EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 547: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-17

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 547
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 28. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 3. marts 2017

kl. 10.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Karina Due (DF), Jan E. Jørgensen (V), Erling

Bonnesen (V), Christina Egelund (LA), Trine Bramsen (S), Peter

Hummelgaard Thomsen (S), Søren Søndergaard (EL), Rasmus

Nordqvist (ALT) og Zenia Stampe (RV).

justitsminister Søren Pape Poulsen, udenrigsminister Anders Samuel-

sen, forsvarsminister Claus Hjorth Frederiksen og miljø- og fødevare-

minister Esben Lunde Larsen.

Desuden deltog:

Kenneth Kristensen Berth fungerede kortvarigt som formand under punkt 2.

Punkt 1. Fælles samråd med justitsministeren og udenrigsministeren om Danmarks

tilknytning til PNR og Eurojust

KOM (2011) 0032, KOM (2013) 0535

EUU alm. del (16)

–

samrådsspørgsmål E

KOM (2013) 0535

–

bilag 1 (faktaark om PNR og Eurojust)

Samrådsspørgsmål E

Stillet af Peter Hummelgaard Thomsen (S)

”Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringen vil arbejde aktivt for at opnå aftaler,

der sikrer Danmark den tættest mulige tilknytning til PNR og Eurojust nu, hvor det ifølge

regeringen står klart, at det vil blive vanskeligt at opnå fuld dansk tilknytning til PNR og

Eurojust. Ministeren bedes derudover redegøre for sin nuværende holdning til den tilvalgs-

ordning, som ministerens parti ved folkeafstemningen den 3. december 2015 anbefalede

danskerne at stemme nej til.”

Peter Hummelgaard Thomsen

begrundede samrådsspørgsmålet. Han sagde, at forløbet

om den danske tilknytning til Europol havde været godt, om end man hellere havde set et

fuldt dansk medlemskab af Europol. Hvad var regeringens plan for at opnå så tæt tilknyt-

ning til PNR og Eurojust som muligt?

Justitsministeren:

Udenrigsministeren og jeg har aftalt, at jeg besvarer den del af sam-

rådsspørgsmålet, som vedrører regeringens arbejde for at indgå en aftale om dansk delta-

gelse i PNR-direktivet og Eurojust. Udenrigsministeren vil herefter besvare anden del af

samrådsspørgsmålet.

811

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 547: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-17

28. Europaudvalgsmøde 3/3 2017

Danmark anmodede som bekendt i maj 2016 Kommissionen om at indlede forhandlinger

om indgåelse af en international aftale mellem Danmark og Den Europæiske Union om den

tættest mulige tilknytning til Europol. Samtidig anmodede Danmark om, at der blev indledt

forhandlinger om indgåelse af en aftale om dansk tilknytning til PNR-direktivet. Det blev

endvidere tilkendegivet, at der fra dansk side ville blive anmodet om tilknytning til Eurojust-

forordningen, når den vedtages.

Jeg håber og tror på, at vi når i mål med en særaftale om Europol. Vi ved, at en særaftale

ikke vil være lige så god som et fuldt medlemskab, men aftalen vil på kort sigt sikre dansk

politi en tilfredsstillende adgang til Europols databaser.

Det foreløbige forløb om indgåelse af en aftale om Europol illustrerer i hvert fald to ting: For

det første er der ikke noget, der tyder på, at vi kommer til at deltage fuldt ud i retsakterne

med særaftaler, og for det andet kommer særaftaler ikke af sig selv

–

det kræver hårdt

arbejde både fra vores side og fra Kommissionens side. Dertil kommer måske den vigtigste

pointe: Vi bestemmer ikke selv.

Kommissionen har i forbindelse med Europol-forhandlingerne klart tilkendegivet, at Dan-

mark ikke via særaftaler kan opnå samme retsstilling som de øvrige medlemslande. Juri-

disk set er vi ikke er enige i det. Men det gør reelt ikke den store forskel, fordi det er Kom-

missionen, der har serveretten. Et helt håndgribeligt resultat af folkeafstemningen den 3.

december 2015 er altså, at vi er i Kommissionens hænder, når der er dele af samarbejdet

på det politi- og strafferetlige område, vi gerne vil være med i. Det er en grundlæggende

forskel på den tilvalgsordning, vi kunne have fået, og der, hvor vi står i dag.

Regeringen har indtil nu fokuseret på en aftale om Europol. Det er naturligt, fordi Europol

er central for dansk politis indsats i forhold til bekæmpelse af alvorlig grænseoverskridende

kriminalitet, og fordi vi uden en aftale ryger ud af samarbejdet den 1. maj 2017.

I forhold til Eurojust er forordningen endnu ikke vedtaget, og før det sker, kan der ikke

indledes forhandlinger. Derfor er Eurojust lige nu den mindst presserende af de tre poten-

tielle aftaler

–

ikke at den ikke er vigtig, men forordningen er som sagt ikke vedtaget endnu.

PNR-direktivet har implementeringsfrist i maj 2018, og når Europol-aftalen er på plads, vil

regeringen intensivere arbejdet for at opnå en aftale om PNR-direktivet.

Som nævnt har Kommissionen i forbindelse med Europol-forhandlingerne klart tilkendegi-

vet, at Danmark ikke kan opnå samme retsstilling som de øvrige medlemslande via særaf-

taler. Det er også vigtigt at holde sig for øje, at det ikke er givet, at Kommissionen vil indlede

forhandlinger om yderligere særaftaler med Danmark. Vi vil i hvert enkelt tilfælde skulle

overbevise Kommissionen om, at en særaftale med Danmark er så meget i EU's interesse,

at Kommissionen skal prioritere den over de mange andre

sager, der er på EU’s dagsor-

den. Og jeg må bare åbent og ærligt sige, at det kan være svært at forklare, at Danmark

gerne vil være med i samarbejdet på en række områder vedrørende det politi- og straffe-

retlige samarbejde, samtidig med at vi ikke ønsker at bruge tilvalgsordningen. Det kan være

en kommunikationsmæssig udfordring i systemet, når man kommer ned og vil forhandle.

812

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 547: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-17

28. Europaudvalgsmøde 3/3 2017

Hver gang vi skal have en særaftale, kræver det

–

ud over at vi overbeviser Kommissionen

–

også betydelig velvilje fra de andre medlemsstater og Europa-Parlamentet. Kommissio-

nen kan nemlig ikke indlede forhandlinger med Danmark om tilknytning til f.eks. PNR-di-

rektivet, uden at Rådet og Europa-Parlamentet giver tilladelse til det. En aftale skal også

godkendes af Rådet og Europa-Parlamentet, når den er forhandlet på plads. At indgå en

særaftale er derfor langt fra noget, man gør med et fingerknips. Men når Europol-aftalen

forhåbentlig snart er på plads

–

og lad os dog glæde os over, at det ser lyst ud

–

vil rege-

ringen arbejde hårdt på at få en aftale om PNR-direktivet og

–

når den tid kommer

–

Euro-

just.

Udenrigsministeren:

Jeg har ikke noget at tilføje til justitsministerens redegørelse for re-

geringens arbejde for, at Danmark kan opnå den tætteste mulige tilknytning til PNR og

Eurojust. I stedet

–

og det var også pointen

–

vil jeg svare på den anden del af spørgsmålet.

Min holdning til tilvalgsordningen er, som den altid har været. Hverken mere eller mindre.

Det er vel egentlig heller ikke så interessant nu, hvad min personlige holdning er til en

tilvalgsordning, som ikke er relevant for indeværende.

Nu kunne jeg lukke ned her og sige, at det var det, men jeg vil tilføje, at siden danskerne

stemte nej den 3. december 2015 har den forrige regering og nu den siddende regering

arbejdet hårdt for, at Danmark kan opnå en aftale, der sikrer den tættest mulige tilknytning

til Europol. Det tror og håber jeg vil lykkes, så dansk politi også efter den 1. maj 2017 kan

være tilknyttet Europol på en operativ tilfredsstillende måde for indeværende.

Peter Hummelgaard Thomsen

takkede for fyldestgørende svar. Justitsministeren sagde,

at der var en manglende vilje i Kommissionen til at indgå flere særaftaler. Omvendt kunne

man konstatere, at hvis Danmark skal være en del af Europol og Eurojust på den lange

bane, kræver det en særaftale. Var det eneste, man så kunne gøre, at afholde en ny folke-

afstemning om tilvalgsordningen?

Han spurgte udenrigsministeren i hans egenskab af udenrigsminister, men også partifor-

mand for Liberal Alliance, hvad han ville anbefale at stemme til en folkeafstemning, hvis

Danmark ikke kunne få en særaftale.

Trine Bramsen

henviste til, at politisamarbejdet havde sikret, at man hurtigt fik anholdt den

gerningsmand, der stod bag terrorangrebet i Berlin i december. Hvordan vurderede justits-

ministeren muligheden for at være i front med sit beredskab og for at forebygge og efter-

forske terror eller anden grov grænseoverskridende kriminalitet, hvis Danmark ikke delta-

ger i PNR eller Eurojust? Til udenrigsministeren var hendes spørgsmål, hvad grunden var

til, at man ikke ønskede en afstemning. Ville man kunne få et ligeså godt værn mod terror

ved at være hægtet på andenrangsaftaler?

