EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11/16

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 254
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 8. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

onsdag den 16. november

kl. 10.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Carsten Kudsk (DF), Jakob Ellemann-

Jensen (V), Peter Hummelgaard Thomsen (S) og Søren

Søndergaard (EL).

justitsminister Søren Pind og udlændinge-, integrations- og boligmi-

nister Inger Støjberg.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3501 (retlige og indre anliggender) den 18. november 2016

Justitsministeren

sagde, at der var fire sager på rådsmødedagsordenen inden for

Justitsministeriets ressort

–

alle om intern sikkerhed og terrorbekæmpelse. Sagerne var til

orientering, og ministeren ville koncentrere sig om de aspekter af sagerne, som han men-

te måtte have udvalgets interesse. Udvalget havde modtaget regeringens samlenotat.

Udlændinge,- integrations- og boligministeren

oplyste, at hun, ud over at forelægge

punkt 5 om ETIAS-forslaget, også ville også orientere udvalget om en sag ved EU-

Domstolen (se punkt 7, siden sidst).

1. Informationsudveksling og interoperabilitet:

Rådsmøde 3501

–

bilag 1 (samlenotat side 3)

EUU alm. del (16)

–

bilag 112 (internt) (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 3473

–

bilag 6 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde RIA 9-10/6-16,

justitsdelen)

a) Køreplan til forbedring af informationsudveksling og

interoperabilitet

–

Implementeringsrapport

b) Ekspertgruppe på højt plan for informationssystemer og

interoperabilitet

–

Statusrapport

c) Udvikling af Schengen Information System (SIS)

–

Udveksling af synspunkter

Justitsministeren:

Informationsudveksling og interoperabilitet er et vigtigt led i terrorbe-

kæmpelsen. Hurtig, effektiv og relevant informationsudveksling er dog ikke alene væsent-

252

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11/16

8. Europaudvalgsmøde 16/11 2016

lig for terrorbekæmpelse, men er også af afgørende betydning for bekæmpelsen af

grænseoverskridende kriminalitet og for den omfattende kontrol ved EU’s ydre grænser.

Som opfølgning på de tidligere nævnte drøftelser i Det Europæiske Råd og RIA-rådet

vedtog sidstnævnte på rådsmødet den 9. og 10. juni 2016 en køreplan med 50 konkrete

kort-, mellem- og langsigtede tiltag, der skal styrke informationsudvekslingen mellem

medlemsstaterne og give bedre informationsforvaltning.

Der eksisterer allerede flere EU-informationssystemer, som kan give retshåndhævende

myndigheder og grænsepersonel relevante oplysninger om personer m.v. Det er informa-

tionssystemer som Europol, Eurodac, Schengeninformationssystemet og visuminforma-

tionssystemet. Som noget nyt indeholder køreplanen imidlertid initiativer til at udnytte de

eksisterende informationssystemer bedre for at sikre, at retshåndhævende myndigheder

og grænsepersonel rent faktisk kan få adgang til de oplysninger, som de har brug for.

Rådets forberedende organ påbegyndte drøftelser om gennemførelse af køreplanens

initiativer umiddelbart efter dens vedtagelse, og på rådsmødet den 18. november 2016

forventes det, at det slovakiske formandskab vil orientere om status over gennemførelse

af køreplanen.

Herudover har Kommissionen i juni 2016 etableret en højniveauekspertgruppe om infor-

mationssystemer og interoperabilitet, som skal bistå Kommissionen med at udvikle en

strategi, der kan gøre dataforvaltningen i EU mere effektiv for bedre at beskytte de ydre

grænser og fremme den interne sikkerhed i Unionen.

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet den 18. november 2016 vil give en orien-

tering om status over arbejdet i højniveauekspertgruppen.

Højniveauekspertgruppens arbejde er en integreret del af Rådets køreplan om informa-

tionsudveksling, og det forventes, at der vil være en gensidig vekselvirkning mellem gen-

nemførelse af køreplanen og arbejdet i højniveauekspertgruppen.

Et konkret eksempel herpå er arbejdet med forbedring af Schengen-

informationssystemet. Køreplanen indeholder således en række tiltag herom, herunder

ønske om revision af retsgrundlaget for Schengeninformationssystemet, SIS. Kommissi-

onen har allerede tilkendegivet, at Kommissionen inden årets udgang vil fremsætte for-

slag til revision af Schengen-informationssystemet, og det forventes, at dette forslag vil

indeholde elementer til udbygning af systemet.

