Kære forketingsmedlem
Den Europæiske Revisionsret har netop offentliggjort særberetningen
EU's reaktion på
flygtningekrisen: "hotspottilgangen"
(nr. 6/2017), som er udarbejdet under ledelse af Hans Gustaf
Wessberg og Istvan Szabolcs Fazakas, medlemmer af Revisionsretten.
EU's såkaldte "hotspottilgang" til migranter, der ankommer til Italien og Grækenland, har bidraget
til at forbedre registreringen, identifikationen og sikkerhedskontrollen af migranterne væsentligt.
Men der bør gøres mere, da tusindvis af migranter stadig er strandet på de græske øer efter deres
ankomst. Mange af dem er uledsagede mindreårige, siger revisorerne, og der bør gøres mere for at
hjælpe dem.
Ansvaret for grænsekontrol og asylbehandling påhviler primært EU-medlemsstaterne. Europa-
Kommissionen indførte hotspottilgangen for at hjælpe Grækenland og Italien med at håndtere den
pludselige dramatiske stigning i migrationen i 2015 og 2016. Denne tilgang indebærer, at der ydes
støtte til at sikre, at irregulære migranter ved ankomsten identificeres, registreres og får taget
fingeraftryk, og at de derefter overføres til de relevante opfølgningsprocedurer.
Revisorerne konstaterede, at tilgangen havde bidraget til at forbedre migrationsstyringen i Italien
og Grækenland under meget udfordrende og konstant skiftende forhold. Det tog længere tid at
oprette hotspottene end planlagt, men de øgede de to landes kapacitet til at modtage migranter,
forbedrede registreringsprocedurerne og styrkede koordineringen mellem de forskellige
involverede agenturer. Revisorerne konstaterede dog, at modtagelsesfaciliteterne i begge lande
trods betragtelig EU-støtte stadig var utilstrækkelige til på passende vis at modtage (Italien) eller
indkvartere (Grækenland) de migranter, der ankommer.
Ifølge hotspottilgangen skal migranterne endvidere kanaliseres ind i de relevante
opfølgningsprocedurer, dvs. en national asylansøgning, omfordeling til en anden medlemsstat (hvis
det er relevant) eller tilbagesendelse til oprindelseslandet (eller transitlandet). Men disse
opfølgningsprocedurer er ofte langsomme, og der er flaskehalse i de procedurer, som
medlemsstaterne er ansvarlige for. I Grækenland har nyankomne migranter siden marts 2016 ikke
længere fået lov til at tage til fastlandet, men har i stedet skullet indgive deres asylansøgning på
hotspottene. Desuden er omfordeling ikke længere mulig, og tilbagesendelserne går langsomt.
Derfor er antallet af migranter, der ankommer til hotspottene, større end antallet af migranter, der
forlader dem, og hotspottene er alvorlig overbefolkede. Da migranterne i Italien får bedre
oplysninger om omfordeling, er der her fundet flere kandidater til denne procedure, og revisorerne
advarer om, at det største problem nu er mangel på tilsagn fra medlemsstaterne. Pr.
september 2016 havde medlemsstaterne kun givet Italien 3 809 formelle tilsagn, hvilket skal ses i
forhold til den samlede forpligtelse til at omfordele 34 953 personer.