Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 906
Offentligt
1789595_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
15. september 2017
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger
i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat proces-
delegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af ge-
neraladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske
regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Ge-
neraladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside
(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-551/16
Titel og kort sagsresumé
Klein Schiphorst
Sagen vedrører: 1. Kan den beføjelse, der er tillagt i
artikel 64, stk. 1, litra c), i forordning nr. 883/2004,
henset til denne forordnings artikel 63 og 7, formålet
med og indholdet af forordningen og personers og
arbejdstagers frie bevægelighed forstås således, at en
ansøgning om forlængelse af perioden for eksport af
en ydelse ved arbejdsløshed i princippet afslås, med
mindre forlængelsen af eksportperioden efter Uwv
opfattelse på grundlag af sagens konkrete omstæn-
digheder, herunder eksempelvis at der foreligger en
konkret og beviselig udsigt til arbejde, ikke med rime-
lighed kan nægtes? I benægtende fald: 2. Hvorledes
skal medlemsstaterne da forstå den beføjelse, der er
tillagt i artikel 64, stk. 1, litra c), i forordning nr.
883/2004?
HH Ferries I/S (tidligere Scandlines Øresund
I/S) m.fl. mod Kommissionen
Scandlines Øresund I/S, HH Ferries Helsingør ApS
og HH-Ferries Helsingborg AB har den 12. februar
2015 anlagt sag mod KOM ved Retten med påstand
om, at KOM’s statsstøtteafgørelse af 15. oktober
2014 vedrørende statsstøtte ydet af Danmark og
Sverige til Øresundsbro Konsortiet annulleres. Den
anfægtede KOM-afgørelse behandler tre statsstøtte
klager indgivet af Scandlines Øresund I/S vedr. fi-
nansieringen af Øresundsforbindelsen. I klagerne har
Scandlines navnlig anført, at de statsgarantier, som
DK og SE har tildelt konsortiet og de for konsortiet
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Beskæftigelses-
ministeriet
Styrelsen for
arbejdsmarked og
rekruttering
Processkridt
Mundtlig
forhandling
Dato
20.09.17
T-68/15
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Kammeradvokaten
Mundtlig
forhandling
04.10.17
1
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 906: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/9-17
1789595_0002.png
særlige skatteregler vedr. underskudsfremførsel og
afskrivninger, er ulovlige og uforenelig statsstøtte.
KOM påstår frifindelse. DK og SE støtter KOM
herunder med argumenter om, at konsortiet ikke
udfører økonomiske aktiviteter, men myndighedsop-
gaver.
C-480/16
Fidelity Funds (sag forelagt af Østre Landsret)
Udgør en beskatningsordning, som den af hovedsa-
gerne omhandlede, der indebærer, at udenlandske
investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv
85/611/EØF1 (UCITSdirektivet) kildebeskattes af
udbytter fra danske selskaber, en tilsidesættelse af
artikel 56 TEF (artikel 63 TEUF) om kapitalens frie
bevægelighed eller artikel 49 TEF (artikel 56 TEUF)
om den frie udveksling af tjenesteydelser, hvis tilsva-
rende danske investeringsinstitutter kan opnå fritagel-
se for kildeskatten, enten fordi de faktisk udlodder en
minimumsudlodning mod indeholdelse af kildeskat til
deres medlemmer, eller teknisk skal opgøre en mini-
mumsudlodning, hvoraf der skal indeholdes kildeskat
i forhold til institutternes medlemmer?
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Kammeradvokaten
Skatteministeriet
Finanstilsynet
Mundtlig
forhandling
05.10.17
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
Forenede
sager
T-107/15 og
T-347/15
Titel og kort sagsresumé
Uganda Commercial Impex mod Rådet
Påstande: Rådets gennemførelsesafgørelse 2014/862
/FUSP (1) og Rådets gennemførelsesforordning (EU)
nr. 1275/2014 (2) annulleres, for så vidt som de ved-
rører sagsøgeren [herunder opførelsen af sagsøgeren
under punkt b), nr. 9, i bilag til afgørelse
2014/862/FUSP]. Det fastslås, i det omfang det er
nødvendigt, at artikel 9, stk. 1, i Rådets forordning
(EF) nr. 1183/2005 af 18. juli 2005 (som ændret) ikke
finder anvendelse på sagsøgeren, og Rådet tilpligtes at
betale sagens omkostninger.
