EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 906: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/9-17

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 906
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

15. september 2017

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat proces-

delegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af ge-

neraladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Ge-

neraladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-551/16

Titel og kort sagsresumé

Klein Schiphorst

Sagen vedrører: 1. Kan den beføjelse, der er tillagt i

artikel 64, stk. 1, litra c), i forordning nr. 883/2004,

henset til denne forordnings artikel 63 og 7, formålet

med og indholdet af forordningen og personers og

arbejdstagers frie bevægelighed forstås således, at en

ansøgning om forlængelse af perioden for eksport af

en ydelse ved arbejdsløshed i princippet afslås, med

mindre forlængelsen af eksportperioden efter Uwv

opfattelse på grundlag af sagens konkrete omstæn-

digheder, herunder eksempelvis at der foreligger en

konkret og beviselig udsigt til arbejde, ikke med rime-

lighed kan nægtes? I benægtende fald: 2. Hvorledes

skal medlemsstaterne da forstå den beføjelse, der er

tillagt i artikel 64, stk. 1, litra c), i forordning nr.

883/2004?

HH Ferries I/S (tidligere Scandlines Øresund

I/S) m.fl. mod Kommissionen

Scandlines Øresund I/S, HH Ferries Helsingør ApS

og HH-Ferries Helsingborg AB har den 12. februar

2015 anlagt sag mod KOM ved Retten med påstand

om, at KOM’s statsstøtteafgørelse af 15. oktober

2014 vedrørende statsstøtte ydet af Danmark og

Sverige til Øresundsbro Konsortiet annulleres. Den

anfægtede KOM-afgørelse behandler tre statsstøtte

klager indgivet af Scandlines Øresund I/S vedr. fi-

nansieringen af Øresundsforbindelsen. I klagerne har

Scandlines navnlig anført, at de statsgarantier, som

DK og SE har tildelt konsortiet og de for konsortiet

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

Styrelsen for

arbejdsmarked og

rekruttering

Processkridt

Mundtlig

forhandling

Dato

20.09.17

T-68/15

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Kammeradvokaten

Mundtlig

forhandling

04.10.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 906: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/9-17

særlige skatteregler vedr. underskudsfremførsel og

afskrivninger, er ulovlige og uforenelig statsstøtte.

KOM påstår frifindelse. DK og SE støtter KOM

herunder med argumenter om, at konsortiet ikke

udfører økonomiske aktiviteter, men myndighedsop-

gaver.

C-480/16

Fidelity Funds (sag forelagt af Østre Landsret)

Udgør en beskatningsordning, som den af hovedsa-

gerne omhandlede, der indebærer, at udenlandske

investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv

85/611/EØF1 (UCITSdirektivet) kildebeskattes af

udbytter fra danske selskaber, en tilsidesættelse af

artikel 56 TEF (artikel 63 TEUF) om kapitalens frie

bevægelighed eller artikel 49 TEF (artikel 56 TEUF)

om den frie udveksling af tjenesteydelser, hvis tilsva-

rende danske investeringsinstitutter kan opnå fritagel-

se for kildeskatten, enten fordi de faktisk udlodder en

minimumsudlodning mod indeholdelse af kildeskat til

deres medlemmer, eller teknisk skal opgøre en mini-

mumsudlodning, hvoraf der skal indeholdes kildeskat

i forhold til institutternes medlemmer?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kammeradvokaten

Skatteministeriet

Finanstilsynet

Mundtlig

forhandling

05.10.17

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

Forenede

sager

T-107/15 og

T-347/15

Titel og kort sagsresumé

Uganda Commercial Impex mod Rådet

Påstande: Rådets gennemførelsesafgørelse 2014/862

/FUSP (1) og Rådets gennemførelsesforordning (EU)

nr. 1275/2014 (2) annulleres, for så vidt som de ved-

rører sagsøgeren [herunder opførelsen af sagsøgeren

under punkt b), nr. 9, i bilag til afgørelse

2014/862/FUSP]. Det fastslås, i det omfang det er

nødvendigt, at artikel 9, stk. 1, i Rådets forordning

(EF) nr. 1183/2005 af 18. juli 2005 (som ændret) ikke

finder anvendelse på sagsøgeren, og Rådet tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

