EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 582: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 21/4-17

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 582
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

21. april 2017

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-184/16

Titel og kort sagsresumé

Petrea

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 27 og 32 i direktiv

2004/38/EF, sammenholdt med artikel 45 TEUF og

49 TEUF samt i lyset af medlemsstaternes

procesautonomi, princippet om beskyttelse af den

berettigede forventning og princippet om god

forvaltningsskik, fortolkes således, at de pålægger

–

eller giver mulighed for

–

at ophæve et bevis for

registrering som unionsborger, der tidligere er blevet

udstedt i henhold til artikel 8, stk. 1, i præsidentdekret

nr. 106/2007 til en statsborger i en anden

medlemsstat, og at træffe en foranstaltning om

tilbagesendelse af den pågældende fra

værtsmedlemsstatens område, såfremt denne borger,

selv om den pågældende er opført på den nationale

liste over uønskede udlændinge og er genstand for et

indrejseforbud af hensyn til den offentlige orden og

sikkerhed, atter er indrejst i den pågældende

medlemsstat og her har startet en virksomhed uden at

indgive en ansøgning om ophævelse af

indrejseforbuddet efter proceduren i artikel 32 i

direktiv 2004/38, idetsidstnævnte forbud

(indrejseforbuddet) udgør et selvstændigt hensyn til

den offentlige orden, som begrunder en ophævelse af

beviset for registrering af en statsborger i en

medlemsstat? 2) Såfremt det foregående spørgsmål

besvares bekræftende, kan den omhandlede situation

da sidestilles med et ulovligt ophold for

unionsborgeren på værtsmedlemsstatens område,

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Processkridt

Dato

27.04.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 582: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 21/4-17

således at det organ, der har kompetence til at

ophæve beviset for registrering som unionsborger,

kantræffe afgørelse om tilbagesendelse i henhold til

artikel 6, stk. 1, i direktiv 2008/115/EF, og dette selv

om registreringsbeviset ikke, som der generelt er

enighed om, udgør et grundlag for lovligt ophold i

landet, og det personelle anvendelsesområde for

direktiv 2008/115 alene omfatter

tredjelandsstatsborgere?

[…]

5) Såfremt det foregående spørgsmål besvares

bekræftende, har medlemsstatens kompetente

administrative myndigheder i henhold til artikel32 i

direktiv 2004/38 da pligt til under alle

omstændigheder at meddele den pågældende

statsborger i en anden medlemsstat afgørelsen om

udsendelse på et sprog, som den pågældende forstår,

således at den pågældende effektivt kan udøve sine

processuelle rettigheder på grundlag af de

ovennævnte bestemmelser i direktivet, selv om den

pågældende ikke har indgivet en anmodning herom?

C-562/14 P

Sverige mod Kommissionen

Appel af sag T-306/12, Spirlea mod Kommissionen

Påstande: Dom afsagt den 25. september 2014 af Den

Europæiske Unions Ret i sag T-306/12 ophæves.

Kommissionens afgørelse af 21. juni 2012 om afslag

på at give ægtefællerne Spirlea aktindsigt i de

dokumenter, som de har begæret aktindsigt i,

annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale Kongeriget

Sveriges omkostninger i forbindelse med appelsagen.

Falbert

Sagen vedrører: Er der tale om en forskrift, som skal

notificeres i medfør af artikel 8, stk. 1,jf. artikel 1, stk.

1, nr, 2, nr. 5, og nr. 11, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 98/34ÆF af 22. juni 1998 om en

informationsprocedure med hensyn til tekniske

standarder og forskrifter, som ændret ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv af 20. juli 1998 om

ændring af direktiv 98/34ÆF om en

informationsprocedure med hensyn til tekniske

standarder og forskrifter, når følgende lægges til

grund: a) der skal gennemføres en lov om ændring af

en lov om visse spil, lotterier og væddemål, ved

hvilken ændringslov der skal gennemføres en

bestemmelse om straf bl.a. for den, der forsætligt eller

groft uagtsomt "udbyder spil, lotterier eller væddemål

her i landet uden at have bevilling efter § 1", og for

den, der forsætligt eller groft uagtsomt "reklamerer

for spil, lotterier eller væddemål, der ikke er omfattet

af en bevilling efter § 1", og b) det fremgår af

bemærkningerne til forslaget til ændringsloven, at det

med de nævnte strafbestemmelser har været

hensigten dels at præcisere eller indføre et forbud

mod spil, som på internettet udbydes af udenlandske

spilleselskaber, og som er rettet direkte mod det

danske marked, dels at forbyde reklamering bl.a. for

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Dom

11.05.17

C-255/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Erhvervsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Mundtlig

forhandling

11.05.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 582: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 21/4-17