Europa-Kommissionen mod Irland
Påstande:
Det fastslås, at Irland har tilsidesat sine
forpligtelser i henhold til artikel 56 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde ved at op-
kræve den fulde registreringsafgift, når en person
bosat i Irland registrerer et motorkøretøj, der er leaset
eller lejet i en anden medlemsstat, uden at der herved
tages hensyn til varigheden af køretøjets anvendelse,
når køretøjet hverken i det væsentlige skal anvendes
varigt i Irland, eller faktisk anvendes på denne måde,
og ved at opstille betingelser for en tilbagebetaling af
denne afgift, som går ud over, hvad der er strengt
nødvendigt
og
forholdsmæssigt.
Irland tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Achmea
Sagen vedrører: 1. Er artikel 344 TEUF til hinder for
anvendelsen af en bestemmelse i en bilateral investe-
ringsbeskyttelsesaftale mellem EU-medlemsstater (en
Interessent
Udenrigsministeriet
Processkridt
Dom
Dato
18.09.17
C-552/15
Skatteministeriet
Dom
19.09.17
C-284/16
Finanstilsynet
GA
19.09.17
2
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 906: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/9-17
1789595_0003.png
såkaldt unionsintern BIT), hvorefter en investor, som
er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, i
forbindelse med en tvist vedrørende investeringer i
den anden kontraherende stat kan indlede en sag mod
sidstnævnte ved en voldgiftsret, hvis investeringsbe-
skyttelsesaftalen er indgået før en af de kontraherende
staters tiltrædelse af EU, men voldgiftssagen først
skal indledes derefter? Såfremt spørgsmål 1 besvares
benægtende: 2. Er artikel 267 TEUF til hinder for
anvendelsen af en sådan bestemmelse? Såfremt første
og andet spørgsmål besvares benægtende: 3. Er arti-
kel 18, stk. 1, TEUF under de i første spørgsmål
beskrevne omstændigheder til hinder for en sådan
bestemmelse?
T-327/15
Den Hellenske Republik mod Kommission
Påstande: Kommissionens gennemførelsesafgørelse
af 25. marts 2015, »om pålæggelse af en finansiel
korrektion for tilskuddet fra EUGFL
Udviklings-
sektionen
for
det
operative
program
2000GR061RO021 CCI (Grækenland
Målsætning
1
Genopbygning af landdistrikterne)«, for et beløb
på 72 105 592,41 EUR, som blev meddelt under
nummer C(2015) 1936 final, annulleres.
Elecdey Carcelen m.fl.
Sagen vedrører: 1) På baggrund af de »støtteordnin-
ger«, der er defineret i artikel 2, litra k), i direktiv
2009/28/EF, og som omfatter skatteincitamenter i
form af skattenedsættelse, skattefritagelse og skattere-
fusion som instrumenter, hvormed målene for for-
brug af vedvarende energi, der er fastsat i direktiv
2009/28/EF, skal nås, skal de nævnte incitamenter
eller foranstaltninger anses for at være obligatoriske
og er bindende for medlemsstaterne, og skal de anses
for at have direkte virkning, således at de kan påberå-
bes direkte af de berørte borgere for enhver offentlig
instans, herunder for retslige eller administrative
myndigheder? 2) Eftersom listen over de i spørgsmå-
let ovenfor nævnte »støtteordninger« omfatter, »men
er ikke begrænset til« skatteincitamenter, der består i
skattenedsættelse, skattefritagelse og skatterefusion,
spørges, om dette skal forstås således, at disse incita-
menter netop omfatter en manglende beskatning, dvs.
et forbud mod enhver form for konkret og individuel
afgiftspålæggelse, ud over de almindelige skatter, der
pålægges økonomisk virksomhed og produktion af
elektricitet, af energi fra vedvarende energikilder?
