelse med kortvarige ophold i en medlemsstat. Ind- og udrej-

sesystemet skal endvidere kunne tilgås af nationale myndigheder og Europol

med henblik på at forebygge, påvise og efterforske terrorhandlinger og andre

alvorlige strafbare handlinger, såfremt de fastsatte kriterier herfor er opfyldt.

Blandt kriterierne kan nævnes: Der skal være tale om en specifik sag, og der

skal være en formodning om, at et opslag i EES vil bidrage væsentligt i efter-

forskningsarbejdet.

Ind- og udrejsesystemet finder som udgangspunkt anvendelse på alle tredje-

landsstatsborgere, der passerer de ydre grænser med henblik på kortvarige

ophold i Schengen-området. I systemet registreres således statsborgere fra så-

vel visumfri som visumpligtige tredjelande.

Ændring af Schengen-grænsekodeks

Formålet med forslaget er navnlig, at den obligatoriske manuelle stempling

af rejsedokumenter afskaffes. Dette sker for at imødekomme den teknologi-

ske udvikling og dermed mulighederne for at kunne foretage en mere sikker

kontrol af tredjelandsstatsborgere ved ind- og udrejse, herunder særligt en au-

tomatisk udregning af den rejsendes lovlige ophold, samt registrering af alfa-

numeriske og biometriske data i ind- og udrejsesystemet. De nye tiltag, som

forslaget indeholder, åbner mulighed for at give tredjelandsstatsborgere ad-

gang til selvbetjeningssystemer og e-gates samt at gøre det muligt at automa-

tisere bestemte faser af kontrolproceduren.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ændring af Schengen-grænsekodeks artikel 8

Europa-Parlamentets LIBE-udvalg vedtog sin betænkning den 21. juni 2016.

Af betænkningen kan fremhæves følgende ændringsforslag som vil blive gen-

stand for drøftelser under de igangværende trilogforhandlinger.

Side

25/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

Europa-Parlamentet ønsker, at undtagelsen fra at gennemføre systematisk

kontrol skal finde anvendelse på alle ydre grænser på samme betingelser, når

der er et uforholdsmæssigt pres på en bestemt grænse og en risikoanalyse vi-

ser, at der ikke er en øget risiko forbundet med kun at foretage en risikobaseret

kontrol. Rådets kompromis, hvorefter luftgrænser kun skal kunne undtages i

en seks-måneders periode fra vedtagelsen, ønsker Europa-Parlamentet såle-

des at gøre tidsubegrænset i lighed med, hvad der forslås at gælde for sø- og

landegrænser.

Desuden ønsker Europa-Parlamentet, at der tilføjes et ”for eksempel” i rela-

tion til undtagelsesmulighederne, således at man også kan undtage i andre

tilfælde end i de to tilfælde, der er nævnt ovenfor.

Ydermere ønsker Europa-Parlamentet, at man i forbindelse med kontrollen

kun foretager tjek i Schengen-informationssystemet (SIS) og ikke i andre re-

levante databaser som f.eks. Interpols databaser og nationale databaser.

Trilogforhandlingerne blev indledt den 13. juli 2016. Der er fortsat ikke op-

nået enighed om forslaget.

Oprettelse af et ind- og udrejsesystem samt ændring af Schengen-grænseko-

deks

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet. Det forventes,

at Europa-Parlamentets LIBE-udvalg vil vedtage sin betænkning i oktober

2016.

5. Nærhedsprincippet

Ændring af Schengen-grænsekodeks artikel 8

Kommissionen anfører om nærhedsprincippet, at formålet med ændringen af

forordningen er at sikre en systematisk kontrol af personer ved de ydre græn-

ser. Målet er således at indføre fælles regler for omfanget og typen af den ydre

grænsekontrol, og dette mål kan ikke nås i tilstrækkeligt grad af medlemssta-

terne alene, men derimod bedre nås på EU-plan.

Nærhedsprincippet vurderes derfor opfyldt.

Oprettelse af et ind- og udrejsesystem

Kommissionen anfører om nærhedsprincippet bl.a. at der er behov for at op-

rette et system med harmoniserede regler om registrering af oplysninger om

afslag på indrejse, grænsepassager og lovlige korttidsophold for hele Schen-

gen-området. Dette formål kan ikke i tilstrækkelig grad nås af medlemssta-

terne.

Kommissionen anfører desuden, at det er nødvendigt, at retshåndhævende

myndigheder kan få adgang til data i ind- og udrejsesystemet med henblik på

at bekæmpe terrorisme og andre alvorlige forbrydelser og for at sikre et højt

niveau af intern sikkerhed. Dette formål kan ikke i tilstrækkelig grad nås af

Side

26/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

medlemsstaterne, idet det kun er Kommissionen, der kan fremsætte forslag

om en sådan ændring.

Nærhedsprincippet vurderes derfor opfyldt.

