Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 923
Offentligt
1791384_0001.png
DA
1977 - 2017
Horisontal
analyse
EU’s energi- og klimaindsats
2017
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0002.png
DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG
Tlf. +352 4398-1
Kontakt:
eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted:
eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors
Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)
Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2017
Print
PDF
HTML
ISBN 978-92-872-7603-2 doi:10.2865/59054
ISBN 978-92-872-7590-5 doi:10.2865/452478
ISBN 978-92-872-7705-3 doi:10.2865/846182
QJ-02-17-490-DA-C
QJ-02-17-490-DA-N
QJ-02-17-490-DA-Q
© Den Europæiske Union, 2017
Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Tilladelse til at anvende eller gengive fotos eller andet materiale, hvortil Den
Europæiske Union ikke har ophavsretten, skal indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0003.png
DA
2017
Horisontal
analyse
EU’s energi- og klimaindsats
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0004.png
Holdet
02
Denne horisontale analyse fra Revisionsretten behandler brede temaer på grundlag af Revisionsrettens forskning
og kumulerede viden og erfaring samt særberetninger, som den og andre overordnede revisionsorganer i EU har
udarbejdet siden 2012. Hensigten er, at den skal danne grundlag for Revisionsrettens høring af og dialog med sine
interessenter og dens fremtidige revisionsarbejde.
Denne beretning blev vedtaget af Afdeling I, hvis speciale er bæredygtig anvendelse af naturressourcer. Opgaven
blev udført under ledelse af medlem af Revisionsretten Phil Wynn Owen, afdelingsformand for Afdeling I. Den
opgaveansvarlige var Olivier Prigent, mens Bertrand Tanguy var viceopgaveansvarlig.
Fra venstre til højre:
Tomasz Plebanowicz, Vivi Niemenmaa, Gareth Roberts, Katharina Bryan, Marco
Bridgford, Olivier Prigent, Mushfiqur Chowdhury, Emese Fesus, Joao Nuno Coelho Dos Santos, Bertrand
Tanguy, Phil Wynn Owen, Armando Do Jogo
Andre ansatte, der bidrog til opgaven, er Robert Markus, Paul Toulet-Morlanne, Balazs Kaszap, Ingrid Ciabatti,
Tomasz Kapera og Ide Ni Riagain. Richard Moore bistod ved udarbejdelsen af beretningen.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0005.png
Indhold
03
Sider
5
7
10
10
14
15
15
18
28
41
42
43
49
52
53
57
Glossar og forkortelser
Resumé
Indledning
Grundlæggende viden om energi og klimaændringer
Mål og metode i denne horisontale analyse
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
EU’s kompetence inden for energi og klimaændringer
EU-rammerne for energi og klima
Energiforsyning
Industri
Bygninger
Transport
Landbrug og skovbrug
Afald og den cirkulære økonomi
Tilpasning
Støtte til EU’s indsats med hensyn til energi- og klimapolitik
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0006.png
Indhold
04
61
61
61
63
69
71
72
72
73
74
76
78
78
80
81
82
83
84
85
86
87
Del II — Hvad Revisionsretten og EU’s OR’er foretager sig i forbindelse med energi
og klimaændringer
EU’s overordnede revisionsorganers rolle i forbindelse med energi og klimaændringer
Oversigt over EU’s overordnede revisionsorganers arbejde vedrørende energi og klimaændringer
Energi
EU’s emissionshandelssystem
Transport
Landbrug og skovbrug
Afald og den cirkulære økonomi
Tilpasning
Revisioner om tværgående emner
Områder, hvor der kun er udført begrænset revisionsarbejde.
Del III — Hovedudfordringer
1. Forvaltning af energi og klimaændringer
2. Evidensbaseret politik
3. Energiomstillingen
4. Efektiv anvendelse af forskning og innovation
5. Planlægning og håndtering af tilpasning
6. Finansiering
7. Involvering af EU-borgere
Bilag — Metode
Slutnoter
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0007.png
Glossar og forkortelser
05
Antropogene emissioner:
Emissioner, der hidrører fra menneskelige aktiviteter i modsætning til dem, der opstår
naturligt, uden menneskelig indflydelse.
Arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF):
LULUCF blev introduceret med
Kyotoprotokollen i 1997 og defineres af sekretariatet for FN’s rammekonvention om klimaændringer som en
sektor for drivhusgasopgørelser, der dækker emissioner og fjernelse af drivhusgasser, der hidrører fra menneskers
arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug.
CO
2
-opsamling og -lagring (CCS):
En række teknologier, der sigter på at opsamle, transportere og lagre CO
2
, der
udledes fra kraftværker og industrianlæg. Målet med CCS er at forhindre CO
2
i at nå atmosfæren ved at lagre det
i passende geologiske formationer.
CO
2
-ækvivalent (CO
2
e):
Denne enhed bruges til at konsolidere omfanget af alle drivhusgasser i et enkelt tal. Den
repræsenterer mængden af CO
2
-emissioner, der over en given periode ville medføre den samme klimaopvarmning
som en udledt mængde af en given drivhusgas eller blanding af drivhusgasser.
De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC):
De Forenede Nationers
rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) er en international miljøaftale, der blev forhandlet på plads på
miljøtopmødet i Rio de Janeiro i 1992. UNFCCC’s mål er at stabilisere koncentrationer af drivhusgasser i atmosfæren
på et niveau, der kan forhindre farlig antropogen indvirkning på klimasystemet. Et sådant niveau bør nås inden
for en tidshorisont, der er tilstrækkelig til, at økosystemer kan tilpasse sig naturligt til klimaændringer, for at sikre,
at fødevareproduktionen ikke bringes i fare, og for at muliggøre, at den økonomiske udvikling kan forsætte på
en bæredygtig måde. UNFCCC er ligeledes navnet på FN’s sekretariat, der har til opgave at støtte konventionens
funktion.
Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC):
Det førende internationale videnskabelige organ
til vurdering af klimaændringer. Det blev etableret af De Forenede Nationers miljøprogram (UNEP) og Den
Meteorologiske Verdensorganisation (WMO) i 1988 for at give verden et klart videnskabeligt indblik i den aktuelle
viden vedrørende klimaændringer og disses potentielle miljømæssige og socioøkonomiske effekt.
Detailenergipriser og engrosenergipriser:
Detailenergipriser er de priser, den endelige energiforbruger betaler.
De inkluderer skatter og afgifter, andre tillægsgebyrer og rabatter, som varierer fra medlemsstat til medlemsstat.
Engrosenergipriser er de priser, udbyderne, der sælger energiprodukterne til de endelige kunder, betaler til
energiimportører eller -producenter.
Drivhusgasser (GHG):
Gasser, der lægger sig som et tæppe i jordens atmosfære, og som opfanger varme og
opvarmer jordens overflade ved den såkaldte »drivhuseffekt«. De vigtigste drivhusgasser er kuldioxid (CO
2
), metan
(CH
4
), kvælstofforilte (N
2
O) og fluorgasser (HFC’er, PFC’er, SF
6
og NF
3
).
Dræn:
Enhver proces, aktivitet eller mekanisme, der fjerner en drivhusgas fra atmosfæren.
Europæisk Økonomisk Samarbejdsområde (EØS):
EØS indebærer fri bevægelse for personer, varer,
tjenesteydelser og kapital inden for EU’s indre marked. Det omfatter alle EU-medlemsstaterne samt Island,
Liechtenstein og Norge.
Feed-in-tariffer:
Tariffer, der i en given periode garanterer kontinuerlige detailpriser for producenter af vedvarende
energi.
Globalt opvarmningspotentiale (GWP):
Relativ måling af, hvor meget varme et ton af en specifik drivhusgas
opfanger i atmosfæren sammenlignet med den mængde varme, der opfanges af en lignende mængde CO
2
.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0008.png
Glossar og forkortelser
06
Indsatsfordeling:
Reduktion af emissioner i sektorer, der ikke er dækket af EU’s emissionshandelssystem, reguleres
af beslutningen om indsatsfordeling (ESD) fra 2009. Disse sektorer omfatter transport (undtagen luftfart og
international skibsfart), landbrug og skovbrug, bygninger og affald samt industrielle sektorer, der ikke er dækket af
EU’s emissionshandelssystem.
International luftfart/international skibsfart:
Ved international luftfart/skibsfart forstås der i denne beretning
fly/skibsfart mellem lufthavne/havne i EU og et ikke-EU-land. Denne skelnen foretages, fordi drivhusgasopgørelser
i forbindelse med emissioner fra international luftfart/skibsfart og EU-intern luftfart/skibsfart tælles separat.
Modvirkning af klimaændringer:
Menneskelig indgriben for at reducere kilderne til eller styrke kapaciteten til
dræn af drivhusgasser.
Nationalt bestemt bidrag (NDC):
Inden for rammerne af Parisaftalen skal alle parter på frivillig basis foreslå
mål for reduktion af nationale drivhusgasemissioner via »nationalt bestemte bidrag« (NDC’er). Parterne afholder
regelmæssigt fremmende dialogmøder for at vurdere den samlede indsats for at fremme det langsigtede mål og
opdatere deres NDC’er.
Omkostningseffektivitet:
Forholdet mellem de brugte ressourcer og de opnåede resultater. Høj
omkostningseffektivitet er et krav til EU’s udgifter.
Partskonferencen (COP):
Det overordnede beslutningstagende organ i De Forenede Nationers rammekonvention
om klimaændringer (UNFCCC). Alle stater, der er parter i konventionen, er repræsenteret ved COP, hvor de
gennemgår implementeringen af konventionen og alle andre retlige instrumenter, som COP vedtager, og træffer
de nødvendige beslutninger for at fremme en effektiv implementering. EU og medlemsstaterne er både parter
i konventionen og deltagere i COP-møderne.
Samhørighedspolitik:
EU-politik, der sigter på at forbedre økonomisk, territorial og social samhørighed i EU ved at
reducere udviklingsforskellene mellem de forskellige regioner. Samhørighedspolitikken leveres via tre hovedfonde:
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden.
Sammen med Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Hav- og
Fiskerifond (EHFF) udgør de de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene).
Strandede aktiver:
Aktiver, der har været ude for uventede eller tidlige afviklinger, nedskrivninger, devalueringer
eller konvertering til passiver.
Tilpasning til klimaændringer:
Tilpasningsprocessen til faktiske eller forventede klimaændringer og disses
påvirkninger.
Uregelmæssigheder:
Energikilder, der på grund af faktorer, der ikke kan kontrolleres direkte, ikke kontinuerligt
producerer energi, beskrives som uregelmæssige. F.eks. producerer vindmøller ikke energi, når det ikke blæser.
Solcelleanlæg producerer ikke energi om natten, eller når et tykt skydække dækker for solen.
Vedvarende energi:
Energi opsamlet fra vedvarende kilder, som naturligt gendannes inden for en menneskelig
tidshorisont, såsom sollys, vind, biomasse og geotermisk varme.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0009.png
Resumé
07
I
Energi spillede en vigtig rolle for dannelsen af EU, da de seks stiftende medlemsstater grundlagde Det Europæiske
Kul- og Stålfællesskab i 1952, dvs. for 65 år siden. Senere udviklede der sig foranstaltninger til at håndtere klimaæn-
dringer. Energi og klimaændringer er i dag tæt forbundne, da energiproduktion — hovedsageligt hidrørende fra
omstilling og forbrænding af fossile brændstoffer — og energiforbrug — f.eks. i industri, husholdninger og trans-
port — tegner sig for 79 % af EU’s drivhusgasemissioner. Derfor er effektiv handling med hensyn til produktion og
anvendelse af energi afgørende for håndtering af klimaændringer. Energi og klimaændringer rejser mange spørgs-
mål, som behandles bedst af stater, der samarbejder. De står derfor højt på EU’s dagsorden.
II
Denne horisontale analyse sigter mod at give et overblik over, hvad EU foretager sig inden for dette område,
opsummere vigtigt revisionsarbejde, som Den Europæiske Revisionsret og andre overordnede revisionsorganer (OR)
i EU har udført til dato, og identificere de vigtigste udfordringer for at informere lovgivernes drøftelser og fremtidigt
revisionsarbejde.
III
Inden for både energi og klimaændringer fastlægger EU politiske rammer. Bestemte områder såsom valg af ener-
gisammensætning varetages fortsat af medlemsstaterne selv. EU og medlemsstaterne har internationalt spillet en
førende rolle i internationale klimaaftaler, f.eks. Parisaftalen i 2015.
IV
Inden for energiområdet har en vigtig del af EU’s handlingsplan været dannelsen af et indre energimarked for at
sikre, at gas og elektricitet kan strømme frit og handles på tværs af grænserne i hele EU. Det indre energimarked
sigter mod omkostningseffektivt at opfylde EU’s energipolitiske mål om at levere bæredygtig og sikker energi til
overkommelige og konkurrencedygtige priser.
V
I november 2016 udarbejdede Kommissionen den såkaldte »Ren energi for alle europæere«-pakke med forslag
til yderligere reform af energimarkedet. Disse forslag behandles nu af EU’s lovgivere, dvs. Europa-Parlamentet og
Rådet for Den Europæiske Union.
VI
I forbindelse med klimaændringer fokuserer de fleste EU-aktioner på at modvirke klimaændringer ved at reducere
drivhusgasemissioner, mens indsatsen med hensyn til tilpasning til effekten af klimaændringer stort set ikke bliver
reguleret.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0010.png
Resumé
08
VII
Dette stærke fokus på modvirkning afspejles i EU’s klima- og energimål. EU har sat sig mål for 2020 og 2030 med
henblik på at reducere drivhusgasemissioner, øge andelen af vedvarende energi i energiforbruget og forbedre ener-
gieffektiviteten. I 2050 agter EU at have reduceret sine drivhusgasemissioner med mellem 80 % og 95 % i forhold til
1990-niveauerne.
VIII
Metoder til at mindske drivhusgasemissioner er forskellige i de forskellige sektorer. Med sit emissionshandelssystem
(ETS) har EU fastsat en grænse for de samlede emissioner fra nogle energiforsyningssektorer, energiintensive indu-
strier og interne EØS-flyvninger og har skabt et marked for emissionskvoter, hvorved der »fastsættes en pris« på
CO
2
. Tilgangen i de øvrige sektorer har været at mindske emissioner ved hjælp af bindende emissionsreduktionsmål,
som EU har fastlagt for hver medlemsstat. Medlemsstaterne er hver især ansvarlige for at definere og implementere
nationale politikker og tiltag for at nå disse mål. Disse tiltag ledsages både EU-foranstaltninger og nationale foran-
staltninger for at øge brugen af vedvarende energi og energieffektiviteten.
IX
Selv hvis indsatsen for at mindske drivhusgasemissionerne lykkes, og Parisaftalens mål — at holde den globale tem-
peraturstigning i forhold til det førindustrielle niveau på under 2 °C — nås, er der behov for tilpasning til klimaæn-
dringer. Klimaændringer påvirker allerede miljøet, samfundet og økonomien med en opvarmning, der for tiden er
lige over 1 °C i forhold til den førindustrielle periode. Europas klima vil blive betydeligt anderledes, end det er i dag,
med en temperaturstigning på hele 2 °C. Baggrunden for EU’s indsats med henblik på tilpasning er EU’s tilpasnings-
strategi fra 2013, som opfordrer medlemsstaterne til at handle, men som ikke gør det obligatorisk.
X
OR’erne og Revisionsretten har i de senere år revideret en lang række forskellige emner i relation til energi og kli-
maændringer. Revision vedrørende energi har tegnet sig for den største andel af beretningerne, mens andre emner
som f.eks. tilpasning har fået mindre opmærksomhed. Selv om revisionsdækningen varierer, kan der påpeges en
række fælles træk. Revisorerne har konstateret, at forskelle i medlemsstaternes implementering af EU-lovgivningen
og forvaltningen af deres energimarkeder har hæmmet fremskridtene hen imod fuldførelsen af EU’s indre energi-
marked. Selv om væksten i vedvarende energi og faldet i omkostningerne globalt har været en succes, har reviso-
rerne konstateret manglende omkostningseffektivitet og hindringer for investeringer. Der er også regelmæssigt
konstateret problemer med omkostningseffektivitet i revisioner vedrørende energieffektivitet, og på kerneener-
giområdet har OR’erne konstateret betydelige omkostningsstigninger og forsinkelser. Revisionerne har også vist,
at skiftet til transportmidler med lav CO
2
-udledning ikke finder sted i tilstrækkelig grad. På tilpasningsområdet har
revisionerne hovedsageligt fokuseret på oversvømmelser. Her har revisorerne konstateret problemer med forebyg-
gelse af oversvømmelser samt beskyttelse og reaktion.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0011.png
Resumé
09
XI
Denne horisontale analyse identificerer syv områder med vigtige udfordringer:
1.
Forvaltning af energi og klimaændringer
2. Evidensbaseret politik
3. Energiomstillingen
4. Effektiv anvendelse af forskning og innovation
5. Planlægning og håndtering af tilpasning
6. Finansiering
7.
Involvering af EU-borgere
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0012.png
Indledning
10
Grundlæggende viden om energi og klimaændringer
De atmosfæriske kuldioxidniveauer (CO
2
-niveauerne) nåede nye højder på 400 ppm i slutningen af 2015
1
. 2016 var
ifølge alle større globale datasæt for overfladetemperaturer det varmeste år, der er registreret: I gennemsnit var
verden 1,1 °C varmere end det førindustrielle niveau. I 2016 svandt det arktiske isdække til sit mindste omfang, siden
satellitregistreringerne begyndte i 1979. Frankrig og Tyskland oplevede betydelige oversvømmelser i maj og juni,
men juli og august var de tørreste måneder, derer registreret i Frankrig.
01
02
Klimaændringer og årsagerne hertil er i dag uden for enhver seriøs videnskabelig diskussion. I næsten tre årtier
har tusindvis af videnskabsfolk fra hele verden bidraget med viden om klimaændringer og den miljømæssige og
socioøkonomiske effekt heraf via Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC). Ifølge IPCC er menneskers
påvirkning af klimasystemet tydelig og kan klart udledes af de stigende drivhusgaskoncentrationer i atmosfæren
og den observerede opvarmning
2
. Der er fuld forståelse af sammenhængen mellem denne stigning og stigninger
i jordens temperatur (jf.
tekstboks 1).
Tekstboks 1
Hvorfor drivhusgasser opvarmer atmosfæren
Når sollyset når jordens atmosfære, reflekteres en del af lyset tilbage til rummet af skyer og partikler i luften.
Det meste af lyset krydser atmosfæren og når jordens overflade. Noget af dette lys reflekteres, især via lyse
overflader såsom sne, og en anden del absorberes af jordens mørke overflader såsom bevoksning eller veje.
Jorden udsender også energi naturligt i form af infrarød stråling. Når energien, der reflekteres eller udsendes
af jordens overflade, krydser atmosfæren, vil noget af denne energi blive absorberet af atmosfæren.
Jo højere koncentration af drivhusgasser (GHG’er) i atmosfæren er, desto højere er andelen af energi, der
absorberes af atmosfæren. Denne energi opvarmer dernæst atmosfæren som i et drivhus. På lang sigt vil en
varmere atmosfære ændre jordens klima.
Den drivhusgas, der udsendes i størst omfang, er kuldioxid (CO
2
), som udgør ca. 80 % af EU’s samlede
drivhusgasemissioner, efterfulgt af metan (CH
4
) med 11 %, kvælstofforilte (N
2
O) med 6 % og fluorgasser med
3 %.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0013.png
Indledning
11
Tekstboks 1
Sol
Solstråling re ekteret i atmosfæren
Energi sendt ud i rummet
Drivhusgasser
Solstråling absorberet af atmosfæren
Drivhusgasser
Atmosfære
Solstråling re ekteret i jordens over ade
Energi absorberet af atmosfæren
Energi udledt af jorden
Jorden
Solstråling absorberet af jorden
Kilde:
Den Europæiske Revisionsret.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0014.png
Indledning
12
03
Energi spillede en vigtig rolle i dannelsen af EU, da de seks stiftende medlemsstater i 1952 grundlagde et fælles mar-
ked for kul og stål i form af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og i 1957 dannede Det Europæiske Atomenergi-
fællesskab (Euratom). Siden 1990’erne har EU arbejdet for at danne et indre energimarked for at sikre fri bevægelse
af energi i hele EU.
04
Energi og klimaændringer er tæt forbundne, da energiproduktion — hovedsageligt ved omstilling og forbrænding
af fossile brændstoffer — og energiforbrug — i f.eks. industri, husholdninger og transport — tegner sig for 79 % af
EU’s drivhusgasemissioner. Derfor er det afgørende med en omstilling af produktionen og anvendelsen af energi
for at håndtere klimaændringer. At overholde energikravene og samtidig reducere drivhusgasemissionerne er en
hovedudfordring for EU og medlemsstaterne.
05
Opbygning af »en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik« er derfor en central priori-
tet for Europa-Kommissionen. Strategien for energiunionen med dens fem dimensioner opstiller rammerne for at
kunne nå denne prioritet (jf.
tekstboks 2).
Med henblik på implementering af denne strategi har Kommissionen
foreslået flere vigtige udkast til lovgivning og ikkelovgivningsmæssige tiltag vedrørende energi og klimaændringer
i 2016, især Ren energi til alle europæere-pakken
3
. Disse vil blive drøftet i Rådet og Parlamentet i 2017 og 2018. Set
fra et økonomisk synspunkt har EU forpligtet sig til at bruge mindst 20 % af sit 2014-2020-budget på klimaindsatsen,
dvs. ca. 212 milliarder euro.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0015.png
Indledning
13
Tekstboks 2
Fem tæt forbundne og gensidigt forstærkende dimensioner i rammestrategien for
en modstandsdygtig energiunion
Energisikkerhed,
solidaritet og tillid
Forskning,
innovation og
konkurrenceevne
Fuldt ud integreret
europæisk
energimarked
Energi-
unionen
Dekarbonisering
af økonomien
Energieffektivitet,
der bidrager til
moderering af
efterspørgslen
Kilde:
Rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik (COM(2015) 80 final af 25.2.2015).
Dimensionen
energisikkerhed, solidaritet og tillid
fokuserer på forskelligheden af energikilder,
leverandører og ruter, samarbejde mellem medlemsstaterne og øget gennemsigtighed i kontrakter om
gasforsyning.
Dimensionen
det fuldt ud integrerede indre energimarked
sigter mod at sikre fri bevægelse af energi
i hele EU via tilstrækkelig infrastruktur og uden nogen tekniske eller regulatoriske barrierer.
Dimensionen
energieffektivitet
betragter energieffektivitet som »en selvstændig energikilde« og opfordrer
medlemsstaterne til at prioritere energieffektivitetspolitik for at reducere afhængigheden af importeret
energi, reducere emissioner og reducere energiregningen.