Europa-Kommissionen mod Irland

Påstande:

—

Det fastslås, at Irland har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 56 i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde ved at op-

kræve den fulde registreringsafgift, når en person

bosat i Irland registrerer et motorkøretøj, der er leaset

eller lejet i en anden medlemsstat, uden at der herved

tages hensyn til varigheden af køretøjets anvendelse,

når køretøjet hverken i det væsentlige skal anvendes

varigt i Irland, eller faktisk anvendes på denne måde,

og ved at opstille betingelser for en tilbagebetaling af

denne afgift, som går ud over, hvad der er strengt

nødvendigt

forholdsmæssigt.

—

Irland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Achmea

Sagen vedrører: 1. Er artikel 344 TEUF til hinder for

anvendelsen af en bestemmelse i en bilateral investe-

ringsbeskyttelsesaftale mellem EU-medlemsstater (en

Interessent

Udenrigsministeriet

Processkridt

Dom

Dato

18.09.17

C-552/15

Skatteministeriet

Dom

19.09.17

C-284/16

Finanstilsynet

19.09.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 906: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/9-17

såkaldt unionsintern BIT), hvorefter en investor, som

er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, i

forbindelse med en tvist vedrørende investeringer i

den anden kontraherende stat kan indlede en sag mod

sidstnævnte ved en voldgiftsret, hvis investeringsbe-

skyttelsesaftalen er indgået før en af de kontraherende

staters tiltrædelse af EU, men voldgiftssagen først

skal indledes derefter? Såfremt spørgsmål 1 besvares

benægtende: 2. Er artikel 267 TEUF til hinder for

anvendelsen af en sådan bestemmelse? Såfremt første

og andet spørgsmål besvares benægtende: 3. Er arti-

kel 18, stk. 1, TEUF under de i første spørgsmål

beskrevne omstændigheder til hinder for en sådan

bestemmelse?

T-327/15

Den Hellenske Republik mod Kommission

Påstande: Kommissionens gennemførelsesafgørelse

af 25. marts 2015, »om pålæggelse af en finansiel

korrektion for tilskuddet fra EUGFL

—

Udviklings-

sektionen

for

det

operative

program

2000GR061RO021 CCI (Grækenland

—

Målsætning

—

Genopbygning af landdistrikterne)«, for et beløb

på 72 105 592,41 EUR, som blev meddelt under

nummer C(2015) 1936 final, annulleres.

Elecdey Carcelen m.fl.

Sagen vedrører: 1) På baggrund af de »støtteordnin-

ger«, der er defineret i artikel 2, litra k), i direktiv

2009/28/EF, og som omfatter skatteincitamenter i

form af skattenedsættelse, skattefritagelse og skattere-

fusion som instrumenter, hvormed målene for for-

brug af vedvarende energi, der er fastsat i direktiv

2009/28/EF, skal nås, skal de nævnte incitamenter

eller foranstaltninger anses for at være obligatoriske

og er bindende for medlemsstaterne, og skal de anses

for at have direkte virkning, således at de kan påberå-

bes direkte af de berørte borgere for enhver offentlig

instans, herunder for retslige eller administrative

myndigheder? 2) Eftersom listen over de i spørgsmå-

let ovenfor nævnte »støtteordninger« omfatter, »men

er ikke begrænset til« skatteincitamenter, der består i

skattenedsættelse, skattefritagelse og skatterefusion,

spørges, om dette skal forstås således, at disse incita-

menter netop omfatter en manglende beskatning, dvs.

et forbud mod enhver form for konkret og individuel

afgiftspålæggelse, ud over de almindelige skatter, der

pålægges økonomisk virksomhed og produktion af

elektricitet, af energi fra vedvarende energikilder?

Som led heri fremsættes følgende spørgsmål: Skal det

ovennævnte generelle forbud [således] ligeledes anses

for at omfatte et forbud mod sammenfald, dobbelt-

beskatning, eller overlapning med hensyn til flere

almindelige eller individuelle afgifter, som pålægges

de forskellige faser i virksomheden i form af produk-

tion af vedvarende energi, når de rammer den samme

afgiftsudløsende begivenhed, der pålægges den om-

handlede afgift på vindkraft? 3) Såfremt det foregå-

ende spørgsmål besvares benægtende, og det accepte-

res, at energi fra vedvarende energikilder pålægges

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

19.09.17

Forenede

sager

C-215/16,

C-216/16,

C-220/16 og

C-221/16

Energistyrelsen

Dom

20.09.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 906: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/9-17

afgifter, spørges, om begrebet »særlige formål« i hen-

seende til det i artikel 1, stk. 2, i direktiv

2008/118/EF foreskrevne skal fortolkes således, at

formålet skal være eksklusivt, og endvidere således, at

den afgift, som vedvarende energi pålægges, ud fra sin

opbygning skal have en egentlig ikke-skattemæssig

karakter og ikke blot en budget- eller opkrævnings-

mæssig karakter? 4) Henset til, at artikel 4 i direktiv

2003/96/EF, som med hensyn til de afgiftssatser,

som medlemsstaterne skal fastsætte for energiproduk-

ter og elektricitet, som reference benytter de ved

direktivet fastsatte minimussatser, forstået som sum-

men af alle de direkte eller indirekte afgifter, der

pålægges disse produkter ved overgangen til forbrug,

indebærer dette da, at de afgiftssatser, som kræves i

dette direktiv, ikke omfatter nationale afgifter, som

ikke er af en egentlig ikke-skattemæssig karakter i

betragtning af såvel deres opbygning som deres speci-

fikke formål, som fortolket under hensyn til svaret på

det foregående spørgsmål?

C-85/15 P

Feralpi mod Kommissionen (appel)

Påstande: Dom af 9. december 2014 ophæves helt

eller delvist, for så vidt som Kommissionen blev

frifundet for Feralpis søgsmål i sag T-70/10, og følge-

lig: (i) annulleres beslutningen helt eller delvist; (ii)

og/eller annulleres eller i det mindste nedsættes den

bøde, der blev pålagt Feralpi ved beslutningen. Subsi-

diært ophæves dom af 9. december 2014 helt eller

delvist, for så vidt som Kommissionen blev frifundet

for Feralpis søgsmål i sag T-70/10, og sagen hjemvi-

ses til Den Europæiske Unions Ret med henblik på,

at denne ret træffer afgørelse i realiteten i betragtning

af de bemærkninger, Domstolen måtte fremsætte.

Under alle omstændigheder nedsættes den bøde, der

blev pålagt Feralpi ved beslutningen som følge af den

urimeligt lange varighed af Rettens behandling i sag

T-70/10. Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger for såvel denne instans som i sag T-

70/10.

DNB Banka

Sagen vedrører: 1) Kan der bestå en selvstændig

gruppe af personer som omhandlet i direktivets arti-

kel 132, stk. 1, litra f), når medlemmerne af gruppen

har hjemsted i forskellige medlemsstater i Den Euro-

pæiske Union, hvor den nævnte bestemmelse i direk-

tivet er blevet gennemført med forskellige betingelser,

som ikke er forenelige? 2) Kan en medlemsstat be-

grænse en afgiftspligtig persons ret til at anvende

afgiftsfritagelsen i direktivets artikel 132, stk. 1, litra

f), når den afgiftspligtige person opfylder samtlige

betingelser for at anvende fritagelsen i sin medlems-

stat, men hvor denne bestemmelse i de nationale

lovgivninger i de medlemsstater, hvor andre med-

lemmer af gruppen har hjemsted, er blevet gennem-

ført med restriktioner, der begrænser afgiftspligtige

personer fra andre medlemsstaters mulighed for at

anvende den tilsvarende merværdiafgiftsfritagelse i

Udenrigsministeriet

Dom

21.09.17

C-326/15

Skatteministeriet

SKAT

Dom

21.09.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 906: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/9-17

deres egen medlemsstat? 3) Kan afgiftsfritagelsen i

direktivets artikel 132, stk. 1, litra f), anvendes på

nogle tjenesteydelser i den medlemsstat, hvor ydel-

sesmodtageren, som skal betale merværdiafgift, har

hjemsted, når tjenesteyderen, som skal betale mer-

værdiafgift, i en anden medlemsstat har anvendt

merværdiafgift på disse tjenesteydelser efter de al-

mindelige regler, dvs. i den tro, at merværdiafgiften

på disse tjenesteydelser i henhold til direktivets artikel

196 skulle betales i den medlemsstat, hvor ydelses-

modtageren har hjemsted? 4) Skal begrebet »selv-

stændig gruppe af personer« som omhandlet i direkti-

vets artikel 132, stk. 1, litra f), forstås som en særskilt

juridisk person, hvis oprettelse er godtgjort ved en

specifik aftale om stiftelse af den selvstændige gruppe

af personer? Såfremt svaret på dette spørgsmål er, at

den selvstændige gruppe af personer ikke skal anses

for en særskilt enhed, skal begrebet selvstændig grup-

pe af personer da forstås som en gruppe af forbund-

ne virksomheder, inden for hvilken der inden for

rammerne af deres sædvanlige økonomiske virksom-

hed gensidigt leveres supportydelser med henblik på

udøvelsen af deres erhvervsvirksomhed, og kan det

forhold, at en sådan gruppe består, godtgøres med

tjenesteydelseskontrakter eller via dokumentation for

interne afregningspriser? 5) Kan en medlemsstat

begrænse en afgiftspligtig persons ret til at anvende

merværdiafgiftsfritagelsen i direktivets artikel 132, stk.

1, litra f), når den afgiftspligtige person har anvendt et

tillægsgebyr på transaktionerne i henhold til kravene i

lovgivningen om direkte beskatning i den medlems-

stat, hvor den afgiftspligtige har hjemsted? 6) Finder

afgiftsfritagelsen i direktivets artikel 132, stk. 1, litra

f), anvendelse på tjenesteydelser, der modtages fra

tredjelande? Dvs. kan et medlem af en selvstændig

gruppe af personer som omhandlet i den nævnte

bestemmelse i direktivet, der inden for gruppen leve-

rer ydelser til andre medlemmer af gruppen, være en

afgiftspligtig person fra et tredjeland?

C-179/16

F. Hoffmann-La Roche e.a.

Sagen vedrører: 1) Giver en korrekt fortolkning af

artikel 101 TEUF mulighed for at opfatte parterne i

en licensaftale som konkurrenter, såfremt licenstage-

ren driver virksomhed på det relevante marked alene i

kraft af den omhandlede aftale? Er eventuelle be-

grænsninger af konkurrencen iværksat af licensgive-

ren over for licenstageren, selv om de ikke udtrykke-

ligt er fastsat i licensaftalen, i en sådan situation da

undtaget fra anvendelsesområdet for artikel 101, stk.