spil, der udbydes på internettet af udenlandske

spilleselskaber, idet det af samme lovbemærkninger

fremgår, at der efter de regler, der gjaldt før

ændringerne ikke er tvivl om, at foranstaltning af spil

er ulovligt, hvis et udenlandsk spilleselskab anvender

salgskanaler, hvor spillet rent fysisk sælges inden for

Danmarks grænser, men der er mere tvivl om,

hvorvidt udenlandske spil, der retter sig mod danske

spillere og rent fysisk er placeret uden for Danmark,

også er omfattet af bestemmelsen, og der derfor er

brug for at præcisere, at disse spil er omfattet. Videre

fremgår det af bemærkningerne, at det foreslås at

indføje et reklameforbud mod spil, lotterier og

væddemål, som ikke har bevilling efter denne lov, og

at ændringen er i overensstemmelse med det

gældende forbud i hestevæddeløbslovens § 12, stk. 3,

men er en præcisering af den gældende tips- og

lottolovs § 10, stk. 4. Det fremgår videre af

bemærkningerne, at forbudet skal sikre de

spilleudbydere, der har en bevilling fra de danske

myndigheder mod konkurrence fra selskaber, der ikke

har en sådan bevilling og dermed ikke lovligt kan

udbyde eller formidle spil i Danmark.

T-115/15

Deza mod ECHA

Påstande: Afgørelse truffet af den administrerende

direktør for Det Europæiske Kemikalieagentur den

12. december 2014 med referencen ED/108/2014,

som ajourfører og supplerer den nuværende

bestemmelse vedrørende stoffet DEHP på listen over

stoffer, der eventuelt skal optages i bilag XIV til

forordning (EF) nr. 1907/2006 (1), annulleres.

Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

11.05.17

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

Forenede

sager C-

596/15 P og

C-597/15 P

Titel og kort sagsresumé

Bionorica SE mod Europa-Kommissionen

(appel)

Påstande:

—

Det afholdes mundtlig forhandling.

—

Den kendelse, der blev afsagt af Retten (Ottende

Afdeling) den 16. september 2015 i sag T-619/14,

ophæves.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger

Diapharm GmbH & Co. KG mod Europa-

Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Der afholdes mundtlig forhandling.

—

Den kendelse, der blev afsagt af Retten (Ottende

Afdeling) den 16. september 2015 i sag T-620/14,

ophæves.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger

Interessent

Miljø- og

Fødevareministeriet

Processkridt

Dato

25.04.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 582: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 21/4-17

C-527/15

Stichting Brein

Sagen vedrører: 1) Skal ophavsretsdirektivets artikel 3,

stk. 1, i fortolkes således, at der er tale om »en

overføring til almenheden« i denne bestemmelses

forstand, når en person sælger et produkt

(medieafspiller), hvori denne person har installeret

add-ons, der indeholder hyperlinks til netsteder, på

hvilke ophavsretligt [org. s. 15] beskyttede værker

såsom film, serier og liveudsendelser er gjort direkte

tilgængelige uden rettighedshaverens samtykke?

2) Gør det herved nogen forskel

–

hvis de

ophavsretligt beskyttede værker i det hele endnu ikke

tidligere eller udelukkende via et abonnement har

været offentliggjort på internettet med

rettighedshaverens samtykke?

–

hvis de add-ons, som

indeholder hyperlinks til netsteder, hvor ophavsretligt

beskyttede værker er gjort direkte tilgængelige uden

rettighedshaverens samtykke, er frit tilgængelige og

også af brugerne selv kan installeres i

medieafspilleren?

–

hvis de netsteder og således de

ophavsretligt beskyttede værker herpå, som

–

uden

rettighedshaverens samtykke

–

er gjort tilgængelige,

også kan afspilles af almenheden uden

medieafspilleren?

Robeco Hollands Bezit e.a.

Sagen vedrører: Skal et system, hvori deltager flere

fund agents og mæglere, som inden for systemet

repræsenterer henholdsvis »open end«

investeringsselskaber og investorer i

handelstransaktioner, og som faktisk kun hjælper

disse »open end« investeringsselskaber ved udførelsen

af deres pligt til at gennemføre de af investorerne

indgivne købs- og salgsordrer på deltagerrettigheder,

betragtes som et reguleret marked som omhandlet i

artikel 4, stk. 1, nr. 14), i direktiv 2004/39/EF, og

hvilke kriterier er herved i bekræftende fald

afgørende?

