Rådsmøde nr. 3489 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 13. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 13/10-16

Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3489 - beskæftigelse m.v. Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Samlenotat om EPSCO-rådsmøde dagsordenspunkter

den 13. oktober 2016

J.nr. 2016-5605

CAIJ/Bircan Eker

1. Kommissionens forslag til revision af direktiv om kræftfremkaldende

stoffer

– generel indstilling

side 3

2. Direktiv om gennemførelse af aftale om gennemførelse af ILO's 2007-

konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren

– politisk aftale

side 7

3. En ny dagsorden for færdigheder i Europa

- politisk drøftelse

a) Udtalelse fra Beskæftigelseskomiteen/EMCO

godkendelse

b) (evt.) Kommissionens udkast til revision af Europass rammen

- præsentation ved Kommissionen

side 14

4. Det Europæiske Semester 2017: bidrag i lyset af den økonomiske efter-

årspakke

a) Employment Performance Monitor (EPM) – Rapport om nøgleud-

fordringer og hovedbudskaber fra Beskæftigelseskomitéen

b) Social Protection Performance Monitor (SPPM) – Rapport om nøgle-

udfordringer og hovedbudskaber fra Komitéen for Social Beskyttelse

godkendelse

side 17

5. Social dialog

a) Socialt trepartstopmøde den 19. oktober 2016

- forberedelse

b) Fælles udtalelse om en ny start på en styrket social dialog

- status

side 19

Rådsmøde nr. 3489 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 13. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 13/10-16

6. Opfølgning af specifikke beskæftigelses-relaterede punkter

a. Implementering af Rådets anbefalinger om langtidsledighed

- udveksling af erfaringer

- godkendelse af hovedbudskaber fra Beskæftigelseskomitéen (EMCO) vedr.

overvågning af indsatsen mod langtidsledighed

b. 2016 rapport om implementering af ungegarantien/

ungdomsinitiativet

- præsentation ved kommissionen

c. Public Employment Services (PES) Netwærk: bench-learning

– præsentation ved kommissionen og formanden for PES-netværket

Side 21

7. Udkast til rådskonklusioner om ”Rapport fra den Europæiske Revisi-

onsret vedr. EU’s politiske initiativer og finansiel støtte til integration af

romaer”.

vedtagelse

side 25

8. Europæisk søjle af sociale rettigheder: Status og synspunkter på vejen

frem

- godkendelse af den fælles udtalelse fra Beskæftigelseskomitéen og Komi-

téen for Social Beskyttelse

side 27

Rådsmøde nr. 3489 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 13. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 13/10-16

1. Kommissionens forslag til revision af direktiv om kræftfremkaldende stof-

fer

generel indstilling

Revideret notat

Resumé

Kommissionens forslag vedrører ændring af direktiv 2004/37/EC om beskyttelse af

arbejdstagerne mod kræftfremkaldende stoffer. Ændringen medfører hhv. en udvi-

delse af visse arbejdsprocesser, der er omfattet af direktivet, en udvidelse af listen

om grænseværdier med yderligere ti kræftfremkaldende stoffer, samt en revision af

eksisterende grænseværdier for træstøv og vinyl klorid i lyset af tilgængelig viden-

skabelige og tekniske data.

Formålet med forslaget er at forbedre beskyttelsen af arbejdstagerne mod er-

hvervssygdomme i forbindelse med udsættelse for kræftfremkaldende stoffer, at

forøge effektiviteten af EU lovgivningen på dette område, og at skabe større klar-

hed og ensartede konkurrenceforhold for virksomhederne.

Forslaget vil give anledning til at ændre enkelte grænseværdier i gældende dansk

lovgivning.

Regeringen kan støtte forslaget.

1. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2016) 248 af 13. maj 2016 vedtaget forslag til Euro-

pa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2004/37/EC om beskyt-

telse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfrem-

kaldende stoffer (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv

89/391/EØF).

Det fremgår således bl.a.,



at forslaget er prioriteret i Kommissionens arbejdsprogram for 2016,



at udsættelse af arbejdstagerne for kræftfremkaldende stoffer i øjeblikket og i

fremtiden vil udgøre en væsentlig byrde i form af udgifter til behandling af er-

hvervssygdomme, og at 53% af de arbejdsbetingede dødsfald skyldes kræft,



at forslaget, som reviderer grænseværdier for kræftfremkaldende stoffer og fast-

sætter nye værdier, er estimeret til at ville hindre 100.000 dødsfald som følge af

kræft, og



at det seneste kræftdirektiv fra 2004 indeholder en række minimumskrav og en

bestemmelse om, at Rådet skal fastsætte grænseværdier på basis af den tilgæn-

gelige videnskabelige dokumentation i det omfang, det er muligt.

Kommissionen har foretaget en omfattende konsekvensanalyse forud for forslaget.

I forhold til den dokumentation, som Kommissionen har fremlagt i forbindelse med

forslaget, fremgår det, at der er stor variation mellem de foranstaltninger i form af

grænseværdier, der er fastsat i medlemsstaterne.

Rådsmøde nr. 3489 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 13. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 13/10-16

Forslaget vil således have den konsekvens, at der for de i forslaget medtagne 13

stoffer og materialer sker en højere grad af tilnærmelse mellem niveauerne på nati-

onalt plan i medlemslandene. Kommissionen har endvidere meldt ud, at det er pla-

nen, at forslaget vil blive suppleret med grænseværdier for yderligere 12 kræft-

fremkaldende stoffer med sigte på yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lov-

givning.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 153(2)(b), som har til formål at

forbedre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. Forslaget skal vedtages af Europa-

Parlamentet og Rådet ved den fælles beslutningsprocedure med hjemmel i artikel

46.

2. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at forbedre beskyttelsen af arbejdstagerne mod erhvervs-

sygdomme i forbindelse med udsættelse for kræftfremkaldende stoffer, at forøge

effektiviteten af EU lovgivningen på dette område og at skabe en større klarhed og

mere ensartede konkurrenceforhold for virksomhederne.

Forslaget henviser til, at der i direktiv 2004/37/EC om beskyttelse af arbejdstagerne

mod risiko for udsættelse af kræftfremkaldende stoffer fastsættes minimumsregler

for at opnå denne beskyttelse, herunder ved fastsættelse af grænseværdier, og at

disse grænseværdier skal revideres, når der er videnskabelig basis herfor.

Kommissionen foreslår at revidere bindende grænseværdier og introducere nye

grænseværdier for i alt 13 kemiske agenser i direktiv 2004/37/EC. Det sker på føl-

gende måde:



Udsættelse for respirabel krystallinsk kvarts medtages i bilag I, som indeholder

omfattede arbejdsprocesser. Samtidig fastsættes en grænseværdi for respirabel

krystallinsk kvarts i bilag III.



Der fastsættes grænseværdier for 10 nye kræftfremkaldende stoffer i bilag III.



De eksisterende grænseværdier for træstøv fra løvtræ og for vinyl klorid, i bilag

III, revideres.

Forslaget om at medtage udsættelse for støv fra krystallinsk kvarts skal ses i lyset

af den tilgængelige information om videnskabelige og tekniske data og anbefaling

fra den videnskabelige komite SCOEL. Der henvises endvidere til den sociale dia-

log om beskyttelse af arbejdstagerne mod krystallinsk kvarts i nogle brancher, der

er indgået mellem de relevante parter, og som bør gælde alle arbejdstagere.