Som led heri fremsættes følgende spørgsmål: Skal det
ovennævnte generelle forbud [således] ligeledes anses
for at omfatte et forbud mod sammenfald, dobbelt-
beskatning, eller overlapning med hensyn til flere
almindelige eller individuelle afgifter, som pålægges
de forskellige faser i virksomheden i form af produk-
tion af vedvarende energi, når de rammer den samme
afgiftsudløsende begivenhed, der pålægges den om-
handlede afgift på vindkraft? 3) Såfremt det foregå-
ende spørgsmål besvares benægtende, og det accepte-
res, at energi fra vedvarende energikilder pålægges
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Dom
19.09.17
Forenede
sager
C-215/16,
C-216/16,
C-220/16 og
C-221/16
Energistyrelsen
Dom
20.09.17
3
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 906: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/9-17
1789595_0004.png
afgifter, spørges, om begrebet »særlige formål« i hen-
seende til det i artikel 1, stk. 2, i direktiv
2008/118/EF foreskrevne skal fortolkes således, at
formålet skal være eksklusivt, og endvidere således, at
den afgift, som vedvarende energi pålægges, ud fra sin
opbygning skal have en egentlig ikke-skattemæssig
karakter og ikke blot en budget- eller opkrævnings-
mæssig karakter? 4) Henset til, at artikel 4 i direktiv
2003/96/EF, som med hensyn til de afgiftssatser,
som medlemsstaterne skal fastsætte for energiproduk-
ter og elektricitet, som reference benytter de ved
direktivet fastsatte minimussatser, forstået som sum-
men af alle de direkte eller indirekte afgifter, der
pålægges disse produkter ved overgangen til forbrug,
indebærer dette da, at de afgiftssatser, som kræves i
dette direktiv, ikke omfatter nationale afgifter, som
ikke er af en egentlig ikke-skattemæssig karakter i
betragtning af såvel deres opbygning som deres speci-
fikke formål, som fortolket under hensyn til svaret på
det foregående spørgsmål?
C-85/15 P
Feralpi mod Kommissionen (appel)
Påstande: Dom af 9. december 2014 ophæves helt
eller delvist, for så vidt som Kommissionen blev
frifundet for Feralpis søgsmål i sag T-70/10, og følge-
lig: (i) annulleres beslutningen helt eller delvist; (ii)
og/eller annulleres eller i det mindste nedsættes den
bøde, der blev pålagt Feralpi ved beslutningen. Subsi-
diært ophæves dom af 9. december 2014 helt eller
delvist, for så vidt som Kommissionen blev frifundet
for Feralpis søgsmål i sag T-70/10, og sagen hjemvi-
ses til Den Europæiske Unions Ret med henblik på,
at denne ret træffer afgørelse i realiteten i betragtning
af de bemærkninger, Domstolen måtte fremsætte.
Under alle omstændigheder nedsættes den bøde, der
blev pålagt Feralpi ved beslutningen som følge af den
urimeligt lange varighed af Rettens behandling i sag
T-70/10. Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger for såvel denne instans som i sag T-
70/10.