Sagen vedrører: 1) Skal bestemmelserne i Rådets

direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 om

iværksættelse af den reviderede rammeaftale

vedrørende forældreorlov, der er indgået af

BUSINESSEUROPE, UEAPME, CEEP og EFS, og

om ophævelse af direktiv 96/34/EF og

bestemmelserne i rammeaftalen vedrørende

forældreorlov, der er offentliggjort i bilaget, fortolkes

således, at de er til hinder for en ordning i national

ret, hvorefter prøvetiden, hvori en stilling med

ledelsesfunktion er overdraget til en tjenestemand på

prøve, i henhold til loven og uden mulighed for

forlængelse udløber, selv om den pågældende

tjenestemand i hovedparten af denne prøvetid var og

fortsat er på forældreorlov? 2) Skal bestemmelserne i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF

af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om

lige muligheder for og ligebehandling af mænd og

kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv,

Kulturministeriet

Dom

26.04.17

C-658/15

Finanstilsynet

26.04.17

C-174/16

Beskæftigelsesministe-

riet

26.04.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 582: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 21/4-17

navnlig direktivets artikel 14, stk. 1, litra a) og litra c),

artikel 15 eller artikel 16, fortolkes således, at en

ordning i national ret med det i spørgsmål 1 anførte

indhold udgør en indirekte forskelsbehandling på

grund af køn, såfremt langt flere kvinder end mænd

er berørt af eller kan berøres af denne ordning? 3)

Såfremt spørgsmål 1 eller 2 besvares bekræftende: Er

fortolkningen af de nævnte EU-retlige bestemmelser

også til hinder for en sådan ordning i national ret,

såfremt ordningen begrundes med, at egnetheden til

at bestride en stilling med ledelsesfunktion, hvori der

skal ske fastansættelse, kun kan fastslås, når

opgaverne varetages over en længere periode i

prøvetiden? 4) Såfremt spørgsmål 3 også besvares

bekræftende: Tillader fortolkningen af EU-retten en

anden retsvirkning end en fortsættelse af prøvetiden i

umiddelbar fortsættelse af forældreorlovens ophør

–

for en periode svarende til den ved forældreorlovens

begyndelse resterende del af prøvetiden

–

i den

samme eller en lignende stilling, f.eks. når en sådan

stilling eller en tilsvarende stilling ikke længere står til

rådighed? 5) Kræver fortolkningen af EU-retten, at

det i et sådant tilfælde med henblik på besættelse af

en anden stilling eller en anden stilling med

ledelsesfunktion skal undlades at gennemføre en ny

udvælgelsesprocedure under inddragelse af andre

ansøgere i henhold til bestemmelserne i national ret?

C-249/16

Kareda

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 7, nr. 1), i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1215/2012 af 12. december 2012 om retternes

kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område

fortolkes således, at en skyldners tilbagebetalingskrav

(udlignings-/regreskrav) på grundlag af en (fælles)

låneaftale med en bank, som den pågældende

skyldner alene har betalt ydelserne på, mod den

anden debitor på grundlag af samme låneaftale, er et

afledt (sekundært) krav i henhold til låneaftalen? 2.

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Fastsættes opfyldelsesstedet for en skyldners

tilbagebetalingskrav (udlignings- /regreskrav) mod

den anden skyldner på grundlag af den

tilgrundliggende låneaftale a. i henhold til artikel 7, nr.

1), litra b), andet led, i forordning nr. 1215/2012

(»levering af tjenesteydelser«) eller b. i henhold til

artikel 7, nr. 1), litra c), sammenholdt med litra a), i

forordning nr. 1215/2012 i henhold til lex causae? 3.

Såfremt spørgsmål 2.a. besvares bekræftende: Er

bankens ydelse af lånet den karakteristiske

tjenesteydelse i henhold til låneaftalen, og er

opfyldelsesstedet for levering af denne tjenesteydelse

derfor i henhold til artikel 7, nr. 1), litra b), andet led,

i forordning nr. 1215/2012 bankens hjemsted, hvis

lånet udelukkende er blevet leveret der? 4. Såfremt

spørgsmål 2.b. besvares bekræftende: [Org. s. 3] Er

det afgørende kriterium for fastsættelsen af

opfyldelsesstedet for den misligholdte ydelse i

Finanstilsynet

26.04.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 582: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 21/4-17

henhold til kontrakten i henhold til artikel 7, nr. 1),

litra a), i forordning nr. 1215/2012 a. det tidspunkt,

hvor de to skyldnere optog lånet (marts 2007) eller b.

det tidspunkt, hvor den regresberettigede skyldner

foretog de betalinger, hvoraf han afleder regreskravet,

til banken (juni 2012 til juni 2014)?

C-535/15

Pinckernelle

Sagen vedrører: Skal REACH-forordningens artikel 5

fortolkes således, at stoffer, med forbehold af

REACH-forordningens artikel 6, 7, 21 og 23, kun må

eksporteres fra Unionens område, hvis de, i det

omfang dette kræves, er blevet registreret i henhold til

de relevante bestemmelser i REACH-forordningens

afsnit II?