Dimensionen
dekarbonisering af økonomien
beskriver, at »en ambitiøs klimapolitik er en integreret del af
vores energiunion« og sigter mod at gøre EU førende i verden inden for vedvarende energi.
Dimensionen
forskning, innovation og konkurrenceevne
støtter gennembrud i teknologier med
lavemission og ren energi.
06
EU’s indsats på energi- og klimaområdet omfatter to komplementære politiske reaktioner på klimaændringer: mod-
virkning og tilpasning.
Modvirkning
af klimaændringer søger at adressere årsagerne til klimaændringerne ved at
reducere eller begrænse drivhusgasemissioner og ved at øge det naturlige dræn af drivhusgasser.
Tilpasning
sigter
mod at foregribe effekten af klimaændringer og træffe passende forholdsregler for at forhindre eller minimere den
potentielle ødelæggelse.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0016.png
Indledning
14
Mål og metode i denne horisontale analyse
07
Denne horisontale analyse af EU’s energi- og klimaindsats sigter mod at:
ο
ο
ο
give en oversigt over, hvad EU foretager sig på dette område
opsummere vigtigt revisionsarbejde, som vi og andre overordnede revisionsorganer (OR’er) i EU har
udført til dato
identificere de vigtigste problemstillinger og udfordringer for at informere lovgivernes drøftelser og
fremtidigt revisionsarbejde.
08
Beretningen er struktureret som følger:
ο
Del I beskriver
EU’s primære energi- og klimapolitikker, drivhusgasemissioner fra forskellige sektorer, den
tilknyttede sektorspecifikke EU-lovgivning, implementeringen af denne lovgivning, og den finansiering,
der er stillet til rådighed for at hjælpe med at nå EU’s energi- og klimamål.
Del II
giver en analyse af, hvad Revisionsretten og OR’erne i medlemsstaterne har revideret på energi-
og klimaområdet samt et overblik over de vigtigste revisionsresultater. En sammenfatning af alle
Revisionsrettens revisionsberetninger på området er tilgængelig på vores websted sammen med en liste
over alle OR-rapporter, vi har gennemgået.
Del III
fremhæver de vigtigste udfordringer i fremtiden, både for at informere lovgivernes drøftelser og
for at hjælpe med at identificere den offentlige revisions eventuelle muligheder og udfordringer.
ο
ο
09
Den horisontale analyse er ikke en revision: Det er en gennemgang, der i udstrakt grad er baseret på offentligt
tilgængelige oplysninger
4
. Den er ikke baseret på nyt revisionsarbejde og fremkommer ikke med nye revisi-
onsresultater eller anbefalinger. Kommissionens svar på revisionsresultaterne og anbefalingerne, der er indgår
i de enkelte beretninger fra Revisionsretten, som der henvises til, blev offentliggjort i disse beretninger, der er
tilgængelige på vores websted. Yderligere oplysninger om vores metode og kilder findes i et
bilag.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0017.png
Del I — Energi og klimaændringer:
Hvad EU foretager sig
10
15
Del I beskriver, hvad EU foretager sig på områderne energi og klimaændringer. Den omfatter oplysninger om
følgende:
ο
En oversigt over
EU’s kompetence
inden for området og det arbejde, som udføres på EU-niveau
for at modvirke klimaændringer. Denne del præsenterer de vigtigste af
EU’s energi- og klimamål
og -målsætninger
og beskriver kort de bagvedliggende politiske rammer og de to vigtigste søjler til at nå
emissionsreduktionsmålene:
EU’s emissionshandelssystem (EU ETS),
og
indsatsfordeling.
Indsatsen for
modvirkning
i hver enkelt drivhusgasudledende sektor:
energiforsyning, industri,
bygninger, transport, landbrug og skovbrug
samt
affald.
Energiforsyning og -forbrug tegner sig for 79 %
af EU’s drivhusgasemissioner, så der lægges mest vægt på dette emne.
Tilpasning
til klimaændring, fremhævelse af forventede ændringer og indvirkninger på samfund og miljø.
Andre politikker, der støtter implementeringen af EU’s energi- og klimaindsats, dvs.
forskning og
innovation, offentlig og privat finansiering
af modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og aktioner
for at
forbedre den politiske beslutningsproces og implementering.
ο
ο
ο
EU’s kompetence inden for energi og klimaændringer
11
Energi og klimaændringer er to områder, hvor EU og medlemsstaterne har
delt kompetence
5
. Det betyder, at EU
og medlemsstaterne kan lovgive og vedtage juridisk bindende retsakter. Medlemsstaterne kan udøve deres egen
kompetence, medmindre EU har formuleret og implementeret energi- og klimapolitikker og -strategier
6
.
12
ο
ο
ο
ο
Målsætningerne for EU’s energipolitik er fastlagt i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
7
, som fast-
sætter, at EU’s energipolitik sigter mod i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne:
at sikre energimarkedets funktion
at sikre energiforsyningssikkerheden i Unionen
at fremme energieffektivitet og energibesparelser samt udvikling af nye og vedvarende energikilder og
at fremme sammenkobling af energinet.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0018.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
16
13
Traktaten fastsætter også, at foranstaltninger, der implementeres inden for rammerne af EU’s energipolitik, ikke
må berøre »en medlemsstats ret til at fastsætte betingelserne for udnyttelsen af dens energiressourcer, dens valg
mellem forskellige energikilder og den generelle samensætning af dens energiforsyning«. Der er dog fastsat en
række undtagelser hertil. Navnlig EU’s miljøpolitik kan foreskrive foranstaltninger, der i væsentlig grad berører en
medlemsstats valg mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af dens energiforsyning
8
.
14
EU’s kompetence på området klimaændringer er afledt af EU’s kompetence inden for miljøpolitikken. Målsætninger-
ne for EU’s miljøpolitik, der er fastlagt i traktaten, omfatter
9
:
ο
ο
ο
ο
bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten
beskyttelse af menneskers sundhed
en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne
fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer,
navnlig klimaændringer.
15
Traktaten fastslår også, at EU’s miljøpolitik bør bygge på principperne om forsigtighed, forebyggelse, indgreb over
for forurening ved kilden og princippet om, at »forureneren betaler«
10
. Som et overordnet princip skal miljøbeskyt-
telseskrav integreres i udformningen og gennemførelse af Unionens politikker og aktioner, især med henblik på at
fremme en bæredygtig udvikling
11
.
16
Både inden for energi og klimaændringer, har EU afhængigt af det specifikke emne kompetence til at agere på den
internationale scene. F.eks. kan EU forhandle eller indgå i internationale aftaler med en tredjepart, enten alene eller
sammen med medlemsstaterne
12
.
Internationale klimaaftaler
Klimaændringer kan ikke håndteres, ved at lande eller regioner på egen hånd gør en indsats. EU anerkender dette
13
.
EU og medlemsstaterne tegner sig kun for ca. 12 % af de globale drivhusgasemissioner
14
, så de har spillet en leden-
de rolle ved forhandlingerne om internationale klimaaftaler under
De Forenede Nationers rammekonvention om
klimaændringer (UNFCCC)
15
, hvorunder Kyotoprotokollen og Parisaftalen blev vedtaget.
17
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0019.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
17
Kyotoprotokollen
blev vedtaget i 1997 og trådte i kraft i 2005. Protokollen fastsatte for 37 lande og Den Europæi-
ske Union et mål om at reducere drivhusgasemissionerne med 5 % i løbet af perioden 2008-12 i forhold til niveauer-
ne i 1990. Den Europæiske Union forpligtede sig til reducere sine emissioner med 8 % i stedet for 5 %
16
. Under
Kyo-
toprotokollen som ændret i Doha i 2012
havde EU og medlemsstaterne forpligtet sig til senest i 2020 at reducere
deres drivhusgasemissioner med 20 % i forhold til niveauerne i 1990.
18
Under
Parisaftalen
blev regeringerne enige om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur i dette
århundrede på »et pænt stykke under« 2 °C over de førindustrielle niveauer, idet der sigtes mod at begrænse den
til 1,5 °C. Underskriverne af Parisaftalen, herunder EU og medlemsstaterne, fremlagde detaljerede oplysninger om,
hvordan de ville bidrage til at nå dette mål
17
. Ifølge UNFCCC vil disse bidrag ikke være tiltrækkelige til at begrænse
den globale temperaturstigning il under 2 °C
18
. Underskriverne aftalte derfor at samled igen hvert femte år for at
rapporter til hinanden om de fremskridt, de havde gjort, og opstille mere ambitiøse mål i overensstemmelse med
videnskabelige krav. I anerkendelse af de negative følger af klimaændringer inkluderede underskriverne også be-
stemmelser i Parisaftalen, der omhandlede tilpasning til klimaændringer.
19
Tekstboks 3
Parisaftalen: en global forpligtelse
Parisaftalen repræsenterer en global forpligtelse til at modvirke klimaændringer: Den blev underskrevet i 2015
af 195 lande, dvs. alle UNFCCC-landene undtagen Nicaragua og Syrien. De tegner sig for 99,75 % af de globale
emissioner.
Amerikas Forenede Stater er kilde til 18 % af de globale emissioner og er dermed den næststørste udleder,
efter Kina (20 %). I juni 2017 annoncerede USA’s præsident, at USA trak sig ud af Parisaftalen. De resterende
147 lande, der frem til juni 2017 havde ratificeret aftalen, er kilde til 66 % af de globale emissioner og
overstiger således tærsklen på 55 %, der var krævet for, at aftalen kunne træde i kraft.
20
Før Pariskonferencen havde de udviklede lande allerede forpligtet sig til hvert år indtil 2020 at give 100 milliarder
USD for at støtte udviklingslandenes indsats for at modvirke og tilpasse sig klimaændringer. I Parisaftalen genbe-
kræftede de udviklede lande dette og forpligtede sig til fra og med 2025 at øge støtteniveauet
19
.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0020.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
18
EU-rammerne for energi og klima
EU’s mål og målsætninger for energi og klima
21
For at opfylde forpligtelserne under Kyotoprotokollen og Parisaftalen har EU Sat sig forskellige mål for at modvirke
klimaændringer. Disse mål omfatter direkte, kvantificerede reduktioner i drivhusgasemissionerne samt specifikke
mål for energiproduktion på grundlag af vedvarende energikilder og øget energieffektivitet (jf.
tekstboks 4).
Tekstboks 4
Mål og målsætninger i forbindelse med EU’s drivhusgasreduktion, vedvarende
energi og energiefektivitet
ο
I 2020
20
:
— 20 % reduktion af drivhusgasemissionerne (i forhold til 1990-niveauerne)
— 20 % vedvarende energikilder i det endelige energiforbrug
— et vejledende mål om at forbedre energieffektiviteten med 20 % i forhold til prognoserne for fremtidens
energiforbrug.
ο
I 2030
21
:
— mindst 40 % reduktion af drivhusgasemissionerne (i forhold til 1990-niveauerne)
— mindst 27 % vedvarende energikilder i det endelige energiforbrug, bindende for EU
— et vejledende mål om at forbedre energieffektiviteten med mindst 27 % i forhold til prognoserne for
fremtidens energiforbrug, hvilket skal tages op til revision senest i 2020, idet der tilstræbes et mål på EU-
plan på 30 %
22
.
ο
I 2050
23
:
agter EU at have reduceret sine drivhusgasemissioner med mellem 80 % og 95 % i forhold til
1990-niveauerne.
22
Allerede i 2014 var det lykkedes EU at reducere sine drivhusgasemissioner med over 20 % under 1990-niveauerne
24
.
Men i 2015 tiltog EU’s emissioner med 0,7 % i forhold til 2014.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0021.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
19
23
Nuværende tendenser, prognoser og mål samt de emissionsreduktioner, der er nødvendige for at nå målene, vises
i figur 1. Den viser, at målene og målsætningerne for reduktion af drivhusgasemissioner i 2030 og 2050 ikke vil
kunne nås uden en betydelig yderligere indsats. For at nå målene for 2030 skal den årlige indsats for emissionsre-
duktioner stige med 50 % i næste årti. Den mest betydelige ændring vil dog være den, der kræves efter 2030, når
hastigheden for emissionsreduktion skal overgå de historiske niveauer med tre til fire gange for at nå målsætningen
for 2050.
Figur 1
Tendenser, prognoser og reduktionsmål og -målsætninger for drivhusgasemissioner
i EU
6 000
5 500
5 000
4 500
4 000
3 500
3 000
2 500
2 000
1 500
1 000
500
0
1990
-1,0 % pr. år
- 20 %
- 40 %
-3,3 % pr. år
Millioner ton CO
2
-ækvivalent
-1,5 % pr. år
-4,6 % pr. år
- 80 %
- 95 %
1995
2000
2005
2010
2015
2020
2025
2030
2035
2040
2045
År
2050
Historiske drivhusgasemissioner
Prognoser »med eksisterende tiltag«
Prognoser »med yderligere tiltag«
2020-målet (-20 % vs. 1990)
2030-målet (-40 % vs. 1990)
2050-målsætning (-80 % vs. 1990)
2050-målsætning (-95 % vs. 1990)
Nødvendig indsats for at nå 2030-målet
Nødvendig indsats for at nå 2050-målsætningen (-80 %)
Nødvendig indsats for at nå 2050-målsætningen (-95 %)
Kilde:
Det Europæiske Miljøagentur, Trends and projections in Europe 2016 — Tracking progress towards Europe’s climate and energy
targets.
24
For at nå disse mål og målsætninger har EU fastlagt nogle delmål for emissionsreduktion i sektorer, der dækkes af
EU’s emissionshandelssystem (EU ETS). I sektorer, der ikke er dækket af EU ETS, fordeler EU indsatsen mellem med-
lemsstaterne ved at sætte bindende nationale mål for reduktioner i drivhusgasemissioner — dette kaldes »indsats-
fordeling«. Disse politikker — EU ETS og indsatsfordeling — beskrives i de følgende afsnit.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0022.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
20
25
For at følge fremskridtene i reduktionen af drivhusgasemissionerne i EU rapporterer Europa-Kommissionen og
medlemsstaterne årligt deres antropogene
25
drivhusgasemissioner til UNFCCC. EU har også igangsat et internt emis-
sionsrapporteringssystem
26
. Systemet er opbygget omkring EU’s drivhusgasopgørelser, en kompilering af medlems-
staternes opgørelser udarbejdet af Kommissionen. Det Europæiske Miljøagentur (EEA) udfører årligt kvalitetskontrol
af medlemsstaternes opgørelser i samarbejde med Eurostat og Kommissionens Fælles Forskningscenter. Under
UNFCCC bør internationale eksperter fra ikke-EU-lande gennemgå EU’s drivhusgasopgørelser mindst én gang hvert
femte år.
26
I 2015 udledte EU-medlemsstaterne (jf.
figur 2)
ca. 4,6 gigaton CO
2
-ækvivalent (CO
2
e)
27
.
Figur 2
Emissioner i 2015 fordelt på medlemsstater
(% af EU’s samlede drivhusgasemissioner, ekskl. LULUCF, inkl. international luftfart og international navigation.
I alt 4,6 Gt CO
2
-ækvivalent)
Tyskland
Det Forenede Kongerige
Frankrig
Italien
Polen
Spanien
Nederlandene
Belgien
Den Tjekkiske Republik
Rumænien
Grækenland
Østrig
Portugal
Irland
Bulgarien
Sverige
Ungarn
Finland
Danmark
Slovakiet
Kroatien
Litauen
Estland
Slovenien
Letland
Luxembourg
Cypern
Malta
3 ,0 %
2 ,8 %
2 ,6 %
2 ,3 %
1 ,8 %
1 ,6 %
1 ,4 %
1 ,4 %
1 ,4 %
1 ,3 %
1 ,3 %
1 ,2 %
0 ,9 %
0 ,5 %
0 ,4 %
0 ,4 %
0 ,4 %
0 ,3 %
0 ,3 %
0 ,2 %
0 ,2 %
5 ,4 %
1 1 ,9 %
1 0 ,5 %
9 ,8 %
8 ,5 %
8 ,2 %
2 0 ,4 %
Kilde:
EEA greenhouse gas — data viewer, EEA, 2017.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0023.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
21
EU’s emissionshandelssystem
Målsætning og vigtigste punkter
EU introducerede i 2005 EU’s
Emissionshandelssystem
(EU ETS) »med henblik på at fremme reduktionen af
drivhusgasemissioner«
28
. EU ETS var verdens første ordning til handel med drivhusgasemissionskvoter omfatten-
de flere lande
29
og flere sektorer. Den begrænser emissioner fra kraftværker, store energiintensive industrielle
anlæg og, siden 2012, luftfartsemissioner fra interne EØS-flyvninger. Disse sektorer tegner sig for ca. 45 % af EU’s
drivhusgasemissioner.
27
28
EU ETS er kendt som et
»cap and trade-system«
30
(en lofts- og handelsordning). EU ETS sætter en grænse for de
samlede årlige drivhusgasemissioner, dvs. de samlede emissioner i et kalenderår har et »loft«. Kvoter, der repræ-
senterer rettigheden til at udlede et ton CO
2
-ækvivalent, enten bortauktioneres af regeringer eller uddeles gratis til
anlæg, der udleder gasser. Kvoterne kan handles frit på markedet. Hvert år må operatører overdrage et antal kvoter,
der svarer til deres rapporterede drivhusgasemissioner
31
.
29
Den første fase (2005-2007) af EU ETS var et pilotprojekt. I den anden fase (2008-2012) blev de fleste kvoter givet
væk gratis. I den tredje - nuværende - fase (2013-2020) falder loftet, der er fastsat på EU-niveau, årligt med en så-
kaldt »lineær reduktionsfaktor« på 1,74 %. Målet er at have reduceret drivhusgasemissioner i EU ETS-sektoren med
21 % under 2005
32
-niveauerne i 2020. EU ETS opfordrer derfor til, at reduktionen af drivhusgasemissioner foregår på
en forudsigelig måde.
30
I henhold til princippet om, at forureneren betaler, bør alle EU ETS-kvoter bortauktioneres. Men da ikke alle lande
i verden prissætter drivhusgasemissioner i samme grad som EU, kan EU ETS i teorien påvirke EU-industriers interna-
tionale konkurrenceevne negativt. Det kan føre til, at nogle firmaer vælger at flytte til lande med færre begrænsnin-
ger på drivhusgasemissioner og dermed udlede drivhusgasser andetsteds. Dette fænomen kaldes »CO
2
-lækage«.
Sektorer, der kan bevise
33
, at de er udsat for risiko for CO
2
-lækage, f.eks. stålindustrien, modtager nogle
gratis
kvoter
34
. I kraftværkssektoren, som ikke kan flytte fysisk, auktioneres stort set alle kvoter
35
.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0024.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
22
Priser på EU ETS-kvoter
31
Et kerneelement i EU ETS er CO
2
-prisen. Når der fastsættes et absolut loft (»cap«) for emissioner opstår der mangel
på forsyninger. Begrænset forsyning og fleksibel efterspørgsel bør skabe et prissignal for kulstofkvoter. I et vel-
fungerende system vil aktører på markedet investere i emissionsreduktioner på den mest omkostningseffektive
måde
36
. I teorien vil de aktører, der kan reducere emissionerne med lavere omkostninger, gøre det og sælge deres
overskydende kvoter til dem, der står med højere omkostninger. Med et nedadgående loft vil manglen i systemet
stige over tid og dermed sende CO
2
-prisen i vejret samt gøre dyre investeringsmuligheder i emissionsreduktion
mere rentable.
32
Firmaer vil investere i lavemissionsteknologier, så længe sådanne investeringer er billigere end at købe kvoter på
markedet. Markedsprisen på EU ETS-kvoter skal derfor være tilstrækkelig høj til at retfærdiggøre beslutninger om
investering i lavemissionsteknologi
36
. Derfor støtter markedsprisen på EU ETS-kvoter, og ikke kun emissionsre-
duktionen, omstillingen til en lavemissionsøkonomi. Modeller, som blev anvendt af Kommissionen i 2011, viste et
prisforløb på 40 euro pr. ton CO
2
-ækvivalent i 2020, 100 euro i 2030 og 250 euro i 2050
37
. Kvoteprisen faldt imidlertid
fra 30 euro i begyndelsen af fase 2 til ca. 5 euro i starten af 2017 (jf.
figur 3).
Det er langt under den prisramme på
36-72 euro, som ifølge High-Level Commission on Carbon Prices skal være nået i 2020, hvis temperaturmålene i Pa-
risaftalen skal nås
38
. Prisen faldt, fordi udbuddet af kvoter var større end efterspørgslen. I slutningen af 2015 var der
nemlig stadig et overudbud på 1,8 milliarder kvoter, hvilket svarer til EU’s emissioner fra EU ETS-sektoren
39
på ét år.
Overudbuddet skyldtes den økonomiske recession, der kom efter krisen i 2008, samt stigningen i energieffektivitet
eller politikkerne vedrørende vedvarende energi (jf.
punkt 168).
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0025.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
23
Figur 3
Historiske priser på EU ETS-kvoter (euro/ton CO
2
-ækvivalent)
Euro
30
25
20
15
10
5
0
januar 09
januar 10
januar 11
januar 12
januar 13
januar 14
januar 15
januar 16
januar 17
Kilde:
Monthly average of seven EUA futures contracts (Revisionsrettens analyse baseret på Quandldata).
33
For at gendanne en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel udsatte Kommissionen auktioneringen af
900 millioner kvoter fra 2014-2016 til 2019-2020 (såkaldt »back-loading«) og etablerede en permanent stabilitetsre-
serve på markedet for at opbevare en del af de overskydende kvoter uden for kulstofmarkedet fra 2019.
Selv med disse foranstaltninger og kombineret med Kommissionens lovforslag
40
for den fjerde EU ETS-fase (2021-
2030) vil overudbuddet af kvoter som minimum vare frem til omkring 2030
41
.
34
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0026.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
24
Beslutning om indsatsfordeling og foreslået regulering
35
Reduktion af emissioner i sektorer, der ikke er dækket af EU ETS, reguleres af Beslutningen om indsatsfordeling
(ESD) fra 2009. Disse sektorer omfatter transport (undtagen luftfart og international skibsfart), landgrug og skov-
brug, bygninger og affald såvel som industrielle sektorer, der ikke er dækket af EU ETS. Emissioner fra disse sektorer
udgør ca. 55 % af de samlede EU-emissioner.
