Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 864
Offentligt
1784735_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 43. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 9. juni 2017
kl. 10.00
vær. 2-133
Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),
næstformand, Karina Due (DF), Jan E. Jørgensen (V), Peter
Hummelgaard Thomsen (S), Søren Søndergaard (EL), Rasmus
Nordqvist (ALT), Christian Poll (ALT), Zenia Stampe (RV) og Holger
K. Nielsen (SF).
beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, minister for ligestilling
Karen Ellemann, sundhedsminister Ellen Trane Nørby, miljø- og fø-
devareminister Esben Lunde og transport-, bygnings- og boligmini-
ster Ole Birk Olesen.
Desuden deltog:
FO
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og
forbrugerbeskyttelse
beskæftigelses- og sundhedsdelen) den 15.-16. juni 2017
EUU alm. del (16)
bilag 716 (kommenteret dagsorden)
Beskæftigelsesministeren forelagde punkt 1-6, ministeren for ligestilling punkt 7, mens
sundhedsministeren forelagde punkt 8-10.
Beskæftigelsesministeren
informerede om, at rådsmødet den 15. juni i Luxembourg
havde en længere dagsorden. Han ville særligt fremhæve revisionen af udstationeringsdi-
rektivet, som han forelagde til forhandlingsoplæg. Alle øvrige sager var til orientering.
Ligestillingsministeren
ville til udvalgets orientering forelægge dagsordenspunktet ved-
rørende forslaget om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer
i børsnoterede selskaber, der blev fremsat af Kommissionen tilbage i 2012.
Sundhedsministeren
ville forelægge tre punkter på dagsordenen for rådsmødet. De var
alle til orientering.
1256
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17
43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017
FO
1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring
af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om
udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser
(udstationeringsdirektiv)
Generel indstilling
KOM (2016) 0128
Rådsmøde 3548
bilag 3 (samlenotat side 2)
KOM (2016) 0128
bilag 14 (Brev fra formanden for det
ungarske Europaudvalg om Kommissionens forslag til revision af
udstationeringsdirektivet)
KOM (2016) 0128
bilag 13 (Henvendelse af 20/9-16 fra LO,
FTF og Akademikerne om endeligt høringssvar vedr. forslag til
revision af udstationeringsdirektivet)
KOM (2016) 0128
bilag 12 (Svarbrev fra Europaudvalgets
formand til formanden for det rumænske parlaments
Europaudvalg vedr. Kommissionen forslag til revision af
udstationeringdirektivet)
KOM (2016) 0128
bilag 11 (Brev fra formanden for det
rumænske parlaments Europaudvalg vedr. Kommissionens
forslag til revision af udstationeringsdirektivet)
KOM (2016) 0128
bilag 10 (Kommissionens svar på
Folketingets begrundet udtalelse vedr. revision af
udstationeringsdirektivet)
KOM (2016) 0128
bilag 7 (Begrundet udtalelse fra Folketinget
til Kommissionen vedr. forslag til revision af
udstationeringsdirektivet)
KOM (2016) 0128
bilag 3 (Faktaark om revision af
udstationeringsdirektivet)
KOM (2016) 0128 - svar på spm. 1 om forhandlingerne om
revision af udstationeringsdirektivet, fra beskæftigelsesministeren
KOM (2016) 0128 - svar på spm. 2 om, hvordan ministeren
forholder sig til den foreslåede revision af
udstationeringsdirektivet for så vidt angår ansættelseskontrakter,
fra beskæftigelsesministeren
KOM (2016) 0128 - svar på spørgsmål 3 om den aktuelle status i
forhandlingerne om udstationeringsdirektivet, fra
beskæftigelsesministeren
EU-note (15)
E 42 (EU-note om revision af
udstationeringsdirektivet)
B 171 (15)
bilag 4 (Betænkning afgivet 20. maj 2016)
EUU alm. del (16)
bilag 312 (udvalgsmødereferat side 444,
senest behandlet i EUU 2/12-16)
1257
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17
1784735_0003.png
43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017
Beskæftigelsesministeren:
Revision af udstationeringsdirektivet er på rådsmødet til
generel indstilling. Det er en sag, som der er stor interesse for. Det gælder for regeringen,
for de øvrige partier i Folketinget og ikke mindst for arbejdsmarkedets parter.
Men det gælder i høj grad også de øvrige EU-lande, hvor balancen mellem arbejdskraf-
tens frie bevægelighed i det indre marked og sikring af nationale arbejdsmarkeder er højt
på den politiske dagsorden.
Formålet med forslaget er at sikre lige vilkår mellem udstationerede lønmodtagere og na-
tionale lønmodtagere i værtslandet. Dette foreslås ved at indføre et princip om lige løn for
samme arbejde på samme arbejdsplads.
Kommissionen finder, at sådan som reglerne anvendes i dag, så tjener udstationerede
inden for visse sektorer i nogle medlemslande op til 50 pct. mindre end lokale lønmodta-
gere.
Aflønning
Den del af forslaget, som det er vanskeligst at opnå enighed om i Bruxelles, er spørgsmå-
let om aflønning. Det foreslås konkret at ændre bestemmelsen i direktivet om mindsteløn
til en bestemmelse om aflønning, som er et bredere begreb end mindsteløn.
Aflønning omfatter alle løndele, som er gjort obligatoriske i medlemsstaterne - enten ved
lov, administrative bestemmelser, almengyldig overenskomst, eller som fremgår af en
overenskomst, der er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter og gælder
på hele det nationale område.
Langtidsudstationering og underleverandører
Derudover indeholder Kommissionens forslag justerede regler for udstationerede, som er
udsendt i lang tid, og en mulighed for, at medlemslandene kan indføre krav til private
virksomheder, der bruger underleverandører, om, at de skal sikre samme løn- og ar-
bejdsvilkår, som gælder hos hovedentreprenøren.
Regeringens holdning
Regeringen har som bekendt ikke været blandt de lande, der har efterspurgt en revision
af udstationeringsdirektivet. Når det er sagt, har regeringen deltaget konstruktivt i for-
handlingerne og arbejdet for at sikre danske interesser bedst muligt. Det er sket under
hensyntagen til, at forslaget modtog det gule kort fra et flertal af Folketingets partier i maj
sidste år.
Derfor lægger regeringen i forhandlingerne afgørende vægt på:
at få genindsat en eksplicit passus i direktivteksten om at respektere national
kompetence vedrørende løn og lønfastsættelse og
at kunne opretholde national kompetence i forhold til at fastsætte vilkår for
udstationerede vikarer.
1258
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17
1784735_0004.png
43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017
Disse to hovedprioriteter er imødekommet med formandskabets kompromisforslag og
har opbakning fra Kommissionen og de øvrige lande.
I forhold til de øvrige elementer i forslaget og de videre forhandlinger lægger regeringen
også afgørende vægt på, at det med forslaget fortsat respekteres, at ikke alle medlems-
lande har lovregulering af løn eller almengjorte overenskomster.
Der er fra dansk side herefter tre andre udeståender i forhandlingerne, som jeg gerne
vil adressere i dag. Det drejer sig om:
Underleverandører
Aflønning
Langtidsudstationering
Underleverandører
Bestemmelsen i forslaget om forpligtelser for brug af underleverandører er vanskelig i
Bruxelles for en række medlemslande.
Regeringen vil arbejde for, at bestemmelsen forbliver frivillig for medlemsstaterne, og
at den bevares i det endelige kompromisforslag.
Jeg ved, at nogle gerne havde set en obligatorisk underleverandørbestemmelse, men
det er blevet mødt med stor modstand fra flere lande. Og det er ikke muligt for for-
mandskabet at komme igennem med det. Det kan således sætte de øvrige dele af
forslaget over styr og kan udelukke muligheden for et kompromis.
Regeringen vurderer i øvrigt, at hvis bestemmelsen helt udgår af kompromisforslaget,
vil det være uden betydning for den nuværende danske retstilstand om brug af ar-
bejdsklausuler i offentlige kontrakter. Vi kan således fortsætte med at stille krav om
arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, selv om bestemmelsen ikke er en del af for-
slaget. Regeringen vil derfor i de videre forhandlinger arbejde for, at det ikke ændrer
sig, så vi ligesom i dag også fremover kan stille krav om arbejdsklausuler i Danmark.
Langtidsudstationering
I forhold til bestemmelsen om langtidsudstationering lægger regeringen vægt på, at
anvendelsen af værtslandets ansættelsesretlige regler ved langtidsudstationering skal
være klare og administrerbare.
Det lægger vi vægt på af hensyn til:
de udstationerede lønmodtagere,
virksomhederne og
myndighederne.
1259
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17
1784735_0005.png
43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017
En ny bestemmelse om langtidsudstationering må ikke medvirke til større juridisk
uklarhed og risiko for omgåelse. Det er vigtigt at huske balancen i forslaget, så vi ikke
skaber unødige barrierer for danske virksomheder i det indre marked, som er Dan-
marks vigtigste marked.
Aflønning
I forhold til det nye begreb aflønning vil vi ikke arbejde imod, at begrebet indføres i
direktivet i stedet for det nuværende begreb mindsteløn.
Regeringens vurdering er, at ændringen ikke vil have betydning på det danske ar-
bejdsmarked i forhold til de krav, som den danske fagbevægelse stiller i dag, når de
indgår overenskomst med en udenlandsk virksomhed.
Men som nævnt er denne bestemmelse den store knast i forhandlingerne i Rådet.
Kompromismuligheder og hjemmelsgrundlag
Afslutningsvis skal det nævnes, at regeringen er åben over for, at der kan ske en ud-
videlse af de vilkår, som skal gælde fra den første dag, når en medarbejder bliver ud-
stationeret, hvis det kan fremme et kompromis i Bruxelles.
Det er i den forbindelse vigtigt for mig at understrege, at arbejdsmarkedets parter i
Danmark skal bakke op om sådanne ændrede vilkår. Så vi vil fortsætte med at have
tæt kontakt til arbejdsmarkedets parter i de videre forhandlinger.
Regeringen vil se positivt på det, hvis der er opbakning til, at direktivet også får hjem-
mel i traktatens bestemmelser om social- og arbejdsmarkedspolitikken. Men regerin-
gen kan støtte, at forslaget vedtages med det nuværende hjemmelsgrundlag, som er
det samme hjemmelsgrundlag for det gældende udstationeringsdirektiv og det senere
vedtagne håndhævelsesdirektiv.