LitSpecMet

Sagen vedrører: Skal artikel 1, stk. 9, i direktiv

2004/18/EF fortolkes således, at et selskab:

–

der er

stiftet af en ordregivende myndighed, der driver

virksomhed på jernbanetransportområdet navnlig ved

drift af offentlig jernbaneinfrastruktur, person- og

godstransport

–

der uafhængigt udøver en

erhvervsmæssig virksomhed, hvor den fastsætter en

forretningsstrategi, træffer beslutninger vedrørende

vilkårene for virksomhedens aktivitet

(produktmarked, kundesegment osv.), handler på et

konkurrencepræget marked i hele Den Europæiske

Union og uden for EU’s marked, leverer

tjenesteydelser i form af fremstilling og reparation af

rullende materiel og deltager i offentlige udbud, der er

forbundet med denne virksomhed og søger at få

ordrer fra tredjemand (andre end moderselskabet)

–

der leverer tjenesteydelser i form af reparation af

rullende materiel til sin stifter på grundlag af interne

transaktioner, og hvor værdien af disse tjenesteydelser

udgør 90% af virksomhedens samlede virksomhed

–

hvis levering af tjenesteydelser til stifteren tager sigte

på at sikre stifterens person- og

godstransportvirksomhed, ikke skal betragtes som en

ordregivende myndighed? Såfremt Domstolen

fastslår, at selskabet skal betragtes som en

ordregivende myndighed under de ovennævnte

omstændigheder, skal artikel 1, stk. 9, i direktiv

2004/18/EF da fortolkes således, at et selskab mister

sin status som ordregivende myndighed, såfremt

værdien af reparationer af rullende materiel, der ydes

på baggrund af interne transaktioner med den

ordregivende myndighed, som er selskabets stifter,

falder og udgør mindre end 90% eller ikke udgør

hovedparten af den samlede omsætning fra selskabets

virksomhed?

Noria Distribution

Sagen vedrører: Det første spørgsmål: Er direktiv

2002/46/EF og de fællesskabsretlige principper

vedrørende varernes frie bevægelighed og gensidig

anerkendelse til hinder for indførelse af en procedure

vedrørende gensidig anerkendelse af kosttilskud

baseret på vitaminer og mineraler fra en anden

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

27.04.17

C-567/15

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

27.04.17

C-672/15

Miljø- og

Fødevareministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

27.04.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 582: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 21/4-17

medlemsstat, idet den udelukker, at der iværksættes

en forenklet procedure for produkter, som lovligt er

markedsført i en anden medlemsstat, og som er

baseret på næringsstoffer, hvis værdier overskrider de

grænseværdier, der er fastsat ved bekendtgørelse af 9.

maj 2006?

Det andet spørgsmål: Tillader direktiv 2002/46/EF,

navnlig direktivets artikel 5, tillige med de principper,

der følger af EU-Domstolens retspraksis vedrørende

bestemmelserne om varernes frie bevægelighed, at

der fastsættes maksimale daglige doser af vitaminer

og mineraler, der er proportionale med den

anbefalede daglige tilførsel, idet der lægges en værdi

til grund svarende til tre gange den anbefalede daglige

tilførsel af de næringsstoffer, der indebærer de

mindste risici, en værdi svarende til den anbefalede

daglige tilførsel af de næringsstoffer, der indebærer en

risiko for overskridelse af den sikre

maksimumgrænse, samt en lavere værdi end den

anbefalede daglige tilførsel, eller sågar nul, for de

næringsmidler, der indebærer de største risici?

Det tredje spørgsmål: Tillader direktiv 2002/46/EF,

tillige med de principper, der følger af EU-

Domstolens retspraksis vedrørende bestemmelserne

om varernes frie bevægelighed, at der fastsættes doser

alene under hensyn til indenlandske videnskabelige

anbefalinger, uanset at konklusionen i nyere,

internationale videnskabelige anbefalinger under

tilsvarende betingelser er højere doser? Det er

utvivlsomt, at denne usikkerhed ikke gælder samtlige

de produkter, der er nævnt i anklageskriftet, men en

opdeling af sagen vil medføre inkohærens, og under

alle omstændigheder er vurderingen og

gennemførelsen af en eventuel sanktion kun mulig,

såfremt samtlige retlige og materielle grundlag

vedrørende overtrædelsen er til stede. Den

præjudicielle forelæggelse indebærer umiddelbart, at

det ligeledes er nødvendigt at udsætte sagen for så

vidt angår samtlige øvrige påstande vedrørende

sagens realitet samt for så vidt angår de påstande,

som sagens civile parter har nedlagt.

Forenede

sager C-

168/16 og

C-169/16

Miguel José Moreno Osacar mod Ryanair Ltd

Sagen vedrører: Henset til:

–

de krav om løsningernes

forudsigelighed og om retssikkerhed, som lå til grund

for vedtagelsen af reglerne om retternes kompetence

og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og

handelsretlige område, som er fastsat i konventionen

af 27. september 1968 om retternes kompetence og

om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager,

herunder handelssager (EFT 1972, L 299, s. 32), som

ændret ved konventionen af 29. november 1996 om

Republikken Østrigs, Republikken Finlands og

Kongeriget Sveriges tiltrædelse (EFT 1997, [C] 15, s.

