EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 498: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-17

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 498
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 25. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Onsdag den 22. februar 2017

Mødet startede kl. 14

Vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Claus Kvist Hansen (DF), Jan E. Jørgensen (V),

Christina Egelund (LA), Peter Hummelgaard Thomsen (S), Søren

Søndergaard (EL) og Rasmus Nordqvist (ALT).

statsminister Lars Løkke Rasmussen

Desuden deltog:

Punkt 1. Afrapportering fra uformelt møde i Det Europæiske Råd og uformelt EU-

27-topmøde den 3. februar 2017

Uformelt møde i Det Europæiske Råd 3/2-17 (2017-18)

–

bilag 6 (erklæring

fra det uformelle møde i Det Europæiske Råd 3/2-17)

Statsministeren:

Den 3. februar blev der afholdt to uformelle topmødet på Malta. Først et

uformelt møde i Det Europæiske Råd, dernæst et uformelt EU-27-topmøde om det fremti-

dige EU uden Storbritannien.

Det uformelle DER-møde for EU-28

Statsministeren:

Topmødet mellem de 28 EU-lande var indkaldt med fokus på at disku-

tere eksterne aspekter af migration, som jeg også gjorde rede for, da jeg var her forud for

mødet, og især spørgsmålet om, hvordan man kan nedbringe strømmen over den centrale

Middelhavsrute. Den var i vækst sidste år sammenlignet med Balkanruten, hvor tilstrøm-

ningen faldt. Diskussionen bar præg af, at der i dag er en helt anden realisme om de ud-

fordringer, man står over for i Middelhavet. Der er også en helt anden parathed til at sætte

effektivt ind over for strømmen af illegale migranter. Vi var enige om at bremse strømmen

og om at bekæmpe de kyniske menneskesmuglere og kriminelle organisationer, der ud-

nytter migranterne. Helt konkret vil vi yde bistand til den libyske kystvagt for at stoppe men-

neskesmuglerne ved at styrke kystvagtens søredningskapacitet. Vi vil støtte lokale sam-

fund i Libyen for at forbedre deres situation og hjælpe dem til at huse migranter, der er

strandet i Libyen, og vi vil styrke samarbejdet med IOM (International Organization for Mi-

gration) for at lette migranters mulighed for at vende frivilligt tilbage til deres oprindelses-

land fra Libyen.

Dagen inden Maltatopmødet lavede Italien og den libyske enhedsregering et aftalememo-

randum om illegal migration, udviklingsbistand og styrket grænsekontrol. Det er en aftale,

der flugter indholdet i de beslutninger, der også blev truffet på europæisk plan, og som vi

derfor også udtrykte støtte til, fordi den ligger i forlængelse af de indsatser i Libyen, som

der var enighed om på topmødet. Indsatsen i Libyen er central, fordi ni ud af ti personer,

der kommer over Middelhavet, der kommer via Libyen, men vi vil også styrke samarbejdet

med andre transit- og oprindelseslande. Vi er allerede kommet et godt stykke vej med de

732

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 498: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-17

24. Europaudvalgsmøde 22/2 2017

såkaldte migrationspartnerskaber med en række afrikanske lande, og det skal vi arbejde

videre med. Et effektivt samarbejde

–

ikke mindst med Libyens nabolande

–

er helt nød-

vendigt, hvis vi skal bryde sammenhængen mellem det at sætte sig i en båd og det at få

ophold i Europa. Det er lykkedes i det østlige Middelhav gennem EU-Tyrkiet-aftalen, og vi

må nu lade os inspirere af principperne i den aftale, når det kommer til den centrale Mid-

delhavsrute. Hvis vi kan lave lignende arrangementer i regionen omkring Libyen, tegner

der sig konturerne af et nyt asylsystem. Der er selvfølgelig en lang række praktiske og

juridiske spørgsmål, som skal afklares og drøftes. Forudsætningerne for et nyt system er

endnu ikke til stede. Det vil tage tid at etablere dem, men jeg glæder mig over, at der er

enighed i EU om, at vi skal fokusere på at bremse strømmen.