Samtidig pågår der fortsat overvejelser i højniveauekspertgruppen om bl.a. muligheden

for at forbedre integrationen mellem forskellige databaser, herunder Schengen-

informationssystemet.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet vil informere om forventningerne til pro-

cessen til ændring af Schengeninformationssystemet. I den forbindelse forventes det, at

253

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11/16

8. Europaudvalgsmøde 16/11 2016

medlemsstaterne vil blive anmodet om at støtte tilgangen til gennemførelsen af forbedrin-

ger af informationssystemet.

Fra regeringens side kan vi tilslutte os behovet for øget informationsudveksling, ligesom

vi er indstillet på at dele oplysninger i relevante fora. Regeringen lægger i den forbindelse

vægt på, at nationale databaser med klassificerede oplysninger skal behandles særskilt

og i overensstemmelse med national lovgivning.

Det er samtidig vigtigt, at vi ikke skaber parallelstrukturer i EU, der kan komme til at virke

hindrende for det vigtige arbejde, der allerede finder sted i medlemsstaterne.

Jakob Ellemann Jensen

refererede til ministerens udsagn om, at der ikke måtte være

parallelinitiativer, der kunne virke hindrende for arbejdet. Var det ministerens opfattelse,

at Danmark i kraft af de særaftaler, man forsøgte at få igennem, kunne have en hindren-

de effekt på de øvrige medlemslandes samarbejde? Og kunne det påvirke velviljen til at

lave særaftaler med Danmark? Det var blevet besluttet ved folkeafstemningen i 2015, at

Danmark skulle stå uden for visse områder, og man var derfor nødsaget til at bede om

særaftaler, men ville Danmark blive en hæmsko for opdæmningen af terrorisme i resten

af Europa?

Justitsministeren

uddybede, at hans bemærkninger om parallelstrukturer handlede me-

re om de efterretningsmæssige kapaciteter og om spørgsmålet om, hvor langt den euro-

pæiske integration skal gå i samarbejdet med partnere på efterretningsområdet. Et fåtal

af lande ønskede sig på sigt en egentligt fælles efterretningstjeneste, og rigtig mange

lande havde ikke lyst til at dele endnu flere informationer fra deres respektive efterret-

ningstjenester. Det specielle ved situationen var, at Danmark nu ikke havde den bloke-

rende kapacitet. Der var altså ingen afpresningsmulighed, og de andre lande kunne køre

videre, som de ville.

Søren Søndergaard

bad ministeren huske på, at den danske efterretningstjeneste var

ret velanset og havde adgang til oplysninger, som også andre lande gerne ville have ind-

sigt i. Gensidighed var det eneste pres, man kunne bruge fra dansk side

–

at andre lande

også måtte være interesserede i at få adgang til oplysninger fra Danmark. Søren Søn-

dergaard fandt det forståeligt, at oplysninger skulle behandles efter nationale dataregler,

men han huskede det sådan, at Rumænien og Bulgariens tilknytning til Schengeninfor-

mationssystemet handlede om, at de formelle regler var blevet vedtaget, men at de ikke

blev efterlevet. Hvordan vurderede Danmark og EU de to landes efterlevelse af også

egen lovgivning? Og hvilken indflydelse havde det på området? Ministeren kunne svare

skriftligt.

Justitsministeren

sagde, at udvekslingen af informationer om terror var omfattet af nye

regler, bl.a. databeskyttelsesforordningen, og af de skærpede regler, der generelt blev

gennemført over hele Europa. Også i Danmark var der fuld gang i en dialog. Ud af en

254

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11/16

8. Europaudvalgsmøde 16/11 2016

forordning ville der komme et ensartet regelsæt for hele Europa. Ministeren ville vende

tilbage med en skriftlig uddybning.

Søren Søndergaard

ville gerne have afklaret, hvorvidt vedtagelsen af en forordning med

ens regler også betød ens praksis i alle landene. Når man talte om Schengensystemet og

Rumænien og Bulgarien, gik kritikken ikke på

–

i hvert fald for det ene lands vedkom-

mende

–

at reglerne ikke var blevet gennemført, men at de ikke blev efterlevet. Når man

talte om personfølsomme oplysninger, var det ikke kun vigtigt at have implementeringen

af formelle regler på plads, men det var også vigtigt, at de rent faktisk blev efterlevet. Han

ville gerne modtaget et uddybende, skriftligt svar om den sag fra ministeren.