1), »Bruxelleskonventionen«, samt i Rådets

forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000

om retternes kompetence og om anerkendelse af

retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område

(EFT L 12, s. 1) (jf. bl.a. dom af 19.7.2012,

Justitsministeriet

Beskæftigelsesministe-

riet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

27.04.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 582: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 21/4-17

Mahamdia, C-154/11, [EU:C:2012:491,] præmis 44

og 46)

–

de særlige forhold i tilknytning til den

europæiske luftfartssektor, hvor kabinepersonalet i

luftfartsselskaber, som har hjemsted i en af Unionens

medlemsstater, dagligt flyver over Den Europæiske

Unions område med udgangspunkt i en hjemmebase,

der, som i den foreliggende sag, kan være beliggende i

en anden af Unionens medlemsstater

–

de specifikke

omstændigheder i den foreliggende tvist, som der er

gjort rede for i nærværende doms præmisser

–

det

kriterium vedrørende begrebet »hjemmebase« (som

defineret i bilag III til forordning (EØF) nr.

3922/91), der i forordning nr. 883/2004 er anvendt

til at fastlægge den sociale sikringslovgivning, som

finder anvendelse på flyve- og

kabinebesætningsmedlemmer fra den 28. juni 2012

–

de principper, som følger af Den Europæiske Unions

Domstols praksis ifølge de domme, der er anført i

nærværende afgørelses præmisser kan udtrykket »det

sted, hvor arbejdsaftalen sædvanligvis opfyldes«, som

omhandlet i artikel 19, stk. 2, i Rådets forordning nr.

44/2001 af 22. december 2000, ikke fortolkes således,

at det svarer til udtrykket »hjemmebase«, som er

defineret i bilag III til Rådets forordning nr. 3922/91

af 16. december 1991, dvs. »en af

luftfartsforetagendet angivet lokalitet, hvor

besætningsmedlemmet normalt påbegynder og

afslutter en tjenesteperiode eller en række af

tjenesteperioder, og hvor luftfartsforetagendet under

normale omstændigheder ikke er ansvarligt for

indkvartering af det pågældende besætningsmedlem«,

med henblik på fastlæggelsen af den kontraherende

stat (og følgelig dens jurisdiktion), på hvis område en

arbejdstager sædvanligvis udfører sit arbejde, når den

pågældende arbejdstager er ansat som medlem af

kabinepersonalet i et selskab, der er underlagt

lovgivningen i en af Unionens medlemsstater og

udfører international passagertransport med fly i hele

Unionens område, når dette tilknytningskriterium

vedrørende »hjemmebasen«, forstået som det

»faktiske midtpunkt for arbejdsforholdet«, for så vidt

som arbejdstageren systematisk påbegynder og

afslutter sin arbejdsdag på dette sted, tilrettelægger sit

daglige arbejde dér og i den periode, hvor

arbejdsforholdet er gældende, har sin faktiske bopæl i

nærheden, er det sted, som både har den tætteste

tilknytning til en kontraherende stat og sikrer den

mest passende beskyttelse af den svageste part i

aftaleforholdet?«

C-202/16

Europa-Kommissionen mod Den Hellenske

Republik

Påstande:

—

Det fastslås, at Den Hellenske Republik

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 13 i

direktiv 2008/98/EF (1) om affald og om ophævelse

af visse direktiver, artikel 8, litra a), og artikel 11, stk.

1, i direktiv 1999/31/EF (2) om deponering af affald

samt bilag I dertil, idet den har tolereret den

problematiske drift af affaldsdeponeringsanlægget i

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

27.04.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 582: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 21/4-17

Temploni, der ikke opfylder de betingelser og krav i

EU’s miljølovgivning, som er fastsat i de ovenfor

nævnte bestemmelser.

—

Den Hellenske Republik

tilpligtes at betale sagens omkostninger.

T-375/15

Germanwings mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens afgørelse af 1. oktober

2014 i sag SA.27339 (2012/C) (ex 2011/NN)

—

Zweibrücken lufthavn og de luftfartsselskaber, som

benytter denne lufthavn

—

annulleres, navnlig

—

artikel 1, stk. 2, for så vidt som den henviser til

aftalen med Germanwings GmbH fra 2006, og

—

artikel 3, stk. 3, litra e).

—

Kommissionens afgørelse af 11. maj 2015

GESTDEM 2015/1288 annulleres.

