EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 475
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 22. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 3. februar 2017

kl. 10.45

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Claus Kvist Hansen (DF), Jakob Ellemann-Jensen (V),

Christina Egelund (LA), Peter Hummelgaard Thomsen (S), Nikolaj

Villumsen (EL), Rasmus Nordqvist (ALT), Zenia Stampe (RV) og

Holger K. Nielsen (SF).

udenrigsminister Anders Samuelsen, erhvervsminister Troels Lund

Poulsen og transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen

Desuden deltog:

Punkt 1. Modtagelse af deputation: Oxfam IBIS om offentliggørelse af selskabs-

skatteoplysninger for visse virksomheder og filialer

KOM (2016) 0198 (2016-17)

–

bilag 4 (henvendelse af 1/2-17 fra Oxfam IBIS

og Mellemfolkeligt Samvirke)

Formanden

bød Lars Koch, international chef i Oxfam IBIS, velkommen. Deputationen var

på dagsordenen i anledning af punktet om regnskabsstandardsdirektivet.

Lars Koch, international chef, Oxfam IBIS,

takkede for at kunne få foretræde med så

kort varsel. Regnskabsstandardsdirektivet var fuldstændig afgørende for at genskabe tilli-

den til skattesystemet, der gør, at alle bidrager, og at danske virksomheder har fair konkur-

rencevilkår med deres udenlandske kolleger, der ofte er mere kreative med skattebetalin-

gen. Regnskabsstandarder er afgørende

–

også i et udviklingsperspektiv.

Det lå i direktivet, at det skulle være offentligt i de enkelte lande, hvad store selskaber

betaler i skat, hvor mange medarbejdere de har, hvad deres omsætning er m.m. Ud fra de

oplysninger kan man vurdere, om de laver det, OECD kalder aggressiv profitflytning, hvor

man flytter sit overskud til lavskattelande for at minimere beskatningen. Det var imod det

princip, alle var enige om

–

at man skal betale skat der, hvor virksomheden har sin værdi-

tilvækst. OECD siger, at der skal være land for land-rapportering, ligesom EU har nu. Det

var afgørende for at genskabe tilliden, at oplysningerne bliver offentligt tilgængelige. Det

ville ikke blive en ekstra byrde for selskaberne, for de havde allerede oplysningerne som

følge af det, man var ved at implementere i årsregnskabsloven.

For en udviklingsorganisation var det afgørende, at oplysningerne blev offentligt tilgænge-

lige. Mange udviklingslande havde ikke adgang til de informationer, fordi man ikke ville

udveksle informationer med disse lande. Man havde ikke tillid til, at de kunne håndtere

dem, og de var ikke med i de internationale aftaler om udveksling af skatteinformationer,

fordi de ikke kunne levere tilstrækkeligt med data. Så mens Danmark støttede Tanzania

og Ghana ret effektivt i at øge deres skatteindtægter via udviklingsmidlerne, tillod man dem

ikke at få adgang til den information, der var afgørende for, at de kunne lave en fornuftig

659

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2 2017

skattemobilisering. Det lå i direktivet, at oplysningerne var offentlige og for alle europæiske

lande plus en liste af skattely, man skulle definere. Det blev i disse timer diskuteret i den

lukkede klub i EU, der hed Code of Conduct on Tax, som der ikke tages referater fra, men

hvor Danmark også var repræsenteret. Lars Koch opfordrede til, at offentligheden skulle

gælde alle lande. Der var ingen grund til, det kun skulle være for EU. Der havde været en

diskussion om, hvorvidt EU havde mandat til at gøre det for alle lande, men den var afklaret.

Det var der ikke længere nogen der satte spørgsmålstegn ved. Det handlede om at gøre

det ordentligt fra starten. Når man f.eks. så på diamantindustrien i Sierra Leone, som var

ejet af et schweizisk selskab gennem et selskab på en af de britiske øer, ville alle de lande

blive samlet i en gruppe, og man ville ikke få indsigt, hvis ikke de kom på en sortliste. Sierra

Leone ville ikke få større viden om, hvad der skete med overskuddet fra deres diamanter.

Lars Koch nævnte størrelsen på de selskaber, der ville være omfattet af direktivet. I den

danske årsregnskabslov har man en grænseværdi for omsætning, der var betydeligt lavere

end den, der lå i direktivet og var på 750 mio. euro. Han opfordrede til at sænke grænsen,

så flere selskaber kom med. Der var mange selskaber under den grænse, hvor det var

interessant at se, hvor de betalte skat.

Ifølge direktivet ville man lave en liste over skattely. Det havde man prøvet i mange år, og

det var kompliceret. Der var ikke nogen fast definition på et skattely. Det faldt dog i øjnene,

at man ikke havde nulskat som indikator på skattely. Det var lidt absurd, for nulskattesats

var typisk et middel til at tiltrække andre landes skattebase.

De tre ting var afgørende. Man burde gøre det ordentligt fra starten, så man ikke skal lave

det om senere. Der var nu et momentum for at rydde op og genskabe tilliden. Danske

virksomheder havde en interesse i at hæve barren for gennemsigtighed, fordi de ikke

brugte smuthullerne på samme måde som de amerikanske kolleger. Det var fornuftigt både

for Danmark og for udviklingslandene.

Det var uklart, hvad regeringen mente om nulskat som skattelyindikator. Det syntes han,

udvalget skulle spørge ministeren om.

Nikolaj Villumsen

takkede for oplægget. Regeringen skrev, at den ikke havde tænkt sig

at arbejde for at forbedre det aktuelle forslag. Hvordan var debatten i andre EU-lande? Var

der andre lande, der ville forbedre direktivet? I så fald var det skidt, at regeringen ikke var

med.

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvordan man ville håndtere Storbritannien og de britiske øer,

der fungerer som skattely.

Lars Koch

sagde, at svenskerne overraskende nok havde en lidt trist position i debatten.

De lande, der blokerede for nulskat som skattelyindikator, var Storbritannien, Holland og

Luxembourg. De havde ikke nulskatteområder, men brugte andre systemer til at fungere

som skatteunddragelseslande. Med hensyn til udvidelse af offentligheden lå der en bekym-

ring i Kommissionen for, hvor meget man kunne få igennem. Nogle lande, bl.a. Spanien,

660

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2 2017

var interesserede i at skubbe på, så Danmark ville ikke stå alene, hvis man gjorde det. Men

der var åbenlyst lande, der arbejdede imod.

Hvad angik Storbritannien, var der mange, der var bekymrede. Det handlede om samar-

bejde mellem regeringer for at undgå ræs til bunden på skatteområdet og om samarbejde

om regulering af en økonomi, der i stigende grad var global. Det samarbejde var presset

af Trump, Brexit og EU’s krise. Det var særlig bekymrende,

hvis man ikke fik snor i alle de

skattely, der var tilknyttet den britiske krone, så de kan vælge at være edderkoppen i cen-

trum af et net af skattely. Derfor handlede det også om at få lavet en ordentlig skattelyliste,

så EU kunne lægge pres på.

Zenia Stampe

sagde, regeringens oplæg var lidt af et kludetæppe. Hun forstod, at Lars

Koch gerne så, den gjorde noget ved beløbsgrænsen, skattelylisten, og at alle lande blev

omfattet. Men regeringen forholdt sig mest til hovedmandatet og ændringsforslagene, som

handlede om noget andet

–

større fleksibilitet, mulighed for at holde nogle oplysninger til-

bage, hvis offentliggørelse af dem kan svække konkurrenceevnen, og genbrug af oplysnin-

ger. De forslag bakkede regeringen op om.

Peter Hummelgaard Thomsen

sagde, at man skulle tro, at de lande rykkede mere oven

på alle de reaktioner, der var på Panamapapirerne og Lux Leaks. Man måtte presse rege-

ringen til at være mere ambitiøs i forhandlingerne. Hvor lav burde omsætningsgrænsen

være for at dække de selskaber, man ved har en praksis med at placere overskud i skat-

tely?

Lars Koch

sagde, de var bekymrede for det, der handlede om at undtage forretningsføl-

somme oplysninger. Det var et smuthul. Til gengæld var det godt at genbruge oplysnin-

gerne

–

at der ikke var tale om nye krav med nye omkostninger og nyt besvær. Det var

rigtig forstået, at der var nogle fundamentale ting han mente, man skulle holde fast i og

udvide.

Lars Koch svarede Peter Hummelgaard Thomsen, at man tidligere havde nævnt en om-

sætningsgrænse på 42 mio. euro, som var en grænse, man brugte i andre forhold i EU,

eller man kunne følge årsregnskabsloven i Danmark, som også havde til formål at sikre

information om vigtige selskaber i Danmark.

661

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2 2017

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3516 (udenrigsanliggender) den 6. februar 2017

EUU alm. del (16)

–

bilag 343 (internt) (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren

ville forelægge rådsmødet om udenrigsanliggender den 6. februar til

orientering.

1. Ukraine



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3516

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (16)

–

bilag 205 (udvalgsmødereferat side 196, senest

behandlet i EUU 4/11-16)

Udenrigsministeren:

Punktet er sat på dagsordenen på dansk initiativ. Jeg forventer, at

den seneste og meget bekymrende voldseskalering i det østlige Ukraine vil blive berørt.

Men drøftelsen vil først og fremmest omhandle Ukraines reformproces, og hvordan EU

bedst kan støtte op om og bidrage til fortsatte reformfremskridt. Det er vigtigt for EU, at

Ukraine lykkes med reformprocessen. Et stabilt, reformeret og velfungerende samfund er

det bedste modsvar mod Ruslands fortsatte aggression. Det vil fremme Europas sikkerhed

og stabilitet. Derfor skal vi fortsat have Ukraine højt på også EU’s dagsorden.

Tidligere på ugen havde jeg selv lejlighed til at besøge Ukraine. Jeg fik på nært hold et

indtryk af konflikten i øst og Ukraines udfordringer fra Rusland og russiskstøttede separa-

tister. Fra mine samtaler i Kiev med regeringen og civilsamfundsrepræsentanter er det mit

klare indtryk, at landet har gjort gode fremskridt i reformprocessen, og at Ukraines regering

er oprigtig i ønsket om, at reformprocessen skal lykkes. Men der er stadig mange udfor-

dringer og lang vej endnu. Det er derfor vigtigt, at EU fortsat aktivt støtter reformprocessen

og opfordrer regeringen til at gøre yderligere fremskridt. Derfor har Danmark sammen med

en række EU-lande forud for mandagens møde i udenrigsrådet fremlagt en række idéer til,

hvor EU og Ukraine kan gøre mere. Efter selve rådsmødet er jeg vært for en Ukrainekon-

ference med deltagelse af blandt andet den ukrainske vicepremierminister og kommissær

Hahn.

EU er den største donor til Ukraine. I 2016 er der lanceret nye programmer inden for reform

af den offentlige sektor og af retssektoren samt til bekæmpelse af korruption. Jeg mødte i

Ukraine det team, der fra den 1. februar leder det store antikorruptionsprogram, som Dan-

mark gennemfører på vegne af Europa-Kommissionen. Jeg er glad for, at vi på denne

måde kan bidrage til en af de vigtigste reformdagsordener i Ukraine.

Efter 2 år med store fald i den økonomiske aktivitet er der nu begyndende vækst i ukrainsk

økonomi. Siden den midlertidige ikrafttræden den 1. januar 2016 af associeringsaftalen og

frihandelsaftalen med EU er Ukraines samhandel med EU vokset. Det er positivt. Mit møde

i Kiev med danske forretningsfolk bekræftede, at der gøres gode økonomiske fremskridt i

landet. Næste skridt i udviklingen af relationerne mellem EU og Ukraine bliver, når Ukraine

opnår visumfrihed til EU, forhåbentlig i dette halvår.

662

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2 2017

Nikolaj Villumsen

sagde, man skulle gøre, hvad man kunne, for at bekæmpe problemerne

med korruption. Behovet for reformer var stort. Et af de kæmpestore problemer i Ukraine

var den ekstreme ulighed, hvor ganske få oligarker bestemte en masse. Det var ret afgø-

rende, at væksten ikke bare tilfaldt nogle ganske få. Han havde selv været valgobservatør

i landet flere gange, og der var nogle, der var så fattige, at de var til at købe, når der er

valg. Hvis man ville have en demokratisk og stabil udvikling i landet, var det vigtigt at få

gjort noget ved uligheden.

Peter Hummelgaard Thomsen

håbede, man stadig gjorde sig nogle overvejelser om Nord

Stream 2. Som ministeren sagde, var voldshandlingerne eskaleret, og der var en krigslig-

nende konflikt i det østlige Ukraine. Meget tydede på, at Rusland stod bag. Putin forsøgte

at teste amerikanerne og resten af Europa. I det lys måtte diskussionen om gasrørlednin-

gen blive endnu mere aktuel. Når først den var etableret, var Ukraines energipolitiske situ-

ation fuldstændig uholdbar. Rusland var med til at optrappe situationen i det østlige Ukra-

ine. I Danmark havde man købt sig noget tid ved at lade Karlshamn lægge jord til det, der

skulle opføres. Men burde det ikke også være en del af diskussionen på rådsmødet, hvor-

dan etableringen af gasrørledningen ville påvirke regionens mulighed for stabilitet?

Udenrigsministeren

havde besøgt Ukraine samme uge og var blevet bekræftet i, at det

var vigtigt at fastholde presset på Rusland. Den nye amerikanske FN-ambassadør havde

understreget, at det også var den nye amerikanske regerings linje. Regeringen støttede

arbejdet med korruptionsbekæmpelse, stillede arbejdskraft og viden til rådighed, men det

var Ukraine, der skulle løfte opgaven og løse problemerne. I en situation, hvor der havde

været en revolution for nylig, var der brug for reformer. Der var kommet en træthed efter

revolutionens begejstring. Det ledende parti var nede på 2-3 procents opbakning. Det gav

plads til populister. Man havde fået styr på nogle af de store udfordringer, f.eks. inden for

olieindustrien, og det indebar bl.a., at man skulle til at betale for energi. Nogle populister

gik nu til valg på, at energi skulle være gratis, og de tordnede frem i meningsmålingerne.

