Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 595
Offentligt
1748325_0001.png
Onsdag den 26. april.
Åbent brev til medlemmerne af Europa-udvalget
Kommissær Cecilia Malmström er ikke et
sandhedsvidne om CETA
På torsdag d. 7. april får udvalget esøg af EU’s ha delsko
issær Ce ilia Mal strö
. Hun
har stået i spidse for EU’s ha delsforha dli ger ed Ca ada o the Co prehe sive
Economic and Trade Agreement, CETA, som Folketinget står overfor at ratificere. Malmström
har længe forsøgt at sælge den kontroversielle aftale på et uforsvarligt grundlag. CETA er i
vores øjne en trussel mod f.eks. miljøet, arbejdsmiljø, velfærden, og mere generelt mod
demokratisk legitime forsøg på at sikre samfundsmæssige interesser. CETA risikerer at stække
demokratiet og vil give store virksomheder magtmidler, de ikke bør have.
Stillet over for massiv kritik i mange medlemslande, ikke mindst i Tyskland, Belgien, Østrig og
Frankrig, er handelskommissæren slået ind på et spor, som ikke kan forsvares. Hun fremstiller
de afgørende dele af aftalen på en måde, der underspiller de risici, den indebærer. Denne
fremgangsmåde viderebringes i regeringens svar på spørgsmål om aftalen, der viser, at
Udenrigsministeren betragter EU-kommissionen som en slags sandhedsvidne, hvis ord er
tilstrækkelig til at bevise en påstand. Dette har bl.a. resulteret i
ufuldstændige og vildende
svar
på folketingsmedlemmers spørgsmål om CETA.
Det er ikke holdbart og slet ikke i en fase, hvor det må gælde om at få undersøgt aftalens
konsekvenser til bunds. Vi håber derfor, I vil bruge anledningen til at få klare, grundige svar på
tre afgørende spørgsmål af handelskommissæren:
Gennem investeringsbeskyttelsesmekanismen ICS kan canadiske virksomheder og
virkso
heder ed aktivitet i Ca ada sagsøge EU’s edle stater, hvis de liver udsat
for ”u fair og ulige eha dli g” og ”i direkte ekspropriatio ”. Disse este
elser er
ofte blevet brugt til at sagsøge stater for at indføre lovgivning, de selv fandt legitim,
men som voldgiftstribunalerne ikke fandt legitime. Det betyder derfor, at virksomheder
kan sagsøge om få erstatning på baggrund af ny lovgivning, som på alle måder er
legitim. Lytter man til Malmström, lyder det som om dette problem er løst. Derfor må
man spørge:
Hvordan vil CETA hindre, at Danmark bliver sagsøgt for at implementere
demokratisk vedtaget lovgivning?
Ifølge forordet i aftale er ”rette til at regulere” gara teret, e det etyder lot, at
regeringer stadig er de eneste, der kan lovgive. Men de skal gøre det i
overe sste
else ed CETA’s este
elser. CETA’s . 00 sider i deholder a ge
regler, som f.eks. ovenstående vedr. investeringsbeskyttelse og kapitlet om
”intern
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 595: Henvendelse af 26/4-17 fra Fællesinitiativet Stop CETA og TTIP om CETA og EU-kommissær Cecilia Malmströms besøg
reguleri g”,der
siger, at godkendelsesprocedurer og kvalifikationskrav ikke må være
”for yrdefulde”.
Derudover åbner CETA for angreb på f.eks. fødevarestandarder på
lidt læ gere sigt, l.a. ge e det såkaldte ”reguleri gssa ar ejde”.
Der er mange
måder, CETA kan underminere retten til at regulere i offentlighedens interesse. Derfor
virker det besynderligt, at Malmström hævder, at retten til at regulere er fuldt
beskyttet. Derfor må spørgsmålet til hende være:
Hvordan kan Folketinget lovgive i
offentlighedens interesse, og vedtage de regler, der er nødvendige for at sikre høje
standarder, f.eks. inden for miljø, arbejdsmiljø og sundhed, når det samtidig er
u derlagt CETA’s beste
elser?
CETA åbner for risici for offentlige ydelser, bl.a. som følge af reglerne for investeringer.
Og reglerne for liberalisering af tjenesteydelser er vidtgående. Kun områder, som de
tilsluttede lande aktivt har undtaget, er friholdt fra skrappe regler, der skal sikre
markedsgørelse. Hvad det angår, har den danske regering ikke været forsigtig. Sverige
har indskrevet en klar undtagelse af uddannelse og Finland sundhedssektoren, mens
Da ark ale e læ er sig op ad EU’s u dtagelser på l.a. de to o råder. Mal strö
hævder, at offentlige ydelser er fuldt beskyttede under CETA. Vi må bare konstatere, at
hverken Finland eller Sverige synes enige.
Hvad vil det betyde for Danmark, at vi ikke
har de samme klare undtagelser inden for sundhed og uddannelse som Sverige og
Finland? Hvad vil reglerne for investeringer betyde for den offentlige sektor?
Mere generelt giver CETA en lang række rettigheder til især store virksomheder, mens andre
interesser kun er nødtørftigt integreret. Det er f.eks. slående, at i en tid med stor debat om
social dumping, at faglige rettigheder kun behandles gennem dialogfora, og langt fra har
samme status som f.eks. den beskyttelse virksomhedsinteresser nyder under
investeringsreglerne.
Ifølge EU-Ko
issio e er CETA de ” est vidtgåe de ha delsaftale, der oge si de er
blevet indgået af EU inden
for tje esteydelser og i vesteri ger”.
Vi savner derfor en grundig
debat af aftalens konsekvenser for Danmark og seriøs gennemgang af aftalens 2.300 sider. Vi
håber, I vil bruge kommissærens besøg til at kaste lys over aftalen, især de tre ovenstående
punkter, og opklare den vildledning, der er foregået på området.
Venlig hilsen
Fællesinitiativet STOP CETA og TTIP
Tilsluttede foreninger: 3F BJMF Ungdom, 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes fagforening, 3F
Fredensborg, 3F København, 3F Esbjerg Transport, 3F Ålborg, 3F Ungdom, Afrika Kontakt,
Aktionsgruppen Arbejdere og Akademikere, Biodynamiske Forbrugere, Corporate Europe
Observatory, Demos, Danske Studerendes Fællesråd, Det Økologiske Råd, Forebyggelses- og
Patientrådet, Greenpeace Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, NOAH - Friends of the Earth Denmark,
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 595: Henvendelse af 26/4-17 fra Fællesinitiativet Stop CETA og TTIP om CETA og EU-kommissær Cecilia Malmströms besøg
Oplysningsforbundet May Day, PROSA - Forbundet af It-professionelle, Socialistisk Folkepartis
Ungdom, Socialistisk Ungdomsfront
–
SUF, Stop TTIP Netværket, Tid til fred
Anbefalere: Enhedslisten, Folkebevægelsen mod EU, Alternativet, Socialistisk Folkeparti,
Kommunistisk Parti, Kommunistisk Parti i Danmark, Arbejderpartiet Kommunisterne