Samlet set skal det understreges, at:
der med indrømmelserne til Danmark er taget højde for regeringens og Folke-
tingets bekymringer, og at
der er tale om et afbalanceret kompromisforslag, der er bedre end Kommissi-
onens udspil.
De afgørende danske prioriteter er imødekommet i formandskabets kompromisfor-
slag. Det betyder, at det eksplicit fremgår, at der er national kompetence vedrørende:
Lønfastsættelse.
Fastsættelse af vilkår for udstationerede vikarer
Det har været de afgørende danske prioriteter under forhandlingerne. Den tekst, der
indgår i formandskabets senest fremlagte kompromisforslag, har bred opbakning
blandt EU-landene og hos arbejdsmarkedets parter i Danmark.
1260
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17
1784735_0006.png
43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017
Den videre proces
Jeg forventer, at drøftelserne på rådsmødet vil afspejle, at der fortsat er grundlæg-
gende forskellige tilgange til forslaget blandt en lang række EU-lande.
Det kan ikke udelukkes, at formandskabet ikke kan få opbakning på rådsmødet, og at
der derfor ikke opnås enighed på rådsmødet.
Jeg vil naturligvis gøre danske krav til forslaget klart
og lytte meget nøje efter, hvem
der siger hvad blandt kollegerne.
Jeg vil holde udvalget orienteret om udfaldet af rådsmødet og om sagen fremadrettet.
Søren Søndergaard
mente, at det var et stort fremskridt, at man i stedet for at tale om
sikring af mindsteløn talte om aflønning. Det gjorde op med nogle af de problemer, man
havde kæmpet med i forbindelse med f.eks. Lavaldommen. Der var dog et afgørende
spørgsmål. Han citerede fra samlenotatet: ”Imidlertid skal nationale bestemmelser om
aflønning af udstationerede arbejdstagere været begrundet i behovet for at beskytte ud-
stationerede arbejdstagere, og de må ikke indholdsmæssigt begrænse den grænseover-
skridende leverings af tjenesteydelser”. Hvem definerede det? I Lavaldommen brugte
man det som brækjern til at kalde regler for optjening til ferie eller lign. for diskrimineren-
de. Der var stadig behov for at få lagt afgørende vægt på, at aflønning er et nationalt an-
liggende, ellers ville man blive ved med at slås med de problemer, som Lavaldommen
havde affødt. Søren Søndergaard mente også, at man skulle lægge afgørende vægt på
spørgsmålet om underkontrahenter og på at ligestille vikarer. Han forstod på ministeren,
at det var svært at få det første igennem, men var usikker på, om det andet kunne lade
sig gøre. Kunne ministeren uddybe det?
Rasmus Nordqvist
var enig i, at der i den grad var tale om fremskridt. Ville man nationalt
stadig have mulighed for at indføre kædeansvar? Og hvad var regeringens holdning til
det at gøre det?
Peter Hummelgaard Thomsen
mente, at det forbedrede kompromisforslag til dels skyld-
tes, at der have været uddelt et gult kort til forslaget til revision af direktivet. Det havde
Socialdemokratiet også været medvirkende til. Han havde konstateret, at det fortsat var
muligt at indføre arbejdsklausuler m.v., men at regeringen stadig ville arbejde for, at un-
derkontraheringsbestemmelsen består. Det var han tilfreds med, og han bakkede op om
forhandlingsoplægget.
Jan E. Jørgensen
tilføjede, at det gule kort var blevet uddelt i samarbejde med bl.a. Po-
len, Estland og Letland
lande, som Danmark normalt ikke deler synspunkter med på
området.
Holger K. Nielsen
sagde, at der jo var forskellige tilgange i de enkelte lande, men at de
danske synspunkter i høj grad var blevet imødekommet i kompromisforslaget. Kunne mi-
nisteren sige noget om forhandlingssituationen? I Holger K. Nielsens optik var kompro-
1261
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17
43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017
misforslaget lig med fremskridt på området, og selv om der var elementer, som han godt
kunne have ønsket styrket, støttede han forhandlingsoplægget.
Beskæftigelsesministeren
var enig i, at der var tale om et stort fremskridt. Til Søren
Søndergaard sagde han, at det var op til landene selv at definere det. I Danmark var det
arbejdsmarkeds parter. Ministeren kunne godt sende en uddybende skriftlig forklaring.
Der var i øvrigt lagt afgørende vægt på vikarer, mens spørgsmålet om underleverandører
var vanskeligt i forhandlingerne i Bruxelles.
I forhold til kædeansvar gentog ministeren, hvad
han havde sagt i sin indledning: ”Vi
kan
således fortsætte med at stille krav om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, selv om
bestemmelsen ikke er en del af forslaget”.
Han noterede sig, at det var et vigtigt element
for mange partier, og det var nu blevet præciseret. Regeringen var generelt ikke tilhæn-
ger af at indføre kædeansvar, men det var en mulighed, og forslaget forhindrede det ikke.
Beskæftigelsesministeren takkede Peter Hummelgaard Thomsen for det gode samarbej-
de vedrørende det gule kort. Man kunne diskutere baggrunden for det gule kort, men han
ville lægge vægt på, at man var blevet imødekommet på nogle af de punkter, som der
havde været store diskussioner om. Der havde været valg i formandsskabslandet Malta,
og ham bekendt var der endnu ikke udpeget en ny minister for området. Han havde der-
for heller ikke modtaget de endelige tekster til brug på rådsmødet og kunne derfor ikke
sige noget egentligt om, hvordan forhandlingerne ville komme til at forløbe. Han var dog
overbevist om, at med det, der nu var på bordet, var der en ret stor sandsynlighed for, at
sagen blev landet i den kommende uge. Om det ville spille ind på mødet, at der var en
skrøbelighed i de politiske situation i nogle lande, vidste han ikke.
Søren Søndergaard
sagde, at det afgørende var, hvad reglerne ville komme til at betyde
i praksis. Han gik ud fra, at man havde foretaget en vurdering af det i ministeriet. Der var
tre interessante domme i den sammenhæng, nemlig Lavaldommen, Rüffertdommen og
Luxembourgdommen. Det interessante var, om det materielt ville få en betydning for,
hvordan dommene ville falde ud. Hvis der var bare den mindste risiko for, at EU-
Domstolen kom ind over, ville man igen få et problem. Den formulering, som ministeren
havde læst op, var åben for fortolkning. Hvis ministeren kunne sige, at Domstolen helt
sikkert ikke kom ind over fortolkningen, og det ville have en materiel betydning for de
domme, han havde skitseret
i hvert fald de to sidste
kunne Søren Søndergaard støtte
forhandlingsoplægget. Hvis ministeren ikke kunne sige det klart og tydeligt, var der behov
for en skærpelse af forhandlingsoplægget. Ministeren skulle i højere grad lægge vægt på
i forhandlingerne, at man skal være sikker på, at EU-Domstolen ikke blander sig og på, at
de nye regler vil have konsekvenser i forhold til de domme, der var afsagt på området.
Man skulle ikke risikere lignende domme i fremtiden.
Kenneth Kristensen Berth
var også optaget af den risiko, der var forbundet med EU-
Domstolens eventuelle indblanding. Der var rigtig gode elementer i regeringens forhand-
lingsoplæg, men han ville gerne vide, i hvor høj grad regeringen arbejdede for at få un-
derleverandører med. Hvad var begrundelsen for, at regeringen ikke havde pointeret vig-
1262
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17
43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017
tigheden af underleverandører tydeligere? Han hørte regeringen sige, at man kunne fort-
sætte eksisterende praksis, men man måtte ikke glemme, at EU-Domstolen afsiger
domme, hvis indhold man ikke kan forudse. Det mest sikre i forhold til retstilstanden ville
være at få underleverandører med i revisionen. Kenneth Kristensen Berth sagde, at der
ikke var noget hjemmelsgrundlag i social- og arbejdsmarkedspolitikken. Hvorfor stod re-
geringen ikke fast ved, at der skulle være hjemmelsgrundlag i artikel 10, men fastholdt
det nuværende?
Rasmus Nordqvist
takkede for bekræftelsen. Han støttede forhandlingsoplægget.
NOT
Beskæftigelsesministeren sagde til Søren Søndergaard, at han måtte vende tilbage med en
skriftlig besvarelse angående de tre domme.
Ministeren svarede Kenneth Kristensen Berth, at regeringen havde vurderet, at det var
det, der skulle til for at kunne fastholde mulighederne i forhold til underleverandører, men
også for at have en balanceret forhandlingssituation. Det mandat, han søgte, kom ikke til
at kompromittere, hvorvidt man kunne fortsætte efter gældende regler. Man kunne så
være enig eller ej i, hvorvidt man skulle formulere det stærkere. Han ville besvare det sid-
ste spørgsmål skriftligt.
Søren Søndergaard
understregede, at der 10 år tidligere blev afsagt fire katastrofale
domme: de tre, han havde nævnt tidligere, samt Viking Line-dommen. De førte til, at den
danske arbejdsmarkedslovgivning måtte ændres for at inddæmme den katastrofe, som
dommene affødte. Siden da havde man kæmpet med konsekvenserne af dommene og
på at få reglerne ændret. Nu stod man så med det forslag, der var resultatet af forsøget
på at ændre situationen. Derfor var det meget naturligt at spørge, om det var godt nok.
Hvis han ikke kunne få svar på, om EU-Domstolen fremover var udelukket fra at blande
sig i spørgsmålet, og hvis han ikke kunne få en antydning af overvejelser om, hvorvidt det
betød, at man kunne ændre den lovgivning, som man indførte som et resultat af Laval-
dommen, var det mildest talt et mandat med elastik i metermål. Når først direktivet blev
vedtaget, kom der til at gå årevis, før det blev revideret igen. Han ville være meget mere
tryg ved, at den oprindelige formulering blev genindsat i teksten, og at der blev lagt afgø-
rende vægt på, at den kom med.
Beskæftigelsesministeren
forklarede, at han ikke på stående fod kunne forholde sig til
dommene, da han ikke havde dem præsent. Han ville vende tilbage med et skriftligt svar.
Det afgørende var, at løn er national kompetence.