Ændring af Schengen-grænsekodeks

Kommissionen anfører om nærhedsprincippet, at forslagets formål ikke i til-

strækkelig grad kan nås af medlemsstaterne alene, idet det kun er EU, der kan

ændre en eksisterende EU-retsakt.

Nærhedsprincippet vurderes derfor opfyldt.

6. Gældende dansk ret

Ændring af Schengen-grænsekodeks artikel 8

Udlændingelovens kapitel 7 indeholder regler om kontrollen med udlændin-

ges indrejse, ophold og udrejse mv. For så vidt angår paskontrol ved den ydre

grænse, følger det af udlændingelovens § 38, stk. 1, at ind- og udrejsekontrol

på de ydre grænser skal finde sted i medfør af Schengen-grænsekodeksens

artikel 6 og 7.

Oprettelse af et ind- og udrejsesystem samt ændring af Schengen-grænseko-

deks

Udover udlændingelovens § 38, stk. 1, jf. ovenfor, kan nævnes, at det følger

af udlændingelovens § 38, stk. 7, at politiet kan foretage stempling af en ud-

lændings pas eller rejselegitimation ved ind- og udrejse eller ved afvisning

eller udvisning. Endvidere fremgår det, at Justitsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om politiets stempling af pas og anden rejselegitimation.

Ifølge udlændingelovens § 39, stk. 3, skal pas eller rejselegitimation forevises

for paskontrollen ved ind- og udrejse af Schengen-området.

Optagelse af biometriske oplysninger

Udlændingelovens §§ 40 a og 40 b indeholder bestemmelser om i hvilke nær-

mere definerede tilfælde, der kan optages fingeraftryk og personfotografi af

udlændinge, til hvilke formål disse oplysninger må anvendes, og hvordan de

skal opbevares.

Herudover følger det af udlændingelovens § 2 a, stk. 5, at Justitsministeren

kan fastsætte regler om optagelse af fingeraftryk af en udlænding, der søger

visum til Danmark

Videregivelse af oplysninger

Udlændingelovens kapitel 8 a, indeholder oplysninger om videregivelse af

oplysninger i medfør af reglerne i Dublin-forordningen, Schengen-konventi-

onen, VIS-forordningen og Eurodac-forordningen m.v.

Side

27/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

Persondataloven

De grundlæggende principper i persondatalovens § 5 om behandling af op-

lysninger, lovens kapitel 4 om behandlingsreglerne samt lovens afsnit III om

de registreredes rettigheder finder anvendelse i det omfang, de ikke er frave-

get ved udlændingelovens regler.

7. Konsekvenser

Ændring af Schengen-grænsekodeks artikel 8

Det er vurderingen, at den foreslåede ændring ikke vil have lovgivningsmæs-

sige konsekvenser.

Oprettelse af et ind- og udrejsesystem samt ændring af Schengen-grænseko-

deks

Det er den foreløbige vurdering, at forslagene vil have visse lovgivningsmæs-

sige konsekvenser, hvis Danmark vælger at tilslutte sig forslaget. På det fore-

liggende grundlag er det vurderingen, at der kan være behov for ændring af

udlændingeloven, herunder særligt regler om ind- og udrejsekontrol på de

ydre grænser og om optagelse, anvendelse, opbevaring og videregivelse af

biometriske oplysninger.

Økonomiske konsekvenser

Ændring af Schengen-grænsekodeks artikel 8

Det er Kommissionens vurdering, at ændringerne ikke har økonomiske kon-

sekvenser for EU-budgettet.

Forslaget må forventes at medføre et øget ressourceforbrug i de danske luft-

havne i form af personale og/eller opstilling af ekstra automatisk kontrolud-

styr. Det kan derfor forventes, at forslaget, såfremt det vedtages i sin nuvæ-

rende form, vil være forbundet med statsfinansielle konsekvenser. Der fore-

ligger endnu ikke oplysninger om omfanget af de statsfinansielle konsekven-

ser.

Den foreslåede indførelse af obligatoriske tjek af validitet af lagringsmediet i

rejsedokumenter vil ikke kunne udføres på nuværende tidspunkt i Danmark.

Danmark er ikke i besiddelse af det tekniske udstyr til at udføre et sådant tjek.

Der foreligger endnu ikke oplysninger om størrelsesordenen af de udgifter,

der for Danmark vil være forbundet med denne opgave.

Oprettelse af et ind- og udrejsesystem

Kommissionen angiver, at de samlede udgifter til de dele af ind- og udrejse-

systemet som dækkes over EU’s budget beløber sig til 480 mio. euro, hvoraf

Danmarks andel udgør ca. 9,2 mio. euro. Hertil kommer udgifter på nationalt

niveau i forbindelse med indkøb, installation og vedligeholdelse af udstyr på

de ydre grænser samt udgifter til personale og anden drift. Det skønnes såle-

des, at forslaget vil medføre betydelige statsfinansielle konsekvenser. De

statsfinansielle konsekvenser vil bl.a. afhænge af, i hvilket omfang udstyr skal

placeres på alle officielle grænseovergangssteder.