Pešková et Peška

Sagen vedrører: 1. Udgør en kollision mellem et fly

og en fugl en begivenhed som omhandlet i præmis 22

i Domstolens dom Wallentin-Hermann, C-549/07

[EU:C:2008:771] (herefter »Wallentin-Hermann-

dommen«, eller udgør den en usædvanlig

omstændighed som omhandlet i 14. betragtning til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser

om kompensation og bistand til luftfartspassagerer

ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange

forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF)

nr. 295/91 (herefter »forordningen«), eller er den ikke

omfattet af nogen af de nævnte begreber? 2. Såfremt

en kollision mellem et fly og en fugl udgør en

usædvanlig omstændighed som omhandlet i

forordningens 14. betragtning, kan præventive

kontrolforanstaltninger navnlig i området omkring

lufthavnene (f.eks. bortjagning af fugle ved hjælp af

støj, samarbejde med ornitologer,

eliminering af steder, der udgør typiske samlepladser

eller trækruter for fugle, bortjagning ved hjælp af lys

osv.), anses for at udgøre rimelige foranstaltninger

som luftfartsselskabet kan træffe for at undgå en

sådan kollision? Hvad udgør i dette tilfælde en

begivenhed som omhandlet i præmis 22 i Wallentin-

Hermann-dommen? 3. Såfremt en kollision mellem et

fly og en fugl udgør en begivenhed som omhandlet i

præmis 22 i Wallentin-Hermann-dommen, kan den

da samtidig anses for en begivenhed som omhandlet i

14. betragtning til forordningen, og kan de samlede

tekniske og administrative forholdsregler, som

luftfartsselskabet skal træffe efter en kollision mellem

et fly og en fugl, hvorved der imidlertid ikke er sket

skade på flyet, i så fald anses for usædvanlige

omstændigheder som omhandlet i 14. betragtning til

forordningen? 4. Såfremt de samlede tekniske og

administrative forholdsregler, der træffes efter en

kollision mellem et fly og en fugl, hvorved der

imidlertid ikke er sket skade på flyet, udgør

usædvanlige omstændigheder som omhandlet i 14.

betragtning til forordningen, kan det da kræves, at

luftfartsselskabet allerede ved planlægningen af

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

27.04.17

C-315/15

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Dom

04.05.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 582: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 21/4-17

flyvninger tager hensyn til risikoen for, at det efter en

kollision mellem et fly og et fugl er nødvendigt at

træffe sådanne tekniske og administrative

forholdsregler, og at selskabet som en rimelig

foranstaltning tager hensyn hertil allerede ved

udarbejdelsen af

flyveplanerne? [Org. s. 2] 5. Hvorledes skal

luftfartsselskabets pligt til at yde kompensation i

henhold til forordningens artikel 7 vurderes for det

tilfælde, at forsinkelsen ikke alene skyldes de

administrative og tekniske forholdsregler, der er

blevet truffet efter en kollision mellem et fly og en

fugl, hvorved flyet ikke blev beskadiget, men ligeledes

i vidt omfang skyldes reparation af en teknisk fejl,

som opstod uafhængigt af den nævnte kollision

mellem flyet og en fugl?

C-339/15

Vanderborght

Sagen vedrører: 1. Skal Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om

virksomheders urimelige handelspraksis over for

forbrugerne på det indre marked fortolkes således, at

det er til hinder for en national lov, der absolut og

uden undtagelse forbyder enhver reklame, uanset i

hvilken form, for mund- og tandpleje, således som

det er tilfældet med den belgiske lov af 15. april 1958

om reklame vedrørende tandpleje? 2. Skal et

reklameforbud for mund- og tandpleje anses for en

»bestemmelse vedrørende produkters sundheds- og

sikkerhedsmæssige aspekter« som omhandlet i artikel

3, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders

urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det

indre marked? 3. Skal Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om

virksomheders urimelige handelspraksis over for

forbrugerne på det indre marked fortolkes således, at

det er til hinder for [org. s. 17] en national

bestemmelse som artikel 8d i kongelig bekendtgørelse

af 1. juni 1934 om udøvelse af tandlægevirksomhed, i

hvilken det detaljeret er anført, hvilken grad af

beskedenhed der kræves af et skilt ved en tandlæges

praksis, som er rettet til offentligheden? 4. Skal

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF

af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af

informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk

handel, i det indre marked, fortolkes således, at det er

til hinder for en national lov, der absolut og uden

undtagelse forbyder enhver reklame, uanset i hvilken

form, for mund- og tandpleje, og som også forbyder

reklame ad elektronisk vej (websted), således som det

er tilfældet med artikel 1 i den belgiske lov af 15. april

1958 om reklame vedrørende tandpleje? 5. Hvordan

skal man fortolke begrebet

»informationssamfundstjenester« som defineret i

artikel 2, litra a), i direktiv 2000/31/EF med

henvisning til artikel 1, nr. 2), i direktiv 98/34/EF

som ændret ved direktiv 98/48/EF)? 6. Skal artikel

49 og 56 TEUF fortolkes således, at de til hinder for

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

04.05.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 582: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 21/4-17

en national lovgivning som den i hovedsagen

omhandlede, der af hensyn til beskyttelse af den

offentlige sundhed indeholder et totalt forbud mod

reklame for tandpleje?

