Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 118
Offentligt
1687502_0001.png
Civilafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. november 2016
Procesretskontoret
Kenny Rasmussen
2016-4000-0265
1922881
Notat om forhandlingerne af Haagerkonventionen om anerkendelse
og fuldbyrdelse af retsafgørelser
1. Indledning
Der findes i dag ikke nogen generel global konvention om anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser, der har opnået tilslutning fra et større antal
lande. Haagerkonferencen for International Privatret besluttede derfor i
1992 at indlede arbejdet med at udvikle et sådant instrument (domskon-
ventionen).
Der har under de efterfølgende forhandlinger vist sig at være en række ud-
fordringer forbundet med at opnå enighed om en domskonvention, og for-
handlingerne har derfor i en årrække været fokuseret på de dele, hvor der
var enighed blandt konferencens medlemsstater, hvilket i 2005 udmøntede
sig i en konvention om værnetingsaftaler.
Der er imidlertid nu udarbejdet et udkast til en generel domskonvention,
som har været drøftet i et særligt udvalg under Haagerkonferencen i juni
2016, og som skal drøftes igen i udvalget den 16. til 24. februar 2017.
Dette notat indeholder en beskrivelse af de tidligere forhandlinger i Haa-
gerkonferencen om domskonventionen, status for de aktuelle forhandlin-
ger, EU’s rolle i forhandlingerne og betydningen af det danske retsforbe-
hold samt en overordnet beskrivelse af indholdet af det foreliggende kon-
ventionsudkast.
2. Tidligere forhandlinger i Haagerkonferencen
Haagerkonferencen for International Privatret indledte i 1992 forhandlin-
ger om en global konvention om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgø-
relser i civile og handelsretlige sager.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Udkast til Haagerkonventionen om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser
Forhandlingerne viste imidlertid i 2001, at der ikke ville kunne opnås enig-
hed om et samlet instrument vedrørende værneting samt anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser, idet navnlig reglerne om værneting gav an-
ledning til splittelse blandt Haagerkonferencens medlemsstater.
Haagerkonferencen besluttede på den baggrund i 2002 at begrænse for-
handlingerne til at angå de områder, hvor der kunne forventes enighed
blandt medlemsstaterne.
2.2. Haagerkonventionen om værnetingsaftaler
De videre forhandlinger udmøntede sig i 2005 i Haagerkonventionen om
internationale værnetingsaftaler, der indeholder regler om domstolenes
kompetence til at behandle sager, hvor der mellem parterne er indgået en
værnetingsaftale, samt om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser,
som er afsagt af en domstol i medfør af en sådan aftale. Konventionen be-
rører således ikke anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, som er
truffet på andre værnetingsgrundlag, f.eks. sagsøgtes hjemting, idet der
som nævnt ovenfor ikke kunne opnås enighed herom.
Konventionen trådte i kraft den 1. oktober 2015, efter at været blevet tiltrå-
dt af Mexico og EU. Efterfølgende har også Singapore ratificeret konven-
tionen.
2.3. Videre forhandlinger om en global domskonvention
Haagerkonferencen besluttede i 2011, at en ekspertgruppe skulle vurdere,
om der var grundlag for at genoptage arbejdet med en generel domskon-
vention. På baggrund af ekspertgruppens arbejde besluttede Haagerkonfe-
rencen i april 2012, at det videre arbejde skulle fortsætte i to forskellige
spor.
Haagerkonferencen besluttede for det første, at der skulle nedsættes en ar-
bejdsgruppe, som fik til opgave at forberede et udkast til en konvention om
anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser (spor 1). Konferencen be-
sluttede for det andet, at ekspertgruppen skulle fortsætte med at overveje,
om der burde arbejdes videre med en supplerende konvention, som skulle
indeholde værnetingsregler (spor 2).
Efter at arbejdsgruppen og ekspertgruppen havde drøftet spørgsmålet i lø-
bet af 2013, blev det i august 2013 besluttet, at arbejdet med en suppleren-
de konvention vedrørende værnetingsregler (spor 2) skulle afvente arbejdet
med en konvention om anerkendelse og fuldbyrdelse (spor 1).
2
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Udkast til Haagerkonventionen om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser
1687502_0003.png
I oktober 2015 afsluttede arbejdsgruppen sit arbejde med et foreløbigt ud-
kast til en global domskonvention. Haagerkonferencen besluttede i marts
2016, at konventionsudkastet skulle henvises til behandling i et særligt ud-
valg (Special Commission), og at ekspertgruppens arbejde med en supple-
rende konvention om værnetingsregler skulle genoptages, når det særlige
udvalg var nået til enighed om et konventionsudkast.
Det første møde i det særlige udvalg blev afholdt i perioden fra den 1. til
den 9. juni 2016, hvor også Danmark deltog. Der kan findes yderligere op-
lysninger om og dokumenter fra mødet i juni 2016 på konferencens hjem-
meside:
https://www.hcch.net/en/projects/legislative-projects/judgments.