Generelt henvises der til de videnskabelige og tekniske data samt til anbefalingerne

fra den videnskabelige komité, og at det på baggrund heraf faktisk er muligt at

fastsætte en grænseværdi for de 10 nye kræftfremkaldende stoffer, der er medtaget

i forslaget.

Tilsvarende gælder det for revisionen af grænseværdien for træstøv fra løvtræ og

for vinyl klorid, som med forslaget sættes ned.

I forslaget henvises der til, at tilføjelserne til direktivet er med til at styrke beskyt-

telsen af arbejdstagerne på arbejdspladsen, og at grænseværdierne vil blive overvå-

Rådsmøde nr. 3489 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 13. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 13/10-16

get i forhold til de informationer, der skal følge med de kemiske produkter i medfør

af REACH forordningen (Forordning om registrering, vurdering og godkendelse af

samt begrænsninger for kemikalier (REACH)).

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget skal vedtages af Europa- Parlamentet og Rådet ved den fælles beslut-

ningsprocedure med hjemmel i artikel 46. Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig

om forslaget endnu.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen argumenterer i forhold til nærhedsprincippets overholdelse med at

formålet med direktivet er at forbedre leve- og arbejdsforholdene generelt, at be-

skytte arbejdstagerne mod den specielle risiko, der følger af udsættelse for kræft-

fremkaldende stoffer, samt at store forskelle i beskyttelsesniveauerne kan have

indvirkning på konkurrenceevnen landene imellem. Medlemsstaterne kan ikke

alene sikre en ensartet beskyttelse, hvorfor dette bør ske på EU niveau.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.

5. Gældende dansk ret

I den danske arbejdsmiljølovgivning har der siden 1975 været regulering om fore-

byggelse af udsættelse for kræftfremkaldende stoffer. Lovgivningen er over årene

blevet udbygget, herunder ved implementering af det oprindelige EU-kræftdirektiv

fra 1990, og ved fastsættelse af grænseværdier for en lang række stoffer og mate-

rialer.

I forhold til Kommissionens forslag til 13 nye grænseværdier vil fem af de foreslå-

ede grænseværdier være på niveau med de danske. For fem stoffers vedkommende

er de danske grænseværdier markant højere end forslaget. Disse grænseværdier er

dog fastsat for mange år siden, og for tre af disse stoffer vurderer Arbejdstilsynet,

bl.a. på grundlag af produktregistrets oplysninger, at anvendelsen er yderst begræn-

set, mens ét stof bruges i begrænset mængde. For tre stoffers vedkommende ligger

de danske regler i dag under det foreslåede niveau.

Forslaget forventes følgelig at forudsætte enkelte ændringer i Arbejdstilsynets be-

kendtgørelse nr. 507 af 17. maj 2011 med senere ændringer om grænseværdier for

stoffer og materialer.

6. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser:

Der skal ske opdatering af enkelte grænseværdier i arbejdsmiljølovgivningen (Ar-

bejdstilsynets bekendtgørelse nr. 507 af 17. maj 2011 med senere ændringer om

grænseværdier for stoffer og materialer).

Forslaget vurderes i øvrigt ikke at medføre statsfinansielle eller samfundsøkonomi-

ske konsekvenser, ligesom administrative konsekvenser for erhvervslivet og kon-

sekvenser for beskyttelsesniveauet i lyset af omfang og eksisterende danske græn-

seværdier vil være begrænset.

Rådsmøde nr. 3489 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 13. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 13/10-16

7. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale for-

hold. Arbejdsmarkedets parter er positive over for forslaget. LO, FTF og AC ser

gerne, at flere af de foreslåede grænseværdier er på niveau med de lavere danske

værdier og anbefaler fremadrettet, at regeringen arbejder videre på at få Kommissi-

onen til at fremlægge yderligere forslag til bindende grænseværdier. Der henvises

til grund-og nærhedsnotat af den 10. juni 2016.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget fra Kommissionen støttes generelt af alle medlemsstater, som det bedste

kompromis mellem lande, der gerne så mere ambitiøse værdier på enkelte stoffer,

og andre, som gerne så slækket på Kommissionens udspil.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at der med forslaget er taget et vigtigt skridt i retning af højere

beskyttelsesniveau i EU, som er til gavn for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed,

ligesom forslaget vil mindske konkurrenceforskelle i EU. Niveauet i EU bør til-

nærmelsesvist mindst ligge på niveau med de medlemsstater, som har det højeste

beskyttelsesniveau af arbejdstagerne, som fx Danmark. Forslaget vil fremme ar-

bejdstagernes sundhed gennem hele arbejdslivet, og det vil samtidig have en posi-

tiv betydning for virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne.

Regeringen støtter på den baggrund forslaget.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 10. juni 2016.

Der er oversendt grund- og nærhedsnotat den 10. juni 2016.

Rådsmøde nr. 3489 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 13. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 13/10-16

2. Direktiv om gennemførelse af aftale om gennemførelse af ILO's 2007 kon-

vention om arbejdsforhold i fiskerisektoren, KOM(2016) 235

Revideret notat

Resume

Formålet med forslaget er at gennemføre den aftale om gennemførelse af ILO’s

konvention nr. 188 fra 2007 om arbejdsforhold i fiskerisektoren, som er indgået af

arbejdsmarkedets parter i 2013.

Direktivforslaget indeholder bestemmelser om gennemførelse af aftalen, der ved-

lægges som et bilag til direktivet.

Forslaget indeholder herudover bestemmelser, hvorefter medlemsstaterne kan

opretholde eller indføre bestemmelser, som er gunstigere for arbejdstagerne end

de, som fremgår af parternes aftale. Gennemførelsen af EU regler kan ikke anven-

des som begrundelse for at sænke det generelle niveau for arbejdstagere i en med-

lemsstat.

Medlemsstaterne skal fastsætte sanktioner for overtrædelse af de nationale be-

stemmelser, som implementerer direktivet.

Kommissionen ønsker med forslaget at skabe en konsolideret lovramme, som skal

regulere arbejdsvilkårene for havfiskerisektoren og herigennem at forbedre leve-

og arbejdsvilkårene for arbejdstagere i fiskerisektoren og sikre dem tilstrækkelig

beskyttelse og bæredygtige jobs.

Direktivudkastet indeholder som bilag den aftale, som er indgået af parterne. Afta-

len indeholder i lighed med ILO-konventionen bestemmelser om lægeundersøgelse,

hviletid for fiskere, krav om skriftlig ansættelsesaftale, hjemsendelse og om private

arbejdsmarkedstjenester.

De danske regler på området lever i vid udstrækning allerede op til kravene i ar-

bejdsmarkedets parters aftale. Forslaget kan dog give anledning til mindre præci-

seringer i det danske regelsæt, herunder i lov om søfarendes ansættelsesforhold

m.v.

Direktivets ikrafttræden knytter sig til ikrafttræden af konvention nr. 188, som på

forslagets fremsættelsestidspunkt alene er ratificeret af Frankrig i EU.

Regeringens holdning overordnet er positiv over for gennemførsel af aftalen, sam-

tidig med at Danmark vil arbejde for, at direktivets anvendelsesområde ikke ind-

skrænkes.