813

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 547: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-17

28. Europaudvalgsmøde 3/3 2017

Søren Søndergaard

spurgte justitsministeren, hvorfor det var en kommunikationsmæssig

svær opgave at forklare, at Danmark hellere vil have en mellemstatslig aftale end en over-

statslig aftale. Han kunne se, at det var begyndt at dæmre i EU, der havde lavet fem sce-

narier over forskellige tilknytningsmodeller. Det kunne vel ikke være så svært for ministeren

at forklare den danske situation til kolleger, eller havde de svært ved at forstå den i EU-

systemet?

Søren Søndergaard ville gerne vide, hvad de konkrete fordele for Danmark var ved at være

med i Eurojust og Europol, og hvad fordelene var for EU-landene. I diskussionen om Eu-

ropol blev det nærmest fremstillet, som om ingen lande havde en interesse i dansk delta-

gelse. Den svenske og den tyske justitsminister havde dog givet klart udtryk for deres store

interesse i dansk deltagelse i Europol.

Justitsministeren

svarede, at han ikke kendte Kommissionens endelige holdning til en

dansk aftale om PNR og Eurojust, men havde fået at vide, at Danmark ikke kan få fulde

særaftaler, kun delvise aftaler. Hvis det handlede om at få en fuld særaftale, var det klart,

at man på et tidspunkt måtte kigge på at lave en ny afstemning, men lige nu og her valgte

man at fokusere på at få aftaler, der gør, at Danmark kan være med i PNR og Eurojust på

bedste vis. Man ville gå i gang med PNR, når Europol var på plads. Hvad Eurojust angik,

manglede man stadig en forordning.

Over for Trine Bramsen understregede ministeren, at samarbejdet i Eurojust er af central

betydning for den danske anklagemyndigheds arbejde med straffesager og alvorlig græn-

seoverskridende kriminalitet. Europol og Eurojust arbejder grundlæggende på den samme

slags sager; det politimæssige og det retlige er to sider af samme sag og kan ikke eksistere

selvstændigt, så det gav ikke rigtig mening ikke at deltage i begge dele. PNR er også vigtig.

Hvis en udenlandsk kriger rejser med fly fra et tredjeland til Hamborg, vil det ikke fremgå

af det danske PNR-system. PET ville formentlig få PNR-oplysninger via andre kanaler, men

der var risiko for, at Danmark ville modtage dem senere end andre eller slet ikke.

Til Søren Søndergaard sagde ministeren, at det kunne være, at han ikke havde udtrykt sig

klart nok. Ministeren havde mødtes med flere af LIBE-udvalgets ordførere i Parlamentet,

der nok kunne forstå, at Danmark gerne ville have en aftale, men som undrede sig over, at

danskerne havde stemt nej til en aftale, og så ville man alligevel gerne være med. Ministe-

ren sagde ikke, at han ikke var i stand til at forklare, hvorfor Danmark ønsker en aftale,

men konstaterede bare, at det var den holdning, som Danmark blev mødt med. Kommissi-

onens juridiske argument for, at Danmark ikke kan opnå fulde parallelaftaler, fremgik af

Kommissionens nonpaper, der var sendt til udvalget i december 2016. Deri står det, at

Kommissionen mener, at traktaterne anviser to veje til fuld dansk deltagelse på det politi-

og strafferetlige område: ophævelse af retsforbeholdet eller tilvalgsordning. Hvis Danmark

på andet grundlag deltager fuldt ud, vil det være at omgå traktaterne. Det var regeringen

ikke enig i, men det hjalp ikke meget, for Kommissionen har retten til at tage initiativ eller

lade være.

814

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 547: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-17

28. Europaudvalgsmøde 3/3 2017

Ministeren ville bestemt ikke udelukke, at andre EU-lande har stor interesse i, at der laves

aftaler med Danmark. Han vidste det ikke med sikkerhed, men man ville i hvert fald arbejde

for det, om end det vigtigste jo selvfølgelig var at få Kommissionen med på vognen.

Udenrigsministeren

sagde, at Socialdemokratiet havde været med til at stille et forkert

spørgsmål til afstemningen om forbeholdet. Man fik i hvert fald et andet svar end det, man

havde ønsket, og var ikke i stand til at overbevise baglandet om at stemme for afskaffelsen

af forbeholdet. Regeringen skulle nu forholde sig til resultatet af afstemningen. Liberal Alli-

ance havde aldrig været imod en tilvalgsordning, men endte med anbefale et nej ved af-

stemningen, netop fordi spørgsmålet var forkert formuleret. Man kunne have stillet et helt

andet spørgsmål og fået et kæmpestort ja. Nu blev han så bedt at svare på et hypotetisk

spørgsmål, som han ikke kendte formuleringen af, og som handlede om, hvad han ville

anbefale på et tidspunkt i fremtiden. Det kom ikke til at ske. Han forholdt sig til virkeligheden

og til det, som han skulle kæmpe for på Danmarks vegne.

Rasmus Nordqvist

sagde, at Eurojust og PNR er to forskellige ting, og at der er forskellige

argumenter for samarbejde i den ene og den anden kontekst. Alternativet var ikke tilhæn-

ger af PNR og syntes, at det var mere naturligt at finde ud af samarbejdet i Eurojust. Justits-

ministeren sagde, at man først ville arbejde på PNR. Skyldtes det kun, at den nye forord-

ning om Eurojust ikke forelå, eller var der en politisk grund til denne prioritering?

Zenia Stampe

ville gerne have brækket Eurojust op i små dele, så man kunne få et klart

billede af, hvilke dele Danmark kan være med i eller kan frygte ikke at blive en del af.

Eurojust er jo et samarbejde, der går helt fra efterforskning til retsforfølgelse. Virkeligheden

var jo, at Danmark ikke umiddelbart kunne få et fuldt medlemskab, men skulle indløse billet

til alle enkeltstående områder. Ministeren kunne eventuelt besvare spørgsmålet skriftligt.

Søren Søndergaard

var klar over, at der ville blive store politiske problemer med Parla-

mentet, der ønsker at opbygge et føderalt Europa, hvor beslutningerne træffes centralt af

Parlamentet. Den diskussion måtte man så tage, ligesom man havde gjort det i forhold til

Europol. Søren Søndergaard ville gerne have en klar beskrivelse af fordelene for Danmark

ved at være med i PNR og Eurojust og fordelene for de andre EU-lande. Tog man det

eksempel med en formodet terrorist, der lander i Hamborg, kan det godt være, at dansk

politi kan se det, hvis Danmark er en del af PNR, men det vil ikke give viden om, hvorvidt

vedkommende skal til Danmark. Han gik dog ud fra, at tysk politi vil være meget opmærk-

som på, at personen lander i Hamborg, og at de vil være til stede der for at følge vedkom-

mende. Hvis der er tegn på, at en person vil begå grænseoverskridende kriminalitet og

f.eks. kommer mod den danske grænse, gik han ud fra, at det danske politi bliver under-

rettet øjeblikkeligt via Europol. Kunne justitsministeren bekræfte det? Hvis ikke, holdt lov-

prisningen af, hvor godt Europol fungerer, vist ikke stik.

Peter Hummelgaard Thomsen

sagde henvendt til udenrigsministeren, at socialdemokra-

terne ikke gik rundt og var fornærmede over afstemningsresultatet, men de var ærgerlige

over, at Danmark ikke kan deltage fuldt ud i en række vigtig retsakter. Det var fair nok at

diskutere, om spørgsmålet til folkeafstemningen var korrekt formuleret. Hvordan havde

815

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 547: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-17

28. Europaudvalgsmøde 3/3 2017

udenrigsministeren så gerne set det formuleret, hvis Liberal Alliance skulle have anbefalet

et ja?

Trine Bramsen

syntes, at det var let at kritisere andre partier for resultatet af folkeafstem-

ningen, men nu sad ministeren jo i sin stol som udenrigsminister, og derfor var det vel ikke

for meget forlangt at bede ham svare på, hvad han ville gøre for at sikre, at Danmark kan

være en del af Eurojust og PNR? At have en udenrigsminister handler jo også om at have

en god kontakt til relevante samarbejdspartnere i Europa og dermed også søge at påvirke,

at Danmark bliver en del af nogle vigtige aftaler.

NOT

Justitsministeren svarede Rasmus Nordqvist, at det handlede om rækkefølge, ikke politisk pri-

oritering. Forordningen om Eurojust forelå endnu ikke, men man vidste, hvor man skulle tage

fat på PNR. Ministeren sagde, at Zenia Stampe havde stillet et godt, men stort spørgsmål, og

at det ville give mest mening at besvare det skriftligt. Til Søren Søndergaard sagde han, at han

var med på, at noget var ren politik, og at der var en udfordring med, hvad Kommissionen skulle

sige ja til, for at sagen kom videre juridisk. Han ville give et skriftligt svar på Søren Søndergaards

spørgsmål om fordelene for Danmark og for EU-landene.

Udenrigsministeren

havde ikke antydet, at socialdemokraterne var fornærmede. Faktisk

havde han aldrig i sit liv mødt en mavesur socialdemokrat. Efter folkeafstemningen havde

han skrevet en kronik til Berlingske Tidende om Liberal Alliances synspunkter. Den ville

han sørge for blev sendt til Peter Hummelgaard Thomsen. Resultatet af afstemningen blev

et nej, hvilket i høj grad hang sammen med, at man havde tilrettelagt tilvalgsordningen på

den måde, at et simpelt flertal i Folketinget kunne tilslutte Danmark til retsakter på det rets-

lige område. Det reagerede befolkningen imod, og efter hans mening var afstemnings-

spørgsmålet forkert stillet. Han bakkede op om justitsministerens arbejde med at sikre

dansk deltagelse i Eurojust og PNR og ville tage det op i samtaler, han førte rundt omkring.