255

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11/16

8. Europaudvalgsmøde 16/11 2016

2. Terrorbekæmpelse: implementering af erklæring og

rådskonklusioner på terror-bekæmpelsesområdet



Status

Rådsmøde 3501

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

Det Europæiske Råd 17-18/12-15

–

bilag 8 (konklusioner fra

mødet i Det Europæiske Råd 17-18/12-15)

EUU alm. del (16)

–

bilag 112 (internt) (kommenteret dagsorden)

Det Europæiske Råd 17-18/12-15

–

bilag 9 (skriftlig

afrapportering fra mødet i Det Europæiske Råd 17-18/12-15)

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 2 vedrører terrorbekæmpelse, der gennem en

længere periode har været et højt

prioriteret emne på EU’s dagsorden.

På rådsmødet den 18. november 2016 forventes EU’s antiterrorkoordinator at orientere

om status over implementeringen af en række tiltag på terrorbekæmpelsesområdet, som

der tidligere er opnået enighed om blandt medlemsstaterne.

Statusorienteringen forventes at vedrøre den erklæring, som blev vedtaget af stats- og

regeringslederne på et møde i Det Europæiske Råd den 12. februar i fjor.

Erklæringen lægger overordnet op til en styrkelse af EU’s terrorbekæmpelsesindsats og

fastslår, at borgernes sikkerhed, forebyggelse af radikalisering og samarbejde med inter-

nationale partnere skal udgøre de tre hovedprioriteter. Det forventes samtidig, at antiter-

rorkoordinatoren vil orientere om status over to sæt rådskonklusioner, der blev vedtaget

på henholdsvis det ekstraordinære RIA-rådsmøde den 20. november 2015 og et møde i

Det Europæiske Råd den 17. og 18. december 2015. Der er altså tale om konklusioner,

som blev vedtaget umiddelbart efter terrorangrebet i Paris.

Begge sæt rådskonklusioner understreger overordnet behovet for en forbedret og øget

indsats med

grænsekontrol ved EU’s ydre grænser, terrorfinansiering og øget informati-

onsudveksling.

Fra regeringens side er vi positive over for EU’s tiltag på terrorbekæmpelsesområdet,

ligesom vi bakker fuldt op om både erklæringen og rådskonklusionerne.

Regeringen har i den forbindelse fokus på, at EU’s indsats på

terrorbekæmpelsesområ-

det skal skabe merværdi for medlemsstaternes nationale indsats og det bilaterale samar-

bejde mellem relevante myndigheder.

256

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11/16

8. Europaudvalgsmøde 16/11 2016

3. EU Internet forum



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3501

–

bilag 1 (samlenotat side 14)

EUU alm. del (16)

–

bilag 112 (internt) (kommenteret dagsorden)

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 3 vedrører EU Internet forum, som blev stiftet af

Kommissionen i december 2015.

I forummet samles en række aktører

–

herunder medlemsstaterne, it-virksomheder og

Europol - for at undersøge, hvordan man gennem et frivilligt samarbejde kan tackle de

udfordringer, som er forbundet med den stigende udbredelse af terrorpropaganda og vol-

deligt ekstremistisk materiale på internettet og de sociale medier.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet den 18. november 2016 med henblik på en ud-

veksling af synspunkter blandt medlemsstaterne. Drøftelsen forventes at tage udgangs-

punkt i en orientering fra Kommissionen om kommende skridt for at realisere de tiltag,

som indtil videre er blevet drøftet i

EU’s Internet forum.

Aktuelt arbejder parterne i forummet på at udvikle en fælles indberetningsplatform, som

skal sikre, at terrorpropaganda og voldeligt ekstremistisk materiale hurtigst muligt fjernes

fra internettet, herunder især fra sociale medier. Herudover drøftes tiltag rettet mod at

udfordre ekstremisternes ofte ensidige og voldelige onlinefortællinger gennem positive

modfortællinger.