DNB Banka
Sagen vedrører: 1) Kan der bestå en selvstændig
gruppe af personer som omhandlet i direktivets arti-
kel 132, stk. 1, litra f), når medlemmerne af gruppen
har hjemsted i forskellige medlemsstater i Den Euro-
pæiske Union, hvor den nævnte bestemmelse i direk-
tivet er blevet gennemført med forskellige betingelser,
som ikke er forenelige? 2) Kan en medlemsstat be-
grænse en afgiftspligtig persons ret til at anvende
afgiftsfritagelsen i direktivets artikel 132, stk. 1, litra
f), når den afgiftspligtige person opfylder samtlige
betingelser for at anvende fritagelsen i sin medlems-
stat, men hvor denne bestemmelse i de nationale
lovgivninger i de medlemsstater, hvor andre med-
lemmer af gruppen har hjemsted, er blevet gennem-
ført med restriktioner, der begrænser afgiftspligtige
personer fra andre medlemsstaters mulighed for at
anvende den tilsvarende merværdiafgiftsfritagelse i
Udenrigsministeriet
Dom
21.09.17
C-326/15
Skatteministeriet
SKAT
Dom
21.09.17
4
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 906: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/9-17
1789595_0005.png
deres egen medlemsstat? 3) Kan afgiftsfritagelsen i
direktivets artikel 132, stk. 1, litra f), anvendes på
nogle tjenesteydelser i den medlemsstat, hvor ydel-
sesmodtageren, som skal betale merværdiafgift, har
hjemsted, når tjenesteyderen, som skal betale mer-
værdiafgift, i en anden medlemsstat har anvendt
merværdiafgift på disse tjenesteydelser efter de al-
mindelige regler, dvs. i den tro, at merværdiafgiften
på disse tjenesteydelser i henhold til direktivets artikel
196 skulle betales i den medlemsstat, hvor ydelses-
modtageren har hjemsted? 4) Skal begrebet »selv-
stændig gruppe af personer« som omhandlet i direkti-
vets artikel 132, stk. 1, litra f), forstås som en særskilt
juridisk person, hvis oprettelse er godtgjort ved en
specifik aftale om stiftelse af den selvstændige gruppe
af personer? Såfremt svaret på dette spørgsmål er, at
den selvstændige gruppe af personer ikke skal anses
for en særskilt enhed, skal begrebet selvstændig grup-
pe af personer da forstås som en gruppe af forbund-
ne virksomheder, inden for hvilken der inden for
rammerne af deres sædvanlige økonomiske virksom-
hed gensidigt leveres supportydelser med henblik på
udøvelsen af deres erhvervsvirksomhed, og kan det
forhold, at en sådan gruppe består, godtgøres med
tjenesteydelseskontrakter eller via dokumentation for
interne afregningspriser? 5) Kan en medlemsstat
begrænse en afgiftspligtig persons ret til at anvende
merværdiafgiftsfritagelsen i direktivets artikel 132, stk.
1, litra f), når den afgiftspligtige person har anvendt et
tillægsgebyr på transaktionerne i henhold til kravene i
lovgivningen om direkte beskatning i den medlems-
stat, hvor den afgiftspligtige har hjemsted? 6) Finder
afgiftsfritagelsen i direktivets artikel 132, stk. 1, litra
f), anvendelse på tjenesteydelser, der modtages fra
tredjelande? Dvs. kan et medlem af en selvstændig
gruppe af personer som omhandlet i den nævnte
bestemmelse i direktivet, der inden for gruppen leve-
rer ydelser til andre medlemmer af gruppen, være en
afgiftspligtig person fra et tredjeland?
C-179/16
F. Hoffmann-La Roche e.a.
Sagen vedrører: 1) Giver en korrekt fortolkning af
artikel 101 TEUF mulighed for at opfatte parterne i
en licensaftale som konkurrenter, såfremt licenstage-
ren driver virksomhed på det relevante marked alene i
kraft af den omhandlede aftale? Er eventuelle be-
grænsninger af konkurrencen iværksat af licensgive-
ren over for licenstageren, selv om de ikke udtrykke-
ligt er fastsat i licensaftalen, i en sådan situation da
undtaget fra anvendelsesområdet for artikel 101, stk.
1, TEUF, eller omfattes de under alle omstændighe-
der af anvendelsesområdet for den lovbestemte und-
tagelse i artikel 101, stk. 3, TEUF og i givet fald inden
for hvilke grænser? 2) Kan de nationale konkurren-
cemyndigheder i medfør af artikel 101 TEUF define-
re det relevante marked selvstændigt i forhold til
indholdet af markedsføringstilladelserne for lægemid-
ler udstedt af den kompetente lægemiddelmyndighed
og Det Europæiske Lægemiddelagentur (AIFA og
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Lægemiddelstyrelsen
GA
21.09.17
5
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 906: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/9-17
1789595_0006.png
EMA), eller forholder det sig tværtimod således, at
det juridisk relevante marked med hensyn til god-
kendte lægemidler i henhold til artikel 101 TEUF skal
opfattes som defineret og udformet primært af den
kompetente lægemiddelmyndighed på en også for de
nationale konkurrencemyndigheder bindende måde?
3) Giver artikel 101 TEUF
også i lyset af bestem-
melserne i direktiv 2001/83/EF, og i særdeleshed
artikel [6] om markedsføringstilladelse for lægemidler
mulighed for at opfatte et lægemiddel til off-label-
brug og et lægemiddel, der har opnået en markedsfø-
ringstilladelse med hensyn til de samme terapeutiske
indikationer, som substituerbare og dermed at inklu-
dere dem i det samme relevante marked? 4) Er det i
medfør af artikel 101 TEUF ved afgrænsningen af det
relevante marked, ud over lægemidlernes væsentlige
substituerbarhed på efterspørgselssiden, relevant at
fastlægge, hvorvidt udbuddet af disse lægemidler på
markedet er sket i overensstemmelse med lovgivnin-
gen om markedsføring af lægemidler eller ej? 5) Kan
en samordnet praksis, der har til formål at fremhæve
den ringere sikkerhed ved eller den mindre effektive
virkning af et lægemiddel
såfremt denne ringere
sikkerhed eller mindre effektive virkning, selv om den
ikke understøttes af sikker videnskabelig viden, imid-
lertid i lyset af den på tidspunktet for de faktiske
omstændigheder tilgængelige videnskabelige viden
heller ikke ubestrideligt kan udelukkes
under alle
omstændigheder opfattes som en aftale med konkur-
rencebegrænsende formål?
C-297/16
CMVRO
Sagen vedrører: 1. Er EU-retten til hinder for natio-
nale bestemmelser, som giver dyrlæger eneret til de-
tailsalg og brug af økologiske produkter, antiparasitæ-
re midler til specialbrug og veterinærlægemidler? 2.
Såfremt en sådan eneret er forenelig med EU-retten,
er EU-retten da til hinder for, at en sådan eneret også
vedrører de faciliteter, gennem hvilke salget heraf
sker, således at disse faciliteter fortrinsvis eller ude-
lukkende skal drives af en eller flere dyrlæger?
Ciupa e.a.
Sagen vedrører: Skal artikel 2 i direktiv 98/59/EF
fortolkes således, at en arbejdsgiver, som beskæftiger
mindst 20 arbejdstagere, og som overfor et antal
arbejdstagere, som omhandlet i artikel 1, stk. 1, i
Ustawa o szczególnych zasadach rozwiązywania z
pracownikami stosunków pracy z przyczyn niedo-
tyczących pracowników (lov af 13. marts 2003 om
særlige regler i forbindelse med opsigelse af ansættel-
sesforhold med arbejdstagere af årsager, som er
uafhængige af arbejdstagerne (Dz. U. 2003, [org. s. 2]
nr. 90, pos. 844, med ændringer), påtænker at opsige
vilkår i ansættelseskontrakter, er forpligtet til at an-
vende den procedure, som er fastsat i den nævnte
lovs artikel 2, 3, 4 og 6, dvs. gælder denne pligt i de i
følgende artikler nævnte tilfælde: 1. Artikel 24113, § 2,
sammenholdt med artikel 2418, § 2, og artikel 231 i
Lægemiddelstyrelsen
GA
21.09.17
C-429/16
Beskæftigelses-
ministeriet
Dom
21.09.17
6
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 906: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/9-17
1789595_0007.png
Kodeks pracy (arbejdsloven) 2. Artikel 24113, § 2,
sammenholdt med arbejdslovens artikel 772, § 5, og
artikel 2417 3. Arbejdslovens artikel 42, § 1, sammen-
holdt med samme lovs artikel 45, § 1?
T-261/16
Portugal mod Kommissionen
Påstande:
Kommissionens gennemførelsesafgørel-
se (EU) 2016/417 af 17. marts 2016 om udelukkelse
fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlems-
staterne har afholdt inden for rammerne af Den Eu-
ropæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 75, s. 16), annul-
leres, for så vidt som den udelukkede et beløb på 385
762,22 EUR i udgifter, som Portugal har anmeldt
inden for rammerne af den specifikke støtteforan-
staltning, som indførtes i henhold til artikel 68 i Rå-
dets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009, i
regnskabsårene 2011, 2012 og 2013, fra finansiering.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Nintendo m.fl.
Sagen vedrører: 1. Kan retten i en medlemsstat, som
for så vidt angår en sagsøgt alene er kompetent i
medfør af artikel 79, stk. 1, i Rådets forordning (EF)
nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design
sammenholdt med artikel 6, nr. 1), i Rådets forord-
ning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om
retternes kompetence og om anerkendelse og fuld-
byrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretli-
ge område, fordi denne sagsøgte, som har hjemsted i
en anden medlemsstat, har leveret muligvis ret-
tighedskrænkende varer til den sagsøgte, som har
hjemsted i den pågældende medlemsstat, i forbindel-
se med en sag om håndhævelse af rettigheder i med-
før af et EF-design træffe afgørelser mod den først-
nævnte sagsøgte, som har gyldighed i hele EU og har
virkning ud over de leveringsrelationer, som danner
grundlag for rettens kompetence? 2. Skal Rådets
forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om
EF-design, navnlig forordningens artikel 20, stk. 1,
litra c), fortolkes således, at en tredjemand må afbilde
EF-designet, hvis han vil sælge tilbehørsartikler til
varer fra designhaveren, som svarer til EF-designet?
Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende: Hvilke
kriterier gælder da herfor? 3. Hvordan bestemmes det
sted, »hvor krænkelsen fandt sted« i artikel 8, stk. 2, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
864/2007 af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for for-
pligtelser uden for kontrakt (Rom II-forordningen) i
de tilfælde, hvor krænkeren a) tilbyder EF-
designkrænkende varer via et website og dette website
også
er henvendt til andre medlemsstater end
den medlemsstat, hvor krænkeren har hjemsted b)
lader EF-designkrænkende varer transportere til et
andet medlemsland end det, som han har hjemsted i?
Skal den nævnte forordnings artikel 15, litra a) og g),
fortolkes således, at den således fastsatte lov også
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Dom
21.09.17
Forenede
sager C-
24/16 og C-
25/16
Patent- og
Varemærkestyrelsen
Dom
27.09.17
7
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 906: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/9-17
1789595_0008.png
finder anvendelse på andre personers medvirkens-
handlinger?
T-765/15
BelTechExport mod Rådet
Påstande:
Rådets forordning (EU) 2015/1948 af
29. oktober 2015 om ændring af forordning (EF) nr.
765/2006 om restriktive foranstaltninger over for
Belarus (EUT L 284, s. 62) annulleres i det omfang,
den udvider anvendelsen af de restriktive foranstalt-
ninger, selv om de er midlertidigt suspenderet, over
for sagsøgeren.
Rådets afgørelse (FUSP)
2015/1957 af 29. oktober 2015 om ændring af afgø-
relse 2012/642/FUSP om restriktive foranstaltninger
over for Hviderusland (EUT L 284, s. 149) annulleres
i det omfang, den udvider anvendelsen af de restrikti-
ve foranstaltninger, selv om de er midlertidigt su-
spenderet,
over
for
sagsøgeren.
Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Acacia et D’Amato
Sagen vedrører: 1) Finder den begrænsning af design-
beskyttelsen, der fremgår af artikel 110, stk. 1, i for-
ordning (EF) nr. 6/2002, kun anvendelse på form-
bundne dele, det vil sige dele, hvis form på grund af
det samlede produkts udseende principielt er fastlagt
således, at den ikke kan ændres og dermed ikke
som
f.eks. fælge til motorkøretøjer
frit kan vælges af
kunden?2) Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende:
Finder den begrænsning af designbeskyttelsen, der
fremgår af artikel 110, stk. 1, i forordning (EF) nr.