1. Baggrund

Kommissionen har den 29. april 2016 fremsat forslag til direktiv om gennemførelse

af den aftale, der er indgået af Sammenslutningen af Landbrugsandelsorganisatio-

ner i EU (Cogeca), Det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF) og sammen-

Rådsmøde nr. 3489 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 13. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 13/10-16

slutningen af Nationale Fiskeriorganisationer i EU (Europêche) af 21. maj 2012

som ændret den 8. maj 2013, vedrørende gennemførelsen af Den Internationale

Arbejdsorganisations 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren (heref-

ter konvention nr. 188).

Forslaget er oversendt til Rådet den 2. maj 2016 i dansk sprogversion. Forslaget er

fremsendt med hjemmel i traktatens (TEUF) artikel 155, stk. 2, hvorefter Rådet

træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag fra Kommissionen. Europa-

Parlamentet er ikke med lovgiver, men skal underrettes, hvilket er sket med Kom-

missionens oversendelse af forslaget.

Forslaget er desuden i tråd med Kommissionens arbejde med at etablere et retfær-

digt og ægte transeuropæisk arbejdsmarked, som giver arbejdstagerne tilstrækkelig

beskyttelse og bæredygtige jobs.

Kommissionen ønsker at forbedre leve- og arbejdsvilkårene for fiskere, der arbej-

der på fartøjer, der fører en EU-medlemsstats flag. Det skal ske ved at fastlægge en

konsolideret lovramme, som skal regulere arbejdsvilkårene for havfiskerisektoren.

2. Formål og indhold

Forslagets formål er at iværksætte den aftale om gennemførelsen af ILO’s konvention

nr. 188, som er indgået mellem Cogeca, ETF og Europêche.

Forslaget indeholder bestemmelser om gennemførelsen af aftalen, der vedlægges som

et bilag til direktivet. Direktivet indeholder herudover bestemmelser om, at medlems-

staterne kan opretholde eller indføre bestemmelser, som er mere gunstige, men at man

samtidig ikke kan bruge direktivet som begrundelse til at fjerne eller reducere allerede

eksisterende goder.

Forhandlingerne i rådsarbejdsgruppen har givet anledning til ændringsforslag der

betyder, at direktivet alene retter sig mod havfiskeri (justering af præambelbetragtning

nr. 12 og nr. 19, samt til direktivets artikel 2).

Medlemsstaterne skal herudover fastsætte, hvilke sanktioner der gælder for overtræ-

delse af de nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af direktivet.

Implementeringsfristen foreslås at være to år, og Kommissionen skal forelægge en

rapport for Rådet om gennemførelsen, anvendelsen og evalueringen af direktivet se-

nest 5 år efter direktivets ikrafttræden. Direktivet træder i kraft på den dato, hvor også

konvention nr. 188 træder i kraft.

Aftalen, der gennemfører væsentlige dele af konvention nr. 188, indeholder bl.a.

bestemmelser om betingelserne for tjenesten, herunder om besætning, hviletid og

besætningsliste, ansættelsesaftale, hjemsendelse, etablering af private arbejdsmar-

kedstjenester samt betaling af løn. Aftalen er vedlagt direktivudkastet som bilag.

Rådsmøde nr. 3489 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 13. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 13/10-16

Parternes aftale indeholder ikke bestemmelser om certificering og kontrol af disse

bestemmelser, der er rettet mod landenes administrationer og som også er en del af

ILO konventionen. Dette er normalt ikke forhold, som kan aftales af arbejdsmarke-

dets parter.

Aftalen er opdelt i en præambel, 6 dele samt 2 bilag. Nogle af dele er underinddelt.

Aftalens del 1 og 2 omfatter definitioner, anvendelsesområde og generelle princip-

per – sidstnævnte vedrørende rederens, skibsførerens og fiskerens ansvar.

Aftalen finder i henhold til artikel 2 anvendelse for 1) alle fiskere, der arbejder i

hvilken som helst egenskab i henhold til en ansættelseskontrakt eller et ansættelses-

forhold på fiskerfartøjer, der udøver kommercielt fiskeri, og 2) alle andre fiskere,

som er til stede på samme fartøj sammen med fiskere, der er omhandlet i 1), med

henblik på at sikre beskyttelsen af den overordnede sikkerhed og sundhed.

Begrænsede kategorier af fiskere eller fiskefartøjer kan af medlemsstaten af objek-

tive grunde og efter en høring fritages fra alle eller visse af kravene i aftalen i en

periode på op til 5 år i henhold til aftalens artikel 3.

Aftalens del 3 vedrører mindstekravene for arbejde om bord i fiskeskibe, herunder

krav til mindstealder og lægeundersøgelse.

Kravene til lægeundersøgelse svarer til de krav, som stilles til søfarende i henhold

til konventionen om søfarendes arbejdsforhold MLC (Maritime Labour Conventi-

on).

Aftalens del 4 regulerer betingelserne for tjenesten, som omfatter forhold vedrø-

rende bemanding, arbejds- og hviletid, besætningsliste, ansættelsesaftale, hjem-

sendelse samt forhyring og formidling.

Artikel 12 indeholder en forpligtelse for fiskeskibe til at udarbejde en besætningsli-

ste og udlevere en kopi heraf til bemyndigede personer på land enten forud for

fartøjets afrejse eller umiddelbart derefter.

Staten overtager i henhold til aftalens artikel 19 ansvaret for hjemsendelse af fiske-

re, hvis ejeren af et fiskerfartøj undlader at sørge herfor, når fiskeren har ret til

hjemsendelse, fx som følge af kontraktens ophør eller lignende.

Medlemsstaterne forpligtes i henhold til artikel 20 til at forbyde private arbejds-

markedstjenester at anvende metoder, mekanismer eller lister, der har til formål at

forhindre, at fiskere tager arbejde, samt at kræve, at ingen gebyrer eller lignende

betales af fiskeren.

Aftalens del 5 vedrører opholdsrum og kost. På dette særlige område findes mulig-

hed for at leve op til reglerne ved såkaldt substantiel ækvivalens, dvs. i kollektive

overenskomster eller på anden vis uden direkte lovregulering. Herved forstås reg-

ler, der tilgodeser samme formål som den konkrete bestemmelses indhold.

Rådsmøde nr. 3489 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 13. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 13/10-16

Del 5 vedrører desuden sundhedsforhold, sygdomsbehandling og social sikring, der

dækker sygdomsbehandling og arbejdsmiljø.

Del 6 indeholder bestemmelser om ændringer af aftalen.

Aftalens bilag I knytter sig til del 4 vedrørende indholdet af ansættelsesaftalen og

indeholder de oplysninger, som skal fremgå af ansættelsesaftalen, medmindre op-

lysningen er overflødig, fordi spørgsmålet er reguleret i anden sammenhæng, fx i

nationale love eller i kollektive overenskomster.

Aftalens bilag II knytter sig til del 5 og indeholder detaljereguleringen for opholds-

rum.

En del af bestemmelserne i aftalen er allerede reguleret via EU regler. Det gælder

fx regler om hviletid/arbejdstid og regler om sundhedsforhold, arbejdsmiljø, skrift-

lige ansættelseskontrakter m.v.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Kommissionen har underrettet Europa-Parlamentet i henhold til artikel 155, stk. 2, i

TEUF ved at oversende sit forslag til et direktiv, der indeholder aftalen. Europa-

Parlamentet skal ikke udtale sig.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslagets formål ikke kan opfyldes af medlemsstaterne

alene. Havfiskeri er en tværnational sektor, der opererer på verdensplan. Fiskefar-

tøjer sejler under forskellige EU-flag, men opererer også uden for territorialfarvan-

det i den pågældende EU-medlemsstat, i farvande, der er under de øvrige medlems-

staters jurisdiktion, og i internationale farvande m.v.

Rådet

bemyndigede i 2010 EU-medlemsstaterne til at ratificere konventionen.

Frankrig er pt eneste EU-land, som har ratificeret konventionen. Kommissionen

anfører derfor, at en ratifikation af kun nogle af EU’s stater ikke ville sikre et til-

svarende niveau af ordentlige leve- og arbejdsvilkår i EU for fiskere og lige vilkår

for så vidt angår konkurrenceevne mellem EU’s medlemsstater.

Især ønskes der fælles standarder på spørgsmål, som endnu ikke er medtaget i EU-

lovgivningen, såsom lægeerklæringer for fiskere, retten til hjemsendelse og læge-

behandling på land.

Det er regeringens opfattelse, at forslaget overholder nærhedsprincippet, da harmo-

niseringen af arbejdsforhold i fiskerisektoren, som er en tværnational sektor, alene

kan ske gennem fælleslovgivningen. Med lovgivning på EU-plan sikres det, at der

bliver indført lige konkurrencemæssige forhold mellem EU-landene, herunder så-

Rådets afgørelse 2010/321/EU af 7. juni 2010 om bemyndigelse af medlemsstaterne til i

Den Europæiske Unions interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations

2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren (Konvention nr. C 188) (EUT L 145

af 11.6.2010, p.12).

Rådsmøde nr. 3489 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 13. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 13/10-16

ledes at der ikke er forskellige vilkår for fiskefartøjer i de lande, som måtte have

ratificeret ILO-konventionen, og de lande, som ikke har ratificeret konventionen.

5. Gældende dansk ret

I lov nr. 493 af 12. juni 2010, hvorved ILO’s konvention om søfarendes arbejds-

forhold (MLC) blev gennemført, er der givet en bemyndigelse til at undtage fiske-

skibe fra de regler i loven, der følger af denne konvention om arbejdsforhold på

handelsskibe, hvilket giver mulighed for at have særlige regler for fiskerisektoren,

hvilket ILO konvention nr. 188 er udtryk for.

I Danmark blev dele af konvention nr. 188 gennemført ved lov nr. 251 af 30. marts

2011 om ændring af søloven, lov om sikkerhed til søs og sømandsloven. Den del af

loven, som vedrører konvention nr. 188, afventer dansk ratifikation, og at konven-

tionen bliver sat i kraft internationalt. Det har ikke mindst betydning for konventi-

onens krav om, at de større fiskeskibe skal certificeres som bevis for overholdelse

af konventionens bestemmelser. En række andre krav, der følger af konventionen

fx lægeundersøgelse, skriftlig ansættelseskontrakt, hviletid, mindstealder m.v. gæl-

der allerede i Danmark.

Krav om certifikater og kontrol er ikke med i direktivudkastet. Spørgsmålet om

certifikater bliver pt. kun aktuelt i forbindelse med, at konventionen træder i kraft

internationalt og i forbindelse med en ratifikation.

Særligt om anvendelsesområdet

I lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. foreligger der ikke en sådan definition

af ansatte på fiskeskibe, som foreslås i aftalens artikel 2. Der kan derfor blive be-

hov for mindre præciseringer af bl.a. persongruppen i lov om søfarendes ansættel-

sesforhold m.v.

Særligt om arbejds- og hviletid

Regler om hviletid for fiskere er på nuværende tidspunkt omfattet af Arbejdstidsdirek-

tivet (direktiv 2003/88/EF), som i artikel 21 indeholder regler om arbejdstagere, der

arbejder om bord på havgående fiskerfartøjer. Arbejdstidsdirektivets artikel 14 fastslår

imidlertid, at direktivet ikke finder anvendelse, hvis andre fællesskabsinstrumenter

indeholder mere specifikke forskrifter vedrørende tilrettelæggelsen af arbejdstiden for

visse former for beskæftigelse eller erhvervsvirksomhed.

På tilsvarende vis fremgår det af artikel 11, stk. 1, litra a, i arbejdsmarkedets parters

aftale, at artikel 3-6, 8 og 21 i arbejdstidsdirektivet ikke finder anvendelse. Ved vedta-

gelse af direktivforslaget ophører derfor arbejdstidsdirektivets regulering af fiskeres

hviletid og maksimale arbejdstid på ugentlig basis og erstattes af de nye regler.

De foreslåede grænser for hviletid i parternes aftale svarer til de nugældende danske

regler.

Særligt om besætningslister

Aftalen indeholder i artikel 12 en regel om, at ethvert fartøj skal have en besæt-

ningsliste, hvoraf der skal udleveres en kopi til bemyndigede personer på land in-

Rådsmøde nr. 3489 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 13. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 13/10-16

den eller umiddelbart efter fartøjets afrejse, som på nuværende tidspunkt ikke fin-

des i dansk ret. Der er lagt op til en uformel foranstaltning, hvis formål er at fastslå

antallet af tilstedeværende om bord på fiskeskibet i tilfælde af nødsituationer, hvor

eftersøgnings- og nødberedskabet skal iværksættes. En sådan forpligtelse vil kunne

fastsættes administrativt.

Særligt om statens pligt til at sørge for hjemsendelse

I henhold til § 10a i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. kan Søfartsstyrelsen

sikre hjemsendelse for ”personer, der som følge af rederens væsentlige mislighol-

delse af deres ansættelseskontrakt er efterladt på et dansk skib”. Ordningen er på

finansloven.

Statens ansvar i henhold til aftalens artikel 19 for at sørge for hjemsendelse af fi-

skere, hvis ejeren af et fiskerfartøj undlader at sørge herfor, når fiskeren har ret til

hjemsendelse, anses for omfattet af den eksisterende ordning.

Særligt om private arbejdsmarkedstjenester

Aftalens artikel 20 finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF om vikararbejde. Af artikel 20 fremgår

det, at medlemsstaterne skal forbyde private arbejdsmarkedstjenester at anvende me-

toder, mekanismer eller lister, der har til formål at forhindre, at fiskere tager arbejde,

samt at medlemsstaterne er forpligtede til at sikre sig, at ingen gebyrer til private ar-

bejdsmarkedstjenester betales af fiskeren.

Der er ikke fastsat regler om private arbejdsmarkedstjenester for fiskere i dansk ret, og

aftalen forpligter i henhold til sin ordlyd ikke medlemsstaterne til at gøre dette, når

blot det sikres, at ingen gebyrer til private arbejdsmarkedstjenester afholdes af fiske-

ren. For søfarende på danske handelsskibe er der derimod fastsat regler om private

forhyrings- og formidlingstjenester.

Særligt om procedurer for behandling af klager vedrørende indkvartering

Der vil være behov for administrativt at fastsætte en adgang for fiskere til at klage

over forhold, som vedrører deres indkvartering i det omfang, indkvarteringen ikke

lever op til aftalens krav. En sådan klageadgang har altid været mulig, men nye proce-

durer om bl.a. information til flagstaten skal indføres.