Det gjorde det svært for dem, der ønskede et realistisk reformspor. Det var godt, at der var

nogle år til valget, så tingene kunne nå at vende. Man så allerede, at der var begyndt at

være vækst i Ukraine.

Nord Stream 2 havde nogle geopolitiske implikationer. Derfor havde Danmark sammen

med Sverige skrevet et brev til Kommissionen med en opfordring til at komme på banen

på det område. Det var svært at få Kommissionen til det. Man havde forsøgt på energimi-

nisterniveau, men nu lå der så også et fælles dansk-svensk brev klar til at blive udsendt,

hvor der kun manglede den svenske statsministers underskrift. Socialdemokraterne måtte

derfor gerne lægge pres på deres svenske kolleger. Spørgsmålet var, hvad man egentlig

ud fra de internationale regler kunne gøre ved det. Det var et spørgsmål, man var nødt til

at forholde sig til.

Peter Hummelgaard Thomsen

sagde, at man allerede havde kontaktet de svenske soci-

aldemokratiske kammerater, for man var også nysgerrig efter, hvad der afholdt den sven-

ske statsminister fra at underskrive brevet. Det var fint, at man på rådsmøder udtrykte

støtte, men det klingede hult, når man samtidig var ved at acceptere etableringen af en

663

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2 2017

gasrørledning, som var vigtig for Tyskland, men som ville sætte Ukraine i en vanskelig

situation. Nord Stream 2 ville give Rusland alle tænkelige strategiske kort på hånden til at

generere Ukraine, så han opfordrede ministeren til at påpege det problematiske i etable-

ringen af gasrørledningen, som ville destabilisere regionen.

Nikolaj Villumsen

havde forstået det sådan, at regeringens politik var, at EU skulle drøfte

Nord Stream 2, og det her var den mest afgørende mulighed for det. Ville ministeren bruge

den mulighed? Der var gode grunde til at afvise gasrørledningen

–

at man ikke ville være

afhængig af russisk energi, at man ville omstille til grøn energi osv. Tiden løb, og inden

længe kunne der komme en russisk anmodning til Danmark. Så var der brug for, at EU

havde afvist den. Det var beklageligt, hvis den svenske statsminister ikke ville underskrive

brevet. Kunne man få den svenske udenrigsminister til at gøre det i stedet?

Udenrigsministeren

sagde, at regeringens strategi med hensyn til Nord Stream 2 var at

afvente en EU-vurdering af, om Nord Stream 2 var i overensstemmelse med energiunio-

nens tredje pakke. Det var ikke rimeligt, at et lille lande som Danmark skulle stå med det

alene. Som Peter Hummelgaard Thomsen havde sagt, havde Tyskland en bestemt inte-

resse. Socialdemokraterne måtte gerne tale med deres tyske kammerater for at få lidt

hjælp.

Holger K. Nielsen

sagde, at hjælp fra de tyske socialdemokraters til Nord Stream 2 sva-

rede til den hjælp, rebet giver den hængte. Det kunne ikke anbefales.

Nikolaj Villumsen

sagde, at udenrigsministeren havde et ansvar for at stoppe Nord

Stream 2. Det måtte han ikke løbe fra. Ville man bruge topmødet til at rejse sagen? Det var

en helt oplagt mulighed, fordi man også skulle tale om Ukraine. Hvad ville man gøre frem-

adrettet? Det var farligt bare at lade tiden gå. Lige pludselig kunne der ligge en gasledning,

der gjorde EU mere afhængig af fossile brændstoffer og russisk gas.

Udenrigsministeren

svarede, at der var bred enighed om, at man ikke skulle stå alene

med problemstillingen. Det var nok et brev på statsministerniveau, der ville rykke mest.

Nikolaj Villumsen

spurgte, om ministeren ville rejse spørgsmålet om Nord Stream 2 på

det kommende møde.

Udenrigsministeren

ville ikke afvise, at han ville hviske nogle relevante kolleger i ørerne,

hvis der var lejlighed til det, men sagen var ikke på dagsordenen.

664

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2 2017

2. Libyen



Politisk drøftelse/(evt.) rådskonklusioner

Rådsmøde 3516

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

EUU alm. del (16)

–

bilag 205 (udvalgsmødereferat side 197, senest

behandlet i EUU 4/11-16)

Udenrigsministeren:

Der vil på rådsmødet være en drøftelse af den seneste politiske ud-

vikling i Libyen og sikkerhedssituationen i landet.

Den

politiske proces i Libyen er meget skrøbelig, og FN’s bestræbelser på at implementere

den politiske aftale fra 2015 har længe manglet momentum. Den internationalt anerkendte

samlingsregering i Tripoli har vanskeligt ved at udøve sin kontrol i landet og formår ikke at

levere på befolkningens stigende behov. Samlingsregeringen møder betydelig politisk

modstand fra parter i det østlige Libyen, herunder parlamentet i byen Tobruk, hvilket er

med til at forklare den manglende fremdrift i det politiske spor.

EU og Danmark støtter fortsat fuldt op om FN’s bestræbelser på at bringe de rivaliserende

parter sammen og betragter den politiske aftale som den eneste holdbare ramme for en

løsning på konflikten. En fungerende og legitim national samlingsregering er afgørende for,

at det internationale samfund og EU kan medvirke til at genoprette fred og stabilitet i Libyen,

og for et effektivt samarbejde om emner som migration og terror.

I forhold til netop terrortruslen har der været en positiv udvikling i Libyen. Det er lykkedes

samlingsregeringens styrker at fordrive ISIL fra gruppens højborg i Libyen, kystbyen Sirte.

Dette er sket med luftstøtte fra USA. Fordrivelsen fra Sirte har uden tvivl været med til at

svække ISIL i Libyen, men ISIL og andre militante ekstremistiske grupper vil forblive en

trussel i Libyen og regionen. Derudover er det klart, at man i disse dage ikke kan tale om

Libyen uden også at komme ind på migration.

Som drøftet i udvalget i går med statsministeren, vil der i dag i Valletta være en uformel

drøftelse mellem

EU’s stats-

og regeringschefer om, hvad EU yderligere kan gøre i forhold

til Libyen og den centrale Middelhavsrute.

Rasmus Nordqvist

bad om en pixiudgave af, hvad der egentlig foregik. Når man læste

samlenotatet fra Udenrigsministeriet, tænkte man, hvordan pokker man kunne lave en af-

tale med så kaotisk og usikkert et land, før det fungerede bare nogenlunde.

Nikolaj Villumsen

var enig med Rasmus Nordqvist. Hvad var perspektivet for stabilitet i

landet? Der var en regering, som kun havde kontrol med få dele af landet. Hvor store om-

råder var kontrolleret af IS? Hvis det, der blev talt om på topmødet i dag, bare var fugle på

taget, fordi intet tydede på, at regeringen ville få kontrol over det libyske territorium, var der

vel ikke noget perspektiv i det. Hvordan vurderede ministeren menneskerettighedssituati-

onen? Fra Amnesty International og Human Rights Watch lød det, at libyske kystvagter

stod bag overgreb på migranter. Hvordan ville man leve op til menneskerettigheder og

international lov i arbejdet?

665

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2 2017

Kenneth Kristensen Berth

bakkede op om forsøget på at indgå en aftale med Libyen,

selv om det var vanskeligt. Nogle af de synspunkter, den maltesiske premierminister havde

udtrykt, var rigtige. Han advarede mod, at man lavede aftaler om flådefartøjer og deres

indgreb i libysk farvand uden at have en klar aftale med Libyen om at sætte personer i land

i Libyen.

Zenia Stampe

kaldte meddelelsen om Libyen for interessant og god. Gjorde Danmark no-

get ekstra for at hjælpe Libyen med at skabe ordentlige vilkår for migranterne? Hun var

enig i Alternativets og Enhedslistens kritik af muligheden for at lave en aftale i et land, hvor

forholdene ikke var bedre, og hvor styret var ustabilt. For overhovedet at nå dertil, måtte

man skabe tålelige forhold. Med Danmarks historie med udviklingsbistand og regeringens

skåltaler om nærområdeinitiativer tænkte hun, at regeringen ville vise lederskab og trække

EU mere i den retning. Man havde lukket en række flygtningeruter til EU, men man kunne

også få dårlig smag i munden ved tanken om de vilkår, flygtningene og migranterne levede

under. Hvad gjorde regeringen for at forbedre de vilkår? Radikale Venstre forventede, at

regeringen viste lederskab på området.

Udenrigsministeren

svarede, at planerne for at håndtere migrationskrisen i Libyen var, at

stats- og regeringscheferne samme dag drøftede den centrale Middelhavsrute. Den var

også blevet drøftet dagen før. Man var nødt til at gøre en indsats, og jo længere man ven-

tede, jo sværere blev det. Målet var at modvirke, at folk krydser Middelhavet, men det var

en langsigtet opgave. Man måtte hjælpe lokalt der, hvor man kunne, og det gjorde man

også.

Ministeren svarede Kenneth Kristensen Berth, at statsministeren dagen før havde forklaret,

at den libyske kystvagt fragtede de flygtninge, de eventuelt samlede op i libysk farvand,

tilbage til Libyen. Men der var ingen hurtige løsninger, så man var nødt til at have en bred

tilgang til spørgsmålet, hvor man arbejdede på mange fronter samtidig, herunder på at

stabilisere situationen i landet. Den libyske kystvagt var et af de elementer.

Ministeren svarede Zenia Stampe, at EU havde iværksat en række initiativer i det centrale

Middelhav og Libyen. I det centrale Middelhav havde man den Frontex-koordinerede Ope-

ration Triton, som Danmark bidrog til med et Challengerfly. EU havde også iværksat den

militære Operation Sofia, der havde til formål at ødelægge menneskesmuglernes forret-

ningsmodel. I 2016 havde Operation Sofia reddet mere end 32.000 migranter og anholdt

mere end 100 menneskesmuglere. I oktober 2016 begyndte Operation Sofia desuden at

uddanne den libyske kystvagt. EU finansierede aktuelt migrationsrelaterede programmer i

Libyen til en værdi af 30 mio. euro. Projekterne fokuserede bl.a. på beskyttelse af migranter

og værtssamfund, kapacitetsopbygning af libyske myndigheder, påset hjemsendelse af mi-

granter tilbagesendt til Libyen og forbedring af forholdene i de libyske detentionscentre.

Danmark støttede bl.a. med et bidrag på 45 mio. kr. til EU’s Trust Fund for Migration og

med udsendelse af en ekspert til EU’s grænsebistandsmission i Libyen. Danmark kunne

ikke løfte opgaven alene, men man gjorde en del i samarbejde med de andre EU-lande.

666

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2 2017

Rasmus Nordqvist

forstod ikke, at man på Malta kunne lave den aftale om håndtering af

migration, når man så situationen i Libyen. Afhang aftalerne af, at man fik skabt stabilitet

og sikret menneskerettighederne? Hvad kom først? Trådte aftalerne først i kraft, når det

andet var i orden?

Zenia Stampe

sagde, at Kommissionens forslag om Libyen sådan set var positivt, og det

var ikke, fordi Danmark ikke bidrog, men med den profil, Danmark havde med udviklings-

bistand og flygtninge, og med al snakken om nærområder forventede hun, at Danmark ville

gøre noget ekstra. Det kunne godt være, Danmark gjorde det, men det blev hun ikke over-

bevist om, når mange af ministerens svar handlede om kystvagten. Hun ville fremover for-

vente, at Danmark ikke bare gennem EU, men også selv ville gøre en ekstra indsats for at

sikre forholdene for migranter i Libyen, og at regeringen kunne dokumentere det.

Udenrigsministeren

var positiv over for et styrket migrationssamarbejde med de nordaf-

rikanske lande med henblik på at mindske migrationen hen over Middelhavet og mindske

det tragiske tab af menneskeliv. Den aktuelle situation i Libyen udgjorde selvfølgelig en

udfordring, og der var behov for en kapacitetsopbygning af de libyske myndigheder og

deres grænsebevogtning

–

både søgrænsen og grænsen til Niger. EU gjorde allerede me-

get, men der var behov for at se på, hvad mere man kunne gøre, og det var derfor, stats-

og regeringslederne samme dag mødtes i Valletta.

Ministeren svarede Rasmus Nordqvist, at man ikke kunne vente med at forholde sig til

flygtningestrømmen, til der en dag var fred i hele Mellemøsten.

Rasmus Nordqvist

sagde, at han ikke talte om fred i Mellemøsten. Det var dumt at sige.

Han talte om et styre i totalt kaos, hvor der ikke var sikkerhed. Hvordan kunne man lave en

aftale med det styre?

Zenia Stampe

troede, at embedsmanden havde givet ministeren det forkerte papir. Hun

spurgte ikke til grænsekontrol, men om, hvad den danske regering gør for at forbedre vil-

kårene for flygtninge og migranter i Libyen. Man måtte give dem ordentlige forhold, og det

havde EU et ansvar for. Hun var bange for, at alle EU-landene var så forhippede på at få

lavet den aftale

–

som hun også gik ind for på sigt, når forholdene var til det

–

at man ikke

nåede at få sørget for migranternes vilkår. Hvad gjorde EU og Danmark for at forbedre

vilkårene?

Udenrigsministeren

sagde, at han faktisk havde forsøgt at besvare Zenia Stampes

spørgsmål. Måske kunne hun se på tv-optagelsen fra mødet, at han faktisk havde givet

eksempler. Man kunne diskutere, om det var nok, for situationen var utilfredsstillende. Men

han havde prøvet at konkretisere det.

3. Egypten



Politisk drøftelse

667

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2 2017

Rådsmøde 3516

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

Udenrigsministeren:

Der ventes en drøftelse af situationen i Egypten og EU’s relationer

til landet. Egypten er en vigtig og nødvendig partner for EU. Det gælder blandt andet, når

vi skal finde løsninger på store udfordringer som migration, terror og konflikter i regionen.

Her er der behov for, at vi engagerer Egypten.