På topmødet havde vi også en frokostdrøftelse mellem de 28 lande om den internationale

situation med fokus på forholdet til USA og til den nye amerikanske administration. Der var

enighed om behovet for sammenhold både i EU og i NATO. Samtidig var vi enige om, at

EU spiller en væsentlig rolle ikke mindst i forhold til at fremme frihandel globalt, og i det lys

glæder jeg mig over, at Parlamentet i sidste uge godkendte frihandelsaftalen med Canada.

Den kan derfor træde midlertidigt i kraft, lige så snart den er ratificeret i Canada. På vores

frokostmøde på Malta var der bred enighed om, at vi skal forfølge frihandelssporet. Det

handler bl.a. om at få skabt yderligere fremdrift i forhandlingerne med Japan, hvor en am-

bition må være at opnå politisk enighed inden sommer.

Det uformelle EU-27-topmøde

Statsministeren:

På topmødet mellem de 27 EU-lande drøftede vi det fremtidige samar-

bejde i et EU uden Storbritannien. Der er tale om en fortsættelse af den proces, der blev

igangsat på topmødet i Bratislava i september 2016. Det næste skridt vil blive taget på et

EU-27-topmøde i Rom til marts i forbindelse af markeringen af 60-året for Romtraktaten.

Tanken er, at stats- og regeringscheferne ved den lejlighed skal vedtage en erklæring. Den

er under udarbejdelse, og den vil blive drøftet på det førstkommende EU-topmøde her i

starten af marts. Der tegner sig en bred opbakning til, at erklæringen skal minde om, hvorfor

vi etablerede et europæisk fællesskab, og om, hvad det har betydet for Europa. Debatten

på topmødet drejede sig primært om den fremadrettede del af Romerklæringen: Hvad skal

EU fokusere på i de kommende år?

Her er situationen den, at mange medlemslande deler Danmarks ønske om at fortsætte ad

det spor, der blev lagt i Bratislava, som gik på at fokusere på at nå konkrete resultater til

gavn for borgerne inden for tre prioriterede områder: migration, sikkerhed i alle aspekter

samt økonomi, velstand og jobskabelse. Men der er også fra flere sider et ønske om at

styrke samarbejdet på det sociale område, særlig blandt eurolandene, og der er også en-

kelte medlemslande, der mener, at markeringen af Romtraktaten også skal bruges til at

overveje muligheden for fremtidige institutionelle ændringer. Det sidste advarede jeg og

flere af mine kolleger mod.

733

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 498: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-17

24. Europaudvalgsmøde 22/2 2017

Der blev ikke draget konklusioner på Maltatopmødet. Der var sådan set heller ingen dis-

kussion, forstået på den måde, at der primært var en bordrunde, der gav mulighed for, at

alle kunne fremsætte deres ønsker til det videre arbejde. Det er nu indlejret hos dem, der

bringer denne sag videre, og der vil komme en drøftelse på det kommende formelle top-

møde i marts. Jeg vender tilbage til udvalget, inden jeg skal afsted til det møde.

Kenneth Kristensen Berth

syntes, det var glædeligt, at EU var parat til at håndtere mi-

grationskrisen på en anden måde end ved bare at fordele flygtningene. Som statsministe-

ren selv havde sagt, var der to forskellige aspekter: på den ene side indsatsen for at for-

hindre, at folk går i bådene, og for at returnere dem, hvis de blev samlet op ud for kysten,

og på den anden side, hvad man gør med dem, der når i land. Havde Ungarn på mødet

sagt noget om sit forslag om at tilbageholde flygtninge i lejre i hele ansøgningsperioden,

indtil de eventuelt har opnået asyl? Det havde bl.a. The Guardian skrevet om.

Hvis det lykkedes stort set at stoppe tilstrømningen, åbnede det nye asylsystem så op for

at søge asyl i Europa fra lejre, som man ville oprette syd for Middelhavet? Var det kontrol-

leret indvandring eller en erkendelse af, at der var kommet så mange til Europa, at man

ikke kunne håndtere en yderligere tilstrømning?