Søren Søndergaard
henviste til det indlæg, som den tidligere statsminister Anders Fogh
Rasmussen havde lavet til Lavaldommen. Der var ikke tvivl om, at man ikke havde drømt
om, at EU-Domstolen ville blande sig. Det havde de så alligevel gjort
med en katastrofe
til følge. Det var grunden til, at han havde behov for en sikkerhed. Han respekterede, at
ministeren ikke kunne svare på stående fod, men det betød så også, at han ikke kunne
bakke op om ministerens forhandlingsoplæg.
1263
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17
43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017
Kenneth Kristensen Berth
kunne ikke støtte forhandlingsoplægget af samme årsag som
Søren Søndergaard. Det var vigtigt at have klarhed over, hvilke kompetencer Domstolen
sidder med, og hvilke konsekvenser de tidligere afsagte domme på arbejdsmarkedsom-
rådet har.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,
idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det.
1264
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17
43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017
2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale
sikringsordninger og af forordning (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til
gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 (Forordning 883)
Fremskridtsrapport
KOM (2016) 0815
Rådsmøde 3548
bilag 3 (samlenotat side 16)
KOM (2016) 0815
bilag 10 (Bundesrats udtalelse af 10/3-17
om Kommissionens forslag om sociale sikringssystemer)
KOM (2016) 0815
bilag 9 (Folketingets udtalelse om forslag til
forordning om koordinering af sociale sikringsordninger)
KOM (2016) 0815
bilag 7 (Kopi af BEU alm. del - svar på spm.
324 og 325 om udbetaling af dagpenge i EU-lande og
økonomiske krav til vandrende arbejdstagere, fra
beskæftigelsesministeren)
KOM (2016) 0815
bilag 6 (kopi af BEU alm. del - svar på spm.
301 om, hvordan ministeriet fortolker Kommissionens forslag til
revideret artikel 61 om særlige bestemmelser for
sammenlægning af forsikringsperioder,
fra beskæftigelsesministeren)
KOM (2016) 0815
bilag 5 (kopi af BEU alm. del - svar på spm.
224, 225, 227, 228, 229 og 231 om koordinering af sociale
sikringsordninger, fra beskæftigelsesministeren)
EU-note (16)
E 18 (Koordinering af sociale sikringsordninger)
KOM (2016) 0815
bilag 2 (henvendelse af 17/1-17 fra LO og
FTF om koordination af sociale sikringsordninger mv.)
KOM (2016) 0815
bilag 1 (faktaark om koordinering af social
sikring)
EUU alm. del (16)
bilag 500 (udvalgsmødereferat side 750,
senest behandlet i EUU 24/2-17)
Beskæftigelsesministeren:
Forordning 883 koordinerer social sikring for personer, der
er omfattet af lovgivningen om social sikring i et medlemsland for både erhvervsaktive og
ikke erhvervsaktive. Med forslaget lægges der op til tilpasninger af det eksisterende re-
gelsæt på en række områder. Formandskabet har sat punktet på dagsordenen til frem-
skridtsrapport, der redegør for behandlingen af forslaget under maltesisk formandskab.
Forud for rådsmødet i marts redegjorde jeg i detaljer for regeringens holdning til forslaget
og I gav mig bred opbakning til linjen her i udvalget.
Regeringen ønsker et EU, hvor folk kan søge derhen, hvor der er ledige job
ikke efter,
hvor der er sociale ydelser at få. Velfærdsydelser skal så vidt muligt forblive i Danmark,
og de skal gå til dem, der arbejder, bor og bidrager til Danmark i en længere periode.
Reglerne skal være baseret på sund fornuft og rimelighed og være afbalancerede.
1265
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17
43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017
Det maltesiske formandskab har taget hul på forhandlingerne ved at fokusere på de æn-
dringsforslag, der handler om
Lige behandling
herunder ikkeerhvervsaktives ret til sociale ydelser.
Lovvalgsregler
Disse dele af forslaget er ikke en del af regeringens særligt prioriterede områder, som
f.eks. eksport af dagpenge, familieydelser og børnecheck. Disse særligt prioriterede om-
råder har slet ikke været drøftet endnu.
Forhandlingerne under maltesisk formandskab har begrænset betydning for danske reg-
ler og praksis.
Hvad angår de dele, som er omtalt i fremskridtsrapporten til rådsmødet, kan dette sam-
menfattes under to overskrifter.
For det første ikkeerhvervsaktive, mobile EU-borgeres adgang til sociale sikringsydelser
gøres eksplicit betinget af lovligt ophold efter opholdsdirektivet. Dette er en udløber af en
række tidligere EU-domme, som nu skrives ind i forordningen. Forslaget vil ikke have be-
tydning for Danmark, da det allerede er en forudsætning i de danske regler om adgang til
sociale ydelser, at man har lovligt ophold.
For det andet i forhold til det såkaldte lovvalg, hvor der er foreslået en række tekniske
tilpasninger. Lovvalgsregler handler om, i hvilket land en person er socialt sikret ved ud-
sendelse til arbejde i et andet land, eller når vedkommende arbejder i flere lande.
De tekniske ændringer betyder, at myndighederne kan efterprøve personers oplysninger
om udsendelse og lovvalg med henblik på at forbygge svindel og snyd.
Der skal ikke træffes beslutninger på rådsmødet, men nu er forhandlingerne startet.
Estland, som har EU-formandskabet i andet halvår af 2017 forventes at fokusere på be-
stemmelserne vedrørende langtidspleje og formentlig også familieydelser. Her er de dan-
ske ønsker velkendte.
Regeringen vil stille ændringsforslag om, at det skal gøres muligt at indeksere børnepen-
ge, når disse eksporteres til børn bosat i et andet land.
Det er min forventning, at der kan gå lang tid, før forhandlingerne bevæger sig ind i den
afsluttende fase. Vi vil derfor få lejlighed til at drøfte forslaget igen her i udvalget.
Rasmus Nordqvist
ville gerne vide, hvorfor der lod til at være stor modstand mod forsla-
get om henvisning til udstationeringsdirektivet.
1266
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17
43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017
NOT
Beskæftigelsesministeren bad om at få spørgsmålet skriftligt. Som han umiddelbart opfattede
det, var der ingen sammenhæng mellem de to punkter.
Rasmus Nordqvist
henviste til samlenotatet, hvor der stod, at der i artikel 12 ville blive
indsat en henvisning til definitionen af udstationerede arbejdstagere. Samtidig stod der
under generelle forventninger til andre landes holdning: ”Ved behandling af de tekniske
ændringer af lovvalgsbestemmelserne har et stort flertal af medlemslande afvist forslaget
om indsættelse af henvisning til udstationeringsdirektivet.” Hvad skyldtes det? Hvorfor
nævnte regeringen det? Når man lavede en definition i et direktiv, var det godt at sørge
for, at de hang sammen med andre også.
NOT
Beskæftigelsesministeren
ville give et skriftligt svar på koblingen mellem de sociale ydelser
og udstationering. Det var to forskellige områder.
1267
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17
43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017
3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring
af direktiv 2004/37/EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under
arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer og mutagener
(kræftdirektivet)
Generel indstilling
KOM (2017) 0011
Rådsmøde 3548
bilag 3 (samlenotat side 39)
Beskæftigelsesministeren:
Kommissionen fremsatte den 10. januar i år den anden æn-
dring af kræftdirektivet om grænseværdier. Ændringerne gælder for yderligere fem kræft-
fremkaldende stoffer og om markering af hudeksponering for i alt otte stoffer.
Forslaget støttes generelt af medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter er også positi-
ve over for forslaget. Fra dansk side opfylder vi allerede grænseværdierne, og forslaget
vil kun give anledning til enkelte mindre tekniske justeringer af danske arbejdsmiljøbe-
stemmelser.
Vi har tidligere drøftet her i udvalget, at vi fra dansk side går forrest på denne dagsorden.
Regeringen bakkede op om Kommissionens første runde af ændringer og opfordrede til
at holde kadencen med yderligere ændringer af grænseværdierne. Regeringen støtter
derfor også forslaget, som er et vigtigt skridt til forbedring af arbejdsmiljøet på de europæ-
iske arbejdspladser. Samtidig vil forslaget mindske barrierer på det her område i det indre
marked og dermed sikre mere ens konkurrencevilkår for virksomhederne i EU.
Christian Poll
spurgte, om det var en misforståelse, at der i samlenotatet
stod: ”For et af
de fem stoffer (opløsningsmidlet ethylendichlorid) skal den danske grænseværdi hæves,
hvilket medfører en højere grad af beskyttelse.”
Man får normalt en højere grad af beskyt-
telse ved at sænke grænseværdien.
NOT
Beskæftigelsesministeren sagde, at som han forstod det, var der ikke tale om at svække,
men det ville han uddybe nærmere i et skriftligt svar.
1268
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17
43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017
4. Europæisk semester 2017: bidrag til Det Europæiske Råd den 22.-23.
juni 2017
Politisk debat
KOM (2017) 0500
Rådsmøde 3548
bilag 3 (samlenotat side 43)
Beskæftigelsesministeren:
Hvad angår det europæiske semester, vil jeg blot oplyse
udvalget om, at Kommissionen også denne gang har vurderet den danske beskæftigel-
sesindsats positivt. Det betyder, at Danmark heller ikke i år har modtaget nogen henstil-
ling på beskæftigelsesområdet.
5. Rådskonklusioner om at det skal betale sig at arbejde
Vedtagelse
Rådsmøde 3548
bilag 3 (samlenotat side 46)
Beskæftigelsesministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
6. Rådskonklusioner om ungegarantien - Den Europæiske Revisionsrets
særberetning
Vedtagelse
KOM (2016) 0646
Rådsmøde 3548
bilag 3 (samlenotat side 48)
Beskæftigelsesministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
1269
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17
43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017
7. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en mere
ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede
selskaber
Fremskridtsrapport
KOM (2012) 0614
Rådsmøde 3548
bilag 5 (samlenotat side 1)
KOM (2012) 0614
bilag 9 (Kopi af LIU alm. del - svar på spm.