Side

28/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

Der vil blive iværksat et arbejde med at foretage en endelig vurdering af de

statsfinansielle konsekvenser af forslaget. Der vil i den forbindelse skulle ud-

arbejdes et foreløbigt skøn over de danske udgifter ved udvikling af de nati-

onale dele af de foreslåede systemer, indkøb af udstyr og efterfølgende drifts-

omkostninger.

Ændring af Schengen-grænsekodeks

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Ændring af Schengen-grænsekodeks artikel 8

Forslaget skønnes at have positiv virkning på beskyttelsesniveauet i Danmark

og EU generelt, da formålet med ændringen er at gøre det nemmere at kon-

trollere ulovlig indvandring samt bedre at kunne kontrollere personer, som er

under mistanke for at støtte terrororganisationer og for at deltage i terrorhand-

linger.

Forslaget skønnes endvidere at have erhvervsmæssige konsekvenser, da for-

slaget kan indebære udgifter til facilitering af den øgede grænsekontrol i

havne og lufthavne. Det er endnu ikke muligt at vurdere, i hvilket omfang og

på hvilke grænseovergange der er behov for facilitetsændringer.

Oprettelse af et ind- og udrejsesystem samt ændring af Schengen-grænseko-

deks

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Dan-

mark.

8. Høring

Ændring af Schengen-grænsekodeks artikel 8

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejde den 28. september 2016.

Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl-og indvandrings-

samarbejde den 12. februar 2016.

Oprettelse af et ind- og udrejsesystem samt ændring af Schengen-grænseko-

deks

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejde den 28. september 2016.

Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl-og indvandrings-

samarbejde den 8. april 2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Ændring af Schengen-grænsekodeks artikel 8

Der blev opnået politisk enighed i Rådet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 25. februar 2016.

Side

29/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

Oprettelse af et ind- og udrejsesystem samt ændring af Schengen-grænseko-

deks

Der forventes foreløbig politisk enighed i løbet af oktober 2016.

10. Regeringens generelle holdning

Ændring af Schengen-grænsekodeks artikel 8

Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget om systematisk

kontrol. Regeringen støtter den version af forslaget, der er opnået enighed om

i Rådet (retlige og indre anliggender) og vil fortsætte forhandlingerne med

Europa-Parlamentet på samme grundlag som forhandlingerne, der fandt sted

i Rådet.

Oprettelse af et ind- og udrejsesystem samt ændring af Schengen-grænseko-

deks

Regeringen er generelt positivt indstillet over for tiltag, der kan styrke græn-

sekontrollen, uden at ind- og udrejse for rejsende besværliggøres unødigt. Re-

geringen lægger betydelig vægt på, at omkostningerne forbundet med forsla-

get om et ind- og udrejsesystem minimeres, og at der sikres sammenhæng

mellem forslagets merværdi og omkostningsniveau.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Ændring af Schengen-grænsekodeks artikel 8

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg med henblik

på forhandlingsmandat den 23. februar 2016.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 16. februar 2016.

Oprettelse af et ind- og udrejsesystem samt ændring af Schengen-grænseko-

deks

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 15. april

2016.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 2. juni 2016.

Side

30/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

Dagsordenspunkt 6: Migration

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret notat. Ændringer er markeret i kursiv.

1. Resumé

Rådet (retlige indre anliggender) forventes at følge op på EU-Tyrkiet erklæ-

ringen fra den 18. marts 2016 samt udviklingen angående det centrale Mid-

delhav. Formandsskabet har på nuværende tidspunkt ikke orienteret om det

nærmere indhold af dette dagsordenpunkt. Sagen rejser ikke spørgsmål i for-

hold til nærhedsprincippet. Sagen giver ikke i sig selv anledning til at rede-

gøre for lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk

side støttes op om at gennemføre tiltag, der kan begrænse tilstrømningen af

migranter og flygtninge, herunder ved effektiv implementering af indgåede

aftaler.

2. Baggrund

Det forventes, at der vil blive fulgt op på EU-Tyrkiet erklæringen fra den 18.

marts 2016 og udviklingen angående det centrale Middelhav. Formandskabet

har endnu ikke orienteret om det nærmere indhold af dette dagsordenspunkt.