Søren Søndergaard

ville gerne modtage et skriftligt svar om fordelene for henholdsvis

Danmark og EU-landene, men justitsministeren havde selv valgt at give et konkret eksem-

pel, som han havde forsøgt at følge op på. Kunne ministeren bekræfte, at hvis systemet

fungerer som lovet, vil tysk politi have adgang til PNR-oplysninger om en mistænkt, og hvis

vedkommende tager til Danmark, vil man bruge den røde telefon i Europol og øjeblikkeligt

orientere de danske myndigheder?

Jan E. Jørgensen

sagde, at ikke var nogen hemmelighed, at Venstre var ærgerlige over,

at Liberal Alliance havde anbefalet et nej til afstemningen, men det måtte man lægge bag

sig. Spørgsmålet var formuleret forholdsvis klart, men problemet var, hvem der kunne

vælge til: Folketinget, eller skal det være ved en afstemning? Man kunne sikkert have gjort

tingene anderledes, men det var fortid, og der var vel en vis retfærdighed i, at udenrigsmi-

nisteren nu skulle til at rage kastanjerne ud af ilden.

Peter Hummelgaard Thomsen

bekræftede ministeren i, at der ikke findes mavesure so-

cialdemokrater, derimod vrede, stålsatte og indignerede socialdemokrater. Var læren ved

afstemningen, som han hørte udenrigsministeren sige, at, man ikke burde have strikket

816

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 547: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-17

28. Europaudvalgsmøde 3/3 2017

spørgsmålet sammen på den måde, at man laver en generel tilvalgsordning, hvorefter et

simpelt flertal i Folketinget kan tilslutte sig retsakter løbende, men i stedet skal have et

system, hvor man ved hver retsakt skal have en folkeafstemning? Eller fandtes der en

tredje model?

Stine Bramsen

bakkede op om, at socialdemokraterne er dybt engagerede i sager, der

handler om Danmarks sikkerhed. Hun ville gerne have uddybet, hvad udenrigsministerens

opbakning til justitsministeren bestod i. Hvem tog han kontakt til og hvilke møder deltog

han i for at sikre lydhørhed over for det danske ønske om en aftale? Havde ministeren ikke

en særlig forpligtelse til at sikre aftaler, idet han havde stemt nej til afstemningen? Det er

nemt at sige nej til noget, men med nejet forpligter man sig til at være en ekstrastærk mu-

skel til at få aftaler igennem.

Justitsministeren

var enig med Søren Søndergaard i, at PET ville kunne modtage oplys-

ninger ad andre kanaler, som f.eks. tysk politi eller Europol. Det krævede selvfølgelig tysk

viden om, at en person var terrorist. Problemet kunne være, at man fik oplysningerne for

sent eller ikke i det hele taget. Ministeren ville give et skriftligt svar på interesserne for

Danmark og for de andre lande.

Udenrigsministeren

sagde, at eftersom socialdemokraterne og de andre jasigere ikke var

tilfredse med udfaldet af afstemningen, kunne man bare konstatere, at det spørgsmål, man

stemte om, var forkert stillet. Spørgsmålet om suverænitetsafgivelse og om, hvordan man

håndterer den, endte med at afgøre folkeafstemningen. Mere kompliceret var det ikke. Nu

havde han og regeringen så til opgave at løfte udfaldet af folkeafstemningen, og den op-

gave kastede han sig over med ildhu. Det er nemt at være bagklog, men har var også glad

for, at Liberal Alliance var forkloge, så man kunne finde en tilfredsstillende model for Dan-

mark. Det ville være helt forkert at gå ind i en diskussion om, hvad han ville gøre, hvis og i

så fald. Han skulle kæmpe en kamp for at få en god aftale og ikke begynde at gå ind i

hypotetiske spørgsmål.

Stine Bramsen

mente ikke, at udenrigsministeren havde svaret på hendes spørgsmål om,

hvordan ville han sikre dansk deltagelse.

Udenrigsministeren

beklagede, hvis han svar ikke havde været tydeligt nok. Først og

fremmest fokuserede man på Europol, og når den var hjemme, tog man de andre sager.

Han ville gøre sit bedste for at opnå en god aftale.

Peter Hummelgaard Thomsen

takkede for ministrenes tid. Han tillod sig at konkludere, at

der var en bred enighed om

–

i hvert fald i forhold til Europol

–

at det forløb, der var i gang,

tjente Danmarks interesse. Alle var enig om, at Danmark skal være bedst muligt stillet i

kampen mod grænseoverskridende kriminalitet. Der var forskellige veje derhen. Det var

Folketingets ansvar løbende at stille regeringen spørgsmål og holde regeringen oppe på,

hvad Danmarks status bliver, særlig i forhold til PNR og Eurojust. Han kunne derfor annon-

cere, at man i udvalget eller i en anden sammenhæng ville vende tilbage til diskussionen.

817

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 547: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-17

28. Europaudvalgsmøde 3/3 2017

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3525 (udenrigsanliggender) den 6. marts 2017

EUU alm. del (16)

–

bilag 427 (internt) (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren

sagde, at alle punkter på dagsordenen var til orientering. Indled-

ningsvis ville der på mødet være en fælles drøftelse mellem udenrigs- og forsvarsmini-

strene om implementeringen af de sikkerheds- og

forsvarspolitiske dele af EU’s globale

strategi. Forsvarsministeren ville forelægge dette dagsordenspunkt under udvalgets punkt

1. Det vestlige Balkan



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3525

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (16)

–

bilag 334 (udvalgsmødereferat side 478,

senest behandlet under EU's udvidelse 9/12-16)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet vil der også være en drøftelse af det vestlige Balkan,

som står over for en række udfordringer. Der har i den seneste tid desværre været visse

bekymrende tendenser. Den politiske stabilitet er udfordret i en række af landene, ligesom

der er bilaterale og regionale spændinger landene imellem. Dertil kommer, at visse lande

kæmper mod organiseret kriminalitet, ligesom der er forlydender om stigende russisk ind-

blanding. Ligeledes har nogle af landene i regionen været udfordret af migrationstrømmene

mod Europa.

Etniske skillelinjer lurer under overfladen og kommer til tider op og fører til spændinger. Det

skete f.eks.,

da Serbien i januar i år forsøgte at sende et tog, der var påmalet ”Kosovo er

Serbien”, til Kosovo. Det blev fra Kosovos side set som en provokation. Situationen i Bos-

nien-Hercegovina er vanskelig og præget af etniske skel, hvor præsidenten i delstaten Re-

publika Srpska taler for uafhængighed, ligesom bosnisk-kroatiske politikere taler for opret-

telsen af en ny, kroatisk tredje delstat.

Derudover er der dybereliggende samfundsmæssige problemer som f.eks. organiseret kri-

minalitet: Cannabisproduktionen i Albanien er Europas største. I Makedonien har der gen-

nem flere år været en dyb politisk krise, der stadig ikke har fundet sin løsning efter parla-

mentsvalget i december sidste år. Der forhandles stadig om en regeringsdannelse. Det er

med andre ord en region med store udfordringer, hvor situationen er skrøbelig.

EU’s udenrigsrepræsentant er netop i disse dage på besøg på Vestbalkan og vil på råds-

mødet afrapportere fra sit besøg. I forhold til det vestlige Balkan bakker vi fra dansk side

fuldt op om EU’s vigtige indsats, mens vi fra dansk side kun vil have et meget begrænset

selvstændigt engagement i regionen.

Søren Søndergaard

var enig i, at udviklingen på Vestbalkan var meget bekymrende. Bos-

nienproblematikken var i høj grad en efterladenskab fra Daytonaftalen, der nok skabte fred

818

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 547: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-17

28. Europaudvalgsmøde 3/3 2017

på et tidspunkt, hvor der var krig, men også cementerede en etnisk opdeling. Danmark

havde støttet aftalen, men det havde nok været nødvendigt med en evaluering undervejs.

Det var vigtigt at gøre sig det klart, at udviklingen på Balkan havde været drevet af per-

spektivet om EU-medlemskab. Det gjorde, at landene skrev under på den europæiske

menneskerettighedskonvention og acceptere kriterierne i Europarådet. Det var måske ikke

så dybfølt en opbakning, men var et skridt på vej mod EU. Problemet var, at ingen mener,

at landene på det vestlige Balkan kan blive en del af EU på kort sigt. Udvalget havde besøgt

Kosovo og Albanien og erfaret, i hvor høj grad landenes politik var indrettet efter et per-

spektiv om medlemskab. Der var nu et urealistisk perspektiv, så hvad gjorde man så?

Hvilke alternativer kunne man stille op?

Udenrigsministeren

sagde, at Danmark havde valgt at prioritere Ukraine og Georgien.

Det gjorde man også i lyset af, at perspektivet om et EU-medlemskab medvirkede til, at

man kunne påvirke Vestbalkan. Man kunne dele landene op i tre grupper: Serbien og Mon-

tenegro, hvor man er et stykke ad vejen, så er der Albanien og Makedonien, som er et

skridt længere væk, og endelig Bosnien-Hercegovina og Kosovo, der var endnu længere

fra medlemskab. Det var stadig deres perspektiv, og ministeren ville ikke underkende ind-

flydelsen af perspektivet for EU-medlemskab. Men det var i det hele taget en kompliceret

situation, der også hang sammen med valg i landene. Det var vigtigt at holde fast i, at EU

spiller en potentielt meget positiv rolle.

