Folketingets Lovsekretariat
Sagsnr.
2016 - 1244
Doknr.
320781
Dato
12-02-2016
Medlem af Folketinget Pernille Schnoor (S). har d. 5. februar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. S 613 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 613:
”Hvordan forholder ministeren sig til, at et for stort antal plejefamilier (en tredjedel) ikke
får deres to årlige tilsyn, at der ikke tales med barnet (en fjerdedel), og anerkender
ministeren, at tilsynet med børn i familiepleje er centralt for, at børn ikke udsættes for
eksempelvis omsorgssvigt eller overgreb, og hvad agter ministeren at gøre ved denne
problemstilling?”
Svar:
Først og fremmest vil jeg redegøre for de to typer af tilsyn, som der er i forbindelse
med anbringelser af børn og unge. Tilsynet med de plejefamilier, der er godkendt som
generelt egnede, føres af socialtilsynene og kaldes det driftsorienterede tilsyn. Det
skal ske løbende og med minimum et årligt tilsynsbesøg på anbringelsesstedet.
Der er netop udarbejdet en evaluering af Tilsynsreformen, som var den reform, hvor vi
indførte socialtilsynene i 2014. Evalueringen viser en ret stor tilfredshed med refor-
men, og plejefamilierne er også positive over for det tilsyn, som der bliver ført med
dem.
Tilsynet med det anbragte barn skal foretages af den anbringende kommune og kal-
des det personrettede tilsyn. Som led i tilsynet skal der mindst to gange årligt tales
med barnet ved besøg på anbringelsesstedet. Jeg går ud fra, at det er dette tilsyn,
som spørgeren henviser til.
Der skal ikke herske tvivl om, at kommunerne skal overholde lovgivningen. Det er
børnenes liv og hverdag, det handler om, og der er langt bedre chancer for at vælge
rigtige og holdbare løsninger, hvis kommunerne taler med og lytter til barnet.
Jeg oplever, at det er et punkt, som optager kommunerne meget. Et eksempel på det
er den store interesse for den såkaldte ”Sveriges-model”, hvor det netop indgår, at der
skal ske en hyppig opfølgning i sagerne ved samtaler med børnene og familierne. Det
er en model, som vi sammen støtter udbredelsen af med knap 100 mio. kr. i satspul-
jen for 2016.
Desuden har vi i satspuljekredsen også i de foregående år iværksat en række initiati-
ver, som skal give en bedre indsats i kommunerne. Blandt andet har vi styrket efter-
uddannelsen for sagsbehandlerne med fokus på børnesamtalerne.
Desuden kan Task Forcen på børneområdet hjælpe kommunerne med at sikre en
bedre kvalitet i sagsbehandlingen. Det kan blandt andet ske ved bistå kommunerne