3. Formål og indhold

På mødet den 18. marts 2016 mellem EU’s stats- og regeringschefer og Tyr-

kiet blev der vedtaget en erklæring, som bygger på EU-Tyrkiet handlingspla-

nen af 29. november 2015. Ifølge erklæringen skal alle nye irregulære mi-

granter, som ankommer fra Tyrkiet til de græske øer fra og med den 20. marts

2016, tilbageføres til Tyrkiet. EU vil for hver syrer, der tilbageføres til Tyr-

kiet, genbosætte én syrisk flygtning, der opholder sig i Tyrkiet. Genbosætning

fra Tyrkiet skal ske inden for rammerne af eksisterende tilsagn fra medlems-

staterne. Erklæringen indeholder ligeledes tekst om fremskyndelse af visum-

liberalisering for Tyrkiet samt mulighed for supplerende finansiering på 3

mia. euro til flygtninge i Tyrkiet, når de 3 mia. euro under EU-Tyrkiet hand-

lingsplanen er distribueret.

Den

15. juni 2016

udsendte Kommissionen sin

seneste

statusrapport på im-

plementering af EU-Tyrkiet erklæringen

(

COM(2016)

349

final).

Den næste

rapport forventes i løbet af september 2016.

Styrkelsen af grænsekontrollen mellem Makedonien og Grækenland i løbet af

februar og marts måned såvel som vedtagelsen af EU-Tyrkiet-erklæringen

den 18. marts 2016 har bevirket, at antallet af ulovlige grænsekrydsninger

fra Tyrkiet til Grækenland er faldet markant sammenlignet med 2015 (om-

kring 90 %). Der er registreret en mindre stigning i tallene efter kupforsøget

i Tyrkiet den 15. juli 2016. Antal ankomster er således steget fra 2030 i juli

2016 til 3430 i august 2016. Dette er et fald på 97 % i forhold til august 2015.

Side

31/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

Kun et meget begrænset antal irregulære migranter er på nuværende tidspunkt

sendt tilbage til Tyrkiet.

Kommissionen har oplyst, at der i perioden fra den

4. april til den 20. september 2016 er tilbagesendt 502 irregulære migranter,

heraf 46 syrere.

Tilbageførslerne omhandler personer, som ikke har søgt asyl

i Grækenland.

De nye græske appelkomitéer begyndte deres arbejde i slutningen af juli

2016. I september 2016 stadfæstede en af de nye appelkomiteer for første

gang en afvisning af en asylansøgning fra en syrer.

Som det fremgår af EU-Tyrkiet-erklæringen af 18. marts 2016 vil alle mi-

granter skulle behandles i overensstemmelse med relevante internationale

standarder og med respekt for princippet om non-refoulement. Herudover

fremgår det af EU-Tyrkiet-erklæringen, at migranter, der ankommer på de

græske øer, vil blive behørigt registreret, og at enhver asylansøgning vil blive

behandlet individuelt i overensstemmelse med EU’s asylproceduredirektiv.

Den 3. april 2016 vedtog Grækenland en retsakt, som giver mulighed for at

anvende asylproceduredirektivets regler om første asylland og sikkert tredje-

land samt sikre anvendelsen af effektive procedurer til behandling af ansøg-

ningerne om asyl, inklusiv appel. Ligeledes har Tyrkiet den 6. april 2016 ved-

taget en retsakt, som specificerer, at syrere kan anmode om og tildeles mid-

lertidig beskyttelse, hvilket dækker både registrerede og ikke-registrerede sy-

rere i Tyrkiet. I et brev til Kommissionen af 12. april 2016 har Tyrkiet be-

kræftet, at alle syrere, som tilbageføres under erklæringen, vil blive tildelt

midlertidig beskyttelsesstatus.

Fsva. operationelle foranstaltninger, er hotspotsne blevet omdannet med hen-

blik på at fremme hurtig tilbageførsel til Tyrkiet, herunder ved inddragelse af

hjemsendelses- og asylmedarbejdere på hotspotsne. På trods af faldet i antal-

let af ankomster ses dog et betydeligt pres på modtagelseskapaciteterne på de

græske øer.

De græske myndigheder planlægger at lette presset ved at flytte

sårbare grupper til fastlandet

Presset på modtagelseskapaciteterne sker som

konsekvens af, at de irregulære migranter nu er begyndt at ansøge om asyl i

Grækenland i kombination med, at der endnu ikke er sket tilbageførsel af ir-

regulære migranter, der har søgt om asyl.

Med henblik på at støtte de græske myndigheder har EASO og Frontex den

19. marts 2016 anmodet medlemsstaterne om nationale eksperter. Frontex har

anmodet om 1.500 grænseeksperter til at bistå med tilførsel af migranter samt

50 tilbageførelses- og hjemsendelseseksperter. EASO har anmodet om 472

asylsagsbehandlere og 400 tolke.

Ifølge Kommissionen mangler der eksperter

fra medlemslandene for at imødekomme anmodningerne fra EASO og Fron-

tex.

På baggrund af anmodninger af 19. marts 2016 fra EASO og Frontex har

Danmark stillet 11 asylsagseksperter og 5 grænseeksperter til rådighed for

Side

32/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

asylsagsbehandlingen og tilbageførsel til Tyrkiet.