Søren Søndergaard

kunne ikke drømme om at forhindre ministeren i at tro, at nogle lande

på Vestbalkan skulle blive medlemmer af EU. Det forekom ham bare ikke realistisk inden

for de næste 10-20 år. Landene føler, at de har ofret en masse, og nu banker de på en

lukket dør. Hvilket nyt

–

måske midlertidigt - perspektiv kunne man tilbyde et land som

f.eks. Kosovo? Hvis der ikke er noget i sigte, vil frustrationen bare vokse.

Udenrigsministeren

sagde, at der var tale om en bredspektret indsats, idet man også

forfulgte diplomatiske spor. Det drejede sig også om viljen til at finde løsninger. Omvendt

kunne det ikke nytte noget bare at give landene adgang til EU, selv om de ikke levede op

til de forskellige kriterier. Han var ikke enig i, at der for alle landene i området ikke var noget

perspektiv inden for en overskuelig fremtid, men der skulle være styr på tingene. Serbien

var f.eks. ikke urealistisk.

819

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 547: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-17

28. Europaudvalgsmøde 3/3 2017

2. Eksterne aspekter af migration



Politisk drøftelse

KOM (2016) 0960, JOIN (2017) 0004

Rådsmøde 3525

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

EUU alm. del (16)

–

bilag 334 (udvalgsmødereferat side 467,

senest behandlet i EUU 9/12-17)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet vil der også være en kort drøftelse af de eksterne

aspekter af migration som led i forberedelsen af det kommende europæiske råd den 9.

marts 2017. Jeg vil komme nærmere ind på forventningerne til topmødet i sin helhed, når

jeg om lidt forelægger rådsmødet for almindelige anliggender den 7. marts.

Rådsmødet den 6. marts 2017 forventes at tage udgangspunkt i opfølgningen på Vallet-

tatopmødet

i november 2015 mellem EU’s stats-

og regeringschefer og de afrikanske

lande.

Vallettatopmødet var med til at placere migration helt centralt i samarbejdet mellem EU og

Afrika. På et netop afholdt embedsmandsmøde den 8.- 9. februar bekræftede parterne

Vallettaprocessen som en vigtig fælles ramme for fortsat dialog og samarbejde om migra-

tion. På mødet blev der gjort status over implementeringen af Vallettahandlingsplanen, og

der var enighed om fortsat at fokusere på en styrket og balanceret implementering af de

fem prioriterede indsatsområder i planen, som er: grundlæggende årsager til migration,

samarbejde om lovlig migration og mobilitet, international beskyttelse og asyl, forebyggelse

og bekæmpelse af menneskesmugling og -handel samt ikke mindst øget fokus på hjem-

sendelses- og tilbagetagelsesaftaler.

Derudover ventes Rådet at have en kort drøftelse af status over de foreløbige fem migrati-

onspartnerskaber, som EU siden juni sidste år har arbejdet på at etablere. Som bekendt

koncentrerer man sig i første omgang om fem afrikanske oprindelses- og transitlande, nem-

lig Nigeria, Niger, Senegal, Mali og Etiopien. Drøftelsen ventes at tage udgangspunkt i den

tredje fremskridtsrapport om migrationspartnerskaberne.

Endelig ventes der en kort opfølgning på det uformelle møde i Det Europæiske Råd den 3.

februar 2017 på Malta, hvor fokus var på den centrale middelhavsrute. Det fremgår bl.a. af

erklæringen fra Maltamødet, at EU vil yde bistand til den libyske kystvagt og styrke samar-

bejdet med Libyens nabolande. Desuden lægges der op til et tæt samarbejde med UNHCR

og Den Internationale Organisation for Migration. Jeg vil også komme ind på Maltamødet i

min forelæggelse af rådsmødet for almindelige anliggender.

Afslutningsvis vil jeg nævne, at der i forbindelse med rådsmødet vil være en frokost med

Egyptens udenrigsminister.

820

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 547: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-17

28. Europaudvalgsmøde 3/3 2017

Peter Hummelgaard Thomsen

kom ind på, at kansler Merkel var på rundtur i flere nord-

afrikanske lande for at tale om migration. Kunne udenrigsministeren sige noget om, hvor-

vidt han også ville tage det op med den egyptiske minister?

Udenrigsministeren

svarede, at Egypten blev diskuteret, senest på det uformelle frokost-

møde i EU-kredsen. Det var der god grund til, idet der hver dag kom 7.000 egyptere mere

til, og at der befandt sig ca. 5 millioner flygtninge i landet. Der var grunden til, at den egyp-

tiske udenrigsminister var inviteret til den uformelle frokost i EU.

821

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 547: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-17

28. Europaudvalgsmøde 3/3 2017

3. Mellemøsten



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3525

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet forventes også en drøftelse med udgangspunkt i den

seneste udvikling i den mellemøstlige fredsproces. Den omfatter bl.a. det israelske parla-

ments vedtagelse i februar i år af en lov om lovliggørelse af yderligt beliggende bosættelser.

EU og regeringen har fordømt vedtagelsen, fordi den strider direkte imod målet om at holde

tostatsløsningen i live.

Der er i EU-kredsen enighed om, at situationen på landjorden ikke er befordrende for to-

statsløsningen. Begge parter synes mest optaget af interne forhold, og trenden i bosættel-

ser, nedrivninger og vold vil næppe ophøre.

EU vil derfor fokusere på samarbejdet med de to parter og med kvartetkollegerne fra USA,

Rusland og FN, og EU vil fastholde et tæt samarbejde med de arabiske stater på basis af

det arabiske fredsinitiativ.

Rasmus Nordqvist

syntes, at det var på sin plads at fordømme Israels vedtagelse, og

godt, at der blev vedtaget en FN-resolution, men spørgsmålet var, hvordan man ville bruge

det som et redskab. Talte man om, hvilke redskaber der skulle tages i brug? Holland var

ham bekendt begyndt at sende regninger til Israel for det, de har været med til at bygge op

i Israel, men som bliver revet ned igen i de besatte områder. Ville EU gøre det samme? Og

var der drøftelser mellem EU og Israel om associeringsaftalen? Han havde hørt, at der var

planer om snart at afholde møde om den igen.

Zenia Stampe

ville høre, om regeringen indtog en aktiv rolle i at løsne op for Palæstina-

Israel-konflikten. Den tidligere regering, var blevet kritiseret for ikke at gøre nok i den hen-

seende, men man havde alligevel forsøgt at trække i retning af en mere konsekvent EU-

linje over for Israel. Her tænkte hun på varer fra de besatte områder og mærkning af dem

og anerkendelsen af Palæstina. Den tidligere regering var ikke parat til at anerkende Pa-

læstina på det tidspunkt, men gik så vidt som til at sige, at man var villig til at anerkende

Palæstina før en tostatsløsning, på et tidspunkt, hvor der tegnede sig et flertal for det i EU.

Det var et vigtigt signal at sende til palæstinenserne. Lod den siddende regering EU’s uden-

rigsrepræsentant gøre, hvad hun kunne, uden selv at tage ejerskab?

Peter Hummelgaard Thomsen

spurgte, om man på mødet ville komme ind på de formo-

dede planer om at flytte den amerikanske ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem. Det ville

være en kæmpe provokation i de besatte områder.

Kenneth Kristensen Berth

havde hørt Liberal Alliances ordfører, Henrik Dahl, udtale, at

partiets udenrigspolitik var at varetage Danmarks nationale interesser, og hvis noget ikke

er i dansk interesse, skal man ikke blande sig i det. Det var han enig i langt hen ad vejen,

men hvad var så Danmarks interesse i at gå i samme båd som det palæstinensiske selv-

styre, som De Radikale gerne ville? En mærkningsordning af produkter produceret i de

822

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 547: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-17

28. Europaudvalgsmøde 3/3 2017

såkaldte besatte områder var først og fremmest ugunstig for de palæstinensiske arbejdere,

der mister deres job, fordi produkterne ikke kan sælges.

Udenrigsministeren

oplyste, at han skulle besøge Israel og Palæstina i maj måned. Det

var blevet en del af diplomatiet at kommunikere via Twitter, og det havde han gjort for at

bakke op om Federica Mogherinis udtalelser om yderligere bosættelser. Han mente i øv-

rigt, at det ville være en meget dårlig idé at flytte den amerikanske ambassade. Man måtte

se, hvad der skete, for amerikansk politik flyttede sig hele tiden. Det var diskussionen om

tortur også et eksempel på. Danmark arbejdede sammen med de andre EU-lande om at få

kompensationer for de ødelæggelser, som Israel foretog. Ministeren sagde, at særlig sven-

skerne var imod, at man afholder nye møder om associering.

Rasmus Nordqvist

ville gerne have ministerens kommentarer til, at bl.a. Holland var be-

gyndt at være mere insisterende på at få kompensation for de israelske ødelæggelser.

Udenrigsrepræsentanten havde den 6. februar meldt ud, at der skulle afholdes et associe-

ringsrådsmøde, men hvad var den danske holdning til, at man havde valgt at udskyde det

på grund af kritik fra Frankrig, Irland og Sverige? Det var et ret stort skridt at afholde asso-

cieringsrådsmøder efter 5 års pause, når man så på udviklingen i de besatte områder og

set i lyset af FN-resolution. Hvorfor så tage den resolution alvorligt?