Der er tale om tiltag, som ligger i fin forlængelse af initiativer, som indgår i den nye hand-

lingsplan om forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering og ekstremisme, som rege-

ringen offentliggjorde den 11. oktober. Regeringen er helt overordnet positivt indstillet

over for de tiltag, som drøftes i EU’s Internetforum.

Carsten Kudsk

spurgte, hvad man ville gøre ved servere, der befinder sig i f.eks. Qatar.

Hvordan kunne man lægge pres på for at stoppe propagandaen?

Justitsministeren

påpegede, at samarbejdet først og fremmest var baseret på frivillig-

hed. Man havde rettet henvendelse til udbyderne, og de samtaler, som Kommissionen

havde haft med Facebook etc., havde været omtalt i offentligheden. Det var altså først og

fremmest møntet på, at man gør de store operatører opmærksom på, hvad der foregår,

og at man opnår en fælles forståelse for, hvornår noget er propaganda og skal fjernes.

Det var første skridt.

257

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11/16

8. Europaudvalgsmøde 16/11 2016

4. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/681 af 27. april 2016 om

anvendelse af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) til at forebygge,

opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet



Udveksling af synspunkter

KOM (2011) 0032

Rådsmøde 3501

–

bilag 1 (samlenotat side 17)

KOM (2011) 0032

–

bilag 2 (kopi af REU alm. del - svar på spm. 403 om

forhandlingerne om EU's PNR-forslag)

EU-note (15)

–

E 13 (note af 23/11-15 om PNR)

EUU alm. del (16)

–

bilag 112 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 697 (udvalgsmødereferat side 907 FO,

forhandlingsoplæg om dansk tilknytning til retsakter på mellemstatsligt

grundlagt forelagt EUU 13/5-16)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 281 (udvalgsmødereferat side 309,

behandlet i EUU 27/11-15)

Justitsministeren:

PNR-direktivet har til formål at etablere et europæisk system til bl.a.

forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og grov kriminalitet. Direktivet blev vedtaget

den 27. april 2016 og skal senest være implementeret den 25. maj 2018.

På rådsmødet forventes formandskabet at orientere om status over gennemførelsen af

direktivet, ligesom der er lagt op til en udveksling af synspunkter om, hvor langt de delta-

gende medlemsstater er med implementeringen. Som nævnt er direktivet omfattet af

Danmarks retsforbehold og vil derfor ikke være bindende for eller finde anvendelse her.

Fra dansk side er vi positivt indstillet over for etableringen af et europæisk PNR-system,

der giver mulighed for en mere systematisk og målrettet brug af PNR-oplysninger i be-

kæmpelsen af terror.

Regeringen arbejder

–

som aftalt med et flertal af Folketingets partier

–

på at indgå en

mellemstatslig aftale med Unionen, som sikrer Danmark den tættest mulige tilknytning til

PNR-direktivet. Kommissionen har som bekendt endnu ikke givet regeringen et formelt

svar på, om det er muligt at indgå en sådan parallelaftale.

Formanden

spurgte, hvad status var over forhandlingerne mellem EU og Danmark om

en mellemstatslig løsning vedrørende PNR-registeret.

Justitsministeren

svarede, at man afventede et svar fra Kommissionen. Dagen før hav-

de der været meldinger om, at der var håb for en snarlig dansk Europol-aftale, men man

afventede altså stadig et gennembrud i forhold til den danske tilknytning til PNR-

systemet. Man arbejdede på fuld tryk for at få tingene på plads, men det var stadig mini-

sterens opfattelse, at det var en vanskelig sag.

258

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11/16

8. Europaudvalgsmøde 16/11 2016

Formanden

var med på, at den opblødning, der var blevet udtrykt i forhold til Europol,

ikke også omfattede PNR-systemet. Han kunne forstå på ministeren, at der var svært at

spore en velvilje i forhold til PNR.

Justitsministeren

bekræftede, at man først og fremmest gik efter en løsning på Europol-

sagen, idet Danmark stod til at skulle forlade samarbejdet i maj 2017, mens PNR-

samarbejdet først ville træde i kraft i 2018. Man måtte arbejde med det, der var mest

presserende, nemlig Europol, og man kunne forvente en afklaring inden for kort tid. Han

opfattede ikke Søren Søndergaards kommentar som et spørgsmål, han skulle besvare.

Søren Søndergaard

spurgte, om det var rigtigt forstået, at folk kan rejse fra Kastrup

Lufthavn, rejse over broen til Sverige eller tage til Billund og køre ned over grænsen til

Tyskland, uden at det bliver registreret nogen steder, hvis Danmark ikke er en del af et

fælles PNR-system. På den måde ville disse informationer ikke indgå i en fælles EU-data

om rejsende. Kunne der ikke være af fælles interesse i, at også Danmark indgår i en form

for PNR-samarbejde? Det var vel ikke kun et dansk problem.

Justitsministeren

bekræftede, at diskussionen bl.a. gik på, om det, at Danmark udgør et

hul, vil være af tilstrækkelig interesse for resten af EU til, at man kan tilsidesætte de poli-

tiske mekanismer og give Danmark fuld adgang til forskellige samarbeder. Hidtil havde

den argumentation ikke holdt i forhold til Europol. Man kunne se sådan på det: Har 300

millioner mennesker mest brug for 5 millioner mennesker, eller har 5 millioner mest brug

for 300 millioner? Det virker klart, at ingen principielt kan have en interesse i, at der er

pletter på landkortet i Europa i forhold til terrorbekæmpelse, men det var en for simplifice-

ret tilgang at have, at alt bare ville falde på plads på den baggrund

–

især når man ved,

hvordan politik fungerer. Man arbejdede på en løsning og håbede, at det ville lykkes.

Jakob Ellemann-Jensen

sagde, at han havde forstået det sådan, at hvis Danmark ikke

var en del af PNR-registeret, vil passagerer fortsat blive registreret ved deres ankomst

eller afgang, forudsat at det er uden for Danmark og inden for PNR-samarbejdet. Blev

man som passager ikke registreret, var det vel kun, hvis man fløj fra Sønderborg til Kø-

benhavn eller via en anden dansk indenrigsrute. Passagerer ville vel blive registeret i

samme omfang i landene, Danmark ville bare ikke få umiddelbar adgang til de informati-

oner.

Justitsministeren

svarede, at det europæiske PNR-samarbejde er en standardiseret

metode for behandling og udveksling af oplysninger mellem de europæiske lande. Sam-

arbejdet skal sikre hurtigere informationsudvekslinger og sikre, at kvaliteten af oplysnin-

ger bliver bedre. Det betød ikke, at Danmark ville være helt uden mulighed for at anvende

og udveksle PNR-oplysninger, hvis Danmark ikke fik en særaftale. Med PNR-loven, som

forventedes sat i kraft med virkning fra 1. januar 2017, havde man garderet sig i et vist

omfang. Der var hjemmel for PET til at modtage og behandle PNR-oplysninger om flyv-

ninger til og fra danske lufthavne, mens der derimod ikke ville blive givet adgang til PNR-

oplysninger om rejser, der ikke har forbindelse til danske lufthavne, f.eks. rejser fra et

tredjeland til lufthavne i andre EU-lande. Det betyder, at hvis en udenlandsk kriger rejser

259

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11/16

8. Europaudvalgsmøde 16/11 2016

med fly fra et tredjeland til Hamborg eller Malmø, vil det ikke fremgå af det danske PNR-

system. Det var selvfølgelig et problem for Danmark. PET vil i et vis omfang kunne mod-

tage oplysninger om det ad andre kanaler, men en af konsekvenserne af at stå uden for

PNR-samarbejdet er risikoen for, at Danmark modtager de pågældende oplysninger fra

andre EU-lande senere end ellers. Det ville selvfølgelig være godt at få informationer hur-

tigst muligt

–

længere væk er hverken Malmø eller Hamborg.

260

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11/16

8. Europaudvalgsmøde 16/11 2016

5. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om etableringen af et

europæisk rejseinformations- og rejsetilladelsessystem (ETIAS)



Orienterende debat

Rådsmøde 3501

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (16)

–

bilag 112 (internt) (kommenteret dagsorden)

Udlændinge,- integrations- og boligministeren:

Migrationspunktet på rådsmødets in-

denrigsdel drejer sig om et nyt forordningsforslag, som Kommissionen forventes at frem-

sætte senere i dag. Der er tale om et forslag til et nyt it-system om rejseinformation og

rejsetilladelse, hvor alle rejsende, der er fritaget for visumkrav, skal registrere relevante

oplysninger om deres påtænkte rejse til EU i et onlinesystem. It-systemet har fået navnet

ETIAS.

Da forslaget endnu ikke er fremlagt, kan jeg desværre ikke på nuværende tidspunkt gå i

detaljer med indholdet. Dog kan jeg allerede nu sige, at det er vigtigt at sikre, at vi ved,

hvem der rejser ind i EU, inden de ankommer ved grænsen

–

også når der er tale om

tredjelandspersoner, der kommer fra visumfritagne lande. Det vil systemet sikre, og derfor

vil regeringen også se positivt på forslaget.

Af Kommissionens meddelelse fra april fremgår det, at når ETIAS-tilladelsen foreligger,

bliver grænsekontrollen hurtigere og smidigere. Kommissionen vurderer, at den automati-

ske behandling af den rejsendes oplysninger vil være en hjælp for politiet, når de skal

vurdere visumfri rejsende fra tredjelande. Ud over de fordele systemet vil give i forhold til

grænsekontrol og sikkerhed, skal systemet også kunne gøre det lettere for rejsende at

passere den ydre grænse.

Jeg kan oplyse, at lande som f.eks. USA, Canada og Australien allerede har indført så-

danne systemer, som også omfatter EU-borgere. I de lande er der tale om rejsetilladel-

sessystemer baseret på onlineansøgninger, hvor ansøgeren giver oplysninger om identi-

tet, kontaktoplysninger, formål med rejsen, rejserute osv. inden selve afrejsen. Jeg for-

venter, at Kommissionens forslag om et europæisk system vil ligne disse systemer.

Umiddelbart er det min og regeringens vurdering, at der er tale om et godt og nødvendigt

forslag fra Kommissionen, da vi trods visumfrihed vil kunne føre kontrol med, hvem der

rejser ind, allerede inden de pågældende ankommer ved den ydre grænse.

Der er min forventning, at forslaget vil være omfattet af retsforbeholdet, men også, at der

vil være tale om en udbygning af Schengenreglerne.

Derfor er det også min forventning, at Danmark vil kunne tiltræde forslaget, når der måtte

foreligge en vedtagelse i Rådet og Europa-Parlamentet.

261

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11/16

8. Europaudvalgsmøde 16/11 2016

Søren Søndergaard

spurgte, om der var overvejelser om konsekvenser for transportør-

ansvaret. Transportøransvar var en relativ stor belastning, og det kunne være interessant

at vide, om de to systemer blev set i sammenhæng. Han gik ud fra, at systemet byggede

på det, som man kendte fra lande som USA og Canada, så var ministeriet i besiddelse af

en eller flere rapporter, der kunne dokumentere effekten af det?

Carsten Kudsk

sagde, at der i samlenotatet stod, at der var regeringens generelle hold-

ning, at merværdien ved et forslag skal stå mål med omkostningerne. Hvad mente man

med det? Og hvilke omkostninger

–

der eventuelt kunne løbe løbsk

–

talte man om?

Udlændingeministeren

svarede Søren Søndergaard, at hendes umiddelbare gæt var, at

forslaget også havde berøringsflade med transportøransvaret. Forslaget var dog endnu

ikke kommet, men når det forelå, ville man også tage transportøransvaret med i overve-

jelserne. Der fandtes i øvrigt ikke nogen effektmåling af systemet, så det var udelukkende

baseret på, hvad man vidste om, hvordan det fungerede i andre lande. Til Carsten Kudsk

sagde ministeren, at det er alment kendt, at it-systemer

–

også i det offentlige

–

kan blive

ret så dyre, og at erfaringen dermed viste, at man skulle følge det tæt.

Søren Søndergaard

takkede ministeren, idet han opfattede hendes svar som en bekræf-

telse på, at hun ville tage spørgsmålet om transportøransvar op. Det var relevant at for-

følge det, og det kunne være et argument for det nye system. Det bekymrede ham, at

man tidligere havde gennemført kæmpestore overvågningstiltag, der havde vist sig ikke

at have en effekt, og at der var store omkostninger forbundet med systemet

–

ikke alene

på it-fronten, men også for de rejsende. Mange havde f.eks. erfaring med, at det ikke lige

er gjort på 5 minutter at udfylde de papirer, der skal til, når man skal til USA. De oplyste

data skulle jo også kontrolleres. Kunne ministeriet ikke spørge dem i Kommissionen, der

arbejdede med sagen, om de var i besiddelse af rapporter fra USA, der dokumenterer en

effekt?

