Notat til Folketinget om den danske regerings høringssvar vedr.
høring om Europa-Kommissionens evaluering af olielagerdirek-
tivet
Dato
25. oktober 2016
J nr. 2015-6568
Til Folketingets orientering vedlægges regeringens høringssvar vedrørende høring
om Europa-Kommissionens evaluering af olielagerdirektivet.
Baggrund
Kommissionen iværksatte den 10. august 2016 en høring af olielagerdirektivet
(2009/119/EF) til brug for den igangværende evaluering af direktivets implemente-
ring og funktion.
Et eksternt konsulentfirma har forud for denne høring konkluderet, at målene med
direktivet er nået, herunder harmonisering med det Internationale Energiagenturs
(IEA) regelsæt, øget gennemsigtighed og tilgængelighed af olielagrene, med hen-
blik på at styrke forsyningssikkerheden, at minimere negative konsekvenser for
økonomien ved en forsyningsforstyrrelse og at sikre en effektiv respons ved forsy-
ningsforstyrrelser.
Regeringens høringssvar
Regeringen fremhæver i høringssvaret, at man generelt bakker op om direktivet,
der i vidt omfang lever op til hensigten, nemlig at forbedre forsyningssikkerheden i
EU. Det sker bl.a. gennem lagringspligt og de månedlige statistiske opgørelser over
lagrene og centralt styrede lagerenheder.
Regeringen anfører, at fælles EU-regler er et godt supplement til IEA's krisemeka-
nisme og internationalt anerkendte regler. Der er dog ikke behov for en fuld tilpas-
ning til IEA’s system, idet der må tages hensyn til organisationernes forskellige
kontekst og medlemskreds.
Regeringen peger i høringssvaret på, at EU's afhængighed af olieprodukter stiller
krav til sammensætningen af beredskabslagrene, så de nogenlunde afspejler for-
brugsmønsteret.
I høringssvaret anføres endvidere, at et krav om 10 procents-fradrag ved optælling
af beredskabslagre af teknologiske årsager formentlig er forældet. 10 procents-
fradraget betyder, at der i alle oliebeholdninger skal foretages et fradrag på 10 pro-
cent, der ikke kan medregnes som beredskabslagre. Disse beholdninger betegnes
af og til som ”tank bottoms”.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.efkm.dk