C-502/15

Europa-Kommissionen mod Det Forenede

Kongerige Storbritannien og Nordirland

Påstande:

—

Det fastslås, at Det Forenede Kongerige

har tilsidesat de forpligtelser, der følger af artikel 3, 4,

5 og 10 i Rådets direktiv 91/271/EØF om rensning

af byspildevand (1), med hensyn til Gowerton og

Llanelli, Gibraltar og 11 byområder, idet det ikke har

anvendt direktiv 91/271/EØF korrekt.

—

Det Forenede Kongerige Storbritannien og

Nordirland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Rigas satiksme

Sagen vedrører: Skal formuleringen »behandlingen er

nødvendig, for at [...] den tredjemand eller de

tredjemænd, til hvem oplysningerne videregives, kan

forfølge en legitim interesse« som omhandlet i artikel

7, litra f), i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger fortolkes således, at det nationale politi

skal videregive de personoplysninger til Rīgas

satiksme, som sidstnævnte har anmodet om, idet de

er nødvendige for at kunne anlægge et civilt søgsmål?

Berøres besvarelsen af dette spørgsmål af den

omstændighed, således som det fremgår af

sagsakterne, at den taxapassager, hvis

personoplysninger forsøges indhentet af Rīgas

satiksme, var mindreårig på ulykkestidspunktet?

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 148, litra d), i Rådets

direktiv 2006/112/EF om det fælles

merværdiafgiftssystem fortolkes således, at lastning

og losning af et fartøj er ydelser i denne bestemmelses

forstand, der er bestemt til at dække et direkte behov

i forbindelse med søgående fartøjers ladning som

omhandlet i dette direktivs artikel 148, litra a)?

2) Skal artikel 148, litra d), i direktiv 2006/112/EF

henset til præmis 24 i Domstolens dom Elmeka,

forenede sager C-181/04

–

C-183/04, hvorefter

afgiftsfritagelsen i henhold til denne bestemmelse

ikke kan udvides til at omfatte levering af

tjenesteydelser i et forudgående handelsled, fortolkes

således, at dette også gælder for den i nærværende sag

omtvistede tjenesteydelse, hvor den tjenesteydelse,

der i første handelsled leveres af en af A Oys

underentreprenører, omfatter en tjenesteydelse, som

direkte fysisk vedrører ladningen, og som A Oy

viderefakturerer til speditøren eller transportøren?

[Org. s. 9]

3) Skal artikel 148, litra d), i direktiv 2006/112/EF

henset til præmis 24 i Domstolens ovennævnte dom,

hvorefter afgiftsfritagelsen i henhold til denne

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

04.05.17

C-13/16

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

04.05.17

C-33/16

SKAT

Dom

04.05.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 582: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 21/4-17

bestemmelse kun gælder for tjenesteydelser, der

leveres direkte til rederiet, fortolkes således, at denne

afgiftsfritagelse ikke kan finde anvendelse, såfremt

tjenesteydelsen leveres til den, der har råderet over

ladningen, f.eks. eksportøren eller importøren af

varerne?

C-434/15

Asociación Profesional Elite Taxi

Sagen vedrører: 1) For så vidt som artikel 2, stk. 2,

litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/123/EF af 12. december 2006 om

tjenesteydelser i det indre marked udelukker

transportvirksomhed fra sit anvendelsesområde, skal

den formidlingsvirksomhed, som sagsøgte udøver

med gevinst for øje, og som består i administrering af

elektroniske midler

–

en grænseflade og en

softwareapplikation til »smartphones og en

teknologiplatform« efter sagsøgtes eget udsagn

–

hvorved indehaveren af et køretøj og den person, der

har behov for at foretage en køretur i en by, sættes i

forbindelse med hinanden, da anses for alene at være

transportvirksomhed, eller skal den anses for at være

en elektronisk formidlingsydelse eller en

informationssamfundsydelse, som defineret i artikel

1, nr. 2), i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv

98/34/EF af 22. juni 1998 om en

informationsprocedure med hensyn til tekniske

standarder og forskrifter og om reglerne for

informationssamfundstjenester?

2) Skal denne virksomhed, alt efter hvilken retlig

karakter, den antages at have, anses for delvist at være

en informationssamfundstjeneste, og, såfremt dette er

tilfældet, er den elektroniske formidlingsydelse

omfattet af princippet om fri udveksling af

tjenesteydelser i artikel 56 TEUF, i direktiv

2006/123/EF og i direktiv 2000/31/EF?