Kenneth Kristensen Berth ville også gerne vide, om man på mødet havde drøftet den mu-

lighed, som Trump havde været inde på, for sikkerhedszoner i Syrien, hvor asylansøgere

skulle kunne tilbagevises til. Hvad mente statsministeren om det?

Søren Søndergaard

sagde, at det havde vist sig, at der på mødet alligevel var lande, der

stillede forslag om institutionelle ændringer. Hvilke lande? Og hvad var begrundelserne?

Han havde ikke forstået, om der eksisterede en aftale med Libyen, eller var det en, man

håbede på at få på plads? Og eksisterede aftalen med Malta, og ville den medvirke til at

afhjælpe presset, eller var det bare noget, man håbede på ville ske?

Søren Søndergaard ville også gerne vide, om der i forbindelse med mødet havde været

snak om det danske ønske om en aftale med Europol.

Statsministeren

svarede Kenneth Kristensen Berth, at der på et åbent udvalgsmøde ikke

var tradition for, at han refererede, hvad europæiske kolleger havde sagt. Diskussionen

havde ikke handlet så meget om, hvilke vilkår man tilbyder de mennesker, der kommer til

Europa, men snarere om, hvad man gør ved tilstrømningen til Italien. Dimensionerne var,

at man skulle ødelægge menneskesmuglernes forretningsmodel og finde ud af at sende

dem, der ikke har et beskyttelsesbehov, tilbage. Et aspekt var også at finde ud af, hvordan

man reducerer incitamenterne til, at folk forlader deres hjemlande. Man skulle også se på,

hvordan man kunne understøtte udviklingen i landene, så befolkningen bliver der. Der blev

gjort fremskridt inden for de migrationspartnerskaber, som EU havde lavet med fem ud-

valgte afrikanske lande, men Rom blev jo ikke bygget på en dag. Landene skulle være

indstillet på at tage egne borgere hjem, hvis EU skulle støtte den gode udvikling i landene.

734

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 498: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-17

24. Europaudvalgsmøde 22/2 2017

Til Kenneth Kristensen Berth sagde statsministeren, at der ikke var noget nyt asylsystem,

men at der tegnede sig nogle konturer af en ny måde at håndtere situationen på. Det ville

være langt bedre, hvis der kom så meget styr på de ydre grænser, at folk ikke kunne selv-

visitere sig ind i Europa. Man skulle altså for det første sørge for, at flygtninge med beskyt-

telsesbehov kunne få det indfriet i eget nærområde, og for det andet tage stilling til antallet

af flygtninge, og hvilke flygtninge man ville modtage. Mange havde fremhævet Canada

som et åbent land, men det var næsten umuligt at komme dertil, og derfor var der nærmest

ingen spontane asylansøgere. Man havde til gengæld et kvotesystem, så man havde antal

og oprindelse under kontrol. Familiesammenføringer kunne håndteres up front med kvote-

flygtninge, ikke ved de spontane asylansøgere. Der var i hvert fald en grænse for, hvor

mange man kunne have af begge slags, så hvis man arbejdede med at få styr på de ydre

grænser, hvilket var ved at ske et sted qua aftalen med Tyrkiet, men hvor der stadig var

lang vej i forhold til Afrika, kunne man danne grundlag for et nyt system. Debatten om

EU’s

internationale relationer havde i øvrigt handlet mest om, hvor det amerikanske præsident-

valg stillede Europa. Der var dog sket noget siden mødets afholdelse, idet bl.a. den nye

vicepræsident havde været i Bruxelles, den nye forsvarsminister havde været til NATO-

rådsmøde etc. Konklusionen på diskussionen var, at der var brug for stærkt transatlantisk

samarbejde, et internt sammenhold og for at holde frihandelsfanen højt.

Til Søren Søndergaard sagde han, at der ikke havde været konkrete bud på institutionelle

ændringer. Spørgsmålet var, om man skulle koncentrere sig om at levere resultater ud fra

de eksisterende traktater og den institutionelle opbygning, eller om man skulle være åben

over for traktatændringer for at kunne nå de mål, man sætter sig. Selv mente han det første,

mens visse eurolande mente, at man skulle have et mere dybdegående samarbejde og

lave konstitutionelle ændringer, hvis det var nødvendigt. Det var også diskussionen om den

sociale dimension, som trivedes i eurolandekredsen, og Sverige havde også advokeret i

den retning. Der havde dog ikke været en debat med forslag om specifikke institutionelle

ændringer. Man afventede Kommissionens hvidbog i marts 2017, der ville opstille positive

scenarier for EU’s

fremtid.