Zenia Stampe

var ikke uenig i det, som ministeren sagde, og det var fint at tage afstand

fra bosættelser på Twitter, men det var ved at blive noget rutinepræget. Mange af de be-

slutninger, der var truffet igennem nogle år, var kontraproduktive for en tostatsløsning. Man

gjorde sig vel nogle tanker om at skabe en ny retning. Skulle Israels politik f.eks. blive ved

med ikke at have konsekvenser for landet? Ville Danmark advokere for en konsekvenspo-

litik i EU? Det var ikke nok at skrive på Twitter, for de gentagne brud på tanken om fred og

en tostatsløsning, som især Israel havde stået for, skulle have nogle konsekvenser. Hun

var bevidst om, at der var delte holdninger i EU, men forventede til gengæld, at den danske

regering talte i retning af et nybrud.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, hvilke konsekvenser det skulle have for det palæsti-

nensiske selvstyre, at man på hjemmesider for PLO stadig priser selvmordsterrorister.

Nogle forestillede sig, at kun Israel var ballademageren. Det var ikke rigtigt.

Udenrigsministeren

sagde, at mange tog Trumps tweets særdeles alvorligt. Twitterdiplo-

matiet var ikke længere ligegyldigt, for man sendte meget klare signaler til hinanden. Man

mødtes selvfølgelig også, ligesom ministeren havde gjort det i Genève mandagen inden,

hvor han også havde mødtes med den palæstinensiske præsident. Det var heller ikke lige-

gyldigt, og samlet set gør man brug af mange elementer i internationalt diplomati og uden-

rigspolitik. Han mente ikke, at Israel var ligeglad med meldingerne fra EU. Hvad kunne man

så gøre mere? Han kom ikke til at erklære Israel krig, så man skulle måske bare konstatere,

at begge sider p.t. mangler lyst og vilje. Ministeren var enig med Kenneth Kristensen Berth

i, at man skal fordømme, at terrorister hyldes. Det var vigtigt at fastholde en samlet EU-

retning, for ellers ville det ikke gøre indtryk på Israel. Det var ikke klogt for et enkelt land at

gå enegang. Palæstina og Israel blev i øvrigt løbende diskuteret på de udenrigspolitiske

823

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 547: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-17

28. Europaudvalgsmøde 3/3 2017

møder. Han kunne ikke komme med en konkret løsning på det, som nogle kaldte alle kon-

flikters moder. Det var en stor konflikt, som det var i alles interesse at få løst, og også derfor

skulle man holde fast i at frem til tostatsløsningen.

Rasmus Nordqvist

gentog sit spørgsmål om det udskudte associeringsrådsmøde. Hvad

var Danmarks holdning? Ønskede Danmark også at udsætte det? Han var enig i, at man

er stærkest, når man rykker samlet, men var Danmark med til at skubbe på for at få sendt

nogle regninger til israelerne for de ødelæggelser, de laver af europæisk finansierede pro-

jekter?

Udenrigsministeren

svarede, at den vigtigste prioritet for Danmark var, at det er et samlet

EU, der agerer. Det fremmer ikke processen, når nogle lande står på den anden side.

Ministeren mente, at det var vigtigt at opretholde dialog i videst muligt omfang.

Rasmus Nordqvist

påpegede, at der jo have været dialog mellem Israel og EU de sidste

5 år, men hvad var Danmarks holdning til et associeringsrådsmøde? Det var et simpelt

spørgsmål: Havde Danmark bakket op om mødet? Danmark havde måske slet ikke opda-

get, at det skulle afholdes?

Udenrigsministeren

ønskede at besvare spørgsmålet skriftligt. Regeringens principielle

tilgang var, at den var positiv over for at gå et skridt videre, men at det ikke måtte opfattes

som en form for belønning.

NOT

Rasmus Nordqvist

ville se frem til et skriftligt svar på, hvordan Danmark havde forholdt sig til

associeringsrådsmødet.

Udenrigsministeren

understregede vigtigheden i, at det, man gør, ikke bliver set som en

belønning. Han ville vende tilbage med et uddybende skriftligt svar.

4. Sikkerheds- og forsvarspolitisk

implementering af EU’s globale

strategi



Statusdrøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3525

–

bilag 2 (samlenotat)

Punktet blev forelagt af forsvarsministeren under punkt 4 på udvalgets dagsorden.

824

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 547: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-17

28. Europaudvalgsmøde 3/3 2017

5. Den Demokratiske Republik Congo (DRC)



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3525

–

bilag 3 (supplerende samlenotat side 2)

EUU alm. del (16)

–

bilag 334 (udvalgsmødereferat side 466,

senest behandlet i EUU 9-12-16)

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

Samtænkning af EU’s klima-

og energidiplomati og prioriteter for 2017



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3525

–

bilag 3 (supplerende samlenotat side 4)

EUU alm. del (15)

–

bilag 379 (udvalgsmødereferat side 487,

senest behandlet i EUU 11/2-16)

Rådsmøde 3404

–

bilag 3 (skriftlig forelæggelse side 5, af

energidiplomati under rådsmøde udenrigsanliggender 20/7-15)

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt, men besvarede spørgsmål fra ud-

valget.

Søren Søndergaard

undrede sig over, at Tyrkiet ikke var på dagsordenen. Var det for-

trængning? Der skulle være en folkeafstemning i landet ca. 1 måned senere

–

en afstem-

ning i en undtagelsestilstand og i ly af, at tusinder af politiske modstandere er fængslet.

Under de forhold ville en afstemning give en bestemt post (p.t. Erdogan) stor set enevældig

magt i al fremtid. Han påpegede, at en tysk journalist var blevet fængslet i Tyrkiet. Kunne

man forestille sig et EU-møde, hvor man ikke ville gå hundrede procent ind at få løsladt

personen øjeblikkeligt og følge op med alle relevante sanktioner mod Tyrkiet? Hvad ville

ministeren sige på topmødet om situationen i Tyrkiet?

Udenrigsministeren

svarede, at Tyrkiet sidst havde været sat officielt på dagsordenen på

et rådsmøde den 14. november 2016, men at Tyrkiet i høj grad var en del af den løbende

debat. Han havde mødtes med den tyrkiske udenrigsminister i forbindelse med EU-NATO-

topmødet og havde udtalt sig kritisk.

Søren Søndergaard

fandt det illustrativt, at ministeren henviste til at møde, der fandt sted

i november 2016. Siden da var der udskrevet en folkeafstemning, der fundamentalt ville

ændre det tyrkiske regime. Hvordan kunne man forestille sig en valgkamp midt i en undta-

gelsestilstand og med størstedelen af oppositionens politikere i fængsel? Det var ham ufor-

ståeligt, at Tyrkiet ikke rangerede på dagsordenen. Hvordan havde EU og Danmark bakket

Tyskland op i sagen om den fængslede journalist fra Die Welt? Man så, hvordan Tyrkiet

825

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 547: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-17

28. Europaudvalgsmøde 3/3 2017

forsøgte at påvirke de europæiske samfund ved at intervenere, så journalister ikke kan få

lov til at referere sandheden. Skriver de den, bliver de sat i fængsel, så han gik ud fra, at

EU og Danmark reagerede massivt på fængslingen

–

og ville give udtryk for det på topmø-

det.

Udenrigsministeren

bakkede op om internationale retsakter, og når tyskere agerede, var

det med et samlet EU i ryggen, med mindre andre lande tog afstand. Det var ikke tilfældet.

8. Siden sidst

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

826

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 547: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-17

28. Europaudvalgsmøde 3/3 2017

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3526 (almindelige anliggender) den 7. marts 2017

EUU alm. del (16)

–

bilag 427 (internt) (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren

sagde, at han ville holde sig til at forelæggelse punktet om forbere-

delse af det kommende DER-møde den 9. marts, men at medlemmer kunne tage de øvrige

punktet op til diskussion, hvis de ønskede det.

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 9. marts 2017 (udkast til

konklusioner)



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3526

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet den 7. marts forventer jeg at der vil være en drøftelse

af udkastet til konklusioner fra topmødet den 9. marts 2017. Statsministeren forelagde top-

mødet for udvalget i går. Jeg vil i forlængelse heraf knytte nogle overordnede bemærknin-

ger hertil.

Topmødet den 9. marts ventes at have tre hovedemner: økonomiske spørgsmål, ekstern

sikkerhed og forsvar samt migration.

Som det vanligt er tilfældet med forårstopmøderne, ventes der på mødet at være særligt

fokus på økonomiske emner. Jobs, vækst og konkurrenceevne ventes således at være et

hovedemne med drøftelser af bl.a.

EU’s handelspolitik og det indre marked. Fra regerin-

gens side lægger vi vægt på, at EU fastholder en robust og ambitiøs handelspolitik, der er

til gavn for Danmarks åbne økonomi. Det vil i sig selv være et vigtigt signal for EU at sende

i en tid, hvor der er megen usikkerhed om handelspolitikken globalt. Samtidig forventer jeg,

at man på mødet vil udtrykke glæde over Europa-Parlamentets nylige godkendelse af

CETA, der nu hastigt nærmer sig midlertidig anvendelse.

Regeringen lægger også stor vægt på, at vi fortsat forbedrer og videreudvikler det indre

marked, der er af meget stor betydning for dansk økonomi. Som det fremgår af den rapport,

som erhvervsministeren præsenterede i weekenden, er Danmarks BNP 5 pct. højere, end

det ville have været, hvis Danmark stod uden for EU’s indre marked og handlede med

andre EU-lande på basis af WTO-bestemmelser. Det svarer til knap 100 mia. kr. i 2016.

Herudover ventes stats- og regeringscheferne at følge op på de konklusioner om ekstern

sikkerhed og forsvar, der blev vedtaget på mødet i Det Europæiske Råd den 15. december

2016. Som nævnt

vil EU’s udenrigs-

og forsvarsministre drøfte samme emne på mødet i

Rådet for Udenrigsanliggender den 6. marts. Forsvarsministeren vil således komme mere

ind på regeringens holdning til emnet, når han forelægger sagen senere i dag.