Nationale emissionsmål for 2020
er fastlagt på grundlag af bruttonationalproduktet pr. indbygger. De rigeste
medlemsstater skal have reduceret deres emissioner med 20 % i 2020 sammenlignet med 2005-niveauerne. De min-
dre rige medlemsstater har tilladelse til at øge deres emissioner indtil 2020
42
. Det skyldes, at det, der skal indhentes
i deres økonomiske vækst, forventes at generere højere emissioner. Kommissionen har dog noteret, at de opstillede
mål repræsenterer en begrænsning på deres emissioner sammenlignet med forventet forretning som almindelige
vækstrater. En reduktionsindsats er derfor påkrævet for alle medlemsstater
43
. Medlemsstaterne er ansvarlige for at
definere og implementere nationale politikker og foranstaltninger for at begrænse emissioner fra de sektorer, der er
dækket af ESD
44
.
36
37
I 2020 forventes disse nationale mål at have bidraget med halvdelen af EU’s emissionsreduktionsmål på 20 %, hvor
den anden halvdel kommer fra EU ETS-sektorerne. Ifølge Kommissionen, som overvåger overholdelsen af bestem-
melserne, er EU på rette vej til at opnå reduktionerne fra sektorerne under ESD
45
.
38
Udskiftning af ESD er blevet drøftet i Europa-Parlamentet og Rådet siden 2016. Kommissionens forslag omfatter
medlemsstaternes bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for inden 2030 at reducere emissioner i ik-
ke-ETS-sektorer med 30 % sammenlignet med 2005.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0027.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
25
Kilder til drivhusgasemissioner: energisektorens vigtighed
39
Energiproduktion, hovedsageligt hidrørende fra omstilling og forbrænding af fossile brændstoffer, og energifor-
brug i alle økonomiske sektorer står for 79 % af EU’s drivhusgasemissioner (jf.
figur 4).
Andre drivhusgasemissioner
hidrører fra andre industriprocesser end energianvendelse (jf.
punkt 80-84),
fra landbrugspraksis (jf.
punkt 103-110)
eller fra affaldshåndtering (jf.
punkt 111-113).
Disse procentuelle andele har stort set ikke ændret sig siden 1990.
40
De 79 %, der hidrører fra energi, inkluderer elproduktion og varmegenerering såvel som brændstofforbræn-
ding i industrien, bygninger, transport og landbrug. Ændringer i vores måde at producere elektricitet og varme
på og den måde, vi anvender energi på i vores økonomi, er derfor af afgørende betydning for reduktionen af
drivhusgasemissionerne
46
.
Figur 4
EU’s drivhusgasemissioner i 2015 fordelt på kilder
Bortska else af a ald og
behandling
Landbrugs- og
skovbrugspraksis**
Industrielle processer
og produktanvendelse
3%
10 %
8%
Energiproduktion og
-anvendelse i alle sektorer*
79 %
EU-drivhusgasemissioner 2015
* Inkl. energianvendelse i international skibsfart og luftfart.
** Ekskl. LULUCF.
Kilde:
EEA greenhouse gas — data viewer, EEA, 2017.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0028.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
26
Da drivhusgasemissioner hovedsageligt skyldes energiproduktion og -anvendelse, kan
energieffektiviteten
ind-
virke betydeligt på reduceringen af drivhusgasemissionerne. Derudover falder efterspørgslen på energiinvesterin-
ger og -import, og forbrugerne sparer penge. Energieffektivitet er blevet beskrevet som den hurtigste og billigste
måde at håndtere udfordringerne på for så vidt angår energisikkerhed, miljø og økonomi
47
. Derfor har EU lovgivet
for at etablere en række foranstaltninger på tværs af flere sektorer
48
, der udleder drivhusgasser, og sat sig mål for
energieffektivitet for 2020 og 2030.
41
42
EU har sat sig ikkebindende mål på 20 % forbedringer i energieffektiviteten inden 2020 sammenlignet med progno-
ser for det fremtidige primære energiforbrug (jf.
punkt 21)
49
. Medlemsstaterne har selv besluttet deres
vejledende
nationale mål for energieffektivitet,
som i teorien skal udgøre 20 %-målet, der er fastsat for det samlede EU. Iføl-
ge Det Europæiske Miljøagentur vil de imidlertid resultere i en besparelse på 17,7 % af det primære energiforbrug
inden 2020 og ikke opfylde EU-målet på 20 %
50
.
43
EU’s mål for energieffektiviteten i 2030 er at forbedre energieffektiviteten med »mindst 27 % på EU-plan« i forhold
til prognoserne for fremtidens energiforbrug, hvilket skal tages op til revision i 2020, »idet der tilstræbes et mål på
30 %«. Kommissionen foreslog i 2016 at øge målet til 30 % og gøre det bindende på EU-plan
51
.
44
Alle økonomiske sektorer såsom industri, transport og landbrug bruger energi. En anden måde at anskue drivhus-
gasemissioner på er at analysere emissionerne for hver sektor (jf.
figur 5)
og ikke i henhold til kilde (jf.
figur 4).
Anskuet således producerer energiforsyningssektoren, hovedsageligt elektricitets- og varmeproduktionen
52
, 29 % af
de samlede emissioner, hvilket gør den til den største individuelle producent af drivhusgasemissioner. Den følges af
transportsektoren (26 % af emissionerne), industrisektoren (19 %) og byggesektoren (12 %).
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0029.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
27
Figur 5
EU’s drivhusgasemissioner i 2015 fordelt på sektorer
Affald
Landbrug og skovbrug**
3%
11 %
Transport*
26 %
Bygninger
Industri
12 %
19 %
Energiforsyning
29 %
Drivhusgasemissioner 2015
* Inkl. international skibsfart og luftfart.
** Ekskl. LULUCF.
Kilde:
EEA greenhouse gas — data viewer, EEA, 2017.
45
De følgende afsnit beskriver de foranstaltninger, EU har truffet for at reducere drivhusgasemissioner i disse sektorer.
For hver sektor viser et lille søjlediagram til højre opsummeringen af disse emissioner.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0030.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
28
Energiforsyning
Oversigt over energiforsyningssektoren
46
I 2015 blev 29 % af drivhusgasserne udledt af energiforsyningssektoren, især
hidrørende fra produktion af
elektricitet og varme.
I hele EU blev elektricitet
og varme fremstillet af fem hovedkilder: vedvarende energikilder, kul, kerne-
kraft, gas og olie.
Energiforsyning
29 %
47
Medlemsstaterne har meget varierende energisammensætninger, hvilket kan
forklare, hvorfor de står over for forskellige udfordringer med hensyn til forsy-
ningssikkerhed og dekarbonisering (jf.
figur 6).
Drivhusgasemissioner 2015
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0031.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
29
Figur 6
Hovedkilder til elektricitets- og varmegenerering i EU og medlemsstaterne i 2015
(opstillet efter genereringens størrelse i aftagende orden)
(% af den samlede mængde baseret på ton olieækvivalenter)
29 %
EU-28
Tyskland
Frankrig
Det Forenede Kongerige
Italien
Spanien
Polen
Sverige
Nederlandene
Finland
Tjekkiet
Østrig
Rumænien
Belgien
Danmark
Bulgarien
Portugal
Grækenland
Ungarn
Slovakiet
Irland
Slovenien
Litauen
Estland
Kroatien
Letland
Cypern
Luxembourg
Malta
Kilde:
Eurostat, 2017.
25 %
22 %
20 % 2 % 2 %
Vedvarende energi
Kul
Kerneenergi
Gas
Olie
Andre
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0032.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
30
48
Over de sidste 10 år er der sket en hurtig vækst i anvendelsen af vedvarende energikilder til elektricitet og varme-
generering i hele EU (jf.
figur 7).
Andelen af gas steg frem til 2010, hvorefter den er faldet. Andelen af kernekraft
har været nogenlunde stabil. Anvendelsen af kul og olie er faldet. Denne vækst i vedvarende energi skyldtes især
stigningen i vindenergi, der steg 387 gange mellem 1990 og 2015. Relativt set steg anvendelsen af solenergi mest:
Den steg mere end 7 750 gange mellem 1990 og 2015.
Figur 7
Udvikling i EU-28’s energisammensætning til elektricitet og varme, 1990-2015
Andre
Olie
Gas
1%
11 %
12 %
2%
2%
20 %
Kerneenergi
24 %
22 %
25 %
Kul
43 %
29 %
Vedvarende
energi
10 %
1990
Kilde:
Eurostat, 2017.
1995
2000
2005
2010
2015
49
I EU genereres
elektricitet
af vedvarende kilder, kernespaltning eller forbrænding af fossile brændstoffer. De vigtig-
ste vedvarende kilder til elektricitet er hydroelektrisk energi, vind og sol.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0033.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
31
50
Den vigtigste kilde til
varmegenerering
er gas efterfulgt af kul og vedvarende kilder. De vigtigste vedvarende kilder
til varme er fast biobrændsel
53
såsom træpiller, savsmuld eller tørret naturgødning og forbrænding af vedvarende
affald
54
såsom madaffald.
51
Elektricitet kan transporteres over store afstande, men dette er mere problematisk i forbindelse med varme, der,
hvis den transporteres, som regel kun distribueres lokalt via rørledninger med varmt vand i byer. Derfor har elektri-
citets- og varmegenerering meget forskellige produktionsformer og distributionsprofiler. På grund af disse forskelle
er der store udfordringer for dekarbonisering af elektricitets- og varmesektorerne.
52
Energikilder varierer meget hvad angår den mængde af drivhusgasemissioner, som de producerer (jf.
figur 8).
Det er
derfor afgørende for emissionsreduktionen at energiforsyningssektoren ændres til en dekarbonisering af energige-
nereringen. I de følgende punkter vil vi kort beskrive disse energikilder, idet vi starter med dem, der har de højeste
drivhusgasemissioner.
Figur 8
Elektricitet, der genereres, og varme og CO
2
, der udledes fra forskellige energikilder
i 22 EU-medlemsstater* i 2015
4%
4%
Vedvarende energi
29 %
20 %
Kerneenergi
Olie
Gas
22 %
2%
20 %
72 %
Kul
25 %
Elektricitet og
varmegenerering
*
CO
2
-emissioner fra
brændsto orbrænding
Bulgarien, Cypern, Kroatien, Litauen, Malta og Rumænien er ikke inkluderet (data ikke tilgængelige).
Kilde:
CO
2
-emissioner fra brændselsforbrænding OECD (2017 foreløbig udgave), Det Internationale Energiagentur, 2017,Eurostat,
Revisionsrettens analyse.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0034.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
32
Kul
53
I 2015 tegnede kul sig for ca. 25 % af elektricitets- og varmegenereringen i EU, hvilket er et fald fra 90 % i starten af
1950’erne
55
. Det anvendes stadig bredt i nogle medlemsstater, da det er billigere og lettere tilgængeligt end andre
fossile brændstoffer såsom naturgas og olie
56
. De medlemsstater, der udvinder og anvender det, får dermed mulig-
hed for at mindske deres afhængighed af import
57
.
54
Kul udleder mere CO
2
pr. fremstillet enhed energi end andre fossile brændstoffer. I 2015 blev en fjerdedel af EU’s
elektricitet og varme fremstillet af kul, men CO
2
-emissionerne fra kul udgjorde 72 % af EU’s samlede CO
2
-emissioner
fra elektricitet og varmegenerering (jf.
figur 8).
Olie og gas
55
Ca. 22 % af EU’s elektricitet og varme fremstilles af olie og naturgas. I 2015 importerede EU 89 % af olien og 69 % af
naturgassen
58
. Nationale regeringer opretholder kontrollen af deres olie- og gasreserver på deres territorium.
56
For at begrænse drivhusgasemissioner fra gas og kul har EU støttet udviklingen af teknologier til CO
2
-opsamling
og -lagring (CCS)
59
. Denne teknologi er dog dyr i dag og befinder sig kun på et tidligt udviklingstrin
60
.
Kerneenergi
57
Kerneenergi produceres ved kernespaltning, som er en proces, der ikke udleder drivhusgasser, når der genereres
elektricitet
61
. I 2015 tegnede kerneenergi sig for ca. 22 % af elektricitets- og varmegenereringen i EU. Den udgjorde
47 % af EU’s lavemissionselektricitet.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0035.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
33
58
I 2017 er der 129 atomreaktorer i drift i 14 EU-lande. Der findes yderligere 90 reaktorer, som er blevet lukket ned.
3 er afviklet fuldstændigt. Over 50 af EU’s nuværende reaktorer, der er i drift, forventes at blive lukket ned frem til
slutningen af 2025. Der er derfor ved at udvikle sig et stort marked for nedlukning af atomkraftværker i Europa
62
.
59
Ifølge en rapport fra Kommissionen, der er baseret på data fra medlemsstaterne, er de estimerede samlede om-
kostninger ved håndteringen af opbrugt brændsel og radioaktivt affald ca. 400 milliarder euro, og metoderne til
bortskaffelse af mellemaktivt affald, højaktivt affald og brugt brændsel, f.eks. valg af beliggenhed eller udvikling af
udformningen, er ikke specifikke i de fleste medlemsstater
63
.
60
Medlemsstater har indført forskellige politikker med hensyn til kerneenergi. Nogle medlemsstater, herunder Den
Tjekkiske Republik, Ungarn og Det Forenede Kongerige planlægger at bygge nye atomkraftværker, mens andre
reducerer deres afhængighed af kernekraft — f.eks. besluttede Tyskland i 2011 at udfase kerneenergi frem til 2022
som en del af landets energiomstillingpolitik, og Frankrig har besluttet at reducere sin afhængighed af kerneenergi.
61
EU’s håndtering af kerneenergi har flere aspekter, hvoraf nogle hører ind under Euratomtraktaten:
ο
ο
ο
ο
Lovgivningen om
nuklear sikkerhed
fastlægger en ramme til at sikre nuklear sikkerhed, f.eks. for nukleare
anlæg
64
og for håndteringen af radioaktivt affald og brugt brændsel.
65
Lovgivningen om
nuklear sikkerhedskontrol
sikrer, at nukleart materiale kun anvendes til de formål,
brugerne har erklæret.
Nuklear forskning,
herunder et større bidrag til International Thermonuclear Experimental Reactor (ITER),
sigter mod at vise, at nuklear fusion
66
er anvendelig som en levedygtig energikilde i fremtiden.
Nuklear nedlukning:
EU giver økonomisk støtte til nedlukning af otte sovjetisk udformede atomreaktorer af
første generation i Bulgarien, Litauen og Slovakiet.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0036.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
34
Vedvarende energi
62
I 2020 bør
20 % af EU’s endelige energiforbrug
hidrøre fra vedvarende energikilder
67
(jf.
punkt 21).
Dette mål
inkluderer anvendelse af vedvarende energikilder i alle sektorer, hvor det er muligt, dvs. i elektricitets- og varme-
produktion samt transport.
Figur 9
viser de bindende nationale mål for alle medlemsstaterne baseret på medlems-
staternes relative rigdom og fremskridtene siden 2005. I 2015 hidrørte 16,7 % af EU’s endelige bruttoenergiforbrug
fra vedvarende kilder.
Figur 9
EU og national andel af vedvarende energi i endeligt bruttoforbrug i 2005 og 2015
samt 2020-mål (procent)
0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 %
EU
Sverige
Letland
Finland
Østrig
Portugal
Danmark
Estland
Slovenien
Rumænien
Frankrig
Litauen
Spanien
Kroatien
Tyskland
Grækenland
Italien
Bulgarien
Irland
Polen
Det Forenede Kongerige
Nederlandene
Slovakiet
Belgien
Tjekkiet
Cypern
Ungarn
Luxembourg
Malta
2020-mål
2015
2005
Kilde:
Tilpasset fra Second Report on the State of the Energy Union, Europa-Kommissionen, 2017.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0037.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
35
63
2030-målet om en andel på 27 % af vedvarende energi i det endelige energiforbrug inkluderer ikke mål for individu-
elle medlemsstater
68
.
64
Den globale vækst og investering i elproduktion på grundlag af vedvarende energikilder har medført et betydeligt
fald i omkostningerne for mange vedvarende kilder over det seneste årti. F.eks. faldt omkostningerne ved store
solenergi- og vindenergianlæg med henholdsvis 85 % og 65 % mellem 2009 og 2015
69
. Et yderligere fald forventes
70
.
Som resultat heraf kan adskillige teknologier med vedvarende energikilder nu konkurrere med traditionelle energi-
kilder for så vidt angår produktion af elektricitet (jf.
figur 10).
Figur 10
Vedvarende elektricitetskilders konkurrenceevne over for ikkevedvarende
elektricitetskilder
Normaliserede* elektricitetsomkostninger uden subsidier, euro/ MWh
0
Hydroelektrisk energi (dæmning)
Vind på land
Samfyring af solid biomasse
Vedvarende energikilder
Geotermisk
Solenergi fra forsyningsanlæg
Solid biomasse
Vind på havet
Biogas
Eksisterende kernekraft
Kulbase**
Ikke-vedvarende energikilder
Naturgas semi-base**
Ny kernekraft
Spidsbelastning for naturgas**
Spidsbelastning for kul**
*
50
100
150
200
250
300
350
Metode til at sammenligne omkostningerne ved energi, der hidrører fra forskellige kilder, idet der tages højde for de samlede
ejeromkostninger for et kraftværk og kraftværkets produktion over dets levetid.
** Energikilder med grundforsyning er kraftværker, som økonomisk kan generere den elektriske energi, der er nødvendig for at imødekomme
minimumsbehovet. Energikilder med spidsefekt bruges til at imødekomme spidsbelastningsefterspørgsel, f.eks. om morgenen eller om
aftenen, eller når alternative kilder ikke er tilgængelige (f.eks. vindmølleparker, når vindhastigheden er lav, eller når anlæggene serviceres),
men de har højere brændstofsomkostninger.
Kilde:
Tilpasset fra European Energy Markets Observatory, 2015 and Winter 2015/2016 Dataset — Eighteenth Edition, Capgemini, 2016, s. 37
(BNE, Eurelectric — Capgemini analysis, EEMO18).
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0038.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
36
Det indre energimarked og forsyningssikkerheden
65
Det indre energimarked er den
lovgivnings- og infrastrukturmæssige ramme,
der, så snart den er fuldstændigt
etableret, skal sikre, at gas og elektricitet kan strømme frit og handles på tværs af grænserne i hele EU. Det sigter
mod på en omkostningseffektiv måde at opfylde EU’s energipolitiske mål om at levere økonomisk overkommelig,
bæredygtig og sikker energi til konkurrencedygtige priser
71
. Det har også potentiale til at gavne udviklingen af lave-
missionskilder: På et åbent energimarked kan vedvarende energi bevæge sig frit over grænserne og gøres tilgænge-
lig på et mere permanent grundlag, hvor afbrydelser tidligere kan have været et problem.
66
For at udvikle det indre energimarked er det nødvendigt både at fastsætte regler for, hvordan gas- og elektricitets-
energimarkederne fungerer, og at sikre, at der er tilstrækkelig infrastruktur på plads til dette formål. Den lovgiv-
ningsmæssige ramme for liberalisering af de nationale og ofte statsejede og monopoliserede energimarkeder er
blevet udviklet gradvis (jf.
tekstboks 5).
Mere detaljerede regler er ved at blive udformet i vejledninger og netreg-
ler
72
med fastsættelse af fælles tekniske standarder.
Tekstboks 5
Udvikling af de tre energipakker til gennemførelse af det indre energimarked
Liberaliseringen af elektricitets- og gasmarkedet startede med en
første lovgivningspakke
for elektricitet
i 1996 og for gas i 1998
73
.
Den
anden lovgivningspakke
74
sigtede mod at gøre det muligt for nye leverandører at komme ind på
medlemsstaternes elektricitets- og gasmarkeder og for forbrugerne at vælge leverandører
75
.
Efter at have konstateret, at der endnu ikke var etableret et indre energimarked
76
, indførte EU i 2009 en
omfattende
tredje pakke,
der inkluderer:
ο
adskillelse (unbundling) af energigenereringen fra driften af transmissionsnetværk
ο
nye bestemmelser for at sikre uafhængighed af nationale regulatorer
ο
etablering af Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER), et EU-agentur til
fremme af samarbejdet mellem de europæiske energiregulatorer
77
ο
etablering af det europæiske net af elektricitetstransmissionssystemoperatører (ENTSO-E) og det
europæiske net af transmissionssystemoperatører for gas (ENTSO-G) for at forbedre samarbejdet over
grænserne
ο
ENTSO-E’s og ENTSO-G’s udarbejdelse af tiårige netudviklingsplaner (TYNDP’er) for at øge informationen
om investeringer i elektricitets- og gastransmissionssystemer.
I 2016 offentliggjorde Kommissionen en pakke med lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige
initiativer — pakken Ren energi til alle europæere.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0039.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
37
67
Medlemsstaterne er ansvarlige for at gennemføre lovgivningen og vejledningerne. Kommissionen overvåger gen-
nemførelsen og har bemyndigelse til at igangsætte traktatbrudsprocedurer, der kan føre til, at der anlægges en sag
ved EU-Domstolen.
Det var planen at gennemføre det indre energimarked inden 2014
78
. Trods betydelige fremskridt i nogle EU-regioner
er det indre energimarked stadig ikke realiseret
79
. I erkendelse heraf udgav Kommissionen i 2015 en »Rammestrategi
for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik«
80
(jf.
punkt 5)
og i 2016 en pakke med
lovgivende og ikkelovgivende initiativer — pakken Ren energi til alle europæere
81
. Strategien for energiunionen og
2016-pakken drejer sig ikke kun om udviklingen af det indre energimarked, men samler også flere politiske tråde —
disse er beskrevet i de relevante afsnit i denne horisontale analyse.
68
69
Udvikling af indre markeder for elektricitet og naturgas danner grundlag for
sikring af energiforsyningen
82
på en
omkostningseffektiv måde, da sådanne markeder muliggør større diversificering i forsyningen ved at skabe et flek-
sibelt marked for handel i og mellem medlemsstaterne. EU-lovgivning om afbrydelser i elektricitets- og gasforsynin-
gerne er under opdatering. Forslagene omfatter et skift fra en national til en regional, grænseoverskridende tilgang
i forbindelse med afbrydelser i forsyningen
83
.
70
En hensigtsmæssig infrastruktur er lige så nødvendig som markedsstrukturer og effektiv regulering, for at det indre
energimarked kan fungere, og for at forsyningssikkerheden kan blive bedre. Dette omfatter infrastruktur mellem og
i medlemsstaterne. EU har fastsat en målsætning for kapaciteten af grænseoverskridende elsammenkobling
84
, som
skal være mindst 10 % af den installerede elproduktionskapacitet i en hvilken som helst medlemsstat
85
senest i 2020
og mindst 15 % i 2030
86
. Samkøringsforbindelser kan gøre der nemmere at sammenkoble de nationale energimar-
keder, hvilket bør forbedre forsyningssikkerheden og give faldende energipriser. EU støtter udviklingen af grænse-
overskridende infrastruktur, f.eks. ved at kræve ensrettede tilladelsesprocedurer, idet omkostningsallokering gøres
mulig mellem forskellige medlemsstater og ved delvist at finansiere udvalgte infrastrukturprojekter
87
.