Til Søren Søndergaard sagde statsministeren også, at der ikke var nogen samlet EU-Li-

byen-aftale. Der var truffet beslutning om at styrke samarbejdet med landet på flere områ-

der. Noget af det var allerede i gang. Der var en forståelse mellem den italienske regering

og regeringen i Tripoli, der indeholdt de samme konturer som de ting, EU lagde på bordet.

Den var også opstået af en historisk grunde, hvor Italien har en fordel i forhold til at kunne

åbne til Libyen. Den bilaterale aftale mellem de to lande kunne skabe formodning om, at

de tiltag, som EU ønskede at tage i forhold til Libyen og diverse organisationer, der under-

støtter kapacitetsopbygning i landet, havde en fremtid.

Europol var ikke blevet diskuteret, men statsministeren havde besøgt Europa-Parlamentet

i ugen før udvalgsmødet, hvor han havde talt med lederne af fire største grupper, LIBE-

komiteens formand, Kommissionens formand etc. Man var endnu ikke nået i mål, men

statsministeren var håbefuld. Tidligere på dagen havde han mødtes med partiformændene

for alle Folketingets partier, hvor han havde givet en grundig orientering. Parlamentet har

optaget Danmark på tredjelandslisten, hvilket var den første forudsætning for, at en aftale

735

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 498: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-17

24. Europaudvalgsmøde 22/2 2017

kunne lykkes. Der skulle nu ske en formalisering, hvorefter der skulle være en høring i

Parlamentet med afslutning den 27. april 2017. Aftalen skulle være på plads den 1. maj, så

tiden var knap. Parlamentet mente, at aftalen skulle have en solnedgangsklausul og der-

med bortfalde efter 5 år. Man kunne derefter gør brug af tilvalgsordningen eller forhandle

en ny aftale. Det var ikke hensigtsmæssigt, men omvendt ville det være fornuftigt at lytte

til, hvad Parlamentet sagde, så man fik en positiv anden høring. Fra dansk side var man

åben over for løbende at evaluere aftalen, og man havde af den grund aftalt, at regeringen

hvert år i november måned skulle give Folketinget en status over den. At han her omtalte

Europol-aftalen, lå i øvrigt uden for topmødernes dagsorden, som han jo var kommet for at

referere for udvalget.

Jan E. Jørgensen

spurgte, hvilke muligheder der var for at hjælpe Libyen med at håndtere

flygtninge- og migrationskrisen. Han havde på en rejse med Udlændinge- og Integrations-

udvalget i Jordan besøgt en stor flygtningelejr. Der havde de talt med en familie, der var

blevet tilbudt at tage til Canada som kvoteflygtninge, men som havde sagt nej tak, fordi de

havde familie og venner i nærheden og nærmest kunne se hjem til Syrien. Det var interes-

sant. Et problem var, at Jordan var ved at løbe tør for rent drikkevand, så der var projekter

i gang for at skaffe vand i Jordan. I hvilken grad var der gang i EU-finansierede projekter i

Libyen, der kunne være varige projekter? Det ville skærpe Libyens interesse i dem.

Søren Søndergaard

påpegede, at der i erklæringen fra Maltamødet stod, at man ville sikre

sig, at diverse tiltag sker i fuld overensstemmelse med mennerettighederne og i samar-

bejde med UNHCR og IOM, men UNHCR var jo slet ikke til stede i Libyen, fordi det var for

farligt. IOM’s

repræsentant havde i et interview udtalt, at vedkommende ikke kunne være i

Libyen i mere end et par dage, fordi det var for farligt. Man havde også hørt, at Tripoli havde

undsagt sig aftalen med EU. Det var fint med en aftale, der slår på respekten for menne-

skerettighederne, men der skulle være nogen til stede til at håndhæve den. En aftale

–

især en, der blev fulgt op af penge

–

måtte også følges op af en form for kontrol.