1, TEUF, eller omfattes de under alle omstændighe-

der af anvendelsesområdet for den lovbestemte und-

tagelse i artikel 101, stk. 3, TEUF og i givet fald inden

for hvilke grænser? 2) Kan de nationale konkurren-

cemyndigheder i medfør af artikel 101 TEUF define-

re det relevante marked selvstændigt i forhold til

indholdet af markedsføringstilladelserne for lægemid-

ler udstedt af den kompetente lægemiddelmyndighed

og Det Europæiske Lægemiddelagentur (AIFA og

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Lægemiddelstyrelsen

21.09.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 906: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/9-17

EMA), eller forholder det sig tværtimod således, at

det juridisk relevante marked med hensyn til god-

kendte lægemidler i henhold til artikel 101 TEUF skal

opfattes som defineret og udformet primært af den

kompetente lægemiddelmyndighed på en også for de

nationale konkurrencemyndigheder bindende måde?

3) Giver artikel 101 TEUF

–

også i lyset af bestem-

melserne i direktiv 2001/83/EF, og i særdeleshed

artikel [6] om markedsføringstilladelse for lægemidler

–

mulighed for at opfatte et lægemiddel til off-label-

brug og et lægemiddel, der har opnået en markedsfø-

ringstilladelse med hensyn til de samme terapeutiske

indikationer, som substituerbare og dermed at inklu-

dere dem i det samme relevante marked? 4) Er det i

medfør af artikel 101 TEUF ved afgrænsningen af det

relevante marked, ud over lægemidlernes væsentlige

substituerbarhed på efterspørgselssiden, relevant at

fastlægge, hvorvidt udbuddet af disse lægemidler på

markedet er sket i overensstemmelse med lovgivnin-

gen om markedsføring af lægemidler eller ej? 5) Kan

en samordnet praksis, der har til formål at fremhæve

den ringere sikkerhed ved eller den mindre effektive

virkning af et lægemiddel

–

såfremt denne ringere

sikkerhed eller mindre effektive virkning, selv om den

ikke understøttes af sikker videnskabelig viden, imid-

lertid i lyset af den på tidspunktet for de faktiske

omstændigheder tilgængelige videnskabelige viden

heller ikke ubestrideligt kan udelukkes

–

under alle

omstændigheder opfattes som en aftale med konkur-

rencebegrænsende formål?

C-297/16

CMVRO

Sagen vedrører: 1. Er EU-retten til hinder for natio-

nale bestemmelser, som giver dyrlæger eneret til de-

tailsalg og brug af økologiske produkter, antiparasitæ-

re midler til specialbrug og veterinærlægemidler? 2.

Såfremt en sådan eneret er forenelig med EU-retten,

er EU-retten da til hinder for, at en sådan eneret også

vedrører de faciliteter, gennem hvilke salget heraf

sker, således at disse faciliteter fortrinsvis eller ude-

lukkende skal drives af en eller flere dyrlæger?

Ciupa e.a.

Sagen vedrører: Skal artikel 2 i direktiv 98/59/EF

fortolkes således, at en arbejdsgiver, som beskæftiger

mindst 20 arbejdstagere, og som overfor et antal

arbejdstagere, som omhandlet i artikel 1, stk. 1, i

Ustawa o szczególnych zasadach rozwiązywania z

pracownikami stosunków pracy z przyczyn niedo-

tyczących pracowników (lov af 13. marts 2003 om

særlige regler i forbindelse med opsigelse af ansættel-

sesforhold med arbejdstagere af årsager, som er

uafhængige af arbejdstagerne (Dz. U. 2003, [org. s. 2]

nr. 90, pos. 844, med ændringer), påtænker at opsige

vilkår i ansættelseskontrakter, er forpligtet til at an-

vende den procedure, som er fastsat i den nævnte

lovs artikel 2, 3, 4 og 6, dvs. gælder denne pligt i de i

følgende artikler nævnte tilfælde: 1. Artikel 24113, § 2,

sammenholdt med artikel 2418, § 2, og artikel 231 i

Lægemiddelstyrelsen

21.09.17

C-429/16

Beskæftigelses-

ministeriet

Dom

21.09.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 906: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/9-17

Kodeks pracy (arbejdsloven) 2. Artikel 24113, § 2,

sammenholdt med arbejdslovens artikel 772, § 5, og

artikel 2417 3. Arbejdslovens artikel 42, § 1, sammen-

holdt med samme lovs artikel 45, § 1?

T-261/16

Portugal mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens gennemførelsesafgørel-

se (EU) 2016/417 af 17. marts 2016 om udelukkelse

fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlems-

staterne har afholdt inden for rammerne af Den Eu-

ropæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 75, s. 16), annul-

leres, for så vidt som den udelukkede et beløb på 385

762,22 EUR i udgifter, som Portugal har anmeldt

inden for rammerne af den specifikke støtteforan-

staltning, som indførtes i henhold til artikel 68 i Rå-

dets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009, i

regnskabsårene 2011, 2012 og 2013, fra finansiering.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Nintendo m.fl.

Sagen vedrører: 1. Kan retten i en medlemsstat, som

for så vidt angår en sagsøgt alene er kompetent i

medfør af artikel 79, stk. 1, i Rådets forordning (EF)

nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design

sammenholdt med artikel 6, nr. 1), i Rådets forord-

ning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om

retternes kompetence og om anerkendelse og fuld-

byrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretli-

ge område, fordi denne sagsøgte, som har hjemsted i

en anden medlemsstat, har leveret muligvis ret-

tighedskrænkende varer til den sagsøgte, som har

hjemsted i den pågældende medlemsstat, i forbindel-

se med en sag om håndhævelse af rettigheder i med-

før af et EF-design træffe afgørelser mod den først-

nævnte sagsøgte, som har gyldighed i hele EU og har

virkning ud over de leveringsrelationer, som danner

grundlag for rettens kompetence? 2. Skal Rådets

forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om

EF-design, navnlig forordningens artikel 20, stk. 1,

litra c), fortolkes således, at en tredjemand må afbilde

EF-designet, hvis han vil sælge tilbehørsartikler til

varer fra designhaveren, som svarer til EF-designet?

Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende: Hvilke

kriterier gælder da herfor? 3. Hvordan bestemmes det

sted, »hvor krænkelsen fandt sted« i artikel 8, stk. 2, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

864/2007 af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for for-

pligtelser uden for kontrakt (Rom II-forordningen) i

de tilfælde, hvor krænkeren a) tilbyder EF-

designkrænkende varer via et website og dette website

–

også

–

er henvendt til andre medlemsstater end

den medlemsstat, hvor krænkeren har hjemsted b)

lader EF-designkrænkende varer transportere til et

andet medlemsland end det, som han har hjemsted i?

Skal den nævnte forordnings artikel 15, litra a) og g),

fortolkes således, at den således fastsatte lov også

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

21.09.17

Forenede

sager C-

24/16 og C-

25/16

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

27.09.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 906: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/9-17

finder anvendelse på andre personers medvirkens-

handlinger?

T-765/15

BelTechExport mod Rådet

Påstande:

—

Rådets forordning (EU) 2015/1948 af

29. oktober 2015 om ændring af forordning (EF) nr.

765/2006 om restriktive foranstaltninger over for

Belarus (EUT L 284, s. 62) annulleres i det omfang,

den udvider anvendelsen af de restriktive foranstalt-

ninger, selv om de er midlertidigt suspenderet, over

for sagsøgeren.

—

Rådets afgørelse (FUSP)

2015/1957 af 29. oktober 2015 om ændring af afgø-

relse 2012/642/FUSP om restriktive foranstaltninger

over for Hviderusland (EUT L 284, s. 149) annulleres

i det omfang, den udvider anvendelsen af de restrikti-

ve foranstaltninger, selv om de er midlertidigt su-

spenderet,

over

for

sagsøgeren.