På den anden side er vi selvfølgelig også nødt til at adressere menneskerettighedssituati-

onen i Egypten, som er under stigende pres. Et eksempel er parlamentets vedtagelse af

en ny og særdeles restriktiv ngo-lov. Loven er endnu ikke godkendt af præsident al-Sisi og

derfor ikke trådt i kraft. Som den ser ud nu, giver ngo-loven anledning til bekymring. Det er

vurderingen, at den vil sætte yderligere begrænsninger for civilsamfundet. Vedtages loven

i sin nuværende form, vil det være et skridt i den forkerte retning. EU har givet udtryk for

sin bekymring i samtaler med de egyptiske myndigheder. Præsident al-Sisi har udtalt, at

han agter at sikre, at parlamentets lov er i overensstemmelse med forfatningen. Egyptens

forfatning indeholder betydelige garantier for civilsamfundet, og man kan derfor håbe, at

præsidentens melding bliver en realitet.

Fra dansk side vil vi fortsat arbejde for en balanceret EU-linje. En linje, hvor vi over for

Egypten udtrykker vores klare bekymring i forhold til menneskerettighedssituationen, men

hvor vi samtidig arbejder for tæt dialog og samarbejde om fælles udfordringer. Vi har klare

interesser i at arbejde sammen med Egypten, f.eks. for at fremme stabilitet og sikkerhed i

regionen og for at finde en bæredygtig løsning på konflikten i Libyen samt fælles svar på

grænseoverskridende udfordringer som migration og militant islamisme.

Rasmus Nordqvist

sagde, at ngo-loven ikke lød rar. Var den i tråd med ngo-loven fra

Israel?

Nikolaj Villumsen

sagde, at det var meget godt med dialog, og at man ville rejse menne-

skerettighedsspørgsmålet, men samtidig ville man give en masse penge til al-Sisis militær-

diktatur. Han havde indtryk af, det bare var et spørgsmål om, hvornår det ville eksplodere

igen, hvis ikke der kom en demokratisering. Mente udenrigsministeren virkelig, det var klogt

at give de penge til Egypten på et tidspunkt, hvor situationen forværres med den kom-

mende ngo-lov?

Kenneth Kristensen Berth

bakkede op om forsøget på at stabilisere Egypten. Det var

ikke længe siden, Egypten var demokratisk, og for ham at se var det en ubehagelighed, for

i et demokratisk Egypten ville det muslimske broderskab bare komme tilbage til magten.

Det var muligt, nogle i lokalet syntes, det var en forrygende god idé. Det syntes han ikke.

Nogle lande var ikke modne til demokrati. Dem var der mange af i Mellemøsten og Nord-

afrika.

Udenrigsministeren

svarede, at ngo-loven

indebar, at alle ngo’er og civilsamfundsprojek-

ter og pengeoverførsler skulle godkendes af et nationalt agentur med repræsentanter fra

ministerier og sikkerhedstjenester. Hvis den blev ratificeret af præsidenten i sin nuværende

668

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2 2017

form

–

hvilket man selvsagt ikke håbede

–

ville det betyde en yderligere indskrænkning af

civilsamfundet i Egypten.

Nikolaj Villumsen

gentog, at det måske ikke var så klogt at give et massivt beløb til Egyp-

ten nu, hvor menneskerettighedssituationen er forværret.

669

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2 2017

4. Mellemøsten



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3516

–

bilag 2 (supplerende samlenotat)

Udenrigsministeren:

Jeg forventer en drøftelse, der tager udgangspunkt i målet om at

holde tostatsløsningen i live.

Der er i EU-kredsen enighed om, at situationen på landjorden ikke er befordrende for to-

statsløsningen. Begge parter synes mest optaget af interne forhold, og trenden i bosættel-

ser og nedrivninger samt vold vil næppe ophøre.

I den kommende tid vil EU’s indsats

pri-

mært fokusere på at holde tostatsløsningen i live.

EU vil derfor fokusere på samarbejdet med de to parter, dvs. samarbejdet med kvartetkol-

legerne fra USA, Rusland og FN, og EU vil også fastholde et tæt samarbejde med de ara-

biske stater på basis af det arabiske fredsinitiativ.

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvilke nye skridt man talte om. Efter indsættelsen af den nye

præsident i USA var Israel buldret frem med nye planer om bosættelser, som i den grad

stod i vejen for tostatsløsningen. Sidste år havde man set voldsomme nedrivninger af EU-

og danskstøttede projekter på Vestbredden. På et tidspunkt måtte man vel reagere på de

israelske bosættelser, der ellers på et tidspunkt ville skære Vestbredden midt over. Hvis

de fik lov til det, ville tostatsløsningen være tæt på umulig at opnå.

Nikolaj Villumsen

sagde, at der var en FN-resolution, der meget klart slog fast, at bosæt-

telserne var ulovlige. Ville ministeren drøfte, hvordan man kunne øge presset på Israel fra

EU’s side? Ville han rejse spørgsmålet om Trumps udmelding

om at flytte den amerikanske

ambassade til Jerusalem, hvad der ville begrave tostatsløsningen? EU var desværre til grin

for sine egne penge. Dansk støtte og EU-støtte gik til at bygge basale fornuftige humani-

tære projekter på Vestbredden, som Israel ødelægger. Det skulle de ikke have lov til. Man

havde valgt ikke at sende Israel en regning, men vil man sætte foden ned og lade dem

betale for ødelæggelsen af humanitære projekter, der var finansieret af Danmark og EU?

Kenneth Kristensen Berth

spurgte apropos den israelfjendtlige venstrefløjs udmeldinger,

om ikke det var rigtigt, at den israelske regering for ikke så mange dage siden ryddede en

ulovlig bosættelse i Amona. Det var altså ikke sådan, at den israelske regering accepterede

bosættelser uden politiske beslutninger om det.

Udenrigsministeren

svarede, at regeringen var imod ulovlige bosættelser og arbejdede

for en tostatsløsning. Hans fornemmelse var, at der ikke ville komme en særlig stor juste-

ring af den linje fra USA, i forhold til hvad nogen frygtede. Men man vidste det ikke endnu.

Udmeldingerne om store yderligere bosættelser var i strid med det internationale samfunds

opfordringer,

og FN’s Sikkerhedsråd havde nogle måneder forinden fordømt det. På Paris-

konferencen den 15. januar blev det bekræftet, at en varig løsning kun kunne opnås gen-

nem en forhandlet tostatsløsning. I Udenrigsrådet den 16. januar var der enighed om, at

670

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2 2017

EU’s holdning

til en tostatsløsning med 1967-grænsen og Jerusalem var det, der var ud-

gangspunktet. Regeringen beklagede derfor stærkt, at Israel fortsætter sin bosættelsespo-

litik, som var imod Folkeretten og EU’s udenrigspolitik og anbefalingerne fra kvartettens

rapport i juli 2016.

Jerusalems status var det mest ømfindtlige i enhver fredsforhandling, og enhver flytning af

en ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem ville kunne skabe alvorlige reaktioner mellem par-

terne og i regionen. Derfor håbede han, at Trump ville engagere sig i en tostatsløsning,

som et flertal i EU og i Folketinget gik ind for.

Rasmus Nordqvist

fandt det sjovt, at ministeren nævnte Parisudtalelsen, som var fra før

Trump blev valgt, og før Israel kom med sine udmeldinger. Det virkede ikke, som om rege-

ringen ville foretage sig noget. Kunne man ikke træde et niveau op i retorikken og ikke

nøjes med at beklage?

Holger K. Nielsen

var med på, at EU var imod at flytte ambassaden, men blev der forbe-

redt en reaktion, hvis det skete?

Nikolaj Villumsen

gentog sit spørgsmål om, hvorvidt man ville sende en regning til Israel,

når de rev humanitære projekter finansieret af EU og Danmark ned.

Udenrigsministeren

svarede, at både Danmark og EU’s udenrigsrepræsentant advarede

mod placeringen af en amerikansk ambassade i Jerusalem. Det samme gjaldt bosættel-

serne. EU fordømte bosættelserne. Han vidste ikke, hvad det næste niveau i diplomatisk

retorik skulle være, men han troede, signalet var meget klart.

Ministeren svarede Nikolaj Villumsen, at regeringen i samarbejde med Folkekirkens Nød-

hjælp havde anmodet de israelske myndigheder om tilbagelevering af de solcellepaneler,

Israel konfiskerede i februar 2016 i område C. Solcellepanelerne er delvis finansieret af

Danmark gennem Folkekirkens Nødhjælp, og Israel havde endnu ikke imødekommet an-

modningen. Regeringen ville fortsætte sit fokus. Ødelæggelsen af vandtanke ved Betlehem

i 2016 og 2017 indgik i dialogen med de israelske myndigheder. De var opstillet af Folke-

kirkens Nødhjælp. Muligheden for økonomisk kompensation indgik i overvejelserne i EU,

og regeringen drøftede med det fælles donorkonsortium, om der skulle presses på her. Det

skulle ske i fællesskab, hvis det skulle virke.

Rasmus Nordqvist

sagde, at man i over et år havde talt med Udenrigsministeriet om Is-

raels nedrivning af dansk støttede projekter. Hvad ville man gøre ved det? Man hørte hele

tiden om dialog, om fordømmelse og bekymring, men hvornår ville man gå op i næste

gear? Det lod ikke til at være en forandring

–

hverken hvad ordvalg eller handling angik.

Udenrigsministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at han havde prøvet at redegøre for,

hvor henne i processen man er, og pointen var, at det var vigtigt, at det blev en fælles EU-

indsats.

671

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2 2017

5. Eventuelt

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

672

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2 2017

6. Siden sidst

Udenrigsministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt, men besvarede spørgsmål

fra udvalget.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om man ikke skulle tale om den internationale politiske

situation generelt, nu man havde to stormagter, USA og Rusland, med nogle lidt specielle

præsidenter, der mere eller mindre klart udtrykte et ønske om at destabilisere Europa.

Pressemødet med Trump og May en uge tidligere havde været meget bekymrende. Putins

indblanding i europæiske valg var også bekymrende.

Kenneth Kristensen Berth

sagde om situationen i USA, at der var ved at indfinde sig et

kollektivt sortsyn blandt de politisk korrekte. Han var lidt i tvivl om, hvorvidt udenrigsmini-

steren var blandt dem. Han advarede mod at lade Europa eskalere en konflikt med USA,

som ikke var der. Det var efter hans opfattelse det, der skete for tiden. Præsidenten havde

foretaget sig ting, han havde rygdækning til fra sin befolkning

–

det var faktisk bare en

indfrielse af hans valgløfter. Den europæiske præsident nævnte den amerikanske præsi-

dent i samme boldgade som Islamisk Stat på et offentligt transmitteret pressemøde. Han

havde fuld forståelse for, at man også skulle kunne kritisere sine partnere, men der var en

afgrund til forskel på at udtrykke en kritik af en præsidents måde at agere på og så at remse

vedkommende op sammen med Islamisk Stat i en opremsning af verdens problemer. Det

var decideret kontraproduktivt. På gårsdagens europaudvalgsmøde havde statsministeren

sagt, det var væsentligt at fastholde et stærkt transatlantisk samarbejde. Det her var ikke

vejen frem. Han opfordrede ministeren til at overveje en ekstra gang, hvilken interesse

Europa havde i at eskalere en efter hans mening ikkeeksisterende konflikt. Han havde en

fornemmelse af, at nogen i EU gerne ville have den konflikt.

Formanden

mindede om, hvilke emner udenrigsministeren havde orienteret om.

Udenrigsministeren

spurgte, hvem der havde sidestillet Trump og ISIL.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at Donald Tusk nævnte fire udfordringer for verdens-

freden på et pressemøde 2 dage tidligere. Han nævnte de to samme.

Udenrigsministeren

sagde, at det ikke var det samme som at sidestille dem.

Ministeren sagde, at Trump var blevet nævnt i erkendelse af, at det var ufatteligt, hvad der

var sket inden for de sidste 5-10 år. 5 år tidligere var Ruslands præsident på besøg i Kø-

benhavn og drak en fadøl med Lars Løkke Rasmussen i Nyhavn. Nu havde man grænse-

konflikt og annektering af Krim. 5 år tidligere arbejdede nogle for at få Tyrkiet med i EU, nu

så man bare forværringer. 5 år tidligere havde man også haft det arabiske forår, nu var der

bare kaos. Libyen, Iran og Rusland spillede nye roller, ikke mindst fordi USA ikke havde

været så markant. Ingen havde forudset Brexit 5 år tidligere, og alle var nødt til at forholde

sig til den nye amerikanske præsident og hans twitterdiplomati. Og så havde han ikke en-

gang nævnt Arktis.

673

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2 2017

Holger K. Nielsen

nævnte, at Trump havde været meget klar på at ville ud af atomaftalen

med Iran. EU var med i den aftale. Havde man forberedt, hvordan man ville håndtere et

amerikansk frontalangreb på atomaftalen?

Nikolaj Villumsen

sagde, at Trumps regering, og hvad man skulle stille op med den, nok

ville blive drøftet i korridorerne. Et af Trumps dekreter gik på, at USA ikke længere ville

støtte udviklingsprojekter, der rådgiver om prævention. Ville ministeren formelt eller ufor-

melt arbejde

for, at man fra EU’s side prøver at kompensere?

Zenia Stampe

sagde, at Trump ikke var nævnt i papirerne, men man havde måske heller

ikke regnet med, hvilken betydning han ville have. Hun havde en forventning om, at EU

skulle til at redefinere sig selv som den nye leder af den liberale verdensorden, nu USA

ikke ønskede at være det. Det ville ikke mindst spille en rolle med hensyn til Israel og

Palæstina, hvor EU før har kunnet læne sig tilbage og regnet med, at konflikten ville blive

løst af andre. Præsident Trump var helt uforudsigelig og havde netop været ude og tage

afstand fra bosættelserne. Det var positivt, men det var stadig ikke hans kurv, man havde

lyst til at placere sine æg i. Ville ministeren presse på for, at EU skulle spille en større rolle

udenrigspolitisk, især for at beskytte nogle af de værdier og institutioner, som sikkerheden

er baseret på.

Udenrigsministeren

gentog, at det var usædvanligt, hvad der skete for tiden. 5 år tidligere

var der enten ro, optimisme eller status quo. Nu var der ikke det nogen steder. Danmark

havde ikke og kunne ikke have ambassader alle steder, men de steder, man havde, skulle

man

påvirke

den

retning,

der

var

opbakning

til

Folketinget.

Holger K. Nielsen

gentog sit spørgsmål om Iran.

Udenrigsministeren

sagde, at Iran ikke var på dagsordenen. Men forventningen var ikke,

at den nye præsident ville løbe fra atomaftalen.

674

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2 2017

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3517 (almindelige anliggender) den 7. februar 2017

EUU alm. del (16)

–

bilag 343 (internt) (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren

ville forelægge rådsmødet for almindelige anliggender den 7. februar

2017 til orientering. I tillæg ville han gerne forelægge sagen om reform af EU-valgloven,

som skulle behandles i samme rådsformation på et senere tidspunkt. Sagen var til forhand-

lingsoplæg.

1. Reform af EU-valgloven



Tidlig forelæggelse

INL (2015) 2035

Rådsmøde 3517

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EU-note (15)

–

E 33 (note af 22/2-16 om forslag til revision af den europæiske

valglov)

Udenrigsministeren:

Europa-Parlamentet, som jo kan foreslå ændringer i reglerne for

Europa-Parlamentsvalg, vedtog i november 2015 et forslag til reform af EU valgloven, som

Rådet i det forgangne år har behandlet.

Regeringen har arbejdet for at fastholde den institutionelle balance mellem EU's institutio-

ner og sikre tilstrækkelig fleksibilitet og frivillighed i forhold til medlemsstaternes og partier-

nes traditioner, nationale valgsystemer og lovgivning.

Der tegner sig nu konturerne af et fornuftigt kompromisforslag, som medlemslandene umid-

delbart forventes at kunne tilslutte sig. Kompromisforslaget omfatter bl.a.

at der bedre kan gennemføres kontrol med dobbelt stemmeafgivning til Europa-

Parlamentsvalgene på tværs af grænser,

at hvervet som europaparlamentsmedlem er blevet uforeneligt med hvervet som

medlem af et nationalt parlament,

at der indføres en tidsfrist for opstilling af kandidatlister til europaparlamentsvalg

på mindst 4 uger før valgdatoen i de medlemsstater, som har en tidsfrist, og

at nationale partier får mulighed for at anmode om at få navn på stemmesedlen for

den europæiske partigruppe, som partiet tilhører.

Det kompromisforslag, der ligger på bordet, betyder for Danmark, at vi kan afvikle de dan-

ske europaparlamentsvalg helt som vanligt. Dog vil partierne nu have mulighed for at an-

mode om, at navnet på den europæiske partigruppe, som partiet tilhører, også anføres på

stemmesedlerne.

Det oprindelige forslag er blevet væsentligt ændret under forhandlingerne i Rådet. Som det

fremgår af samlenotatet, er de mest vidtgående elementer fjernet, og en række andre ele-

menter er blevet markant ændret.

675

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2 2017

Vi er endnu ikke færdige med forhandlingerne i Rådet. Der er blandt andet fortsat uenighed

om det centrale forslag vedrørende en obligatorisk spærregrænse på mindst 3 og højest 5

procent i de medlemslande, som har mere end 32 sæder. Forslaget vil påvirke enkelte af

de større lande, men ikke Danmark.

Jeg forelægger punktet til forhandlingsoplæg i dag, da det ikke kan udelukkes, at der vil

kunne opnås et kompromis i Rådet i løbet af foråret. Såfremt en ny valglov skal nå at træde

i kraft inden det kommende europaparlamentsvalg i 2019, vil forhandlingerne i Rådet skulle

afsluttes i foråret 2017.

Mit forhandlingsoplæg er, som følger:

At regeringen vil kunne tilslutte sig kompromisforslaget, hvilket betyder, at vi kan afvikle de

danske Europa-Parlamentsvalg helt som vanligt.

At regeringen lægger afgørende vægt på, at en reform af valgloven

ikke

ændrer den insti-

tutionelle balance mellem EU's institutioner og dermed,



at Det Europæiske Råds rolle fastholdes i forhold til udvælgelse af formanden

for Kommissionen, og



at det fastholdes, at Rådets vedtagelse af ændringer af EU-valgloven også

fremover kræver enstemmighed.

Kenneth Kristensen Berth

havde et problem med forhandlingsoplægget på grund af den

obligatoriske spærregrænse. I første omgang vedrørte det muligvis ikke Danmark, men

han var bekymret for, at det kunne være med til at stramme skruen for de andre lande. I

Danmark kunne man i princippet godt komme i Europa-Parlamentet med 4,8 pct. af stem-

merne på grund af valgforbundsordningen. Formålet med spærregrænsen var desuden

problematisk. Kenneth Kristensen Berth så spærregrænsen som en reaktion på, at Tysk-

land fik valgt et medlem fra NPD. Det var efter hans mening et modbydeligt parti, men det

havde dog kvalificeret sig til at stille op til valget. Nogle briter havde også været kede af, at

British National Party blev valgt. Men hvis man kvalificerede sig til et mandat, skulle man

have det. Forslaget ville også gøre det vanskeligere for de mindre sammentømrede grup-

per i Europa-Parlamentet at danne grupper, hvis færre partier opnåede valg. Det gav færre

potentielle alliancepartnere at danne grupper med efter Parlamentets regler. Derfor kunne

Dansk Folkeparti ikke bakke op om et forhandlingsoplæg, hvor regeringen ikke lagde af-

gørende vægt på at få taget spærregrænsen af bordet.

676

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2-2017

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at der stod i valgloven, at Europa-Parlamentets med-

lemmer skulle repræsentere alle EU-borgere, ligesom Kommissionen. Det syntes han var

provokerende og mærkeligt. Mange af europaparlamentarikerne havde en meget føderali-

stisk tilgang til EU og så måske endda EU som en parallel til det amerikanske system. Men

ingen kunne drømme om at sige til medlemmerne af Repræsentanternes Hus, at de ikke

måtte repræsentere deres distrikt. I hans øjne var det problematisk at bede nogle repræ-

sentere alle EU-borgere i stedet for dem, der havde valgt dem.

Rasmus Nordqvist

bemærkede, at regeringen også fandt det ønskeligt at øge legitimite-

ten, kendskabet og interessen for Europa-Parlamentet helt i tråd med Parlamentets forslag.

Men når han så på Rådets kompromisforslag, kunne han ikke se, hvad der var tilbage, der

skulle hjælpe på det. Hvor var alle de progressive forslag, der kunne gøre Parlamentet

mere demokratisk og gennemsigtigt, direkte valg af kommissionsformand? Det var en me-

get smal andel af befolkningen, der stillede op til disse valg. Ministeren havde sagt, at det

var godt, at man i Danmark kunne holde valg helt som vanligt

–

men var det ikke bedre at

gå efter at holde et endnu bedre valg?

Nikolaj Villumsen

sagde, at spærregrænsen var kontroversiel. I Danmark havde man in-

direkte en spærregrænse på 7 pct. for at blive valgt til Europa-Parlamentet, fordi Danmark

havde så få mandater. Tysklands forbundsdomstol havde afgjort, at der ikke skulle være

en spærregrænse, og det var den beslutning, man nu ville ændre. Det kunne Enhedslisten

ikke støtte, så når forhandlingsoplægget accepterer tvungen spærregrænse, kunne En-

hedslisten ikke støtte det. Burde man ikke bakke op om kritikken af det?

Zenia Stampe

sagde, at Det Radikale Venstre støttede forhandlingsoplægget, fordi der

var tale om en forbedring, men at partiet støttede en række af Europa-Parlamentets æn-

dringsforslag, fordi man på længere sigt gerne så Kommissionen omdannet til en regering,

der udspringer af Parlamentet. Men det var en større institutionel diskussion.

Holger K. Nielsen

spurgte, om spærregrænsen skulle vedtages med enstemmighed eller

kvalificeret flertal. Hvis det var enstemmighed, kunne de lande, der var imod, jo bare

stemme det ned. Man kommer dermed ikke til at tvinge en spærregrænse ned over nogen.

Socialistisk Folkeparti støttede forhandlingsoplægget.

Udenrigsministeren

bekræftede, at spærregrænsen krævede enstemmighed. Spørgsmå-

let om spærregrænse var relevant, men man måtte finde en løsning. Spærregrænsen kom

ikke til at påvirke Danmark, for det gjaldt kun lande med mere end 32 sæder. Han kunne

ikke se, hvordan det skulle blive relevant i Danmark.

Ministeren svarede Rasmus Nordqvist, at han gerne så en bedre debat i forbindelse med

europaparlamentsvalgene. Der var stadig gode elementer tilbage, der kunne øge legitimi-

teten. Den øgede udveksling af oplysninger om vælgerne mellem medlemsstaten kunne

bidrage til en bedre kontrol af dobbelt stemmeafgivning på tværs af grænserne. Kravet om

tidsfrist for opstillingslister på mindst 4 uger før valgdatoen ville forlænge valgkampen i de

lande, hvor den ellers var meget kort, og dermed øge muligheden for demokratisk debat.

677

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2-2017

Som Nikolaj Villumsen havde nævnt, var der også mulighed for at tilføje navnet på den

partigruppe, kandidaterne tilhørte.

Ministeren havde noteret sig, at Enhedslisten og Dansk Folkeparti ikke støttede forhand-

lingsoplægget.

Kenneth Kristensen Berth

havde ikke fået svar på sit spørgsmål om, hvad det ville be-

tyde, at parlamentsmedlemmerne skulle repræsentere alle unionens borgere. Han syntes,

det var meget problematisk. Hvad var sanktionen, hvis man ikke kastede sit fædreland fra

sig og blev unionsborger, når man trådte ind i de hellige haller?

Selv om det ikke direkte berørte Danmark, var der tale om et skridt i en retning. Hvor ville

spærregrænsen blive sat næste gang? Man kunne se, hvordan man brugte spærregræn-

sen i Tyrkiet.

Rasmus Nordqvist

sagde, det var en fælles europæisk valglov, og derfor var det Dan-

marks ansvar som del af fællesskabet at forholde sig til den

–

også selv om den ikke fik

nogen indflydelse på dansk afholdelse af valg. Han var bekymret for, at man forpassede

chancen for at styrke gennemsigtighed og demokrati, og derfor kunne Alternativet ikke

støtte forhandlingsoplægget.

Udenrigsministeren

svarede Kenneth Kristensen Berth, at medlemmer af Europa-Parla-

mentet repræsenterede alle EU-borgere, ikke kun dem, der havde stemt på dem. Den en-

kelte parlamentariker vil dog hverken være mere eller mindre bundet, og derfor vurderede

man ikke, det ville have nogen praktisk betydning. Derfor havde regeringen ikke forholdt

sig yderligere til det spørgsmål.

Da fremtidige ændringer krævede enstemmighed, var spærregrænsen inden for rammen

af, hvad man kunne anbefale.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, det var sjældent, at Danmark stemte imod noget som

de eneste.

Udenrigsministeren

bekræftede, at det forholdt sig sådan, sikkert fordi Folketinget ikke

mente, der var behov for det.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet alene Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet havde ytret sig imod det.

678

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2-2017

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 9.-10. marts 2017 (kommenteret dags-

orden)



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3517

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

Det Europæiske Råd 9-10/3-17

–

bilag 1 (fortroligt) (udkast til kommenteret

dagsorden vedr. møde i DER 9-10/3-17)

Udenrigsministeren:

Jeg vil nu forelægge dagsordenen for selve rådsmødet for alminde-

lige anliggender den 7. februar. Det første punkt på dagsordenen er den kommenterede

dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd, som afholdes den 9.-10. marts 2017. Den

kommenterede dagsorden vil blive præsenteret på rådsmødet. Rådet ventes at tage den

til efterretning. Den egentlige substansdrøftelse af dagsordenen for mødet i Det Europæi-

ske Råd ventes først at finde sted på rådsmødet for almindelige anliggender den 7. marts.

Udvalget vil derfor også få mulighed for at drøfte emner, når dette rådsmøde forelægges.

Herudover vil statsministeren som vanligt forelægge selve topmødet.

Der er tale om et ordinært forårstopmøde, som normalt fokuserer på økonomiske spørgs-

mål. Det er i den forbindelse forventningen, at Det Europæiske Råd

–

som en fast del af

det europæiske semester

–

vil udstikke de generelle økonomisk-politiske retningslinjer til

EU-landene som helhed samt godkende økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet

som helhed. Disse retningslinjer vil blive brugt, når medlemslandene udarbejder nationale

reformprogrammer og stabilitets- eller konvergensprogrammer. Eurolandene vil endvidere

skulle tage højde for anbefalingerne til euroområdet som helhed i deres programmer.

Jeg forventer derudover, at Det Europæiske Råd vil gennemgå status for gennemførelsen

af de forskellige strategier vedrørende videreudvikling af det indre marked, herunder det

digitale indre marked, kapitalmarkedsunionen og energiunionen.

For regeringen er det i den forbindelse en prioritet, at der kommer et fornyet fokus på im-

plementering og en mere systematisk håndhævelse af reglerne i det indre marked.

Herudover vil der på topmødet i marts sandsynligvis være en drøftelse af migrations- og

flygtningekrisen, der stadig står højt på EU’s dagsorden. Det nærmere fokus for migrati-

onsdrøftelsen vil afhænge af udviklingen i ugerne frem mod topmødet

–

men der må blandt

andet ventes en opfølgning på den drøftelse om eksterne aspekter af migration, som stats-

og regeringscheferne har på det uformelle topmøde i Valletta i dag.

Endelig ventes der en kort afrapportering om fremskridtene i arbejdet med Kommissionens

forsvarshandlingsplan, der blev endosseret af Det Europæiske Råd den 15. december.

Afhængigt af udviklingen frem mod topmødet vil der kunne komme yderligere emner på

dagsordenen.

3. Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd



Statusdrøftelse

679

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2-2017

Rådsmøde 3517

–

bilag 1 (samlenotat side 11)

Udenrigsministeren:

Det andet punkt, jeg vil forelægge, er opfølgning på møder i Det

Europæiske Råd. Konkret forventer jeg, at der på rådsmødet den 7. februar vil være en

kort opfølgning på topmødet, der fandt sted den 15. december sidste år. Jeg forventer, at

det maltesiske formandskab vil give en status på implementeringen af de konklusioner,

som stats- og regeringscheferne vedtog på topmødet, bl.a. i forhold til igangværende og

kommende initiativer.