Søren Søndergaard var med på, at det måske ikke var på sin plads at tage Europol op,

men han tænkte, at statsministeren godt kunne have brug for hjælp fra de øvrige statsle-

dere, hvis medlemmerne fra Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, De Radikale og et

uafhængigt medlem af Dansk Folkeparti stemte for en anden aftale i Parlamentet end den,

som deres partiledere havde indgået. Af den grund havde han spurgt, om statsministeren

havde haft det oppe på topmødet.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at det var en vurderingssag, hvor farligt der var i Libyen.

Maltas premierminister mente, at EU skulle gå helt ind på libysk territorium og hente den

potentielle asylansøgere op. Hvad var indeholdt i aftalen om at hjælpe den libyske kyst-

vagt? Var det også en del af den, at man fra europæisk side kunne gå ind i libysk kystfar-

vand, samle mennesker op og hjælpe dem i land et sted? Han mente, at statsministeren

på udvalgsmødet forud for DER-mødet havde sagt, at hvis folk blev samlet op i libysk far-

vand, skulle de som udgangspunkt sejles til Libyen. Det var vel ikke ændret?

736

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 498: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-17

24. Europaudvalgsmøde 22/2 2017

Statsministeren

kunne bekræfte, at flygtninge og migranter samlet op af den libyske kyst-

vagt ud for Libyens kyst ville blive sejlet tilbage til Libyen. Det kunne ikke være anderledes,

for kystvagten havde f.eks. ikke ret til at sejle dem til Italien. Man ville hjælpe med at op-

bygge den libyske kystvagts kapacitet, så den var i stand til at kontrollere egne farvande,

som den var forpligtet til. Man havde besluttet at stille ressourcer til rådighed, for alternativet

til en libysk kystvagt var smuglerbåde i internationalt farvand, hvorfra man må sejle de

nødstedte til Italien.

Søren Søndergaard havde ret i, at der var en masse udfordringer, også fordi den libyske

regering ikke havde fuld kontrol over eget territorium. Der var mange parallelle processer:

et FN-spor, som man bakkede op om, og som søgte at løse de politiske konflikter, en støt-

tepakke til Libyen på 120 mio. euro til støtte for det politiske spor, civilsamfundet, levering

af basale ydelser etc. og en humanitær indsats dels med EU-støtte og dansk støtte (20

mio. kr. i december 2016 via Internationalt Røde Kors). Man var nødt til at forsøge at gøre

fremskridt, og hvis man valgte at sige, at man skulle have diverse brikker til at falde helt på

plads, før man kunne gå videre med de andre, ville det føre til, at man ikke kunne handle,

og tilstrømningen ville tage til i omfang.

Statsministeren tilbød en skriftlig redegørelse over de forskellige støtteprojekter, bl.a. via

EU-Afrika-trustfonden, hvor nogle af pengene kom fra, og over, hvad man havde gjort bi-

lateralt etc. Man skulle sikre sig, at der i Libyen var kapacitet til at håndtere tilstrømningen

af mennesker og skabe vilkår, der gør, at de ikke rejser fra Libyen. Til en start kunne der

ske en ophobning, men det ville have en afledt effekt at sende et signal ned igennem Afrika

om, at godt nok kan man bevæge sig op imod Libyen, hvilket også er en farefuld færd, men

så stopper det også der. Det ville nok minimere rejselysten. Hvis man lykkedes med at

beskytte den eksterne grænse ved i højere grad at få libyerne til at kontrollere deres, skabte

det en byrde på det libyske samfund på den korte bane, som ellers ikke ville være der. Man

måtte derfor søge at aflaste dem.

Statsministeren sagde, at man arbejdede på at håndtere den situation, at det, der var blevet

besluttet i Parlamentet, på nuancen var afvigende fra den danske ambition. Han forudså

ingen udfordringer i forhold til Rådet. Den sidste brik, der skulle på plads for at få en aftale

op at stå inden den 1. maj, var, at høringsprocessen i Parlamentet i april skulle gå glat

igennem.

Mødet sluttede kl. 14.58

737