92 om den danske lovgivning for måltal og poltikker for det
underrepræsenterede køn)
KOM (2012) 0614
bilag 8 (Brevudveksling med
ligestillingskommissæren og ministeren for børn, undervisning og
ligestilling forud for rådsmøde beskæftigelse 7-8/12-15)
KOM (2012) 0614
bilag 409 (non-paper om hjemmel for
direktivforslag om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige
bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber)
KOM (2012) 0614
bilag 4 (Begrundet udtalelse om en mere
ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i
børsnoterede selskaber)
KOM (2012) 0614 - svar på spm. 2, om hvorvidt regeringen vil
arbejde for en undtagelsesbestemmelse for Danmark, så
Danmark ikke risikerer at skulle indføre kvoter for kvinder i
bestyrelser m.v., fra ministeren for børn, undervisning og
ligestilling
KOM (2012) 0614 - svar på spm. 1 om ministeren vil redegøre
for sin definition af ordet kvote, fra ligestillings- og kirkeministeren
EU-note (12)
E 33 (Modstand mod EU-forslag om en mere
ligelig kønsfordeling i bestyrelser)
EU-note (12)
E 9 (Kommissionens forslag om kvoter for kvinder
i bestyrelser)
EUU alm. del (12)
bilag 472 (udvalgsmødereferat side 1370
FO, forhandlingsoplæg forelagt EUU 7/6-13)
Ligestillingsministeren:
Direktivforslaget bliver forelagt Rådet som fremskridtsrapport.
Der er oversendt et samlenotat til Europaudvalget den 2. juni.
Sidst, direktivforslaget blev drøftet i Rådet, var i december 2015. Der har ikke været
fremsat indholdsmæssige ændringsforslag siden da. Der er fortsat ikke den nødvendige
opbakning til forslaget blandt medlemslandene.
Det maltetiske formandskab har kun foreslået ændringer af teknisk karakter, som går ud
på at udskyde tidsfristerne i direktivforslaget. Det er sket i lyset af, at det nu er 4 et halvt
år siden, at direktivforslaget blev fremsat.
1270
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17
1784735_0016.png
43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017
Regeringens holdning
Regeringen noterer sig Kommissionens fremskridtsrapport.
Regeringen kan stadig ikke tilslutte sig direktivforslaget.
Regeringen mener, at direktivforslaget strider mod nærhedsprincippet, griber ind i
selskabernes ledelsesret og er for ufleksibel for selskaberne.
Rasmus Nordqvist
bakkede fortsat op om Kommissionens forslag. Havde regeringen
tænkt mere over, hvad man ville gøre for at nå målsætningen? Det, man havde gjort indtil
videre, havde ikke virket, og reel ligestilling havde lange udsigter. Havde ministeren over-
vejet, om man kunne finde andre redskaber?
Ministeren for ligestilling
mente ikke, at Kommissionens tilgang var den rette. Regerin-
gen var meget klar i mælet om, at ligestilling handler om muligheder. Derfor var redska-
berne i en europæisk eller national sammenhæng ikke de rigtige. Regeringen havde ta-
get den danske model, der blev iværksat under den tidligere regering, til sig, og navnlig
det, at de største virksomheder laver måltal for, hvordan man arbejder med det underre-
præsenterede køn. Det var en fornuftig tilgang til arbejdet.
Rasmus Nordqvist
spurgte, om regeringen ikke mente, at der var strukturelle udfordrin-
ger i forhold til ligestilling, når der handler om arbejdsmarkedet og ledelse og bestyrelser?
Lykkedes det at øge repræsentation af det underrepræsenterede køn?
Ministeren for ligestilling
sagde, at diskussionen også hørte hjemme i Ligestillingsud-
valget og var del af en grundlæggende debat om nationale ligestillingsproblemer. Hun
havde tidligere været og var som regeringens repræsentant meget eksplicit i, at det stør-
ste ligestillingsproblem i Danmark er manglen på ligestilling i etniske minoritetsmiljøer.
Ministeren mente, at det var meget afgørende at vedblive med at være dagsordenssæt-
tende og have værdimæssige diskussioner om det fornuftige i at have en mangfoldig
sammensætning både i forhold til medarbejdere og på ledelsesniveau. Hun var dog ikke
personligt tilhænger af restriktiv lovgivning og bestemmelser. Det er nu engang virksom-
hedernes ledelsers primære opgave, men man kan tilvejebringe analyser og eksplicitte
undersøgelser, der viser, hvordan virksomheder klarer sig inden for ligestilling. Det er
gode undersøgelser, der viser, at danske virksomheder er mere fokuserede på at have
en kønsbalance og på at få både mænd og kvinder repræsenteret i bestyrelser og i ledel-
ser. Det var dog i national kontekst og havde ikke noget med rådsmødedagsordenen at
gøre.
Rasmus Nordqvist
opfordrede til at gå mere proaktivt ind i arbejdet med ligestilling
også på europæisk plan. Han syntes, at Kommissionen havde prøvet at tage fat på det,
endnu som et minimumsdirektiv
dvs. at man nationalt havde muligheden for at gøre
mere. Det nyttede ikke noget at være på nejholdet.
Søren Søndergaard
spurgte, om ministeren ikke mente, at det var et kæmpe ligestil-
lingsproblem i Danmark, at kvinder generelt tjener betydeligt mindre end mænd, og at det
også viser sig i pensionsforhold.
1271
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17
43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017
Ministeren for ligestilling
svarede Rasmus Nordqvist, at hun ikke mente, at den danske
regering bare sad på nejholdet, for den arbejdede i stor stil på, at danske virksomheder
kan sætte de bedste hold og også agere internationalt. Ligestilling var i den danske rege-
rings optik ikke et spørgsmål om 50/50 mænd og kvinder; Det handlede om lige mulighe-
der. Det var det, der drev regeringens ligestillingspolitik. Lige løn for lige arbejde mente
ministeren, at man havde qua de overenskomster, der blev lavet. Noget historik gjorde, at
nogle fag lå på et lavere lønniveau, og der var en diskussion om, hvem der tager flest
deltidsjob. Det var problematisk, at kvinder tager 300 dages barsel og mænd kun 30, når
mænd også har ret til barsel med dagpenge. Det problem arbejdede regeringen med qua
Aktion Fars Orlov, hvor både virksomhederne og faglige organisationer var med til at
fremme fædres brug af barsel.
1272
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17
43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017
8. Rådskonklusioner om bidrag til at standse stigningen i fedme blandt børn
Vedtagelse
Rådsmøde 3548
bilag 2 (samlenotat side 2)
Sundhedsministeren:
Det maltesiske formandskab har ønsket at sætte overvægt blandt
børn på dagsordenen for at sikre et fælles europæisk fokus på området.
Overvægt blandt børn er en stigende udfordring i de fleste europæiske lande. Malta er
det land i Europa, der har den højeste forekomst af overvægt blandt børn. Modsat er
Danmark blandt de europæiske lande med den laveste forekomst af overvægt blandt
børn. Alligevel er det en udfordring, vi skal have fokus på
også i Danmark.
Konklusionerne lægger sig tæt op af den indsats, vi har i Danmark for at forebygge og
bekæmpe overvægt blandt børn
Under forhandlingerne har vi fra dansk side generelt lagt vægt på at sikre, at
konklusionerne flugter med den tilgang, vi har i Danmark, f.eks. at ikke kun lovgivning,
men også frivilligt samarbejde med relevante aktører kan være en effektiv
fremgangsmåde til at forbedre kvalitet og sundhed i vores fødevarer.
Et andet eksempel er Danmarks egne nationale anbefalinger for amning af spædbørn. De
danske anbefalinger er forskellige fra WHO’s og en henvisning til de enkelte landes
nationale anbefalinger har derfor været en vigtig prioritet for os
Generelt er det vigtigt for regeringen, at rådskonklusionerne sætter fokus på udfordringen
med overvægt blandt børn på en måde, som fuldt ud respekterer den eksisterende
kompetencefordeling mellem EU og medlemslandene.
Det er vores vurdering, at det foreliggende udkast imødekommer de danske synspunkter,
og vi kan på den baggrund tilslutte os rådskonklusionerne.
Kenneth Kristensen Berth
spurgte, om ministeren ikke havde tænkt sig at nævne på
rådsmødet, at fedme ikke er et EU-anliggende. Man kan ikke i Danmark sørge for, at de
maltesiske børn taber sig.
Søren Søndergaard
mente, at der manglede et punkt i konklusionerne om regulering af
fødevareindustrien. Var det en forglemmelse eller et bevidst valg?
Sundhedsministeren
svarede, at det hørte under Miljø- og Fødevareministeriets ressort.
I Danmark havde man en god tradition for at indgå frivillige partnerskaber, så det handle-
de ikke kun om lovgivning. Hun var ikke helt klar over, hvad Søren Søndergaard sigtede
til, men understregede, at regeringen ikke havde noget ønske om på nogen måde, at
Danmark skulle pålægges regler eller en fælles håndtering.
1273
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17
43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017
Sundhedsministeren mindede Kenneth Kristensen Berth om, at det lå formandskabet frit
for at tage emner op, men at det fra dansk side var vigtigt at sørge for, at rådskonklusio-
nerne ikke gik på kompromis med kompetencefordelingen mellem Kommissionen og
medlemslandene. Derfor havde man brugt en del kræfter på bl.a. afsnittet om amning, så
der ikke i konklusionerne var en tekst, der gør, at landene ikke kan organisere sig, som
de vil. Det var regeringens vurdering, at konklusionerne, som de forelå nu, ikke på nogen
måde greb ind i de nationale kompetencer.
Søren Søndergaard
forholdt sig til den tekst, der var sendt rundt. Han citerede:
”Råds-
konklusionerne bygger på en tværsektoriel tilgang med fokus på sundhedsfremme og
sygdomsforebyggende initiativer. Medlemslandene inviteres til at foretage en række initia-
tiver, særlig følgende væsentlige punkter i rådskonklusionerne kan nævnes. ” Han kunne
konstatere, at regulering af fødevareindustrien ikke figurerede blandt de væsentlige, selv
om enhver ved, at man er nødt til at se på de fabrikerede produkter, hvis man skal kom-
me fedme til livs. Hvorfor stod det ikke opført som et særlig væsentligt punkt?
Sundhedsministeren
sagde uddybende, at regeringen havde valgt at lægge vægt på
sundhedsfremme og forebyggelse i relation til sundhedsområdet. Der var fødevareregule-
ring generelt, men som lå under Miljø- og Fødevareministeriet ressort, og som indgik og-
så i en samlet strategi i forhold til at sikre sundhedsfremme i befolkningen. Der var altså
ikke tale om en forglemmelse, men regeringen fokuserede mere på det sundhedspolitiske
på området. Hun havde også nævnt i sit oplæg, at der var en række ting, der havde med
partnerskaber at gøre. Det har man også tradition for i Danmark. Man kunne tage mål-
tidsmærket som et eksempel fra skoler og daginstitutioner. Det var ikke hensigten at lade
kompetencefordelingen skride. Søren Søndergaard så gerne, at det fremgik mere klart, at
man også skulle se på fødevareindustrien, men regeringen havde valgt at lægge vægt på
den del, der handler om det sundhedspolitiske, sundhedsfremmende og om forebyggelse
uden dermed at sige, at det ikke var vigtigt med et samarbejde i forhold til fødevaredelen.
Søren Søndergaard
spurgte, om det var korrekt forstået, at ministeren også på det mø-
de optrådte som forbrugerminister.
Sundhedsministeren
svarede bekræftende. Fokus på de frivillige partnerskaber var ikke
et udtryk for forglemmelse, men for at ville fokusere på at fremme sundhed og forebyg-
gelse. Hun havde fanget budskabet og Søren Søndergaards pointe, som hun opfattede
mest som en kommentar og forslag til forbedring.
1274
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17
43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017
9. Rådskonklusioner om at fremme frivilligt samarbejde mellem sundhedssystemer
Vedtagelse
Rådsmøde 3548
bilag 2 (samlenotat side 5)
Sundhedsministeren:
Det næste punkt er formandskabets udkast til rådskonklusioner
om frivilligt samarbejde mellem sundhedssystemer med fokus på blandt andet adgang til
ny medicin og specialiseret behandling.
Inden for specialiseret behandling lægger konklusionerne op til, at Kommissionen får i
opdrag at gennemføre en analyse, der skal kortlægge uddannelse og træning inden for
innovative og specialiserede behandlinger.
Derudover opfordres medlemslandene og Kommissionen til at fremme efteruddannelse af
sundhedsprofessionelle og til at fremme forskning i sjældne sygdomme i regi af de
europæiske referencenetværk.
Inden for adgang til sundhedsteknologi og ny medicin lægges der bl.a. op til, at
medlemslandene frivilligt kan samarbejde om horizon scanning, altså en vurdering, af
hvilke nye lægemidler der er på vej på markedet.
Baggrunden for at inddrage lægemiddelområdet er bl.a., at flere medlemslande oplever
udfordringer med tilgængelighed til lægemidler, og at det generelt kan være vanskeligt at
håndtere introduktionen af nye og meget dyre lægemidler. Rådskonklusionerne skal altså
ses som en mulighed for at gå frivilligt sammen for at tackle fælles udfordringer.
Regeringen stiller sig positiv over for, at lægemiddelområdet drøftes samtidig med, at
konklusionerne respekterer medlemslandenes kompetence på pris- og tilskudsområdet.
Undervejs i processen har der været delte meninger blandt medlemslandene om, hvor
langt man skulle gå i retning af samarbejde på netop pris- og tilskudsområdet.
Danmark har også haft sine forbehold, og vi har medvirket aktivt til, at det i
rådskonklusionerne er understreget, at der er tale om et frivilligt samarbejde, i det omfang
medlemslandene finder det relevant. For vi skal naturligvis respektere, at pris- og
tilskudsområdet er national kompetence.
Det er regeringens vurdering, at formandskabet med den foreliggende tekst har fundet
den rette balance. I den forbindelse er det værd at bemærke, at der allerede i dag
eksisterer forskellige samarbejder mellem medlemslandene med henblik på at forbedre
indkøbet af lægemidler. I Danmark ser vi f.eks. på muligheden for at lave en
forsøgsordning med frivilligt indkøb af medicin sammen med Norge.
På den baggrund agter regeringen at tilslutte sig rådskonklusionerne.
1275
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17
43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017
10. Den europæiske søjle for sociale rettigheder
sundhedsaspekterne og
konsekvenser
Udveksling af synspunkter
KOM (2017) 0250, KOM (2017) 0251
Rådsmøde 3548
bilag 2 (samlenotat side 7)
KOM (2016) 0127
bilag 2 (faktaark om en europæiske søjle af
sociale rettigheder)
Sundhedsministeren:
Som det sidste punkt lægger formandskabet op til en drøftelse af
sundhedsaspekterne af den europæiske søjle for sociale rettigheder
også kaldet den
sociale søjle. Jeg ved, at beskæftigelsesministeren allerede har nævnt søjlen under sin
forelæggelse tidligere i dag. Jeg vil derfor nøjes med at orientere udvalget om
forventningerne til den drøftelse, vi skal have på sundhedsministermødet.
Sundhedsaspekterne af den sociale søjle relaterer sig primært til to ud af de i alt 20 prin-
cipper. Et princip om adgang til sundhedsydelser og et princip om adgang til langtidsple-
je, herunder hjemmepleje.
Jeg forventer, at drøftelsen på rådsmødet vil fokusere på princippet vedrørende adgang
til sundhedsydelser.
Princippet fastslår, at alle har ret til rettidig adgang til prismæssigt overkommelige,
forebyggende og helbredende sundhedsydelser af høj kvalitet. Dermed er princippet i
god tråd med den måde, vi har indrettet det danske sundhedssystem på.
Men det er afgørende for regeringen, at den sociale søjle respekterer den eksisterende
kompetencefordeling mellem EU og medlemslandene. Sundhedsaspekterne af den
sociale søjle må derfor ikke føre til detaljeret regulering af sundhedsvæsenet. Det er et
synspunkt, vi fra dansk side vil markere meget klart, og jeg ser frem til at høre mine
europæiske kollegaers holdninger til søjlen og dens betydning for sundhedsområdet.
Kenneth Kristensen Berth
havde meget svært ved at finde hjemmel i den eksisterende
traktat til, at EU havde ret til at pålægge medlemslandene at foretage sig noget i forhold til
sundhedsydelser eller langtidspleje. Man bevægede sig ind på et område, der ikke en-
gang var i nærheden af, hvad EU skal blande sig i. Der var behov for på et tidspunkt at
sige klart og tydeligt i EU-sammenhæng, at der er nogle lande, der gerne vil holde fast i,
at der er områder, som EU ikke skal stikke snablen i.
Rasmus Nordqvist
forstod ikke, at der var altid var behov for at pointere kompetencefor-
deling. Der var nemlig ikke noget i den sociale søjle, der udfordrede kompetencefordelin-
gen. Hvad ville man byde ind med fra dansk side i forhold til adgang til sundhedsydelser
og langtidspleje? Det handlede også om, hvordan landene kunne hjælpe hinanden til at
blive bedre på tværs af grænser.
1276
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17
43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017
Sundhedsmisteren
svarede, at man havde løbende drøftelser kollegerne imellem. Man
kunne lade sig inspirere af hinanden, fordi man nogle steder var både behandlings- og
strukturmæssigt længere fremme. Kolleger fra de andre europæiske lande kom også til
Danmark for at høre, hvordan sundhedsvæsenet er organiseret. Hun forventede en drøf-
telse af bredere karakter, hvor hun ville give udtryk for, at Danmark var meget opmærk-
som på, at der ikke skal være en indgribende effekt i forhold til det nationale kompetence.
Det var også klart beskrevet i grund- og nærhedsnotatet fra beskæftigelsesministeren.
Hun håbede, at den brede drøftelse ville give gode input til, hvor Danmark kan søge no-
get inspiration. Hun ville byde ind med noget af det, man ser på i Danmark
f.eks. res-
sourcer i forhold til det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, så man ikke kun får
patienter ind på de højt specialiserede sygehuse, men i højere grad ser på, hvordan man
kan få primærsektoren til at spille en stor rolle i forhold til at skabe sammenhæng for bor-
gerne. Derudover ville det være på sin plads at nævne de principper, der gælder for det
danske sundhedsvæsen, som på en række punkter adskiller sig fra en række andre EU-
lande.
Sundhedsministeren mindede om, at det var regeringens klare linje, at den sociale søjle
ikke skulle underminere kompetencefordelingen. Det havde man også ladet afspejle me-
get tydeligt i grund- og nærhedsnotatet. Beskæftigelsesministeren havde også lagt vægt
på det i sin fremlæggelse. Det ville også være hendes udgangspunkt i forhold til de to
punkter af de 20 principper om sundhed.
Rasmus Nordqvist
sagde, at ministeren i høj grad havde lagt vægt på, hvor regeringen
stod i forhold til den sociale søjle. Så man ikke spøgelser, når man havde behov for at
sige flere gange, at man ikke ville have indblanding i national kompetence? Det fremgik
nemlig ikke af Kommissionens udspil, at EU ville blande sig. Hvor så ministeren det?
Handlede det ikke om at blive klogere og dygtigere i fællesskabet?
Sundhedsministeren
sagde til Rasmus Nordqvist, at det ikke handlede om at se spøg-
seler, men en bekymring over, at man kan se, at en beslutningsproces i EU kan gå fra, at
noget er principper, til det pludselig bliver noget andet. Fra dansk side ønskede man at
være meget opmærksom på, hvor det bevægede sig hen. Det gjaldt for de to principper
for sundhedsområder, der var fine principper, som matcher måden at organisere det på i
Danmark, men som man ikke ønsker giver anledning til noget, der lovgivningsmæssigt
forskyder den balance og kompetencefordeling, der er mellem landene og EU. Så hun
ville kalde det rettidig omhu i forhold til, hvordan man også sikrer dansk indflydelse på
beslutningsprocessen i EU.
1277
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17
43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017
12. Eventuelt
Beskæftigelsesministeren:
Til allersidst vil jeg for en god ordens skyld nævne, at for-
mandskabet har besluttet, at Kommissionens udspil til en social søjle skal være tema for
en uformel drøftelse under frokosten på rådsmødet. Fra dansk side, har det fra start væ-
ret helt afgørende, at der ikke med søjlen flyttes eller gives yderligere kompetence til EU
på social- og beskæftigelsesområdet.
Landenes kompetence og ansvar er centralt, når det gælder inkluderende vækst og be-
skæftigelse.