Desuden ventes migration at være et hovedemne på topmødet den 9. marts. Konkret ven-

tes en statusdrøftelse af EU’s indsats på migrationsområdet.

Fokus ventes særlig at være

på opfølgning på Maltaerklæringen om den centrale middelhavsrute, der blev vedtaget på

827

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 547: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-17

28. Europaudvalgsmøde 3/3 2017

Det Europæiske Råds uformelle møde den 3. februar. Det er afgørende, at vi sikrer effektiv

opfølgning på erklæringen med henblik på at redde menneskeliv, dæmme op for de irre-

gulære migrationsstrømme og ødelægge menneskesmuglernes forretningsmodel.

Endelig er det forventningen, at stats- og regeringscheferne vil konstatere, at forudsætnin-

gerne for forstærket samarbejde om oprettelsen af den europæiske anklagemyndighed er

opfyldt. Det vil bane vejen for, at en mindre gruppe af medlemslande kan gå videre med

oprettelsen af anklagemyndigheden. Fra dansk side deltager vi ikke i dette samarbejde, da

forslaget er omfattet af retsforbeholdet.

Endelig vil jeg bemærke, at stats- og regeringscheferne ventes at træffe beslutning om

formandsskabet for Det Europæiske Råd i perioden 1. juni 2017 til 30. november 2019. Det

er forventningen, at de vil forlænge mandatet for den nuværende formand Donald Tusk.

2. Det europæiske semester



Præsentation

Rådsmøde 3526

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Interinstitutionel aftale om bedre lovgivning



Status

KOM (2015) 0216,

KOM (2016) 0615

Rådsmøde 3526

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

828

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 547: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-17

28. Europaudvalgsmøde 3/3 2017

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3525 (udenrigsanliggender) den 6. marts 2017

EUU alm. del (16)

–

bilag 427 (internt) (kommenteret dagsorden)

4. Sikkerheds- og forsvarspolitisk

implementering af EU’s globale strategi



Statusdrøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3525

–

bilag 2 (samlenotat)

Forsvarsministeren:

Jeg vil nu til orientering forelægge dagsordenspunkt 4 for rådsmødet

for udenrigsanliggender, der finder sted på mandag, den 6 marts. Jeg deltager sammen

med udenrigsministeren i en fælles drøftelse blandt udenrigs- og forsvarsministrene, hvor

vi skal gøre status for de sikkerheds- og forsvarspolitiske initiativer, som Det Europæiske

Råd tilsluttede sig i december sidste år.

Fællesnævneren for initiativerne er, at de har til formål at styrke synligheden, effektiviteten

og det operative virke af EU’s sikkerheds-

og forsvarspolitiske samarbejde.

I december gav Det Europæiske Råd os den opgave at sikre en hurtig udmøntning af initi-

ativerne. På torsdag i næste uge vil Det Europæiske Råd gøre status over arbejdet på

baggrund af en rapport fra Rådet. At EU’s stats- og regeringschefer atter skal drøfte EU’s

sikkerheds- og forsvarspolitik, understreger, at det er et emne, der står højt på EU-dagsor-

denen.

Jeg vil gerne understrege, at regeringen støtter ambitionen om at styrke EU’s evne til at

imødekomme Europas sikkerhedsudfordringer. I forhold til Europas sikkerhedspolitiske ud-

fordringer kan EU nogle ting, som ikke nødvendigvis er NATO’s ekspertise. Eksempelvis

har EU fokus på at forebygge og stabilisere kriser i EU’s nærområde, herunder i Afrika,

hvilket bidrager til et værn mod terror og illegal migration mod Europa.

Derfor giver det i dansk optik god mening at støtte udviklingen sf

EU’s særlige kompetencer

på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område. Det vil også understøtte NATO, som er

vores forsvarsalliance og kernen i vores sikkerhed.

Det er klart, at selv om regeringen støtter denne ambition, sætter forsvarsforbeholdet som

bekendt

–

og desværre - grænser for vores deltagelse. Samtidig har vi også forpligtet os til

ikke at blokere for de andre EU-landes initiativer.

På mødet skal vi gøre status over tre konkrete initiativer,

der udspringer af EU’s globale

strategi. For det første skal vi drøfte forslaget om en ny militær planlægnings- og imple-

menteringsenhed. Formålet med enheden er at styrke Den Fælles Udenrigstjenestes eksi-

sterende planlægningsstrukturer, hvor man allerede har en planlægningsenhed for de civile

indsatser. Med den nye militære enhed ønsker man at styrke den strategiske planlægning

af EU’s militære indsatser.

Der lægges op til, at den militære enhed skal bestå af 25-35 mand under ledelse af en

direktør, der har det overordnede ansvar for planlægningen og udførelsen af EU’s militære

829

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 547: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-17

28. Europaudvalgsmøde 3/3 2017

indsatser. Der er tale om en beskeden forøgelse, som dog ventes at give mulighed for at

hurtigere planlægning af militære missioner.

Initiativet vil blive finansieret inden for Den Fælles Udenrigstjenestes eksisterende budget.

Danmark vil efter alt at dømme ikke kunne deltage med personel i planlægningsenheden

på grund af forsvarsforbeholdet.

For det andet skal vi drøfte traktatens mulighed for permanent struktureret samarbejde

–

også kaldet PESCO. Det er tanken, at medlemslande i rammen af PESCO frivilligt kan

vælge at indgå et intensiveret samarbejde om udviklingen af kapaciteter på forsvarsområ-

det. Det vil kunne give de meste ambitiøse lande en mulighed for at gå videre på udvalgte

områder. Det kan skabe fremdrift, men det siger også sig selv, at det også kan skabe en

klub i klubben, og derfor er der en vis skepsis fra nogle landes side. Det er for tidligt at sige,

hvor vi ender med dette forslag, men under alle omstændigheder forventer jeg ikke, at

Danmark kan deltage i PESCO på grund af forsvarsforbeholdet.

For det tredje skal vi drøfte forslaget om en årlig gennemgang af medlemslandenes for-

svarskapaciteter. Ved at fortage en gennemgang af medlemslandenes forsvarskapaciteter

ønsker man at skabe øget vidensdeling og et bedre overblik over EU’s militære kapaciteter.

Man vil bruge det til at styrke samarbejdet og skabe en bedre sammenhæng mellem EU-

prioriteterne og medlemsstaternes materielinvesteringer. Det er heller ikke min forventning,

at Danmark vil kunne deltage i denne ordning på grund af forsvarsforbeholdet.

Herudover vil vi på rådsmødet også kunne komme ind på en række af de øvrige sikkerheds-

og forsvarspolitiske initiativer, der ligger i støbeskeen på den lidt længere bane. Det drejer

sig bl.a.

om en revision af reglerne for finansiering af EU’s militære indsatser; styrket sam-

tænkning mellem sikkerhed og udvikling i EU’s kapacitetsopbygningsindsatser;

et forbedret

koordination mellem EU’s civile

og militære efterretninger og endelig udmøntningen af

Kommissionens meddelelse fra november om en europæisk handlingsplan for forsvarsom-

rådet. Der forventes dog ikke nye substantielle drøftelser af disse emner.

Fra dansk side vil vi som vanligt lægge vægt på, at udviklingen af EU’s sikkerheds-

forsvarspolitiske samarbejde sker uden unødvendig duplikation af NATO, og at balancen

mellem det civile og militære fokus opretholdes.

830

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 547: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-17

28. Europaudvalgsmøde 3/3 2017

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3524 (landbrug og fiskeri) den 6. marts 2017

EUU alm. del (16)

–

bilag 427 (internt) (kommenteret dagsorden)

1. Fremtidens landbrugspolitik



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3524

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Miljø- og fødevareministeren:

Kommissionen har igangsat en offentlig høring frem til den

2. maj 2017. Formandskabet ønsker på den baggrund en drøftelse på rådsmødet. Forvent-

ningen er p.t., at Kommissionen først i slutningen af 2017 vil fremlægge en meddelelse om

fremtidens landbrugspolitik. Egentlige forslag vil så først følge i 2018.

Det hænger sammen med tidsplanen for EU’s fremtidige budget. Udgangspunktet er helt

grundlæggende, at budgetspørgsmålet ikke forhandles af landbrugsministrene. Fokus er

her på indholdet i landbrugspolitikken.

Umiddelbart er der tre overordnede hovedemner.

For det første skal vi holde fast i markedsorienteringen og styrke landbrugets konkurren-

ceevne. Det gør vi ikke gennem mere landbrugsstøtte og slet ikke gennem mere gammel-

dags støtte som højere priser og kvoter. Vi skal undgå nye støtteordninger eller regler, som

øger markedsreguleringen. Derimod bør der fokus på samspillet med innovation og forsk-

ning og nye indtjeningsmuligheder.

For det andet skal landbrugspolitikken også kunne bidrage til at løfte de udfordringer, der

er på f.eks. miljø- og klimaområdet. Det gælder særlig i forhold til klima, hvor der er brug

for at tænke nyt.

Endelig er der et helt afgørende punkt, og det er forenkling. Vi har en landbrugspolitik, der

er udviklet over 50 år. Der er brug for, at vi ser på de mange lag af støtteordninger og

regelsæt.

Hele kontrollen af landbrugspolitikken er i mange tilfælde baseret på landbrugspolitikken

fra 1980’erne, hvor støtten blev givet til produkter. I dag gives støtten derimod i overvejende

grad til arealer og ud fra helt andre betingelser. Derfor skal vi have mere proportionalitet i

kontrollen og den byrde, som den pålægger landmændene og administrationen.