Særligt om drikkevand

Det er i dansk ret fastsat i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., at kost mv. skal

være gratis for mandskabet under udmønstringsperioden. Dette svarer til aftalens arti-

kel 24. Nærmere regler om kost og drikkevand er desuden fastsat administrativt og vil

skulle justeres, navnlig for så vidt angår regler om drikkevandets mængde.

Særligt om opholdsrum

Der vil være behov for mindre tilpasning af danske regler fx for så vidt angår dæks-

højden, som i henhold til gældende danske regler skal være 198 cm, hvorimod afta-

Rådsmøde nr. 3489 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 13. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 13/10-16

lens artikel 25 og bilag II foreskriver en dækshøjde på 200 cm. Ændrede krav vil ikke

blive stillet til skibe, der i dag fører dansk flag, men vil i henhold til aftalens bilag II

finde anvendelse på skibe, som indflages, ibrugtages eller ombygges væsentligt efter

konventionens ikrafttræden. Dette svarer til indholdet af ILO konvention nr. 188.

6. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget kan give anledning til mindre præciseringer i det danske regelsæt, herunder i

lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser. Direktivet vurderes at medføre løbende admini-

strative konsekvenser for erhvervslivet under 4 mio. kr. årligt.

Beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

7. Høring

Forslaget har været i høring i Skibsfartspolitisk Specialudvalg og Specialudvalget for

Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold.

Maskinmestrenes Forening anbefaler forbedrede leve- og arbejdsvilkår for fiskere på

fartøjer, der har flag fra en EU-medlemsstat.

Danmarks Fiskeriforening har oplyst at have deltaget i arbejdet i Europeche, og har

derfor ingen bemærkninger til det fremsendte.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt forventes de øvrige medlemsstater at stille sig positive over for Kommis-

sionens forslag.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt tiltag, som bidrager til gennemførelsen af et velfungerende

indre marked. Regeringen støtter endvidere tiltag, hvormed dansk konkurrenceevne

øges, herunder ved at danske standarder for arbejdstagere i fiskerisektoren modsvares

af tilsvarende standarder på EU plan. Herudover støttes generelt en global regulering

af samme forhold.

Regeringen stiller sig derfor positiv over for direktivudkastet, men vil arbejde for, at

der ikke under forhandlingerne sker en indskrænkning af anvendelsesområdet.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 10. juni 2016.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 31. maj 2016.

Rådsmøde nr. 3489 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 13. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 13/10-16

3. En ny dagsorden for færdigheder i Europa

- politisk drøftelse

a) Udtalelse fra Beskæftigelseskomiteen/EMCO

godkendelse

b) (evt.) Kommissionens udkast til revision af Europass rammen

præsentation ved Kommissionen

Nyt notat

Resumé

Det slovakiske formandskab har bebudet en politisk drøftelse med udgangspunkt i

Kommissionens meddelelse af 10. juni 2016 om en ny dagsorden for færdigheder i

Europa, samt to forslag til rådshenstillinger henholdsvis om oprettelsen af en fær-

dighedsgaranti og om en revision af referencerammen for kvalifikationer for livs-

lang læring. Debatoplægget er endnu ikke modtaget.

Regeringen kan overordnet set tilslutte sig Kommissionens udspil til en ny dagsor-

den for færdigheder og kvalifikationer, der har til formål på europæisk plan at

styrke vækst og beskæftigelse.

1. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde meddelelsen

En ny dagsorden for færdigheder i

Europa

den 10. juni 2016. Baggrunden for meddelelsen er, at 70 mio. europæere

mangler tilstrækkelige læse- og skrivefærdigheder, endnu flere har dårlige regne-

færdigheder og digitale færdigheder, hvilket gør dem særligt udsatte for arbejds-

løshed, fattigdom og social eksklusion. Ligeledes har 40 pct. af europæiske ar-

bejdsgivere svært ved at finde medarbejdere, der har de nødvendige færdigheder til

at sikre vækst og innovation.

Udvikling af færdigheder er afgørende for arbejdsmarkedernes funktion og moder-

nisering, ligesom misforholdet mellem udbudte og efterspurgte færdigheder er en

hindring for produktivitet og vækst. Sammen med meddelelsen offentliggjorde

Kommissionen to forslag til rådshenstillinger om henholdsvis en færdighedsgaranti

og en revision af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang

læring (EQF), samt et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene omhand-

lende det analytiske grundlag for færdighedsdagsordenen. Meddelelsen indgår i

Kommissionens arbejdsprogram for 2016.

2. Formål og indhold

Det slovakiske formandskab har annonceret en politisk drøftelse på baggrund af

Kommissionens meddelelse

En ny dagsorden for færdigheder i Europa.

Med meddelelsen ønsker Kommissionen at understøtte et fælles engagement og

arbejde mod en fælles vision for den strategiske betydning, som færdigheder har i

forhold til at fastholde arbejdspladser, vækst og konkurrenceevne. Udspillet skal

styrke og strømline eksisterende og nye initiativer og dermed understøtte medlems-

staterne i deres nationale reformer. Endvidere er formålet at opbygge og udvikle et

højere niveau for færdigheder og kompetencer for at sikre velfungerende arbejds-

markeder, vækst og tilstedeværelsen af de nødvendige kompetencer hos arbejds-

styrken i fremtiden.

Rådsmøde nr. 3489 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 13. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 13/10-16

Meddelelsen indeholder en række EU-tiltag, som skal understøtte de nationale

indsatser, og som forventes fremlagt i løbet af 2016 og 2017:



En færdighedsgaranti



En revision af rammen for nøglekompetencer



Oprettelse af en europæisk uge for færdigheder fra erhvervsuddannelserne



Lancering af en koalition for digitale færdigheder og jobs og udvikling af

nationale strategier herfor



En revision af den europæiske referenceramme for kvalifikationer



Igangsættelse af ”Redskabet for tredjelandsstatsborgeres færdighedsprofi-

ler”



En revision af Europass-rammen



Udarbejdelse af en analyse af hjerneflugts-problematikken



Iværksættelse af en plan for sektorsamarbejde om færdigheder



Igangsættelse af et initiativ til at følge færdiguddannede personer fra vide-

regående uddannelser.

Beskæftigelseskomitéen leverer en udtalelse om Kommissionens meddelelse. I

udtalelsen forventes Beskæftigelseskomitéen bl.a. at lægge vægt på følgende:



Arbejdsmarkederne i dag kræver brede kompetencer, der kan overføres til

flere sammenhænge.



Generel støtte til fokus på lavt uddannede, der bør være i fokus for indsat-

serne.



Positiv indstilling til at fremme anerkendelse af kvalifikationer og til at se

på muligheder for at forudsige fremtidige kompetencebehov.



Digitale kompetencer bør styrkes og fokus på erhvervsuddannelser er vig-

tigt.



Overveje alternativ til brug af begrebet ”skills guarantee”, idet det kan ska-

be forventninger, der ikke indfries.