Det næste møde i udvalget finder sted i perioden fra den 16. til den 24. fe-
bruar 2017. Det er forventningen, at forhandlingerne i det særlige udvalg
vil strække sig ud over i hvert fald yderligere et møde, som forventes af-
holdt i slutningen af 2017, hvorefter der tidligst vil kunne ske vedtagelse af
konventionen på en diplomatisk konference i begyndelsen af 2018.
3. Betydningen af det danske retsforbehold
3.1. EU’s rolle i forhandlingerne
Domskonventionen er omfattet af EU’s eksterne enekompetence, da der er
tale om regler, som er dækket af Rådets og Europa-Parlamentets forord-
ning nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om
anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretli-
ge område (Bruxelles I-forordningen).
Dette indebærer bl.a., at EU har enekompetence til at underskrive og god-
kende konventionen på vegne af EU-medlemsstaterne. Det er således Eu-
ropa-Kommissionen, som forhandler på vegne af samtlige EU-medlems-
stater med undtagelse af Danmark, jf. nedenfor.
3.2. Danmarks retsforbehold
Bruxelles I-forordningen er omfattet af det danske retsforbehold og finder
derfor ikke anvendelse i Danmark, jf. protokollen om Danmarks stilling.
Danmark er således ikke omfattet af EU’s eksterne kompetence på områ-
det.
Danmark er imidlertid tilknyttet Bruxelles I-forordningen ved parallelafta-
le. Ifølge parallelaftalen skal Danmark afholde sig fra at indgå internatio-
nale aftaler, som kan berøre eller ændre anvendelsesområdet for Bruxelles
3
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Udkast til Haagerkonventionen om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser
I-forordningen, medmindre det sker efter aftale med EU. Kommissionen
vil derfor på vegne af EU skulle godkende en eventuel dansk tiltrædelse til
domskonventionen.
Uanset at Danmark således forhandler på egne vegne om domskonventio-
nen, fører parallelaftalens regler om Danmarks adgang til at indgå interna-
tionale aftaler på området, som kan berøre Bruxelles I-forordningens an-
vendelsesområde, til, at den danske forhandlingsposition må fastlægges
under hensyntagen til EU’s forhandlingsposition.
4. Overordnet om konventionsudkastets indhold
Konventionen angår anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i civile
og handelsretlige sager, som er truffet af domstolene i et land, som har tilt-
rådt konventionen, jf. udkastets artikel 1. Visse sagsområder er dog undta-
get fra konventionens anvendelsesområde, jf. artikel 2.
Det følger af konventionens artikel 4, at retsafgørelser skal anerkendes og
fuldbyrdes, såfremt betingelserne i konventionen er opfyldt, og at der alene
kan gives afslag herpå, hvis der er mulighed herfor efter konventionens
regler, jf. navnlig artikel 7.
En væsentlig betingelse for, at der skal ske anerkendelse og fuldbyrdelse
efter konventionen, er, at der skal være tale om en afgørelse, som er truffet
på baggrund af et af de værnetingsgrundlag, som fremgår af udkastets arti-
kel 5 og 6. Konventionen indeholder således ikke direkte værnetingsregler,
dvs. regler om, hvornår domstolene har kompetence til at behandle en gi-
ven sag. Udkastet nøjes med at fastlægge, efter hvilke værnetingsgrundlag
de retsafgørelser, som skal anerkendes og fuldbyrdes efter konventionen,
skal være truffet. De kontraherende stater vil dermed fortsat have adgang
til at fastsætte nationale værnetingsregler, men der vil som nævnt alene
være adgang til anerkendelse og fuldbyrdelse efter konventionen, hvis der
er tale om en afgørelse, som er truffet på baggrund af et af de værnetings-
grundlag, som er nævnt i konventionen. Udkastet lægger bl.a. op til, at der
skal ske anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser, som er truffet af dom-
stolene i den stat, hvor skyldner havde bopæl, da sagen blev indledt, eller
hvis der er tale om en afgørelse i en sag, som skyldner oprindeligt selv ind-
bragte for retten.
Det fremgår herudover af udkastets artikel 12, at proceduren for anerken-
delse og fuldbyrdelse fastlægges af national ret i den fuldbyrdende stat.
4
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Udkast til Haagerkonventionen om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser
Udkastet indeholder desuden regler om håndteringen af retsafgørelser om
erstatning med straffende formål (artikel 9), retsforlig (artikel 10) og krav
til, hvilke dokumenter der skal fremlægges i forbindelse med en anmod-
ning om anerkendelse eller fuldbyrdelse (artikel 11).
Endvidere vil den endelige konvention indeholde en række generelle be-
stemmelser om ikrafttræden, forholdet til andre internationale konventio-
ner mv. Der er imidlertid endnu ikke udarbejdet udkast til disse bestem-
melser.
5