—

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Acacia et D’Amato

Sagen vedrører: 1) Finder den begrænsning af design-

beskyttelsen, der fremgår af artikel 110, stk. 1, i for-

ordning (EF) nr. 6/2002, kun anvendelse på form-

bundne dele, det vil sige dele, hvis form på grund af

det samlede produkts udseende principielt er fastlagt

således, at den ikke kan ændres og dermed ikke

–

som

f.eks. fælge til motorkøretøjer

–

frit kan vælges af

kunden?2) Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende:

Finder den begrænsning af designbeskyttelsen, der

fremgår af artikel 110, stk. 1, i forordning (EF) nr.

6/2002, kun anvendelse på udbud af identisk udfor-

mede produkter, det vil sige produkter, der også hvad

angår farve og størrelse svarer til de originale produk-

ter? 3) Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende:

Finder den begrænsning af designbeskyttelsen, der

fremgår af artikel 110, stk. 1, i forordning (EF) nr.

6/2002, til fordel for den, der udbyder et produkt,

som principielt krænker det design, der er genstand

for søgsmålet, kun anvendelse, såfremt udbyderen på

objektiv vis sikrer, at hans produkt udelukkende kan

erhverves til reparationsformål og ikke også til andre

formål, f.eks. forbedring eller individualisering af det

samlede produkt? 4) Såfremt spørgsmål 3 besvares

bekræftende: Hvilke foranstaltninger skal den, der

udbyder et produkt, som principielt krænker det

design, der er genstand for søgsmålet, iværksætte for

på objektiv vis at sikre, at hans produkt udelukkende

kan erhverves til reparationsformål og ikke også til

andre formål, f.eks. forbedring eller individualisering

af det samlede produkt? Er det tilstrækkeligt, a) at

udbyderen i salgsbrochuren henviser til, at salg ude-

lukkende sker med det formål at give mulighed for at

reparere det samlede produkt med henblik på at gen-

skabe dets oprindelige udseende, eller b) kræves det,

at udbyderen kun leverer sit produkt, hvis aftageren

(en forhandler eller forbruger) skriftligt erklærer at

ville anvende det udbudte produkt alene til reparati-

onsformål?

Udenrigsministeriet

Dom

27.09.17

C-435/16

Patent- og

Varemærkestyrelsen

28.09.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 906: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/9-17

C-164/16

Mercedes Benz Financial Services UK

1) Hvad skal der forstås ved ordene »en kontrakt [...]

med den klausul, at ejendomsretten under normale

forhold erhverves senest ved betaling af det sidste

afdrag« i artikel 14, stk. 2, litra b)[, i direktiv

2006/112]? 2) Kræver udtrykket »under normale

forhold«

–

navnlig i forbindelse med den foreliggende

sag

–

at en skattemyndighed begrænser sig til at iden-

tificere eksistensen [org. s. 14] af en købsoption, som

kan udnyttes senest ved betaling af det sidste afdrag?

3) Eller kræver udtrykket »under normale forhold«, at

den nationale myndighed går videre og fastlægger det

økonomiske formål med kontrakten? 4) Hvis det

tredje spørgsmål bevares bekræftende: a. Bør fortolk-

ningen af artikel 14, stk. 2,[i direktiv 2006/112] påvir-

kes af en analyse af, om det er sandsynligt, at kunden

udnytter en sådan option? b. Er størrelsen af den pris,

der skal betales ved udnyttelsen af købsoptionen,

relevant med henblik på at fastlægge kontraktens

økonomiske formål?

LitSpecMet

Skal artikel 1, stk. 9, i direktiv 2004/18/EF fortolkes

således, at et selskab:

–

der er stiftet af en ordregiven-

de myndighed, der driver virksomhed på jernbane-

transportområdet navnlig ved drift af offentlig jern-

baneinfrastruktur, person- og godstransport

–

der

uafhængigt udøver en erhvervsmæssig virksomhed,

hvor den fastsætter en forretningsstrategi, træffer

beslutninger vedrørende vilkårene for virksomhedens

aktivitet (produktmarked, kundesegment osv.), hand-

ler på et konkurrencepræget marked i hele Den Eu-

ropæiske Union og uden for EU’s marked, leverer

tjenesteydelser i form af fremstilling og reparation af

rullende materiel og deltager i offentlige udbud, der er

forbundet med denne virksomhed og søger at få

ordrer fra tredjemand (andre end moderselskabet)

