Finansudvalget 2016-17
Aktstk. 11
Offentligt
1688202_0001.png
MINISTEREN
Finansudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
16. november 2016
2016-4231
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af 10. november 2016 stillet mig følgende spørgsmål
1 til aktstykke 11, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Josephine Fock (ALT).
Spørgsmål nr. 1:
Vil ministeren uddybe, hvorfor en fastlåsning af renteniveau i en 40-årig perio-
de kræver brug af renteswaps, om fastlåsningen af renteniveauet kan opnås på
en anden måde end renteswap og hvorvidt (og i hvilke situationer) brugen af
renteswap risikerer at føre til højere udgifter for staten?
Svar:
Den selvstændige offentlige virksomhed Fjordforbindelse Frederikssund har til
brug for besvarelse af spørgsmålet oplyst følgende:
”Bestyrelsen for Fjordforbindelsen Frederikssund har som målsætning for dens
finansieringsstrategi – så vidt muligt – at drage fordel af det nuværende lave
renteniveau.
Reduktion af den samlede renterisiko i projektet kan ske via to instrumenter.
Enten via låntagning, der i Fjordforbindelsen Frederikssunds tilfælde kan ske
via de såkaldte genudlån, der er kopier af statens egne obligationer. Dette vil
have en likviditetspåvirkning i Fjordforbindelsen Frederikssund, der således vil
optage lån til finansiering af projektet, lidt før man har brug for dem.
Alternativt kan fastlåsning af renteniveauet ske via swaps, hvor selskabet beta-
ler en fast rente og modtager en variabel rente. Swappen har ingen likviditets-
påvirkning. Finansieringen af projektet tilrettelægges herefter sådan, at ”beta-
lerbenet” på finansieringen matcher ”modtager-benet” på swappen, således at
selskabets nettorenteposition bliver den faste rente i swappen.
Valget mellem de to måder at fastlåse renten på, afgøres af en række faktorer,
hvoraf de vigtigste er, at låntagning typisk er lidt billigere, mens swaps er et
mere fleksibelt instrument, idet statens lånevifte består af en række fastforren-
tede obligationer med en løbetid på mellem 2 og 10 år, samt en enkelt længere-
løbende obligation med udløb i 2039.
 Aktstk. 11 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvorfor en fastlåsning af renteniveau i en 40-årig periode kræver brug af renteswaps, til transport- og bygningsministeren
1688202_0002.png
Swaps kan derimod struktureres med nøjagtig den løbetid, som selskabet øn-
sker.
Renteafdækningens løbetidsprofil anlægges, så den så vidt muligt følger den
forventede gældsafvikling, der i sagens natur er behæftet med usikkerhed, bl.a.
fordi den afhænger af den fremtidige trafik på forbindelsen. Fjordforbindelsen
Frederikssund har (i samarbejde med den finansielle rådgiver) vurderet, at en
kombination af låneoptagelse i statens obligationer med udløb i 2039 og 2025
er det mest optimale alternativ under de gældende forventninger til selskabets
rentabilitet. Selskabet optog derfor tidligere på året et genudlån i 2039-
obligationen på 500 mio. kr. og forventes (hvis aktstykket vedtages) at optage
et nyt genudlån i 2025-obligationen på op til 300 mio. kr. Herefter er hoved-
parten af renteafdækningen afsluttet.
Senere i projektets levetid kan der blive behov for at justere selskabets renteaf-
dækninger, bl.a. som følge af større sikkerhed omkring de endelige byggeom-
kostninger og den faktiske trafik. Her vil swap-instrumentet formentlig være at
foretrække pga. den større fleksibilitet.
Markedsværdien af såvel lån som swaps svinger i takt med det generelle rente-
niveau. Falder renterne (hvilket svarer til, at kursen stiger) efter optagelse af et
lån eller indgåelse af en fastrenteswap, vil markedsværdien stige. Beholdes
lånet/swappen til udløb, vil det ikke være forbundet med yderligere udgifter,
mens en ophævelse af lånet/swappen før tid kan være forbundet med yderlige-
re udgifter, idet markedsværdien skal betales.”
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt