Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 853
Offentligt
1783853_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 42. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 2. juni 2017
kl. 7.00
vær. 2-133
Kenneth Kristensen Berth (DF), næstformand, Jan E. Jørgensen (V),
Merete Scheelsbeck (KF), Jens Joel (S), Jens Joel (S), Peter
Hummelgaard Thomsen (S), Søren Søndergaard (S), Rasmus
Nordqvist (ALT), Christian Poll (ALT) og Holger K. Nielsen (SF).
Børne- og socialminister Mai Mercado, justitsminister Søren Pape
Poulsen, udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, energi-,
forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt og transport-,
bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.
Desuden deltog:
L
Punkt 1. Politisk drøftelse og eventuelt afgivelse af tilføjelse til betænkning over
beslutningsforslag B 107 (om forbud mod giftstoffer i tatoveringsblæk) (EL)
B 107
B 107 (16)
bilag 5 (udkast til tilføjelse til betænkning)
B 107 (16)
bilag 4 (kopi af berigtigelse til MOF alm. del
svar på spm. 295
om EU har varslet eller indledt sager mod nogen af de 7 lande, der har
indført specifik national tatoveringsregulering af kemiske stoffer og bakterier i
farverne, fra miljø- og fødevareministeren)
B 107 (16)
bilag 6 (mail til Søren Søndergaard fra Miljø- og
Fødevareministeriet af 1/6-17 om berigtigelse af MOF alm. del
svar på
spm. 295 om tatoveringsfarver)
B 107 (16)
spørgsmål 2
B 107 (16)
spørgsmål 1
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
1193
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og
forbrugerbeskyttelse
socialdelen) den 15. juni 2017
1. Direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset
religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering
Fremskridtsrapport
KOM (2008) 0426
Rådsmøde 3548
bilag 1 (samlenotat)
EUU alm. del (16)
bilag 312 (udvalgsmødereferat side 392,
senest behandlet i EUU 2/12-16)
Børne- og socialministeren:
Der afholdes rådsmøde for beskæftigelse og sociale anlig-
gender, EPSCO, torsdag den 15. juni. Jeg forelægger hermed punktet på EPSCO-
dagsordenen vedrørende antidiskriminationsdirektivet.
Punktet vedrører Kommissionens forslag til direktiv om gennemførelse af princippet om
ligebehandling af alle uanset religion, tro, handicap eller seksuel orientering. Forslaget
har siden dets fremlæggelse i juli 2018 været behandlet under samtlige formandskaber.
Udvalget er blevet orienteret om sagen adskillig gange, senest i december 2016. Jeg kan
oplyse, at der under det maltesiske formandskab har været afholdt et enkelt nøde om
sagen, og at der ikke er opnået nævneværdige fremskridt.
Vi kan fortsat konstatere, at den krævede enstemmighed har lange udsigter. Alle med-
lemsstater har fortsat generelle undersøgelsesforbehold til forslaget. Årsagen er, at der
stadig er uklarhed og uløste problemstilling vedrørende direktivets rækkevidde, begrebs-
anvendelse og juridiske fortolkning.
Jeg vil gerne give udtryk for, at det er helt afgørende for Danmark, at der bliver fuld klar-
hed over forslagets juridiske og økonomiske aspekter, før videre skridt overvejes. På
rådsmødet behandles punktet som en fremskridtsrapport. Der forventes ikke nogen
egentlig drøftelse af punktet på rådsmødet.
Rasmus Nordqvist
spurgte, hvad regeringens kritik af direktivforslaget gik på. Det virke-
de fornuftigt med et direktiv, der sikrer ligebehandling af alle på og uden for arbejdsmar-
kedet, og som gør, at man kommer på linje med de forskellige FN-konventioner. Det hav-
de Danske Handicaporganisationer også påpeget i deres høringssvar. Kunne ministeren
sige noget om, hvilken retning direktivet tog?
Børne- og socialministeren
sagde, at det var rigtigt svært at sige, at der var tale om
fremskridt, når samme status blev fremført gang på gang. Fra dansk side fokuserede
man på at få det fulde overblik over de konsekvenser, som direktivet ville få både økono-
misk og juridisk.
1194
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
Rasmus Nordqvist
opfordrede ministeren til at have høringssvaret fra Danske Handi-
caporganisationer in mente i Bruxelles, for det handler ikke kun om jura og økonomi, men
om, hvordan man får FN-konventioner i spil.
Børne- og socialministeren
forklarede, at der ikke var lagt op til en drøftelse af punktet
på mødet.
2. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
3. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
1195
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
Punkt 3. Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017
Justitsministeren forelagde punkterne 1-9. Punkt 15 blev forelagt af børne- og socialmini-
steren, mens punkterne 10-14 samt 16 var under udlændinge- og integrationsministerens
ressort.
1. Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed
(EPPO)
Generel indstilling
KOM (2013) 0534
Rådsmøde 3546
bilag 1 (samlenotat side 4)
EUU alm. del (16)
bilag 312 (udvalgsmødereferat side 425, senest
behandlet i EUU 2/12-16)
Justitsministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse
af hvidvaskning af penge
Generel indstilling
KOM (2016) 0826
Rådsmøde 3546
bilag 1 (samlenotat side 14)
EUU alm. del (16)
bilag 589 (udvalgsmødereferat side 871, senest
behandlet i EUU 24/3-17)
Justitsministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
1196
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
FO
3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af aftaler
om levering af digitalt indhold
Generel indstilling
KOM (2015) 0634
Rådsmøde 3546
bilag 1 (samlenotat side 22)
EUU alm. del (16)
bilag 589 (udvalgsmødereferat side 869, senest
behandlet i EUU 24/3-17)
EU-note (15)
E 34 (note af 22/2-16 om forslag om forbrugerrettigheder ved
nethandel og digitale produkter)
Justitsministeren:
Dagsordenens punkt 3 handler om direktivforslaget om forbrugerafta-
ler om levering af digitalt indhold, der udspringer af Kommissionens strategi for det digita-
le indre marked, og som jeg ved flere lejligheder har omtalt her i udvalget.
Forslaget
som ikke er omfattet af retsforbeholdet
har til formål at harmonisere med-
lemsstaternes regler om levering af digitalt indhold i forbrugerforhold.
Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet med henblik på at opnå enighed om en så-
kaldt generel indstilling til forslaget. Det er den generelle indstilling, som efterfølgende
danner grundlag for Rådets forhandlinger med Europa-Parlamentet om den endelige ud-
formning af direktivet. Jeg forelægger som nævnt sagen i dag med henblik på forhand-
lingsoplæg.
Regeringen har under forhandlingerne i rådsregi - som har stået på siden januar 2016 -
særligt haft to prioriteter for øje. For det første har vi lagt vægt på, at forslaget tager hen-
syn til både forbrugernes og de erhvervsdrivendes interesser og rammer en god balance
mellem disse interesser. For det andet har vi arbejdet for at få afklaret de tvivls- og af-
grænsningsspørgsmål, som Kommissionens oprindelige forslag rejste.
Jeg mener, at vi er lykkedes med begge dele, og jeg tør godt sige, at forslaget i sin nuvæ-
rende udformning er blevet langt bedre end det oprindelige forslag, som Kommissionen
fremsatte tilbage i december 2015.
Jeg hæfter mig bl.a. ved, at det nu er præciseret i forslaget, at EU-reglerne om personda-
ta finder anvendelse i forhold til personoplysninger, som forbrugeren stiller til rådighed for
leverandøren.
Det fremgår nu også klart af forslaget, at reglerne ikke vil finde anvendelse i forhold til
digitalt indhold, der er integreret i en fysisk vare. Det betyder, at det ikke er direktivets
regler, men reglerne for fysiske varer, der gælder, hvis jeg køber en smartphone, som
viser sig at være mangelfuld. Også hvis manglen ligger i telefonens software. Det mener
jeg skaber størst klarhed for forbrugere og erhvervsdrivende.
1197
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
Endvidere er der fundet en fornuftig balance i forhold til, hvornår det digitale indhold an-
ses for at være i overensstemmelse med aftalen. Man tager således både hensyn til de
vilkår, der er aftalt mellem leverandøren og forbrugeren, og til forbrugerens berettigede
forventning til det digitale indholds egenskaber.
FO
Det er altså regeringens vurdering, at forslaget i sin nuværende udformning sikrer en god
balance mellem hensynet til forbrugernes og til de erhvervsdrivendes interesser. Samtidig
mener vi, at direktivforslaget gennem en højere grad af harmoniserede regler på området for
forbrugerbeskyttelse generelt bidrager til et mere velfungerende digitalt indre marked.
Regeringen forventer derfor at kunne støtte, at forslaget forelægges på rådsmødet til en
generel indstilling.
Rasmus Nordqvist
havde på et tidligere møde nævnt vigtigheden af forskellige hørings-
svar til direktivforslaget. Hvor mange af de elementer indgik nu i det reviderede forslag?
Forbrugerrådets Tænks høringssvar om fremtidssikring af lovgivning på området var
f.eks. på sin plads, for man ved, at regler på det digitale område gennemsnitligt halter 5-8
år efter, fordi lovgivningsprocessen tager så lang tid, at den bliver overhalet af udviklin-
gen. Havde man fået indført en solnedgangsklausul eller lign.?
Rasmus Nordqvist ville have flere informationer om, hvor langt man var nået i forhold til
persondata og om, hvorvidt pointerne i høringssvar var imødekommet. Ville data blive
slettet, når et abonnement opsiges? Hvilke rettigheder ville virksomhederne have? Det
var desuden foreslået i kompromisforslaget, ”at
leverandørens ansvar for enkeltstående
leveringer af digitalt indhold begrænses til 2 år fra leveringstidspunktet. Leverandøren
skal have bevisbyrden i 1 år fra leveringstidspunktet.”
Hvorfor denne vekslen mellem 1 og
2 år?
Søren Søndergaard
henviste til, at man i henhold til ministeren kunne forvente, at der
ville opstå et behov for ændring af forbrugeraftalelovens § 28, stk.1. Hvilken ændring var
der her tale om? I konklusionen om beskyttelsesniveauet stod der, at forslaget umiddel-
bart kunne få konsekvenser for forbrugerbeskyttelsen på området for digitalt indhold. Var
det konsekvenser i positiv eller negativ retning? Han undrede sig over, at det var så vig-
tigt at få området totalharmoniseret, når man kunne indføre minimumstandarder, som de
enkelte lande ville have mulighed for at hæve og bygge ovenpå. Nok ville det være lettere
for markedet at agere ud fra en totalharmonisering, men det ville samtidig medføre den
fastfrysning af standarder, som Tænk advarede imod.
Kenneth Kristensen Berth
kunne ikke støtte forhandlingsoplægget, idet Dansk Folke-
parti ikke støttede totalharmonisering.
Justitsministeren
var enig med Rasmus Nordqvist i, at det er vigtigt at indføre regler,
der ikke hurtigt bliver overhalet af udviklingen i den digital verden. Det var et grundlæg-
gende præmis for forhandlingerne, og derfor var der indsat en klausul i forslaget om, at
der skulle ske en evaluering senest efter 5 år.
1198
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
Om persondata sagde ministeren, at forslaget gik på, at leverandører skal overholde for-
pligtelser efter databeskyttelsesreglerne, dvs. reglerne for behandling, opbevaring og
eventuel sletning af forbrugernes personlige data. Om bevisbyrden lød det i henhold til
kommissionsudkastet, at den i forhold til, at digitalt indhold er i overensstemmelse med
det aftalte, som udgangspunkt ligger hos de erhvervsdrivende, men at der ikke er regler
for reklamationsfrister. Det havde givet anledning til bemærkninger fra erhvervslivet om,
at det betød, at bevisbyrden ville gælde for evigt. Forbrugerrådet Tænk var på den anden
side positiv over for, at bevisbyrden lå på leverandørsiden. I det nuværende kompromis-
forslag lå bevisbyrden fortsat hos de erhvervsdrivende. At bevisbyrden stod til at gælde 1
år fra leveringstidspunktet var udtryk for et kompromis i de forhandlinger, der havde fun-
det sted.
Ministeren bekræftede over for Søren Søndergaard, at forbrugeraftalelovens § 28 ville
blive ændret til en bindingsperiode på 12 måneder imod de gældende 6 måneder. Fra
dansk side havde man gerne set en kortere bindingsperiode, men de 12 måneder var et
resultat af de forhandlinger, der havde været. Regeringen mente i øvrigt, at direktivet ville
udgøre en forbedring i forhold til at sikre forbrugernes rettigheder ved køb af digitalt ind-
hold eller digitale ydelser. Det gav god mening med ens regler i hele EU. Et eksempel på
en styrket forbrugerbeskyttelse kunne være, at forbrugerne har rettigheder i henhold til
databeskyttelsesreglerne, når de giver personlige oplysninger i forbindelse med betaling.
Om totalharmoniseringen sagde ministeren, at han mente, at det gav den bedste forbru-
gerbeskyttelse. Er der et totalharmoniseret marked, ved forbrugeren, at det er de samme
regler, der gælder i hele EU. Ministeren var enig med Tænk i, at det var vigtigt, at regler-
ne skulle tilpasse sig den nye teknologi og ikke overhales af virkeligheden.
Holger K. Nielsen
spurgte, om det ikke var et problem, at de nye bestemmelser ville ud-
gøre fravigelse fra persondatalovens § 38.
Rasmus Nordqvist
sagde, at det var o.k. med en klausul om en revidering efter 5 år,
men mente dog alligevel, at lovgivningen ville halte efter. Det forekom ham at være for-
nuftigt at totalharmonisere på området, men han var bekymret for, om nye regler ville bli-
ve gode nok. Kunne man acceptere bindingsperioder på 12 måneder? I bl.a. Danmark og
Frankrig havde man længe kæmpet for at få de perioder gjort kortere, og det var en alvor-
lig sag, hvis man skulle til at forlænge dem igen. Der lod også til at være et misforhold
mellem rettigheder for forbrugere og for leverandører. Han efterlyste en tydeligere dansk
holdning.
Søren Søndergaard
mente, at den bedste forbrugerbeskyttelse udgøres af minimumsret-
tigheder med muligheden for, at landene kan bygge ovenpå, hvis de vil. Situationen på
markederne i de enkelte EU-lande var meget forskellig. Indtil udviklingen ramte i alle lan-
de, ville man komme til at se, at lovgivningen i visse lande kom mere og mere ud af takt
med virkeligheden. Idet der var tale om et område, hvor mange ting var svære at forudse,
mente han, at det ville være uklogt at totalharmonisere og kunne dermed ikke støtte for-
handlingsoplægget.
1199
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
Justitsministeren
svarede Holger Nielsen, at man havde været opmærksom på den mu-
lige fravigelse, også i forhandlingerne i rådsarbejdsgruppen. Det stod nu i kompromisfor-
slaget, at opsiger forbrugeren en aftale, skal den erhvervsdrivende overholde sine forplig-
telser i henhold til persondataforordningen. Det vil sige, at den erhvervsdrivende skal
overholde reglerne for opbevaring, behandling og eventuelt anonymisering og sletnings
af personlige data. Problemet var altså håndteret på bedste vis.
Til Rasmus Nordqvist sagde ministeren, at det selvfølgelig var et fair politisk standpunkt
at sige, at det ikke var godt nok med en bindingsperiode på 12 måneder, men at han ikke
kunne sige andet end, at det for udtryk for et kompromis mellem landene. Til Søren Søn-
dergaard sagde ministeren, at man med totalharmonisering sikrede en større gennemsig-
tighed for forbrugerne.
Rasmus Nordqvist
påpegede, at udvalget jo skulle tage stilling til regeringens position,
og at den f.eks. kunne være, at den ville arbejde hårdt for, at bindingsperioderne ikke
kom op på 12 måneder. Hvordan forholdt det sig, når man opsiger et abonnement og har
givet sine persondata ved oprettelsen? Skal virksomhederne slette alle data eller anony-
misere dem?
Justitsministeren
mente, at det var et fornuftigt kompromis, man var landet på. Om per-
sondata skulle slettes eller anonymiseres beroede på forordningen.
Holger K. Nielsen
kunne forstå, at persondataloven og persondataforordningens be-
stemmelser svarer til hinanden, og at det var responsen på Datatilsynets indvending.
Hans mente i øvrigt, at der ved forhandlinger om et minimumsdirektiv kan være en risiko
for, at man kommer til at lægge niveauet lavere end ved en totalharmonisering. Ved en
totalharmonisering får man de mere genstridige lande op i niveau, så bunden hæves.
Justitsministeren
var enig, at man godt kunne bruge det argument for totalharmonise-
ring.
Rasmus Nordqvist
havde den holdning, at forbrugerbeskyttelsen ikke var tilstrækkeligt
tilgodeset i direktivet. Nok var der stadig forhandlinger i gang, men regeringens position
på området lod ikke til at være skarp nok, hvad angik bevisbyrde og bindingsperioder.
Han støttede ikke forhandlingsoplægget.
Søren Søndergaard
spurgte, hvor lang tid man forventede, der ville gå, fra kommissions-
forslaget til den endelige vedtagelse.
Justitsministeren
forventede enighed i Rådet i den kommende uge. Derefter skulle for-
slaget i Europa-Parlamentet, og ministeren ville ikke gisne om, hvad der så kunne ske.
Formanden
konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,
idet kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet havde udtalt sig imod det.
1200
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rammer for
forebyggende rekonstruktion, muligheden for en ny chance og foranstaltninger
med henblik på mere effektive procedurer for rekonstruktion, insolvens-
behandling og gældssanering og om ændring af direktiv 2012/30/EU
Politisk drøftelse
KOM (2016) 0723
Rådsmøde 3546
bilag 1 (samlenotat side 36)
Justitsministeren:
Der er tale om et nyt forslag, der blev fremsat af Kommissionen i no-
vember 2016.
Forslaget har tre hoveddele:
1) Regler om en skyldners adgang til rekonstruktion. Rekonstruktion er
ligesom konkurs-
behandling
en insolvensprocedure. Men i modsætning til konkursbehandling er hoved-
formålet med rekonstruktion at prøve at bevare skyldnerens virksomhed
f.eks. via en ak-
kordordning med kreditorerne
2) Regler om navnlig gældssanering for iværksættere
det, der i forslaget kaldes en ny
chance
3) Generelle regler om effektivisering af insolvensprocedurer og lignende.
Formålet med forslaget er ifølge Kommissionen bl.a. at fjerne hindringer for f.eks. kapital-
bevægelser, der skyldes forskelle mellem nationale regler om rekonstruktion og gældssa-
nering. Derudover skal forslaget sikre skyldnere mulighed for en tidlig rekonstruktion af en
virksomhed
og på den måde undgå unødvendige konkurser.
Forslaget har siden starten af året været drøftet på møder i en rådsarbejdsgruppe. Der
udestår fortsat en række juridiske og tekniske spørgsmål
herunder hvordan forskellige
bestemmelser skal forstås og afgrænses. Vi er med andre ord tidligt i processen. Sagen
nævnes derfor også til orientering i dag. Regeringen har af samme grund heller ikke afslut-
tet sine overvejelser om forslaget.
Vi er som udgangspunkt positive over for formålet med forslaget. Selve værktøjerne rekon-
struktion og gældssanering kender vi i øvrigt også i forvejen fra den danske konkurslov.
Generelt kan man sige, at det er centralt for insolvensregler, at der sikres en rimelig balan-
ce mellem skyldneren og kreditorerne. Det er selvfølgelig også et af de temaer, som rege-
ringen vil have fokus på i de videre drøftelser.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet med henblik på en politisk drøftelse af nogle få
indledende juridiske grundprincipper.
1201
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
Formandskabet lægger navnlig op til, at medlemsstaterne tilslutter sig, at der er behov for
fleksibilitet ved implementeringen af udvalgte bestemmelser om rekonstruktion.
Det gælder eksempelvis i forhold til, hvornår en såkaldt bobehandler kan og skal inddrages
til at bistå eller føre tilsyn med skyldneren
det, vi i dansk ret ville kalde en rekonstruktør.
Regeringen kan generelt tilslutte sig ønsket om fleksibilitet i forhold til at opretholde eksiste-
rende nationale regler.
Kenneth Kristensen Berth
fandt det gådefuldt, hvorfor EU skulle blande sig her. Hvad
var det grænseoverskridende element i det?
Justitsministeren
svarede, at iværksættere ofte søger kilder til nye investeringer
og
ofte på tværs af landegrænse. Derfor gav det mening med regler på området.
1202
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens
institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr.
1247/2002/EF
Generel indstilling
KOM (2017) 0008
Rådsmøde 3546
bilag 1 (samlenotat side 5)
Justitsministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
6. Strafforfølgelse i cyberspace:
Rådsmøde 3546
bilag 1 (samlenotat side 51)
EUU alm. del (16)
bilag 589 (udvalgsmødereferat side 872,
senest behandlet i EUU 24/3-17)
a) e-beviser
Politisk drøftelse
b) kryptering
Fremskridtsrapport
Justitsministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
1203
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
7. Logning
Fremskridtsrapport
Rådsmøde 3546
bilag 1 (samlenotat side 57)
EUU alm. del (16)
bilag 589 (udvalgsmødereferat side 873, senest behandlet i
EUU 24/3-17)
Justitsministeren:
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet med henblik på, at for-
mandskabet vil orientere om det foreløbige arbejde i den arbejdsgruppe om EU-
Domstolens dom i den såkaldte Tele2-sag, som blev nedsat på RIA-rådsmødet i slutnin-
gen af marts. Sagen nævnes som sagt til orientering.
Jeg havde i forbindelse med min seneste forelæggelse her i udvalget lejlighed til at rede-
gøre nærmere for sagen.
Jeg kan oplyse, at vores holdning til sagen er den samme siden sidst. Vi støtter således
op om det fælles udredningsarbejde i arbejdsgruppen ud fra en erkendelse af lognings-
reglernes centrale betydning for politimyndighederne i EU.
Logning har i et årti været et centralt efterforskningsredskab for det danske politi i kam-
pen mod alvorlig kriminalitet og terror. Og vi hører fra de andre EU-lande, at de har tilsva-
rende erfaringer. Derfor er det afgørende for regeringen i den kommende proces at finde
løsninger, der sikrer, at politiet og PET
inden for EU-rettens rammer
fortsat har ad-
gang til loggede oplysninger i videst muligt omfang.
Samtidig lægger regeringen stor vægt på at sikre fremdriften i arbejdsgruppen, således at
arbejdsgruppens arbejde kan indgå i regeringens lovforslag om ændring af logningsreg-
lerne i næste folketingssamling.
Om det foreløbige arbejde i arbejdsgruppen kan jeg oplyse, at der hidtil har været tale om
en forholdsvis høj mødekadence. Der er blevet afholdt to møder i løbet af maj måned, og
der forventes afholdt yderligere møder inden sommerferien.
Det er i alles interesse, at vi arbejder hurtigt, for medlemsstaterne står i den samme situa-
tion i forhold til at rette ind efter EU-Domstolens dom hurtigst muligt.
Rasmus Nordqvist
spurgte, hvad man mente med at have adgang til logning i videst
mulige omfang.
Kenneth Kristensen Berth
mente, at EU-Domstolen endnu en gang havde afsagt en
dom, der kunne være skæbnesvanger for den europæiske sikkerhed. Det glædede ham
til gengæld, at ministeren havde lagt sig i selen for at imødegå de skadelige virkninger af
dommen.
1204
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
Justitsministeren
sagde, at så man på de gældende regler og på konsekvensen af Te-
le2-dommen, der gik ud på, at logning fremover skulle være målrettet og ikke generel, var
det svært at forestille sig, at man med de nye logningsregler kunne undgå en svækkelse.
I videst mulige omfang betød bare, at man p.t. kunne logge i et vist omfang, og at man
ville arbejde for at få det omfang snævret så lidt ind som muligt.
Ministeren så formentlig sagen på samme måde som Kenneth Kristensen Berth, men ville
ikke lægge skjul på, at det var en udfordring forbundet med den.
1205
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
8. Schengeninformationssystemet (SIS):
a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse, drift og
brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området ind- og
udrejsekontrol, om ændring af forordning (EU) nr. 515/2014 og om
ophævelse af forordning (EF) nr. 1987/2006
Politisk drøftelse
KOM (2016) 0882
Rådsmøde 3546
bilag 1 (samlenotat side 61)
b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse, drift og
brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde
og strafferetligt samarbejde, om ændring af forordning (EU) nr. 515/2014 og
om ophævelse af forordning (EF) nr. 1986/2006, Rådets afgørelse
2007/533/RIA og Kommissionens afgørelse 2010/261/EU
Politisk drøftelse
KOM (2016) 0883
Rådsmøde 3546
bilag 1 (samlenotat side 61)
c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om brug af
Schengeninformationssystemet i forbindelse med tilbagesendelse af
tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold
Politisk drøftelse
KOM (2016) 0881
Rådsmøde 3546
bilag 1 (samlenotat side 61)
EUU alm. del (16)
bilag 254 (udvalgsmødereferat side 252,
senest behandlet i EUU 16/11-16)
Justitsministeren:
Dagsordenens punkt 8 vedrører tre forordningsforslag om ændring af
retsgrundlaget for Schengeninformationssystemet
også kaldet SIS.
Forslagene er omfattet af retsforbeholdet, men udgør en videreudvikling af Schengen-
reglerne. Danmark skal således inden 6 måneder efter vedtagelsen af forslagene træffe
afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forslagene i dansk ret. Jeg nævner sa-
gen til orientering, idet den er sat på dagsordenen for rådsmødet med henblik på en poli-
tisk drøftelse.
Kommissionen fremsatte i december sidste år de tre forslag, hvis overordnede formål er
at forbedre og udvide brugen af SIS og dermed give bedre mulighed for at imødegå de
nye sikkerheds- og migrationsudfordringer, som EU står overfor.
SIS-forslagene er en meget vigtig sag for EU, fordi et velfungerende Schengen-
informationssystem er en afgørende forudsætning for en effektiv ydre grænsekontrol.
1206
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
Med de nye forslag får vi et system, som er mere effektivt og mere omfattende end det
hidtidige informationssystem. Det gør vi bl.a., fordi systemet bliver udvidet til at omfatte
flere typer af indberetninger, flere typer af data og fordi flere myndigheder får adgang til
systemet.
Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslagene, der på flere områder giver
politiet og andre kompetente myndigheder nye brugbare muligheder for at udveksle op-
lysninger - både i forbindelse med grænsekontrol, efterforskning og tilbagesendelse af
udlændinge med ulovligt ophold.
Regeringen vil arbejde for, at den tekniske struktur og opbygning af SIS reguleres mini-
malt i forordningerne, så opbygningen af SIS til enhver tid kan følge med den teknologi-
ske udvikling.
Regeringen har derfor i lighed med andre ligesindede lande udtrykt skepsis over for
Kommissionens forslag om at gøre det obligatorisk for medlemsstaterne at have en nati-
onal kopi af SIS-databasen.
Forhandlingerne om forslagene blev indledt i januar 2017 og vil fortsætte under det kom-
mende estiske formandskab.
Under forhandlingerne vil vi fra dansk side følge den linje, som jeg lige har redegjort for.
Sagen vil med al sandsynlighed være på rådsmødedagsordenen igen til oktober, hvor
udvalget således igen vil høre om sagen.
Kenneth Kristensen Berth
ville gerne vide, hvad der lå i ordet konsultationer i forhold til
indberetning af indrejseforbud. Det forholdt sig vel ikke sådan, at andre lande fik adgang
til at blande sig i, hvorvidt Danmark skal give en borger indrejseforbud. Det undrede ham,
hvis landene ikke allerede skulle meddele til SIS-systemet, hvis der blev udstedt rejsefor-
bud mod en borger. Gjorde Danmark ikke allerede det? Hvilke lande gjorde det ikke? El-
ler var det overhovedet teknisk muligt, sådan som systemet var bygget op? Forbyder man
personer at indrejse, men orienterer ikke de andre lande om det, risikerer man selvfølge-
lig, at de kommer igen.
NOT
Justitsministeren
svarede, at en konsultation ikke havde noget at gøre med, at andre skulle
blande sig i, hvornår man kan udstede rejseforbud. Ministeren måtte vende tilbage med et
skriftligt svar på den sidste del af Kenneth Kristensen Berths spørgsmål.
1207
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
9. Informationsudveksling og interoperabilitet:
Rådsmøde 3546
bilag 1 (samlenotat side 72)
EUU alm. del (16)
bilag 254 (udvalgsmødereferat side 252,
senest behandlet i EUU 16/11-16)
a) Udkast til rådskonklusioner om styrkelse af
informationsudveksling og interoperabilitet mellem EU’s
informationssystemer
Vedtagelse
b) Fremlæggelse af implementeringsrapport for køreplan for
informationsudveksling og interoperabilitet på området for retlige
og indre anliggender
Fremskridtsrapport
c) Udkast til rådskonklusioner om anbefalinger om at foretage
sikkerhedskontrol ved ulovlig migration
Vedtagelse
Justitsministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
1208
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
10. Reform af det fælles europæiske asylsystem og genbosætning
Rådsmøde 3546
bilag 3 (samlenotat side 4)
EU-note (15)
E 48 (note af 24/5-16 om omarbejdningen af
Dublinforordningen)
EUU alm. del (16)
bilag 589 (udvalgsmødereferat side 878 og
881, senest behandlet i EUU 24/3-17)
a) Dublin: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat
der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international
beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en
af medlemsstaterne (omarbejdning) (første gennemlæsning)
KOM (2016) 0270
b) Modtagelsesforhold: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i
medlemsstaterne (omarbejdning) (første gennemlæsning)
KOM (2016) 0465
c) Kvalifikation: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller
statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status
for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse,
og for indholdet af en sådan beskyttelse og om ændring af Rådets direktiv
2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som
fastboende udlænding (første gennemlæsning)
KOM (2016) 0466
d) Procedure: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en
fælles procedure for international beskyttelse i EU og om ophævelse af
direktiv 2013/32/EU (første gennemlæsning)
KOM (2016) 0467
e) Eurodac: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
oprettelse af Eurodac til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en
effektiv anvendelse af identificering af en tredjelandsstatsborger eller en
statsløs person med ulovligt ophold og om medlemsstaternes
retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive
anmodning om sammenligning med Eurodac-oplysninger med henblik på
retshåndhævelse (omarbejdning) (første gennemlæsning)
KOM (2016) 0272
f) EASO: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den
Europæiske Unions Asylagentur og om ophævelse af forordning (EU) nr.
439/2010 (første gennemlæsning)
1209
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
KOM (2016) 0271
g) Genbosætningsramme: Forslag
forordning om indførelse af
gennemlæsning)
KOM (2016) 0468
til Europa-Parlamentets og
en EU-genbosætningsramme
Rådets
(første
Udlændinge- og integrationsministeren:
Når det kommer til reform af det fælles euro-
pæiske asylsystem, har formandskabet lagt op til en fremskridtrapport på Kommissionens
to asylpakker fra maj og juli 2016.
Der er altså ikke lagt op til en egentlig drøftelse af Dublinforordningen og spørgsmålet om
omfordeling. Det skyldes efter min opfattelse, at drøftelserne på rådsmødet den 18. maj
om netop Dublinforordningen, omfordeling, ansvarsfordeling og solidaritet ikke førte til
fremskridt i forhandlingerne.
Det står dermed klart, at formandskabets ambition om at nå til enighed om Dublin-
forordningen på det kommende rådsmøde ikke længere er en realistisk mulighed, dertil er
holdningerne i Rådet for forskellige.
Peter Hummelgaard Thomsen
spurgte, om ministeren vurderede, at det ikke ville lykke-
des at nå til enighed om reglerne for Dublin. Var det næste skridt at tilpasse forordningen,
så der kunne opnås enighed, eller var strategien at forsøge at massere den igennem?
Rasmus Nordqvist
spurgte, om den danske undtagelse i forhold til omfordeling stadig
gjorde sig gældende her.
Udlændinge- og integrationsministeren
sagde til Peter Hummelgaard Thomsen, at
emnet var meget sensitivt, og der var lande, der skiftede position. Hun kunne endnu ikke
sige noget om, hvordan det ville blive grebet an. Diskussionerne på det sidste møde i
Bruxelles viste, at det var en ekstremt kompliceret sag, og at landene var langt fra enige.
Ministeren sagde, at den danske holdning til Dublinsystemet ikke var ændret, men at der
var aktuelle diskussioner om Dublin.
1210
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
FO
11. ETIAS
a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et
EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) (Første
gennemlæsning)
Generel indstilling
KOM (2016) 0731
Rådsmøde 3546
bilag 3 (samlenotat side 18)
EUU alm. del (16)
bilag 589 (udvalgsmødereferat side 880 og 881, senest
behandlet i EUU 24/3-17)
Udlændinge- og integrationsministeren:
Jeg vil lægge ud med sagen om ETIAS, hvor
jeg forelægger sagen for at opnå udvalgets opbakning til forhandlingsoplæg med henblik
på dansk tilslutning til den kommende forordning, når den er vedtaget i både Rådet og
Parlamentet. Det forventes at ske inden udgangen af 2017. Det er planen, at systemet
skal være oppe at køre i 2020.
Som bekendt er hovedformålet med ETIAS at bidrage til at højne sikkerheden og fore-
bygge irregulær migration. Det sker ved, at alle visumfri tredjelandsstatsborgere
bortset
fra visse særlige grupper
skal være i besiddelse af en gyldig rejsetilladelse for at kunne
indrejse i EU.
Det er vigtigt at understrege, at en rejsetilladelse ikke er lig med en indrejsetilladelse. Det
vil fortsat være grænsevagterne, der skal vurdere, om personen opfylder alle indrejsebe-
tingelserne.
Baggrunden for forslaget er som bekendt, at vi i dag har meget begrænsede oplysninger
om visumfri tredjelandsstatsborgere, når de ankommer til en ydre Schengengrænse.
Retshåndhævende myndigheder har heller ikke
som ved visumpligtige rejsende
mu-
lighed for at indhente oplysninger om visumfri rejsende, hvis det skulle være nødvendigt
for at bekæmpe grov kriminalitet og terrorisme.
Med ETIAS får vi altså en mulighed for på et meget tidligt tidspunkt at afvise rejsende,
som vi ikke ønsker, skal komme til EU. Formandskabet forventer, at der kan opnås poli-
tisk enighed i Rådet i næste uge.
Det er regeringens holdning, at vi ganske enkelt skal vide, hvem der indrejser i Schengen
og dermed i Danmark
også når det drejer sig om visumfritagne personer.
Da der er tale om en Schengenretsakt, vil Danmark på grund af retsforbeholdet ikke del-
tage i vedtagelsen. Danmark skal inden 6 måneder efter den endelige vedtagelse medde-
le, at man vil gennemføre retsakten i dansk ret. Gør Danmark ikke det, skal de øvrige
1211
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
medlemsstater og Danmark overveje, hvilke passende foranstaltninger der skal træffes.
Det kan som bekendt få alvorlige konsekvenser for Danmark.
Regeringen forelægger Schengensager til forhandlingsoplæg i Europaudvalget umiddel-
bart før, at Rådet fastlægger sin holdning forud for Rådets forhandling med Europa-
Parlamentet. Det svarer til tidspunktet for forhandlingsoplæg i alle andre EU-sager.
Timingen skyldes, at der på dette tidspunkt er klarhed over forhandlingssituationen i Rå-
det, og at Danmark her har den bedste mulighed for at udøve indflydelse på Rådets posi-
tion, umiddelbart forud for forhandlingerne med Europa-Parlamentet.
Regeringen støtter initiativer, der bidrager til at styrke
EU’s
indre sikkerhed, grænsekon-
trol og forebyggelse af irregulær migration.
Danmark er positivt indstillet over for det senest foreliggende kompromisforslag.
Regeringen søger derfor i dag opbakning til forhandlingsoplæg, så jeg på rådsmødet den
9. juni kan tilkendegive, at Danmark støtter forslaget, og at vi efter vedtagelsen vil medde-
le, at Danmark vil gennemføre retsakten i dansk ret.
Kenneth Kristensen Berth
var positiv over for indførslen af et system, der minder om
det amerikanske ESTA-system. Han havde forstået det sådan, at børn under 12 år var
undtaget fra at skulle søge en tilladelse, men var der andre grupper? Hvorfor skulle børn
under 12 ikke søge? Betød det, at et barn under 12 år kan blive sat på et fly og indrejse i
Danmark, hvis ellers personen også har visumfrihed? Han ville i øvrigt gerne have mini-
sterens ord på, at introduktionen af ETIAS ikke gjorde, at man ville være mere tilbøjelig til
at visumfritage flere lande. Schengen dækker et stort område, så det ville i øvrigt være på
sin plads at bede om at få oplyst alle opholdssteder, man foretager på en rundrejse
ikke kun det første opholdssted. Kenneth Kristensen Berth var i øvrigt af den holdning, at
den kritiske udtalelse fra Europa-Parlamentet var noget af det mest idiotiske, han nogen-
sinde havde hørt.
Peter Hummelgaard Thomsen
bakkede op om ministerens forhandlingsoplæg.
Jan E. Jørgensen
bakkede op om en model, der minder om ESTA. Det er langt mere
effektivt med et system, hvor man kan tjekke folk, før de ankommer. Med det danske rets-
forbehold in mente ville han gerne vide, om dansk tilslutning til ETIAS var betinget af, at
Danmark er et Schengenland. Dansk Folkeparti mente vist nok, at Danmark skulle ud af
Schengen.
Rasmus Nordqvist
kunne ikke få øje på krav om, at man skulle oplyse, hvor man havde
opholdt sig. Man skulle vist kun oplyse, hvor man kom fra
altså by og land. Hvis det var
muligt, skulle ansøgeren også oplyse fast bopæl. Ville det slå ud i et automatiseret sy-
stem, hvis en ansøger kun er i stand til at angive by eller land? Det var en stor mængde
data, man ville komme til at lagre på en masse mennesker, der gerne vil på ferie i Euro-
1212
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
pa. Hvor lang tid ville de data blive lagret? Og ville de tilsvarende blive lagret i VIS-
systemet, Europol etc., hvor informationerne skulle tjekkes? Og i hvor lang tid? Om kla-
geadgangen stod der, at man skulle klage til det medlemsland, der har truffet afgørelsen.
Det ved fra ESTA, at det er besværligt at komme af en negativliste, hvis først man er
kommet på den. Havde man tænkt på, at det skulle være lige så let at klage som at få
afslag på indrejse? Og hvor lang tid skulle et afslag gælde? Systemet ville koste 200 mio.
euro. Kunne pengene findes
inden for EU’s budget for indre sikkerhed, eller skulle man
tage af udviklingsbistanden eller lign.? Og var de danske omkostninger ved det finansie-
ret via midler fra EU? Rasmus Nordqvist ville i øvrigt gerne vide, hvad det ville få af be-
tydning for transportøransvaret for flyselskaber, tog, busser etc. Hvilket udstyr skulle de
investere i?
Holger K. Nielsen
var som udgangspunkt positiv indstillet over for forslaget om et regi-
streringssystem. Han ville dog gerne vide, hvilke sundhedsdata, man som ansøger skulle
opgive. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse mente, at det var for vidtgå-
ende med alle de data. Det tog jo nærmest flere timer at udfylde ESTA-ansøgningen til
USA.
Udlændinge- og integrationsministeren
svarede Kenneth Kristensen Berth, at børn
under 12 år også skulle søge i ETIAS, men at det ville være gebyrfrit for dem. Kravene til
at opnå visumfrihed blev ikke påvirket, så hun kunne berolige med, at ETIAS ikke ville
medføre lempeligere regler for visumfrihed. Det ville blive svært, hvis man skulle oplyse
alle opholdssteder, når man rejser rundt i Europa på forretningsrejse. Ministeren ville tage
det til efterretning, at udtalelsen fra Parlamentet var det dummeste, Kenneth Kristensen
Berth længe havde læst.
Ministeren uddybede, at det formentlig ville give et hit i systemet, hvis man ikke kunne
oplyse, hvor man bor. Det er helt afgørende at vide, hvilke mennesker der kommer ind,
så man skal som minimum oplyse land og by. Data ville blive slettet automatisk efter 5 år.
Der blev ministeren bekendt ikke ændret på de gældende nationale klagesystemer. De
økonomiske midler ville primært komme fra EU, men Danmark skulle også dække en lille
del. Hun kendte ikke det fulde beløb, men der var ikke tale om store summer
slet ikke i
forhold til formålet. Der hvilede en forpligtelse på transportvirksomheder til at søge i sy-
stemet for at kontrollere, om tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af kravet om rejse-
autorisation, også er i besiddelse af den. Forpligtelsen ville ikke være meget forskellig fra
den forpligtelse, som transportører allerede havde, har i dag, fordi Schengenregler gør, at
man allerede skulle kontrollere, om tredjelandsstatsborgere er visumpligtige og i besid-
delse af gyldige visa.
Ministeren mente, at det var klogt med en mængde sundhedsdata, da det er en globalise-
ret verden med smitsomme sygdomme, der hurtigt kan sprede sig og true folkesundhed
generelt.
Ministeren bekræftede, at det var en forudsætning, at Danmark er et Schengenland for at
kunne tilslutte sig.
1213
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
Rasmus Nordqvist
spurgte, om det var de sædvanlige persondataregler, der gjorde sig
gældende for datasikkerheden. Han spurgte, om det ikke gav mening med en fælles kla-
geprocedure, når man skulle søge om indrejse på en fælles måde. Kunne ministeren op-
lyse, hvor lang tid et afslag ville gælde? Var man sortlistet i 5 år?
Ham bekendt skulle man tjekke, om der var gyldige rejsedokumenter hos transportøren,
og skulle man søge i et nyt system, skulle der vel investeres i nyt udstyr. Transporten fo-
regår ikke kun med fly, men også med bus og bil etc. Hvordan ville man håndtere det?
Om mængden af sundhedsdata sagde han, at problemet i USA var, at man stigmatiserer
og holder folk med f.eks. hiv ansvarlige. Var det nogle af de sygdomme, man spurgte ind
til, når man skulle søge via ETIAS? Det virkede voldsomt at skulle gemme sundhedsdata
på rejsende i 5 år.
Kenneth Kristensen Berth
gentog sit spørgsmål om, hvilke særlige grupper der var und-
taget for at søge i ETIAS. Han ville for en god ordens skyld sige til Jan E. Jørgensen, at
hvis Danmark ikke var medlem af Schengen, kunne man måske finde på at opfinde nogle
lignede, ligesom Storbritannien og Irland formentlig ville gøre.
Udlændinge- og integrationsministeren
svarede Rasmus Nordqvist, at man skulle op-
lyse smitsomme sygdomme som defineret af WHO. Hun var ikke klar over, hvor lang tid
data ville blive gemt, men ville vende tilbage med et skriftligt svar. Sikkerheden for data
ville være den sædvanlige, og der kom altså ikke nye eller dårligere sikkerhedssystemer.
Der var ikke lagt op til en fælles procedure for behandling af klager. Et afslag vil stå ved
magt, indtil man søgte igen, hvorefter sagen ville blive taget op på ny. Man kunne altså
blive ved med at søge, men det var ikke sikkert, at man fik tilladelse til indrejse. Transpor-
tøransvar gjaldt i forhold til fly, skib og bus. De transportvirksomheder, der ville visumfri-
tage tredjelandes statsborgere skulle søge i et centralt system. Ministeren kunne eventu-
elt uddybe det skriftligt.
Til Kenneth Kristensen Berth sagde ministeren, at de undtagne grupper var indehavere af
diplomatpas og andre pasindehavere af tjenestepas og officielle pas. Det gjaldt også be-
sætning inden civil luft- og skibsfart samt tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlem-
mer til en unionsborger, der er indehaver af et opholdskort. Det kunne være flere grupper,
men det var, hvad ministeren vidste med sikkerhed.
Rasmus Nordqvist
mente, at der måtte være tale om helt nyt elektronisk udstyr, hvis
man skulle til at aflæse elektronisk pas i busser etc. Hvilke krav indebar det for transpor-
tørsiden? Han undrede sig over, at man ikke var i gang med at lave en fælles procedure
for klagebehandling af afslag. Oplysningerne blev gemt i 5 år, dvs. at man ville få et nej,
hver gang man søgte i den periode. Det var afgørende for ham at vide, hvorvidt sund-
hedsoplysningerne også ville blive gemt i 5 år. Han ville gerne modtage en liste over,
hvilke sygdomme man skulle oplyse. Der var for mange ubesvarede spørgsmål, så han
kunne ikke støtte forhandlingsoplægget.
1214
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
Kenneth Kristensen Berth
spurgte, om ministerens svar skulle tolkes sådan, at hvis en
tredjelandsborger er omfattet af visumfrihed og er så heldig at have familiemedlemmer,
der er bosat inden for EU’s grænser, skal man ikke søge via ETIAS. Det ville komme bag
på ham.
Udlændinge- og integrationsministeren
påpegede, at det gjaldt tredjelandsborgere
med opholdskort, der tilmed har mindst et familiemedlem, der er unionsborger.
Til Rasmus Nordqvist sagde ministeren, at de samme transportøransvarsregler ville gæl-
de fremover for dem, der havde været visumpligtig til EU. Ministeren gentog, at klager
skulle indgives hos de nationale myndigheder
der, hvor man har fået afslaget. Nogle
ville mene, at der skulle være et fælles system, men hun mente, at det var i orden, at kla-
gerne bliver vurderet i de velfungerende nationale systemer. Ministeren ville sende en
liste over de WHO-bestemte smitsomme sygdomme.
Kenneth Kristensen Berth
støttede forhandlingsoplægget.
Rasmus Nordqvist
citerede fra samlenotatet: ”…hvis muligt ansøgerens faste boppæls-
sted ellers dennes by eller bopælsland.”
Tidligere havde ministeren antydet, at hvis der
ikke kunne angives bopæl, men kun by eller land, var det klart, ville det skabe opmærk-
somhed. Han ville gerne vide mere om klagemulighederne, fordi han var klar over, hvilke
problemer der kunne være for folk, der rejser til USA. Der var ikke en gennemsigtig og
tydelig klageadgang, og derfor var det naturligt, at man ved indførslen af et nyt system,
tænker processen til ende. Hvor meget havde man tænkt over klageadgangen?
Udlændinge- og integrationsministeren
forklarede, at man kunne give indrejsetilladel-
se på centralt niveau og kunne man ikke få den der, gik det videre til det nationale ni-
veau, hvor man også gav afslag. Det var så også der, at klager skulle indgives.
Rasmus Nordqvist
spurgte, om en person, der har fået et centralt afslag på indrejse i
Danmark, og som klager uden resultat, kan søge videre til Tyskland. Hele udgangspunk-
tet var jo Schengen, og han kunne ikke se, hvordan klagegangen ville være lige så gen-
nemsigtig som proceduren for indrejseansøgninger.
Udlændinge- og integrationsministeren
gav et eksempel: Hvis svenskerne har en an-
mærkning på en person, vil det give et hit, når vedkommende søger i ETIAS. Det er lige-
gyldigt, om vedkommende vil til Danmark eller til Tyskland
hittet vil dukke op på grund
af de svenske indberetninger. Sagen ville så bliver overført til Sverige.
Rasmus Nordqvist
spurgte, om man kunne klage centralt, hvis man f.eks. skal rejse til
fem forskellige lande, men ikke får lov til at indrejse. Eller skulle man klage til hvert enkelt
land?
Udlændinge- og integrationsministeren
citerede fra forslaget: ”Vurderingen af, hvem
der er den ansvarlige nationale ETIAS-enhed fremlægges ud fra, hvilken medlemsstat
1215
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
der har indført hittet, og hvilket slags hit der er tale om. Hvis hittet ikke er sket på bag-
grund af en medlemsstatsindberetning, vil det være den nationale ETIAS-enhed i det
land, som ansøgeren indrejser i først, som skal behandle ansøgningen. Hvis der kun er et
hit, vil det ansvarlige nationale ETIAS-enhed være den medlemsstat, der har leveret den
data, der forårsagede hittet. Hvor flere medlemsstater har leveret data, der forårsager hits
i Schengeninformationssystemet eller i Interpols database, vil den ansvarlige medlems-
stat være den, der senest har leveret data til disse systemer. Hvis flere medlemsstater
har leveret data, der forårsager hit i andre systemer, er der ikke hit i Schengeninformati-
onssystemet eller Interpols databaser, så vil den ansvarlige medlemsstat være den, der
senest har leveret data til disse systemer. Hvis ingen medlemsstat leverer sådan en in-
formation, vil den ansvarlige medlemsstat være den medlemsstat, hvor ansøgeren har
angivet, at ansøgeren påtænker at indrejse først, herunder transitland hvis ansøger angi-
ver at skulle være
i transit.”
Derved var det kun en medlemsstats der var ansvarlig, og derfor var der kun et sted at
klage.
Søren Søndergaard
spurgte, om det betød, at hvis et land havde set sig sur på en per-
son, og personen dermed ikke var ønsket der, var det kun det land, som vedkommende
skulle klage til for at få omgjort beslutningen? Var der andre muligheder i andre lande?
Udlændinge- og integrationsministeren
mente, at formuleringen ”hvis et land har set
sig sur på” var noget speciel. Sådan var verden ikke. Der
skal konkrete ting til, før man
bliver opført i f.eks. Interpols databaser.
Søren Søndergaard
henviste til et konkret eksempel med en af Greenpeaces chefkoor-
dinator, der blev forhindret indrejse i Holland på fransk anmodning, da Frankrig havde set
sig sur på vedkommende. Hvis vedkommende havde ønsket at tage til Frankrig i stedet
for Holland, men Frankrig så også sagde nej tak, hvor kunne han så indgive sin klage?
Udlændinge- og integrationsministeren
svarede, at det i første omgang ville være det
land, der havde lavet en anmærkning på person, der gav anledning til et hit i systemet.
Hvis en person blev afvist, fordi et land havde set sig sur på ham, ville der være mulighed
for at blive indkaldt til en samtale, hvis det var Danmark personen ville til. Sagt på en an-
den måde: det vil være op til en konkret vurdering i landene, hvorvidt man vil lukke per-
sonen ind.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,
idet kun Enhedslisten og Alternativet havde ytret sig imod det.
1216
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
12. Migration: Den aktuelle situation
Udveksling af synspunkter
KOM (2016) 0166
KOM (2017) 0204
Rådsmøde 3546
bilag 3 (samlenotat side 32)
EUU alm. del (16)
bilag 589 (udvalgsmødereferat side 881, senest
behandlet i EUU 24/3-17)
Udlændinge- og integrationsministeren:
Under det sædvanlige punkt om migration er
der lagt op til en kort udveksling af synspunkter om den aktuelle situation.
Der foreligger endnu ikke et diskussionspapir, men jeg forventer, at der særlig vil være
fokus på udviklingen på det centrale middelhav.
Fra dansk side støttes op om at gennemføre tiltag, der kan begrænse tilstrømningen af
irregulære migranter og flygtninge, herunder gennem effektiv implementering af indgåede
aftaler på EU-niveau.
Kenneth Kristensen Berth
havde tidligere påpeget misforholdet mellem antallet af syre-
re fra Tyrkiet, der bliver genbosat i Europa, og antallet af migranter, som EU har returne-
ret til Tyrkiet. Hvorfor blev misforholdet ved med at vokse? Ministeren havde udtalt, at
man skulle udvise god vilje over for Tyrkiet, men hvor blev den gode vilje fra Tyrkiets side
af? Var der i øvrigt ideer til, hvilke tiltag der skulle til for at lette presset på den centrale
middelhavsrute?
Udlændinge- og integrationsministeren
forklarede, at de græske appelmyndigheder
ikke havde taget stilling, så man var ikke kommet langt nok i sagen. Man skulle diskutere
indsatsen mod menneskesmugler, men også Frontex, og hvordan man styrker det.
1217
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
13. Tilbagesendelsespolitik
Rådsmøde 3546
bilag 3 (samlenotat side 38)
EUU alm. del (16)
bilag 589 (udvalgsmødereferat side 888, senest
behandlet i EUU 24/3-17)
a) Implementering af Kommissionens anbefalinger om tilbagesendelse
Status
KOM (2017) 0200
Udlændinge- og integrationsministeren
Når det kommer til punktet
om EU’s tilbages-
endelsespolitik, lægges der op til en kort status over gennemførelse af Kommissionens
anbefalinger fremsat den 7. marts 2017.
Kommissionen anbefalinger skal sikre en bedre gennemførelse af udsendelsesdirektivet i
medlemsstaterne i EU for at gøre udsendelse mere effektiv.
Regeringen hilser selvsagt en mere effektiv udsendelses-politik
fra EU’s side velkommen.
Det er regeringens holdning, at hurtig og effektiv tilbagesendelse af personer uden lovligt
ophold er en afgørende forudsætning for et velfungerende asylsystem.
I den forbindelse kan jeg tilføje, at vi på rådsmødet [– som opfølgning på Det Europæiske
Råds konklusioner fra juni, oktober og december sidste år og marts i år såvel som råds-
konklusioner fra oktober 2015 og juni 2016
–]
forventer at vedtage rådskonklusioner om
vigtigheden af at kunne anvende visumpolitikken som løftestang over for relevante tredje-
lande med henblik på at fremme tilbagesendelsessamarbejdet. Herudover fremhæves
nødvendigheden af at forøge antallet af udsendelser af personer uden lovligt ophold.
Medlemsstaterne erklærer sig tillige enige i, at der er behov for pragmatiske og skræd-
dersyede tilgange med det formål at tilrettelægge og forbedre samarbejdet med de rele-
vante tredjelande.
Udg.
b) Udkast til rådskonklusioner om tilbagesendelse
Vedtagelse
Punktet var udgået.
Udg.
14. Kontraterrorisme:
RAN: EU-netværk til bevidstgørelse omkring radikalisering: Videre skridt
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3546
bilag 3 (samlenotat side 42)
Punktet var udgået.
1218
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
15. Forslag til Rådets forordning om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af
afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar, og om
internationale barnebortførelser (omarbejdning)
Politisk drøftelse
KOM (2016) 0411
Rådsmøde 3546
bilag 2 (samlenotat)
Social- og ungeministeren:
Forslaget er omfattet af retsforbeholdet, og det vil derfor
ikke gælde for Danmark. Da forslaget vedrører familieret, skal det vedtages med en-
stemmighed.
Bruxelles II a-forordningen vedrører navnlig internationale sager om forældreansvar, og
den indeholder bl.a. også regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om for-
ældreansvar og om tilbagegivelse af bortførte børn. Forslaget om ændring af forordnin-
gen drejer sig navnlig om effektivisering af fuldbyrdelsen af afgørelser om forældreansvar
og af behandlingen af sager om tilbagegivelse af bortførte børn. I den forbindelse foreslås
det, at der indføres fælles regler om høring af børn.
Det forventes, at formandskabet på rådsmødet vil foreslå, at der i forordningen indsættes
en bestemmelse om høring af børn, der svarer til reglerne i børnekonventionen. Andre
dele af forslaget forventes ikke drøftet på mødet.
Regeringen er generelt positiv over for forslaget, men da det som sagt er omfattet af rets-
forbeholdet, vil det ikke gælde for Danmark.
Kenneth Kristensen Berth
var glad for, at forordningen ikke blev en del af dansk ret,
men bad ministeren være opmærksom på, at hvis regeringen fik held til at ophæve rets-
forbeholdet, kunne det være, at den blev det. Det blev foreslået, at hvis f.eks. de danske
myndigheder træffer afgørelse om tvangsfjernelse af et barn, der er f.eks. østrigsk stats-
borger, skal de østrigske myndigheder godkende beslutningen. Han kunne huske flere
sager, hvor ambassader i f.eks. Tyrkiet og Indien havde henvendt sig i forbindelse med
tvangsfjernelse af børn af tyrkiske og indiske forældre. Det var sager, som disse landes
myndigheder ikke kendte til, og hvor de var uvidende om årsagen til tvangsfjernelse. Han
så i ånden, hvordan tvangsfjernelser fremover ville skulle sanktioneres af andre EU-
medlemsstater. Det ville blive problematisk.
Børne- og socialministeren
sagde, at det handlede mere om jura end om politik. Hvis
barnet er i Danmark, ville svaret være nej, men hvis det var østrigsk statsborger, skulle
de østrigske myndigheder inddrages. Men det var en tænkt situation; Danmark havde jo
retsforbeholdet.
Kenneth Kristensen Berth
mente ikke, at det var mere tænkt, end at man oplevede i
kommunerne, at ambassader blander sig i tvangsfjernelse af børn. Anmodninger om
tvangsfjernelse af børn var svære sager for kommunerne at tage stilling i, men anmod-
1219
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
ningerne var som regel ikke ubegrundede. Der var fare for barnets tarv, og derfor måtte
man måtte træde i karakter kommunalt. Derfor var det er problem, at ambassader blan-
dede sig. Det gav problemer, hvis kommunerne skulle henvende sig til udenlandske
myndigheder, der ikke kendte sagerne, før man kunne tvangsfjerne børn. Hvis det f.eks.
gjaldt et barn i en romafamilie, bosiddende i Danmark, skulle de danske myndigheder
rette henvendelse til de rumænske myndigheder, før tvangsfjernelsen kunne effektueres.
I den periode kunne der ske endnu større skade på barnet.
Jan E. Jørgensen
var enig med Kenneth Kristensen Berth i, at reglerne på området på et
tidspunkt kunne erstatte retsforbeholdet i form af en tilvalgsordning. Mente ministeren
dermed ikke, at det var relevant fra dansk side at forsøge at gå ind og påvirke udformnin-
gen af dem?
Søren Søndergaard
gjorde opmærksom på, at der var tale om et forordningsforslag, så
hvis det havde været et ja ved afstemningen i december 2015, havde Danmark skullet
tage stilling. Han var altså med på, at den ikke blev automatisk implementeret, men derfor
kunne den jo godt indeholde en række gode forslag, der kunne give anledning til nogle
selvstændige initiativer. Var det sket?
Børne- og socialministeren
svarede søren Søndergaard, at der var lavet aftaler med
andre lande om f.eks. bortførelsessager, så børn kunne komme hjem igen. Danmark har
for nylig sendt et forslag til Brasilien om et indgå et samarbejde, og et lovforslag i forhold
til Haagerkonventionen var blevet vedtaget i foråret. Over for Jan E. Jørgensen bekræfte-
de ministeren, at man fra dansk side søgte at påvirke udformningen af reglerne og arbej-
dede aktivt på at få de danske synspunkter igennem. Forslaget om høring af børn var
ganske fornuftigt.
Ministeren kendte ikke til eksempler på, at ambassader skulle være gået ind og have
blandet sig. Udlandet skulle kun høres, hvis barnet skulle anbringes uden for Danmarks
grænser.
1220
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
16. Beskyttelse af migrantbørn
Rådsmøde 3546
bilag 4 (supplerende samlenotat)
a) Udkast til konklusioner fra Rådet for Den Europæiske Union og
repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer om beskyttelse af
migrantbørn
Vedtagelse
b) Beskyttelse af migrantbørn
Orienterende debat
KOM (2017) 0211
Udlændinge- og integrationsministeren:
Så kommer vi til punktet om beskyttelse af
migrantbørn. Kommissionen har den 12. april i år fremlagt en meddelelse om beskyttelse
af denne gruppe migranter.
Det fremgår af meddelelsen, at antallet af migrantbørn, der ankommer i EU, hvoraf man-
ge er uledsagede, er steget markant i de senere år. Mindreåriges andel af alle asylan-
søgninger i EU udgør aktuelt 30 pct.
Meddelelsen omhandler alle børn i alle faser af migration, fra de påbegynder deres rejse
langs migrationsruterne til de indrejser i EU, og indtil der er truffet afgørelse om varige
løsninger i form af integration eller tilbagesendelse. Meddelelsen indeholder en række
anbefalinger til både medlemsstaterne og Kommissionen.
På rådsmødet er der lagt op til en orienterende debat om beskyttelse af migrantbørn. Der
er tillige udarbejdet et sæt rådskonklusioner, som skal vedtages på mødet.
I rådskonklusionerne lægges der bl.a. vægt på vigtigheden af
at beskytte børn som en sårbar gruppe,
at holde fokus på de grundlæggende årsager til migration, herunder bekæmpel-
sen af menneskesmugling og menneskehandel,
behovet for hurtigt og pålideligt at kunne fastsætte børns alder for at undgå mis-
brug af asylsystemet,
vigtigheden af at sikre, at der kan ske den fornødne beskyttelse af børns ret-
tigheder, og at
forebygge, at børns sårbarhed udnyttes af forældre eller andre indehavere af
forældreansvar for at opnå mulighed for lovlig indrejse i EU.
Kenneth Kristensen Berth
spurgte, om de 30 pct., som nu skulle være udgjort af min-
dreårige, var baseret på data, før eller efter man havde tjekket deres alder. En kontrol i
Sverige havde viste, at 75 pct. ikke havde angivet deres rigtige alder.
1221
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
1783853_0030.png
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
Rasmus Nordqvist
håbede, at man fra dansk side ville sørge for at opretholde en høj
beskyttelse af uledsagede flygtningebørn. Ministeren måtte prioritere at forsvare børns
rettigheder.
Udlændinge- og integrationsministeren
svarede, at de 30 pct. var før aldersbestem-
melsen var foretaget. Der var stor forskel på, hvordan man håndterede aldersbestemmel-
sen de forskellige lande. Der havde i lang tid været stor modstand i Sverige imod at lave
bestemmelserne af etiske grund. I Danmark lavede man et alderstjek i de tilfælde, hvor
man var i tvivl. Idet man kunne konstatere, at der kom flere og flere mindreårige, havde
man øget kapaciteten på Retsmedicinsk Institut, så man kunne foretage flere tjek. At man
iværksatte hurtige alderstjek var også med til at begrænse tilgangen af personer, der på-
står, at de er under 18 år, men viser sig at være ældre. De danske alderstjek viste, at 70-
75 pct. alligevel viste sig at være over 18 år. Det var altså god grund til at lave disse al-
derstjek.
Ministeren tog Rasmus Nordqvist’ udtalelses som en opfordring til regeringen.
17. Eventuelt
Udlændinge- og integrationsministeren:
Til sidst vil jeg kort orientere om to verseren-
de sager ved EU-Domstolen, som den danske regering har afgivet indlæg i.
EU-Domstolens afgørelser er retligt bindende, og lovgivningen og administrationen af
reglerne vil derfor potentielt skulle justeres i overensstemmelse med dommen.
Petreasagen
Den første sag er den såkaldte Petreasag (C-184/16). Sagen er indledt af en domstol i
Grækenland, der har forelagt EU-Domstolen en række fortolkningsspørgsmål. De handler
bl.a. om at få præciseret omfanget af de proceduremæssige garantier og beskyttelsesfor-
anstaltninger, som gælder ved begrænsning af unionsborgeres ret til ophold.
Udvalget blev skriftligt orienteret om sagen i december 2016.
Danmark deltog i den mundtlige forhandling den 2. februar 2017 og afgav indlæg i sagen
om to spørgsmål.
Det ene spørgsmål drejer sig om, hvorvidt udsendelsesdirektivet også gælder for unions-
borgere. Udsendelsesdirektivet gælder jo som udgangspunkt for udsendelse af tredje-
landsstatsborgere med ulovligt ophold.
1222
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
1783853_0031.png
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
Det andet spørgsmål går på, om afgørelser om udsendelse skal meddeles på et sprog,
som den pågældende unionsborger forstår, dvs. oversættes til et andet sprog end
værtsmedlemsstatens sprog - eventuelt personens modersmål.
Til det første spørgsmål gjorde Danmark gældende, at udsendelsesdirektivet ikke finder
anvendelse overfor unionsborgere. Medlemslandene kan dog godt lade sig inspirere af
reglerne i direktivet, når medlemsstaten udfærdiger nationale proceduremæssige regler.
Til det andet spørgsmål gjorde Danmark gældende, at den pligt, medlemsstaterne ifølge
EU-opholdsdirektivet har til at sikre, at den pågældende person har mulighed for at forstå
afgørelsens indhold og virkning, ikke kan strækkes så vidt, at medlemsstaterne har pligt
til at oversætte afgørelser om udsendelse til et givent modersmål.
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår EU-Domstolen afsiger dom i sagen, men dommen må
forventes afsagt i løbet af sensommeren 2017.
Sagen forventes ikke at få betydning for dansk lovgivning eller praksis.
Ouhramisagen
Den anden sag, jeg vil nævne, er den såkaldte Ouhramisag (C-225/16). Den vedrører
bl.a. udsendelsesdirektivets regler om beregningen af et indrejseforbuds varighed. Det er
jo sådan, at udlændinge, der udvises på grund af ulovligt ophold, som udgangspunkt bli-
ver pålagt et indrejseforbud. Udvalget blev skriftligt orienteret om sagen i august 2016.
Danmark afgav skriftligt indlæg i sagen den 16. august 2016 og deltog i den mundtlige
forhandling den 16. marts 2017.
Danmark har i Ouhramisagen gjort gældende, at udsendelsesdirektivet ikke regulerer,
hvordan et indrejseforbud skal beregnes. Det må derfor være op til det enkelte land at
fastsætte regler herom. Det vigtigste i den henseende er, at beregningen af et indrejse-
forbud ikke hindrer en effektiv udsendelse til skade for direktivets formål.
Danmark gjorde endvidere gældende, at et indrejseforbud efter direktivet indebærer, at
indrejse og ophold som udgangspunkt er forbudt på alle EU-medlemsstaters område og
altså ikke kun i det land, der har udstedt indrejseforbuddet.
Endelig gjorde Danmark gældende, at et indrejseforbud som udgangspunkt ikke har no-
gen virkning for tredjelandsstatsborgeren, før vedkommende har forladt medlemsstater-
nes område. Datoen for den endelig dom fra EU-Domstolen er endnu ikke fastlagt, men
må forventes afsagt i løbet af sensommeren 2017. Sagen vil potentielt kunne få betyd-
ning for de danske regler om indrejseforbud og administrationen heraf.
I dansk ret regnes et indrejseforbud fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen
eller udsendelsen, men det kan ikke udelukkes, at domstolen mener, at det skal beregnes
anderledes.
1223
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
18. Siden sidst
Udlændinge- og integrationsministeren:
Afslutningsvis kan jeg oplyse, at formandska-
bet under frokosten lægger op til en drøftelse om netværket Radicalisation Awareness
Network (RAN), som drives af Kommissionen. Netværket bringer praktikere og embeds-
mænd, der arbejder med forebyggelse af radikalisering, sammen med henblik på erfa-
ringsudveksling. Regeringen støtter op om arbejdet i RAN.
1224
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
Punkt 4. Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi - transport og
teledelen) den 8.-9. juni 2017
Energi-, forsynings,- og klimaministeren
ville forelægge tre sager (to sager under
punkt 6) til orientering og henviste i øvrigt til det fremsendte samlenotat.
6.
Revision af EU’s regelsæt på teleområdet
a) Forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
Fremskridtsrapport og politisk drøftelse
KOM (2016) 0590
Rådsmøde 3545
bilag 2 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (16)
bilag 302 (udvalgsmødereferat side 362,
senest behandlet i EUU 25/11-16)
b) Forslag
om
oprettelsen
af
Sammenslutningen
af
Europæiske
Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Fremskridtsrapport og politisk drøftelse
KOM (2016) 0591
Rådsmøde 3545
bilag 2 (samlenotat side 18)
EUU alm. del (16)
bilag 302 (udvalgsmødereferat side 362,
senest behandlet i EUU 25/11-16)
Energi-, forsynings- og klimaministeren:
Den første sag, som jeg vil forelægge, om-
handler to forslag, som begge blev fremsat sammen med Kommissionens telepakke i
september 2016. Det drejer sig om forslaget om et europæisk kodeks for elektronisk
kommunikation og BEREC-forslaget.
Formandskabet ønsker at behandle de to sager under et på rådsmødet og lægger op til,
at der skal være henholdsvis en statusorientering om forhandlingerne i form af en frem-
skridtsrapport og en politisk drøftelse. Der lægges således ikke op til, at man på rådsmø-
det skal træffe beslutning om forslagene.
De to forslag er tæt forbundne, men indtil videre er det alene kodeksforslaget, der har
været behandlet grundigt i Rådet. Jeg forventer derfor, at drøftelsen på rådsmødet ho-
vedsageligt vil fokusere på dette forslag.
Det er også forventningen, at drøftelsen især vil fokusere på, hvordan man kan skabe et
forudsigeligt regelsæt, og hvordan der kan skabes et samarbejde imellem landene, der
understøtter investeringer i digital infrastruktur mest muligt.
Hovedformålet med kodeksforslaget er at understøtte udbredelsen af højhastighedsbred-
bånd overalt i EU. Som jeg også nævnte, sidst jeg orienterede udvalget om denne sag i
november, er regeringen enig med Kommissionen i, at det er vigtigt, at reguleringen på
1225
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
teleområdet netop understøtter udbredelsen af højhastighedsnet. Og at det er vigtigt at
sikre, at de tiltag, der iværksættes for at sikre dette, også er de rigtige. Derudover er det
vigtigt generelt at sikre, at reglerne er tidssvarende på et område, hvor udviklingen går
hurtigt.
I forhold til drøftelsen på rådsmødet vil jeg tage udgangspunkt i behovet for at skabe for-
udsigelige rammevilkår, så det bliver mere attraktivt at investere i den digitale infrastruk-
tur. Det er vigtigt, da der i alle medlemslande er betydeligt investeringsbehov for at sikre,
at den digitale infrastruktur kan leve op til fremtidens krav. Det skal vi bl.a. gøre ved at
lave reglerne så enkle og letforståelige som muligt. Samtidig skal vi se på, hvor vi kan
styrke samarbejdet med de andre medlemslande. Her tænker jeg særlig på, om vi kan
forbedre erfaringsudvekslingen på tværs af landene.
Jeg mener ikke nødvendigvis, at et øget samarbejde skal hvile på nye formelle strukturer
og krav, men vi bør som minimum se på, hvordan vi kan drage nytte af andres landes
erfaringer.
På mange punkter er udrulningen af digital infrastruktur i Danmark kommet rigtig langt,
men der er bestemt områder, hvor vi kan forbedre os. Det skal vi naturligvis gribe enhver
chance for at gøre.
En velfungerende konkurrence er naturligvis også afgørende for, at vi får den bedst muli-
ge dækning. Her er det værd at huske på, at de regler, som vi forhandler nu, sandsynlig-
vis kommer til at gælde en række år frem i tiden. Derfor er det vigtigt, at vi forsøger at
kigge lidt ud i fremtiden for at se, hvilke konkurrencemæssige værktøjer der vil være de
rette, og som der kan blive brug for.
Et eksempel herpå er behovet for at kunne adressere de konkurrencemæssige udfordrin-
ger, som kan opstå i takt med udbygningen af regionale eller lokale fibernet. Det lægger
forslaget blandt andet op til, at vi kan tage hånd om.
Der er dog stadig lagt op til, at udgangspunktet fortsat vil være den såkaldte SMP-
regulering. Det betyder, at den sektorspecifikke konkurrenceregulering af teleområdet
fortsat primært vil være rettet mod udbydere med en stærk markedsposition
typisk de
gamle telemonopoler. Det mener jeg er den rigtige vej at gå.
Kenneth Kristensen Berth
mente, at noget af det, ministeren nævnte, havde karakter af
overregulering, så flere led begyndte at regulere, hvor en reguleringsenhed egentligt re-
gulerede udmærket. Ministeren skylde i øvrigt et svar på, hvordan initiativet ville fremme
investeringer i bredbåndsdækning af landområderne. Det lod til, at initiativet kunne udgø-
re en trussel mod den danske model, hvor lokale og regionale teleudbydere er med til at
udvide konkurrencen og sikre dækning rundt om landet. Var ministeren bekendt med, at
Forbundsrådet i Tyskland havde udtalt sig kritisk i sagen og peget på, at hvis man fortsat-
te ad den vej, ville det betyde flere regler og mere regulering samt mindre konkurrence og
1226
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
flere investeringer i bredbånd. Der var ting, der pegede i en forkert retning, som han ger-
ne ville have ministerens holdning til.
Kenneth Kristensen Berth sagde, at det lidt var de samme ting, der gjorde sig gældende
for BEREC-forslaget, nemlig spørgsmålet om regulering. Hvordan ville ministeren undgå,
at man kom ud i en overregulering? Hvordan fik man er klar afgrænsning af, hvem der
skulle regulere hvad?
Energi-, forsynings- og klimaministeren
svarede, at forslaget overordnet havde fokus
på behovet for at øge både private og offentlige investeringer i digital infrastruktur på
tværs af Europa. De øgede investeringer skulle sikre en større udbredelse af højhastig-
hedsnet og medvirke til opbygning af det såkaldte gigabitsamfund. Konkret indeholdt for-
slaget en række nye tiltag, der skulle understøtte investeringslysten, mens der som noget
nyt ville blive taget selvstændigt hensyn til investeringer. Det afspejlede sig i den regule-
ring, som blev varetaget af medlemsstaterne og de uafhængige telemyndigheder. Dan-
mark var kommet rigtig langt med udrulningen af den digitale infrastruktur, og derfor var
det vigtigt, at der fortsat kunne tages nationale hensyn, når der blev truffet beslutning.
Man skulle fortsat have mulighed for at sætte ambitiøse dækningskrav ved frekvensaukti-
oner, som man ønskede at gøre det i dansk sammenhæng. I forhold til overregulerings-
spørgsmålet, sagde ministeren, at man selvfølgelig skulle være opmærksom på at have
en fornuftig balance, så der ikke kom overregulering.
Ministeren ville svare skriftligt på spørgsmålet om udtalelsen fra Forbundsrådet.
1227
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
7. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
vedrørende respekt for privatlivets fred og beskyttelse af persondata ved
elektronisk kommunikation
Fremskridtsrapport
KOM (2017) 0010
Rådsmøde 3545
bilag 2 (samlenotat side 24)
KOM (2017) 0010
bilag 1 (oplæg fra møde i Europaudvalget
3/2-17 af Jesper Lund fra IT-Politisk Forening vedr. elektronisk
kommunikation og beskyttelse af privatlivets fred på det digitale
indre marked)
Energi,- forsynings,- og klimaministeren:
Den anden sag, som jeg vil forelægge, hand-
ler om Kommissionens forordningsforslag om databeskyttelse på området for elektronisk
kommunikation.
Formandskabet vil på rådsmødet fremlægge en rapport fra forhandlingerne i rådsar-
bejdsgruppen, hvor man lige nu er i gang med første artikelgennemgang af Kommissio-
nens forslag.
Forslaget er udtryk for en revision af det gældende e-databeskyttelsesdirektiv og blev
fremlagt af Kommissionen den 10. januar i år.
Forslaget er
ligesom det gældende direktiv
udtryk for særregler om databeskyttelse
og regler for den elektroniske kommunikationssektor.
Forslaget viderefører centrale elementer fra det eksisterende direktiv, der omhandler be-
skyttelse af data og privatliv i forbindelse med elektronisk kommunikation. For eksempel
videreføres reglerne om fortrolighed ved elektronisk kommunikation, herunder regler om
udbydere af elektroniske kommunikationstjenesters behandling af persondata, og den
såkaldte cookie-regel samt reglerne om uanmodet kommunikation, populært kaldet spam.
I forhold til cookie-regler foreslås dog en ny undtagelse, hvor cookies til brug for statistik
vil kunne anvendes uden brugerens samtykke, hvis det er til f.eks. en hjemmesideejers
eget brug.
Generelt åbner Kommissionen for, at samtykke skal kunne indhentes ved brug af brow-
ser-indstillinger, i det omfang dette er teknisk muligt. Der er her tale om en nyskabelse i
forhold til de gældende regler.
Forslaget har fået en overvejende positiv modtagelse i rådet. En del medlemsstater har
dog også udtrykt bekymringer i forhold til det konkrete forslag.
1228
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
Flere medlemsstater har givet udtryk for, at der er usikkerhed om forholdet mellem det
foreliggende forslags særregler og de generelle regler om databeskyttelse i den kom-
mende databeskyttelsesforordning.
Herudover er der en overordnet bekymring i forhold til tidsplanen for forhandlingerne. Den
må også siges at være temmelig stram, da der er lagt op til, at den nye forordning skal
finde anvendelse allerede fra den 25. maj 2018
det vil sige samme tidspunkt, som den
generelle databeskyttelsesforordning får virkning.
Fra dansk side har vi hilst forslaget velkommen, idet vi støtter en opdatering af det gæl-
dende regelsæt i lyset af den teknologiske og markedsmæssige udvikling. Vi har dog li-
gesom hovedparten af de øvrige medlemsstater også udtrykt bekymring for tidsplanen for
forhandlingerne.
I de indledende drøftelser har der derudover fra dansk side været særligt fokus på at få
afdækket rækkevidden af Kommissionens forslag i forhold til de nye retlige rammer i den
generelle databeskyttelsesforordning. Det er således fra dansk side vigtigt at få afdækket
behovet for at opretholde særregler for databeskyttelse i forbindelse med elektronisk
kommunikation.
Regeringen vil fortsat arbejde for, at reglerne er udtryk for en balance, der sikrer et højt
niveau for databeskyttelse uden samtidig at hindre innovation og digital vækst gennem
udnyttelse af nye teknologier.
Reglerne udgør et væsentligt rammevilkår for den digitale omstilling. Regeringen finder
det derfor vigtigt, at reglerne tilpasses de nye regler i den generelle databeskyttelsesfor-
ordning, således at man undgår overlap. Det er ligeledes vigtigt at sikre, at reglerne er
praktisk anvendelige i den digitale verden, de særligt retter sig mod.
Det forventes, at det maltesiske formandskab vil afslutte den indledende artikelgennem-
gang. Det kommende estiske formandskab forventes også at have sagen højt på dagsor-
denen.
Rasmus Nordqvist
ville gerne have en kommentar til høringssvaret fra Tænk, der gik på,
at forslaget ikke indeholdt krav om privatlivets beskyttelse standard. Delte ministeren den
kritik?
Energi-, forsynings- og klimaministeren
ville svare skriftligt.
1229
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
8. Eventuelt
Ministrene havde ingen bemærkninger til dette punkt.
9. Siden sidst
Ministrene havde ingen bemærkninger til dette punkt.
1230
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
FO
5. Forslag om ændring af EU’s kvotehandelsdirektiv vedrørende luftfartsaktiviteter
Tidlig forelæggelse
KOM (2017) 0054
KOM (2017) 0054
bilag 2 (samlenotat)
EUU alm. del (16)
bilag 701 (kommenteret dagsorden)
Energi-, forsynings- og klimaministeren:
Jeg forelægger i dag en sag til tidligt forhand-
lingsoplæg. Det drejer sig om ændringsforslaget til EU’s kvotehandelssystem
vedrørende
luftfartsaktiviteter. Jeg kan i øvrigt henvise til det fremsendte samlenotat.
Der er tale om en lidt speciel sag, idet der i princippet er tale om en forlængelse af en
gældende undtagelse, for så vidt angår bestemmelserne for luftfart
i EU’s kvotehandels-
system.
Lad mig starte med at ridse konteksten op. Inklusionen af luftfart til og fra tredjelande i
EU’s kvotehandelssystem mødte i sin tid betydelig kritik fra tredjelande, som mente, at
den krænkede deres suverænitet. Derfor besluttede EU i 2012 at undtage flyvninger til og
fra tredjelande fra kvotehandelssystemet. Det gjorde man særlig for at forbedre forhand-
lingsklimaet i FN’s
luftfartsorganisation ICAO i forhold til
global regulering af udledninger-
ne fra luftfart. Denne undtagelse udløb formelt i 2016. Der er derfor behov for hurtigst
muligt at finde en løsning for luftfarten for 2017 og fremefter.
ICAO nåede i oktober 2016 til overordnet enighed om en markedsbaseret mekanisme,
som skal håndtere udledningerne fra international luftfart fra 2021. EU og dets medlems-
stater har allerede meldt ud, at man vil deltage heri fra 2021.
Der udestår dog stadig drøftelser om de tekniske bestemmelser, der i praksis skal gen-
nemføre en global aftale fra 2021. Kommissionen har på denne baggrund fremlagt for-
slag til revision af bestemmelserne for luftfart, som viderefører de gældende bestemmel-
ser, indtil den globale regulering i ICAO træder i kraft.
Forslaget lægger op til at forlænge de gældende bestemmelser for luftfarten i perioden
2017 til 2020 for at sikre et godt forhandlingsklima i ICAO omkring de mekanismer, der
skal implementere den globale regulering. Dermed vil forslaget forlænge undtagelsen fra
ETS-systemet af flyvninger til og fra tredjelande i denne overgangsperiode, inden den
globale regulering i ICAO træder i kraft.
Kommissionen vurderer samtidig, at det er for tidligt at træffe afgørelse om bestemmel-
serne for perioden 2021-2030. Det skyldes, at man på nuværende tidspunkt ikke ved,
hvordan den globale regulering konkret kommer til at se ud. Forslaget lægger derfor op
til, at man først på et senere tidspunkt skal beslutte, hvordan kvotehandelssystemet skal
spille sammen med den globale regulering i ICAO. Det betyder konkret, at vi i EU vil ven-
de tilbage til spørgsmålet inden 2021 ved en planlagt revision af bestemmelserne for luft-
fart. Her forventes en bredere revision af bestemmelserne.
1231
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
Kommissionen lægger dog op til, at vi allerede nu beslutter, at kvotetildelingen til luftfar-
ten fra 2021 skal reduceres med den samme årlige reduktionsfaktor som de øvrige sekto-
rer i kvotehandelssystemet.
Luftfarten skal således fra 2021 reducere sine udledninger med samme hastighed som
alle andre sektorer. Det vil sige 2,2 pct. om året. Det foreslås ud fra en betragtning om, at
alle sektorer skal bidrage til at nå
EU’s klimamål for 2030 under parisaftalen
for at sikre
ligebehandling af alle sektorer inden for kvotehandelssystemet.
I lyset af, at international luftfart tegner sig for 3 pct. af de globale udledninger og er i fort-
sat vækst, finder regeringen det hensigtsmæssigt, at sektoren omfattes af en global kli-
maregulering.
Regeringen er derfor enig i, at der er behov for at sikre et godt forhandlingsklima i ICAO
for at kunne forberede implementeringen af en global regulering for luftfart. På denne
baggrund støtter regeringen op om at videreføre de gældende EU-
undtagelsesbestemmelser for perioden 2017 til 2020.
Regeringen er samtidig enig i, at der er behov for et bedre beslutningsgrundlag for at
træffe beslutning om luftfarten fremover. Derfor støtter regeringen, at bestemmelserne for
perioden 2021-2030 fastlægges ved en senere revision, når der er større klarhed omkring
den globale regulering.
Regeringen finder dog, at luftfarten fremover generelt bør følge samme regulering, som
de øvrige sektorer, omfattet af EU’s kvotehandelssystem. Regeringen støtter derfor op
om, at man nu beslutter, at kvotetildelingen til luftfart fremover reduceres med den lineæ-
re reduktionsfaktor.
Samtidig finder regeringen det vigtigt, at der lægges op til at videreføre tiltag, som lemper
den administrative byrde af såvel administrationen som håndhævelsen af bestemmelser-
ne. Det gælder også for vedtagelse af yderligere bestemmelser med henblik på imple-
menteringen af reguleringen i ICAO.
Søren Søndergaard
mindede om, at kvoter oprindeligt skulle have været indført i 2012.
De blev udskudt flere gange, og nu var man i 2017, hvor de så blev udskudt igen til 2020-
2021. Det var mange år, hvor der bare var blevet forurenet. Han havde ikke noget imod,
at man gav ICAO en chance, selv om han var i tvivl om, hvorvidt organisationen var stærk
nok til at gennemføre det. Det hele måtte bygge på en klar melding om en slutdato. Han
ville gerne støtte et mandat, der bakkede op om den 2-årige udskydelse, men reglerne
skulle så derefter træde i kraft. Hvis man fandt på at lave et andet system, trådte det i
stedet for. Hvad ville ministeren sige til at ændre sit forhandlingsoplæg en smule, så
mandatet lød, at der rum til fleksibilitet og til de 2 ekstra år, men at der samtidig skulle
komme en klar melding fra regeringen om et bestemt ikrafttrædelsestidspunkt? Det var
afgørende for Søren Søndergaards tilslutning til forhandlingsoplægget.
1232
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
Jens Joel
tilføjede, at det
fra den nuværende og tidligere regerings og fra EU’s side
har
handlet om at sørge for ikke at forbigå dem, der skulle indgå i en global aftale
den ene-
ste rigtige løsning på den lange bane. Han var enig i, at forudsætningen for, at det gav
mening at tage det hensyn selvfølgelig var, at der var en form for fremskridt. Han forstod
det således, at man var blevet enige i ICAO, og at der derfor var en aftale. Det var altså
en bagkant. Han bakkede op om fleksibiliteten, men det måtte være sådan, at hvis nogle i
ICAO begynde at løbe fra aftalen, skulle EU være klar til at handle. Hvis der var en fleksi-
bilitet, ville det være godt, hvis den danske regering og EU brugte sit krudt på at sikre, at
når man kom i gang med den globale regulering, skete det med en ordentlig flyvehøjde.
Der skulle sættes et godt ambitionsniveau, som klimaet kunne være tjent med.
Rasmus Nordqvist
havde tolket samlenotatet sådan, at regeringen kun ville være til-
freds, hvis der var fremskridt inden for nogle år. Kunne ministeren bekræfte det? Han var
villig til at være pragmatisk og sige, at hvis fleksibiliteten var den måde, man kunne kom-
me videre på, så måtte det være sådan.
Energi-, forsynings- og miljøministeren
bekræftede, at der ikke var en uendelig bag-
kant. Der var en aftale for 2021, og det handlede om at få den gennemført bedst muligt.
Det var også klart sådan, at det må være arbejdet med at få en international regulering af
luftfarten, at det er hensigten og også det med i forhold til at nå klimamålene vil nå
længst.
Ministeren var enig med Søren Søndergaard, at de nye regler var blevet udskudt lidt for
mange gange. Det var nu afgørende at finde en løsning. Derfor var deltagelse i regulerin-
gens første fase fra 2021 til 2026 frivillig, men 69 lande, som repræsenterer 87 pct. af de
globale udledninger for luftfart, havde allerede nu forpligtet sig til den første fase. Det
gjaldt også
EU’s
medlemsstater.
Søren Søndergaard
spurgte, om det var korrekt, når Det Økologiske Råd i sit hørings-
svar skrev: ”Det
ICAO har besluttet er langt fra, hvad der er nødvendigt for at reducere
luftfartens udledning tilstrækkeligt til, at EU kan honorere sine forpligtelser i forhold til Pa-
risaftalen.”
Energi-, forsynings- og miljøministeren
syntes, at det var svært at vurdere, men for-
handlingerne i ICAO skulle handle om muligheder og om, hvor langt man kan nå.
Søren Søndergaard
gik ud fra, at de tiltag, som EU ville gennemføre, var tilstrækkelige til
at nå målsætningerne. Hvis det ikke kunne garanteres, hvad var så ideen?
Rasmus Nordqvist
sagde, at EU vel ville nå sit mål og overholde sin aftale. Hvis det ikke
var nok med den ene aftale, ville man vel gå videre, så man kunne nå målene. Der var
vel ikke tvivl om, hvorvidt EU lever op til parisaftalen?
Energi-, forsynings- og miljøministeren
forsikrede Rasmus Nordqvist om, at EU lever
op til Parisaftalen. En aftale i ICAO ville selvfølgelig bygge på, at man kunne leve op til
1233
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
parisforpligtelserne. Mange lande skulle inddrages, og det var klart, at det derfor var nød-
vendigt at indgå kompromiser.
Søren Søndergaard
var bekymret over den melding fra ministeren. Det var fint, hvis det
skulle forstås sådan, at i det omfang ICAO-aftalen ikke sikrede de nødvendige målsæt-
ninger, ville der blive lavet supplerende målsætninger i EU. Det ville især være fint, hvis
man samtidig sørgede for at respektere 2021-deadlinen. Hvis det derimod kom an på,
hvad andre lande ville være med til, var der for meget elastik og usikkerhed, og han kun-
ne dermed ikke vide, hvad han gav mandat til.
Energi-, forsynings- og klimaministeren
svarede, at EU selvfølgelig skulle nå sine mål.
Som det var nu, regulerede man allerede de interne flyvninger, der var med i EU-
reduktionsmål. ICAO tog sig af flyvninger til og fra tredjelande.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsman-
dat, idet kun Socialistisk Folkeparti havde ytret sig imod det.
1234
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
FO
Punkt 6. Rådsmøde nr. 3545 (transport, telekommunikation og energi - transportde-
len) den 8.-9. juni 2017
EUU alm. del (16)
bilag 701 (kommenteret dagsorden)
Transport-, bygnings- og boligministeren
orienterede om, at han ville forelægge det
kommende rådsmøde for EU’s transportministre. Der
var fem sager på dagsordenen, hvoraf
de fire hørte under hans ressort, mens han forelagde den sidste på vegne af erhvervsmini-
steren. Selv havde han to sager til forhandlingsoplæg og to til orientering.
FO
1. Kommissionens forslag til ændring af direktiv om grundlæggende
kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der
benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej (uddannelsesdirektivet)
og kørekortsdirektivet
Generel indstilling
KOM (2017) 0047
Rådsmøde 3545
bilag 1 (samlenotat side 3)
Transport-, bygnings- og boligministeren:
Den første sag, jeg vil forelægge, er Kom-
missionens forslag til ændring af direktiv om grundlæggende kvalifikationskrav og efter-
uddannelse for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefor-
dring ad vej (uddannelsesdirektivet) og kørekortsdirektivet.
Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet om transport, telekommunikation og energi
den 8. juni 2017 til generel indstilling.
Der er tale om et mindre forslag, som adresserer mangler i det oprindelige uddannelses-
direktiv fra 2003. Manglerne er fremkommet ved evalueringen af direktivet i 2012 og
2014.
Med forslaget ønsker Kommissionen at adressere følgende:
For det første vil forslaget forbedre den gensidige anerkendelse af obligatorisk
uddannelse af erhvervschauffører. Det vil sige, at forslaget indfører krav om, at
medlemsstaterne skal være i stand til at udstede chaufføruddannelsesbevis til al-
le chauffører, der gennemfører efteruddannelse i den pågældende medlemsstat.
Jeg kan oplyse, at det allerede er tilfældet i dag i Danmark.
For det andet vil man modernisere uddannelseskravene og præcisere deres
sammenhæng med uddannelseskrav fastsat i anden EU-lovgivning. Med forsla-
get præciseres rammevilkårene for og indholdet i efteruddannelsen, og der gives
mulighed for, at en del af de andre uddannelser, som kræves i henhold til anden
EU-lovgivning
f.eks. kurser om kørsel med farligt gods og dyretransportkurser
kan indgå i efteruddannelsen. Endelig sker der en ajourføring af indholdet i ud-
dannelserne.
1235
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
For det tredje har forslaget til formål at undgå tvetydighed, for så vidt angår und-
tagelser fra direktivets forpligtelser. Således præciseres flere af direktivets undta-
gelser, og der tilføjes en ny undtagelsesbestemmelse, der omfatter førere af kø-
retøjer tilhørende landbrugs-, gartneri-, skovbrugs-, opdræts- og fiskerivirksom-
heder ved kørsel med egne varer.
For det fjerde præciserer forslaget de aldersgrænser for kørsel, som følger af an-
vendelsen af uddannelsesdirektivet og kørekortsdirektivet med henblik på at sikre
en harmoniseret anvendelse af EU-reglerne.
Forhandlingen af forslaget i rådsarbejdsgruppen har vist sig at skride hurtigt frem, idet
forslaget har vist sig at være uden knaster for medlemslandene. Blandt medlemslandene
er der således generelt tilslutning til Kommissionens forslag til ændring af Uddannelsesdi-
rektivet.
FO
Fra regeringens side ser man ligeledes positivt på forslaget. Regeringen støtter det
overordnede mål om at skabe ensartet fortolkning af direktivets undtagelser, ligesom regerin-
gen støtter en ensartet praksis i alle medlemsstater. Endelig ser regeringen positivt på forsla-
gets hensigt om at styrke færdselssikkerheden.
På den baggrund indstilles det, at man fra dansk side:
støtter det overordnede mål om at skabe en ensartet fortolkning af direktivets
undtagelser og ensartet praksis i alle medlemsstater,
støtter det overordnede formål om at sikre gensidig anerkendelse af gennemført
uddannelse, og
støtter tiltag, der styrker færdselssikkerheden.
Søren Søndergaard
forstod ikke, hvorfor man ville undtage kørsel med køretøjer fra
landbrugs-, gartneri-, skovbrugs-, opdræts- og fiskerivirksomheder fra de grundlæggende
fra efteruddannelseskrav. Hvad var begrundelsen for det?
Transport-, bygnings- og boligministeren
svarede, at der var to grunde til undtagelsen
for visse køretøjer. For det første anses landbrugsmaskiner ikke for at være maskiner,
der krydser grænser. For det andet er det maskiner, der transporterer på vegne af inde-
haveren af maskinerne. De transporterer ikke varer på vegne af andre. En person, der
har behov for traktoren til landbrug, behøver ikke at være uddannet på samme måde som
en person, der kører lastbil med varer på tværs af grænse.
Søren Søndergaard
påpegede, at der jo kunne være et grænseoverskridende problem
arbejdskraftmæssigt. Det kunne jo være, at befragteren ansætter nogen til at køre de kø-
retøjer. Han ansætter måske ligefrem mange. De kan ansættes via det indre og fri mar-
ked for hele EU. Så derfor var det et spørgsmål om, hvorvidt man også stillede krav til
den vandrede arbejdskraft og ligeledes et spørgsmål om sikkerhed for en selv og andre.
Var der tale om store bedrifter, kunne det handle om mange forskellige køretøjer og folk.
1236
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
Transport-, bygnings- og boligministeren
pointerede, at hvis Enhedslisten forestillede
sig, at uddannelseskrav til førere af landbrugsmaskiner skal være identisk med krav til
f.eks. førere af lastvogne, busser etc. var det en opstramning af de gældende regler. Han
mente ikke, at det hørte under hans ministerium, men ham bekendt skulle man
hvis
man var fyldt 18 år
ikke have kørekort eller anden særlig uddannelse for at føre en trak-
tor i Danmark. Førere af landbrugsmaskiner var også undtaget for køre- og hviletidsbe-
stemmelser. Det gjaldt altså et andet regelsæt for de den slags maskiner, og derfor lagde
forordningen op til, at de ikke skulle være omfattet af reglerne. Ellers ville der være tale
om en meget kraftig opstramning, hvad angik kørsel med landbrugsmaskiner. Han tilføje-
de, at de i øvrigt kun må bevæge sig inden for en radius af 100 km fra udgangspunktet.
Kenneth Kristensen Berth
støttede forhandlingsoplægget.
Søren Søndergaard
citerede fra samlenotatet: ”Endvidere foreslås fastsat en ny undta-
gelse, der undtager førere af køretøjer tilhørende landbrugs-, gartneri-, skovbrugs-, op-
dræts- og fiskerivirksomheder ved kørsel med egne varer fra kravet om kvalifikationsud-
dannelse.” Her mente man ikke egne varer, men varer, der tilhører virksomheder, som
måske er kæmpestore med mange ansatte. Man lagde altså op til at undtage ansatte på
den type virksomhed fra det uddannelseskrav. Det kunne han ikke støtte, da det efter
hans opfattelse med et åbent arbejdskraftsmarked var et udtryk for muligheden for under-
støttelse af social dumping.
Transport-, bygnings- og boligministeren
sagde, at landmanden har som regel ikke en
lastbil, men en traktor med vogn, hvor han kan opbevare sit korn. I sin traktor kører han
sit korn ned til at det lokale foderstoffirma, som han har aftalt en pris for kornet med, og
hælder det af. Derefter kører han hjem igen. Enhedslisten krævede nu, at for at udøve
den aktivitet, skal man leve op til EU’s forordning om uddannelse af chauffører (buschauf-
fører etc.) for at kunne køre ned til den lokale grovvarevirksomhed. Forordningen inklude-
rede ikke den slags transport, og det ville ministeren holde fast i. Han mente ikke, at
landmænd skal være omfattet af uddannelseskravet.
Søren Søndergaard
talte om større landbrugs-, gartneri-, skovbrugs-, opdræts- og fiske-
rivirksomheder
ikke om den lille landmand, der bare skal ned om hjørnet. Det kunne i
princippet være store virksomheder med hundredvis af ansatte, der kører med egne varer
altså varer, der tilhører virksomhederne. De må så køre i en 100 km radius på offentlig
vej
uden at have en uddannelse. Man kunne bare se på statistikkerne for, hvor mange
der dør i landbruget og på vejene omkring landbrug. Søren Søndergaard kunne ikke støt-
te forhandlingsoplægget.
Transport-, bygnings- og boligministeren
svarede, at der også er større virksomheder,
der transporterer tømmer fra skoven og hen til nærmeste savværk. Og gartnere, der
transporterer salathoveder til pakkecentralen. Det ændrede ikke på, at det vil være en
betydelig omkostning for alle danske landmænd, hvis de pludselig skal leve op til uddan-
nelseskrav for medarbejdere. Det ville også komme til at betyde, at alle landmandselever
1237
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
skal have den særlige uddannelse for at kunne køre kornet ned til grovvareselskabet.
Søren Søndergaard kunne godt piske en stemning op om, at der var tale om store multi-
nationale koncerner, hvor de ansatte kører rundt med varer uden nogen form for uddan-
nelse. Det var bare ikke det, der var sagen, idet der var tale om mindre virksomheder, der
benytter sig af landbrugsmaskiner. De har de kørekort, der skal til, i det omfang der kræ-
ves kørekort.
Peter Hummelgaard Thomsen
støttede forhandlingsoplægget.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,
idet kun Enhedslisten havde udtalt sig imod det.
FO
2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
grænseoverskridende pakkeleveringstjenester (pakkeleveringsforordningen)
Generel indstilling
KOM (2016) 0285
Rådsmøde 3545
bilag 1 (samlenotat side 10)
KOM (2016) 0283 - svar på spm. 1 om Kommissionens
beføjelser, fra erhvervs- og vækstministeren
KOM (2016) 0283
bilag 2 (præsentationer fra teknisk
gennemgang af E-handelspakken 1/9-16)
EU-note (15)
E 49 (EU-note af 2/6-16 om nye forslag til fremme
af handel på nettet)
EUU alm. del (16)
bilag 302 (udvalgsmødereferat side 365,
senest behandlet i EUU 25/11-16)
Transport-, bygnings- og boligministeren:
Den anden sag, jeg vil forelægge til for-
handlingsoplæg, er et forslag til forordning om grænseoverskridende pakkeleveringstje-
nester. Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet om transport, telekommunikation og
energi den 9. juni 2017 til generel indstilling.
Forslaget er en del af Kommissionens e-handelspakke fra den 25. maj 2016, som skal
understøtte og stimulere væksten i den grænseoverskridende e-handel.
Med forslaget ønsker Kommissionen at gøre de nationale forvaltningsmyndigheders tilsyn
mere effektivt og at skabe større gennemsigtighed om pakkeleveringsvirksomhedernes
priser og vilkår. Forslaget skal i sidste ende øge konkurrencen til fordel for forbrugerne og
e-detailhandlerne. Der er tale om et mindre kompromisforslag bestående af i alt 9 artikler.
Regeringen er generelt er positiv over forslagets hensigt, om at sikre en bedre integration
af det digitale indre marked. Konkret sker det ved at fjerne de barrierer, der i dag besvær-
liggør eller fordyrer forbrugernes og virksomhedernes mulighed for at købe og afsætte
varer på tværs af landegrænserne. Regeringen støtter således forslagets artikel 3, som
1238
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
medfører en mere systematisk indsamling og offentliggørelse af oplysninger om pakkele-
veringsvirksomhederne.
Regeringen har samtidig fokus på, at omfanget af administrative byrder for erhvervslivet
og de nationale forvaltningsmyndigheder begrænses mest muligt. Derfor arbejder rege-
ringen for, at artikel 4 og 5, som vil skærpe myndighedernes tilsyn og vurdering af virk-
somhedernes vilkår, udformes, så de er mindst muligt byrdefulde for myndighederne og
pakkeleveringsvirksomhederne.