–

der leverer tjenesteydelser i form af reparation af

rullende materiel til sin stifter på grundlag af interne

transaktioner, og hvor værdien af disse tjenesteydelser

udgør 90% af virksomhedens samlede virksomhed

–

hvis levering af tjenesteydelser til stifteren tager sigte

på at sikre stifterens person- og godstransportvirk-

somhed, ikke skal betragtes som en ordregivende

myndighed? Såfremt Domstolen fastslår, at selskabet

skal betragtes som en ordregivende myndighed under

de ovennævnte omstændigheder, skal artikel 1, stk. 9,

i direktiv 2004/18/EF da fortolkes således, at et

selskab mister sin status som ordregivende myndig-

hed, såfremt værdien af reparationer af rullende mate-

riel, der ydes på baggrund af interne transaktioner

med den ordregivende myndighed, som er selskabets

stifter, falder og udgør mindre end 90% eller ikke

udgør hovedparten af den samlede omsætning fra

selskabets virksomhed?

1) Skal artikel 4 i direktiv 2004/83/EF, sammenholdt

med artikel 1 i Den Europæiske Unions charter om

Skatteministeriet

Dom

04.10.17

C-567/15

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Dom

05.10.17

C-473/16

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

05.10.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 906: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/9-17

grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at den

ikke er til hinder for, at der i forbindelse med asylan-

søgere, der tilhører gruppen af LGBTI-personer

[lesbiske, bøsser, biseksuelle, transseksuelle og inter-

seksuelle] indhentes og vurderes en sagkyndig erklæ-

ring fra en retsmedicinsk psykolog, der er baseret på

projektive personlighedstests, når der i forbindelse

med udarbejdelsen af erklæringen hverken stilles

spørgsmål vedrørende asylansøgerens seksuelle vaner

eller foretages en fysisk undersøgelse af vedkommen-

de? 2) I tilfælde af, at den i det første spørgsmål

nævnte sagkyndige erklæring ikke kan anvendes som

bevis, skal artikel 4 i direktiv 2004/83/EF, sammen-

holdt med artikel 1 i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder, da fortolkes således,

–

i de tilfælde, hvor asylansøgningen baseres på

forfølgelse på grund af seksuel orientering

–

hverken

de nationale administrative myndigheder eller dom-

stolene har mulighed for ved hjælp af sagkyndige

metoder at undersøge sandfærdigheden af asylansøge-

rens udtalelser, uanset disse metoders nærmere ken-

detegn?

T-149/15

Ben Ali mod Rådet

Påstande: Rådets afgørelse 2011/72/FUSP af 31.

januar 2011 om restriktive foranstaltninger over for

visse personer og enheder på baggrund af situationen

i Tunesien (EUT L 28, s. 62) og Rådets forordning

(EU) nr. 101/2011 af 4. februar 2011 om restriktive

foranstaltninger over for visse personer, enheder og

organer på baggrund af situationen i Tunesien (EUT

L 31, s. 1), som regelmæssigt fornyet (1) og ændret (2)

(herefter »de anfægtede afgørelser«), annulleres, for så

vidt som de vedrører sagsøgeren.

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Mabrouk mod Rådet

Annullation af Rådets afgørelse (FUSP) 2015/157

(EUT 2015 L 26, s. 29) om ændring af afgørelse

2011/72/FUSP om restriktive foranstaltninger over

for visse personer og enheder på baggrund af situati-

onen i Tunesien (EUT 2011 L 28, s. 62), for så vidt

som de vedrører sagsøgeren, idet disse restriktive

foranstaltninger består i indefrysning af aktiver i EU.

Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Udenrigsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

05.10.17

T-175/15

Udenrigsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

05.10.17