Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 640
Offentligt
1754802_0001.png
Notat
8. maj 2017
J.nr. 12-0173750
Kontor:
Selskab, aktionær og erhverv
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets
Skatteudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens
sag C-28/17, NN A/S
1. Indledning
Østre Landsret har ved kendelse af 1. november 2016 forelagt EU-Domstolen fire
spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 43 EF (nu artikel 49 TEUF) om retten til
fri etablering.
Sagen for Østre Landsret vedrører de danske regler om sambeskatning, herunder navnlig
selskabsskattelovens § 31, stk. 2, 2. pkt. Bestemmelsen indebærer, at et skattemæssigt
underskud i en dansk filial af et udenlandsk selskab kun kan modregnes i sambeskattede
danske selskabers indkomst, hvis reglerne i den fremmede stat, hvor selskabet, som har
filialen, er hjemmehørende, medfører, at underskuddet ikke kan medregnes ved beregning
af selskabets skattepligtige indkomst i den fremmede stat.
Det overordnede spørgsmål i sagen er, om denne bestemmelse strider mod den frie etab-
leringsret.
2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstilling
Sagen udspringer af, at en svensk koncern i 2006 valgte at lægge dets to danske filialer
sammen. Sammenlægningen blev som følge af koncernens valg i Sverige behandlet som
en skattefri virksomhedsomstrukturering med succession, men i Danmark behandlet som
en skattepligtig aktivitetsoverdragelse.
Ved sammenlægningen blev goodwill fra den ene filial overdraget til og aktiveret i den
anden filial, således at den modtagende filial i Danmark kunne foretage skattemæssige
afskrivninger på goodwill’en.
Da koncernen havde valgt, at sammenlægningen i Sverige skulle ske som en skattefri
virksomhedsomstrukturering, kunne der omvendt ikke afskrives på goodwill’en i Sverige.
Den fortsættende danske filial indgik i sambeskatning med et dansk selskab, der i 2008
anmodede om, at filialens skattemæssige underskud blev modregnet i den danske sambe-
skatningsindkomst.
Selskabet fik afslag på denne anmodning, idet den svenske skattelovgivning ikke forhin-
drer, at svenske selskaber kan opnå skattefradrag for underskud i deres danske filialer.
Initialer:
mak
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 640: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-28/17, NN A/S om retten til fri etablering
1754802_0002.png
Selskabet har under retssagen ved Østre Landsret gjort gældende, at selskabsskattelovens
§ 31, stk. 2, 2. pkt., indebærer en restriktion for den frie etableringsret, navnlig fordi be-
stemmelsen alene afskærer adgangen til fradrag for grænseoverskridende koncerner, og
ikke for rent indenlandske koncerner, samt at denne restriktion ikke er retfærdiggjort af
tvingende almene hensyn.
Skatteministeriet har heroverfor gjort gældende, at dansk skattelovgivning helt generelt
udelukker enhver mulighed for at udnytte et underskud eller et fradrag to gange. Dette
gælder ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten i danske koncerner, men tilsvarende
når der er tale om koncerner etableret i flere lande. I den forbindelse er der henvist til
ligningslovens § 5 G, stk. 1, der indeholder en generel værnsregel, der hindrer, at fysiske
og juridiske hjemmehørende personer kan opnå fradrag for udgifter, der kan medføre
fradrag i udenlandsk indkomst. De danske regler medfører derfor ingen forskelsbehand-
ling.
Videre har Skatteministeriet gjort gældende, at selv hvis selskabsskattelovens § 31, stk. 2,
2. pkt., udgjorde en restriktion, så ville denne restriktion være retfærdiggjort af det tvin-
gende almene hensyn, at forhindre dobbelt anvendelse af skattemæssige underskud.
Østre Landsret anmodede ved kendelse af 1. november 2016 EU-Domstolen om at be-
svare følgende præjudicielle spørgsmål:
"Spørgsmål 1
Hvilke elementer skal inddrages ved vurderingen af, om hjemmehørende selskaber i en situation som den
foreliggende er underlagt en "tilsvarende betingelse", jf. Philips-dommens præmis 20, med hensyn til mod-
regning af underskud, som gælder for filialer af ikkehjemmehørende selskaber?
Spørgsmål 2
Hvis det lægges til grund, at de danske beskatningsregler ikke indeholder en forskelsbehandling som
omhandlet i Philips-sagen, udgør et forbud mod modregning svarende til det beskrevne - i sådanne tilfælde,
hvor overskuddet i det ikke-hjemmehørende selskabs faste driftssted tillige er undergivet værtslandets
beskatningskompetence - i sig selv en restriktion af retten til fri etableringsret, jf. TEUF artikel 49, der
skal retfærdiggøres af et tvingende alment hensyn?
Spørgsmål 3
I bekræftende fald kan en sådan restriktion da retfærdiggøres af hensynet til at forhindre dobbelt anven-
delse af underskud, målet om at sikre en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem med-
lemsstaterne eller af en kombination af begge disse?
Spørgsmål 4
I bekræftende fald er en sådan restriktion da proportional?"
3. Regeringens interesse i sagen
Side 2 af 3
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 640: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-28/17, NN A/S om retten til fri etablering
1754802_0003.png
Regeringen vil afgive indlæg i sagen, hvori der, i overensstemmelse med Skatteministeriets
anbringender for Østre Landsret, argumenteres for, at selskabsskattelovens § 31, stk. 2, 2.
pkt., ikke hindrer den frie etableringsret, samt – såfremt Domstolen til trods for dette
måtte finde, at bestemmelsen hindrer den frie etableringsret – varetager et tvingende al-
ment hensyn, nemlig hensynet til at undgå dobbelt udnyttelse af underskud, og ikke går
videre, end hvad der er nødvendigt for at varetage dette hensyn.
Side 3 af 3