Regeringen har derudover arbejdet for, at fortrolige oplysninger fra pakkeleveringsvirk-
somhederne ikke offentliggøres af myndighederne. Regeringen støtter derfor, at artikel 6
er udgået. Artiklen vedrører adgang for andre postvirksomheder til oplysninger om de
befordringspligtige postvirksomheders aftaler, terminaltakster m.v.
Regeringen kan endelig støtte artikel 7, der giver medlemslandene den nødvendige tid til
at implementere artiklens straffebestemmelse for pakkeleveringsvirksomheder, der ikke
opfylder forordningens krav.
FO
På den baggrund indstilles det, at man fra dansk side:
støtter forslagets hensigt, jf. artikel 3 om øget forbrugeroplysning ved indsamling af
oplysninger om pakkeleveringsvirksomhederne og deres udbud af tjenester, salgs-
betingelser m.v. og om at stille oplysningerne til rådighed for brugerne.
Idet man fra dansk side lægger vægt på,
at omfanget af de administrative byrder for erhvervslivet og de nationale forvalt-
ningsmyndigheder begrænses mest muligt,
at fortrolige oplysninger ikke må offentliggøres af myndighederne, og
at der etableres en udskudt ikrafttræden for implementering af sanktioner, da der
kan være behov for at indarbejde det i national lovgivning (artikel 7).
Idet man fra dansk side arbejder for,
at artikel 4 udgår.
at artikel 5 om kontrol af de befordringspligtige postvirksomheders priser udgår, idet
dette påfører unødvendige byrder, og
at formandskabets forslag om at lade artikel 6 udgå, fastholdes.
Rasmus Nordqvist
spurgte, hvad man mente med, at ”De befordringspligtige postvirk-
somheder skal give adgang til de øvrige operatører til deres netværk med tilhørende faci-
liteter og databaser.” Hvor meget adgang skulle Post Danmark give til andre operatører?
Han ville gerne vide, om det var regeringens ambition, at der i en nær fremtid ikke skal
udpeges en befordringspligtig virksomhed, som der stod under regeringens generelle
holdning i samlenotatet.
Kenneth Kristensen Berth
havde fæstnet sig ved, at ministeren sidst i sin forelæggelse
nævnte noget om straffebestemmelser. Hvilke?
1239
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
Søren Søndergaard
bad ministeren uddybe, hvad regeringen mente med, at det ikke
gav mening at skærpe tilsyn i et konkurrencepræget liberaliseret marked.
Transport-, bygnings- og boligministeren
svarede Rasmus Nordqvist, at det element
allerede var forhandlet ud. Hans svar til Rasmus Nordqvist var endvidere, at man kunne
komme i en situation, hvor det behov, som den befordringspligtige virksomhed skal dæk-
ke, bliver dækket af et fuldt funktionsdygtigt marked med postlevering og pakkeleverings-
tjenester. Hvis man f.eks. i Postforligskredsen konstaterer, at tiden at løbet fra, at man
har en befordringspligtig virksomhed, fordi markedet er så udviklet, kan den kreds vælge
at sige, at man ikke behøver en aftale om befordringspligten med en bestemt virksomhed.
Om straffebestemmelser sagde ministeren til Kenneth Kristensen Berth, at der var tale
om, at medlemslandene fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af for-
ordningen og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres.
Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.
Ministeren forklarede Søren Søndergaard, at forslaget skulle ses i lyset af, at man var
bange for, at de befordringspligtige, traditionelle postvirksomheder i landene har så do-
minerende en position på markedet, at det er nødvendigt at holde dem i ørene, så de ikke
konkurrerer på en måde, som kommer nye leverandører og private konkurrenter til skade.
Regeringens vurdering var, at markedet i Danmark
og nok også i resten af EU
var så
stærkt, at man ikke behøvede at holde dem i ørene mere, end man allerede gjorde via de
almindelige konkurrenceretlige regler.
Rasmus Nordqvist
var mere interesseret i at vide, om det var regeringens ambition at nå
dertil, hvor man ikke behøver have en bestemt befordringspligtig virksomhed. Han spurg-
te, om det i øvrigt ikke var sådan, at netop når der er tale om at konkurrencepræget mar-
ked, er der behov for tilsyn? Kompromisforslaget var efter hans mening allerede meget
udvandet.
Søren Søndergaard
kunne ikke støtte forslaget.
Transport-, bygnings- og boligministeren
sagde, at regeringen ikke havde et ønske
om, at der ikke skal være befordringspligtig virksomhed i Danmark. Det handlede blot om
at følge udviklingen. Sammen med Postforligskredsen skulle man have mulighed for på et
tidspunkt at træffe en eventuel beslutning om, at der ikke er behov for en befordringsplig-
tig virksomhed. Regeringen delte målsætningen om, at der skal være, hvad der svarer til
befordringspligt i Danmark. Det vil sige, at der skal komme post ud til enhver afkrog af
landet inden for det samme tidsrum og til samme pris, som posten kommer ud til Køben-
havn K. Hvis den målsætning på et tidspunkt i fremtiden kunne løses uden at have en
befordringspligtig virksomhed, skulle reglerne ikke spænde ben for det ved, at man var
pålagt at have en befordringspligtig virksomhed.
1240
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
Kenneth Kristensen Berth
troede, at der var en global sikkerhed for, at breve kommer
frem, ligegyldigt hvor i verden de skal hen. Er der lande, der ikke har befordringspligt?
Han syntes, at det gav mening med mere gennemsigtighed, mens andet i forslaget fore-
kom ham fjollet. Havde ministeren en idé om, hvad det tilsyn, man skulle gennemføre,
ville komme til at koste? Det virkede, som om man i Danmark skulle kontrollere noget,
som der ikke var grund til at kontrollere.
Rasmus Nordqvist
kunne ikke læse sig til, at man skulle være pålagt at have en udpe-
get befordringspligtig virksomhed. Der stod bare, at der skal være befordringspligt
om
det så er markedet, der står for den, blander man sig ikke i. Var det bare ham, der ikke
havde forstået forslaget?
Transport-, bygnings- og boligministeren
sagde, at det var pakker og ikke breve, det
handlede om. Der var altså ikke befordringspligt for en pakke, hvis han ville sende den til
f.eks. Tanzania. Det var rigtigt, at de befordringspligter, der var aftalt mellem landene,
også havde som delformål at kunne bringe breve fra ene enden til anden ende af verden.
Prisen for tilsynet var opgjort til 4 mio. kr. for erhvervsvirksomheder og et kvart til et halvt
års værk for staten i tilsynet. Til Rasmus Nordqvist sagde ministeren, at det var muligt, at
teksten kunne tolkes i den retning, at man slet ikke behøvede at bekymre sig for, om reg-
lernes også rummede en situation, hvor kan undvære at udpege en virksomhed til at væ-
re den befordringspligtige virksomhed. Regeringen havde dog vurderet, at man skulle
gøre en ekstra indsats for at sørge for, at teksten var bred nok.
Kenneth Kristensen Berth
spurgte, hvor meget vægt man ville lægge på at få det fjolle-
de tilsyn ud. Hans tilslutning til forhandlingsoplægget stod og faldt med det.
Transport-, bygnings- og boligministeren
svarede, at regeringen ville arbejde for det.
Regeringen syntes, at det var overflødigt og også lidt generende, men lagde ikke betyde-
lig vægt på, at tilsynet skulle ud. Kom det ikke ud, ville det ikke afholde regeringen fra at
støtte forslaget.
Rasmus Nordqvist
støttede Kommissionens forslag, men kunne ikke blive klog på rege-
ringens forhandlingsoplæg. Han mente, at regeringen burde bakke mere op om Kommis-
sionens udspil. Han kunne ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg.
Kenneth Kristensen Berth
kunne ikke støtte forhandlingsoplægget. Han havde dog væ-
ret tæt på: Havde ministeren sagt noget om at lægge vægt, gøre mere eller lign., kunne
det have gjort forskellen.
Peter Hummelgaard Thomsen
støttede forhandlingsoplægget. Han havde dog forstået
ud fra samlenotatet, at regeringen støtter Kommissionens forslag, men med række be-
mærkninger og betænkeligheder. Var det korrekt?
Transport-, bygnings- og boligministeren
bekræftede, at det var korrekt. Regeringen
støttede forslaget, især det, der handler om indsamling af oplysninger til brug for en
1241
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
hjemmeside, som forbrugere og virksomheder kan tilgå for at finde ud af, hvilke pakkele-
veringstjenester, der har de bedste tilbud. Det eneste, som regeringen forsøgte at for-
handle ud, var, at der i landene skal føres et særligt tilsyn ud over det, som man allerede
havde med den befordringspligtige virksomhed. Regeringen mente, at det var overflødigt,
og at det var unødvendigt at påføre det danske samfund en omkostning på 4 mio. kr.,
som tilsynet ville koste.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,
idet kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet havde udtalt sig imod det.
1242
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
3. Udkast
til
rådskonklusioner
om
forbedring
(Vallettaerklæringen om trafiksikkerhed)
Rådskonklusioner
Rådsmøde 3545
bilag 1 (samlenotat side 26)
af
trafiksikkerheden
Transport-, bygnings- og boligministeren:
Den første sag til orientering er dagsor-
denspunktet om vedtagelse af råds konklusioner vedrørende Vallettaerklæringen om tra-
fiksikkerhed. Den positive udvikling indenfor trafiksikkerheden i Europa er stagneret de
seneste år.
Vallettaerklæringen om trafiksikkerhed har til formål at skabe en ny platform for at arbejde
videre med trafiksikkerheden på tværs af Europa. Et af erklæringens mål er at arbejde for
en halvering i antallet af alvorligt tilskadekomne i EU i 2030 målt i forhold til 2020.
Derudover fokuserer erklæringen på bedre registrering af data; opmærksomhed på for-
holdene for bløde trafikanter; smarte tekniske løsninger samt arbejdet for udviklingen af
selvkørende biler.
Endelig er der i erklæringen fokus på bedre uddannelse og påvirkning af adfærden i tra-
fikken, samt effektiv håndhævelse af regler på tværs af medlemslandenes myndigheder.
Rådskonklusionerne refererer til den erklæring, som medlemslandene blev enige om på
ministerkonferencen for transport i Valletta den 28.-29. marts.
Tilslutningen til Vallettaerklæringen afspejler, at medlemslandene er enige om, at vi også
i fremtiden skal arbejde for bedre sikkerhed i trafikken.
Rådskonklusionerne er på dagsordenen for rådsmødet til vedtagelse, og der ventes ikke at
være en længere politisk drøftelse inden dette.
Regeringen er positivt indstillet over for rådskonklusionerne og kan derfor tilslutte sig for-
slaget.
1243
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
4.
Rådskonklusioner om prioriteterne for EU’s maritime transport frem
til 2020
Rådskonklusioner
Rådsmøde 3545
bilag 1 (samlenotat side 29)
Transport-, bygnings- og boligministeren:
Den anden sag til orientering er dagsor-
denspunktet på transportrådsmødet den 8. juni om søfartssagen om rådskonklusioner
vedrørende prioriteter for EU’s maritime transport frem til 2020.
Den globale søfart befinder sig i en tid med aktuelle udfordringer og betydelige mulighe-
der af stor betydning også for det danske skibsfartserhvervs konkurrencesituation.
Regeringen har arbejdet for, at der også på europæisk plan er fokus på gode rammevil-
kår for maritim transport baseret på internationale sikkerheds- og miljøstandarder. Derud-
over har vi arbejdet for at øge anvendelsen af digitalisering i EU for at fremme sektorens
konkurrenceevne og for at reducere administrative byrder.
Konklusionerne refererer til den erklæring om søfart, som medlemslandene blev enige
om på ministerkonferencen for transport i Valletta den 28.-29. marts.
Vallettaerklæringen fik enstemmig tilslutning fra EU–landene. Den afspejler, at medlems-
landene er enige om, at vi også i fremtiden skal satse på søfart som en væsentlig, euro-
pæisk styrkeposition.
Konklusionerne er på rådsdagsordenen til vedtagelse, og der ventes ikke at være en
længere politisk drøftelse inden dette. Rådskonklusionerne er på linje med Danmarks
generelle holdning på søfartsområdet. Regeringen kan derfor tilslutte sig forslaget.
1244
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
5. Kommissionens forslag til en vejpakke
Information fra Kommissionen
KOM (2017) 0281, KOM (2017) 0277, KOM (2017) 0278, KOM (2017)
0275, KOM (2017) 0282, KOM (2017) 0280
Rådsmøde 3545
bilag 1 (samlenotat side 32)
Transport-, bygnings- og boligministeren:
Den tredje og sidste sag til orientering ved-
rører den første del af en samlet vejpakke, som Europa-Kommissionens offentliggjorde
den 31. maj i år. Kommissionen vil informere om pakken på rådsmødet den 8. juni.
Kommissionen har med første del af vejpakken fremsat forslag på følgende områder:
En revision af reglerne om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og
om adgang til markedet for international godskørsel
En revision af reglerne om anvendelse af udlejningskøretøjer uden fører til gods-
transport ad landevej
En revision af reglerne om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for
vejtransport og regler om takografer inden for vejtransport
Forslag om regler om mobile arbejdstagere inden for vejtransportvirksomhed
En revision af reglerne om arbejdstid og kontrol af de sociale regler
En revision af reglerne for vej- og brugsafgifter for tunge godskøretøjer
En revision af reglerne om bompengetjenester.
Kommissionen forventes at fremsætte yderligere initiativer som en del af vejpakken i slut-
ningen af 2017 og i foråret 2018.
Regeringen er overordnet positiv over for en revision af reglerne på vejtransportområdet.
Regeringen støtter, at der sikres klare og enkle regler for arbejdstagere og arbejdsgivere,
ligesom regeringen finder det væsentligt at håndhævelsen af de fælles regler styrkes.
De konkrete initiativers betydning for danske interesser vil imidlertid skulle undersøges
nærmere, inden dansk position kan fastlægges.
Supplerende kan jeg oplyse, at Danmark indgår i en vejtransportalliance med otte lige-
sindede lande.
1245
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 853: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/6-17
42. Europaudvalgsmøde 2/6 2017
Dansk interessevaretagelse i forhandlingerne vil således så vidt muligt ske med ud-
gangspunkt i en fælles position om fremtidens europæiske vejtransportpolitik.
Regeringen vil følge forhandlingerne tæt og løbende orientere Europaudvalget.
Mødet sluttede kl. 14.12
1246