EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 392: Afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-551/16, Klein Schiphorst vedr. forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 392
Offentligt

NOTAT

9. februar 2017

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets

Beskæftigelsesudvalg om afgivelse af indlæg i EU-

Domstolens præjudicielle sag C-551/16, Klein Schip-

horst

J.nr. 2017-572

Center for Analyse, Internationalt

område og Jura

MOU/SHN

En nederlandsk appeldomstol, Centrale Raad van Beroep, har anmodet EU-

Domstolen om at besvare præjudicielle spørgsmål i en sag, der drejer sig om for-

tolkning af artikel 64, stk. 1, litra c, i forordning nr. 883/2004 om koordinering af

de sociale sikringsordninger, herunder muligheden for at forlænge en periode med

ret til eksport af arbejdsløshedsdagpenge under arbejdssøgning i et andet EU/EØS-

land eller Schweiz.

1. Sagens faktiske omstændigheder

Sagen vedrører en nederlandsk statsborger, som ansøgte de nederlandske myndig-

heder om at medtage (eksportere) sin arbejdsløshedsydelse under arbejdssøgning i

Schweiz i 3 måneder. Denne anmodning blev imødekommet, men den pågældende

fik senere afslag på at få perioden forlænget med yderligere tre måneder. Afslaget

blev indbragt for de nederlandske domstole, som har forelagt EU-Domstolen føl-

gende to præjudicielle spørgsmål:

”1. Kan den beføjelse, der er tillagt i artikel 64, stk. 1, litra c), i forordning

nr. 883/2004, henset til denne forordnings artikel 63 og 7, formålet med og indhol-

det af forordningen og personers og arbejdstagers frie bevægelighed forstås såle-

des, at en ansøgning om forlængelse af perioden for eksport af en ydelse ved ar-

bejdsløshed i princippet afslås, med mindre forlængelsen af eksportperioden efter

Uwv opfattelse på grundlag af sagens konkrete omstændigheder, herunder eksem-

pelvis at der foreligger en konkret og beviselig udsigt til arbejde, ikke med rimelig-

hed kan nægtes?

I benægtende fald:

2. Hvorledes skal medlemsstaterne da forstå den beføjelse, der er tillagt i

artikel 64, stk. 1, litra c), i forordning nr. 883/2004?”

2. Regeringens interesse i sagen

Sagen rejser bl.a. spørgsmål om, under hvilke omstændigheder en medlemsstat kan

afslå at forlænge retten til eksport af arbejdsløshedsydelser fra 3 til 6 måneder, jf.

artikel 64, stk. 1, litra c, i forordning nr. 883/2004.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 392: Afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-551/16, Klein Schiphorst vedr. forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

TEUF artikel 48 fastsætter de overordnede rammer for EU’s regulering af social

tryghed for vandrende arbejdstagere, selvstændige og pårørende, og bestemmelsen

supplerer TEUF artikel 45 om arbejdskraftens fri bevægelighed.

Forordning nr. 883/2004 er udstedt med henvisning til TEUF artikel 48. Forord-

ningen har til formål at koordinere medlemsstaternes lovgivninger om social sik-

ring for personer, der benytter retten til fri bevægelighed inden for Unionen. For-

ordningen foreskriver ikke en harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger.

Forordningens artikel 64, stk. 1, litra c, giver arbejdsløse mulighed for at bevare

retten til arbejdsløshedsydelser under jobsøgning i et andet EU/EØS-land eller

Schweiz i 3 måneder. De 3 måneder kan i medfør af bestemmelsens sidste led af

den kompetente institution forlænges til højst 6 måneder.

Forordningens artikel 63 angiver, at forordningens artikel 7 om forbud mod at gøre

retten til ydelser betinget af et krav om bopæl i ydelseslandet bl.a. finder anvendel-

se i forbindelse med eksport af arbejdsløshedsydelser i henhold til artikel 64, dog

alene inden for de i disse bestemmelser fastlagte grænser.

Med andre ord er det almindelige bopælskrav i forhold til modtagelse af arbejds-

løshedsydelser selvsagt suspenderet i eksportperioden. Bopælskravet genopstår ved

udløb af eksportperioden.

I Danmark administreres artikel 64, stk. 1, litra c, således, at der ikke gives ret til

mere end 3 måneders eksport af arbejdsløshedsydelser til et andet EU/EØS-land

eller Schweiz.

Det er således regeringens opfattelse, at de kompetente nationale myndigheder

efter de gældende regler i artikel 64, stk. 1, litra c, ikke har pligt til at forlænge

perioden med ret til eksport af arbejdsløshedsydelser under arbejdssøgning i et

andet EU/EØS-land eller Schweiz udover de 3 måneder, som følger af forordnin-

gen.

Regeringen finder på denne baggrund, at der bør afgives indlæg i sagen.

I indlægget vil regeringen argumentere for, at artiklerne 7 og 63 i forordning nr.

883/2004 og retten til fri bevægelighed inden for Unionen ikke er til hinder for, at

medlemslandene selv fastsætter, om de vil forlænge retten til eksport af arbejdsløs-

hedsydelser fra 3 til højst 6 måneder.

Der vil i den forbindelse bl.a. blive argumenteret for, at artikel 64, stk. 1, litra c,

efter sin ordlyd ikke påbyder den kompetente nationale myndighed at forlænge

perioden med ret til eksport af ydelser udover 3 måneder.