71
En evaluering fra Kommissionen i 2017 konkluderer, at der er gjort fremskridt, men den fremhæver adskillige uafkla-
rede problemstillinger hvad angår gennemførelsen af det indre energimarked såsom følgende
88
:
ο
Der er stadig flaskehalse på grund af manglende eller underudnyttet el- og gasinfrastruktur. F.eks. er der
stadig behov for at forbedre elsammenkoblingen og, hvor det er relevant, interne linjer i det sydvestlige
Europa såsom i Spanien og Frankrig og i de nordlige og østlige europæiske lande som Tyskland, Polen og Den
Tjekkiske Republik.
De nationale engrosgaspriser konvergerede mellem 2013 og 2015, mens der stadig var betydelige
prisforskelle på engroselektricitetsmarkedet
89
.
ο
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0040.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
38
Omstilling til lavemissionsenergiproduktion
72
Omstilling til en energiforsyningssektor med lavemission kræver betydelige yderligere ændringer i energiproduk-
tionen
90
. Under den nuværende politiske ramme
91
forventes fremtidens energisammensætning at ændre sig (jf.
figur 11)
med et voldsomt fald i EU’s hjemmeproduktion for alle fossile brændstoffer (kul
92
, olie og gas) og overgang
til vedvarende energi. Der er derfor behov for yderligere kapacitet til generering af vedvarende energi.
Figur 11
Prognose for EU-energiproduktion opdelt på brændselstype
Kiloton
olieækvivalent
800
700
600
500
400
300
200
100
0
2015
2020
2025
2030
2035
2040
2045
2050
År
Vedvarende energi
Kerneenergi
Kul
Gas
Olie
Kilde:
Europa-Kommissionen, EU Reference Scenario 2016, 2016 (simulering af PRIMES-modellen).
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0041.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
39
73
Væksten i vedvarende energikilder skal hovedsageligt ske i elsektoren, da potentialet for øget brug af vedvarende
energikilder til varme på nuværende tidspunkt er mere begrænset
93
. En gennemgribende omstilling af energisyste-
met giver adskillige udfordringer. For det første giver det
tekniske udfordringer
at øge og integrere
uregelmæssi-
ge former for vedvarende energi,
især vind og sol, i et elektricitetssystem, hvor udbud og efterspørgsel skal være
kontinuerligt afbalanceret, og hvor lagringsmulighederne er begrænsede på nuværende tidspunkt. En anden udfor-
dring er decentraliseringen af energiproduktionen, især vedvarende energi, i et elnet og -marked, der er opbygget
omkring en klar adskillelse af producenter, distributører og forbrugere
94
.
Derudover skaber de
faldende engrospriser og genereringsoverkapaciteten
kun få incitamenter til at investere
i nye kapaciteter og netværk. Der skal foretages yderligere investeringer i genereringen af vedvarende energi, men
den nuværende lovgivning sikrer ikke tilstrækkelige incitamenter til private investeringer i ny genereringskapacite-
ter og netværk
95
.
74
75
Trods de gode hensigter kan statslig indgriben i elektricitetsmarkedet, hvis den ikke er omhyggeligt struktureret,
yderligere forvrænge energimarkedets funktionsmåde og medføre højere omkostninger eller uretfærdig konkurren-
ce. Som i andre sektorer er en sådan
statsstøtte
derfor kun tilladt i EU under visse omstændigheder, og medlems-
staterne skal overholde retningslinjerne for statsstøtte, der er udstedt af Kommissionen, især inden for sektoren
for vedvarende energi, hvor niveauet af offentlig støtte stadig er betydeligt. Fra 2017 skal der afholdes åbent og
konkurrencepræget udbud før tildeling af nogen form for støtte til infrastruktur til vedvarende energi
96
.
For at kompensere for uregelmæsssighed i de vedvarende energikilder og eftersom lagring af elektricitet
97
eller
løsninger til
98
efterspørgselsstyring endnu ikke er udbredt, opretholder medlemsstaterne en del af den traditionelle
elproduktionskapacitet for at forhindre eventuelle elektricitetsmangler, f.eks. når efterspørgslen er høj, men der er
mangel på vind og sol. Der kan tilbydes elleverandører betalinger for at sikre, at der er adgang til kontinuerlig elpro-
duktion (f.eks. kul- eller gasgenereringsanlæg). Disse betalinger, som kaldes
»kapacitetsmekanismer«,
er tilbøjeli-
ge til at forvrænge konkurrencen, hvis de ikke er udformet godt
99
.
76
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0042.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
40
77
EU-energiselskaber har anerkendt, at elektricitet, der fremstilles af kul, udleder flere drivhusgasemissioner end elek-
tricitet, der fremstilles af andre kilder (jf.
punkt 54).
I april 2017 forpligtede elselskaber i alle medlemsstater — und-
tagen Polen og Grækenland — sig til ikke at investere i nybyggede kulfyrede kraftværker efter 2020
100
for derved at
bidrage til »ren energi til europæere«. Det Forende Kongerige har også meddelt statens intentioner om at lukke alle
kulfyrede kraftværker frem til 2025 og at udfylde kapacitetsgabet primært med nye gas- og kernekraftværker.
78
Nedlukningen af kernekraftanlæg (jf.
punkt 58)
og kulkraftanlæg og kulminer, som ofte er store regionale arbejds-
givere, kan skabe
sociale udfordringer.
Kommissionen
101
overvejer, hvordan man bedst kan støtte den strukturelle
omstilling i kul- og kulstofintensive regioner i overensstemmelse med reglerne om statsstøtte, f.eks. ved at rådgive
om, hvordan den eksisterende finansiering kan anvendes, og udveksle bedste praksis
102
.
79
For at adressere mange af disse udfordringer har Kommissionen i november 2016 foreslået en række lovgivnings-
mæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger. Igangværende drøftelser i Parlamentet og Rådet drejer sig
om f.eks. regler til yderligere at styrke det indre energimarked
103
, herunder mere regionalt samarbejde mellem med-
lemsstaterne, for første gang på EU-plan nogle aspekter ved lagring af elektricitet
104
, og udarbejdelse af integrerede
nationale energi- og klimaplaner, der sigter mod at forbedre EU-forvaltningen af energi og klima
105
.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0043.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
41
Industri
80
Direkte emissioner fra industrien udgjorde 19 % af EU’s drivhusgasemissioner i 2015.
Indirekte emissioner på grund af anvendelse af elektricitet og varme redegøres der
for i kategorien energiforsyning.
Industri
19 %
29 %
81
Ca. halvdelen af industrisektorens emissioner skyldes forbrænding af brændstoffer.
Den resterende del udledes i de industrielle processer, f.eks. ved cementproduktion,
og når produktet anvendes.
Energiforsyning
Drivhusgasemissioner 2015
82
Store og energiintensive industrianlæg er inkluderet i EU ETS, som er den primære ramme for EU’s indsats til mod-
virkning i denne sektor (jf.
punkt 27).
Ca. to tredjedele af de industrielle drivhusgasemissioner er dækket af EU ETS.
Resten dækkes af indsatsfordeling (jf.
punkt 35-38).
Under EU ETS skal selskaber tage højde for kulstofpriserne,
og i teorien har de således et incitament til at reducere deres emissioner. Rent praktisk gives der væsentlige gratis
kvoter til sektorer, der er udsat for international konkurrence. Omfanget af de gratis kvoter er planlagt til langsomt
at blive reduceret over tid, efterhånden som den globale klimaindsats reducerer risikoen for »CO
2
-lækage« (jf.
punkt 30).
83
Emissioner fra industrien er også påvirket af EU’s indsats på andre områder som f.eks. energieffektivitetsforanstalt-
ninger
106
og standarder for luftkvalitet
107
. Det kræves f.eks., at store virksomheder mindst hvert fjerde år afholder
energirevisioner for at finde frem til, hvordan de kan reducere energiforbruget
108
. Direktivet om industrielle emissi-
oner, der fastsætter emissionsgrænser for emissioner af ikkedrivhusgasser og teknologiske minimumsstandarder for
anlæg, har også indirekte bidraget til CO
2
-reduktioner
109
.
84
Emissioner fra produktanvendelse består hovedsageligt af fluorgasser. Disse blev indført som erstatning for de
ozonødelæggende klorfluorkulstoffer, der blev brugt i mange industrielle applikationer og forbrugerapplikationer
såsom køleskabe og luftkonditioneringsanlæg. I dag udgør fluorgasser ca. 2,7 % af EU’s samlede drivhusgasemissi-
oner, og emissioner af disse gasser steg med 66 % mellem 1990 og 2015. Da disse gasser har et højt potentiale for
global opvarmning
110
, har EU gennem lovgivning fastsat en målsætning om i 2030 at have reduceret emissioner af
dem til to tredjedele af 2014-niveauerne.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0044.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
42
Bygninger
85
Energigenerering på stedet og forbrænding af brændstoffer til varme eller madlav-
ning i bygninger udgør 12 % af de samlede drivhusgasemissioner i EU. Derudover
forbruger bygninger elektricitet til f.eks. lys, IT, varme og i stigende grad køling. De
drivhusgasemissioner, der stammer herfra, opgøres i energiforsyningssektoren. I alt
forbruger bygninger 40 % af den samlede energi i EU
111
.
Bygninger
Industri
Energiforsyning
12 %
19 %
29 %
Ca. 75 % af bygningerne i EU er ikke energieffektive
112
. EU har derfor indført flere
Drivhusgasemissioner 2015
foranstaltninger for at opnå energibesparelser i bygninger såsom almindelig certifi-
cering af bygningers energiforbrug
113
, mål for renovering af offentlige bygninger
114
og en »næsten energineutral bygning«-standard, som bliver obligatorisk for nye of-
fentlige bygninger fra og med 2019 samt alle opførte bygninger fra og med 2021
112
.
Investeringer i bygningers energieffektivitet står over for nogle forhindringer, f.eks. delte incitamenter mellem ejere
og lejere af bygninger, store startomkostninger og lange tilbagebetalingsperioder. I 2016 foreslog Kommissionen en
ændring af lovgivningen om bygninger
115
.
86
Ud over bygningers energimæssige ydeevne har EU’s indsats fokuseret på
energieffektive husholdningsproduk-
ter
116
. I samarbejde med medlemsstaterne
117
har Kommissionen udviklet obligatoriske minimumskrav vedrørende
energiforbrug for nogle produkter
118
samt mærkning for at informere forbrugerne
119
. Ifølge Kommissionen forventes
disse produkteffektivitetspolitikker at spare EU for, hvad der svarer til det årlige primære energiforbrug i Italien, og
at give næsten halvdelen af 20 %-målet for energieffektivitet frem til 2020
120
.
87
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0045.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
43
Transport
Sektoren og dens CO
2
-emissioner
Transport*
Bygninger
Industri
Energiforsyning
26 %
12 %
19 %
29 %
88
Transportsektoren tegner sig i dag for 26 % af EU’s drivhusgasemissioner
121
.
Ca. tre fjerdedele af transportemissionerne hidrører fra vejtransport og
især fra biler (jf.
figur 12).
Drivhusgasemissioner 2015
* Inklusive international skibsfart og luftfart
Figur 12
EU-drivhusgasemissioner i transportsektoren i 2015
Andre (inkl. jernbaner)
Sø- og odtransport
Civil luftfart
Andre
74 %
1%
13 %
13 %
Andre
Tunge
køretøjer
Varevogne
1%
26 %
12 %
Vejtransport
Intern og
international
transport
73 %
Biler
62 %
26 %
Drivhusgasemissioner
fra EU-transport
Drivhusgasemissioner
fra EU-vejtransport
EU-drivhusgasemissioner
Kilde:
EEA greenhouse gas — data viewer, EEA, 2017, Revisionsrettens analyse.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0046.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
44
89
Emissioner fra andre sektorer er overordnet set faldet siden 1990, men emissioner fra transportsektoren er ikke fal-
det: Der udledes i dag væsentlig flere drivhusgasser end i 1990, og efter en faldende tendens mellem 2007 og 2013
er der igen en stigende tendens i 2014 og 2015 på grund af en større efterspørgsel på transport, der knytter sig til
den økonomisk genopretning.
Vejtransport
90
EU har fastlagt CO
2
-emissionsstandarder for biler og varevogne, der sælges i EU (jf.
tekstboks 6).
Nye biler skal være
mærket med detaljerede informationer om deres CO
2
-emissioner
122
.
Tekstboks 6
CO
2
-emissionsgrænser for biler
EU har fastsat gradvist aftagende mål for vognparkens gennemsnitlige CO
2
-emissioner fra biler og varevogne
fremstillet af én given producent
123
. Ved udgangen af 2020 må emissioner fra nye biler ikke overstige 95 gram
pr. kilometer: Det er 40 % mindre end de gennemsnitlige emissioner i 2007. For varevogne er 2020-målet
147 gram CO
2
pr. kilometer, hvilket er 19 % mindre end de gennemsnitlige emissioner i 2012. Disse mål er nået
tidligere end forventet.
Den nuværende testprocedure til at fastslå vognparkens emissioner og overvåge fremskridtene hen imod
disse mål undervurderer dog emissionerne ved faktisk kørsel med ca. en tredjedel
124
. Fra september 2017 vil
der blive brugt en ny procedure
125
.
91
I 2015 udgjorde tunge køretøjer såsom lastbiler, busser og rutebiler 14 % af alle køretøjer på vejene i EU, og de pro-
ducerede ca. 26 % af CO
2
-emissionerne fra vejtransport i EU: 4 % af EU’s samlede drivhusgasemissioner
126
. I modsæt-
ning til biler og varevogne er tunge køretøjer ikke underlagt nogen CO
2
-emissionsstandarder. EU’s 2014-strategi
127
sigter mod at identificere metoder til at overvåge emissionerne fra tunge køretøjer
128
, og ikke metoder til at reduce-
re dem. Kommissionen
129
mener, at denne strategi er et afgørende første skridt hen imod den fremtidig indsats. Som
resultat heraf foreslog Kommissionen ny lovgivning til overvågning og rapportering af CO
2
-emissioner fra nye tunge
køretøjer, der kommer på EU-markedet
130
.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0047.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
45
Luftfart, sø- og flodtransport og multimodal transport
92
Luftfart
tegnede sig for 3,4 % af EU’s drivhusgasemissioner i 2015. Ca. 3,1 % af disse emissioner skyldtes flyvninger
mellem EØS
131
og ikke-EØS-lande, og resten skyldtes flyvning inden for EØS. Emissionerne fra den globale interna-
tionale luftfart forventes at være ca. 70 % højere i 2020 end i 2005. Det forventes, at de kan stige igen frem til 2050
med op til syv gange niveauerne i 2005
132
.
93
Emissioner fra flyvninger i EØS er siden 2012 dækket af EU ETS (jf. punkt 27). Flyvninger mellem EØS- og ik-
ke-EØS-lande er dækket af en aftale, der blev indgået under Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO)
i oktober 2016, ifølge hvilken store luftfartsselskaber
133
skal kompensere for en del af deres emissioner ved at
erhverve sig internationale emissionskreditter
134
. I 2027 bliver det obligatorisk at deltage i dette program. ICAO har
også indført en standard til at attestere CO
2
-emissioner fra fly.
Søtransport og transport ad indre vandveje
tegnede sig for 3,3 % af drivhusgasemissionerne i EU i 2015, hvor-
af de fleste hidrører fra international søtransport, dvs. søtransport mellem EU- og ikke-EU-havne
135
. International
søtransport tegner sig for ca. 2,1 % af de globale drivhusgasemissioner, og der forventes en yderligere stigning på
50-250 % i 2050
136
. Disse emissioner er der ikke redegjort for i EU’s reduktionsmål, og de er på nuværende tidspunkt
ikke reguleret internationalt.
94
Skibenes brændstofforbrug er kendt, men der mangler stadig procedurer til rapportering og verificering
137
. For at
håndtere dette problem og for at bane vejen for potentielle foranstaltninger til emissionsreduktioner senere har EU
introduceret et system til overvågning, rapportering og verificering af drivhusgasser udledt fra skibe
138
. Samtidig har
EU også arbejdet sammen med Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), hvilket resulterede i en global aftale
om en ordning vedrørende overvågning, rapportering og verificering af drivhusgasser fra søtransport i 2016
139
.
95
96
Vandvejs- og jernbanetransport udleder væsentligt mindre drivhusgasser pr. passager eller pr. ton gods end luftfart
og vejtransport (jf.
figur 13).
Derfor kan vandvejs- og jernbanetransport kombineret med luft- og vejtransport også
hjælpe med at reducere drivhusgasemissioner fra transport. EU støtter kombinationen af transportformer gennem
foranstaltninger til ophævelse af begrænsninger
140
og gennem finansieringsforanstaltninger
141
. I 2015 blev 76 % af
godset dog stadig transporteret ad vej
142
(jf. også
punkt 173).
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0048.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
46
Figur 13
Gennemsnitlige konverteringsfaktorer for CO
2
-ækvivalent for godstransport, 2016
0
Luft
0 .5
1 .0
1 .5
2 .0
kg CO
2
-ækvivalent pr. ton-km gods
Vej
Vand
Jernbaner
Kilde:
Revisionsretten, på grundlag af: Greenhouse gas reporting - Conversion factors 2016, Department for Business, Energy & Industrial
Strategy, Det Forenede Kongerige, 2016.
Vedvarende brændsel
97
EU har også taget skridt til at reducere emissioner fra alle typer transport ved at opfordre til brug af vedvarende
brændstoffer, primært biobrændstoffer, og elektricitet. I 2020 skal 10 % af al energi, der bruges til transport, hid-
røre fra vedvarende kilder
143
. EU opfordrer også til brug af andre former for alternative lavemissionsbrændstof-
fer, f.eks. hydrogen og flydende gas (LPG), og EU har fastsat fælles standarder for infrastrukturen for alternative
brændstoffer såsom ladestandere og genopladningsstationer og kræver, at medlemsstaterne udvikler en politik for
infrastruktur
144
.
Biobrændstoffer
145
udgør ca. 70 % af den vedvarende energi, der bruges til transport
146
. De fremstilles af biomas-
se såsom biologisk nedbrydelige landbrugs- eller skovbrugsprodukter eller fra husholdnings- eller industriaffald.
I princippet har biobrændstoffer potentiale til at give anledning til færre drivhusgasser end fossile brændstoffer,
fordi den mængde CO
2
, der udledes under forbrændingen af biobrændsel, blev opsamlet i atmosfæren, da kildema-
terialet blev dyrket, og den olie, der ellers ville være brændt, stadig befinder sig i jorden.
98
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0049.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
47
99
I begyndelsen af 2000’erne medførte høje priser på råolie en fornyet interesse for biobrændstoffer. Det forventedes,
at de skulle mindske de olieimporterende landes afhængighed, give nye eksportmuligheder for udviklingslandene
og bidrage til at reducere drivhusgasemissionerne
147
. Derfor fastsatte EU et minimumskrav til andelen af vedvarende
energikilder i transport (jf.
punkt 97).
Dette udløste investeringer i kapacitet til biobrændselproduktion. Biobrænd-
stoffer er dog kun effektive til at reducere drivhusgasemissioner, hvis de emissioner, som undgås, ved at der ikke
brændes fossile brændstoffer, ikke opvejes af drivhusgasemissioner i løbet af hele deres produktionslevetid, dvs.
under dyrkning, transport og omstilling af biobrændselråstoffer, eller ved ændringer i arealanvendelsen. Hvis f.eks.
et skovområde ryddes for at gøre plads til en biobrændstofproduktion, mister man skovens kapacitet til CO
2
-lagring.
En sådan
ændring i arealanvendelse
kan være
direkte
eller
indirekte.
Hvis f.eks. en skov ryddes for at gøre plads
til dyrkning af biobrændselråstoffer, er ændringen i arealanvendelse direkte. Hvis eksisterende landbrugsjord over-
drages til dyrkning af biobrændsel, vil det alt andet lige resultere i en reduktion i fødevareproduktionen. Det kunne
således gøre det nødvendigt at rydde mere skov for at gøre plads til fødevareproduktion: I dette tilfælde beskrives
ændringen i arealanvendelsen som indirekte (jf.
figur 14).
100
Figur 14
Direkte og indirekte ændring i arealanvendelse
Scenario 1: Direkte ændring
i arealanvendelse (DLUC)
Oprindelig situation
Scenario 2: Indirekte ændring
i arealanvendelse (ILUC)
Dyrket jord forbliver
dyrket jord
Dyrket jord
Dyrket jord konverteres til produk-
tion af biobrændstofråmateriale
Naturarealer konverteres
til produktion af
biobrændstofråmateriale
Kilde:
Revisionsretten.
Naturarealer
Naturarealer konverteres til dyrket jord
for at opretholde produktionsniveauet
for landbrug
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0050.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
48
101
Bekymringerne vedrørende ændring i arealanvendelsen for at dyrke biobrændstoffer og den heraf opståede lov-
givningsmæssige debat begrænsede udviklingen af biobrændstoffer
148
. I 2013 opstod der et fald i biobrændstoffor-
bruget for første gang siden gennemførelsen af det første biobrændstofdirektiv i 2003. Diskussionen foranledigede
EU til at fastlægge
bæredygtighedskriterier,
som biobrændstoffer skal opfylde for at kunne tælle med i målet om
10 % vedvarende brændstoffer til transport. F.eks. er biobrændstoffer, der er dyrket på ryddede arealer, som tidlige-
re har været vådområder eller skov, ekskluderet. Kriterierne dækker dog ikke indirekte ændring i arealanvendelsen,
selv om kapaciteten til lagring af CO
2
i den ryddede skov er tabt i begge tilfælde, hvis landbrugsjordens overflade
skal forblive uændret. Det skyldes, at ILUC-emissioner ikke kan observeres direkte, men kun kan simuleres. For at
tage højde for disse indirekte påvirkninger er der et loft på andelen af biobrændstoffer fremstillet af fødevareafgrø-
der, der kan tælles med i opgørelsen af 10 %-målet
149
.
Biobrændstoffer, der fremstilles direkte af fødevareafgrøder eller råstoffer, kaldes
førstegenerationsbiobrænd-
stoffer
eller
konventionelle biobrændstoffer.
Biobrændstoffer, der fremstilles af affald, restprodukter fra landbru-
get, nonfoodafgrøder og alger, kaldes
avancerede biobrændstoffer.