Der er brug for at se på, om det reelt er en risiko, hvis der f.eks. også udbetales støtte til et

vådt hjørne af en mark. Og der er brug for at overveje, hvordan eksempelvis information

fra landmændenes anvendelse af præcisionslandbrug og øget adgang til satellitbilleder kan

gøre hverdagen lettere.

831

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 547: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-17

28. Europaudvalgsmøde 3/3 2017

Et andet eksempel er de mange lag af regulering med hvert deres tilhørende sæt af kontrol

og sanktioner. Bare på den direkte støtte er der basisbetalingen, grønning og krydsover-

ensstemmelse. Det må overvejes, hvordan det kan samtænkes eller som minimum kon-

trolleres enklere.

Der er mange emner at tage fat i. På forenkling har vi sammen med Sverige, Finland,

Estland, Letland og Litauen præsenteret konkrete forslag til forenkling over for Kommissi-

onen, og eksperterne arbejder i fællesskab på flere. Det er især med fokus på administra-

tive og tekniske emner. Det hjælper at gå sammen med andre medlemsstater.

Desuden skal vi også forberede os på en forhandlingssituation, hvor Storbritannien ikke er

med, men det bliver en lang proces, som vil blive drøftet over de mange kommende år.

Rasmus Nordqvist

sagde, at ministeren først og fremmest henviste til markedsorientering

og konkurrenceevne. Derefter kom klima og miljø. Hvordan var vægtningen? Selv gik han

ind for en grundlæggende forandring af landbrugsstøtten og mente også at have hørt re-

geringen gøre det samme, så ville man slå på tromme for det? Kunne ministeren i øvrigt

uddybe, hvordan man fra dansk side så på generationsskiftet, og om man ville byde ind

med noget på mødet?

Miljø- og fødevareministeren

svarede, at der ikke var tale om en prioriteret rækkefølge.

Regeringen var pinligt bevidst om, at fremtidens landbrugspolitik i EU skal udgøre en tæt

forbindelse mellem klimaspørgsmålet og forbrugerefterspørgslen efter varer produceret

ved lav klimabelastning. Det kunne man gøre på flere måder: fra måden, man indretter

stalde på, til efterafgrødeordninger og planer for vådområder og minivådområder. Man må

se på det klaviatur, man bringer i spil, så man bevarer en skarp konkurrenceevne for det

europæiske landbrug, dels via den teknologi, der bidrager til en mindre klimabelastning i

produktionen. Der havde man meget i værktøjskassen i Danmark, fordi det danske land-

brug allerede havde leveret en stor klimareduktion.

Om landbrugsstøtten sagde ministeren, at regeringen også var meget optaget af at få et

enklere system. Det var desværre lettere sagt end gjort, og derfor arbejdede man målrettet

sammen med lande i forskellige grupper om, hvordan man kunne gøre det. Regeringen så

gerne, at landbrugspolitikken fremover fik et endnu større fokus på forskning og innovation,

så man fik nogle af de negative sideeffekter væk fra landbrugsproduktionen. Man var ikke

nået i dybden med generationsskifteproblematikken, men man fulgte den tæt i forhold til

kapital, overgangsordninger etc. Ikke mindst i det danske landbrug kunne man se, at gen-

nemsnitsalderen var høj, og at der kunne være strukturelle forhindringer, der gjorde det

svært foretage skiftet.

Rasmus Nordqvist

var glad for, at man i det mindste ikke nedprioriterede klimaet, om end

han gerne så, at miljø og klima var det primære fokus. Kunne ministeren sige noget mere

om miljøets rolle? Han talte om enklere regler inden for landbrugsstøtte, men var det også

regeringens politik at mindske landbrugsstøtten fra EU’s side, eller

gik man bare efter en

forenkling af systemet? Generationsskiftet handlede om også at indrette sig på en anden

832

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 547: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-17

28. Europaudvalgsmøde 3/3 2017

måde. Man havde set en centralisering i større landbrug over en årrække, så måske skulle

man se på, om man kunne sætte ind med strukturelle ændringer. Rasmus Nordqvist glæ-

dede sig til at høre, hvad man ville komme frem til i de første diskussioner og videre i

forløbet.

Miljø- og fødevareministeren

beklagede, at han ikke var kommet ind på miljøet. Direktiv-

forpligtelserne var afgørende for regeringen, og man skulle bruge landbrugspolitikken aktivt

i de miljøudfordringer, der var. Det handlede om at indrette modeller i produktionsformer. I

Danmark ville man lave en ny model for målrettet regulering for at sikre, at man kan gøre

mere på robuste jorde og mindre på sårbare jorde, hvor der vil være en større miljøpåvirk-

ning. Man måtte lave en ordning, der kunne anvendes i andre EU-lande også, og som ville

blive en del af Kommissionens arbejdsterminologi. Det var klart, at der er forskel på udfor-

dringerne i et lille land som Danmark, hvor 68 pct. er opdyrket jord, og et stort land med

masser af jord, der ikke dyrkes, og hvor der er bjerge etc.

Rasmus Nordqvist

sagde, at markedsorientering og konkurrenceevne ikke hang samme

med en kæmpe landbrugsstøtte, og opfordrede til at nedbringe den og se mere målrettet

på at underbygge en mere bæredygtig udvikling af landbruget. Der var tale om en fremtidig

landbrugspolitik, hvor man godt kunne forestille sig at få nye redskaber ind og nye direkti-

ver. Ville regeringen allerede nu melde klart ud, at Danmark gerne så, at man var endnu

mere ambitiøs på miljøområdet?

Miljø- og fødevareministeren

sagde, at det er afgørende, at produktion og direktiver spil-

ler sammen. Danmark havde ikke lagt sig fast på, om der skulle ske en transformation af

direktiver i den nye CAP. Man havde med langsigtede perspektiver at gøre, og det var

væsentligt at bevare tankegangen om bæredygtighed og om, at EU viser vejen til, hvordan

man kan få en bedre ressourceudnyttelse og mindre belastning af klima og miljø.

2. Flerårig plan for små pelagiske arter i Adriaterhavet



Præsentation

KOM (2017) 0097

Rådsmøde 3524

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

Miljø og fødevareministeren:

Punkt 2 er præsentation af et forslag til en flerårig plan for

små pelagiske bestande i Adriaterhavet

–

altså ansjos og sardin. Vi har ikke nogen direkte

interesser i forslaget, men der er horisontale bestemmelser om kontrol, hvor vi som i Øster-

søen og Nordsøen ønsker en enklere tilgang.

Rasmus Nordqvist

henviste til samlenotatet og spurgte, hvad sammenhæng mellem mål

og midler betød.

Miljø- og fødevareministeren

svarede, at regeringen havde fokus på enkle kontrolregler

og på lige vilkår. Dette var en første præsentation, derefter skulle der være en teknisk

833

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 547: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-17

28. Europaudvalgsmøde 3/3 2017

drøftelse af, hvordan man sætter mål og midler over for hinanden. Det var klart, at man

havde en interesse i et enkelt og gennemsigtigt system, både hvad angår kontrol, men

også hvad angår fiskere, der skal have en praktisk hverdag inden for reglernes rammer.

3. Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU) 2017/127

bl.a. for så vidt angår visse fiskerimuligheder for tobis



Tidlig forelæggelse

Rådsmøde 3524

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

Rådsmøde 3524

–

bilag 2 (tillæg til samlenotat)

EUU alm. del (15)

–

bilag 490 (udvalgsmødereferat side 686,

fiskerimuligheder for Tobis i 2016, behandlet i EUU 11/3-16)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 3 er fiskerimuligheder for tobis i 2017. Den biologi-

ske rådgivning for de syv forvaltningsområder i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat kom den

23. februar 2017. Den er markant bedre end i 2016 for de områder, der er beliggende i EU-

farvande i Nordsøen og Skagerrak. Det glæder vi os selvfølgelig over.

I de fem fangstområder i EU-farvand når rådgivningen samlet op på over 480.000 tons.

Med ca. 94 pct. af den samlede EU-kvote vil de danske fiskere også få tildelt en markant

større kvote i 2017.

Det afgørende er nu at få en hurtig vedtagelse af forslaget, så fiskerimulighederne er fast-

sat, når sæsonen begynder 1. april 2017. Vi har også løbende fokus på, hvor forvaltningen

af og rådgivningen om tobis kan forbedres.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

834

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 547: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-17

28. Europaudvalgsmøde 3/3 2017

Punkt 6. Opfølgning på folkehøringen

–

drøftelse af deltagernes politiske konklusioner

EUU alm. del (16)

–

bilag 433 (deltagernes svar på

meningsmålingen i forbindelse med Folkehøringen om EU på

Christiansborg den 25-26/2-17)

Formanden

udtrykte stor ros til de 195 deltagerne og til arrangørerne bag weekendens

folkehøring. Hvad var udvalgets opfølgende bemærkninger til høringen og til, hvordan ud-

valget kunne inddrage den i det videre arbejde?

Jan E. Jørgensen

bakkede op om formandens ros. Der havde været nogle gode debatter,

som han var meget tilfreds med resultaterne af, fordi der havde været en voksende opbak-

ning til EU i løbet af weekenden. Det var også glædeligt at konstatere, at et emne som

bureaukrati fyldte mindre i deltagernes bevidsthed end f.eks. fred og miljø. Det eneste, der

ærgrede ham, var, at der ikke havde været mere presseomtale af høringen. Hvad kunne

udvalget gøre for at sætte nogle af høringens temaer på dagsordenen og få EU-debatten

mere ud over kanten? Han havde fremlagt hovedkonklusionerne fra høringen på Venstres

gruppemøde og havde oplevet den længste EU-debat, han kunne huske. En EU-høring

kunne altså også være et afsæt for at diskutere EU-politik i grupperne, så der ikke kun tales

EU af EU-politikere, eller når der er en folkeafstemning.