Udlændingestyrelsen be-

sluttede i juni 2016 at trække de danske asylsagseksperter hjem grundet sik-

kerhedssituation i lejren på Lesbos.

Ifølge Kommissionens statusrapport af 15. juni 2016 var der til Grækenland

udsendt 43 tolke, 47 asyleksperter og 51 eskorterende betjente. Antallet af

udsendte eksperter fastsættes af EASO og Frontex i samråd med Kommissio-

nen og de græske myndigheder og afhænger af de identificerede operationelle

behov.

Endvidere

har

25 tyrkiske forbindelsesofficerer

været

udstationeret til de

græske hotspots og 5 forbindelsesofficerer

har været

udstationeret til an-

komststederne i Tyrkiet.

Efter kupforsøget i Tyrkiet i juli 2016, blev de tyrki-

ske forbindelsesofficerer trukket tilbage, og de er endnu ikke vendt tilbage til

Grækenland med henblik på at facilitere tilbagesendelser.

En styringskomité bestående af Kommissionen, Grækenland, EASO, Fron-

tex, Europol, formandskabet, Frankrig, Storbritannien og Tyskland fører til-

syn med implementering af erklæringen ift. tilbageførsel og genbosætning

samt adresserer flaskehalsproblemer.

Endelig bemærkes, at antallet

af genbosatte syrere fra Tyrkiet til Tyskland,

Sverige, Frankrig, Holland, Italien, Belgien, Finland, Spanien, Luxembourg,

Litauen, Portugal, Estland og Letland, pr. 20. september 2016 var på 1614.

På den centrale Middelhavsrute er ankomsterne ifølge Frontex stort set uæn-

drede i antal fra sidste år; 128.792 ankomne i Italien pr. 18. september. Tal-

lene svinger fra uge til uge, bl.a. pga. vejrforholdene. Der er fortsat langt

overvejende tale om migranter fra lande i Vest- og Østafrika. Ifølge Frontex

ankommer langt størstedelen af migranterne via Libyen, mens en mindre om

end stigende andel ankommer fra Egypten og Algeriet.

Den centrale Middelhavsrute har været præget af mange drukneulykker i for-

hold til ruten mellem Tyrkiet og Grækenland. Ifølge IOM er 2.765 personer

pr. 20. september druknet på ruten i 2016. Det er væsentligt flere end i samme

periode i 2015. Som reaktion på migrationskrisen er en række operationer

iværksat i det centrale Middelhav, herunder på EU-niveau (EUNAVFOR

MED Operation Sophia og Frontex-operationen Triton) samt unilaterale ita-

lienske operationer og NGO-operationer.

Der forventes at være fokus på tiltag, der kan bidrage til at sikre håndteringen

af den nuværende situation på ruten over det centrale Middelhav til Italien.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Side

33/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- el-

ler erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Allerede igangsatte og kommende initiativer på migrations- og flygtningeom-

rådet kan have statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s bud-

get.

8. Høring

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejde den 28. september 2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at der vil være generel støtte til en mere effektiv imple-

mentering af eksisterende og nye tiltag med henblik på at dæmpe migrations-

presset på EU, herunder gennem en styrkelse af kontrollen på de ydre græn-

ser.

10. Regeringens generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at den nuværende migrations- og flygt-

ningesituation kræver, at man har fokus på udmøntning af eksisterende lov-

givning og aftaler, herunder særligt en effektiv udmøntning af EU-Tyrkiet

handlingsplanen og EU-Tyrkiet erklæringen samt sikring af fuldt operative

hotspots med henblik på identifikation, registrering og fingeraftryksoptag af

alle irregulære migranter og asylansøgere på den ydre grænse. Herudover

støtter regeringen tiltag til effektivisering af tilbagesendelse af personer uden

lovligt ophold og uden behov for beskyttelse.

Regeringen vil generelt være positivt stemt overfor tiltag, der kan bidrage til

at styrke kontrollen ved de ydre grænser og genoprette Schengen-områdets

normale funktion, idet Schengen-grænsekodeks og Dublin-systemet bør an-

vendes fuldt ud. Schengen-landene bør således nægte indrejse ved de ydre

grænser for tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder indrejsebetingelserne,

og som ikke har indgivet en asylansøgning, selv om de har haft mulighed for

at gøre det.

11. Tidligere forelæggelse for Folketinget

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 3. juni 2016

forud for rådsmødet (Retlige og Indre Anliggender) den 9.-10. juni 2016.

Side

34/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

Dagsordenspunkt 7: Den Europæiske grænse- og kystvagt

KOM(2015) 671 endelig

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af

Schengen-reglerne.

