Spm. nr. S 1072

5) Til udlændinge-, integrations- og boligministeren af:

Peter Kofod Poulsen (DF) :

Når regeringen jævnligt henviser til en samlet europæisk løsning på migrantpresset, hvad er ministerens eget forslag så til en sådan løsning?

(Talen er under udarbejdelse)

Spm. nr. S 1072

5) Til udlændinge-, integrations- og boligministeren af:

Peter Kofod Poulsen (DF) :

Når regeringen jævnligt henviser til en samlet europæisk løsning på migrantpresset, hvad er ministerens eget forslag så til en sådan løsning?

Han vil læse sit spørgsmål op. Værsgo.

Tak for det. Når regeringen jævnligt henviser til en samlet europæisk løsning på migrationspresset, hvad er ministerens eget forslag så til en sådan løsning?

Ministeren.

Den store tilstrømning af flygtninge og migranter har sat Europa under et ekstraordinært pres, og det udfordrer vores nationale og internationale systemer. Det tror jeg alle må sande. I Danmark har det været nødvendigt at tilpasse vores udlændingeregler for at gøre det mindre attraktivt at søge mod Danmark, og det har været nødvendigt at gennemføre grænsekontrol. Det er en fælles udfordring, vi står over for, og derfor kræver det også indsatser både på nationalt, men også på europæisk plan.

For det første er regeringens opfattelse den, at det er afgørende at få styr på EU's ydre grænser. Det vil nedbringe antallet af flygtninge og migranter i Europa og medvirke til, at der kommer færre asylansøgere til Danmark. I EU er antallet af irregulære migranter, der indrejser i navnlig Grækenland, faldet drastisk siden vedtagelsen af EU-Tyrkiet-erklæringen den 18. marts, og i Danmark er antallet af asylansøgere p.t. lavere end på samme tidspunkt sidste år. Jeg synes dog, det er vigtigt at bemærke, at det meget hurtigt kan ændre sig igen – desværre.

For det andet er det vigtigt at sikre, at der ikke er fordele ved at bevæge sig rundt i Europa. Det handler bl.a. om at få Dublinsystemet til at fungere effektivt, og derfor er det også centralt at dæmme op for strømmen af irregulære migranter ved at sikre en effektiv tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovligt i EU, herunder i Danmark. Derudover er der behov for tiltag, der kan forebygge flygtninge- og migrantstrømmene. Det er også en af hovedtankerne bag den politiske erklæring og handlingsplan, som EU's og afrikanske stats- og regeringschefer vedtog på Vallettatopmødet den 12. november.

Så jeg synes, vi er nødt til at kaste os ind i de europæiske drøftelser, for i sidste ende er der her faktisk brug for, at Europa samlet finder nogle svar på de udfordringer, som vi står over for.

Spørgeren.

Jeg vil da gerne takke ministeren for besvarelsen. Jeg bider jo mærke i, at ministeren i besvarelsen nævner, at antallet af folk, der søger til Danmark, er faldet betydeligt, efter at man indførte, jeg vil ikke kalde det grænsekontrol, men en form for grænsekontrol, i hvert fald stikprøvekontrol, ved de danske grænser. Vi er jo godt tilfredse med, at den politik, vi foreslår i Dansk Folkeparti, også viser sig at virke, selv om løsningen kom noget sent.

Grunden til, at jeg stiller det her spørgsmål, er, at man jo fra tid til anden hører, at i stedet for at komme med konkrete løsninger på de problemer, som migrationspresset, folkevandringen, giver, så er der nogle, der går over til de nemme løsninger og taler i overskriftsform og siger, at vi bare skal have nogle fælles europæiske løsninger. Det er meget ukonkret, det siger ikke særlig meget. En fælles europæisk løsning kan være alt muligt. Det kan sådan set være alt mellem himmel og jord. Statsministeren udtalte i september 2015 til Ritzau:

»Den gode løsning er ikke en dansk løsning. Det er en europæisk løsning.«

Det lyder jo besnærende, og gid det hele var så nemt, at man bare kunne finde en løsning. Men hvad er den løsning? Altså, hvis ministeren og regeringen helt selv kunne vælge, hvordan sådan en løsning skulle se ud, hvordan skulle den så konkret se ud?

Ministeren.

Jamen så handler det jo bl.a. om det, vi har gjort herhjemme, i høj grad sammen med Dansk Folkeparti, nemlig at få strammet op i asylpolitikken. Det tror jeg er en del af det. Men vi må også bare anerkende, at når vi ser et meget stort indrejsetal til Europa, vil det selvfølgelig også presse os. Så en del af løsningen er jo, at man får dæmmet op for indrejsepresset, altså får styr på de europæiske grænser, og at man får tilbagesendt dem, der ikke har ret til at være her, for det er jo noget af det, der også er med til at smadre menneskesmuglernes mulighed for at drive forretning. For hvis man kan se, at det alligevel ikke hjælper, når man kommer til Europa, men at man bliver sendt tilbage igen, så er det jo en rigtig vigtig ting med henblik på netop at få ødelagt den forretning, som det er.

Så det handler også om tilbagesendelser. Der kan vi selv gøre noget. Vi kan selvfølgelig gøre noget over for dem, der er kommet hertil, men det er faktisk noget, som burde blive opprioriteret på europæisk plan. Jeg kan også godt røbe, at det er noget af det, som vi ministre også taler om indbyrdes, når vi mødes i EU-regi.

Spørgeren.

Det sidste, ministeren siger, interesserer mig utrolig meget, altså det her med hjemsendelse. I mine ører lyder det, som om man tilnærmer sig en form for en australsk model, og det er jeg selvfølgelig interesseret i at få ministerens bekræftelse på, altså at det er den vej, man ønsker at gå. Det er jo en model, der i hvert fald i Australien har givet nogle rigtig gode resultater.

