Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 244
Offentligt
1704381_0001.png
Notat
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udlændinge- og Integrati-
onsudvalg om deltagelse i den mundtlige forhandling i den præjudicielle sag ved
EU-Domstolen C-184/16, Petrea
15. december 2016
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
1. Indledning
En græsk ret, Dioikitiko Protodikeio Thessalonikis, har anmodet EU-Domstolen om
en præjudiciel afgørelse om fortolkningen af bl.a. artikel 6, stk. 1, i direktiv
2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i med-
lemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold
(udsendelsesdirektivet), som nærmere bestemt vedrører medlemsstaternes afgø-
relser om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, og artikel 30, stk. 1, i direk-
tiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes
og opholde sig frit på medlemsstaternes område (opholdsdirektivet), som fastsæt-
ter krav til måden, hvorpå visse udvisningsafgørelser efter direktivet skal medde-
les de berørte personer.
2. Sagens faktiske omstændigheder
Den rumænske statsborger Petrea blev i 2011 dømt i Grækenland for medvirken
til tyveri. I forlængelse heraf traf de græske udlændingemyndigheder en afgørelse
om at sende Petrea tilbage til sit hjemland, idet han blev anset for at udgøre en
trussel mod den offentlige orden og sikkerhed. Petrea fik ligeledes et indrejsefor-
bud.
Mens indrejseforbuddet var gældende, indrejste Petrea i 2013 igen i Grækenland
og fik bevis for registrering som unionsborger. Opholdsbeviset blev ophævet, da
de kompetente myndigheder blev bekendt med hans straffedom. Ifølge afgørel-
sen om ophævelse af opholdsbeviset skulle Petrea af hensyn til den offentlige
orden og sikkerhed tilbagesendes til Rumænien. Petrea indgav en administrativ
klage, hvori han anførte, at den oprindelige afgørelse om tilbagesendelse ikke var
blevet meddelt ham på et sprog, som han forstod, og at han efter dommen ikke
havde begået nye overtrædelser, hvorfor han ikke udgjorde en trussel mod den
offentlige orden og sikkerhed. Den administrative klage blev forkastet med den
begrundelse, at han udgjorde en trussel mod den offentlige orden og sikkerhed,
Sagsbehandler
Charlotte Berendtsen
Tel.
Mail
Sags nr.
Akt-id
61983478
[email protected]
2016 - 14691
167202
Side
1/4
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 244: Notat vedrørende deltagelse i den mundtlige forhandling i den præjudicielle sag ved EU-Domstolen C-184/16, Petrea
bl.a. fordi han havde overtrådt indrejseforbuddet. Petrea anlagde derefter sagen
mod de græske udlændingemyndigheder og gør bl.a. gældende, at den oprindeli-
ge tilbagesendelses afgørelse, herunder indrejseforbuddet, aldrig blev meddelt
ham på et sprog, som han forstår.
Den græske ret har forelagt EU-Domstolen følgende fem spørgsmål, hvoraf det
andet, tredje og femte efter Domstolens anmodning til sagens parter vil være i
fokus under den mundtlige forhandling:
”1.
Skal artikel 27 og 32 i direktiv 2004/38/EF, sammenholdt med artikel 45
TEUF og 49 TEUF samt i lyset af medlemsstaternes procesautonomi,
princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og princippet
om god forvaltningsskik, fortolkes således, at de pålægger eller giver
mulighed for – at ophæve et bevis for registrering som unionsborger, der
tidligere er blevet udstedt i henhold til artikel 8, stk. 1, i præsidentdekret
nr. 106/2007 til en statsborger i en anden medlemsstat, og at træffe en
foranstaltning om tilbagesendelse af den pågældende fra
værtsmedlemsstatens område, såfremt denne borger, selv om den
pågældende er opført på den nationale liste over uønskede udlændinge
og er genstand for et indrejseforbud af hensyn til den offentlige orden og
sikkerhed, atter er indrejst i den pågældende medlemsstat og her har
startet en virksomhed uden at indgive en ansøgning om ophævelse af
indrejseforbuddet efter proceduren i artikel 32 i direktiv 2004/38, idet
sidstnævnte forbud (indrejseforbuddet) udgør et selvstændigt hensyn til
den offentlige orden, som begrunder en ophævelse af beviset for regi-
strering af en statsborger i en medlemsstat?
Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, kan den
omhandlede situation da sidestilles med et ulovligt ophold for
unionsborgeren på værtsmedlemsstatens område, således at det organ,
der har kompetence til at ophæve beviset for registrering som unionsbor-
ger, kan træffe afgørelse om tilbagesendelse i henhold til artikel 6, stk. 1, i
direktiv 2008/115/EF, og dette selv om registreringsbeviset ikke, som der
generelt er enighed om, udgør et grundlag for lovligt ophold i landet, og
det personelle anvendelsesområde for direktiv 2008/115 alene omfatter
tredjelandsstatsborgere?
Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, kan ophævelsen af
hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed af beviset for registrering
af en statsborger i en anden medlemsstat, hvilket ikke udgør et grundlag
for lovligt ophold i landet, og vedtagelsen af en foranstaltning om
tilbagesendelse af den pågældende – der træffes på samme tid af de
kompetente nationale myndigheder under udøvelse af værtsmedlemssta-
tens procesautonomi – da ifølge en korrekt fortolkning af lovgivningen
opfattes som en samlet administrativ foranstaltning om administrativ ud-
sendelse i medfør af artikel 27 og 28 i direktiv 2004/38, som kan gøres til
genstand for en domstolsprøvelse på de betingelser, der er fastsat i de
sidstnævnte bestemmelser, som fastlægger en enkelt metode for den
eventuelt nødvendige administrative udsendelse af unionsborgere fra
Side
2/4
2.
3.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 244: Notat vedrørende deltagelse i den mundtlige forhandling i den præjudicielle sag ved EU-Domstolen C-184/16, Petrea
1704381_0003.png
4.
5.
værtsmedlemsstatens område?
Hvad enten det første og det andet spørgsmål besvares bekræftende eller
benægtende, er en national retspraksis, hvorefter de administrative
myndigheder, og derfor også de pågældende kompetente retter, i forbin-
delse med en ophævelse af et bevis for registrering som unionsborger el-
ler i forbindelse med en vedtagelse af en foranstaltning om udsendelse
fra værtsmedlemsstatens område, fordi statsborgeren i en anden med-
lemsstat er genstand for et indrejseforbud i den (først)nævnte medlems-
stat, ikke må undersøge, hvorvidt de processuelle garantier i artikel 30 og
31 i direktiv 2004/38 blev overholdt, da afgørelsen om indrejseforbuddet
blev truffet, da i strid med effektivitetsprincippet?
Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, har
medlemsstatens kompetente administrative myndigheder i henhold til ar-
tikel 32 i direktiv 2004/38 da pligt til under alle omstændigheder at med-
dele den pågældende statsborger i en anden medlemsstat afgørelsen om
udsendelse på et sprog, som den pågældende forstår, således at den på-
gældende effektivt kan udøve sine processuelle rettigheder på grundlag
af de ovennævnte bestemmelser i direktivet, selv om den pågældende ik-
ke har indgivet en anmodning herom?”
3. Regeringens interesse i den præjudicielle sag
Regeringens interesse angår det andet og femte præjudicielle spørgsmål.
Med det andet præjudicielle spørgsmål søges det afklaret, om den myndighed,
der har kompetence til at ophæve beviset for registrering som unionsborger, kan
træffe afgørelse om udsendelse i medfør af udsendelsesdirektivets artikel 6, stk.
1. Det følger af denne bestemmelse, at medlemsstaterne skal træffe afgørelse om
tilbagesendelse vedrørende enhver tredjelandsstatsborger, som opholder sig
ulovligt på deres område.
Det fremgår af udsendelsesdirektivets artikel 2, stk. 1, at direktivet finder anven-
delse på tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold på en medlemsstats områ-
de. Af bestemmelsens stk. 3 fremgår det, at direktivet ikke finder anvendelse på
personer, der har ret til fri bevægelighed i henhold til fællesskabsretten som fast-
sat i artikel 2, nr. 5, i Schengengrænsekodeksen, hvilket bl.a. omfatter unionsbor-
gere.
Omdrejningspunktet for det femte præjudicielle spørgsmål er, om det følger af
opholdsdirektivets artikel 30, stk. 1 (den forelæggende ret henviser fejlagtigt til
opholdsdirektivets artikel 32), at afgørelser om udsendelse skal affattes på et
sprog, som den pågældende unionsborger forstår.
Den danske regering vil på den baggrund deltage i den mundtlige forhandling og
afgive indlæg i sagen. I den forbindelse er det regeringens vurdering, at der i rela-
tion til det andet spørgsmål skal argumenteres for, at udsendelsesdirektivet ikke
finder anvendelse på unionsborgere, jf. direktivets artikel 2, stk. 3.
Side
3/4
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 244: Notat vedrørende deltagelse i den mundtlige forhandling i den præjudicielle sag ved EU-Domstolen C-184/16, Petrea
1704381_0004.png
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at der i relation til det
femte spørgsmål i overensstemmelse med dansk praksis skal argumenteres for, at
en medlemsstat ikke har pligt til – heller ikke efter anmodning – at meddele
afgørelser om udvisning på et sprog, som den pågældende forstår. Dette under
forudsætning af at pligten til at sikre, at udvisningsafgørelser meddeles på en må-
de, hvorved personen forstår afgørelsens hovedindhold og virkning, iagttages af
medlemsstaten.
I praksis affatter Statsforvaltningen og Udlændingestyrelsen afgørelser efter EU-
opholdsbekendtgørelsen, der gennemfører opholdsdirektivet i dansk ret, på
dansk. Dog kan afgørelserne, hvor det skønnes nødvendigt, indeholde et engelsk
resume af hovedpunkterne.
Dette er altid tilfældet for udvisningsafgørelser, inklu-
siv en deri indeholdt udrejsefrist. Derudover oplyses der om mulighed for både
telefonisk og
ved personligt fremmøde at få formidlet afgørelsen.
Side
4/4