Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
S 1115
Offentligt
1633841_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Erhverv og grøn teknologi
Ref. HEPNO
Den 17. maj 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1115 stillet den 11. maj 2016 af Ib
Poulsen (DF).
Spørgsmål nr. S 1115
”Hvad er ministerens vurdering af muligheden for, at Danmark i lyset af de biologiske anbefa-
linger ensidigt opsiger den aftale, der i 2008 blev indgået mellem Danmark og Sverige om luk-
kede områder for fiskeri i Kattegat, og hvad er ministerens vurdering af konsekvenserne, hvis
Danmark opsiger aftalen, som åbenlyst diskriminerer danske fiskere?”
Svar
Danmark har tætte relationer med Sverige i forhold til fiskeri på en lang række områder. Det
gælder bl.a., ud over forvaltning af fiskeriet i Kattegat og herunder kvote for blandt andet torsk i
Kattegat, også forvaltning af fiskeriet i Skagerrak og i Østersøen. Det drejer sig både om
forvaltning af bestandene, Natura 2000 og Havstrategi. Da det gode naboskab og de tætte
relationer således er vigtige at bevare, er det nødvendigt nøje at overveje de samlede
konsekvenser af de skridt vi tager i forhold til den konkrete aftale. Det er vi i gang med. Jeg håber
imidlertid fortsat på, at det vil være muligt at opnå en revideret aftale, der omfatter både Sverige
og Tyskland. Det vil være til gavn både for torskebestanden med henblik på at nå målet med at få
genoprettet bestanden og for de vigtige samarbejdsrelationer, der er med Sverige og Tyskland på
fiskeriområdet.
Tyskland er ikke er omfattet af reglerne om de lukkede områder i Kattegat, da der alene er tale
om en aftale mellem Sverige og Danmark. Jeg er enig i, at det ville være ideelt, hvis Tyskland var
omfattet af aftalen om de lukkede området. Tyskland har desværre ikke ønsket at være omfattet
af aftalen.
Isoleret set er det korrekt, at de tyske fiskere har en konkurrencefordel, fordi de har adgang til at
fiske i områder, hvor de danske fiskere ikke må fiske. Det er dog vigtigt at holde fast i
proportionerne. Der er kun ganske få tyske fartøjer (2-4), der må fiske i disse områder, og de har
meget små kvoter. Desuden er det kun i en meget lille del af det permanent lukkede område, de
tyske fiskere må fiske, da en væsentlig del af det permanent lukkede områder ligger inden for 12-
sømile grænsen fra Sverige, hvor Tyskland ikke har historiske fiskerirettigheder og dermed ikke
adgang til at fiske.
Desuden skal man huske på, at de lukkede områder indgår i en dansk plan, der er forankret i EU’s
torskeforvaltningsplan og som har til formål at reducere fiskeridødelighed på en anden måde end
reduktion af fisketid på havet (fiskeriindsats). Hvis vi ikke har de lukkede områder, så vil Dan-
mark – så længe fiskeriindsatsordningen gælder i EU - i stedet skulle reducere fisketiden på havet
eller indføre andre foranstaltninger for torsken i Kattegat.
Esben Lunde Larsen
/
Bjørn Wirlander
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk