Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 306
Offentligt
1712865_0001.png
NOTAT
17. januar 2017
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets
Beskæftigelsesudvalg om afgivelse af indlæg i EU-
Domstolens præjudicielle sag C-517/16, Czerwiński
J.nr. 2016 - 7668
CAIJ
SHN/MOU
1. Indledning
En polsk appeldomstol har anmodet EU-Domstolen om at besvare tre præjudicielle
spørgsmål i en sag om retten til overgangspension, der bl.a. rejser spørgsmål om
sammenlægning af forsikringsperioder i andre EU/EØS-lande.
2. Sagens faktiske omstændigheder
Den 12. juni 2013 ansøgte Stefan Czerwiński, der er polsk statsboger, om over-
gangspension hos de polske myndigheder. Stefan Czerwiński fik afslag med den
begrundelse, at han ikke havde dokumenteret, at han den 1. januar 2009 i 15 år
havde udført arbejde under særlige vilkår eller af særlig art som omhandlet i den
polske lov om overgangspensioner, og heller ikke havde dokumenteret den i loven
krævede bidragsperiode og perioder uden bidrag på 25 år.
I begrundelsen for afgørelsen anførtes det, at der ikke er taget hensyn til Stefan
Czerwińskis perioder med arbejde i andre EU/EØS-lande (bl.a. Norge og Tysk-
land), idet der ved fastlæggelsen af retten til den polske overgangspension og be-
regning af dennes størrelse ikke efter den polske lovgivning tages hensyn til uden-
landske forsikringsperioder.
Stefan Czerwiński indbragte afgørelsen for de polske domstole. Han har i den for-
bindelse gjort gældende, at det er i strid med EU-retten, at det i forhold til retten til
den polske overgangspension ikke er muligt at medregne forsikringsperioder i an-
dre EU/EØS-medlemsstater.
På den baggrund har en polsk appeldomstol forelagt EU-Domstolen følgende tre
præjudicielle spørgsmål:
– Må en national myndighed eller en national ret kontrollere en indplacering,
der er foretaget i en erklæring som omhandlet i artikel 9 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) Nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de
sociale sikringsordninger, af en bestemt ydelse som en ydelse, der hører til en
konkret gren af social sikring, som er nævnt i denne forordnings artikel 3?
– Er den overgangspension, som er reguleret i lov af 19. december 2008
vedrørende overgangspensioner (Republikken Polens lovtidende af 2015, pos. 965
med senere ændringer), en ydelse ved alderdom som omhandlet i artikel 3, stk. 1,
litra d), i forordning nr. 883/2004?
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 306: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-517/16, Czerwiński
– Er der ved manglende anvendelse af princippet om sammenlægning af
forsikringsperioder (artikel 66 og 33. betragtning til forordning nr. 883/2004) på
efterløn levet op til målsætningen om social tryghed, som følger af artikel 48, litra
a), TEUF?
Det første og andet spørgsmål er ikke relevant i en dansk kontekst.
3. Beskæftigelsesministeriets interesse i sagen
Sagen rejser bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt det er i overensstemmelse med TEUF
artikel 48, at forordning 883/04 i artikel 66 udelukker det såkaldte ’sammenlæg-
ningsprincip’ i artikel 6 ved vurderingen af ret til efterlønsydelser.
TEUF artikel 48 fastsætter de overordnede rammer for EU’s regulering af social
tryghed for vandrende arbejdstagere, selvstændige og pårørende, og bestemmelsen
supplerer TEUF artikel 45 om arbejdskraftens fri bevægelighed.
Formålet med artikel 48 er at sikre, at arbejdstagere, selvstændige og deres pårø-
rende ikke taber rettigheder som følge af, at de tager ophold og arbejde i en anden
medlemsstat. Som følge af de sociale sikringsordningers indretning – typisk med
bidragspligt over en vis periode - er det i TEUF artikel 48 forudsat, at der skal ved-
tages specifikke regler, som skal sikre ”sammenlægning af alle de tidsrum, der i de
forskellige lovgivninger tages i betragtning med henblik på at indrømme og opret-
holde retten til ydelser og på beregning af disse”.
Forordning nr. 883/04 er udstedt med henvisning til artikel 48 TEUF og har til
formål at koordinere medlemsstaternes lovgivninger om social sikring for personer,
der benytter retten til fri bevægelighed inden for Unionen. Forordningen omhandler
bl.a. ydelser ved alderdom og efterløn.
Forordningens artikel 6 indeholder et princip om sammenlægning af forsikringspe-
rioder, der er tilbagelagt i andre EU/EØS-medlemsstater.
For så vidt angår efterløn fastslår forordningens artikel 66 imidlertid, at når en
medlemsstat stiller krav om, at ret til efterløn er betinget af, at der er tilbagelagt
f.eks. forsikrings- og beskæftigelsesperioder, finder artikel 6 om sammenlægning
af perioder ikke anvendelse. Baggrunden for denne undtagelse er bl.a., at der kun
findes lovbestemte efterlønsordninger i ganske få medlemsstater, som fremhævet i
forordningens betragtning 33.
Efterlønsordningen i Danmark er en arbejdsmarkedspolitisk ordning, der giver
personer med en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet mulighed for at trække
sig helt eller delvis tilbage fra arbejdsmarkedet i årene op til folkepensionsalderen.
I Danmark er der er fastsat regler om medregning af forsikrings- og beskæftigel-
sesperiode fra andre EU/EØS-lande samt Schweiz, men ikke i det omfang, som en
anvendelse af forordningens artikel 6 ville indebære.
2
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 306: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-517/16, Czerwiński
På den baggrund er det Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at der bør afgives
indlæg i sagen, hvor fokus vil være på besvarelsen af det præjudicielle spørgsmål
3.
I indlægget argumenteres der for, at TEUF artikel 48 i TEUF ikke er til hinder for,
at der for efterlønsordninger, fastsættes særlige regler for koordinering, der afviger
fra princippet om sammenlægning i artikel 6 i forordning nr. 883/04.
Der vil i den forbindelse bl.a. blive argumenteret for, at ordningernes meget for-
skelligartede karakter gør det yderst vanskeligt at kordinere på anden måde end
sket i artikel 66.
3