6/2002, kun anvendelse på udbud af identisk udfor-
mede produkter, det vil sige produkter, der også hvad
angår farve og størrelse svarer til de originale produk-
ter? 3) Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende:
Finder den begrænsning af designbeskyttelsen, der
fremgår af artikel 110, stk. 1, i forordning (EF) nr.
6/2002, til fordel for den, der udbyder et produkt,
som principielt krænker det design, der er genstand
for søgsmålet, kun anvendelse, såfremt udbyderen på
objektiv vis sikrer, at hans produkt udelukkende kan
erhverves til reparationsformål og ikke også til andre
formål, f.eks. forbedring eller individualisering af det
samlede produkt? 4) Såfremt spørgsmål 3 besvares
bekræftende: Hvilke foranstaltninger skal den, der
udbyder et produkt, som principielt krænker det
design, der er genstand for søgsmålet, iværksætte for
på objektiv vis at sikre, at hans produkt udelukkende
kan erhverves til reparationsformål og ikke også til
andre formål, f.eks. forbedring eller individualisering
af det samlede produkt? Er det tilstrækkeligt, a) at
udbyderen i salgsbrochuren henviser til, at salg ude-
lukkende sker med det formål at give mulighed for at
reparere det samlede produkt med henblik på at gen-
skabe dets oprindelige udseende, eller b) kræves det,
at udbyderen kun leverer sit produkt, hvis aftageren
(en forhandler eller forbruger) skriftligt erklærer at
ville anvende det udbudte produkt alene til reparati-
onsformål?
Udenrigsministeriet
Dom
27.09.17
C-435/16
Patent- og
Varemærkestyrelsen
GA
28.09.17
8
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 906: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/9-17
1789595_0009.png
C-164/16
Mercedes Benz Financial Services UK
1) Hvad skal der forstås ved ordene »en kontrakt [...]
med den klausul, at ejendomsretten under normale
forhold erhverves senest ved betaling af det sidste
afdrag« i artikel 14, stk. 2, litra b)[, i direktiv
2006/112]? 2) Kræver udtrykket »under normale
forhold«
navnlig i forbindelse med den foreliggende
sag
at en skattemyndighed begrænser sig til at iden-
tificere eksistensen [org. s. 14] af en købsoption, som
kan udnyttes senest ved betaling af det sidste afdrag?
3) Eller kræver udtrykket »under normale forhold«, at
den nationale myndighed går videre og fastlægger det
økonomiske formål med kontrakten? 4) Hvis det
tredje spørgsmål bevares bekræftende: a. Bør fortolk-
ningen af artikel 14, stk. 2,[i direktiv 2006/112] påvir-
kes af en analyse af, om det er sandsynligt, at kunden
udnytter en sådan option? b. Er størrelsen af den pris,
der skal betales ved udnyttelsen af købsoptionen,
relevant med henblik på at fastlægge kontraktens
økonomiske formål?