Jeg er bekymret for, at de her EU-løsninger er som at lede efter en enhjørning, altså som at tro på et eventyr, der ikke findes; man kan blive ved og ved med at lede, men der kommer stadig væk ikke nogen løsning, man kommer ikke rigtig tættere på. Sådan er det jo en gang imellem med de her løsninger, de føles utrolig langt væk.

I første omgang vil jeg bare bede ministeren bekræfte, om det er den australske model, man afsøger.

Ministeren.

Nej, jeg vil sige, at de migranter, der kommer til Europa, som ikke har ret til at opholde sig i Europa, og som aldrig nogen sinde vil få ret til at opholde sig her, er nogle af dem, som man meget hurtigt skal få taget fat på og få sendt hjem igen. Vi er heller ikke gode nok til det i Danmark i alle tilfælde, så det er også noget af det, vi selv skal have kigget på, altså hvordan vi gør mere. Vi har bl.a. også oprettet et udrejsecenter. Det kan synes at være i det små, men det er det sådan set ikke. Men det er jo for at holde styr på, hvem det er, der rent faktisk skal sendes ud af landet igen.

Jeg holder jo forhandlingsmøder, vil jeg kalde det, med ministre fra andre lande, f.eks. har jeg lige haft et møde med den iranske minister, netop for at sige til dem, at de er forpligtede til også at tage imod egne statsborgere, når deres statsborgere ikke har ret til at være her.

Nu brugte spørgeren enhjørningen som billede, og så kan jeg sige, at det på en eller anden måde er et mangehovedet uhyre, man skal have fat i her, for der er ikke bare en lillebitte snuptagsløsning.

Spørgeren.

Det bringer mig lidt videre til det næste. Jeg spurgte ind til, om det var en australsk model, som regeringen i samarbejde med andre lande på et eller andet tidspunkt ville tilnærme sig, og jeg vil sige, at den australske model jo virkelig vil tage luften ud af den her forretning, som nogle menneskesmuglere har ved at transportere hertil, fordi folk, der så ville komme hertil, ville vide, at der sådan set ikke er nogen grund til at benytte de her menneskesmuglere, for vi får alligevel ikke lov til at blive.

Jeg havde håbet, at ministeren ville bekræfte, at det var i den retning, man ønskede at gå. Nu synes jeg, det blev en noget mild løsning i stedet for, for så siger man, at nogle skal sendes tilbage, nogle skal blive. Det fremgik af debatten i Folketingssalen i går, at nogle skal integreres og formentlig aldrig kommer hjem igen, så er der ikke behov for at gå langt hårdere til værks? Lad mig bare minde om, at for et år siden førte Venstre valgkamp for en straksopbremsning, men nu må man så tage til takke med en stigning på, jeg tror 43 pct., hvis ikke jeg husker helt galt.

Ministeren.

Jeg tror også, man skal være fair og sige, at de opstramninger, som vi har gennemført sammen med Dansk Folkeparti, jo har haft en virkning. For hvis man kigger på landene omkring os, vil man se, at Tyskland har haft en stigning på ca. 130 pct. i antallet af asylansøgere fra 2014 til 2015, at Sverige har haft en stigning på 100 pct., nordmændene en stigning på 160-170 pct., så vidt jeg husker det, finnerne over 700 pct., næsten 800 pct., men fra et lavt niveau. Når vi så har haft en stigning på lidt over 40 pct., er det selvfølgelig, fordi opholdsvilkår betyder noget, men der er også andet, der betyder noget.

Jeg synes bare, man skal anerkende, at de opstramninger, vi har gennemført, rent faktisk har virket, men så længe der ikke er styr på de ydre grænser, og så længe man ikke får tilbagesendt de migranter, der ikke har ret til at være i Europa, vil vi fortsat være presset, for dem, der kommer til Europa, er jo ikke alle sammen flygtninge, der er masser af migranter imellem også.

Tak til ministeren, og tak til spørgeren.

Så er tiden inde til at gå over til spørgsmål nr. 8, og det er spørgsmål til forsvarsministeren. Spørgsmålet er stillet af fru Eva Flyvholm fra Enhedslisten. Jeg kan sige, at hun har en medspørger, nemlig hr. Peder Hvelplund.

Jeg tror også, man skal være fair og sige, at de opstramninger, som vi har gennemført sammen med Dansk Folkeparti, jo har haft en virkning. For hvis man kigger på landene omkring os, vil man se, at Tyskland har haft en stigning på ca. 130 pct. i antallet af asylansøgere fra 2014 til 2015, at Sverige har haft en stigning på 100 pct., nordmændene en stigning på 160-170 pct., så vidt jeg husker det, finnerne over 700 pct., næsten 800 pct., men fra et lavt niveau. Når vi så har haft en stigning på lidt over 40 pct., er det selvfølgelig, fordi opholdsvilkår betyder noget, men der er også andet, der betyder noget.

Jeg synes bare, man skal anerkende, at de opstramninger, vi har gennemført, rent faktisk har virket, men så længe der ikke er styr på de ydre grænser, og så længe man ikke får tilbagesendt de migranter, der ikke har ret til at være i Europa, vil vi fortsat være presset, for dem, der kommer til Europa, er jo ikke alle sammen flygtninge, der er masser af migranter imellem også.

Tak til ministeren, og tak til spørgeren. Så er tiden inde til at gå over til spørgsmål nr. 8, og det er spørgsmål til forsvarsministeren. Spørgsmålet er stillet af fru Eva Flyvholm fra Enhedslisten. Jeg kan sige, at hun har en medspørger, nemlig hr. Peder Hvelplund.