På topmødet vedtog stats- og regeringscheferne konklusioner om interne og eksterne

aspekter af migration, intern og ekstern sikkerhed, økonomisk og social udvikling samt si-

tuationen i Syrien. Der blev yderligere vedtaget en erklæring om EU’s associeringsaftale

med Ukraine med henblik på at muliggøre endelig ratificering af aftalen i Nederlandene.

Det er vigtigt, at der leveres konkrete resultater på alle disse punkter.

Regeringen støtter op om indsatsen for at sikre opfølgning på de konklusioner, der vedta-

ges af stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd. Systematisk opfølgning på og

effektiv implementering af stats- og regeringschefernes beslutninger er vigtig. Det er afgø-

rende for, at EU kan følge sine beslutninger til dørs og levere konkrete resultater for bor-

gerne, ikke mindst i forhold til migrationsdagsordenen.

4. Ændring af forordning 1303/13 om en højere refusionssats fra Regionalfonden til

genopbygningsaktiviteter efter naturkatastrofer



Tidlig forelæggelse

KOM (2016) 0778

Rådsmøde 3517

–

bilag 1 (samlenotat side 13)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

680

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2-2017

Kommissionens meddelelse af 22. november 2016 om ”Næste skridt hen imod

en bæredygtig europæisk fremtid

–

europæisk indsats for bæredygtighed”



Præsentation

KOM (2016) 0739

Rådsmøde 3517

–

bilag 2 (supplerende samlenotat)

Udenrigsministeren:

Til sidst vil jeg kort nævne Kommissionens meddelelse om EU’s

opfølgning på verdensmålene, som forventes præsenteret på rådsmødet. Regeringen støt-

ter Kommissionens meddelelse og arbejdet med at integrere verdensmålene i EU’s for-

skellige arbejdsområder på nuværende tidspunkt. Regeringen vil løbende overveje, hvilke

områder vi fra dansk side synes er særligt vigtige at fremme på EU-niveau frem til 2020.

Der vil senere skulle tages stilling til, hvordan verdensmålene integreres i EU’s langsigtede

strategier, herunder den flerårige finansielle ramme efter 2020 og afløseren for Europa

2020-strategien. Regeringen vil derfor vende tilbage til udvalget, når Kommissionen præ-

senterer en plan for dette.

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

681

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2-2017

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3519 (konkurrenceevne

–

indre marked- og industridelen) den

20. februar 2017

EUU alm. del (16)

–

bilag 343 (internt) (kommenteret dagsorden)

Erhvervsministeren

ville forelægge fire sager på dagsordenen for det kommende råds-

møde for konkurrenceevne den 20. februar 2017. Sagerne var til orientering. Først ville

han dog forelægge to sager med henblik på tidligt forhandlingsoplæg. Det drejede sig

om henholdsvis land for land-rapportering og revision af dual-use forordningen.

Transport-, bygnings- og boligministeren

forelagde en sag til orientering fra det kom-

mende rådsmøde om konkurrenceevne

–

indre marked og industri den 20. februar 2017.

1. Forslag om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af

selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer



Tidlig forelæggelse

KOM (2016) 0198

Rådsmøde 3519

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2016) 0198

–

bilag 1 (kopi af SAU alm. del - svar på MFU spm. 367,

om hvilke positioner EU-medlemslandene har i forhold til, om land for land-

rapportering skal være offentligt tilgængelig)

KOM (2016) 0198

–

bilag 3 (kopi af SAU alm. del - svar på spm. 446 om

regeringen vil arbejde for en lavere beløbsgrænse, i forhold til hvilke selskaber

der skal aflægge land for land-rapporteringer)

KOM (2016) 0198

–

bilag 4 (henvendelse af 1/2-17 fra Oxfarm IBIS,

Mellemfolkeligt Samvirke om offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for

visse virksomheder og filialer)

Erhvervsministeren:

Den første sag, jeg vil nævne, er Kommissionens forslag om of-

fentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer - i daglig

tale land for land-forslaget. Sagen forelægges som nævnt til tidligt forhandlingsoplæg.

Forslaget skal skabe større åbenhed om virksomheders skatteforhold. Formålet er at

fremme et fair og effektivt skattesystem, der understøtter gode vækstbetingelser - base-

ret på princippet om, at virksomhederne betaler skat i det land, hvor de har tjent deres

overskud.

Forslaget vil indføre krav om, at større multinationale virksomheder skal offentliggøre

oplysninger om bl.a. omsætning, overskud og skattebetalinger for hvert land, de opere-

rer i - såkaldt land for land-rapportering.

Forslaget vil berøre store virksomheder, der har aktivitet i EU, uanset om de har hoved-

kvarter eller lignende i EU.

682

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2-2017

Reglerne vil gælde for virksomheder, der indgår i multinationale koncerner med en sam-

let omsætning over 750 mio. euro, dvs. ca. 5,6 mia. kr. Vurderingen er, at 90 pct. af den

samlede omsætning genereret af multinationale koncerner med aktivitet i EU bliver om-

fattet af reglerne.

Oplysningerne skal gives for hvert enkelt land inden for EU, som virksomheden har ak-

tivitet i. For virksomhedens aktiviteter uden for EU kan oplysningerne gives samlet. Dvs.

her skal oplysningerne ikke gives pr. land. Hvis virksomheden har aktiviteter i et eller

flere lande uden for EU, der er kendt som skattely, skal oplysningerne dog gives separat

for hvert af de pågældende lande. Det betyder, at hvis eksempelvis en modervirksomhed

i Danmark har aktiviteter i USA, Kina og Panama kan oplysningerne om aktiviteten i Kina

og USA gives samlet, mens oplysningerne om aktiviteten i Panama skal gives separat.

Selvfølgelig forudsat, at Panama defineres som et skattelyland, og at USA og Kina ikke

gør.

Regeringen støtter forslagets overordnede formål og mener, at øget transparens om

virksomheders skatteforhold kan fremme virksomhedernes ansvarlighed og styrke of-

fentlig tillid til medlemsstaternes skattesystemer.

Regeringen har dog fokus på, at forslaget ikke pålægger danske virksomheder unødige

byrder eller tvinger dem til at offentliggøre fortrolige oplysninger. Lad mig uddybe det lidt;

Regeringen lægger vægt på, at der opnås en balance i forslaget, så kravene til øget

transparens ikke medfører unødige administrative byrder for danske virksomheder. Det

er vigtigt at huske på, at langt flertallet af danske virksomheder er lovlydige og betaler

deres skat, hvor de skal. Derfor skal kravene stå mål med den gevinst, der opnås gen-

nem øget transparens. Målet om at minimere byrderne, mener vi, kan opnås ved at virk-

somhederne i videst mulig omfang kan genbruge de oplysninger, som de allerede har

indberettet til skattemyndighederne. EU vedtog regler om land for land-rapportering til

skattemyndigheder i maj 2016. Reglerne har været gældende i Danmark siden septem-

ber 2016.

Ifølge de gældende danske regler skal virksomhederne give nogle enkelte yderligere

oplysninger i land for land-rapporten til skattemyndighederne end i dette forslag. Det

gælder oplysning om selskabskapital, omsætningsaktiver og en liste over samtlige dat-

tervirksomheder.

Regeringen vil arbejde for, at der alene tilføjes yderligere oplysningskrav til den offentlige

land for land-rapport, i det omfang oplysningerne allerede skal rapporteres til skattemyn-

dighederne. Der vil på den måde være tale om genbrug og derfor ikke væsentlige nye

byrder.

Regeringen støtter, at virksomheder med aktiviteter i lande, der ikke samarbejder og

f.eks. udveksler oplysninger på skatteområdet, skal give oplysninger om omsætning,

betalt skat osv. for hvert af disse lande. For andre lande uden for EU gives oplysningerne

683

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2-2017

samlet. På den måde får vi begrænset byrderne, idet virksomhederne ikke skal offent-

liggøre rapporter for alle lande. Samtidig får vi offentliggjort detaljerede oplysninger for

de lande, hvor risikoen for skatteunddragelse er størst. Sådan sender vi et klart signal til

lande, der ikke ønsker at samarbejde.

Regeringen lægger vægt på, at listen over ikkesamarbejdende skattejurisdiktioner kom-

mer til at svare til den liste, der allerede er under udarbejdelse blandt medlemslandene,

så vi ikke får to lister til det samme formål.

Regeringen støtter desuden, at medlemslandene kan tillade, at en virksomhed undlader

enkelte informationer i land for land-rapporten, hvis offentliggørelse af disse oplysninger

kan volde betydelig skade for virksomheden. En sådan mulighed er vigtig, så vi ikke risikerer

at tvinge virksomhederne til at offentliggøre fortrolige oplysninger. Det kan eksempelvis

være, hvis en virksomheds aktivitet i et givet land alene udgøres af en kontrakt. I den situ-

ation ville man kunne udlede detaljer om denne ene kontrakt, som kan give konkurrenter

en urimelig fordel.

Samtidig er det vigtigt at sikre, at virksomhederne ikke misbruger muligheden og undlader

vigtige oplysninger. Regeringen arbejder derfor for, at en virksomhed skal oplyse og be-

grunde, hvis oplysninger er undladt med henvisning til at offentliggørelsen vil volde virksom-

heden betydelig skade. Virksomheder har allerede i dag mulighed for at undlade visse op-

lysninger i deres regnskab, hvis oplysningerne kan volde betydelig skade for virksomheden.

Det var regeringens holdning til forslagets centrale punkter. I forhandlingerne er der opstået

en drøftelse af, hvorvidt hjemmelsgrundlaget er det rigtige, som jeg også lige vil referere.

Rådets juridiske tjeneste har i november 2016 konkluderet, at forslaget er udstedt med

hjemmel i en forkert bestemmelse, og burde være udstedt under den hjemmel i traktaten,

der vedrører skattespørgsmål. Dette ville medføre, at forslaget vil skulle vedtages ved en-

stemmighed, og at Europa-Parlamentet ikke er medlovgiver, men blot skal høres. Kommis-

sionen har i et non-paper fra december 2016 præciseret, at forslagets formål ikke vedrører

skattespørgsmål. Formålet er derimod at øge offentlighedens indsigt i virksomhedernes

skatteforhold og dermed påvirke virksomhederne til en mere ansvarlig skatteadfærd.

Regeringen mener på denne baggrund, at det er korrekt, at forslaget behandles med ud-

gangspunkt i den oprindelige bestemmelse, som et selskabsretsforslag og dermed vedta-

ges efter den almindelige lovgivningsprocedure.

684

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2-2017

Afslutningsvis vil jeg opsummere regeringens holdning til land for land-forslaget. Regeringen:



Støtter det overordnede formål om øget transparens om store, multinationale koncer-

ners skatteforhold,

Lægger vægt på, at der opnås en balance i forslaget, så kravene til øget transparens

ikke medfører unødige administrative byrder for danske virksomheder,

Støtter, at virksomhederne skal give de krævede oplysninger pr. land for lande uden

for EU, der ikke samarbejder i skattespørgsmål, og ikke samlet som det er tilfældet for

andre lande uden for EU,

Lægger vægt på, at listen over såkaldte skattelylande bliver den samme liste, som den

der er under udarbejdelse blandt medlemslandene på skatteområdet,

Lægger betydelig vægt på, at medlemslandene kan tillade, at en virksomhed undlader

enkelte informationer i land for land-rapporten, hvis offentliggørelse af disse oplysnin-

ger vil have væsentlig skadevirkning for virksomheden - og hvis virksomheden oplyser

og begrunder anvendelsen af undtagelsen,

Arbejder for, at virksomhederne i videst muligt omfang kan genbruge oplysninger, som

de allerede har rapporteret til skattemyndighederne for at reducere byrderne,

Arbejder for, at der alene tilføjes yderligere oplysningskrav, i det omfang oplysningerne

allerede indgår i kravene til rapportering til skattemyndighederne og derved ikke på-

lægger virksomhederne væsentlige yderligere byrder,

Vil arbejde for, at forslaget har hjemmel i en bestemmelse, der harmonerer med forsla-

gets formål og indhold, og

Vil i sidste ende kunne tilslutte sig det forslag, der kan opnås enighed om.



Rasmus Nordqvist

sagde, at alle var enige om, at man skulle gøre noget ved skatteund-

dragelse, men mente regeringen, at det her var nok? Han kunne se en række svagheder.

Beløbsgrænsen var sat meget højt, specielt hvis man så på, hvilke virksomheder i Danmark

der ville blive omfattet. De skadelige konsekvenser for virksomhederne: Hvordan mente

regeringen, man skulle sikre, at virksomhedernes vurdering af, om de selv lever op til und-

tagelsen? Med hensyn til listen over skattelylande spurgte Rasmus Nordqvist, om man ikke

kunne sætte nogle mål på i stedet for de meget politiserende vurderinger. Hvordan ville

man sikre åbenhed og gennemsigtighed, med hensyn til hvilke lande der er på, så det ikke

bliver et politisk spørgsmål, hvilke lande der skal på?

685

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2-2017

Nikolaj Villumsen

sagde, at milliarder blev gemt væk fra fællesskabet. Det var undergra-

vende for velfærdssystemet og for borgernes tillid. Han fornemmede, at regeringens forbe-

hold over for forslaget ville trække i den gale retning. Han henviste til deputationen tidligere

på mødet, hvor den internationale chef i Oxfam IBIS, Lars Koch, der var en af de fremmeste

eksperter på området, havde advaret imod at give virksomhederne mulighed for at sige, at

de ikke ville udveksle følsomme oplysninger. Det var et smuthul, som ville blive udnyttet,

som man så det med alle andre smuthuller i skattelovgivningen. Grænsen for, hvornår man

skal have offentlighed, var meget høj, som den var nu. Direktivet ville kun omfatte multina-

tionale virksomheder. Regeringen burde arbejde for at sænke den grænse. I EU’s regn-

skabsdirektiv havde man en grænse på mere end 250 ansatte og en omsætning på 43 mio.

kr.