1. Resumé

Forslaget om en europæisk grænse- og kystvagt blev vedtaget den 14. sep-

tember 2016. På rådsmødet forventes en redegørelse for gennemførelsen af

forordningen. Forordningen har til formål at sikre en integreret grænsefor-

valtning af EU’s ydre grænser med henblik på effektivt at styre migrationen

og sikre et højt sikkerhedsniveau internt i EU samtidig med, at den frie bevæ-

gelighed for personer opretholdes. Med forordningen får Frontex nye kom-

petencer, herunder navnlig med henblik på udsendelse af europæiske grænse-

og kystvagthold til en medlemsstats ydre grænser, indsættelse af forbindel-

sesofficerer, udarbejdelse af sårbarhedsvurderinger og udsendelse af tredje-

landsstatsborgere uden ret til ophold. Forordningen om en europæisk

grænse- og kystvagt er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog er tale om en

udbygning af Schengen-reglerne. Nærhedsprincippet vurderes overholdt.

Forordningen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Forordningen vil

få mindre statsfinansielle konsekvenser. Forordningen træder i kraft den 6.

oktober 2016. Forberedelse af implementeringsarbejdet er påbegyndt. Rege-

ringen støtter, at den europæiske grænse- og kystvagt bliver operationel hur-

tigst muligt.

2. Baggrund

Forslaget om den europæiske grænse- og kystvagt blev vedtaget den 14. sep-

tember 2016. Forordningen træder i kraft den 6. oktober 2016. Der er på

mødet lagt op til en fremskridtsrapport i relation til implementeringen af for-

ordningen.

3. Formål og indhold

Med forordningen oprettes en europæisk grænse- og kystvagt med henblik på

at sikre en integreret europæisk grænseforvaltning ved de ydre grænser. Den

europæiske grænse- og kystvagt gennemfører den integrerede europæiske

grænseforvaltning som et fælles ansvar mellem agenturet ”Det Europæiske

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 af 14. september 2016 om den europæi-

ske grænse- og kystvagt og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399

og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007 Rådets forordning

(EF) nr. 2007/2004, og Rådets beslutning 2005/267/EF (EUT L 251 af 16.9.2016, s. 1)

er fremsat efter

TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finder

anvendelse i Danmark. Da forordningen imidlertid udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne,

træffer Danmark, inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt Dan-

mark vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4 (”opt-in”).

Side

35/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

Agentur for Grænse- og Kystbevogtning” (en videreudvikling af Frontex) og

de nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning.

Agenturet får en række udvidede kompetencer og beføjelser, navnlig udvi-

dede kompetencer med henblik på udsendelse af europæiske grænse- og kyst-

vagthold til en medlemsstats ydre grænser, indsættelse af forbindelsesoffice-

rer, udarbejdelse af sårbarhedsvurderinger og udsendelse af tredjelandsstats-

borgere. I særlige situationer kan Rådet på forslag fra Kommissionen ved en

gennemførelsesretsakt fastsætte, hvilke foranstaltninger agenturet skal træffe

i relation til en medlemsstat og pålægge medlemsstaten at efterkomme denne

retsakt. Hvis den pågældende medlemsstat ikke overholder Rådets afgørelse

inden for 30 dage og ikke samarbejder med agenturet, kan dette danne grund-

lag for at indføre midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser. Indførelse

af midlertidig grænsekontrol vil ske efter henstilling fra Rådet.

Forordningen træder i kraft den 6. oktober 2016. Forberedelse af implemen-

teringsarbejdet er påbegyndt.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører om nærhedsprincippet, at i et område uden indre

grænser påvirker irregulær migration via en medlemsstats ydre grænser alle

de andre medlemsstater. Det er kun muligt at opretholde et område uden indre

grænser, hvis de ydre grænser beskyttes effektivt. Da kontrollen med EU's

ydre grænser er af fælles interesse og skal foretages i overensstemmelse med

høje og ensartede EU-standarder, kan forordningens mål ikke i tilstrækkelig

grad nås af medlemsstaterne. De kan lettere nås på EU-plan, og EU kan derfor

vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf.

TEUF artikel 5.

Nærhedsprincippet vurderes derfor opfyldt.

6. Gældende dansk ret

En vedtagelse af forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

Økonomiske konsekvenser

Kommissionen har angivet, at den fælles grænse- og kystvagt vil koste 1,2

mia. euro i årerne 2017-2020. Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU-budgettet.

Den danske finansieringsandel udgør således ca. 180 mio. kr. over fire år.

Kommissionen anfører, at forordningen kræver aktivering af de særlige flek-

sibilitetsinstrumenter eller revision af EU-budgettets flerårige finansielle

rammer.

Side

36/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

Det følger af forordningen, at der skal ansættes op mod 1.000 ekstra medar-

bejdere i agenturet frem til 2020.