Formanden

bemærkede, at høringen også var på Socialdemokratiets gruppemøde den

følgende tirsdag.

Peter Hummelgaard Thomsen

delte også roser ud til arrangementet. Deltagerne var vel-

reflektere og velforberedte, og Socialdemokratiets partiformand havde også syntes, at det

var en positiv oplevelse. Han kendte ikke den aftale, der var lavet med DR, men var ked

af, at der ikke var gjort mere ud af optakt og løbende dækning af høringen. Den var pro-

gramsat til et tidspunkt, der var udtryk for en nedprioritering. Kunne man lave bedre eller

mere håndfaste aftaler om dækning?

Formanden

svarede, at sekretariatet havde gjort, hvad det kunne, men at udkommet af de

aftaler, der var lavet, var lidt anderledes end forventet. Det havde alle lært af, så næste

gang ville man sørge for at få en mere klar aftale om dækning. Der havde været hård

konkurrence for partilederrunden, der var programsat samtidig med Badehotellet på TV 2,

der ses af 1,6 millioner seere.

Rasmus Nordqvist

syntes, at det var et rigtig godt arrangement, og at det havde været

interessant at tale med deltagerne om den viden, de havde fået, til den uformelle middag.

Der havde været en god, kritisk debat med spørgsmål på meget højt niveau. Det var ret

fantastisk. Man skulle overveje, hvordan man kunne bringe EU-debatten videre og lære af

erfaringen fra høringen.

Zenia Stampe

mente, at det var svært at formidle via pressen, for hvem gad læse en artikel

om, at nogle brugte en weekend og blev mere EU-begejstrede

–

i hvert fald ikke de EU-

kritiske. Hun fortalte om udvalgets rejse til Canada, hvor man havde mødtes med et udvalg,

835

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 547: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-17

28. Europaudvalgsmøde 3/3 2017

der tog rundt i landet for at diskutere CETA-aftalen. Kunne man overveje at skabe noget

tilsvarende med et par møder om året rundt om i Danmark med et repræsentativt udsnit af

danskere? De mennesker, der deltog i weekendens høring, havde fået en invitation, og det

var vigtigt, at lige de kom, fordi gruppen af personer var bredt repræsentativt sammensat.

Det virkede meget stærkere end det typiske, som vil være at annoncere med, at alle inte-

resserede kan komme og deltage i et arrangement. Stemningen på høringen havde været

en helt anden end på debatmøder, fordi deltagerne havde et ansvar i at repræsentere et

udsnit af Danmark. Det stod klart, at et af de største problemer for EU var den manglende

folkelige forankring, og mødet havde efter hendes opfattelse været en øjenåbner for delta-

gere fra befolkningen og for paneldeltagere.

Søren Søndergaard

havde været skeptisk over for de fysiske rammer for høringen, men

det havde fungeret fantastisk godt. Lokalet på Christiansborg skabte intimitet, og det betød

også noget for folk at komme ind på Christiansborg. Hans konklusion var, at det måske

kunne være en idé, at de spørgsmål der blev stillet til deltagere var mere ja/nej-agtige eller

for og imod. Nogle emner havde der været meget debat om, hvilket man også kunne se på

resultatet af høringen. I spørgsmålet om social dumping var det lykkes socialdemokraterne

at dominere dagsordenen, så folk blev enormt kritiske over for social dumping og ligefrem

krævede øjeblikkelig lovgivning i Danmark mod lave lønninger. Der var der måske ingen

der havde set komme på forhånd, men det viste, hvor diskussionen gik hen. Han havde

også lagt mærke til, at mange mente, at sundhed var et meget vigtigt tema før høringen,

men efter var der ingen, der syntes det. Det sagde nok ikke noget om, at deltagerne var

nået til den erkendelse, at sundhed ikke er vigtig, men snarere om, at emnet ikke blev

diskuteret overhovedet. Man kunne overveje at have et mindre antal emner, så der er en

tættere sammenhæng mellem emner og spørgsmål.

Formanden

sagde, at sekretariatet og underudvalget havde forsøgt at begrænse antallet

af emner, men at arbejdskraftens frie bevægelighed var highlightet og måske derfor bag-

efter stod frisk i deltagernes erindring. Sundhed havde man besluttet at der ikke skulle være

fokus på på samme måde. Udfordringen ved EU-debatter var, at EU-området er enormt,

og at man skal begrænse sig, når man kun har en weekend til rådighed. Han havde talt

med mange deltagere, der alle var positive, og den eneste kritik var, at flere syntes, at der

havde været for lidt tid til at grave endnu dybere ned i diverse emner. En anden gang skulle

man måske være endnu mere fokuseret på, hvad man skulle tale om.

Jan E. Jørgensen

understregede, at det var et bevidst valg, at den frie arbejdskraft og den

frie bevægelighed havde fyldt meget. Det skyldtes også det fokus, den debat havde haft i

Storbritannien op til Brexit. Venstre syntes, at temaerne var formuleret lidt for socialdemo-

kratisk med stor vægt på social dumping, vigtigheden i at være medlem af fagforening etc.,

men det fyldte ikke desto mindre meget i debatten. Sundhed som emne betød ikke mindre

efter høringen, men det skyldtes, at sundhed mere er på den nationale dagsorden end på

EU-dagsordenen. Han mente, at man skulle afholde den slags høringer oftere. Stemningen

var fin, og der var gode debatter, hvor også politikerne lod hinanden tale ud og undlod at

skyde på hinanden.

836

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 547: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-17

28. Europaudvalgsmøde 3/3 2017

Karina Due

tænkte på, om følelsen af nationalt nærdemokrati kunne udbredes til andre

fagudvalg, så borgere får mulighed for at føle sig mere hørt og man får en bredere dialog.

Formanden

bad Julia Ballaschk fra EU-Oplysningen om at sige noget om mediedæknin-

gen af arrangementet og om de andre måder, som EU-Oplysningen havde gjort brug af for

at skabe opmærksomhed om arrangementet.

Julia Ballaschk, EU-Oplysningen,

forklarede, at man havde haft kontakt til alle lokale

medier og landsdækkende radio- og tv-stationer. Den generelle tendens for dækningen

var, at der enten var fokus på enkelte deltageres fremmøde eller på det spørgsmål, der

opstod i løbet af weekenden: Skulle der være folkeafstemning eller ej? Få dækkede hele

ideen med en folkehøring. EU-Oplysningens indtryk var, at mange journalister havde svært

ved at forstå, at de 195 deltagere udgjorde et repræsentativt udsnit. Måske kunne man

havde formidlet det endnu bedre for at sikre forståelsen. Alt i alt havde dækning ikke været

overvældende

–

heller ikke den meningsmåling, der var foretaget efter weekendens afslut-

ning, var blev omtalt i nogen særlig grad. Mange medier havde været interesserede i den

på forhånd, men ikke da det kom til stykket. Hun mente, at det skyldtes problemet med den

manglende forståelse af, at deltagerne udgjorde et repræsentativt udsnit. EU-Oplysningen

var i gang med at ringe rundt til lokale medier for at høre, om de havde dækket arrange-

mentet og hvis ikke, så hvorfor. Man havde faktisk fået mere dækning end aftalt med DR,

idet DR også havde sendt den anden EU-ordførerrunde.

Formanden

sagde, at han havde fortalt om høringen på TV News, hvor han også havde

gjort en del ud af at forklare, at det var repræsentativt udsnit. Han havde også været i P4

Fyn og skulle have været i P4 Sjælland, men der skete nogle tekniske forviklinger. Nogle

var interesserede og ville typisk gerne høre om, hvad udvalget skulle have ud af høringen.

Men spørgsmålet var jo, hvad de knap 200 deltagere fokuserede på. Man kunne konklu-

dere, at både deltagerne og de enkelte medlemmer af udvalget havde fået noget ud af

høringen. Hvad man skulle gøre på sigt, måtte være op til udvalget og til partierne, og som

formand havde han en speciel forpligtelse til at se nøje på, hvordan man kunne bruge

lignende arrangementer fremover.

Julia Ballaschk

rundede af med at sige, at der havde været reklameret for høringen på

EU-Oplysningens og på Folketingets facebookside. Man havde lavet en begivenhed på

Facebook for folkehøringen, som alle deltagerne var blevet inviteret til. Eksponeringen

havde været meget stor, fordi deltagerne selv delte blandt venner, og der havde været

mange positive og saglige kommentarer.

837

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 547: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-17

28. Europaudvalgsmøde 3/3 2017

Punkt 7. Opfølgning på folkehøringen

–

evaluering af selve arrangementet og

drøftelse af om udvalget ønsker at følge op med nye initiativer

EUU alm. del (16)

–

bilag 434 (deltagernes evaluering af Folkehøringen om

EU på Christiansborg den 25-26/2-17)

Formanden

konkluderede, at sekretariatet ville lave en evaluering, som udvalgets medlem-

mer ville modtage. Punktet ville blive sat på mødet den 24. marts, for så havde man lejlighed

til at tænke over, hvad der kunne være vejen frem. Man kunne f.eks. tale videre om, hvordan

man kunne få arrangementer rundt om i landet op at stå.

Mødet sluttede kl. 13.35

838