Avancerede biobrændstoffer er ikke i direkte
konkurrence med fødevare- og foderafgrøder om arealer. Biobrændstoffer fremstillet af affald, f.eks. brugt madlav-
ningsolie, er allerede kommercielt tilgængelige. Nogle andre processer til produktion af avancerede biobrændstof-
fer, f.eks. brug af strårester, er på et tidligt udviklingstrin
150
.
102
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0051.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
49
Landbrug og skovbrug
Landbrug og skovbrug**
Transport*
Bygninger
Industri
Energiforsyning
11 %
26 %
12 %
19 %
103
EU’s landbrugssektor tegnede sig for 11 % af drivhusgasemissionerne
i 2015. Mellem 1990 og 2013 faldt emissionerne fra landbruget med 20 %,
blandt andet på grund af et fald i mængden af kvæg og forbedringer af
praksis på landbrugsdrifter
151
. Siden 2014 er emissioner fra landbruget
steget igen.
29 %
104
Drivhusgasemissioner fra landbruget er hovedsageligt kvælstofforilte og
methan, som begge er kraftigere drivhusgasser end CO
2152
. Emissionerne
kommer primært fra husdyrbesætningernes fordøjelsesproces og forvalt-
ningen af landbrugsjord (jf.
figur 15).
Drivhusgasemissioner 2015
* Inklusive international skibsfart og luftfart
** Eksklusive LULUCF
Figur 15
Drivhusgasemissioner fra landbruget fordelt på kilder, 2015
CH
4
N
2
O
Håndtering
af naturgødning
15 %
CH
4
44 %
Andet*
4%
Methanemissioner fra kvæg
Forvaltning af landbrugsarealer
CO
2
N
2
O
37 %
*
»Andet« inkluderer: kalkning, anvendelse af urinstofer, risdyrkning, markafbrænding af rester af landbrugsafgrøder, andre kulstofholdige
gødningsstofer.
Kilde:
EEA-drivhusgas — data viewer, EEA, 2017.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0052.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
50
105
EU regulerer hovedsageligt landbrugssektoren gennem den fælles landbrugspolitik. Skovbrugspolitikken hører
under medlemsstaternes kompetence, selv om skovbrugsforanstaltninger i nogen grad kan finansieres under den
fælles landbrugspolitik. Alle modtagere af direkte betalinger under den fælles landbrugspolitik skal overholde
krydsoverensstemmelsesreglerne
153
. Nogle af disse regler er til fordel for miljøet og er også målrettet mod klimaæn-
dringer, f.eks. ved at fremme opretholdelsen af organiske stoffer i jorden. Landmænd modtager yderligere betalin-
ger — »grønne betalinger« — hvis de opfylder frivilligt påtagne forpligtelser, der bidrager til at opfylde miljø- og
klimamålene
154
.
106
Den fælles landbrugspolitik finansierer også foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, hvoraf nogle er mål-
rettet mod klimaændringer, herunder investeringer i vedvarende energi eller skovbrugsforanstaltninger for at støtte
CO
2
-lagring.
107
Der findes løsninger til at reducere emissioner i landbrugssektoren, f.eks. mere produktiv brug af gødningsstoffer
eller andre metoder til kvægavl
155
. Der eksisterer dog en ofte uudfordret præmis om, at sådanne løsninger er dyrere
end dæmpende foranstaltninger i andre sektorer
156
. Ifølge Kommissionen kan der realistisk set kun forventes et rela-
tivt begrænset bidrag til emissionsreduktioner fra landbrugssektoren
157
. Den foreslog at integrere en del af CO
2
-lag-
ringspotentialet for jord og vegetation i forordningen om indsatsfordeling i 2030 (jf.
punkt 38).
I klimapolitikken har man udviklet konceptet
LULUCF (arealanvendelse, ændring i arealanvendelse og skov-
brug),
for at tage hensyn til lagrings- og emissionspotentialet i denne landbaserede sektor (jf.
tekstboks 7).
I 2015
absorberede LULUCF-sektoren nok CO
2
til at opveje ca.
7 % af EU’s samlede drivhusgasemissioner,
med andre
ord absorberede den nok CO
2
til at opveje den samlede mængde drivhusgasser, som Spanien udledte. Men si-
den 2008 er sektorens lagringskapacitet blevet reduceret som et resultat af faktorer som f.eks. ældning af skovene.
108
Tekstboks 7
Landjordens, havets og luftens naturlige absorption af drivhusgasser
I dag binder eller lagrer jorden ca. en tredjedel af de årlige globale CO
2
-bruttoemissioner, og havene binder
en tilsvarende mængde. Den resterende mængde er kumuleret i atmosfæren. Skov-og græsarealvækst
medfører eksempelvis en kumulering af kulstof i grene, blade, rødder og jord. Dette kulstof konverteres
tilbage til drivhusgasser, når planterne brænder, dør og forrådner, eller bruges som brændstof.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0053.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
51
109
Hidtil er der ikke taget hensyn til LULUCF-sektorens evne til at lagre drivhusgasser i forbindelse med beregninger-
ne af fremskridtene hen imod EU’s 2020-reduktionsmål for drivhusgasemissioner. Det skyldes delvist, at sektorens
indvirkninger på drivhusgasemissioner er meget sværere at vurdere end indvirkninger fra andre sektorer. Samtidig
er sektorens lagringskapacitet påvirket af beslutninger, der tages i andre sektorer. F.eks. kan den stigende anven-
delse af biomasse til at producere vedvarende energi ud over at reducere emissionerne i energiforsyningssektoren
medføre en reduktion i CO
2
-lagringskapaciteten (jf.
punkt 100).
110
Som et første skridt mod at inkludere LULUCF-aktiviteter i CO
2
-reduktionsforpligtelsen har EU udarbejdet nogle
afregningsregler, der er baseret på FN-reglerne om rapportering i forbindelse med Kyotoprotokollen
158
. I juli 2016
stillede Kommissionen forslag til, hvordan sektoren kunne tælle med i 2030-reduktionsmålene for drivhusgasemis-
sioner
159
. Det vil betyde, at emissioner fra andre sektorer i nogen udstrækning kan opvejes af lagringskapaciteten
i LULUCF
160
. Anvendelse af denne fleksibilitetsmekanisme kan potentielt dække en underpræstation vedrørende
ESR-målet i 2030 på omtrent to procentpoint«
161
.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0054.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
52
3%
11 %
26 %
12 %
19 %
Affald og den cirkulære økonomi
A ald
Landbrug og skovbrug**
Transport*
Bygninger
Industri
111
Den resterende del af EU’s drivhusgasemissioner hidrører fra affald, som teg-
ner sig for 3 % af EU’s samlede drivhusgasemissioner. Emissionerne fra affald
faldt med 42 % mellem 1990 og 2015.
Energiforsyning
29 %
EU’s indsats vedrørende affald, der hovedsageligt har form af lovgivning,
omfatter reduktion af drivhusgasemissioner direkte ved reduktion af emis-
sionerne fra affaldsdeponering
162
og indirekte ved forebyggelse af affald og
EU-drivhusgasemissioner 2015
ved genbrug af materialer, som ellers var udvundet og forarbejdet. Derfor
forebygger bedre affaldshåndtering emissioner i andre erhvervssektorer,
f.eks. energiforsyning, landbrug, produktion og transport. Genbrug af affald
* Inklusive international skibsfart og luftfart
i Frankrig gav f.eks. en besparelse, der svarer til 5 % af de nationale drivhusga-
** Eksklusive LULUCF
semissioner i 2014
163
.
112
113
Et koncept, der støtter forebyggelse og genbrug af affald, er »den cirkulære økonomi«
164
. For at gøre det nemmere
at genbruge eller genanvende et produkt kan dets design f.eks. ændres gennem valg af andre materialer, standardi-
sering af komponenter og sikring af, at sorteringen er nem, når det er udtjent.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0055.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
53
Tilpasning
Forventede temperatur- og nedbørsændringer
114
Tilpasning til klimaændringer er »tilpasningsprocessen til faktisk eller forventet klima og dets konsekvenser«
165
.
I 2016 var verden allerede i gennemsnit 1,1 °C varmere end i den førindustrielle periode. Selv hvis målsætningen
i Parisaftalen nås — at holde den globale temperaturstigning i dette århundrede et godt stykke under 2 °C — er
der behov for tilpasning til klimaændringer. Scenariet med en stigning på 2 °C er et globalt gennemsnit: Selv hvis
det nås, vil temperaturerne stige med meget mere end 2 °C i visse regioner (jf.
figur 16).
Vintertemperaturerne kan
i nogle områder i Skandinavien stige med 5-8 °C i gennemsnit. Sommertemperaturerne kan i størstedelen af Spani-
en og i det nordlige Skandinavien stige med 3-4 °C i gennemsnit
166
.
Figur 16
Ændring i sæsonbestemt temperatur i °C for 2071-2100 i forhold til 1961-1990 (scena-
rio med global stigning på 2 °C)
Vinter
Sommer
Ingen
data
Kilde:
Tilpasset fra Climate Impacts in Europe, JRC PESETA II project, 2014. Data fra Dosio og Paruolo 2011 og Dosio et al 2012
167
.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0056.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
54
115
Der kan også være betydelige ændringer i regn- og snemønstrene (jf.
figur 17).
Vinternedbøren kan stige med mere
end 25 % nogle steder i Centraleuropa og Skandinavien. Sommernedbøren kan aftage med mere end 50 % langs
store dele af EU’s Middelhavskyst.
Figur 17
Ændring i sæsonbestemt nedbør i % for 2071-2100 i forhold til 1961-1990 (scenario
med global stigning på 2 °C)
Vinter
Sommer
Ingen
data
Kilde:
Climate Impacts in Europe, JRC PESETA II project, 2014. Data fra Dosio og Paruolo 2011 og Dosio et al 2012
167
.
Disse ændringer i nedbørsmængder vil øge risikoen for
oversvømmelse og jorderosion
mange steder i Europa.
Det årlige antal oversvømmelser, der kræver udbetalinger fra forsikringsselskaber, er tredoblet siden 1980 (fra 10
i 1980 til 38 i 2015 og 29 i 2016)
168
. En stigning i den globale middelvandstand vil resultere i hyppigere og mere alvor-
lige oversvømmelser i kystområder. Stormene vil blive mere ødelæggende
169
.
116
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0057.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
55
Jorderosion
kombineret med vandmangel og højere temperaturer, der øger fordampningen, øger risikoen for
ørkendannelse. Undersøgelser viser, at op til 44 % af Spanien, 33 % af Portugal og næsten 20 % af Grækenland og
Italien har en høj risiko for erosion
170
. Disse medlemsstater vil lide under øgede temperaturer og mindre nedbør (jf.
figur 16
og
figur 17).
Tolv EU-medlemsstater har erklæret, at de er påvirket af ørkendannelse
171
.
117
Klimaændringernes indvirkning på samfundet
118
Klimaændringer vil også have vidtrækkende sociale konsekvenser: f.eks. konsekvenser for
menneskers sundhed:
Alvorlige sundhedsrisici og dødsfald kan opstå på grund af ekstremt vejr såsom storme og oversvømmelser, perio-
der med ekstrem varme eller kulde eller mere udbredte sygdomme. Fra 1980 til 2013 skyldtes to tredjedele af alle
dødsfald i EU på grund af naturfænomener således hedebølger
172
.
Klimaændringer vil også indvirke på vigtige
erhvervssektorer
og gør det allerede
173
.
Landbrug
vil blive påvirket
af adgang til vand, temperaturer, nye skadedyr og invasive arter. Mens afkastet kan stige i de nordlige områder,
kan produktionen falde i de sydlige områder med 30 %
174
. Indvirkning på havmiljøet vil påvirke
fiskeindustrien
175
.
Skovbrugssektoren
vil opleve et skift i udvalget af træarter, en stigning i risikoen for skovbrande og en stigning
i forekomsten af skadelige insekter. Kortere sæsoner med sne eller tørke og hedebølger vil påvirke
turismen.
119
Økonomisk aktivitet, og derfor
jobs,
kan skifte fra erhvervssektor til erhvervssektor. Mens nettoeffekten forbliver
uvis, kan der skabes jobmuligheder inden for områder som forstærkning eller bygning af oversvømmelses- og kyst-
sikring og i vedvarende energi
176
.
120
121
Mønstrene i energiefterspørgslen vil ændre sig: Der vil være mindre efterspørgsel på energi til opvarmning om
vinteren og større efterspørgsel på energi til køling om sommeren. F.eks. kan energiproduktionskapaciteten blive
begrænset af, at der er mindre hydroelektrisk energi eller kølekapacitet til kernekraftanlæg.
122
Ekstremt vejr som oversvømmelser, tørke og storme samt gradvise ændringer som stigning i havvandstanden kan
medføre, at flere mennesker vil
migrere, både i Europa og til Europa
177
. Det antydes således i flere rapporter
178
, at
den seneste treårige tørke i Syrien var en medvirkende faktor til, at der udbrød borgerkrig i Syrien. Der er en risiko
for, at man ikke er forberedt på migration forårsaget af klimaændringer
179
.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0058.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
56
EU-tilpasningsstrategier og nationale tilpasningsstrategier
123
Da virkningerne af klimaændringerne varierer betydeligt EU’s regioner imellem og selv i de enkelte medlemsstater,
er det sandsynligt, at de fleste tilpasningsinitiativer vil blive taget på regionalt eller lokalt niveau. Nogle virkninger
af klimaændringer overskrider dog grænserne mellem individuelle medlemsstater - et flodleje, der bliver oversvøm-
met på grund af klimaændringer, kan f.eks. spænde over et areal, der rækker videre end et enkelt land.
124
Til forskel fra den tidlige modvirkningsindsats, som er grundlaget for EU’s indsats på tilpasningsområdet, blev EU’s
strategi om tilpasning til klimaændringer først vedtaget i 2013
180
. Den opfordrer medlemsstater og byer til at skride
til handling og ikke blot stille krav om handling. F.eks. bør medlemsstater indføre
en national tilpasningsstrategi
i 2017
og påbegynde implementeringen af den i 2020. Visse byer lancerede en frivillig forpligtelse baseret på Borg-
mesteraftale-initiativet. Kommissionen tilbyder f.eks. støtte via den europæiske klimatilpasningsplatform, Clima-
te-ADAPT, som gør det muligt for brugere at få adgang til datadeling, bedste praksis og oplysninger om forventede
klimaændringer i Europa.
125
Kommissionen overvåger og vurderer de nationale tilpasningsstrategier og vil overveje at foreslå et juridisk binden-
de redskab i 2017, hvis det skønnes, at medlemsstaternes handlingsplaner er utilstrækkelige
181
. I april 2017 havde 22
medlemsstater indført en national tilpasningsstrategi
182
.
126
Tilpasning adresseres også i varierende omfang i EU’s sektorspecifikke lovgivning. F.eks. drejer vandrammedirek-
tivet
183
sig om vandkvalitets- og -kvantitetsaspekter, så det fokuserer indirekte på spørgsmål om tørke, oversvøm-
melsesdirektivet
184
omhandler forebyggelse af oversvømmelser, og blandt andet fugledirektivet
185
og habitatdirekti-
vet
186
tager hånd om beskyttelse af biodiversiteten.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0059.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
57
Støtte til EU’s indsats med hensyn til energi- og klimapolitik
127
Tre vigtige tværgående temaer støtter EU’s indsats med hensyn til for energi- og klimapolitikker:
ο
ο
ο
forskning og innovation
finansiering
evidensbaseret politikudformning og -implementering.
Forskning og innovation
128
Om de globale energi- og klimamål bliver nået, og EU bliver omstillet til et lavemissionssamfund, er afhængigt af
udviklingen af nye teknologier i en række sektorer såsom energiforsyning og transport
187
. For de fleste af disse sek-
torer findes der endnu ikke lavemissionsalternativer, og slet ikke på et konkurrencedygtigt omkostningsniveau.
EU’s rammeprogram for forskning og innovation, kaldet
Horisont 2020,
er EU’s primære instrument til
finansie-
ring
af forskning og innovation
188
. Som en del af EU’s forpligtelse til at bruge én euro ud af fem på klimaindsatsen
(jf.
punkt 133)
har EU forpligtet sig til at bruge mindst 35 % af Horisont 2020-finansieringen — 27 milliarder euro
fra 2014 til 2020 — på forskning i modvirkning af og tilpasning til klimaændringer. Derudover er der med initiativer
som den integrerede strategiske energiteknologiplan (SET) fastlagt mål på europæisk niveau til at reducere omkost-
ningerne og forbedre ydeevnen for vigtige lavemissionsteknologier for at gøre dem mere konkurrencedygtige over
for traditionelle energikilder og for at fremskynde dekarboniseringen af EU’s energisystem.
129
130
På flere energirelaterede områder har Europa et »anvendelsesunderskud«, da det har svært ved at få lovende inno-
vationer ud på markedet
189
. Der er behov for nye gennemgribende forretningsmodeller og tjenester, samfundsmæs-
sig innovation og nye politik- og finansieringsmekanismer for at bringe teknologierne på markedet
190
.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0060.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
58
131
Adskillige initiativer har forsøgt at adressere dette. F.eks. fastlagde Kommissionens initiativ i 2016 til hurtigere
innovation for ren energi en række foranstaltninger til forbedring af det lovgivningsmæssige, økonomiske og
investeringsmæssige
miljø for innovation
inden for ren energi-teknologier og -systemer
191
. Initiativet fremhævede
forbindelserne til Kommissionens dagsorden for vækst og beskæftigelse og til EU’s konkurrenceevne
190
. Det foreslog
endvidere, at EU-finansiering bør fokusere på:
ο
ο
ο
ο
dekarbonisering af EU’s bygningsmasse frem til 2050: fra næsten energineutrale bygninger til
plusenergidistrikter
forstærkning af EU’s lederskab inden for vedvarende energi
udvikling af prisoverkommelige og integrerede energilagringsløsninger
elektromobilitet og et mere integreret bytransportsystem.
Offentlig og privat finansiering af modvirkning af og tilpasning til
klimaændringer
132
Omfanget af EU’s økonomiske omkostninger ved klimaændringer er uvist, men de bliver sandsynligvis betydelige
(jf.
tekstboks 8
for nogle estimater).
Tekstboks 8
Eksempler på estimater for EU’s økonomiske omkostninger ved klimaændringer
Modvirkning:
Mellem 2021 og 2030 skal der hvert år investeres 1 115 milliarder euro i følgende sektorer for at nå EU’s
2030-mål:
ο
736 milliarder euro i transportsektoren
ο
282 milliarder euro i beboelses- og servicesektorerne
ο
78 milliarder euro i elnettet, i generering og i industrielle kedelanlæg
ο
19 milliarder euro i industrien
192
.
Tilpasning:
I et scenario med uændret praksis vil de ændringer i klimaet, som forventes frem til 2080, stille
husholdningerne i hele EU 190 milliarder euro ringere hvert år udtrykt i nutidspriser, dvs. næsten 2 % af EU’s
nuværende BNP, hvis der ikke træffes offentlig foranstaltninger til tilpasning
193
. Hvis tilpasningen udsættes,
eller der slet ikke handles, kan de samlede omkostninger ved klimaændringer stige betydeligt
194
.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0061.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
59
133
Finansieringen skal komme fra både offentlige og private kilder.
EU-budgettets
relativt lille størrelse tillader det
kun at finansiere en brøkdel af dette arbejde direkte. For at sikre en sammenhæng i de lovgivningsmæssige foran-
staltninger og for at gøre bedst brug af EU-budgettet har EU besluttet at indarbejde, eller »mainstreame«, klimahen-
syn i alle politikker og finansieringsinstrumenter. Det inkluderede fastlæggelsen af målet om at bruge én ud af fem
euro, dvs. ca. 212 milliarder euro, på klimarelaterede foranstaltninger under EU’s finansielle ramme for 2014-2020.
134
EU handler også
internationalt,
især via finansiering af klimaindsatsen i udviklingslande (jf.
punkt 20).
Eksempelvis
gav EU, EIB og medlemsstaterne i 2015 17,6 milliarder euro til udviklingslande til håndtering af klimaændringer
195
.
135
EU gør endvidere i stigende grad brug af finansielle intrsumenter for at tiltrække private investeringer, både hen-
hørende inden for EU-budgettet
196
og uden for, f.eks. med
Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer
(EFSI)
197
og
flere offentlig-private partnerskaber
med industrien
198
. EIB har også forpligtet sig til at bruge mindst
25 % af sin låneportefølje på lavemissionsvækst og klimarobust vækst.
136
Investeringer fra den private sektor vil måske ikke være begrænset til modvirkning, men kan også omfatte tilpas-
ningstiltag både for at opbygge modstandsdygtighed over for konsekvenserne af klimaændringer og for at drage
fordel af nye forretningsmuligheder, som opstår heraf
199
.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0062.png
Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig
60
Evidensbaseret politikudformning og -implementering
137
I den offentlige sektor bør politikerne ligeledes vurdere den sandsynlige effekt af forskellige politiske muligheder
ordentligt, når de udformer nye politikker. Kommissionen sigter på at træffe politiske beslutninger »på en åben og
gennemsigtig måde,
oplyst gennem den bedst mulige dokumentation
og med opbakning fra interessenternes
omfattende engagement«
200
. F.eks. forbereder den
konsekvensanalyser
201
, der er obligatoriske for alle initiativer
med betydelige økonomiske, miljømæssige eller sociale virkninger
202
, og den udfører
evalueringer
af gennemførel-
sen af politikkerne.
138
I konsekvensanalyser baserer Kommissionen sig i høj grad på
data
og
modellering
for at sammenligne politiske
alternativer. Data leveres af Det Europæiske Miljøagentur (EEA) ellerEurostat, eller de kommer fra forskellige initiati-
ver, der er finansieret af EU, f.eks. Kommissionens Climate Services, Copernicus, eller portalen Climate-Adapt
203
. Der
kan anvendes flere modeller til f.eks. at simulere energiforsyning, -efterspørgsel og -priser, drivhusgasemissioner fra
forskellige sektorer samt sociale og økonomiske udfald. I Kommissionen leveres denne modelleringskapacitet af Det
Fælles Forskningscenter (JRC).
139
Selv om sådanne modeller er værdifulde, har de alle visse begrænsninger, som brugerne skal være opmærksomme
204
. Afhængigt af den valgte model omfatter disse:
ο
ο
ο
resultaternes følsomhed over for individuelle antagelser, f.eks. diskonteringsfaktorerne ved beregning af
afkast på investeringer
en begrænset detaljeringsgrad med hensyn til f.eks. indvirkninger på individuelle husholdninger
205
vanskeligheden ved at tage højde for fremtidige teknologiske gennembrud, sociale ændringer og indbyrdes
forbundne virkninger af klimaændringer
206
.