Det fremgår endvidere af forordningen, at agenturet dækker omkostninger af-

holdt af medlemsstaterne i forbindelse med, at de stiller grænsevagter til rå-

dighed til udsendelse af europæiske grænse- og kystvagthold, herunder reser-

ven til hurtige interventioner. Det drejer sig om rejseomkostninger, udgifter

til vaccinationer, særlige forsikringsbehov, sundhedsydelser, dagpenge, her-

under indkvarteringsomkostninger, og omkostninger vedrørende teknisk ud-

styr.

Det fremgår endelig, at agenturet finansierer 100 % af indsættelsen af det tek-

niske udstyr, der indgår i den lavest fastsatte mængde af teknisk udstyr, som

den pågældende medlemsstat skal bidrage med det pågældende år. Indsæt-

telse af teknisk udstyr, der ikke indgår i den lavest fastsatte mængde af teknisk

udstyr, samfinansieres af agenturet med indtil 75 % af de berettigede udgifter

under hensyntagen til den specifikke situation, som de medlemsstater, der

indsætter sådant teknisk udstyr, står i. Herudover er der enighed om, at tek-

nisk udstyr, der ikke indgår i den lavest fastsatte mængde af teknisk udstyr,

samfinansieres af agenturet med indtil 100 % af de berettigede udgifter.

Forordningen vil kunne have økonomiske konsekvenser for de myndigheder,

der udfører opgaver relateret til grænsekontrol, herunder i forbindelse med

indgåelse af bilaterale aftaler mellem agenturet og Danmark.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forordningen berører ikke beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejde den 28. september 2016.

Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl-og indvandrings-

samarbejde den 25. maj 2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forordningen træder i kraft den 6. oktober 2016.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen har tilkendegivet sin støtte til forslaget i forbindelse med den en-

delige vedtagelse i Rådet den 14. september 2016. Regeringen støtter endvi-

dere, at den europæiske grænse- og kystvagt bliver operationel hurtigst mu-

ligt.

Den efterfølgende fastlæggelse af finansieringen finder sted i en separat pro-

ces i form af et finansieringsforslag fra Kommissionen. Regeringen vil i den

Side

37/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

forbindelse, som vanligt, lægge afgørende vægt på overholdelse af EU’s ud-

giftslofter.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 3. juni

2016 forud for rådsmødet (Retlige og Indre Anliggender) den 9.-10. juni

2016.

Det bemærkes, at sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til for-

handlingsoplæg den 19. april 2016 forud for rådsmødet (Retlige og Indre An-

liggender) den 21. april 2016.

Der blev oversendt grund-og nærhedsnotat den 16. februar 2016.

Side

38/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

Dagsordenspunkt 8: Informationsteknologi (IT) foranstaltninger relate-

ret til grænseforvaltning

Udvikling af Schengen Informationssystemet (SIS)

EU-system

vedrørende

rejseinformation

rejsetilladelse

(ETIAS)

Højniveau ekspert gruppe (HLEG) om informationssystemer og

interoperabilitet

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

1. Resumé

På rådsmødet (retlige og indre anliggende) den 13.-14. oktober 2016 forven-

tes en status fra formandsskabet vedr. kommende tiltag inden for området

informationsteknologi i relation til en styrkelse af grænseforvaltning på de

ydre grænser, øget informationsudveksling og effektiv anvendelse af informa-

tionssystemer. Fra dansk side er man overordnet positiv overfor nye tiltag til

styrkelse af EU’s ydre grænser, øget informationsudveksling og effektivise-

ring af grænsekontrollen.

2. Baggrund

Efter terrorangrebene i Paris den 13. november 2015 blev der afholdt et eks-

traordinært rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 20. november 2015.

På det ekstraordinære rådsmøde vedtog Rådet bl.a. rådskonklusioner om styr-

kelse af grænsekontrollen ved EU’s ydre grænser, øget informationsudveks-

ling og mere effektiv anvendelse af forskellige informationssystemer, herun-

der gennem interoperabilitet.

Siden er behovet for en stærk ydre grænsekontrol og øget informationsud-

veksling løbende blevet drøftet på RIA-rådsmøder. Det slovakiske formand-

skab forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. okto-

ber 2016 at følge op på det seneste års arbejde på området og præsentere for-

mandskabets planer for området.

Drøftelserne forventes at tage udgangspunkt i det nederlandske formands-

skabs køreplan for informationsudveksling og -forvaltning. Køreplanen er

tænkt som et dynamisk dokument, der skal udvikles i takt med, at tiltagene i

køreplanen udformes og realiseres. Køreplanen indeholder initiativer, der ek-

sempelvis omfatter en udvikling af SIS og undersøgelse af behovet for opret-

telse af et EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS).

Side

39/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

Derudover er der nedsat en højniveaugruppe, som skal se på informationssy-

stemer og interoperabilitet, herunder muligheden for bedre anvendelse af ek-

sisterende systemer samt mulige behov for udvikling af nye systemer.