Udlændingeministeren

gav Søren Søndergaard tilsagn om, at det ville være naturligt

også at se på transportøransvaret, når forslaget kom. Ministeren påpegede, at der også

var en omkostning ved at skulle ansøge om visum, og at det tog lang tid. Med det nye

system ville det blive hurtigere at registrere informationer, og det afgørende var at have

tjek på, hvem der opholder sig i landene

–

det ville altså blive nemmere for den rejsende

og for systemet at holde styr på data. Når Kommissionen fremlagde sit forslag, ville der

blive en lang gennemgang af både fordele og ulemper. Man måtte væbne sig med en

smule tålmodighed, og hun var sikker på, at man også ville komme tilbage til det i udval-

get.

262

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11/16

8. Europaudvalgsmøde 16/11 2016

6. Eventuelt

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

Udlændinge-, integrations- og boligministeren:

Til sidst vil jeg

–

som annonceret i min

indledning

–

orientere om en sag, der verserer ved EU-Domstolen (sag C-133/15 Cha-

vez-Vilchez).

Det er en domstol i Holland, der har forelagt nogle fortolkningsspørgsmål for Domstolen.

Den nationale domstol ønsker en afgrænsning af, hvornår en tredjelandsborger, der er

forælder til et mindreårigt unionsborgerbarn, kan aflede opholdsret af barnet i den med-

lemsstat, hvor barnet bor og er statsborger.

Sagen udspringer af en dom afsagt af Domstolen i 2011 i sagen Zambrano. Domstolen

udtalte i den sag, at EU-retten kan være til hinder for, at en medlemsstat nægter en tred-

jelandsstatsborger, som forsørger et unionsborgerbarn, ophold i den medlemsstat, hvor

barnet bor og er statsborger. Domstolen afgrænsede det til tilfælde, hvor et afslag på op-

hold til forælderen, der er tredjelandsstatsborger, reelt fratager unionsborgerbarnet den

effektive nydelse af kerneindholdet af dets rettigheder som unionsborger. Heri ligger, at et

afslag på opholdsret til den forælder, der er statsborger i et tredjeland, vil betyde, at bar-

net er nødt til at forlade Unionen sammen med forælderen.

Den verserende sag handler om rækkevidden af Zambranodommen og om den bevis-

mæssige vurdering af, om barnet er nødt til at forlade Unionen.

Udvalget blev i juli 2015 skriftligt orienteret om, at den danske regering ville afgive indlæg

i sagen. Den danske regering har nu afgivet indlæg med den argumentation, der er anført

i orienteringen, nemlig at en tredjelandsstatsborger kun kan aflede opholdsret af sit uni-

onsborgerbarn i tilfælde, hvor unionsborgerbarnet ellers reelt ville være nødsaget til at

forlade Unionens område.

Generaladvokaten har fremsat sit forslag til afgørelse i sagen den 9. september 2016.

Forslaget til afgørelse må læses som værende på linje med den danske forståelse. Gene-

raladvokaten lægger nemlig op til, at tredjelandsstatsborgeren alene bør kunne aflede

opholdsret i den medlemsstat, hvor unionsborgerbarnet bor og er statsborger, hvis tredje-

landsstatsborgeren kan godtgøre, at unionsborgerforælderen ikke kan tage sig af barnet

alene.

Det er i tråd med den danske regerings argumentation om, at opholdsret til tredjelands-

statsborgeren forudsætter, at barnet vil være nødt til at forlade Unionens område, hvis

ikke der meddeles opholdsret. Det er endvidere i overensstemmelse med dansk praksis,

263

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11/16

8. Europaudvalgsmøde 16/11 2016

når Generaladvokaten anfører, at tredjelandsstatsborgeren skal løfte bevisbyrden for, at

den anden forælder ikke kan tage sig af barnet alene. Et forslag fra generaladvokaten er

dog ikke bindende for EU-Domstolen.

Datoen for EU-Domstolens dom i sagen er endnu ikke fastlagt, men dommen må forven-

tes afsagt i løbet af de kommende måneder.

264