140
Trods sådanne begrænsninger er der generel enighed om, at politiske afgørelser bør være oplyst gennem fornuftig
brug af forskellige modeller og scenarier.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0063.png
Del II — Hvad Revisionsretten og
EU’s OR’er foretager sig i forbindelse
med energi og klimaændringer
EU’s overordnede revisionsorganers rolle i forbindelse med energi og
klimaændringer
61
141
De overordnede revisionsorganer (OR’er) udfører uafhængig ekstern revision af den offentlige økonomiske for-
valtning. De kan spille en central rolle med hensyn til at fremme gennemsigtighed, ansvarlighed, produktivitet og
effektivitet i den offentlige administration. Ikke blot reviderer OR’erne regnskaber og efterprøver den økonomiske
forvaltnings lovlighed og formelle rigtighed, men de vurderer også hele viften af statslige aktiviteter i den offentli-
ge administration ud fra spørgsmålet om valuta for pengene — sparsommelighed, produktivitet og effektivitet
207
.
OR’erne i EU-medlemsstaterne og Revisionsretten, her under ét kaldt
EU’s OR’er,
udarbejder beretninger vedrø-
rende energi og klimaændringer. De samarbejder også på området energi og klimaændringer, blandt andet i INTO-
SAI’s
208
og EUROSAI’s
209
arbejdsgrupper om miljørevision og i Kontaktkomitéen for OR’er i Den Europæiske Union.
Samarbejdet omfatter udviklingen af revisionsstandarder, retningslinjer, deling af revisionsmetodologier og beret-
ninger, og derudover udfører de nogle revisioner sammen
210
.
142
143
Denne beretning giver en sammenfattende rapport om EU’s OR’ers arbejde vedrørende energi og klimaændringer
over de seneste fem år. Den dækker over 269 beretninger rapporter fra EU’s OR’er, der handler om energi og klima
mellem 2012 og marts 2017
211
. Den omfatter en oversigt over, hvor EU’s OR’er har udført forvaltningsrevisioner, og
hvor det er muligt, fremhæver de mønstre, der tegner sig i resultaterne. En liste over EU’s OR’ers revisioner og en
sammenfatning af de 41 af Revisionsrettens beretninger, der er inkluderet i denne analyse, kan findes på Revisions-
rettens websted. Denne analyse følger strukturen i del I af denne horisontale analyse: Den starter med revisioner
i energisektoren og EU ETS efterfulgt af revisioner i andre sektorer, der udleder drivhusgasser, revisioner af tilpas-
ning til klimaændringer og revisioner af horisontale og tværgående emner. Endelig identificerer vi også områder,
hvor der er udført mindre revisionsarbejde.
Oversigt over EU’s overordnede revisionsorganers arbejde vedrørende energi
og klimaændringer
144
Analysen af revisionsberetningerne fra EU’s OR’er viser, at:
ο
ο
ο
EU’s OR’er har dækket en bred vifte af forskellige emner på området energi og klimaændringer
de i gennemsnit udførte ca. 50 revisioner om året vedrørende energi og klimaændringer, dvs. ca. to revisioner
pr. EU-OR årlig
fordelingen af revisionsberetninger blandt EU’s OR’er varierer. Størstedelen af OR’erne svarede på vores
undersøgelse, at energi og klimaændringer er prioritet lavt i deres arbejdsplanlægning
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0064.png
Del II — Hvad Revisionsretten og EU’s OR’er foretager
sig i forbindelse med energi og klimaændringer
62
ο
ο
revisioner vedrørende energi udgør størsteparten af de udarbejdede beretninger (38 % — jf.
figur 18)
antallet af revisioner i relation til modvirkning, dvs. vedrørende energi, EU ETS og andre sektorer, der udleder
drivhusgasser (190 beretninger), overgår antallet af revisioner vedrørende tilpasning (53 beretninger)
i forholdet 4:1.
Figur 18
EU’s OR’ers revisionsberetninger om energi og klimaændringer
Antal rapporter, pr. emne (procentdel rapporter)
269
Tværgående emner
28
(10 %)
52
(19 %)
Tilpasning
Andre sektorer, f.eks.
transport, a ald og
landbrug
72
(27 %)
16
(6 %)
EU ETS og Kyoto
Energi
101
(38 %)
EU-OR-beretninger
Kilde:
EU’s OR’s beretninger (januar 2012-marts 2017).
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0065.png
Del II — Hvad Revisionsretten og EU’s OR’er foretager
sig i forbindelse med energi og klimaændringer
63
Energi
145
De fleste energirevisioner dækker vedvarende energi og energieffektivitet, og et lidt mindre antal energimarkedet
og forsyningssikkerhed og kerneenergi (jf.
figur 19).
Følgende afsnit beskæftiger sig med resultaterne fra revisioner
i hvert af disse områder på skift, idet der startes med det indre energimarked og forsyningssikkerheden.
Figur 19
EU’s OR’ers revisionsberetninger om energi
Antal rapporter, pr. emne
269
Tværgående emner
101
18
Kerneenergi
Energimarked og
forsyningssikkerhed
Tilpasning
25
Andre sektorer,
f.eks. transport,
a ald og landbrug
EU ETS og Kyoto
29
Energie ektivitet
Energi
101
(38 %)
29
Vedvarende energi
EU-OR-beretninger
Kilde:
EU’s OR’s beretninger (januar 2012-marts 2017).
EU-OR-beretninger
om energi
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0066.png
Del II — Hvad Revisionsretten og EU’s OR’er foretager
sig i forbindelse med energi og klimaændringer
64
Det indre energimarked og forsyningssikkerheden
146
Målsætningen for det indre energimarked er at tillade fri bevægelse for og handel med gas og elektricitet over
grænserne i hele EU (jf.
punkt 65).
Et velfungerende indre energimarked er grundlaget for EU’s energiforsyningssik-
kerhed. EU’s OR’ers kontrolrapporter har henledt opmærksomheden på følgende problemstillinger:
ο
Der er gjort fremskridt, men EU’s målsætning om at gennemføre det indre energimarked er ikke nået, idet
der stadig er forskel på, hvordan medlemsstaterne gennemfører EU’s retlig rammer og administrerer deres
markeder.
Infrastrukturen for energi er endnu ikke udformet til fuldt integrerede markeder og giver ikke en effektiv
forsyningssikkerhed.
Samarbejdsproblemer mellem medlemsstater vedrørende grænseoverskridende infrastruktur forårsager
stadig problemer.
ο
ο
I 2015 konstaterede Revisionsretten
212
, at der var gjort fremskridt hen imod at
forene markederne
i Europa, men at
der stadig var problemer med gennemførelsen af EU’s retlige rammer. Vigtige forskelle
213
i, hvordan medlemsstater-
ne organiserede deres energimarkeder, hæmmede fremskridtene hen imod at gennemføre EU’s indre energimarked
og betød også, at vigtige forskelle i engrospriser fortsatte.
147
148
De nationale OR’er havde konstateret tilsvarende: OR’erne i Bulgarien i 2013
214
og Frankrig
215
i 2015 offentliggjorde
f.eks. beretninger, der erklærede, at vilkårene for handel med energi stadig ikke mindede om et frit marked, eller at
de fordele ved åbne energimarkeder, der var lovet små og mellemstore virksomheder samt husholdninger endnu
ikke var blevet en realitet.
149
Revisionsretten konstaterede også i 2015, at
infrastrukturen for energi
i og mellem medlemsstaterne ge-
nerelt betragtet endnu ikke var udformet til fuldt integrerede markeder og derfor ikke gav en effektiv
energiforsyningssikkerhed.
150
Vores revision i 2015 viste også, at målet for elsammenkoblingen (jf.
punkt 70)
mellem medlemsstaterne i mange
tilfælde ikke var blevet opfyldt, og at den opbyggede infrastrukturs kapacitet for ikke altid blev brugt fuldt ud. Ud
over den begrænsede forekomst af fysiske forbindelser mellem Spanien og Frankrig konstaterede vi også, at Spani-
ens og Portugals integration i EU’s energimarked krævede forbedringer af de interne elnetsystemer både i Frankrig
og i Spanien.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0067.png
Del II — Hvad Revisionsretten og EU’s OR’er foretager
sig i forbindelse med energi og klimaændringer
65
151
Udvikling af infrastruktur til
grænseoverskridende samarbejde
kræver samarbejde mellem nabomedlemsstater.
Vores revision i 2015 fandt nogle gode eksempler, såsom planen for sammenkobling af det baltiske energimarked
(BEMIP), som er et samarbejde mellem flere medlemsstater og Kommissionen
216
.
152
Men der er også eksempler på, at problemer med infrastruktur i én medlemsstat medfører problemer for et na-
boland. F.eks. konstaterede det polske OR
217
i 2014, at ikke planlagte elstrømme fra Tyskland gennem Polen til de
tjekkiske og slovakiske elnet destabiliserede det polske elnet, hvorved kapaciteten til at modtage energiimport blev
begrænset.
En af de få EU-OR-revisioner, der behandlede
energiomstillingen
(jf.
punkt 72-79)
på omfattende vis, var det tyske
OR’s revision i 2016
218
vedrørende foranstaltninger til gennemførelse af energiomstilling i Tyskland. Revisionen viste,
at det føderale ministerium for økonomiske anliggender og energi manglede et overblik over de samlede omkost-
ninger ved energiomstillingen, at de forskellige forvaltningsniveauer ikke var koordineret, og at der blev udvalgt
foranstaltninger til støtte, uden at omkostningseffektiviteten blev taget i betragtning. Den hilste velkommen, at
regeringen offentliggjorde en overvågningsrapport sammen med en uafhængig evaluering, men spørgsmål i relati-
on til målene samt evalueringen af prisoverkommeligheden og forsyningssikkerheden blev ikke adresseret tilstræk-
keligt. Ifølge revisionen kunne den tyske energiomstilling ikke gennemføres, uden at der blev taget hensyn til EU’s
indre energimarked.
153
Vedvarende energi
154
På et globalt makroniveau har der de seneste år været hurtig vækst i industrier i relation til vedvarende energi og
faldende omkostninger, f.eks. vind- og solenergi. Og dog pegede EU’s OR’ers beretninger om vedvarende energi på
følgende på mikroniveau samt på nationalt niveau og EU-niveau:
ο
ο
ο
forhindringer for investeringer
mangel på omkostningseffektivitet
problemer med overvågning og evaluering.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0068.png
Del II — Hvad Revisionsretten og EU’s OR’er foretager
sig i forbindelse med energi og klimaændringer
66
155
ο
Beretningerne fraEU’s OR’er pegede på
forhindringer, der bremsede investeringer
i vedvarende energi på føl-
gende områder:
det lovgivningsmæssige miljø: Nogle beretninger, herunder fra vores revision i 2014
223
, fremhævede
institutionelle og juridiske barrierer samt de mange revisioner af de nationale retlige rammer, herunder
ændringer af støtteordninger med tilbagevirkende kraft, som værende forhindringer for investeringer. Det
italienske OR
219
fremhævede i 2012, at de retlige rammer var meget forskellige fra region til region, og det
polske OR
220
konstaterede forsinkelser i udarbejdelsen af nye regler for produktion af vedvarende energi
221
udfordringer for integreringen af elektricitet fra vedvarende energikilder på markedet: En revision udført af
det svenske OR i 2016
222
fremhævede udfordringerne på elektricitetsmarkedet. Den fandt, at den forventede
lave elektricitetspris ikke gav markedet tilstrækkelig incitament til at investere i den kapacitet, der er
nødvendig for at afbalancere den uregelmæssige vedvarende energis stigende andel i nettet. Vores revision
i 2014 fandt problemer i forbindelse med, at producenter af vedvarende energi sikrede sig tilladelser til
netforbindelser
begrænset udnyttelse af EU’s budget til vedvarende energi: Medlemsstaterne finansierer hovedsagelig
vedvarende energi med nationale midler, men den ringe brug af de disponible EU-midler kan bremse
investeringerne. Vores beretning fra 2014 konstaterede, at det gik langsomt med at få udnyttet EU-midlerne
til projekter om vedvarende energi sammenlignet med f.eks. energieffektivitetsprojekter. I de tilfælde hvor
EU-midlerne blev brugt, konstaterede vi, at de reviderede projekter leverede output som planlagt, og at de
fleste af dem var tilstrækkelig modne og parate til gennemførelse
223
. Mellem 2013 og 2015 konstaterede det
italienske
219
og det rumænske
224
OR lignende revisionsresultater hvad angår den begrænsede brug af EU-
midler til vedvarende energi.
ο
ο
Foranstaltningernes omkostningseffektivitet
og
niveauet for offentlig støtte
var tilbagevendende emner
i revisionsberetningerne vedrørende vedvarende energi (jf. eksemplerne i tekstboks 9). Vi konstaterede i 2014, at
omkostningseffektivitet ikke havde været det ledende princip i planlægningen og gennemførelsen af projekter om
vedvarende energi. Vi fandt også tilfælde, hvor der var givet mere offentlig støtte, end hvad der var nødvendigt for,
at projekterne var økonomisk bæredygtige.
156
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0069.png
Del II — Hvad Revisionsretten og EU’s OR’er foretager
sig i forbindelse med energi og klimaændringer
67
Tekstboks 9
ο
ο
ο
Eksempler på OR-beretninger, der fremhæver manglen på omkostningsefektivitet
og et højt niveau af ofentlig støtte til projekter om vedvarende energi
ο
Det tyske OR
225
konstaterede i 2016, at et markedsincitamentprogram for varmeproduktion med
vedvarende energi finansierede uproduktive teknologier og teknologier, der allerede var etableret på
markedet. Derudover tog programmet ikke hensyn til, om ansøgere egentlig havde brug for økonomisk
støtte.
ο
Det tjekkiske OR
226
konstaterede i 2014, at det høje niveau for økonomisk driftsstøtte, der blev givet til
solcelleanlæg, resulterede i en tilbagebetalingsperiode på 7 år, selv om de faste afregningstariffer for
vedvarende elektricitet ville blive på samme niveau i mere end 20 år.
ο
Det cypriotiske OR
227
konstaterede, at der mellem 2008 og 2013 var blevet finansieret anlæg til vedvarende
energi, selv om det interne afkast overskred den definerede grænse, hvilket medførte overdreven støtte.
ο
I 2014 bemærkede det danske OR
228
, at eftersom omkostningerne til opførelse af solcelleanlæg var
faldende, og elektricitetspriserne (inkl. skatter og afgifter) var stigende, fik disse anlæg for megen støtte.
ο
I 2014 fandt det britiske OR
229
dokumentation for, at tidlige kontrakter om vedvarende energi var blevet
tildelt uden konkurrence og til priser, som kan give højere afkast til ordremodtagerne, end hvad der er
nødvendigt for at sikre investeringen.
Utilstrækkelig
overvågning og evaluering
af programmer for vedvarende energi var et andet emne, der blev
identificeret i flere OR-revisioner. F.eks. konstaterede det tyske OR i 2016, at programmerne manglede mål, hvilket
gjorde det umuligt at overvåge resultaterne
230
. I 2014 konstaterede en revision udført af det tjekkiske OR og en
revision
231
udført af Revisionsretten ligeledes, at indikatorer for målsætninger og præstation, der var fastsat for de
reviderede programmer, var upræcise og/eller ikke baseret på pålidelige baselinedata.
157
Energiefektivitet
158
I revisioner vedrørende energieffektivitet konstaterede EU-OR’er:
forsinkelser i målopfyldelsen og programmernes lancering
mangel på omkostningseffektivitet
mangler i programovervågningen og -evalueringen.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0070.png
Del II — Hvad Revisionsretten og EU’s OR’er foretager
sig i forbindelse med energi og klimaændringer
68
Flere OR’er rapporterede
forsinkelser og relaterede risici i forbindelse med opfyldelsen af EU-mål eller nati-
onale mål
mellem 2013 og 2015. F.eks. rapporterede det portugisiske
232
og det slovakiske
233
OR om forsinkelser ved
gennemførelsen af energieffektive tiltag for offentlige bygninger. Det tjekkiske
234
og det danske
235
OR beregnede, at
deres lande ikke ville nå deres energieffektivitetsmål. Det slovakiske OR (2015), det bulgarske OR (2015), det rumæn-
ske OR (2014) og det portugisiske OR (2013)
236
om forsinkelser i lanceringen af energieffektivitetsprogrammer på
grund af komplicerede nationale regler samt en mangel på personale til at styre programmerne.
159
I vores 2012-revision
237
konstaterede vi, at
der i mange tilfælde ikke var taget hensyn til omkostningseffek-
tiviteten,
når energieffektivitetstiltag skulle udvælges til offentlig finansiering. Det polske OR (2015), det slo-
vakiske OR (2015) og det rumænske OR (2014)
238
bemærkede fortsat disse problemstillinger i forbindelse med
revisioner vedrørende foranstaltninger til renovering af offentlige bygninger. Derimod konkluderede en slova-
kisk revisionsberetning i 2017, at nationale midler og EU-midler brugt på renovering af beboelsesejendomme var
omkostningseffektive
239
.
160
Svagheder i overvågning
og evaluering
af energieffektivitetsprogrammer blev fundet af det tyske OR (2016),
det slovakiske OR (2015), det polske OR (2015), det slovenske OR (2013) og det portugisiske OR (2013). F.eks. havde
foranstaltningerne svagt definerede målsætninger
240
, eller der eksisterede ingen pålidelige indikatorer til at måle
opnåelsen af målsætningerne
241
.
161
Kerneenergi
162
De fleste af EU-OR’ernes beretninger om kerneenergi drejede sig om omkostningerne ved at drive og vedligeholde
eller om nedlukning af kernekraftanlæg
242
. EU-OR’er fandt:
ο
ο
ο
betydelige omkostningsstigninger og stor usikkerhed
mangel på passende bestemmelser om omkostninger eller knaphed på finansiering
forsinkelser.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0071.png
Del II — Hvad Revisionsretten og EU’s OR’er foretager
sig i forbindelse med energi og klimaændringer
69
I 2016 udførte vi en revision
243
for at vurdere, hvilke fremskridt der var gjort i tre EU-hjælpeprogrammer til ned-
lukning af kernekraftanlæg i Litauen, Bulgarien og Slovakiet siden vores sidste revision i 2011. Vi konstaterede,
at der var gjort fremskridt i områder med lav radioaktivitet, eksempelvis turbinehaller, men at nedlukningen
af reaktorbygningerne endnu ikke var påbegyndt. Mange nedlukningsprojekter led under
forsinkelser
og
omkostningsstigninger.
163
164
Vi konstaterede, at de tre medlemsstater står over for økonomiske udfordringer, især Litauen, der har et finansie-
ringshul i 2015 på 1,56 milliarder euro indtil nedlukningens gennemførelse. Forpligtelser vedrørende fremtidige
omkostninger var ikke blevet regnskabsført korrekt i de tre medlemsstater.
165
Med hensyn til spørgsmålet om endelig deponering konstaterede vores revisorer, at de samlede estimerede om-
kostninger for de tre nedlukningsprogrammer ville blive fordoblet, hvis udgiften til endelig deponering af højradio-
aktivt affald og brugt brændsel skulle medtages. Drøftelserne om mulige løsninger på endelig deponering befandt
sig kun på de konceptuelle stadier på trods af, at gennemførelsen af sådanne løsninger kræver flere årtier.
166
Andre EU-OR-beretninger viser lignende revisionsresultater vedrørende omkostningsstigninger og usikkerhed. En
revision
244
udført af det franske OR i 2014 konstaterede, at omkostningerne til kernekraftenergi mellem 2010 og 2013
var steget fra 50 euro/MWh til 60 euro/MWh. Denne stigning på 21 % skyldtes
stigende vedligeholdelsesomkost-
ninger
som resultat af forlængelse af nogle kernekraftanlægs driftslevetid. Beretningen konstaterede også stigende
fremtidige omkostninger og fremhævende den store usikkered, der er forbundet med nedlukningsomkostninger og
endelig deponering af radioaktivt affald. I 2016 anslog det franske OR de samlede vedligeholdelsesomkostninger
for de franske kernekraftanlæg til 100 milliarder euro i perioden 2014-2030
245
. Det britiske OR rapporterede i 2015
om omkostningsstigninger og usikkerhed ved omkostningsestimering for nedlukning af kernekraftanlæg
246
.
EU’s emissionshandelssystem
167
Næsten alle EU ETS-relaterede EU-OR-revisioner, som er publiceret efter 2012, dækker systemets fase 2, som løb
fra 2008 til 2012. Kun én OR-beretning
247
har adresseret tredje fase af EU ETS, der løber fra 2013 til 2020. Disse OR-be-
retninger satte spørgsmålstegn ved:
ο
ο
ο
ordningens effektivitet på grund af overskud af kvoter og deraf følgende lave priser på kvoter
manglen på rimelig begrundelse for national støtte til energiintensive firmaer, der menes at have en risiko for
CO
2
-lækage
specifikke aspekter ved gennemførelsen.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0072.png
Del II — Hvad Revisionsretten og EU’s OR’er foretager
sig i forbindelse med energi og klimaændringer
70
168
I flere år har prisen på EU ETS-kvoter været betydelig lavere end forudsagt (jf.
punkt 32).
En revision i 2012 i samar-
bejde mellem syv OR’er
248
, konstaterede, at disse lave priser bremsede
effektiviteten
af EU ETS. Det tyske
249
og det
franske
250
OR nåede samme konklusion i 2014. De lave EU ETS-kvotepriser mindskede firmaernes incitament til at
investere i renere teknologi for at reducere emissioner på lang sigt. De lave priser blev vurderet til primært at være
resultat af et overudbud af kvoter
251
, men skyldtes også væksten i energieffektivitet
252
eller politikkerne om vedva-
rende energi
253
. Ved en undersøgelse af »udskydelsen« af kvoter med henblik på at adressere EU ETS-markedsuba-
lancen (jf.
punkt 33)
bemærkede det tyske OR i 2014, at disse tiltag ikke ville kunne give en langsigtet løsning
254
.
169
To EU-OR-revisionsberetninger beskæftigede sig med »kompenserende« støtte, som nogle medlemsstater gav
firmaer, og som relaterer sig til
»CO
2
-lækage«
(jf.
punkt 30).
En svensk beretning
255
fra 2012, der rapporterede om
EU ETS og klimarelaterede skatter og afgifter, konkluderede, at Sveriges regering, organer og parlament ikke havde
et grundlag til at vurdere, om forskellige industrisektorer rent faktisk var i risikogruppen for CO
2
-lækage. Ved under-
søgelse af kompensation udbetalt til den elektricitetsintensive industrier i Tyskland konstaterede en OR-beretning
256
i 2016, at det ansvarlige ministerium ikke havde undersøgt, om de høje elektricitetsomkostninger faktisk tilskynde-
de firmaer til at flytte, eller om sådanne omkostninger blev opvejet af stigninger i energieffektiviteten.