Der manglede en ordentlig definition af skattely, og der var mange parametre at tage fat i.

Lars Koch havde tidligere på dagen anbefalet, at man brugte nulskat som kriterium. Hvad

mente regeringen om det?

Peter Hummelgaard Thomsen

spurgte, om regeringen mente, at land for land-rapporte-

ringen var vidtrækkende nok til at bekæmpe skattely. Det syntes Socialdemokratiet ikke

det var. Regeringen skrev i samlenotatet, at den var optaget af at sikre en balance mellem

hensynet til at bekæmpe skatteunddragelse og hensynet til ikke at pålægge lovlydige dan-

ske virksomheder unødige administrative byrder. Hvornår tippede balancen mellem de to

hensyn efter regeringens mening? Han var med på, at i den perfekte verden med den totale

tillid havde man slet ikke disse problemer med skatteunddragelse, men det havde man jo

nu, og så måtte man stille krav til virksomhederne. I forhandlingsoplægget lagde man be-

tydelig vægt på, at virksomheder skulle kunne undlade bestemte oplysninger, hvis det ville

have skadelig virkning. Hvilke informationer var der tale om? Socialdemokratiet så meget

nødig, at det blev et smuthul.

Holger K. Nielsen

var meget enig i Peter Hummelgaards betragtninger. Hvordan var for-

handlingssituationen

–

støttede andre lande også undtagelsesbestemmelsen? Han var

meget uforstående over for, at regeringen arbejdede aktivt for det smuthul. Hvordan skulle

vurderingerne af, om en oplysning hørte ind under undtagelsesbestemmelsen, fungere i

praksis? Ville der være nogle sanktioner, hvis det blev brugt som smuthul? Regeringen

forelagde forslaget som foreløbigt forhandlingsoplæg, var det, fordi det pludselig kunne gå

stærkt? Han bad om en uddybning af tidsperspektivet.

Erhvervs- og vækstministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at regeringen delte den ge-

nerelle EU-holdning om at ville skabe mere transparens. Han troede, det ville skabe mere

transparens, og han mente, at forslaget ville skabe præcedens, men det var klart, at det

ikke stod alene. Og det var ikke nok. Danmark havde også indgået nogle nationale aftaler,

hvor de gik efter kendte snydere, og her var det vigtigt, at de nationale skattemyndigheder

fik de bedste muligheder for at kontrollere, om virksomhederne betalte den skat, de skal. I

Danmark havde man haft lignende regler siden 2016, som sikrede, at skattemyndighe-

derne fik de relevante oplysninger om de multinationale virksomheders skattebetaling.

686

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2-2017

Ministeren syntes, det var vigtigt at have undtagelsesbestemmelsen, så virksomheder

kunne undlade at videregive fortrolige oplysninger, så man ikke risikerede, at de blev tvun-

get til at oplyse noget, der ville skade dem betydeligt. Virksomhederne skulle nævne det i

land for land-rapporten, hvis de brugte undtagelsen, og komme med begrundelser for det,

så det ikke blev et smuthul. I Danmark kunne virksomheder allerede undlade visse oplys-

ninger i deres regnskab, hvis oplysningen af dem kunne volde betydelig skade for virksom-

heden. Hvis f.eks. Novo Nordisk havde stor aktivitet i et sydamerikansk land, og det var ret

nemt at identificere dem, og de kom med detaljerede oplysninger om deres skatteforhold,

så kunne deres konkurrenter se, hvilken position de har på markedet. Her ville det være

relevant med undtagelsesbestemmelsen. Erhvervsstyrelsen skulle kontrollere, at den ikke

blev misbrugt, og en statsautoriseret revisor skal også påtegne regnskabet. Man kan ikke

bare vælge den nemme løsning som virksomhed.

Angående beløbsgrænsen sagde ministeren, at man havde de største problemer med de

multinationale selskaber, der havde størst mulighed for at udnytte forskelle og huller i de

forskellige skattesystemer, og som havde ressourcer til at lave skatteunddragelse. Man

vurderede, at 90 pct. af de multinationale selskaber, der havde aktivitet i EU, ville blive

omfattet af reglerne. Det sagde ham, at man var landet et fornuftigt sted. Det var den

samme beløbsgrænse, der afgjorde, om en virksomhed var omfattet af kravet om land for

land-rapportering til skattemyndighederne. Regeringens udgangspunkt var, at det ikke var

meningsfuldt, at flere virksomheder skulle rapportere til offentligheden end til myndighe-

derne. Det syntes han ikke var rimeligt.

På den oprindelige liste af skattelylande var der lagt op til, at Kommissionen via en dele-

geret retsakt fik ansvar for udarbejdelsen af listen over ikkesamarbejdsvillige skattejuris-

diktioner

–

i hjemlig terminologi skattelylandene. Nu var forslaget, at listen skulle være den

samme som allerede udarbejdes i regi af den såkaldte Code of Conduct-gruppe på skatte-

området. Det ville sige, at medlemslandene fik indflydelse på den, og det var ministeren

tilfreds med. Det var folk fra Skatteministeriet, der arbejde på det.

Ministeren var enig i, at der skulle være mest mulig transparens, men at man også måtte

tænke sig om. Danmark havde et ansvar for at sørge for, at man kunne genbruge de op-

lysninger, man i forvejen gav myndighederne. Det var vigtigt, at indsatsen stod mål med

gevinsten. Alle partier var vel enige om, at danske firmaer skulle pålægges færrest mulige

byrder. Der var enkelte af de oplysninger, virksomhederne skulle give myndighederne, som

ikke blev afkrævet ifølge dette forslag. Regeringen kunne støtte et forslag om, at disse

oplysninger også opkræves, fordi det ville være genbrug af oplysninger og ikke at pålægge

nye byrder. Man ville altså ikke udvande Kommissionens forslag, man ville bare ikke gå

længere end Kommissionen, fordi forslaget ramte en god balance mellem transparens og

administrative byrder.

I eksemplet med Novo Nordisk ville problemet være, at man kunne udlede detaljer om

firmaets kontrakt, der kunne give konkurrenterne en urimelig fordel. Men man skulle også

sikre, at det ikke blev udnyttet. Derfor skulle det oplyses og begrundes i land for land-

rapporten.

687

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2-2017

Ministeren svarede Holger K. Nielsen, at rapporterne skulle indberettes til Erhvervsstyrel-

sen, som offentliggør dem og kontrollerer, at firmaerne overholder reglerne. Det skulle

kunne begrundes. Ved danske virksomheder med pligt til at få deres regnskab revideret,

ville revisoren have pligt til at oplyse det, hvis firmaet ikke overholdt sine forpligtelser i land

for land-rapporten.

Der var bred opbakning i Rådet til forslagets formål om større transparens i skatteoplysnin-

gerne. Enkelte lande ønskede at gå længere end forslaget med udbredelse af land for land-

rapporteringen til alle lande uden for EU, mens enkelte lande var imod land for land-rap-

portering. Det kunne godt gå hurtigt, men den hjemmel, jeg talte om i forelæggelsen, havde

bremset processen. Med hensyn til fortrolige oplysninger var der generelt støtte til, at de

kunne undtages. Det kendte man allerede fra de danske regler. Det var ikke kontroversielt.

Rasmus Nordqvist

sagde, at hvis der var lande, der mente, man skulle offentliggøre op-

lysninger fra alle lande, burde man slutte sig til dem. Han troede, det var den vej, man ville

ende med at gå, selv om der måske ville gå nogle år. Borgerne ville kræve fuld gennem-

sigtighed, ingen ville acceptere hemmelighedskræmmeriet. Her kunne Danmark være

frontløber.

Hvad skattelylisterne angik, var Code of Conduct-gruppen ikke var det mest gennemsigtige

sted. Man kunne fra dansk side ønske, at nulskat ville være et klart kriterium for at komme

på den liste. Man fik fornemmelsen af, at når man nu ikke måtte se, hvordan man finder ud

af det, at man ikke kunne vide, hvad var der så foregået. Når man så, hvordan multinatio-

nale selskaber opførte sig, var der virkelig brug for gennemsigtighed. Og her kunne Europa

gå forrest. Han troede, det kunne blive et afgørende konkurrenceparameter for et firma at

have gennemsigtighed. Alternativet kunne ikke støtte forhandlingsoplægget.

Nikolaj Villumsen

roste ministeren for den pædagogiske gennemgang af et meget teknisk

stof. Det gjorde det nemmere at forstå

–

og tydeligere, at de var uenige. Han var ikke imod

genbrug af oplysninger, problemet var, at man med undtagelsesbestemmelsen åbnede et

smuthul. Det kunne Enhedslisten ikke støtte. Ministeren ville ikke forpligte virksomheder til

at give flere oplysninger til offentligheden end til myndighederne, men Nikolaj Villumsen

syntes ikke, der var grund til at have fløjlshandsker i så grel en sag som skattely. Ministeren

sagde, at 90 pct. af de multinationale selskaber i EU ville blive berørt, men de havde jo

mulighed for at splitte sig op, når grænsen var så høj. Det ville være langt sværere, hvis

man satte grænsen samme sted som i regnskabsdirektivet.

Regeringen ville ikke arbejde for, at der skulle land for land-rapporteres fra alle lande. Det

var beklageligt. Danmark brugte f.eks. udviklingsbistand på at hjælpe Tanzania med at

opbygge et ordentligt skattesystem, men kan ikke få skatteoplysninger fra de selskaber,

der opererer i Tanzania, med mindre man indfører land for land-rapportering i alle lande.

Man spænder ben for sin egen indsats, og derfor kunne Enhedslisten ikke støtte forhand-

lingsoplægget. Det var ærgerligt, at man spildte muligheden for at stramme op.

688

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2-2017

Holger K. Nielsen

sagde, at Socialistisk Folkeparti grundlæggende var positive over for

forhandlingsoplægget om regnskabsdirektivet. Der var faktisk tale om fremskridt. Det var

et udtryk for, at EU på nogle vigtige områder tog nogle vigtige skridt. Han mente bare, at

regeringen havde placeret sig forkert i forhandlingerne og arbejdede for det forkerte. Han

kunne forstå, at muligheden for at undtage transparens var noget, Danmark havde arbejdet

for. Der var lande, som ønskede endnu mere transparens

–

hvilke lande var det?

Peter Hummelgaard Thomsen

sagde, at Socialdemokratiet gerne ville støtte ethvert for-

slag, der trak i den rigtige retning på området. Men de ville også gerne lægge vægt på, at

regeringen nødig skulle være fodslæbende i forhandlingerne, og det var der desværre tegn

på, at den var. Partiet så også gerne, at omsætningsgrænsen var lavere, end der var lagt

op til, og at flere lande blev inkluderet, og at man havde nulskattesats som indikator på

definitionen af skattely frem for det, der lå nu. Socialdemokratiet kunne dog godt støtte

mandatet.

Claus Kvist Hansen

sagde, at Dansk Folkeparti kunne støtte forhandlingsoplægget om

land for land-rapportering.

Erhvervs- og vækstministeren

svarede Nikolaj Villumsen, at man ikke kunne opsplitte en

virksomhed

–

kravet gjaldt alle datterselskaber og filialer af store multinationale koncerner.

Det var den samlede omsætning og ikke det enkelte datterselskabs, der var afgørende for,

om et selskab skulle land for land-rapportere. Ministeren sagde i øvrigt til Nikolaj Villumsen,

at man også kendte til det fra de danske regler, at man på den ene side ikke ville opkræve

skadelige oplysninger, men på den anden side heller ikke havde en åben ladeport. Derfor

skulle virksomheder oplyse og begrunde undladelser.

Ministeren svarede Rasmus Nordqvist, at der ikke var en ekstra byrde forbundet med at

offentliggøre de oplysninger, fordi virksomhederne allerede havde givet dem. Her var det

vigtigt at sætte ind, hvor oplysningerne var størst

–

på skattelylisten, som Skatteministeriet

arbejdede på udformningen af.

Ministeren svarede Peter Hummelgaard Thomsen, at man som sagt lagde sig i midten,

hvor kompromiset var. Man støttede grundlæggende forslaget, men var opmærksom på

byrderne og på, at der skulle være en sammenhæng mellem, hvad man offentliggør til

myndighederne og til offentligheden. Med hensyn til mandatet gjaldt det altså en støtte til

forslagene med de bekymringer, han havde redegjort for.

Formanden

konkluderede, at der for selskabsskatteoplysninger ikke var flertal imod for-

handlingsoplægget, idet alene Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti havde

ytret sig imod det.

689

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2-2017

2. Forslag til forordning om en EU-ordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæg-

lervirksomhed, teknisk assistance og transit i forbindelse med produkter med dobbelt

anvendelse (omarbejdning)



Tidlig forelæggelse

KOM (2016) 0616

Rådsmøde 3519

–

bilag 1 (samlenotat side 25)

Erhvervsministeren:

Den anden sag, jeg vil nævne, er revision af EU’s

forordning om

kontrol med eksport af produkter med både civil og militær anvendelse

–

i daglig tale

dual-use forordningen. Sagen forelægges som nævnt til tidligt forhandlingsoplæg.

Formålet med forslaget er at modernisere og forenkle EU’s kontrol med eksport

af dual-

use produkter for at imødegå nye teknologiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige ud-

fordringer.

Forslaget indeholder ændringer, der vil forenkle kontrollen, skabe mere lige konkurren-

cevilkår i EU og lette de administrative byrder for erhvervslivet, f.eks. gennem indførelse

af mere simple og harmoniserede tilladelser. Der er dog også ændringer, der kan føre til

nye administrative byrder, som f.eks. krav om øget registrering og afrapportering.

Samtidig indeholder forslaget ændringer, der skal styrke kontrollen med cyberovervåg-

ningsteknologi, der bl.a. kan misbruges til at krænke menneskerettighederne. Det skal

konkret ske ved, at definitionen på et dual-use produkt udvides til at omfatte cyberover-

vågningsteknologi, og at hensynet til menneskerettigheder ved behandling af eksportan-

søgninger skrives direkte ind i forordningen. Desuden foreslår Kommissionen, at der

indføres en EU-liste med cyberovervågningsteknologi, der skal omfattes af kontrol.

