Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 507
Offentligt
1735516_0001.png
Brexit og det danske arbejdsmarked
22. november 2016
Dok ID: 92042
Kort fortalt
Efter briternes beslutning om at forlade EU og inden startskuddet til
skilsmisseforhandlingerne ultimo marts 2017 er der behov for at under-
søge Brexits konsekvenser for det danske arbejdsmarked med henblik
på at identificere behov for en særlig dansk indsats og fokus i forhold til
de kommende forhandlinger.
Arbejdet blandt ministerierne er godt i gang, og DA ønsker at give fore-
løbige input til dette arbejde.
Danske investeringer i UK
Med 148 mia. kr. i direkte danske investeringer i UK (2015-tal) og flere
end 700 danske datterselskaber med 90.000 ansatte er der væsentlige
danske interesser på spil, herunder indtægter fra disse investeringer til
Danmark. For at sikre disse investeringer, er det afgørende, at danske
virksomheder i UK fortsat har adgang til den nødvendige arbejdskraft.
For UK og Danmark er der en tilsvarende interesse i at sikre britiske
investeringer i Danmark, herunder 400 britiske datterselskaber.
Dertil kommer diverse danske projekter i UK, såsom bygning af for-
brændingsanlæg og opsætning af vindmøller, som kræver adgang til
den rette arbejdskraft.
Danmark er kun overgået af Holland, når man måler direkte investerin-
ger i UK i forhold til befolkningsstørrelse.
Direkte investeringer i Storbritannien i 2014
Land*
Tyskland**
Holland
Frankrig
Spanien
Italien
Belgien
Danmark***
Norge
Østrig
Polen
Tjekkiet
Mia. DKK
973,17
811,68
763,11
479,85
178,17
154,58
142,46
61,52
47,82
6,19
3,36
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 507: Henvendelser af 22/3-17 fra Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening om konsekvenserne af Brexit
1735516_0002.png
Side 2
Ungarn
Slovenien
Estland
Letland
Slovakiet
0,50
0,13
0,13
0,13
0,04
ANM.: Der er omregnet fra national valuta til danske kroner ud fra kurs den 01-01-2014
*Der er ikke offentliggjort tal for Finland, Luxembourg, Portugal, Irland, Sverige, Kroatien, Litau-
en, Rumænien, Bulgarien, Cypern og Malta.
** Tal fra 2013
*** De direkte investeringer fra Danmark til Storbritannien var i 2015 148 mia. DKK
KILDE: OECD, BMD4
I absolutte tal har Tyskland de største direkte investeringer i UK, efter-
fulgt af Holland, Frankrig og Spanien. Ser man på direkte danske inve-
steringer i andre lande, er UK efter Sverige Danmarks største investe-
ringsland. Derfor er der en særlig dansk interesse i at sætte fokus på at
beskytte investeringer i UK.
Brexit og den frie bevægelighed af arbejdskraft
Opretholdelse af arbejdskraftens frie bevægelighed mellem EU-27 og
UK er næppe sandsynlig. Derfor skal der findes andre løsninger, som
kan skabe mulighed for at sikre den nødvendige arbejdskraft. DA ser
følgende fokuspunkter for det videre arbejde:
Vandrende arbejdstageres EU-rettigheder
Det er vigtigt at sikre, at arbejdskraft fra EU-27, som opholder sig i el-
ler kommer til UK frem til Brexit, kan opretholde alle deres eksisterende
EU-rettigheder og tilsvarende briter, som arbejder i EU-27. Det gælder
naturligvis også de skønnet 10.000 danskere, som arbejder i UK, og de
skønnet 9.000 briter, som arbejder i Danmark
Koncerninterne udstationeringer
Koncerninterne udstationeringer kan blive en væsentlig adgangsvej for
danske (datter)selskaber til at skaffe nødvendig arbejdskraft. UK vil
som tredjeland få adgang til koncerninterne udstationeringer til EU-26
via direktiv 2014/66/EU om indrejse- og opholdsbetingelser for virk-
somhedsinternt udstationerede tredjelandsstatsborgere. Det er nærlig-
gende at forestille sig, at EU-26 laver en reciprok aftale med UK, hvilket
også vil give mulighed for koncerninterne udstationeringer fra danske
datterselskaber i EU-26. Det er i dansk interesse at arbejde for en så-
dan løsning.
Grundet det danske forbehold for retlige og indre anliggender vil en
aftale mellem EU-26 og UK om koncernintern udstationering imidlertid
ikke omfatte koncerninterne udstationeringer til og fra Danmark. Det vil
derfor være centralt, at Danmark forhandler en aftale direkte med UK,
som giver mulighed for koncerninterne udstationeringer mellem Dan-
mark og UK.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 507: Henvendelser af 22/3-17 fra Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening om konsekvenserne af Brexit
1735516_0003.png
Side 3
Udstationeret arbejdskraft
I forhold til danske projekter i UK, såsom eksempelvis bygning af for-
brændingsanlæg, bruges der udstationeret arbejdskraft fra EU. Her fin-
des der ingen EU-regler i forhold til tredjelande.
Da gældende EU-regler i UK ifølge Mays meldinger vil blive omsat til UK
lovgivning, må det dog forventes, at dette også vil omfatte EU-reglerne
om udstationering. Det burde åbne mulighed for en reciprok aftale, ikke
mindst set i lyset af, at udstationeringer ikke giver adgang til social sik-
ring i UK eller andre rettigheder, som princippet om den frie bevægelig-
hed indebærer. Det er i dansk interesse at arbejde for en sådan løsning.
Hvis en sådan EU-aftale med UK om udstationering bliver baseret på en
hjemmelsbestemmelse omfattet af det danske retsforbehold, vil Dan-
mark skulle forhandle direkte med UK.
EU’s Blue Card
Theresa May udelukker ikke, at der kan blive særlige ordninger for at
tiltrække højtuddannet arbejdskraft til UK. EU’s Blue Card-ordning kun-
ne tænkes at danne grundlag for en sådan reciprok aftale. Det er i
dansk interesse at arbejde for en sådan løsning, medmindre UK fast-
lægger en ordning, som er mere åben end EU’s Blue Card.
Grundet retsforbeholdet vil Danmark skulle forhandle direkte med UK
om en reciprok aftale for højtuddannet arbejdskraft mellem UK og
Danmark.
Øvrige arbejdsmarkedsrelaterede temaer
Af andre temaer af grænseoverskridende karakter, hvor der er danske
virksomhedsinteresser, kan nævnes:
Danmark bør arbejde for, at danske virksomheder fortsat kan ha-
ve deres UK datterselskab og medarbejdere som en integreret del
af deres
europæiske samarbejdsudvalg.
Det forudsætter, at
der laves en reciprok aftale mellem EU-27 og UK.
De
studerendes muligheder
for at tage en del eller en hel vide-
regående uddannelse i hhv. Danmark og UK bør i videst muligt
omfang opretholdes, herunder deltagelsen i europæiske uddannel-
sesprogrammer og fritagelse fra studiegebyrer.
Inddrivelse af bøder
og andre forhold, hvor Danmark er omfat-
tet af EU-regler. På områder, hvor vi ikke er omfattet af EU-regler
grundet det danske retsforbehold, kan en bilateral aftale være re-
levant.