3) Såfremt den tjenesteydelse, som Uber Systems

Spain, S.L., leverer, ikke anses for at være en

transportydelse, og den derfor anses for at være

omfattet af de tilfælde, der er beskyttet i direktiv

2006/123/EF, er artikel 15 i Ley de Competencia

Desleal, der vedrører tilsidesættelse af regler om

konkurrencevirksomhed, da uforenelig med direktiv

2006/123/EF, nærmere bestemt artikel 9 om

etableringsfrihed og tilladelsesordninger, når der

henvises til nationale love eller retsregler uden

hensyntagen til, at reglerne for opnåelse af licenser

eller tilladelser ikke må være restriktive eller

uforholdsmæssige, dvs. at de ikke på ubehørig vis må

være til hinder for princippet om etableringsfrihed?

4) Såfremt det fastslås, at direktiv 2000/31/EF finder

anvendelse på den tjenesteydelse, som Uber Systems

Spain, S.L., leverer, udgør en medlemsstats

restriktioner [hvad angår] fri udveksling af den

elektroniske formidlingsydelse fra en anden

medlemsstat, enten i form af, at levering af

tjenesteydelsen er underlagt en tilladelse eller licens,

eller i form af en retskendelse med påbud om ophør

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Erhvervsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Justitsministeriet

11.05.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 582: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 21/4-17

med levering af den elektroniske formidlingsydelse i

henhold til nationale regler om illoyal konkurrence,

da gyldige foranstaltninger til fravigelse af artikel 3,

stk. 2, idet de opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 4,

i direktiv 2000/31/EF?

C-131/16

Archus et Gama

Sagen vedrører: Spørgsmål 1: Skal artikel 10 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31.

marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne

ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og

energiforsyning, transport samt posttjenester

fortolkes således, at den ordregivende myndighed kan

være forpligtet til at opfordre de økonomiske aktører,

som ikke inden for en fastsat frist (dvs. fristen for

afgivelse af tilbud) har fremlagt de af den

ordregivende myndighed krævede »erklæringer eller

dokumenter«, der bekræfter, at de tilbudte leverancer,

tjenesteydelser eller arbejder opfylder de af den

ordregivende myndighed fastsatte krav (idet begrebet

»erklæringer eller dokumentation« også omfatter

prøver af kontraktens genstand), eller som har

indsendt de krævede »erklæringer eller dokumenter«

behæftet med fejl, til at fremlægge de manglende eller

berigtigede »erklæringer eller dokumenter« (prøver)

inden for en fastsat yderligere frist, uden at forbyde,

at de supplerende »erklæringer eller dokumenter«

(prøver) ændrer indholdet af tilbuddet? Spørgsmål 2:

Skal artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om

samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af

kontrakter inden for vand- og energiforsyning,

transport samt posttjenester fortolkes således, at den

ordregivende myndighed må beholde den

økonomiske aktørs sikkerhedsstillelse, når denne efter

opfordring fra den ordregivende myndighed ikke har

fremlagt de »erklæringer eller dokumenter« (prøver),

der bekræfter, at de tilbudte leverancer,

tjenesteydelser eller arbejder opfylder de af den

ordregivende myndighed definerede krav, såfremt en

sådan supplering ville føre til en ændring af tilbuddets

indhold eller den økonomiske aktør ikke var enig i

den ordregivende myndigheds rettelse af tilbuddet,

hvilket havde til følge, at den økonomiske aktørs

tilbud ikke kunne vælges som det mest fordelagtige

tilbud? Spørgsmål 3: Skal artikel 1, stk. 3, i Rådets

direktiv 92/13/EØF af 25. februar 1992 om

samordning af love og administrative bestemmelser

vedrørende anvendelse af EF-reglerne for

fremgangsmåden ved tilbudsgivning inden for vand-

og energiforsyning samt transport og

telekommunikation, ændret ved Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2007/66/EF af 11. december 2007

om ændring af Rådets direktiv 89/665/EØF og

92/13/EØF for så vidt angår forbedring af

effektiviteten af klageprocedurerne i forbindelse med

indgåelse af offentlige kontrakter fortolkes således, at

der ved en »bestemt kontrakt«, som indgår i denne

bestemmelse i passagen »interesse i at opnå en

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Energistyrelsen

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

11.05.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 582: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 21/4-17

bestemt kontrakt«, skal forstås en »bestemt procedure

for tildeling af en offentlig kontrakt« (her:

offentliggjort ved bekendtgørelse af 3.6.2015), eller

således, at der herved skal forstås en »bestemt

kontraktgenstand« (her: tjenesteydelse bestående i

digitalisering af skriftligt materiale fra den

ordregivende myndigheds arkiv), uanset om den

ordregivende myndighed som følge af, at en klage

tages til følge, vil være forpligtet til at annullere den

igangværende procedure for tildeling af en offentlig

kontrakt og eventuelt iværksætte en ny procedure for

tildeling af en offentlig kontrakt?