3. Formål og indhold

Udviklingen af Schengen Informationssystemet (SIS)

Kommissionen har i sin meddelelse af 20. april 2016 om gennemførelse af

den europæiske dagsorden om sikkerhed for at bekæmpe terrorisme og bane

vejen for en effektiv og ægte sikkerhedsunion tilkendegivet, at Kommissio-

nen vil fremlægge et forslag til revision af retsgrundlaget for Schengen Infor-

mationssystemet (SIS) inden udgangen af 2016. Det nærmere indhold af

Kommissionens forslag kendes ikke på nuværende tidspunkt, men det ventes,

at revisionen vil medføre, at retsgrundlaget for SIS gøres fuldt ud overstats-

ligt, samt at forslaget vil tage højde for resultaterne af Kommissionens igang-

værende evaluering og tekniske undersøgelse af SIS.

Et europæisk system for rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS)

Af Kommissionens meddelelse af 6. april 2016 om stærkere og mere intelli-

gente informationssystemer for grænser og sikkerhed fremgik, at det var pla-

nen at fremsætte forslag om et europæisk system vedrørende rejseinformation

og rejsetilladelse (ETIAS). Kommissionen henviser til, at der er lignende sy-

stemer i USA (ESTA), Australien og Canada.

I sin tale om Unionens tilstand af 14. september 2016 udtalte Kommissionens

formand, at der inden udgangen af 2016 vil blive fremsat et forslag om et

ETIAS. Kommissionen har efterfølgende tilkendegivet, at man vil fremsætte

forslaget i november 2016.

Iflg. Kommissionen er formålet med det kommende forslag at indføre et sy-

stem for kontrol og forhåndsgodkendelse inden afrejse til Schengen-området

for tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligten. Formålene med

systemet er angivet som øget kontrol med indvandringen, bedre mulighed for

vurdering af sikkerhedsrisiko, effektivisering af grænsekontrollen og bedre

forhold for de rejsende.

Baggrunden for forslaget er, at et stort og voksende antal tredjelandsstatsbor-

gere er fritaget for visumpligten. Det vurderes, at der pt. er 1,4 mia. tredje-

landsstatsborgere, der er fritaget for visumpligten, og at der er forventning

om, at flere tredjelande vil blive omfattet af aftaler om visumfritagelse.

Kommissionen ønsker derfor med det kommende forslag at etablere et system

til at afgøre, om visumfri rejsende tredjelandsstatsborgere skal have tilladelse

til at påbegynde en rejse til Schengen-området, inden de f.eks. går ombord på

det fly eller skib for at indrejse i Schengen. Kommissionen understreger, at

godkendelse i systemet ikke er en godkendelse til at indrejse i Schengen. Den

afgørelse træffes i alle tilfælde først på grænsen ved selve indrejsen.

Side

40/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

Af foreløbige oplysninger om et ETIAS fremgår, at ansøgninger som hoved-

regel vil blive behandlet i en automatiseret sagsbehandlingsproces på centralt

EU-niveau samt i tvivlstilfælde i en centraliseret manuel proces eller i en ma-

nuel proces i en medlemsstat.

Højniveauekspertgruppe om informationssystemer og interoperabilitet

(HLEG)

Kommissionen har nedsat en ekspertgruppe bestående af en række EU-agen-

turer og repræsentanter fra medlemsstaterne på højt niveau (HLEG). Grup-

pens formål er at klarlægge situationen omkring EU’s forskellige informati-

onssystemer. HLEG-processen omfatter udover selve højniveaugruppen tre

undergrupper om hhv. bedre brug og forbedring af eksisterende it-systemer,

udvikling af nye systemer samt interoperabilitet (integration) mellem eksiste-

rende og/eller nye it-systemer. Undergrupperne består af repræsentanter fra

EU’s agenturer, Kommissionen og eksperter fra et repræsentativt udsnit af

medlemsstaterne. Der er således ikke deltagelse af alle medlemsstater i alle

undergrupper. Danmark deltager i gruppen vedrørende udvikling af nye sy-

stemer.

Det er planlagt, at HLEG-gruppen skal fungere frem til juni 2017, hvor den

blandt andet skal leverer bidrag til en rapport fra Kommissionen til Europa-

Parlamentet og Rådet indeholdende anbefalinger indenfor de tre områder,

som undergrupperne har behandlet. Rapporten forventes præsenteret i juni

2017.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

Økonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde den 27. september 2016.-

Side

41/42

Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/10-16 - udlændinge- og integrationsdelen

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til punktet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side kan man generelt tilslutte sig behovet for en styrkelse af EU’s

ydre grænser og for øget informationsudveksling.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmødedrøftelser om EU’s indre sikkerhed – herunder informationsud-

veksling og EU’s ydre grænser – er løbende blevet forelagt for Folketingets

Europaudvalg.

Side

42/42