LitSpecMet
Skal artikel 1, stk. 9, i direktiv 2004/18/EF fortolkes
således, at et selskab:
der er stiftet af en ordregiven-
de myndighed, der driver virksomhed på jernbane-
transportområdet navnlig ved drift af offentlig jern-
baneinfrastruktur, person- og godstransport
der
uafhængigt udøver en erhvervsmæssig virksomhed,
hvor den fastsætter en forretningsstrategi, træffer
beslutninger vedrørende vilkårene for virksomhedens
aktivitet (produktmarked, kundesegment osv.), hand-
ler på et konkurrencepræget marked i hele Den Eu-
ropæiske Union og uden for EU’s marked, leverer
tjenesteydelser i form af fremstilling og reparation af
rullende materiel og deltager i offentlige udbud, der er
forbundet med denne virksomhed og søger at få
ordrer fra tredjemand (andre end moderselskabet)
der leverer tjenesteydelser i form af reparation af
rullende materiel til sin stifter på grundlag af interne
transaktioner, og hvor værdien af disse tjenesteydelser
udgør 90% af virksomhedens samlede virksomhed
hvis levering af tjenesteydelser til stifteren tager sigte
på at sikre stifterens person- og godstransportvirk-
somhed, ikke skal betragtes som en ordregivende
myndighed? Såfremt Domstolen fastslår, at selskabet
skal betragtes som en ordregivende myndighed under
de ovennævnte omstændigheder, skal artikel 1, stk. 9,
i direktiv 2004/18/EF da fortolkes således, at et
selskab mister sin status som ordregivende myndig-
hed, såfremt værdien af reparationer af rullende mate-
riel, der ydes på baggrund af interne transaktioner
med den ordregivende myndighed, som er selskabets
stifter, falder og udgør mindre end 90% eller ikke
udgør hovedparten af den samlede omsætning fra
selskabets virksomhed?
F
1) Skal artikel 4 i direktiv 2004/83/EF, sammenholdt
med artikel 1 i Den Europæiske Unions charter om
Skatteministeriet
Dom
04.10.17
C-567/15
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Dom
05.10.17
C-473/16
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
GA
05.10.17
9
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 906: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/9-17
1789595_0010.png
grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at den
ikke er til hinder for, at der i forbindelse med asylan-
søgere, der tilhører gruppen af LGBTI-personer
[lesbiske, bøsser, biseksuelle, transseksuelle og inter-
seksuelle] indhentes og vurderes en sagkyndig erklæ-
ring fra en retsmedicinsk psykolog, der er baseret på
projektive personlighedstests, når der i forbindelse
med udarbejdelsen af erklæringen hverken stilles
spørgsmål vedrørende asylansøgerens seksuelle vaner
eller foretages en fysisk undersøgelse af vedkommen-
de? 2) I tilfælde af, at den i det første spørgsmål
nævnte sagkyndige erklæring ikke kan anvendes som
bevis, skal artikel 4 i direktiv 2004/83/EF, sammen-
holdt med artikel 1 i Den Europæiske Unions charter
om grundlæggende rettigheder, da fortolkes således,
at
i de tilfælde, hvor asylansøgningen baseres på
forfølgelse på grund af seksuel orientering
hverken
de nationale administrative myndigheder eller dom-
stolene har mulighed for ved hjælp af sagkyndige
metoder at undersøge sandfærdigheden af asylansøge-
rens udtalelser, uanset disse metoders nærmere ken-
detegn?
T-149/15
Ben Ali mod Rådet
Påstande: Rådets afgørelse 2011/72/FUSP af 31.
januar 2011 om restriktive foranstaltninger over for
visse personer og enheder på baggrund af situationen
i Tunesien (EUT L 28, s. 62) og Rådets forordning
(EU) nr. 101/2011 af 4. februar 2011 om restriktive
foranstaltninger over for visse personer, enheder og
organer på baggrund af situationen i Tunesien (EUT
L 31, s. 1), som regelmæssigt fornyet (1) og ændret (2)
(herefter »de anfægtede afgørelser«), annulleres, for så
vidt som de vedrører sagsøgeren.
Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Mabrouk mod Rådet
Annullation af Rådets afgørelse (FUSP) 2015/157
(EUT 2015 L 26, s. 29) om ændring af afgørelse
2011/72/FUSP om restriktive foranstaltninger over
for visse personer og enheder på baggrund af situati-
onen i Tunesien (EUT 2011 L 28, s. 62), for så vidt
som de vedrører sagsøgeren, idet disse restriktive
foranstaltninger består i indefrysning af aktiver i EU.
Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Udenrigsministeriet
Erhvervsstyrelsen
Dom
05.10.17
T-175/15
Udenrigsministeriet
Erhvervsstyrelsen
Dom
05.10.17
10