170
ο
ο
EU-OR’er vurderede også
gennemførelsen af EU ETS
og fremhævede problemer med:
effektiviteten af de mekanismer, hvorved emissionerne reduceres via investeringer i lande uden for EU
(Luxembourg, 2014, Tyskland, 2014, og Portugal, 2011)
257
Momssvig, som påvirkede emissionshandlen i hvert fald i 2008 og 2009 (revision udført i samarbejde mellem
Danmark, Finland, Letland, Litauen, Norge, Polen og Sverige, 2012, Tyskland, 2014, samt Portugal, 2011)
258
.
Siden den periode er mindst 22 medlemslande begyndt at benytte ordningen for omvendt betalingspligt for
at bekæmpe skattesvig. I teorien skulle det også reducere risikoen for momssvig, der påvirker EU ETS
beskyttelsesforanstaltninger, der sigter mod at beskytte markedsintegriteten, og som ikke var tilstrækkelig
robuste, og systemer til overvågning og rapportering af emissioner, der ikke var harmoniserede og indeholdt
svagheder (Revisionsretten, 2015)
259
.
ο
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0073.png
Del II — Hvad Revisionsretten og EU’s OR’er foretager
sig i forbindelse med energi og klimaændringer
71
Transport
171
Relevante transportrevisioner drejede sig om reduktionen af drivhusgasemissioner i transportsektoren direkte eller
beskæftigede sig med transportformer med lavemission eller omstilling til sådanne transportformer. Selv om revisi-
oner vedrørende transportformer med højemission, herunder vej- og lufttransport, kan rejse vigtige spørgsmål om
valuta for pengene
260
, blev sådanne beretninger kun anset for relevante, hvis de direkte adresserede spørgsmål om
energi eller klimaændringer. Ud over revisioner vedrørende biobrændstoffer fandt vi kun én revision vedrørende
transportformer med højemission, der havde en sådan direkte forbindelse til emnet, nemlig en beretning om bile-
missioner fra det maltesiske OR
261
.
172
Relevante EU-OR-revisioner vedrørende transport bemærkede:
ο
ο
at omstillingen af varetransport fra veje til jernbaner og søveje/indre vandveje ikke bliver nået
problemer med udformningen og effektiviteten af biobrændstofpolitikken.
173
Flere EU-OR-beretninger (Den Tjekkiske Republik, 2017 og 2014, og Østrig, 2015) konstateredet, at den nødvendige
omstilling af varetransporten
fra vejtransport til mindre CO
2
-udledende transportformer som jernbaner og søve-
je/indre vandveje ikke bliver nået
262
. I 2015
263
og 2016
264
konstaterede vi, at hverken transport ad indre vandveje eller
jernbaner kunne konkurrere med vejtransport. I 2016
265
fandt vi også ineffektive og ikkebæredygtige investeringer
i havne.
174
Programmer for
biobrændstoffer
blev kontrolleret af flere EU-OR’er (Revisionsretten, 2016, Frankrig, 2016 og 2012,
Bulgarien, 2015, Portugal, 2014, Polen, 2014, og Slovakiet, 2014)
266
. Ifølge vores beretning fra 2016 fandt vi svagheder
i Kommissionens procedurer til genkendelse og overvågning af frivillige programmer til at certificere bæredygtige
biobrændstoffer
267
. Det bagvedliggende statistiske materiale var upålideligt, fordi der ikke var noget, der hindrede
medlemsstaterne i at medtage biobrændstoffer, hvis bæredygtighed var ubekræftet, i deres statistikker.
175
I 2014 og 2015 konstaterede nogle medlemsstaters OR’er (Bulgarien, Portugal, Polen)
268
, at mellemliggende natio-
nale mål
269
for biobrændsel ikke var blevet opfyldt. En beretning fra Frankrig i 2016 beskrev, at målet for biodiesel
måske kunne nås, men den udtrykte tvivl om, hvorvidt målet for bioethanol kunne opfyldes
270
. OR’erne i Slovakiet
(2014) og Frankrig (2012) fremhævede biobrændstoffernes begrænsede effekt for energiuafhængigheden
271
eller de
samlede reduktioner af drivhusgasemissioner
272
.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0074.png
Del II — Hvad Revisionsretten og EU’s OR’er foretager
sig i forbindelse med energi og klimaændringer
72
Landbrug og skovbrug
176
Bortset fra én af Revisionsrettens revisioner i 2012
273
drejede alle de analyserede EU-OR-beretninger i landbrugs- og
skovbrugssektoren, og med en potentiel forbindelse til emission og lagring af drivhusgasser, sig udelukkende om
skovbrug. Vi fandt ikke nogen rapporter om drivhusgasemissioner fra landbruget.
177
OR’er i Belgien (2016) og Rumænien (2014) såvel som Revisionsretten (2015), konstaterede forskellige problemstillin-
ger vedrørende
skovødelæggelse,
blandt andet ikkesystematisk kompensation for skovrydning eller utilstrækkelig
handling mod ulovlig skovhugst
274
. En beretning fra Revisionsretten fra 2014
275
konkluderede, at EU-finansiering til
forebyggelse af
skovbrande
og genopretning af ødelagte skove ikke var blevet håndteret særlig godt.
178
Andre rapporter adresserede skovbrugsforanstaltningernes
omkostningseffektivitet.
I 2017 kritiserede det
portugisiske OR udvælgelsen af projekter og kvaliteten af de forudgående og efterfølgende evalueringer
276
. I 2016
konstaterede det litauiske OR, at administrationsomkostningerne var høje, at absorptionsraterne var lave, og at der
var forsinkelser
277
. I 2015 understregede det franske OR, at skovbrugsprogrammerne ikke var samordnede
278
.
Affald og den cirkulære økonomi
179
EU-OR-beretningerne om affald dækkede primært:
ο
ο
gennemførelsen og håndhævelsen af affaldslovgivningen
effektiviteten af håndteringen af kommunalt affald.
180
Flere EU-OR-rapporter (Portugal, 2015, Litauen, 2013, Rumænien, 2013, Revisionsretten, 2012, og otte nationale
OR’ers fælles beretning fra 2012)
279
identificerede problemer vedrørende
ringe eller forsinket gennemførelse
af
affaldslovgivningen, især hvad angår affaldsdeponering.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0075.png
Del II — Hvad Revisionsretten og EU’s OR’er foretager
sig i forbindelse med energi og klimaændringer
73
181
Flere og især nyere rapporter (Frankrig, 2017, Letland, 2017 og 2015, Estland, 2016, Slovenien, 2015, Det Forenede
Kongerige, 2014 og Litauen, 2013) fokuserede på
effektiviteten af forvaltningen af kommunalt affald,
f.eks.
affald fra husholdninger, institutioner og små virksomheder
280
. Revisionerne fandt svagheder i styringen af hånd-
teringen af kommunalt affald, f.eks. manglen på et passende setup eller tilsyn med målenes præstationer og lave
genbrugsrater.
Revisionsrettens beretning fra 2016 om
madspild
281
konkluderede, at EU’s handlingsplaner til dato ikke havde været
tilstrækkelige, og at EU’s strategi for fødevarespild skulle styrkes og koordineres bedre.
182
Tilpasning
Ca. 20 % af EU-OR-beretningerne adresserede tilpasning til klimaændringer. Heraf drejede en tredjedel sig om
over-
svømmelse
(jf.
tekstboks 10
for yderligere oplysninger om resultaterne).
183
Tekstboks 10
Eksempler på revisionsresultater vedrørende forebyggelse af oversvømmelser,
beskyttelse og reaktioner:
ο
fragmentering af ansvaret for problemer med oversvømmelse og manglen på koordinering mellem
forskellige niveauer af den offentlige forvaltning eller myndigheder (Bulgarien, 2016, Tyskland, 2016, og
Italien, 2015)
282
ο
utilstrækkelige begrænsninger i byplanlægningen for oversvømmelsesområder (Slovenien, 2014, og
Frankrig, 2012)
283
ο
forsinkelser i gennemførelsen af forvaltningsplaner, programmer eller projekter vedrørende
oversvømmelse (Bulgarien, 2016, Irland, 2015, Italien, 2015, Polen, 2015, og Slovenien, 2014)
284
ο
manglende eller forældede oversvømmelsesvarslingsplaner (Rumænien, 2014; Frankrig, 2012)
285
ο
ringe vedligeholdelse af infrastruktur til forebyggelse af oversvømmelser (Revisionsretten, 2014, Det
Forenede Kongerige, 2014, Slovenien, 2014, og Polen, 2013 og 2012)
286
.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0076.png
Del II — Hvad Revisionsretten og EU’s OR’er foretager
sig i forbindelse med energi og klimaændringer
74
Andre revisioner har beskæftiget sig med problemstillinger såsom
vandforsyning og -kvalitet
287
, foranstaltninger
til
forebyggelse og forvaltning af katastrofer
288
og
biodiversitet.
184
Medlemsstaternes
tilpasningsstrategier
blev taget op i 2012 i en revision i samarbejde mellem ni EU- og ikke-EU-
OR’er
289
. Revisionen konkluderede, at regeringerne ikke var tilstrækkelig forberedte på de forventede virkninger af
klimaændringer. EU har derefter indført en strategi om tilpasning til klimaændringer, som opfordrer alle medlems-
stater til at indføre omfattende tilpasningsstrategier (jf.
punkt 124).
185
Revisioner om tværgående emner
186
Ca. 10 % af revisionerne drejer sig om tværgående spørgsmål, som kan indvirke på forskellige erhvervssektorer eller
økonomiske områder inden for energi- og klimaforanstaltninger. Der tegnede sig fire grupperinger:
ο
ο
ο
ο
forskning i klima og energi
finansiering af modvirkning og tilpasning, herunder skatter og afgifter
meta-revisioner/gennemgange eller revisioner vedrørende hele området energi og klimaændringer
evidensbaseret politikudformning og implementering.
Seks EU-OR’er rapporterede specifikt om
forskning i energi og klima:
I 2014 fremhævede det franske OR
290
, at der
var behov for teknologiske gennembrud, for at energiomstillingen kunne blive en succes, men at der ikke var nogen
modne teknologier, der så ud til at kunne sikre energisystemets sikkerhed i 2030, og at der ikke var nogen garanti
for, at der ville komme fremtidige gennembrud, som kunne være teknisk og økonomisk anvendelige. Tre beretnin-
ger (Danmark, 2013, Sverige, 2012, og Finland, 2011)
291
dækkede generelle forskningsprogrammer eller specifikke
projekter. I deres rapporter fremhævede OR’erne generelt vigtigheden af forskning og innovation for klima og
energi, men de konstaterede, at potentialet ikke var blevet fuldt ud undersøgt eller helt forstået. Tre andre revisio-
ner (Det Forenede Kongerige, 2017 og 2012, og Polen, 2015)
292
drejede sig om »rene kulteknologier« og fremhævede
ineffektive udbudsprocedurer og ineffektiv støtte til udvikling af sådanne teknologier.
187
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0077.png
Del II — Hvad Revisionsretten og EU’s OR’er foretager
sig i forbindelse med energi og klimaændringer
75
188
Visse revisioner (f.eks. Letland, 2017, Revisionsretten, 2013 og 2016, Holland, 2014, og Spanien, 2012) drejede sig om
finansiering
af investeringer på tværs af sektorer såsom energi- og transportinfrastruktur i medlemsstaterne i og
uden for EU
293
. F.eks. fandt vi i vores revision
294
i 2016 frem til en alvorlig risiko for, at målet med at bruge mindst
1 euro for hver 5 på EU-budgettet på klimaindsatsen mellem 2014 og 2020 ikke ville blive mødt. Vi konstaterede, at
der var en bedre og mere fokuseret finansiering af klimaindsatsen under Den Europæiske Fond for Regionaludvik-
ling og Samhørighedsfonden, men der var ikke noget skift af betydning hen mod klimaindsatsen inden for områ-
derne landbrug, udvikling af landdistrikterne og fiskeri. Vi konstaterede også, at hurtig handling er påkrævet inden
for forskningsområdet, da bidraget fra forskningsfinansieringen halter betydeligt efter.
189
Nogle revisioner drejede sig om klimarelaterede skatter og afgifter eller effekten af skattesystemændringer i forbin-
delse med grønne investeringer. F.eks. konstaterede det svenske OR
295
, at rapportering fra regering og organer ikke
gav et dækkende billede af omkostningerne ved og effekten af klimarelaterede skatter og afgifter. Det fremhævede
også begrænsningerne af de modeller, regeringen anvendte til at simulere de økonomiske virkninger. En fransk
revisionsberetning
296
fra 2016 konstaterede, at skattefordele og støtte givet til miljømæssige ufavorable aktiviteter
vejede tungere end støtte givet til bæredygtige aktiviteter.
190
Nogle OR’er udførte revisioner vedrørende deres
nationale klimaændringsstrategier
297
. OR’erne i Holland (2015),
Frankrig (2014), Sverige (2013) og Finland (2012) offentliggjorde
meta-revisioner og oversigter,
der sammenholdt
deres nationale resultater inden for området energi og klimaændringer
298
.
Visse revisionsresultater har været relateret til
data og metoder anvendt af regeringer til at udforme og gen-
nemføre politikker.
F.eks. fremhævede vores revision i 2016 vedrørende energiforsyningssikkerheden
299
problemer
med modelleringen af gasefterspørgslen. Den svenske OR-rapport i 2012 fremhævede også begrænsningerne ved
de økonomiske modeller, den svenske regering anvendte
300
.
191
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0078.png
Del II — Hvad Revisionsretten og EU’s OR’er foretager
sig i forbindelse med energi og klimaændringer
76
Områder, hvor der kun er udført begrænset revisionsarbejde.
192
EU-OR’er har dækket en række emner inden for området energi og klimaændringer med mange relevante resultater.
Der er dog nogle energi- og klimaområder, som hidtil kun er sparsomt dækket:
ο
ο
ο
ο
ο
tilpasning
(jf.
punkt 144)
EU og nationale
drivhusgasopgørelser
og arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug (LULUCF)
tredje fase af
EU ETS
(jf.
punkt 144)
emissioner fra
vejtransport
(jf.
punkt 171)
og
emissioner fra
landbrug
(jf.
punkt 176).
193
Vi spurgte de 28 EU-OR’er om de udfordringer, de står over for, når de reviderer vedrørende energi og klima. De
mest almindelige problemstillinger, der blev nævnt, var: lav prioritering af emner vedrørende energi og klima, ukla-
re politiske målsætninger og derfor utilstrækkelige revisionskriterier og mangel på ekspertise.
Tilpasning
til klimaændringer er blevet revideret meget mindre end modvirkning af klimaændringer (jf.
punkt 144).
Ud af de rapporter, der omhandlede tilpasning, drejede en tredjedel sig om oversvømmelser. Nogle beretninger
adresserede vandmangel i drikkevandssystemer eller i specifikke kunstvandingssystemer, men ingen havde adres-
seret forholdet mellem manglen på vand og klimaændringer. Vi konstaterede også, at ingen revisioner fokuserede
på tilpasning i specifikke sektorer såsom landbrug, planlægning af infrastruktur, sundhed eller biodiversitet. Om-
kring 2012 var der nogle tidlige revisioner vedrørende medlemsstaternes parathed til tilpasning, men ingen siden
EU’s tilpasningsstrategi i 2013 anbefalede, at medlemsstater skulle udforme tilpasningsstrategier.
194
195
Når EU-OR’erne blev spurgt om, hvorfor tilpasning ikke var blevet revideret mere, svarede de, at:
ο
ο
ο
ο
tilpasning stadig er en ny politik
tilpasningsforanstaltninger ofte kun findes som små spredte projekter, og når disse projekter finansieres
kommunalt, kan OR’erne mangle et passeende revisionsmandat
tilpasningsforanstaltninger er komplekse at revidere på grund af deres langsigtede natur, da de går på tværs
af sektorer og er grænseoverskridende
visse medlemsstaters OR’er vurderede den risiko, der er knyttet til tilpasning, som værende lav.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0079.png
Del II — Hvad Revisionsretten og EU’s OR’er foretager
sig i forbindelse med energi og klimaændringer
77
Målene for emissionsreduktioner anvender
EU-opgørelser og nationale opgørelser over drivhusgasemissioner
som basislinje (jf.
punkt 26)
og bruges også til at kontrollere, om medlemsstaternes emissioner er på linje med be-
slutningen om indsatsfordeling (jf.
punkt 35)
og de internationale forpligtelser i henhold til UNFCCC (jf.
punkt 18).
De kan også komme til at spille en vigtig rolle i fremtiden under Parisaftalen. Vi fandt en EU-OR-revision fra 2009
301
,
som direkte beskæftigede sig med dem. Det estiske OR reviderede landets nationale indsats for at reducere drivhus-
gasemissioner og konkluderede, at der var en risiko for, at Estlands emissioner kunne være højere end rapporteret
af forskellige grunde:
ο
ο
ο
Der manglede data og metodologiske svagheder, ikke alle sektorer og forurenere var inkluderet.
Den anvendte metode til beregning af mængden af drivhusgasser, der absorberes af skove, var fejlbehæftet.
Virkningerne af ændret arealanvendelse var ikke blevet vurderet.
196
Det rumænske OR
302
revidere ikke disse opgørelser direkte i 2011, men det henviste til en UNFCCC-rapport fra 2010,
der identificerede problemer med manglende overholdelse i forhold til Rumæniens drivhusgasopgørelser. Derfor
blev Rumænien suspenderet fra at deltage i det internationale emissionshandelssystem, der blev fastlagt under
Kyotoprotokollen. Litauen
303
havde lignende problemer i første halvdel af 2012. I 2011 fandt det portugisiske OR
304
afvigelser mellem de beregningsmetoder for emissioner, der blev anvendt af de portugisiske myndigheder, og dem,
som blev krævet i henhold til Kyotoprotokollen.
197
198
Ifølge EU-OR’erne var der udført begrænset revisionsarbejde vedrørende EU og nationale opgørelser af drivhusgase-
missioner og arealanvendelse, ændring i arealanvendelse og skovbrug på grund af disse opgørelsers begrænsede
økonomiske betydning og mangel på teknisk ekspertise.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0080.png
Del III — Hovedudfordringer
78
199
Del I af denne horisontale analyse beskrev, hvad EU foretager sig inden for området energi og klimaændringer, og
del II fremhævede de resultater, som EU OR’er var kommet frem til inden for dette område. På baggrund af dette
arbejde identificerede vi syv områder, hvor vi ser store udfordringer inden for området energi og klimaændringer.
For hvert område har vi stillet nogle brede spørgsmål for at give en kontekst for de nuværende betragtninger for de
store omstillinger, der er på vej, og for at stimulere debatten blandt interessenter samt for at identificere potentielle
muligheder og risici ved revisioner i fremtiden.
1. Forvaltning af energi og klimaændringer
200
EU har fastsat egne klima- og energirelaterede mål for årene 2020 og 2030 og målsætninger for 2050: at reducere
drivhusgasemissioner, forbedre energieffektiviteten og øge vedvarende energi (jf.
punkt 21).
EU har også fastsat
egne mål til udvikling af et fungerende indre energimarked, der leverer forsyningssikkerhed, og til integration af
vedvarende energi. Der er gjort store fremskridt (jf.
punkt 22).
Nuværende prognoser viser, at der er behov for yder-
ligere fremskridt for at nå 2030-målene og 2050-målsætningerne (jf.
punkt 23).
201
Opnåelse af EU’s målsætninger kan kun komme i stand via en kombination af lovgivningsmæssige og ikkelovgiv-
ningsmæssige foranstaltninger på EU-plan samt på nationalet regionalt og lokalt plan. For så vidt angår både energi
og klimaændringer har EU og medlemsstaterne delt kompetence (jf.
punkt 11),
og de bliver nødt til at arbejde sam-
men i en fælles solidaritetsånd og med tillid til hinanden
305
. Medlemsstaterne beholder enekompetencen på visse
områder såsom deres nationale energiforsyningsmiks.
202
Energi og klimaændringer skal adresseres under ét. Energiproduktion og -forbrug tegner sig for 79 % af EU’s driv-
husgasemissioner (jf.
punkt 39).
Derudover kan valg i en medlemsstat påvirke situationen i en anden medlemsstat
og opnåelsen af de overordnede EU-mål. Effektive forvaltningssystemer er nødvendige i EU for at forvalte og over-
våge energi- og klimatiltagene, for at reducere risici, for at undgå sammenfald og for at sikre fremskridt samtidig
med, at der findes omkostningseffektive løsninger.
203
EU og de nationale regeringer har forpligtet sig til at reducere drivhusgasemissioner (jf.
punkt 19).
Drivhusgasopgø-
relser spiller en afgørende rolle i overvågningen af fremskridtet inden for reduktionsmålene for drivhusgasemissio-
ner (jf.
punkt 26).
EU, medlemsstaternes myndigheder og UNFCCC verificerer disse opgørelser, som ofte inkluderer
komplekse forudsigelser.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0081.png
Del III — Hovedudfordringer
79
204
Det er en udfordring at spore, i hvor høj grad de økonomiske forpligtelser, der adresserer energiomstillingen og kli-
maændringer, bliver opfyldt. EU har forpligtet sig til at bruge mindst 1 euro for hver 5 i sit budget på klimaindsatsen
mellem 2014 og 2020 (jf.
punkt 133).
Revisionsrettens revision i 2016 viste, at der er en alvorlig risiko for, at dette mål
ikke nås (jf.
punkt 188).
De udviklede lande forpligtede sig til at give 100 milliarder USD hvert år frem til 2020 for at
støtte udviklingslandenes indsats for at modvirke og tilpasse sig klimaændringer (jf.
punkt 20),
selv om ansvaret for
at opnå dette mål ikke er fordelt.
205
Offentlig revision kan spille en vigtig rolle med hensyn til at sikre offentlig ansvarlighed for så vidt angår opnåel-
sen af regeringsmål og forpligtelser. Sådanne revisioner kan spille en vigtig rolle for at bevare borgernes tillid til
deres regeringer og til EU. EU-OR’ernes rolle har dog indtil nu været begrænset, når det drejer sig om revision af
nogle vigtige energi- og klimaforvaltningssystemer og overvågningsprocesser, herunder drivhusgasopgørelser (jf.
punkt 196-197).
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0082.png
Del III — Hovedudfordringer
80
2. Evidensbaseret politik
206
Politikudformning og gennemførelse af politik bør være på grundlag af de bedste tilgængelige data, modeller
og analyse (jf.
punkt 137).