Kommissionen foreslår, at systemer til lagring af data og monitoreringscentre opføres på

listen, da de kan misbruges til at krænke menneskerettighederne. F.eks. kan monitore-

ringscentre sammenholde og analysere flere forskellige typer af information om perso-

ners mobiltelefoni, aktivitet på internettet og generelle digitale aktivitet.

Kommissionen foreslår endvidere, at den udvidede EU-kontrolliste suppleres med en

såkaldt catch-all kontrol. Det betyder, at virksomhederne skal indhente en eksporttilla-

delse til ikkelistede produkter i situationer, hvor der er en risiko for, at produkterne kan

blive misbrugt til at krænke menneskerettighederne.

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag og intentionen om at sikre lige kon-

kurrencevilkår i EU og reducere de administrative byrder for erhvervslivet gennem en

harmoniseret og forenklet eksportkontrollovgivning. Det er positivt, at der indføres flere

såkaldte generelle EU-tilladelser, som europæiske virksomheder vil kunne bruge til at

eksportere fra alle lande i EU. Det vil betyde, at europæiske virksomheder vil opleve

mere fleksibilitet og færre administrative byrder, når de eksporterer mindre kritiske dual-

use produkter til mindre kritiske destinationer. F.eks. lægges der op til, at europæiske

690

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2-2017

virksomheder kan eksportere dual-use produkter til datterselskaber via en meget simpel

eksporttilladelse efter dansk forbillede.

Det er desuden positivt, at Kommissionen foreslår en præcisering af de dele af kontrol-

bestemmelserne, der har gjort det svært for europæiske virksomheder at forstå og efter-

leve reglerne. Det drejer sig f.eks. om, hvordan en eksportør præcist skal defineres.

Regeringen mener, det er vigtigt at sikre, at eksport af cyberovervågningsteknologi ikke

misbruges til at krænke menneskerettighederne.

Regeringen støtter, at definitionen på et dual-use produkt udvides til at omfatte cyber-

overvågningsteknologi, og at hensynet til menneskerettigheder ved behandling af ek-

sportansøgninger skrives direkte ind i forordningen. Det er reelt set en videreførelse af

den nuværende praksis i EU.

Listen over hvilke dual-use produkter, der kræver en eksporttilladelse, har indtil nu kun

været vedtaget i de internationale eksportkontrolregimer, som de fleste store vestlige

økonomier, som f.eks. USA og Japan, også er medlemmer af. Herefter er kontrollen

indført i EU. Således fører EU allerede i dag kontrol med forskellige typer af cyberover-

vågningsteknologi, som er besluttet internationalt. Det vil være mest effektivt, at det fort-

sætter på denne måde, så kontrollen med ny cyberovervågningsteknologi indføres inter-

nationalt og ikke kun kommer til at gælde i EU. Det vil samtidig skabe ensartede konkur-

rencevilkår, så europæiske virksomheder ikke stilles dårligere end virksomheder fra

f.eks. USA og Japan.

Derfor støtter regeringen som udgangspunkt ikke, at EU indfører sin egen selvstændige

kontrol med ny cyberovervågningsteknologi. Det er i øvrigt en holdning, der deles blandt

de andre medlemslande i Rådet.

Såfremt der alligevel viser sig opbakning blandt de andre medlemslande, vil regeringen

dog kunne støtte en selvstændig EU-kontrolliste mod, at listen målrettes til alene at om-

fatte det mest kritiske udstyr, og at opdatering af listen sker igennem en basis- eller

gennemførselsretsakt for at sikre mest mulig indflydelse til medlemsstaterne.

I forhold til udvidelse af catch-all bestemmelsen vil jeg gerne præcisere i forhold til sam-

lenotatet, at forslaget går på at udvide kontrollen til at omfatte eksport af alle typer af

produkter, der kan misbruges til overtrædelse af menneskerettighederne. Og ikke kun

cyberovervågningsteknologi som det fremgår af samlenotatet.

Regeringen mener, det er vigtigt, at der er kontrol med eksport af produkter, der kan

misbruges til overtrædelse af menneskerettighederne. Udfordringen med forslaget til at

udvide catch-all bestemmelsen er imidlertid, at det bliver virksomhederne selv, der skal

lave risikovurderingen. F.eks. vil det betyde, at en virksomhed der eksporterer teleudstyr

til Uganda, selv skal vurdere, om der er en risiko for, at deres produkt vil kunne blive

misbrugt til krænkelse af menneskerettighederne. Dette vil skabe betydelig usikkerhed

691

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2-2017

for virksomhederne og kan betyde, at langt flere virksomheder formentlig vil føle sig tvun-

get til at søge om eksporttilladelse, også selvom de ikke eksporterer til kritiske kunder.

Desuden vil det være vanskeligt for myndighederne at håndhæve bestemmelsen, hvilket

også vil bidrage til at øge de administrative byrder.

Regeringen foretrækker, at kontrollen så vidt muligt baseres på en liste med produkter,

så virksomhederne ved, hvornår de skal søge om en eksporttilladelse. Derfor er regerin-

gen skeptisk overfor, at catch-all bestemmelsen udvides til at omfatte eksport af produk-

ter, hvor der kan være blot en teoretisk risiko for overtrædelse af menneskerettighe-

derne. En række andre medlemsstater har i Rådet givet udtryk for samme holdning.

Såfremt der alligevel viser sig opbakning til en udvidelse af catch-all bestemmelsen, vil

regeringen arbejde for en præcisering, så det klart fremgår, hvilke konkrete situationer

der vil kunne være omfattet af det udvidede regelsæt.

Desuden ønsker regeringen ikke, at definitionen af mæglervirksomhed udvides til også

at omfatte datterselskaber af EU-selskaber uden for EU, dvs. får ekstraterritorial virkning.

Det vil skabe store vanskeligheder for virksomhederne i forhold til at leve op til reglerne.

Afslutningsvis vil jeg opsummere regeringens holdning til forslaget. Regeringen:



Støtter forslagets overordnede intention om at sikre lige konkurrencevilkår i EU og

reducere de administrative byrder for erhvervslivet,

Arbejder for, at forslagene om øget registrering og afrapportering balanceres ud fra

en risikobaseret tilgang, så erhvervslivet ikke pålægges unødige byrder.

Støtter, at definitionen af et dual-use produkt udvides til også at omfatte cyberover-

vågningsteknologi, og at hensynet til menneskerettigheder skrives ind i forordnin-

gen.

Arbejder for, at kontrol af cyberovervågningsteknologi som udgangspunkt besluttes

på internationalt niveau via de internationale eksportkontrolregimer.

Arbejder for, at en eventuel selvstændig EU-kontrolliste alene indeholder de mest

kritiske cyberovervågningsprodukter, og at opdateringer til listen sker i form af ba-

sisretsakter eller ved gennemførselsretsakter.

Arbejder for, at det ved en eventuel udvidelse af catch-all bestemmelsen præciseres

hvilke konkrete situationer, der vil være omfattet, og at der ikke indføres bestem-

melser vedrørende mæglervirksomhed, der har ekstraterritoriel virkning, der skabes

et klart juridisk grundlag i forhold til implementering og håndhævelse af bestemmel-

sen.



692

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2-2017

Rasmus Nordqvist

syntes, Kommissionens forslag var fornuftigt i betragtning af udviklin-

gen på cyberovervågningsområdet. Hvilke bekymringer havde regeringen over at indføre

det?

Nikolaj Villumsen

sagde, det var vigtigt at stramme op på dobbeltanvendelsesområdet.

Cyberovervågning er et effektivt redskab til undertrykkelse af ytrings- og mediefrihed, så

det var positivt, at der blev gjort noget. Men det så ud til, at regeringen ville bløde op på

den opstramning, man forsøgte at lave. Man risikerede at lave et smuthul, når man ikke

stod fast på Kommissionens forslag om catch all-forslag. Regeringen støttede, at teknisk

bistand skulle være inkluderet, men regeringen foreslog fleksibilitet for nogle nærtstående

tredjelande. Hvilke lande var det?

Holger K. Nielsen

forstod, der var nogle juridiske problemstillinger ved forslaget. Virksom-

heder ville selv skulle vurdere, om en vare bliver misbrugt. Man ville hellere være sikker

på, der ikke bliver eksporteret grimme ting til regimer, der bruger det på en grim måde.

Alligevel ville man ikke sørge for en juridisk klar status og lave en almen eksportkontrol af

disse varer. Man ville fritage visse varer for eksportkontrol, under forudsætning af at virk-

somhederne ville undlade at eksportere varerne til grimme regimer. Hvorfor var man imod

den almene eksportkontrol? Den stramning var

–

også i forlængelse af dansk udenrigspo-

litik i det hele taget

–

meget væsentlig.

Erhvervs- og vækstministeren

mente, at kontrollen med produkter, der kan misbruges til

at krænke menneskerettigheder, skulle styrkes. Det havde man som demokrati og rets-

samfund ansvar for. Men det er også vigtigt at reglerne var overskuelige og kunne efterle-

ves. Udfordringen ved at udvide catch all-klausulen til også at omfatte menneskerettigheds-

krænkelser var, at det var op til virksomhederne selv at foretage vurderingen. Det var en

gråzone. Kommissionen havde selv udtalt, at catch all-bestemmelsen var til meget be-

stemte situationer, og det mente regeringen ikke fremgik af den nuværende formulering.

Hvis det blev vedtaget, at bestemmelsen skulle udvides, ville regeringen arbejde for, at den

strammes op juridisk, så det ville fremgå, hvad den var beregnet til. Hvor kunne mobiltele-

foner f.eks. anvendes? Kan de bruges til at krænke menneskerettigheder? Bilbatterier var

et andet eksempel på et produkt, der kan bruges til andet, end det er udviklet til.

Det var rigtigt, at cyberovervågningsudstyr var blevet brugt til at krænke menneskerettighe-

der med. Derfor var de mange, der var meget opsatte på at styrke kontrollen og mindske

risikoen for, at det skulle ske. Og derfor indførte EU også i 2015 kontrol med visse typer af

cyberovervågningsudstyr, nemlig udstyr til overvågning af internetkommunikation, over-

vågning og jamming af mobiltelefoni m.m. Meget af det udstyr, der var blevet brugt under

det arabiske forår, var allerede

på EU’s kontrolliste. Selvfølgelig skulle man sørge for, at

kontrollen fulgte med udviklingen, så man fulgte de relevante produkter. Man skulle bare

ikke stikke hinanden blår i øjnene

–

man kunne aldrig sikre sig fuldstændigt mod, at pro-

dukter blev misbrugt til kritiske formål. Man kunne indføre en kontrol, der hvor der var en

begrundet risiko for, at det kan misbruges til kritiske formål. Man måtte så sikre sig, at

reglerne var klare og mulige at efterleve for virksomhederne.

693

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2-2017

NOT

Ministeren var enig i, at man ikke havde tiltro til alle. Han ville oversende en liste over dem,

men udgangspunktet var altså, at det drejede sig om andre demokratier, ikke diktaturstater.

Angående forhandlingssituationen sagde ministeren, at arbejdet i rådsarbejdsgruppen kun

lige var begyndt, så der var ikke fuldt kendskab til de andre medlemsstaters holdninger.

Dog var der generelt udtrykt enighed om behovet for en opdatering af reglerne, og der var

også en vis erkendelse af behovet for at styrke kontrollen med cyberovervågningsteori.

Flere lande havde dog også udtrykt bekymring for den præcise ordlyd af forslaget, og der

var behov for en præcisering af det, så reglerne blev tilpas klare og kunne implementeres

og håndhæves ensartet i EU. Regeringens holdning var en generel holdning blandt lan-

dene.

Rasmus Nordqvist

ærgrede sig over, at regeringen bare ville arbejde for en juridisk op-

stramning, når der ellers var flertal for catch all-bestemmelsen. Der lå så mange gode ting

i Kommissionens forslag, som det var. Regeringen burde have støttet catch all-bestemmel-

sen og så arbejdet for at stramme op på de juridiske formuleringer i stedet for at arbejde

proaktivt imod forslaget. Alternativet kunne derfor ikke støtte forhandlingsoplægget.

Nikolaj Villumsen

ville gerne have listen over nærtliggende lande, men Enhedslisten

kunne ikke bakke op om forhandlingsoplægget, når regeringen ville modarbejde catch all-

bestemmelsen.

Holger K. Nielsen

sagde, det var specielt med de foreløbige forhandlingsoplæg

–

var det

substansen i forslagene, eller den måde, regeringen ville håndtere forhandlingen på, man

diskuterede? Socialistisk Folkeparti var grundlæggende positive over for forslaget om dob-

beltanvendelse, men man var uforstående over for, at man ville lempe på Kommissionens

oprindelige forslag. Det nuværende forslag var helt o.k., men Socialistisk Folkeparti var

ikke enig i regeringens linje i forhandlingerne.

Formanden

præciserede, at der ikke var tale om et foreløbigt forhandlingsoplæg, men om

en tidlig forelæggelse. Udvalget skulle altså give mandat til regeringens linje i forhandlin-

gerne, som ministeren forelagde den.

Peter Hummelgaard Thomsen

spurgte, om det betød, man ikke ville vende tilbage med

mandatet.

Formanden

bekræftede, at det forholdt sig sådan.

Claus Kvist Hansen

sagde, at Dansk Folkeparti ikke kunne støtte forhandlingsoplægget.

Erhvervs- og vækstministeren

svarede, at regeringen hverken strammede eller lempede,

den lå helt i midten af billedet. Regeringen lagde ikke op til en lempelse med hensyn til

dobbeltanvendelse. Man havde nogle bekymringer ved catch all-bestemmelsen: Den inde-

holdt mange uklare filtre. I yderste konsekvens kunne bestemmelsen betyde, at der skulle

søges om eksporttilladelse til en smartphone, hvis en dansk virksomhed eksporterer eller

694

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2-2017

endda lader deres medarbejdere tage en smartphone med på forretningsrejse til Saudi-

Arabien, Egypten eller Rusland, fordi den kunne bruges til at filme en større gruppe men-

nesker og sende optagelserne til magthavere til brug for krænkelse af forsamlingsfriheden,

eller kameraer til intelligent trafikovervågning, der kunne bruges til alt muligt andet. Pointen

var, at formuleringerne skabte uklarhed og kunne få vidtrækkende utilsigtede konsekven-

ser. Derfor var regeringen skeptisk. Hvis der var en løsning på det, ville man leve med det,

det skulle bare afklares juridisk.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

alene Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti havde ytret sig

imod det.