Vi kan konstatere, at det understreges flere steder i udspillet. Det vil jeg fortsat holde me-
get klart fast i.
EU kan være med til at sætte de overordnede rammer, men EU skal ikke detailregulere,
når det gælder beskæftigelses- og socialområdet. De nationale arbejdsmarkedsmodeller
og arbejdsmarkedets parters særlige rolle skal respekteres.
Det er vigtigt, at der ikke skabes forventninger om løsninger på EU-plan på de områder,
hvor ansvaret for at handle først og fremmest ligger hos medlemslandene selv.
Der er som nævnt tale om et frokostpunkt og en første uformel udveksling af synspunkter.
Jeg vil fortsat holde udvalget orienteret om denne sag.
13. Siden sidst
Der var ingen bemærkninger under siden sidst.
1278
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17
43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017
FO/L
Punkt 2. Danmarks kandidatur til genplacering af Det Europæiske Lægemiddel-
agentur i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske
Union
Tidlig forelæggelse
EUU alm. del (16)
bilag 706 (samlenotat)
EUU alm. del (16)
bilag 716 (kommenteret dagsorden)
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
1279
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17
43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017
Punkt 3. Rådsmøde nr. 3547 (landbrug og fiskeri) den 12. juni 2017
EUU alm. del (16)
bilag 716 (kommenteret dagsorden)
Miljø- og fødevareministeren
oplyste, at der var tale om en kort rådsmødedagsorden for
landbrug og fiskeri den 12. juni. Alle punkterne var til orientering, og punkt 3 var til tidlig
forelæggelse.
1. (Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om økologisk
produktion og mærkning af økologiske produkter
Status
KOM (2014) 0180
Rådsmøde 3547
bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (16)
bilag 676 (udvalgsmødereferat side 976,
senest behandlet i EUU 21/4-17)
EUU alm. del (2014-152)
bilag 27 (udvalgsmødereferat side
882 FO, forhandlingsoplæg forelagt 8/5-15)
Miljø- og fødevareministeren:
Det første punkt er en status over forhandlingerne om
økologiforslaget. Forslaget har været på bordet i mere end 3 år nu. Det ser fortsat meget
vanskeligt ud i forhold til at nå et kompromis. Senest har formandskabet forsøgt sig med
en revideret kompromistekst i maj. Det blev afvist af 17 medlemslande og var langt fra at
opnå opbakning fra et kvalificeret flertal. Der er mange modsatrettede holdninger, hvilket
gør det svært at finde et kompromis i Rådet.
På det grundlag kan formandskabet ikke forhandle med Europa-Parlamentet om et kom-
promis. Som nævnt senest i april er der mange elementer, som er svære eller uacceptab-
le set fra dansk side.
Teksten på pesticidgrænseværdier er klart forbedret, men der er fortsat en uklar tekst om
tilbagetrækning af produkter. Der er fortsat lagt op til kontrol af uindpakkede produkter i
supermarkederne. Det er unødigt bebyrdende for virksomheder og myndigheder.
På væksthuse er det lagt op til en undtagelse for de nordiske og baltiske lande, men kra-
vene hertil er fortsat for restriktive. Tilsvarende er der en ny tekst om definitionen af huse
til fjerkræproduktion, der kan skabe problemer. Det gælder også betingelserne i forhold til
økologisk muslingeproduktion.
Alt i alt er der behov for ændringer på en række områder, for at vi har et balanceret kom-
promis, der ikke svækker udbredelsen af økologien i Danmark og i EU. Jeg synes, at det
ser meget vanskeligt ud at kunne lande et fornuftigt kompromis. Derfor vil jeg opfordre til,
at forslaget helt trækkes tilbage, hvis der ikke foretages væsentlige ændringer i kompro-
miset.
1283
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17
43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017
Christian Poll
havde været i dialog med aktører og forstod det sådan, at der var uenig-
hed om væksthuse mellem bl.a. Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening.
Hvilken holdning ville ministeren indtage?
Miljø- og fødevareministeren
sagde, at regeringen var optaget af fortsat at kunne have
væksthusproduktion i Danmark for grøntsagsindustrien. Derfor lagde man vægt på den
holdning, der også var fremsat af økologisektionen i Landbrug & Fødevarer; at det er væ-
sentligt at have en sammensætning af jordbrug i væksthuse, og at det er nødvendigt at
bruge højbede. Ellers ville man fjerne væksthusproduktionen af økologiske varer, og det
ville regeringen være utrolig ked af.
1284
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17
43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017
2. Markedssituationen for landbrugsvarer
Orientering
Rådsmøde 3547
bilag 1 (samlenotat side 26)
EUU alm. del (16)
bilag 436 (udvalgsmødereferat side 602,
senest behandlet i EUU 20/1-17)
Miljø- og fødevareministeren:
Prisudviklingen har været meget positiv
særlig for svi-
nekød, men det ser også bedre ud for mælk.
På smør ses kraftigt stigende priser, mens interventionslagre af mælkepulver lader til ta
trykke prisen på pulver. Men også her spores nu prisstigninger. Det giver en forventning
om, at der kan ske en afvikling af lagrene. Det skal selvfølgelig ske, så det ikke forstyrrer
den positive udvikling. Jeg vil ikke kunne støtte, at mælkepulveret anvendes til fødevare-
hjælp i EU. Vi skal generelt holde fast i markedsorienteringen af landbrugspolitikken.
3. Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU) 2017/127
for så vidt angår visse fiskerimuligheder for bl.a. brisling og rejer
Tidlig forelæggelse
Rådsmøde 3547
bilag 1 (samlenotat side 29)
Miljø- og fødevareministeren:
Formålet med forslaget er bl.a. en revision af fiskerimu-
lighederne for brisling i Nordsøen i lyset af ny biologisk rådgivning samt for rejer i Skager-
rak for 2017 i lyset af ny biologisk rådgivning og en aftale mellem EU og Norge.
Fra dansk side forventer vi at kunne støtte forslaget. I forhold til brisling bør ændringen af
kvoteåret gennemføres på en fleksibel måde. Det bør sikres, at eksisterende
bestemmelser om år til år-fleksibilitet fra et kvoteår til det følgende ikke undermineres i
overgangsperioden.
4. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
5. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
1285
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17
43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017
FO
Punkt 4. Rådsmøde nr. 3550 (miljø
miljødelen) den 19. juni 2017
EUU alm. del (16)
bilag 716 (kommenteret dagsorden)
Miljø- og fødevareministeren
ville gennemgå miljødelen af rådsmødet den 19. juni. Der
var et punkt til orientering og et til forhandlingsoplæg.
1. Handlingsplan for naturen, mennesket og økonomien
Vedtagelse af rådskonklusioner
KOM (2017) 0198
Rådsmøde 3550
bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2017) 0198
bilag 1 (henvendelse af 22/5-17 fra Det
Grønne Kontaktudvalg vedr. Kommissionens handlingsplan for
natur, mennesker og økonomi)
Miljø- og fødevareministeren:
Punktet er en vedtagelse af rådskonklusioner om Kom-
missionens handlingsplan for den videre gennemførelse af naturdirektiverne frem mod
2020
og kaldet Handlingsplan for naturen, mennesket og økonomien.
På rådsmødet skal vi vedtage rådskonklusioner med henblik på at sætte retning for det
videre arbejde på naturområdet i EU. Kommissionen handlingsplan er opfølgningen på
det fitnesstjek af naturdirektiverne, der blev afsluttet i december 2016. Fitnessdirektivet
konkluderede overordnet, at naturdirektiverne i
sig selv er velegnede til at bevare EU’s
biodiversitet, men at det halter med implementeringen af direktiverne.
Handlingsplanen rummer således fire prioriteter med henblik på forbedret gennemførelse
af naturdirektiverne herunder forbedret vejledning og formidling af viden, øget politisk
ejerskab og håndhævelse, styrket finansiering af Natura 2000 og bedre synergi med EU-
medfinansiering samt bedre kommunikation og involvering af interessenter.
Rådskonklusionerne anerkender resultatet af fitnesstjekket og behovet for at intensivere
arbejdet med at gennemføre naturdirektiverne. Konklusionerne støtter op om Kommissio-
nens handlingsplan. Regeringen støtter Kommissionens handlingsplan og udkastet til
rådskonklusioner.
Christian Poll
spurgte, om det var ministerens opfattelse, at man med den foreslåede
plan ville bidrage væsentligt til at stoppe tilbagegangen af biodiversitet. Også i Danmark
var man langt bagud i forhold til at nå at standse tilbagegangen i biodiversitet i 2020. Mi-
nisteren havde selv sagt, at det
ikke kunne lade sig gøre. I samlenotatet stod der: ”Rege-
ringen ønsker at arbejde for en større fleksibilitet i administrationen af Natura 2000-
arealer.” Hvilken fleksibilitet var der her tale om? Og hvorfor var regeringen imod at ind-
samle yderligere data om naturen, så man kan regulere den endnu bedre? Man talte om,
at regeringen ville arbejde for fortsat god naturpleje, men ville den også foreslå som krite-
rie, at det primære mål med naturpleje var en høj biodiversitet? Der havde været medie-
sager, hvoraf det tydeligt fremgik, at naturpleje ikke er primærindsats for at øge biodiver-
siteten, men udvalgt som en løsning for f.eks. at give en høj produktion af kød.
1286
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17
43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017
Miljø- og fødevareministeren
svarede, at overordnet set bidrog forholdet med Natura
2000 til øget biodiversitet. Regeringen havde ikke et mål om, at biodiversitet skulle være
primærmålet med naturpleje; det skulle være et af flere. Om fleksibilitet sagde ministeren,
at det bl.a., handlede om opdaterede bilag over arter, f.eks. bramgæs, hvor man vurderer
tilstanden og udviklingen. Regeringen ønskede fleksibilitet i forhold til regulering på bag-
grund af opdaterede data. Det var korrekt, at der var mangler ved de landsdækkende
data, men ministeren var til gengæld glad for at kunne oplyse, at man ville blive udbedret.
Det var ikke sådan, at man som medlemsland skulle pålægges nye byrder
det handlede
mere om forbedret og præcis brug af eksisterende data i forhold til naturområder.
Christian Poll
forstod det således, at ministeren sagde, at man gerne ville gøre dataind-
samling bedre i Danmark som grundlag for naturbeskyttelse, men ikke ønskede øgede
krav til den på EU-niveau. Hvorfor, når nu der netop var behov for at løfte hele den euro-
pæiske natur?
Miljø- og fødevareministeren
delte ikke Christian Polls syn på dataindsamling. Kommis-
sionshandlingsplanerne havde en anderledes dataeffekt end f.eks. den implementering,
der er, når det gælder direktiverne.
1287
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17
43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017
FO
2. Ændring af direktiv 2011/65/EU om begrænsning af anvendelsen af visse farlige
stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr
Tidlig forelæggelse
KOM (2017) 0038
Rådsmøde 3550
bilag 1 (samlenotat side 5)
Miljø- og fødevareministeren:
Det andet punkt på dagsordenen er en forelæggelse til
forhandlingsoplæg af en ændring af direktiv om begrænsning af visse farlige stoffer i elek-
trisk og elektronisk udstyr
også kaldet RoHS-direktivet.
Der er tale om et meget lille forslag, hvor Kommissionen på baggrund af erfaringerne
med direktivet foreslår en række mindre afgrænsede tekniske justeringer, der skal rette
op på uhensigtsmæssigheder og forvridninger i forhold til det indre marked.
FO
Forslaget vurderes at have en neutral påvirkning på beskyttelsesniveauet og vil ikke have
væsentlige økonomiske konsekvenser. Regeringen er enig i, at det er nødvendigt at strømline
direktivet og støtter således forslaget.
Christian Poll spurgte, hvad mobile ikkevejgående maskiner var. Han var med på, at der
kunne være behov for særlige undtagelser, men man skulle passe på med brede undta-
gelser for at undgå at få spredt farlige stoffer i miljøet. Han roste ministeren for at være
skeptisk over for, at der ikke var en tidsfrist for, hvornår Kommissionen skulle træffe afgø-
relser om ansøgninger om fornyelse af specifikke undtagelser for direktivet.
Miljø- og fødevareministeren
forklarede, at der var tale om f.eks. minemaskiner,
rumudstyr, trawludstyr, der indeholder lidt elektronik. Han kvitterede for rosen.
Christian Poll
var bekymret for nogle af maskinerne, fordi de kunne have en ret bred
anvendelse. Var der bud på, hvor store mængder der var tale om samlet set, og på, hvad
spredningen ville være?
Miljø- og fødevareministeren
understregede, at der var tale om tårnkraner og ikke
trawlkraner, som det måske kunne være blevet opfattet som i hans første svar. Man vur-
derede, at de relativt få maskiner ikke havde en negativ effekt på miljøet. Han ville gerne
svare skriftligt med yderligere specifikationer, hvis der var behov for det.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,
idet ingen partier havde ytret sig imod det.
1288
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17
43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017
3. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
4. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
1289
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17
43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017
FO
Punkt 5. Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger-
beskyttelse - transportdelen) den 15.-16. juni 2017
EUU alm. del (16)
bilag 716 (kommenteret dagsorden)
FO
11. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative
bestemmelser for så vidt angår tilgængelighedskrav til produkter og
tjenesteydelser (tilgængelighedsdirektiv)
Fremskridtsrapport
KOM (2015) 0615
Rådsmøde 3548
bilag 4 (samlenotat side 1)
KOM (2015) 0615
bilag 3 (henvendelse af 8/6-16 fra Danske
Handicaporganisationer om EU's tilgængelighedsdirektiv)
EUU KOM (2015) 0615 - svar på spm. 1 om regeringens måde at
opgøre de forventede økonomiske konsekvenser af
tilgængelighedsdirektivet på, fra transport- og
bygningsministeren
EUU alm. del (16)
bilag 302 (udvalgsmødereferat side 352,
senest behandlet i EUU 25/11-16)
Transport-, bygnings- og boligministeren:
Jeg vil i dag gennemgå den del af dagsor-
denen for det kommende rådsmøde om beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbru-
gerbeskyttelse den 15. juni 2017, som hører under Transport-, Bygnings- og Boligministe-
riets ressort. Der er tale om en sag, som jeg vil forelægge udvalget til forhandlingsoplæg.
Sagen vedrører et direktivforslag om fastsættelsen af tilgængelighedskrav til produkter og
tjenesteydelser.
Der har op til rådsmødet været forvirring om, hvorvidt forslaget skulle på rådsmødedags-
ordenen til generel indstilling, delvis generel indstilling eller fremskridtsrapport. Forslaget
er nu sat på til fremskridtsrapport.
Jeg vil indlede med at konstatere, at der er tale om et komplekst forslag med stor betyd-
ning for personer med et handicap. Baggrunden for tilgængelighedsdirektivet er et over-
ordnet ønske om at sikre, at produkter og tjenesteydelser bliver mere tilgængelige for
personer med et handicap.
Hovedformålet med tilgængelighedsdirektivet er todelt. For det første sigtes der mod at
fremme vilkårene for erhvervsdrivende, som i dag står over for forskellige og ofte mod-
stridende nationale tilgængelighedskrav. For det andet skal forslaget støtte medlemssta-
ternes indsats for at leve op til deres nationale forpligtelser, og deres forpligtelser i medfør
af FN’s konvention om rettigheder for personer med et handicap i relation til tilgængelig-
hed.
1290
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17
43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017
Direktivets anvendelsesområde er bredt og omfatter i Kommissionens udspil en lang
række produkter og tjenesteydelser, herunder på transportområdet og inden for e-handel,
finansielle tjenester og audiovisuelle medietjenester.
For at sikre den øgede tilgængelighed, indeholder direktivet krav til f.eks. hæve-, billet- og
check-in automater samt til hjemmesider og e-bøger. Det fastsætter således krav til de-
sign, produktion og brugerflade med det formål at gøre produkterne og tjenesteydelserne
mere tilgængelige for handicappede.
Konkret betyder det bl.a., at information skal være tilgængelig i mere end et sensorisk
input, f.eks. gennem oplæsning, berøring og skrift. Kontrast-, lys- og lydstyrke skal kunne
justeres, og der skal kunne anvendes forskellige farver til at overbringe informationerne.
Regeringen støtter intentionerne om at forbedre adgangen til produkter og tjenesteydel-
ser på det indre marked og støtter målsætningen om at skabe bedre adgang til varer og
tjenesteydelser for personer med handicap. Regeringen mener, at forslaget kan være til
gavn for både producenter og de handicappede. Det er til gavn for de handicappede, for-
di forslaget øger tilgængeligheden, og det er til gavn for producenter og tjenesteydere,
fordi der bliver etableret fælles europæiske standarder og krav, så de kan sælge deres
produkter og tjenesteydelser i hele unionen.
Kommissionens forslag giver dog anledning til en række betænkeligheder, herunder sær-
ligt om forslagets økonomiske konsekvenser, som brancheorganisationer og andre esti-
merer til at medføre implementeringsudgifter i intervallet 479-854 mio. kr. Dertil kommer
væsentlige årlige udgifter til drift og vedligehold. Estimatet er dog behæftet med meget
stor usikkerhed, og der mangler endvidere estimater fra flere brancher, ligesom det i nog-
le tilfælde ikke har været muligt at beregne de økonomiske konsekvenser. De reelle ud-
gifter er derfor formentlig større end anført ovenfor.
Under forhandlingerne om forslaget har regeringen derfor med parlamentarisk forbehold
haft fokus på, at forslagets nationale omkostninger begrænses, så forslaget ikke medfø-
rer uforholdsmæssigt høje implementeringsudgifter. Et eksempel er, at regeringen arbej-
der for længere overgangsordninger, så f.eks. nyligt installerede automater, der ikke lever
op til forslagets krav, ikke skal kasseres, før de har været i brug i en vis årrække. Derud-
over ønsker regeringen, at de konkrete tilgængelighedskrav skal udformes som funktio-
nelle krav og ikke tekniske, så kravene i højere grad er tilpasningsdygtige i forhold til den
teknologiske udvikling.
Regeringen er i langt hovedparten positiv over for forslagets formål og hensigter.
Regeringen er derimod kritiske overfor forslagets one size fits all-model, som betyder, at
kravene skal implementeres ensartet uanset sektor. Regeringen har derfor ønsket, at
forslagets anvendelsesområde begrænses, så byggeområdet, transportområdet, det au-
diovisuelle medieområde og kravene til eksisterende EU-retsakter udgår af forslaget.
1291
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17
43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017
Regeringen er fortsat positiv over for forslagets formål, men ønsker at sikre, at tilgænge-
lighed for de handicappede videst muligt reguleres der, hvor den reguleres bedst, og at
det som oftest vil være i sektorlovgivningen.
Det seneste kompromisforslag imødekommer en række af regeringens synspunkter.
Regeringen kan således støtte, at både det audiovisuelle medieområde, byggeområdet
samt krav til eksisterende EU-retsakter er udgået af kompromisforslaget.
Regeringen kan endvidere støtte, at der med kompromisforslaget introduceres væsentligt
længere overgangsordninger for produkter.
Forhandlingssituationen har ændret sig meget i forløbet. Samlet set vurderes det, at så-
fremt linjen i det seneste kompromisforslag følges, vil de nationale økonomiske konse-
kvenser mindskes betydeligt i forhold til implementerings-udgifterne på de 479-854 mio.
kr., som jeg nævnte tidligere.
Det skal dog igen bemærkes, at overslaget er behæftet med betydelig usikkerhed. Rege-
ringen hilser det velkomment, at der lægges op til, at anvendelsesområdet for forslaget
indskrænkes, at der fastsættes længere overgangsordninger, og at de økonomiske kon-
sekvenser begrænses.
Regeringen vurderer samtidig, og på baggrund af tilkendegivelser fra majoriteten af de
andre medlemslande, at det er muligt at påvirke forslaget yderligere, så de økonomiske
konsekvenser står mål med forslagets hensigter.
Regeringen vil fortsat være opmærksom på at varetage de handicappedes interesser, og
vil fortsat lytte til relevante organisationer.
Det skal understreges, at det mandat jeg beder om i dag, er bredere end hvad den nuvæ-
rende forhandlingssituation i Rådet tilsiger. Dette skyldes, at Europa-Parlamentets forven-
tes at have et andet og mere vidtgående udgangspunkt end Rådet, og at mandatet såle-
des skal give plads til de kommende forhandlinger med Parlamentet.