Betydningen af eksisterende initiativer vedrørende kompetencevalidering

skal fremhæves.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

6. Konsekvenser

Debatoplægget i sig selv, meddelelsen og forslaget til rådshenstilling om en fær-

dighedsgaranti vurderes ikke at få konsekvenser for lovgivningen, statsfinanserne,

erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Forslaget om en revision af rådshenstillingen om den europæiske referenceramme

for kvalifikationer (EQF) kan, hvis den vedtages i den foreliggende form og beslut-

tes implementeret fuldt ud i Danmark, medføre behov for tilpasning af dansk lov-

Rådsmøde nr. 3489 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 13. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 13/10-16

givning. Derudover forventes ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfunds-

økonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

7. Høring

Ikke relevant for punktet. Selve kompetencepakken (meddelelse mv.) har været

sendt i høring til Specialudvalget for Uddannelse og Ungdom og Specialudvalget

Beskæftigelse og Sociale forhold.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre lande forventes at deltage i debatten og overordnet at støtte udtalelsen fra

Beskæftigelseskomitéen. Mere nuancerede holdninger kan fremkomme, når fær-

dighedspakkens enkelte initiativer behandles i Rådet.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil deltage aktivt i debatten. Regeringen kan overordnet set tilslutte sig

Kommissionens udspil til en ny dagsorden for færdigheder og kvalifikationer, der

har til formål på europæisk plan at styrke vækst og beskæftigelse.

Det er regeringens vurdering, at forslaget især vil kunne bidrage til at styrke indsat-

sen for erhvervsuddannelse af unge og en mere målrettet opkvalificering af voksne,

som mangler grundlæggende færdigheder og kompetencer, hvilket – med henvis-

ning til bl.a. erhvervsuddannelsesreformen – også er væsentlige prioriteringer for

den danske regering. Ligeledes understøtter den nye dagsorden for færdigheder og

kvalifikationer regeringens fokus på bedre match mellem de videregående uddan-

nelser og arbejdsmarkedet, og udspillet vil kunne bidrage til øget gennemsigtighed

og anerkendelse af kvalifikationer på tværs af medlemslandene.

Det er regeringens opfattelse, at der i forhold til forslaget om en færdighedsgaranti

for kortuddannede voksne skal lægges mere vægt på en opkvalificering af voksne,

der bidrager til at imødekomme arbejdsmarkedets behov og fremme voksnes be-

skæftigelse, frem for at sigte mod, at voksne opnår et bestemt formelt uddannelses-

niveau. Det er i den forbindelse vigtigt, at der sættes fokus på at styrke grundlæg-

gende færdigheder hos voksne, herunder digitale kompetencer hos arbejdsstyrken

generelt. Afslutningsvis anerkender regeringen intentionen bag forslaget om en

plan for sektorsamarbejde om færdigheder, men finder, at der er behov for at se

nærmere på, hvorledes dette kan fremmes uden, at der etableres nye større proces-

ser på EU-niveau.

Regeringen kan tilslutte sig udtalelsen fra Beskæftigelseskomitéen.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Der er oversendt grund- og nærhedsnotat den 11. juli 2016.

Rådsmøde nr. 3489 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 13. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 13/10-16

4. Europæisk Semester 2017: bidrag i lyset af den økonomiske efterårspakke

a) Employment Performance Monitor (EPM) – Rapport om nøgleud-

fordringer og hovedbudskaber fra Beskæftigelseskomitéen

(b) Social Protection Performance Monitor (SPPM) – Rapport om nøg-

leudfordringer og hovedbudskaber fra Komitéen for Social Beskyttelse

godkendelse

Nyt notat

1. Baggrund

Beskæftigelseskomitéen (EMCO) udarbejder årligt en såkaldt ”Employment Per-

formance Monitor”, der giver et overblik over såvel de primære beskæftigelses-

mæssige udfordringer som gode arbejdsmarkedspræstationer i EU under ét og i de

enkelte lande. Desuden bruges den til at overvåge udviklingen ift. at nå EU’s 2020-

beskæftigelsesmål (beskæftigelsesfrekvens på 75 pct.) og de tilhørende nationale

mål (dansk 2020-mål: 80 pct.).

Komitéen for social beskyttelse (SPC) udarbejder ligeledes en årlig kort rapport.

Formålet med rapporten er at give et billede af den sociale situation i EU som hel-

hed og i de enkelte lande, herunder de vigtigste trends og nøgleudfordringer på det

sociale område. Endvidere redegør rapporten for udviklingen i relation til EU’s

2020-fattigdomsmål (20 mio. færre personer i risiko for fattigdom eller social eks-

klusion) og de tilhørende nationale mål (dansk mål: 22.000 færre personer i hus-

stande med lav beskæftigelse).

2. Formål og indhold

Beskæftigelseskomiteen fremsender til ministerrådet sin ”Employment Performan-

ce Monitor” samt en tilhørende rapport med de vigtigste resultater. Følgende kan

fremhæves fra rapporten:



Beskæftigelsesfrekvensen i EU er nu tæt på niveauet fra før krisen, men

der er store forskelle mellem landene.



Væksten i beskæftigelsen fortsætter, og prognosen for de næste to år viser

en yderligere fremgang. Alligevel vil det kræve en betydelig indsats, hvis

EU 2020-beskæftigelsesmålet skal nås, idet det vil kræve en stigning i be-

skæftigelsesfrekvensen på omkring 5 procentpoint.



Rapporten identificerer særligt kvinder og lavt uddannede som de grupper i

EU, der i størst grad kunne påvirke beskæftigelsen positivt, hvis deres be-

skæftigelse blev øget. For Danmarks vedkommende er det dog mænd (30-

54 år) og kvinder (30-64 år), hvis beskæftigelse kunne have mest betyd-

ning.

Rapporten fra Komitéen for social beskyttelse inddrager resultater fra et database-

ret analytisk værktøj, den såkaldte ”Social Protection Performance Monitor”. Fra

rapporten kan følgende fremhæves:



Grundet den øgede beskæftigelse og generelt højere husstandsindkomster

har der fundet en positiv udvikling sted inden for det sociale område. Det

viser sig bl.a. ved færre unge uden for job eller uddannelse, fald i sandsyn-

Rådsmøde nr. 3489 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 13. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 13/10-16



ligheden for fattigdom eller social eksklusion og forbedringer i levevilkå-

rene for den ældre del af befolkningerne.

Den sociale situation er dog fortsat mindre god end før den økonomiske

krise. Sammenlignes situationen med før 2008, er der f.eks. en større risiko

for fattigdom eller social eksklusion, en højere grad af fattigdom og en

større andel af unge udenfor job eller uddannelse.

I relation til EU 2020-fattigdomsmålet konstaterer rapporten, at der ikke

sker nævneværdige fremskridt for at opfylde målet. Således var der ved se-

neste opgørelsestidspunkt (2014) 4,6 mio. flere personer i risiko for fattig-

dom eller social eksklusion end i referenceåret (2008).

3. Europa-Parlamentets udtalelse

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

6. Konsekvenser

Sagen medfører ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomi-

ske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konsekven-

ser for beskyttelsesniveauet.

7. Høring

Ikke relevant.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene forventes at tage konstruktivt imod rapporterne.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det relevant at overvåge udviklingen i EU ift. beskæftigelse og

sociale forhold. Det er endvidere nyttigt, at både udfordringer og gode resultater

fremhæves, så landene kan lære af hinanden og holde fokus på de nødvendige re-

former.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3489 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 13. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 13/10-16

5. Social dialog

a) Socialt trepartstopmøde den 19. oktober 2016

- forberedelse

b) Fælles udtalelse om en ny start på en styrket social dialog

- status

Nyt notat

1. Baggrund

Juncker Kommissionen har tilkendegivet, at den ønsker at revitalisere den europæi-

ske sociale dialog og samarbejdet med de europæiske parter.

a) Det sociale trepartstopmøder har været afholdt siden 2003 og skal styrke den

sociale dialog gennem konsultationer med arbejdsmarkedets parter på europæisk

plan om beskæftigelse, økonomisk politik og social beskyttelse, herunder Det Eu-

ropæiske Semester.

