Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
S 881
Offentligt
1616663_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 5. april 2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPAJR
Sagsnr.: 1604465
Dok. nr.: 60189
Medlem af Folketinget Karin Nødgaard (DF) har den 1. april 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. S 881 til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 881:
”Hvilke overvejelser gør ministeren sig i anledningen af, at ansatte i hjemmeplejen
kan risikere at blive overfaldet og chikaneret, når de passer deres arbejde i belastede
boligkvarterer, som det netop er sket på Motalavej i Korsør og beskrevet i avisen
Sjællandske den 17. marts 2016, og agter ministeren at foretage sig noget i denne
anledning?”
Svar:
Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at de ansatte i hjemmeplejen selvfølge-
lig skal kunne passe deres arbejde uden at være nervøse for deres sikkerhed. Det er
vigtigt for de ansattes skyld, men også for de svage ældre, som er afhængige af, at
hjemmeplejen kan komme hjem til dem.
Jeg har indhentet bidrag fra Beskæftigelsesministeriet, hvor reglerne om arbejdsmiljø
hører under, som oplyser følgende:
”Efter arbejdsmiljøloven skal arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres så det
kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt - dette gælder for både
det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø, og dermed også for forebyggelsen af vold.
Det er arbejdsgiverens ansvar at forebygge risikoen for, at ansatte ikke udsættes for
vold, trusler eller chikane, når de passer deres arbejde.
Forebyggelse af vold mod ansatte i hjemmeplejen handler bl.a. om at give ansatte
den fornødne viden og kompetence til at håndtere de borgere, de møder i forbindel-
se med deres arbejde, at instruere ansatte i, hvordan de skal forholde sig i situationer
med optræk til vold, samt at sørge for hurtig og effektiv hjælp i tilfælde af episoder
med vold.
Den 1. januar i år trådte en ny bekendtgørelse i kraft, som pålægger arbejdsgiveren at
forebygge risikoen for, at ansatte udsættes for arbejdsrelateret vold uden for ar-
bejdstiden.
Arbejdstilsynet har fokus på særligt risikofyldte brancher og fører tilsyn med både det
fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Hvis risici, herunder vold, ikke er forebygget
tilstrækkeligt i arbejdet, giver Arbejdstilsynet påbud til virksomhederne om at forbed-
re forebyggelsen.
S 881 - 2015-16 - Endeligt svar på S 881: Hvilke overvejelser gør ministeren sig i anledningen af, at ansatte i hjemmeplejen kan risikere at blive overfaldet og chikaneret, når de passer deres arbejde i belastede boligkvarterer, som det netop er sket på Motalavej i Korsør og beskrevet i avisen Sjællandske den 17. marts 2016, og agter ministeren at foretage sig noget i denne anledning?
Det er samtidig muligt at indgive en klage over arbejdsmiljøet til Arbejdstilsynet, hvis
der er konkrete mangler i en virksomheds forebyggelse, som man ønsker at henlede
myndighedens opmærksomhed på.
Det er således samlet set Arbejdstilsynets vurdering, at arbejdsmiljøreglerne om
forebyggelse af arbejdsrelateret vold er klare.”
Jeg har ikke mulighed for at gå ind i den konkrete sag på Motalavej i Korsør, men på
baggrund af sagens omtale i medierne kan jeg konstatere, at politiet og Slagelse
Kommune er gået ind i sagen og tager den alvorligt.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Anna Jin Rolfgaard
Side 2