FO
Mit forhandlingsoplæg er på denne baggrund, at man fra dansk side:
helt overordnet støtter intentionerne om at forbedre det indre markeds funktion og
forebygge barrierer for den frie bevægelighed for tilgængelige produkter og tjenesteydel-
ser, men at man
lægger betydelig vægt på, at forslagets nationale omkostninger minimeres mest muligt,
og
lægger betydelig vægt på, at forslaget ikke pålægger erhvervslivet eller offentlige myn-
digheder nye økonomiske eller administrative byrder i form af krav til tilgængelighed i for-
hold til den i dag forventede udvikling.
Idet man fra dansk side:
lægger vægt på, at tilgængelighedskrav til transportområdet, det audiovisuelle medie-
område samt de i forslaget nævnte EU-retsakter forhandles i regi af sektorlovgivningen,
1292
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17
43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017
lægger vægt på, at ikrafttrædelsesbestemmelsen for tjenesteydelser er identisk med den,
der gælder for produkter, således at det udelukkende er nye tjenesteydelser, der bringes
på markedet efter ikrafttrædelsen, der skal leve op til forslagets krav,
lægger vægt på, at implementeringsperioden for de nye tilgængelighedskrav til produkter
og tjenesteydelser bliver længere end de foreslåede 6 år fra ikrafttrædelsesdatoen, såle-
des at der er mere tid for erhvervslivet til at forberede sig på de nye krav,
lægger vægt på, at tilgængelighed til byggeriet ikke omfattes af forslaget, da regeringen
generelt er skeptisk over for som noget nyt at introducere EU-regler på dette område,
ligesom der ikke ses at være behov for dette, og
lægger vægt på, at der i forslaget fokuseres på funktionelle krav frem for tekniske
specifikationer.
Rasmus Nordqvist
havde på et tidligere møde interesseret sig for Danske Handicapor-
ganisationers høringssvar, der forekom ham at være meget gennemarbejdet. Det lod til,
at regeringen gik i den modsatte retning. Kunne ministeren sige, hvor lang tid man ville
have til implementeringen, når det ikke var 6 år? Det var klart, at der ville være økonomi-
ske konsekvenser, når man pludselig skulle sørge for, at alle har adgang. Hvad betød
det, at det ville koste mindst muligt? Danske Handicaporganisationer havde sat spørgs-
målstegn ved regeringens beregninger, der forekom dem at være usikre. Hvad mente
ministeren om det?
Søren Søndergaard
syntes, at hjemmelsgrundlaget blev et større og større problem.
Artikel 114 blev brugt i alle mulige sammenhænge
oven i købet også der, hvor ministe-
riet og Rådets Juridiske Tjeneste mente, at det var dybt betænkeligt. I samlenotatet stod
der: ”Regeringen står ikke alene med ovenstående vurdering. Rådets Juridiske Tjeneste
udsendte i maj 2016 et notat, hvori de bl.a. vurderer, hvorvidt artikel 114 om det indre
markeds funktion kan bruges som hjemmel for forslaget, men at det ikke klart fremgår af
Kommissionens egen konsekvensanalyse, hvilket hensyn til det indre marked, der be-
grunder, at transport- og banktjenester skal
omfattes af forslaget.” Det kunne ikke accep-
teres, og det var et selvstændigt argument for at gå imod forhandlingsoplægget. Det hav-
de konsekvenser at bruge artikel 114
i modsætning til, hvis det var et andet hjemmels-
grundlag. Hvad betød det for landendes mulighed for at indføre mere vidtgående foran-
staltninger? Han mente, at Danmark kunne gå langt videre, men det var et spørgsmål
om, hvor meget der skulle være EU-kompetence på den ene side og national kompeten-
ce på den anden.
Karina Due
støttede ikke regeringens forhandlingsoplæg, idet hun mente, at det var
uklart, hvad der var EU-kompetence og national kompetence.
Jan E. Jørgensen
støttede forhandlingsoplægget. Ville EU-reglerne medføre endnu hø-
jere standarder i Danmark for nye bygninger med krav om elevator, niveaufri adgang
etc.?
Holger K. Nielsen
var ikke i tvivl om, at forslaget fra Kommissionen var et kæmpe frem-
skridt for de handicappede på EU-plan. Det skulle man have i baghovedet. Han måtte
1293
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17
43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017
dog konstatere, at regeringen forsøgte at trække i den forkerte retning og brød sig ikke
om, at den ville have indført en masse undtagelser og i den grad argumenterede for, at
det skulle lade sig gøre. I virkeligheden ville det udhule det glimrende forslag, og han
kunne derfor ikke støtte forhandlingsoplægget.
Transport-, bygnings- og boligministeren
svarede Rasmus Nordqvist, at regeringen
ville stile efter en 15-års implementeringstid for i stedet for en 6-års implementeringstid.
Det svarede til levetiden på en billetautomat, så den først skal udskiftes i henhold til den
nye standard på det tidspunkt, hvor den er slidt ned. Alternativet ville være at udskifte
automater på alle danske togstationer, busholdepladser etc., før de er nedslidte.
Ministeren bekræftede, at beregningerne var usikre, og at det trak i retning af, at det for-
mentlig ville blive dyrere end det, som man havde beregnet som en mulig omkostning for
det danske samfund. Det skyldes, at forskellige brancher og organisationer ikke havde
indleveret svar på, hvor meget det ville koste på deres område. Beregninger tog altså kun
udgangspunkt i de tal, man havde fået oplyst.
Søren Søndergaard henviste han til Udenrigsministeriet for en vurdering af nærhedsprin-
cip og hjemmelsgrundlag. Det hørte ikke under hans kompetence. Man kunne ikke henvi-
se til EU-politikken generelt. Hvis EU f.eks. ville bestemme, at kontanthjælpen skulle væ-
re højere i Danmark, og man som politiker var enig i det, kunne man ikke sige, at så ville
det være godt, at EU indførte den bestemmelse. Søren Søndergaard havde en pointe i,
at bare fordi noget er godt set med sine politiske briller, er det ikke nødvendigvis et argu-
ment for, at beslutninger skal træffes af EU. Diskussionen er, om man skal gennemføre
tiltag på overnationalt niveau, hvis man lige så godt kan gøre det på nationalt niveau. Til
Jan E. Jørgensen sagde ministeren, at danske standarder for bygninger og for tilgænge-
ligheden til dem var på mindst samme niveau som det, som EU foreskrev. Men der var
ikke ønske om fra regeringens side at tilgængelighedsforholdene til danske bygning skul-
le reguleres fra Bruxelles.
Rasmus Nordqvist
sagde, at EU netop også udgjorde et forpligtende samarbejde, og at
det handlede om at forbedre forholdene for de handicappede i Europa. Derfor skulle re-
geringen ikke være fodslæbende, men bakke op om udspillet. Det ville være et kæmpe
fremskridt på tværs af alle EU-landene. Han kunne ikke støtte forhandlingsoplægget.
Søren Søndergaard
støttede et forpligtende samarbejde. Problemet var bare, at hvis
man brugte artikel 114, kunne det medføre, at man i nogle situationer ikke kunne bygge
oven på reglerne. Det ville være tale om totalharmonisering. Han var ikke klar over, om
det var tilfældet i denne sag. Det kunne godt være, at en juridisk vurdering af hjemmels-
grundlaget hørte hjemme i Udenrigsministeriet, men det var ret afgørende at vide, om et
ja til forslaget, kom til at betyde, at muligheden for at gå videre blev forhindret på nogle
bestemte områder. Hvis man ønsker et samfund, hvor tingene udvikler sig, skal der være
mulighed for forpligtende høje standarder, men også for, at der kan bygges oven på de
standarder. Problemet ved at skulle indhente en vurdering fra Udenrigsministeriet om,
1294
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17
43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017
hvorvidt man kunne sætte hælene i i forhold til artikel 114, var, at mandatet skulle gives
nu.
Jan E. Jørgensen
var enig i, at bare fordi noget er godt, skal det ikke nødvendigvis regu-
leres i EU. Der er masser af ting, man lige så godt kan regulere nationalt. Men når man
talte fri bevægelighed, skulle man huske, at handicappede netop er kendetegnet ved, at
deres bevægelighed er hæmmet. Hvis de skulle kunne rejse lige så nemt rundt i andre
europæiske lande som i Danmark, var det en god idé at løfte niveauet i hele EU, så de fik
lettere ved at udnytte rettigheden til den frie bevægelighed. Tog man ministerens eksem-
pel med billetautomaterne, var det også smart for automatproducenterne med ens EU-
krav og standarder. Ens standarder for byggeri kunne også give god mening, for der var
også danske entreprenørvirksomheder, der bød ind på opgaver i andre lande.
Holger K. Nielsen
sagde, at det var et eksempel på, at det indre marked ikke kunne stå
alene
der måtte politisk styring til. Der var ikke risiko for, at Danmark ikke kunne gå vi-
dere og udbygge standarder. Forslaget betød i sig selv, at man kom til at gå langt videre
end de aktuelle forhold, idet Danmark faktisk var bagud med hensyn til tilgængelighed for
handicappede. Man var meget længere i en række andre lande, og hvis det kunne presse
Danmarks standarder op, ville det i sig selv være en stor fordel. Regeringen var dog imod
det, for det kostede penge. Idet der blev tale om harmonisering, betød det, at man fik
nogle rimelige konkurrenceparametre mellem landene. Han forstod ikke ministerens fore-
drag om, at alt, hvad der er godt, skal ikke bare reguleres fra EU. Det kunne alle jo være
enige i. Han gik ud fra, at regeringen havde en klar holdning til, at det var dybt relevant at
forbedre forholdene for de handicappede, og at ministeren i forhandlingerne ikke var i
tvivl om, hvorvidt der var hjemmelsproblem.
Transport-, bygnings- og boligministeren
sagde, at det var ministeriets vurdering, at
der var hjemmelsgrundlag. Med henblik på den mere overordnede, principielle diskussion
henviste han til Udenrigsministeriet. For de områder, som direktivet ville regulere, kunne
man ikke gå videre med nationale tiltag.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,
idet kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti havde ud-
talt sig imod det.
Mødet sluttede kl. 12.47
1295