Det sociale trepartstopmøde bringer den sociale trojka (det nuværende og de to

efterfølgende formandskaber), Kommissionen og arbejdsmarkedets parter på euro-

pæisk niveau sammen i forbindelse med møder i Det Europæiske Råd i marts og

oktober. Mødernes diskussioner og resultater rapporteres herefter til Det Europæi-

ske Råd.

Business Europe (de europæiske arbejdsgivere) og ETUC (den europæiske fagbe-

vægelse) står for sammensætningen af delegationerne fra hhv. arbejdsgiversiden og

arbejdstagersiden.

b) Kommissionen og arbejdsmarkedets parter har sammen underskrevet en erklæ-

ring om en ny start for social dialog. Erklæringen opfordrer medlemsstater, ar-

bejdsmarkedets parter og Kommissionen til at forbedre funktionen og effektiviteten

af social dialog på nationalt og europæiske plan. Konkrete opfordrer erklæringen

til, at arbejdsmarkedets parter inddrages i reformer på alle niveauer samt at opbyg-

ge fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer.

2. Formål og indhold

Formålet er at styrke den sociale dialog, både på europæiske niveau og nationalt

niveau.

På rådsmødet vil formandskabet informere om forberedelsen af det sociale treparts-

topmøde den 19. oktober og give status på arbejdet med den fælles udtalelse.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3489 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 13. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 13/10-16

6. Konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske

konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser for

beskyttelsesniveauet.

7. Høring

Ikke relevant.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne ventes at være positive over for orienteringen.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er generelt regeringens tilgang at bakke op om inddragelse af arbejdsmarkedets

parter i det europæiske arbejde.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3489 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 13. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 13/10-16

Opfølgning på specifikke beskæftigelsesrelaterede punkter

a) Implementering af Rådets anbefalinger om langtidsledighed

- Udveksling af erfaringer

- godkendelse af hovedbudskaber fra Beskæftigelseskomitéen (EMCO) vedr.

overvågning af indsatsen mod langtidsledighed

b) 2016 rapport om implementering af ungegarantien/ungdomsinitiativet

- præsentation ved Kommissionen

c) Public employment Services (PES) Netværk: Bench-learning

- præsentation ved Kommissionen og formanden for PES-netværket

Nyt notat

a) Implementering af Rådets anbefalinger om langtidsledighed

1. Baggrund

Rådet vedtog anbefalingerne om

Integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet

den 15. februar 2016. Baggrunden for anbefalingerne er, at 12,1 mio. personer er

langtidsledige (defineret som ledige i mere end et år), svarende til omkring halvde-

len af ledige i EU. Det er en fordobling siden 2007. Langtidsledighed kan lede til

social eksklusion og fattigdom, og håndtering af langtidsledighed kan bidrage til en

bæredygtig vækst og sammenhængskraft igennem højere beskæftigelse og kan

afhjælpe byrden på de offentlige finanser. Formålet med anbefalingerne er, at give

medlemslandene vejledning om specifikke initiativer, der styrker den personlige

støtte til de langtidsledige og kan implementeres i nationale beskæftigelsessyste-

mer.

2. Formål og indhold

Det slovakiske formandskab har annonceret en politisk drøftelse af landenes ind-

sats på baggrund af Rådets anbefalinger om

Integration af langtidsledige på ar-

bejdsmarkedet

og nøglebudskaber fra Beskæftigelseskomitéen (EMCO).

Anbefalingerne går bl.a. ud på, at:

1. opfordre til registrering af ledige i beskæftigelsessystemet.

2. vurdere de individuelle behov og potentiale for de langtidsledige inden 18

måneders ledighed.

3. tilbyde en jobaftale til den langtidsledige inden 18 måneders ledighed.

Beskæftigelseskomitéen har udarbejdet et sæt indikatorer, der kan bruges til at

overvåge implementeringen af anbefalingen. Beskæftigelseskomitéen forventes på

baggrund heraf at fremsætte nøglebudskaber til EPSCO-ministerrådet vedrørende

bekæmpelse af langtidsledighed.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3489 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 13. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 13/10-16

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

6. Konsekvenser

Drøftelsen og hovedbudskaberne har ikke konsekvenser for lovgivningen, statsfi-

nanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

7. Høring

Ikke relevant.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre lande forventes at deltage aktivt i debatten og støtte hovedbudskaberne.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en styrket national indsats mod langtidsledighed og ser frem til

at udveksle erfaringer herom.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

b) 2016 rapport om implementering af ungegarantien/ungdomsinitiativet

1. Baggrund

Kommissionen følger løbende op på henstillingen om EU ungegarantien (vedtaget

af Det Europæiske Råd i april 2013), som skal sikre, at alle unge under 25 år mod-

tager et tilbud af god kvalitet om beskæftigelse, fortsat uddannelse, en læreplads

eller en praktikplads inden for 4 måneder efter at være blevet ledig eller at have

forladt en formel uddannelse.

2. Formål og indhold

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet vil give en nærmere præsentation af

sin rapport, der endnu ikke foreligger, om status for landenes indsats med imple-

mentering af ungegarantien.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

6. Konsekvenser

Rapporten har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomi-

ske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konsekven-

ser for beskyttelsesniveauet.

Rådsmøde nr. 3489 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 13. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 13/10-16

7. Høring

Høring er ikke relevant.

8. Generelle forventninger til andres landes holdninger

Det forventes, at medlemslandene vil tage konstruktivt imod præsentationen. Med-

lemslandene er enige om, at der skal fokusere på at unge i uddannelse og job.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generel positiv over for EU ungegarantien og på, at der følges op på

indsatsen.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

c) Public Employment Services (PES) Network: bench-learning

- præsentation ved kommissionen og formanden for PES-netværket

1. Baggrund

EU PES (Public Employment Services) Network er det europæiske netværk af

offentlige arbejdsformidlinger. PES Network er etableret for at styrke samarbejdet

mellem EU’s PES systemer. Èn af de helt centrale opgaver i PES Network er at

udvikle og gennemføre evidensbaseret benchlearning i de offentlige arbejdsformid-

linger på EU-plan.

2. Formål og indhold

Over en 2-årig periode har PES Network gennemført benchlearning evalueringer af

de offentlige arbejdsformidlinger i alle medlemslandene. Der pågår i øjeblikket et

arbejde i netværket med at fastlægge indholdet af den næste runde af benchlear-

ning.

I regi af PES Network foretages desuden en række såkaldte mutual learning aktivi-

teter, hvor landene kan lære af hinanden inden for udvalgte relevante temaer.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

6. Konsekvenser

Præsentationen har ikke konsekvenser for lovgivningen, statsfinanserne, sam-

fundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

7. Høring

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3489 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 13. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 13/10-16

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at landene har en positiv holdning til præsentationen.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser frem til præsentationen.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3489 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 13. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 13/10-16

7. Udkast til rådskonklusioner om ”Rapport fra den Europæiske Revisionsret

vedr. EU’s politiske initiativer og finansielle støtte til integration af romaer”.