695

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2-2017

3. Forslag til forordning om samarbejde mellem nationale myndigheder med an-

svar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse



Generel indstilling

KOM (2016) 0283

Rådsmøde 3519

–

bilag 1 (samlenotat side 38)

KOM (2016) 0283

–

bilag 2 (kopi af ERU alm. del - bilag 372, præsentationer

fra teknisk gennemgang af E-handelspakken 1/9-16)

EU-note (15)

–

E 49 (note af 2/6-16 om det digitale indre marked)

EUU alm. del (16)

–

bilag 27 (udvalgsmødereferat side 1313 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 23/9-16)

Erhvervsministeren:

Forslaget har til formål at sikre en styrket og ensartet håndhævelse

af forbrugerlovgivningen. Det skal bl.a. ske ved at styrke håndhævelsesmyndighedernes

muligheder for at stoppe grænseoverskridende overtrædelser af forbrugerlovgivningen.

Behovet for et styrket samarbejde skal særligt ses i lyset af forbrugernes stigende online

handel. Det har betydet, at antallet af grænseoverskridende overtrædelser er steget be-

tydeligt, siden den gældende forordning blev vedtaget i 2004.

Forslaget er på dagsordenen til rådsmødet til generel indstilling. Det var som bekendt

genstand for en teknisk gennemgang i Erhvervsudvalget den 1. september, hvor Euro-

paudvalget også var inviteret. Forslaget blev også drøftet her i udvalget den 23. septem-

ber 2016, hvor regeringen indhentede sit forhandlingsoplæg. Den generelle indstilling

ligger inden for det forhandlingsoplæg, som den tidligere erhvervs- og vækstminister

indhentede ved mødet i september.

På sidste møde her i udvalget var der særligt fokus på danske domstole. Det er siden

blevet afklaret under forhandlingerne, at danske domstole fortsat vil være enekompe-

tente til at træffe afgørelse om foranstaltninger, som f.eks. lukning af hjemmesider.

Det er også blevet afklaret, at danske myndigheder efter forordningen fortsat er enekom-

petente til at udøve myndighedsbeføjelser, som f.eks. kontrolbesøg hos virksomheder, på

dansk territorium.

Et velfungerende håndhævelsessamarbejde har længe været en dansk prioritet. For det

første er det vigtigt, at forbrugerene er trygge, når de køber varer eller tjenesteydelser i

andre EU-lande, hvis det digitale indre marked skal fungere.

For det andet er det helt centralt for virksomhederne, at der er lige konkurrencevilkår på

det indre marked. Det sker kun, hvis alle lande håndhæver de fælles EU-regler ens.

Derfor vil regeringen bakke op om den generelle indstilling på rådsmødet.

696

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2-2017

4. Servicepakken



Præsentation ved Kommissionen

KOM (2016) 0820, KOM (2016) 0823, KOM (2016) 0824, KOM (2016) 0822, KOM

(2016) 0821

Rådsmøde 3519

–

bilag 1 (samlenotat side 54)

Punktet var udgået.

Erhvervsministeren:

Kommissionens servicepakke blev fremlagt den 10. januar 2017.

Vi havde forventet en indledende politisk drøftelse på rådsmødet, men formandskabet

har besluttet at udskyde drøftelsen til et senere tidspunkt. Der er nu alene lagt op til en

præsentation af Kommissionens forslag på rådsmødet under eventuelt. Jeg vil derfor

ikke gennemgå pakken i dag. Vi vil senere få lejlighed til at drøfte de enkelte forslag i

pakken her i udvalget.

5. Konkurrenceevnetjek: status over realøkonomien



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3519

–

bilag 1 (samlenotat side 62)

EUU alm. del (16)

–

bilag 302 (udvalgsmødereferat side 335, senest

behandlet i EUU 25/11-16)

Erhvervsministeren:

Sagen er på dagsordenen til rådsmødet til udveksling af synspun-

ker.

Som ved de seneste rådsmøder er drøftelsen ikke tilrettelagt på forhånd, så jeg kan ikke

redegøre for drøftelsen i detaljer i dag. Formandskabet har dog indikeret, at emnet for

drøftelsen vil være investeringer i immaterielle aktiver.

I drøftelsen vil der fra dansk side blive lagt vægt på de overordnede principper, som er

bærende for Danmarks politik over for EU og det indre marked; herunder et stærkt fokus

på at skabe vækst og arbejdspladser, effektiv regulering samt fri og fair konkurrence.

Regeringen støtter, at der fokuseres på at fremme investeringer, herunder investeringer

i immaterielle aktiver, f.eks. forskning og udvikling, der er et vigtigt element i forhold til at

styrke vækst og beskæftigelse.

697

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2-2017

6. Kommissionens årlige vækstundersøgelse



Udveksling af synspunkter

KOM (2016) 0725

Rådsmøde 3519

–

bilag 1 (samlenotat side 65)

KOM (2016) 0725

–

bilag 1 (notat om det europæiske semester og den årlige

vækstundersøgelse 2017)

KOM (2016) 0325

–

bilag 1 (Rådets henstilling om DK's nationale

reformprogram for 2016 og Rådets udtalelse om DK's konvergensprogram for

2016)

EUU alm. del (16)

–

bilag 310 (udvalgsmødereferat side 394, samråd i EUU

om Kommissionens vækstanalyse 2/12-16)

Erhvervsministeren:

Sagen er på dagsordenen til rådsmødet til udveksling af syns-

punkter. Det europæiske semester er rammen for koordinering af EU-landenes økono-

miske politik.

Semesteret for 2017 blev indledt den 16. november 2016 med offentliggørelse af Kom-

missionens årlige vækstundersøgelse, der skitserer de overordnede økonomisk-politi-

ske udfordringer og prioriteter for medlemslandene.

Udvalget er løbende blevet orienteret om det europæiske semester for 2017 af finansmini-

steren, senest forud for mødet i Økofin-rådet den 27. januar 2017. Jeg vil derfor ikke gå i

detaljer med processen.

På rådsmødet forventes der en drøftelse af vækstundersøgelsens overordnede prioriteter

inden for henholdsvis fremme af investeringer, gennemførelse af strukturreformer samt an-

svarlig finanspolitik.

Fra dansk side vil det blive understreget, at Danmark støtter semesterprocessen og finder,

at prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse er de rette.

698

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2-2017

7. Meddelelse om Europas næste ledere: opstarts- og opskaleringsinitiativet



Udveksling af synspunkter

KOM (2016) 0733

Rådsmøde 3519

–

bilag 1 (samlenotat side 71)

Erhvervsministeren:

Meddelelsen er sat på dagsordenen til udveksling af synspunkter.

I meddelelsen nævner Kommissionen en række kommende og initiativer, der skal

forbedre vilkårene for start-up og scale-up virksomheder. Meddelelsen identificerer

barrierer og muligheder for virksomhederne. Det drejer sig bl.a. om informations- og

lovgivningsbarrierer, som skal fjernes.

Fra regeringens side vil vi på rådsmødet hilse meddelelsen velkommen. Kommissionen

vil løbende fremsætte de konkrete initiativer. Jeg ser frem til en drøftelse af de konkrete

forslag, når de fremlægges af Kommissionen.

Rasmus Nordqvist

sagde, at det var et vigtigt punkt og dejligt, at regeringen ville gå pro-

aktivt ind i det.

8. Forslag til forordning om godkendelse og markedsovervågning af

motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og

separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, markedsovervågning af

motorkøretøjer



Fremskridtsrapport

KOM (2016) 0031

Rådsmøde 3519

–

bilag 1 (samlenotat side 79)

Transport-, bygnings- og boligministeren:

Sagen vedrører et forordningsforslag fra

Kommissionen om revision og udbygning af EU-reglerne om typegodkendelse og markeds-

overvågning af motorkørertøjer m.v. Sagen er sat på dagsordenen til behandling som frem-

skridtsrapport.

Det overordnede formål med forslaget er at forbedre det nuværende system for typegod-

kendelse og markedsovervågning, så man sikrer, at køretøjer overholder de fastlagte miljø-

og sikkerhedskrav. Forslaget skal bl.a. ses i lyset af sagen om Volkswagens omgåelse af

muligheden for at foretage retvisende målinger af udledningen fra visse dieselbiler. Med

det foreliggende forslag har Kommissionen valgt at se på, hvordan det nuværende system

kan styrkes i sin helhed. Forslaget indeholder således skærpede krav til både typegodken-

delse og markedsovervågning.

Hvad angår typegodkendelse, lægges der op til, at de såkaldt tekniske tjenester

–

det vil

sige de tjenester, som varetager test af de miljø- og sikkerhedsmæssige krav

–

skal udpe-

ges af et team sammensat af eksperter fra flere forskellige medlemslande og eventuelt

699

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2-2017

også af Kommissionen. I dag er det enkelte medlemsland ansvarlig for at udpege tekniske

tjenester. Herudover foreslås det, at typegodkendelsesmyndighederne med mellemrum

skal underkastes peer review af typegodkendelsesmyndigheder fra andre lande. For at

gøre typegodkendelsessystemet mere troværdigt foreslår Kommissionen endelig et forbud

mod direkte betalinger fra producenter af køretøjer og udstyr til de tekniske tjenester, der

udfører de afprøvninger, som ligger til grund for en typegodkendelse.

For så vidt angår markedsovervågning, foreslår Kommissionen, at medlemslandene på-

lægges at etablere en national gebyrstruktur til finansiering af markedsovervågning. Ende-

lig foreslås det, at Kommissionen tillægges beføjelser til at foretage markedsovervågning

som supplement til den markedsovervågning, medlemslandene udfører.

Regeringen er overordnet positivt indstillet over for Kommissionens forslag. Regeringen

finder det væsentligt, at der generelt fastholdes et troværdigt og transparent system for

typegodkendelse og markedsovervågning af køretøjer, der sikrer fuld overholdelse af de

fastlagte miljø- og sikkerhedsmæssige krav. Det er til gavn for forbrugerne, som kan have

tillid til, at køretøjer og udstyr lever op til gældende sikkerheds- og miljøkrav.

Regeringen lægger samtidig vægt på, at der skal være proportionalitet mellem effektivite-

ten af den markedsovervågning, der skal udføres, og de eventuelle administrative og øko-

nomiske byrder, som staten måtte blive pålagt, som følge af forslaget. Danmark udsteder

kun i meget begrænset omfang typegodkendelser, hvilket kan have betydning for forslagets

statsfinansielle omkostninger. Såfremt der fastsættes et minimumsantal kontroller uaf-

hængigt af antallet af typegodkendelser, kan vi risikere at havne i en situation, hvor udgif-

terne til den forøgede markedsovervågning vil skulle finansieres uden økonomisk kompen-

sation.

Der er under drøftelserne foreslået en finansieringsmodel, hvor der vil være tale om en

samlet fælleseuropæisk pulje, som fordeles årligt efter antallet af nye registreringer i det

enkelte medlemsland. Modellen medfører, at der sikres økonomisk kompensation til at ud-

føre den påkrævede markedsovervågning. Det er derfor en model, som Danmark støtter

op om.

Forhandlingerne af direktivet er stadig på et tidligt stadie, selvom der har været arbejds-

gruppemøder både i foråret under det hollandske formandskab og her i løbet af efteråret

under det slovakiske formandskab. Der er ganske stor skepsis blandt medlemslandene

mod flere elementer i Kommissionens forslag. Nogle lande er af den opfattelse, at der

grundlæggende ikke er noget i vejen med EU’s typegodkendelsessystem, og at forslaget

derfor er for vidtgående. Modstanden drejer sig navnlig om Kommissionens udvidede be-

føjelser til at foretage markedsovervågning. Der er også modstand mod de elementer i

forslaget, der omhandler, at medlemslandenes typegodkendelsesmyndigheder skal peer

reviewe hinanden med mellemrum og arbejde sammen på tværs af landegrænserne ved

700

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 475: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/2-17

22. Europaudvalgsmøde 3/2-2017

udpegelsen af tekniske tjenester. Endelig har nogle lande udtrykt betænkelighed ved for-

slaget om, at tekniske tjenester skal vurderes af et team sammensat af repræsentanter fra

flere medlemslande.

Det tidligere formandskab har i det store hele imødekommet medlemslandenes indvendin-

ger mod forslaget og har således foreslået markante ændringer af Kommissionens forslag.

Et mindretal af lande har udtrykt betænkelighed ved de ændringer, det tidligere formand-

skab har foreslået.

Regeringen er ikke positivt indstillet over for de ændringer, der er foreslået af det tidligere

formandskab. Ændringsforslaget fastholder på væsentlige punkter status quo

–

både for

så vidt angår graden af åbenhed og transparens i typegodkendelsessystemet, og hvad

angår omfanget af den markedsovervågning, der finder sted. Regeringen finder det væ-

sentligt, at EU’s typegodkendelsessystem styrkes, så der ikke hersker tvivl om systemets

troværdighed. Regeringen vil arbejde for at sikre armslængde mellem producenter af kø-

retøjer og udstyr og de testlaboratorier, der skal afprøve udstyret. Regeringen vil således

arbejde for at fastholde bestemmelsen om, at der ikke må ske betaling direkte fra produ-

center af køretøjer og udstyr til de testlaboratorier, der skal afprøve udstyret. Regeringen

er opmærksom på at sikre, at forslagets nationale omkostninger er proportionale, og at

forslaget ikke pålægger erhvervslivet eller staten uforholdsmæssige økonomiske byrder.

Forhandlingerne er endnu ikke tilstrækkeligt fremskredne til, at forslagets mulige statsfi-

nansielle omkostninger kan vurderes nærmere. Regeringen følger forhandlingerne tæt.

9. Eventuelt

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

10. Siden sidst

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 14.10

701