NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
15. juni 2017
17/04996-1
joa-dep
Notat om dansk høringssvar på Kommissionens høring om FinTech
Der er i de senere år kommet en stigende opmærksomhed på såkaldt Fin-
Tech (forkortelse for financial technology). Betegnelsen dækker over ud-
nyttelsen af ny digital teknologi til at udbyde nye typer af finansielle tje-
nester, eksempelvis nye betalingsløsninger, crowdfunding eller big data-
analyse. FinTech-produkter udbydes både af etablerede finansielle virk-
somheder og af nyopstartede digitale iværksættere
–
samt i samarbejde
mellem nye og etablerede virksomheder.
Kommissionen lancerede den 23. marts 2017 en høring om
”FinTech: A
more competitive and innovative European financial
sector”.
Der er tale
om en bred høring, hvor Kommissionen beder om input fra forskellige
interessenter med henblik på at udvikle Kommissionens tilgang og politik
ift. FinTech-sektoren. Formålet er at skabe et mere konkurrencedygtigt,
inkluderende og effektivt indre marked for finansielle tjenesteydelser.
Kommissionen fremhæver, at kommende EU-politikker på området skal
tage udgangspunkt i tre principper, hvorved nye initiativer bør være 1)
teknologi-neutrale, 2) proportionale og 3) styrke det finansielle indre
markeds integritet. Sidstnævnte indebærer blandt andet øget transparens
for virksomheder og forbrugere samt fokus på cybersikkerhed og finansiel
stabilitet.
I høringssvaret bemærker erhvervsministeren, at regeringen støtter Kom-
missionens tilgang til FinTech-området, herunder de tre principper. Det
fremhæves, at der er tale om et område i hastig udvikling, og at det er
afgørende, at det overlades til markedet at finde frem til de mest effektive
nye løsninger og tjenester, samtidig med at det selvfølgelig er vigtigt, at
der en passende lovgivning på området.
Endelig fremhæves det, at Kommssions
”bedre regulering”-dagsorden
er
særligt væsentlig, når det kommer til FinTech-området. En mere simpel
finansiel regulering kan således være medvirkende til at skabe bedre mu-
ligheder for, at nye virksomheder, fx FinTech-iværksættere, kan komme
ind på markedet og bidrage med øget innovation. Det understreges dog, at
dette ikke er ensbetydende med en sænkning af de reguleringsmæssige
standarder.
Der er til svaret endvidere knyttet et bilag med regeringens bidrag til de
konkrete emner, Kommissionen har bedt om input på.