- vedtagelse

Nyt notat

1. Baggrund

Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) (EPSCO) vedtog

den 19. maj 2011 Roma strategierne på baggrund af Europa-Kommissionens med-

delelse ”En EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til

2020”, som tilskynder medlemsstaterne til at udarbejde eller revidere nationale

strategier for inklusion af romaer. Medlemsstaterne gav udtryk for deres forpligtel-

se over for EU-rammen for romaernes integration og besluttede, at de inden ud-

gangen af 2011 skulle udarbejde nationale strategier for inklusion af romaer ved at

udvikle nye strategier eller ved at ajourføre eller revidere eksisterende integrerede

politikker. Dette blev i 2013 suppleret af rådsanbefalinger om effektive integrati-

onsindsatser for romaer, hvorefter medlemsstaterne opfordres til årligt at indrap-

portere nye initiativer og fremskridt til kommissionen.

Revisionsretten har den 28. juni 2016 afgivet rapport om EU’s politiske initiativer

og finansielle støtte til integration af romaerne der omhandler hvorvidt indsatserne

havde bidraget effektivt til integration af romaer. Revisionsarbejdet blev udført i

Kommissionen og i fire medlemsstater (Bulgarien, Spanien, Ungarn og Rumænien)

og dækkede perioden fra 2007 til 2015.

2. Formål og indhold

Rådskonklusionerne om revisionsrettens rapport om Roma strategien indeholder

anbefalinger til medlemslandene i forhold til implementeringen af EU-rammen for

de nationale strategier samt integrationstiltag på baggrund af revisionsrapportens

konklusioner og anbefalinger. Rådskonklusionerne fokuserer bl.a. på indsamling

af data om forebyggelse af diskrimination, samt på inddragelse af civilsamfundet

ved udarbejdelse af indsatser.

3. Europaparlamentets udtalelser

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

6. Konsekvenser

Sagen medfører ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomi-

ske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konsekven-

ser for beskyttelsesniveauet.

Rådsmøde nr. 3489 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 13. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 13/10-16

7. Høring

Ikke relevant.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle medlemsstater har i 2011 forpligtet sig til at udarbejde nationale roma-

strategier, og denne proces støttes fortsat af alle. Visse medlemsstater, herunder

Danmark, finder at dette på nationalt plan bedst opnås via de generelle/horisontale

indsatser og ikke via målrettede Roma integrationstiltag og -strategier. Kommissi-

onsmeddelelsen påvirker ikke denne tilgang.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter fortsat en europæisk indsats for roma integration og fastholder

samtidig, at der skal være en vis proportionalitet i, hvad man opfordrer alle med-

lemsstater til. I den sammenhæng er det relevant at bemærke, at det i nogle med-

lemsstater kan være hensigtsmæssigt at adressere spørgsmål om roma integration i

en bredere sammenhæng i form af en universel indsats for at fremme integration og

modvirke diskrimination. Det er f.eks. tilfældet i Danmark.

Med hensyn til dataindsamling vedrørende romaer bemærkes, at CPR-registeret

ikke indeholder data om etnicitet, samt at Danmark – ud fra et menneskerettigheds-

synspunkt – generelt finder registrering og indsamling af data på baggrund af etni-

citet problematisk.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3489 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 13. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 13/10-16

8. Europæisk søjle af sociale rettigheder: Status og synspunkter på vejen frem

- godkendelse af den fælles udtalelse fra Beskæftigelseskomitéen og Komitéen for

Social Beskyttelse

Nyt notat

1. Baggrund

Kommissionen lancerede den 8. marts 2016 en bred offentlig høring om etablering

af en såkaldt europæisk søjle for sociale rettigheder. Initiativet blev bebudet af

kommissionsformand Jean Claude Juncker i september 2015, hvor han også lance-

rede sin ambition om at gøre EU fortjent til en såkaldt ”social triple-A”-rangering.

Med høringen ønsker Kommissionen at gøre status over gældende EU-ret og vur-

dere, om de eksisterende rettigheder fortsat er relevante, og/eller om der er behov

for nye måder at tilvejebringe disse rettigheder på. Ligeledes skal tendenserne i

fremtidens arbejdsmarkeds- og velfærdssystemer vurderes i lyset af blandt andet

nye teknologier og arbejdsformer. Endelig ønsker Kommissionen synspunkter om,

på hvilken måde en social søjle kan bidrage til at styrke Den Økonomiske og Mo-

netære Union.

Kommissionen har derfor udsendt et spørgeskema og en første, foreløbig skitse

over, hvordan en europæisk søjle for sociale rettigheder kunne udformes. Ifølge

skitsen skal søjlen bestå af en række fælles principper vedrørende beskæftigelses-

og socialpolitikker. Principperne vedrører både områder med EU-kompetence og

områder, som medlemslandene har ansvaret for.

Der lægges op til, at søjlen for sociale rettigheder som udgangspunkt kun skal være

gældende for eurolandene, mens de øvrige medlemslande kan vælge at tilslutte sig.

Regeringen har endnu ikke taget endelig stilling til indholdet af selve søjlen, men

er i gang med en omfattende analyse af de enkelte elementer i skitsen, der skal

munde ud i et dansk svar på høringen, der løber til udgangen af året.

2. Formål og indhold

Beskæftigelseskomiteen og Komitéen for Social Beskyttelse har lavet en fælles

udtalelse omkring, hvad Kommissionen bør lægge vægt på i det videre arbejde med

søjlen. Udtalelsen indeholder bl.a. følgende budskaber:



Søjlen skal være forankret i den generelle økonomiske og politiske udvik-

ling i EU og ikke ses isoleret. Søjlen skal tænkes ind i EU2020-strategien,

herunder særligt målene vedrørende uddannelse, fattigdomsreduktion, so-

cial inklusion og beskæftigelse, og skal videreudvikle den europæiske be-

skæftigelsesstrategi og brug af den åbne koordinationsmetode.



Da mange af de områder, som behandles i udkastet til søjle, allerede kan

adresseres inden for de eksisterende instrumenter, må arbejdet med søjlen i

første omgang fokusere på, hvor der evt. er mangler ift. de eksisterende in-

strumenter, og hvor der er behov for at supplere og styrke på nationalt eller

europæisk niveau.



Søjlen skal respektere national kompetence.

Rådsmøde nr. 3489 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 13. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 13/10-16



Der skal tages højde for forskelle i medlemsstaternes økonomiske og socia-

le situation.

Søjlen skal være fleksibel, så det er muligt at revidere, opdatere og udvikle

den i takt med udviklingen.

Det skal være muligt for ikke-euro-lande at tilslutte sig.

3. Europa-Parlamentets udtalelse

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

6. Konsekvenser

Udtalelsen medfører ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøko-

nomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konse-

kvenser for beskyttelsesniveauet. Kommissionens kommende udspil om etablering

af en europæisk søjle for sociale rettigheder kan dog medføre økonomiske konse-

kvenser. Regeringen vil tage stilling hertil, når udspillet er nærmere konkretiseret.

7. Høring

Ikke relevant.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene forventes at tage konstruktivt imod udtalelsen fra Beskæftigelses-

komitéen og Komitéen for Social Beskyttelse som bidrag til det videre arbejde.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte udtalelsen fra Beskæftigelseskomitéen og Komitéen for So-

cial Beskyttelse.

Regeringen er i gang med at analysere Kommissionens foreløbige skitse til søjlen

mhp. stillingtagen og svar på høringen inden årets udgang.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.