Det er en udfordring i forbindelse med energi og klimaændringer på grund af de-
res kompleksitet, den relativt nye art af nogle af dataene og ændringstempoet for både energiomstilling og
klimaændringer.
207
Europa-Kommissionen benytter en bred vifte af data, simuleringsteknikker og konsekvensanalyse for at kunne
vurdere alternative politiske muligheder for energi og klima (jf.
punkt 138).
Tidligere revisioner har fremhævet pro-
blemstillinger med dataindsamling (jf.
punkt 157 og 161),
modeller og konsekvensanalyse (jf.
punkt 191).
208
Gode data, god analyse og gode modeller er stadig vigtige værktøjer for vurderingen af energi- og klimapolitikkens
muligheder, og der vil blive behov for dem i forbindelse med de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som
medlemsstaterne skal udarbejde inden for rammerne af forslaget til forordning om forvaltning af energiunionen (jf.
punkt 79),
hvis de foreliggende forslag bliver vedtaget.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0083.png
Del III — Hovedudfordringer
81
3. Energiomstillingen
209
Produktion og forbrug af energi tegner sig for 79 % af drivhusgasemissionerne i EU (jf.
punkt 39).
I de seneste årtier
har EU gjort fremskridt i retning af at gøre energisektoren mere bæredygtig, prismæssigt overkommelig og sik-
ker. Men omstillingen af EU’s energisektor til lavemissionsenergikilder har lang vej endnu, og der er stadig mange
udfordringer.
210
Et betydeligt fald i EU’s energiproduktion fra fossile brændstoffer er forventet sammen med fortsat vækst inden for
vedvarende energiproduktion (jf.
punkt 48).
Energiproduktion fra vedvarende energikilder hjælper med at mod-
virke klimaændringer, og ved at reducere afhængigheden af import øger den EU’s forsyningssikkerhed. Samtidig
giver integrationen af vedvarende energiproduktion i energisystemet nogle udfordringer. Omfattende ændringer
er stadig påkrævet for elektricitetssystemet for at håndtere udfordringer såsom variationen i energiproduktion fra
uregelmæssige vedvarende energikilder, lagring, decentraliseret energiproduktion og mere dynamisk efterspørg-
selsstyring (jf.
punkt 73-76).
Energiinfrastrukturen i og mellem medlemsstaterne er endnu ikke konstrueret til fuldt
ud integrerede markeder (jf.
punkt 68-71)
Transportsektoren skal ligeledes gennemgå ændringer i energianvendel-
sen, idet der skiftes til mindre CO
2
-intensive transportformer, og der anvendes biobrændsel og alternative brænd-
stoffer såsom elektricitet (jf.
punkt 98).
Energieffektivitetstiltag kunne endvidere transformere energisystemet (jf.
punkt 42 og 43).
211
Investeringer i infrastruktur skal være baseret på en langsigtet forståelse af klimaet og andre påvirkninger. F.eks. er
kul den energikilde, der udleder den største relative mængde af drivhusgasser (jf.
figur 8).
Investeringer i nye kulmi-
ner eller kulfyrede anlæg ville låse energiselskaberne med disse aktiver i årtier uden vished for, om virkningsfuld og
effektiv teknologi vil være tilgængelig til at opfange eller begrænse drivhusgasemissioner heraf (jf.
punkt 56).
Der-
udover ville sådanne investeringer medføre yderligere overkapacitet på et mættet marked (jf.
punkt 74)
og derved
medføre yderligere vanskeligheder ved at tiltrække investeringer i kapacitet for vedvarende energi.
212
Eksisterende aktiver skal muligvis lukkes ned før forventet - og derved blive såkaldte »strandede aktiver« på grund
af en stigning i CO
2
-prisen eller en ændring i klima- eller energilovgivningen. Sådanne investeringer, f.eks. i kul eller
kernekraftanlæg, er ofte koncentreret i bestemte regioner, som derfor bliver voldsomt afhængige af den økono-
miske aktivitet og de opståede jobs (jf.
punkt 77).
Dette skaber et behov for at planlægge sociale tilpasninger, når
lukninger af etablerede energiindustrier er nødvendige for at støtte energiomstillingen.
213
Ud over energiomstillingens effekt på modvirkning af klimaændringer kan den give fordele inden for områder som
forbedring af luftkvalitet og reduktion af importafhængigheden, og vækst via grønne jobs skal der også tages høj-
de for.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0084.png
Del III — Hovedudfordringer
82
4. Effektiv anvendelse af forskning og innovation
214
For at nå de langsigtede energi- og klimamål kræves det, at nye teknologier bliver udviklet og anvendt bredt i flere
sektorer (jf.
punkt 128 og 129).
Forskning og innovation skal derfor spille en afgørende rolle i EU’s omstilling til et
lavemissionssamfund ved at levere lavemissionsteknologier med bedre præstationsevne og til konkurrencedygtige
priser. Der er gjort store fremskridt, f.eks. i forbindelse med teknologier til vedvarende energi, men der er stadig et
væsentligt potentiale for yderligere udvikling. Kraftvarmesektoren kræver også bedre og mere omkostningseffek-
tive teknologier til CO
2
-opsamling og -lagring, f.eks. for de resterende gasfyrede anlæg (jf.
punkt 56 og 76).
For at
opnå betydelige emissionsreduktioner i transportsektoren kræves det, at der udvikles alternative brændstoffer (jf.
punkt 97-102),
men køretøjer, der bruger sådanne brændstoffer, er stadig underlagt teknologiske begrænsninger,
eksempelvis begrænset rækkevidde og høje omkostninger.
215
Det tager ofte mange år, før en ny teknologi bliver anvendelig i industriel målestok. Der skal derfor inden for det
næste årti gøres store fremskridt med hensyn til udvikling af de teknologier, der er nødvendige for at reducere
emissioner mellem 2030 og 2050. Der er på nuværende tidspunkt ingen sikkerhed for, at sådanne fremtidige tekno-
logiske gennembrud vil være hverken teknisk mulige eller bredt og økonomisk tilgængelige i 2030 (jf.
punkt 187).
EU er stadig et hovedcenter for innovationer til modvirkning af klimaændringer samt investeringer i forskning og
udvikling. Globale investeringer i vedvarende energi har resulteret i faldende omkostninger og betydelig vækst. EU
har dog inden for nogle områder et »anvendelsesunderskud«, da EU kæmper med at gøre lovende energirelaterede
innovationer kommercielle (jf.
punkt 130).
216
Energiinnovation afhænger af bidragene fra en lang række interessenter, fra firmaer og forbrugere til lokale, regi-
onale og nationale myndigheder til EU-institutioner. Markedets konstruktion og offentlige myndigheder spiller en
vigtig rolle i forbindelse med etableringen af et innovationsmotiverende miljø. Offentlig finansiering spiller ofte kun
en relativt lille rolle i dette, men det kan stadig være vigtigt inden for visse områder såsom innovation i de tidlige
stadier. Revisionsrettens revision i 2016 viste, at målet med at bruge 35 % af Horisont 2020-budgettet på klimaind-
satsen er i farezonen (jf.
punkt 188).
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0085.png
Del III — Hovedudfordringer
83
5. Planlægning og håndtering af tilpasning
217
Påvirkningerne af klimaændringer kan allerede mærkes. Klimaændringer vil påvirke EU-borgere på mange måder,
herunder ved øgede forekomster af tørke og oversvømmelser, skovbrande, indvirkning på fødevareproduktion,
beskadigelse af privat og offentlig infrastruktur og efterspørgsel på mere beskyttelse, ændret sundhedsrisiko,
indvirkninger på beskæftigelsen, migration mv. (jf.
punkt 118-122).
EU og medlemsstaterne skal planlægge tilpas-
ning. Parisaftalen er den første internationale aftale, der anerkender behovet for tilpasning til klimaændringer (jf.
punkt 19).
I 2013 havde EU allerede forberedt en tilpasningsstrategi og inviteret medlemsstaterne til at forberede
deres egne nationale strategier (jf.
punkt 124).
218
Klimamæssige, miljømæssige, sociale og økonomiske modeller kan bruges til at beskrive og forudsige klimaændrin-
gernes virkninger. Dette er en vigtig, men udfordrende opgave (jf.
punkt 138-139)
306
. F.eks. kan stigninger i vand-
standen eller ørkendannelse i nogle regioner udløse befolkningsvandringer i og til Europa (jf.
punkt 122).
Det vil
være en stor udfordring for EU og medlemsstaterne at forudse og planlægge tilpasning korrekt, idet behovet for at
handle sent reduceres som reaktion på hændelser, som ville koste mere og lægge uforudset pres på de offentlige
budgetter.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0086.png
Del III — Hovedudfordringer
84
6. Finansiering
219
Kommissionen har vurderet, at der for at nå EU’s klima- og energmål for 2030 vil være behov for årlige investerin-
ger på ca. 1 115 milliarder euro i perioden 2020-2030, hovedsagelig i transport-, beboelses- og servicesektoren (jf.
tekstboks 8).
Disse investeringer i modvirkning af klimaændringer skal komme fra både offentlige og private kilder.
I tilfælde af lovgivningsmæssige sammenbrud eller markedssvigt kan staterne træde til, som de har gjort i forbindel-
se med vedvarende energi (jf.
punkt 75),
idet de bidrager til den globale vækst for denne nye industri og de heraf
betydelige faldende omkostninger for vedvarende energi (jf.
punkt 64).
En mere robust CO
2
-pris ville også være et
stærkt værktøj med potentiale til at tilskynde til flere private investeringer i lavemissionsaktiver og energieffektivi-
tet (jf.
punkt 32).
220
Omkostningerne ved tilpasning til klimaændringer er svære at forudsige (jf.
tekstboks 8),
og endnu sværere er det
at forudsige de sandsynlige fordele ved tilpasningsinvesteringer, der giver udfordringer for de traditionelle vur-
deringer pengeværdirevisioner, cost-benefit-analyse og overvågning af præstation. Tilpasning kræver langsigtet
planlægning og beslutninger om vigtig infrastruktur såsom vandforsyningens infrastruktur, kunstvandingssystemer
og beskyttelse mod oversvømmelse. Når de rigtige incitamenter mangler, vil markedskræfterne og de traditionel-
le cost-benefit-analyser ikke medføre optimale investeringer i sådanne langsigtede tilpasningsforanstaltninger.
Offentlig finansiering skal måske mobiliseres i stor skala for at overvinde markedssvigt. Men den private sektor bør
også investere betydeligt i tilpasning, da det er i deres interesse på lang sigt at være klimarobust, og for at udforske
de forbundne nye forretningsmuligheder (jf.
punkt 136).
221
I energisektoren er den store udfordring, som EU og de respektive medlemsstater står overfor, nedlukningen af ker-
nekraftanlæg. I EU er der allerede blevet lukket 90 kernekraftanlæg, men de er endnu ikke helt afviklet. Yderligere
50 eaktorer, der på nuværende tidspunkt er i drift, forventes at blive lukket ned senest i slutningen af 2025. I hen-
hold til Kommissionen er de estimerede samlede omkostninger for forvaltningen af brugt brændsel og radioaktivt
affald ca. 400 milliarder euro (jf.
punkt 59).
222
En nylig revision udført af Revisionsretten om nedlukning af kernekraftanlæg i tre EU-medlemsstater konstaterede,
at de samlede estimerede omkostninger ville blive fordoblet, hvis udgiften til endelig deponering af højradioak-
tivt affald og brugt brændsel skulle medtages (jf.
punkt 163).
I henhold til en rapport fra Kommissionen er der i de
fleste medlemsstater ikke specifikke koncepter for bortskaffelse af mellemaktivt affald, højaktivt affald og brugt
brændsel, herunder valg af beliggenhed eller udvikling af strukturen (jf.
punkt 59).
223
Derfor er afvikling af kernekraftanlæg og deponering af radioaktivt affald en presserende og dyr udfordring for EU
og medlemsstaterne. Det giver dog også mange forretningsmuligheder og beskæftigelse (jf.
punkt 58).
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0087.png
Del III — Hovedudfordringer
85
7. Involvering af EU-borgere
224
Omstillingen til en lavemissionsøkonomi vil påvirke alle sektorer i økonomien og samfundet. Det vil indvirke på,
hvordan borgerne lever, rejser, forbruger, planlægger og investerer. I 2014 udgjorde de direkte emissioner fra hus-
holdninger 24 % af drivhusgasemissionerne
307
, og disses forbrugsvalg har indflydelse på mange andre kilder til driv-
husgasemissioner. Integreringen af borgerne i energiomstillingen ses nu som værende afgørende, både hvad angår
forståelse, tilslutning og betaling for de nødvendige omstillinger, og også opfordring til aktiv deltagelse. Dette vil
kræve ændringer i adfærd, f.eks. hvad angår hvordan energi både produceres og forbruges. EU-borgere kan direkte
reducere EU-emissioner ved f.eks. at købe energieffektive huse, bruge energieffektive apparater (jf.
punkt 85-87),
producere vedvarende energi (jf.
punkt 62-64)
og benytte bæredygtig transport (jf.
punkt 90 og 96).
225
Borgere kan blive forpligtet på individuelt, lokalt, bymæssigt, regionalt, nationalt og europæisk niveau, men de lo-
kale myndigheder er oftest tættest på. De har stort potentiale til at forpligte flere borgere via handlinger og udvik-
ling, der begynder nedefra, såsom »Borgmesteraftalen for klima og energi« (jf.
punkt 124).
Vedtaget af Afdeling I på mødet den 21. juni 2017.
På Revisionsrettens vegne
Klaus-Heiner LEHNE
Formand
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0088.png
Bilag
86
Bilag — Approach
Denne horisontale analyse er baseret på:
Ø
Ø
Ø
Ø
dokumentarisk analyse af EU-direktiver, forordninger, afgørelser, beslutninger, strategier, konsekvensanalyser,
evalueringer og studier, relevant EU-retspraksis og, hvor det er relevant, offentliggjort akademisk forskning
interviews med 21 af Kommissionens generaldirektorater
308
, herunder det Fælles Forskningscenter (JRC)
samt det Europæiske Miljøagentur (EEA), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og
Sekretariatet for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC)
informationsbesøg i Polen, Spanien og Tyskland
Samarbejde med 28 EU-OR’er:
ο
indsamling af mere end 650 OR-beretninger om forvaltningsrevision vedrørende energi, klimapolitik
og investeringer relateret til modvirkning og tilpasning, som er publiceret siden 2010; udvælgelse af de
mest relevante rapporter
309
til dybdegående læsning: 269 EU-OR-beretninger, herunder beretninger fra
Revisionsretten, offentliggjort mellem januar 2012 og marts 2017
310
undersøgelse af, hvad OR’er har revideret, og de udfordringer, de står over for. Alle OR’er svarede.
Resultaterne blev fremlagt på et OR-kontaktudvalgsmøde i oktober 2016
et seminar i januar 2017 med OR’er, inklusive præsentation af foreløbige resultater og betragtninger om
udfordringerne og mulighederne for revisorer inden for energi og klimaændringer
Henvisninger til individuelle OR-rapporter blev kontrolleret sammen med disse OR’er, og de nødvendige
rettelser blev foretaget
ο
ο
ο
Ø
Ø
brug af en ekspert i økonomien for energi og klimaændringer
Udkastet blev sendt til Kommissionen for at få fakta kontrolleret. Udfordringerne beskrevet i del III blev drøftet
med højtstående embedsmænd i Generaldirektoraterne for Energi, Klima og Forskning. Deres kommentarer
blev taget i betragtning.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0089.png
Slutnoter
87
1
2
3
4
Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO),
WMO Statement on the State of the Global Climate i 2016,
2017.
Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer,
Intergovernmental Panel on Climate Change’s Fifth Assessment Report,
2009.
Europa-Kommissionen,
Ren energi til alle europæere,
COM(2016) 860 inal 30.11.2016.
Horisontale analyser »behandler brede emner på grundlag af Rettens forskning og kumulerede viden og erfaring« [og] »udgør et vigtigt grundlag
for Revisionsrettens høring af og dialog med sine interessenter og for dens fremtidige revisionsarbejde. De gør det muligt for Retten at fremsætte
bemærkninger om forhold, der ikke nødvendigvis kan gøres til genstand for en egentlig revision, men som ikke desto mindre er vigtige i forbindelse
med ofentlig ansvarlighed og Revisionsrettens opgave som revisor«.
Artikel 4 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Artikel 2, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Artikel 194 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Artikel 192, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Sådanne tiltag skal vedtages ved konsensus i Rådet.
Artikel 191, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Artikel 3, stk. 2, og 216 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Rådet for Den Europæiske Union,
Forberedelser med henblik på 21. samling i partskonferencen (COP 21) under De Forenede Nationers rammekonvention
om klimaændringer (UNFCCC) og 11. samling i den partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP 11), Paris 2015,
2015, Europa-
Kommissionen,
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: Vejen fra Paris: Vurdering af følgerne af Parisaftalen — bilag til forslag til
Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer,
COM(2016) 110 inal, 2016.
Climate Analytics, Paris Agreement ratiication tracker.
F.eks. var EU i 2015 part i en koalition af udviklede lande og udviklingslande til fordel for et højt ambitionsniveau, der formede Parisaftalen. Se også
Oberthür, S., Groen, L.,
Explaining goal achievement in international negotiations: the EU and the Paris Agreement on climate change,
Journal of European
Public Policy, Volume 24, ofentliggjort online 22.2.2017.
Rådets beslutning af 25. april 2002 omgodkendelse
på Det Europæiske Fællesskabs vegne af Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention
om klimaændringer og om den fælles opfyldelse af forpligtelserne i forbindelse hermed
(2002/358/EF), 2002.
I deres nationalt bestemte bidrag (NDC’er).
I deres opdatering i april 2016 af den sammenfattende rapport om
den samlede efekt af de tilsigtede nationalt bestemte bidrag (INDC’er)
(FCCC/CP/2016/2)
vurderede UNFCCC, at det samlede drivhusgasemissionsniveau på globalt plan, som stammer fra implementeringen af disse INDC’er, i 2030 forventes
at være 36 % højere end det emissionsniveau, der kunne accepteres i 2 °C-scenariet.
Parisaftalen kvantiicerer ikke målet. De 100 milliarder USD er nævnt i beslutningen fra den 21. Partskonference (COP21)-beslutningen (FCCC/CP/2015/
L9).
Europa-Kommissionen,
To gange 20 % i 2020: Europas muligheder i forbindelse med klimaændringerne
(2020-klima- og energipakken), KOM(2008) 30
endelig af 23.1.2008.
Europa-Kommissionen,
Politikramme for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030
(Rammen for klima- og energipolitikken frem til 2030),
COM(2014) 15 inal af 22.1.2014.
Rammen for klima- og energipolitikken frem til 2030 fastslog, at målet for energiefektivitet i 2030 vil blive taget op til revision i 2020 med
udgangspunkt i et EU-niveau på 30 % (Konklusionerne
fra Det Europæiske Råd af 23. og 24. oktober 2014, EUCO 169/14).
I november 2016 foreslog
Kommissionen et mål for EU’s energiefektivitet på 30 % for 2030.
Europa-Kommissionen,
Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050,
KOM(2011) 112 endelig af 8.3.2011. Det Europæiske
Råd og Europa-Parlamentet har godkendt denne tilgang som foreslået af Kommissionen i henholdsvis februar 2013 og marts 2013.
23 % i 2014 og 22 % i 2015 (kilde: Det Europæiske Miljøagentur,
Trends and projections in Europe 2016 — Tracking progress towards Europe’s climate and
energy targets,
1.12.2016).
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0090.png
Slutnoter
88
25
26
27
Emissioner forårsaget af eller frembragt af mennesker.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner
og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13).
En enhed, der anvendes til at sammenligne forskellige drivhusgasemissioners globale opvarmningspotentiale, hvor CO
2
’s globale
opvarmningspotentiale bruges som reference.
Kilde: Approximated EU greenhouse gas inventory: proxy greenhouse gas estimates for 2015,
EEA-rapport
nr. 23/2016 af 8.11.2016.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet
(EUT L 275, 25.10.2003, s. 32).
EU samt Island, Liechtenstein og Norge.
Andre instrumenter såsom en direkte CO
2
-afgift sigter også mod at reducere drivhusgasemissioner, men har forskellige virkninger og karakteristika.
I henhold til Kommissionen er de vigtigste fordele ved en sådan lofts-og handelsordning sammenlignet med andre instrumenter såsom en direkte
CO
2
-afgift følgende: Det garanterer en absolut reduktion i emissionsmængden, auktioner giver regeringer mulighed for en ekstra indtægt, det er mere
forudsigeligt end nationale skattesystemer, og det er omkostningsefektivt.
Hvis dette ikke overholdes, har der siden 2008 været en sanktion på 100 euro pr. ton overskydende emission plus forpligtelsen til at afhjælpe manglen.
2005 anvendes som referenceår for ETS-sektorer, da det er det første år, hvor der foreligger sammenlignelige overvågnings-, rapporterings- og
veriikationsdata for alle anlæg, ordningen omfatter. Derfor er denne reference er forskellig fra den reference, der benyttes til andre mål for
drivhusgasreduktion (år 1990).
Disse sektorer er identiiceret af EU, ud fra deres handelsintensitet (dvs. deres eksponering for international konkurrence) og ud fra, hvor stor andel
deres drivhusgasemissionsomkostninger udgør i deres produktionsprocesser.
Kommissionens afgørelse 2011/278/EU af 27. april 2011 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter
i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 130 af 17.5.2011, s. 1).
Det stemmer overens med Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 on the om det tidsmæssige og administrative forløb af
auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, der sikrer en harmoniseret proces for auktionering af
kvoter (EUT L 302 af 18.11.2010, s. 1).
Europa-Kommissionen,
EU Climate Policy Explained,
2015.
Europa-Kommissionen,
Impact assessment, ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske
og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050,
COM(2011) 112 endelig af 8.3.2011.
Carbon pricing leadership coalition (CPLC),
Rapport fra High-Level Commission on carbon prices,
2017.
Det Europæiske Miljøagentur,
Trends and projections in the EU ETS in 2016,
EEA-rapport nr. 24/2016, 17.10.2016, s. 77.
Europa-Kommissionen,
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/87/EF for yderligere at fremme omkostningsefektive
emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer,
COM(2015) 337 inal af 15.7.2015.
Det Europæiske Miljøagentur,
Trends and projections in the EU ETS in 2016 — The EU Emissions Trading System in numbers,
EEA-rapport nr. 24/2016.
Det vedrører 13 medlemsstater of strækker sig fra en stigning på 1 % til Portugal til en stigning på 20 % til Bulgarien.
Kommissionens websted: https://ec.europa.eu/clima/policies/efort_en
Det står i kontrast til sektorer dækket af EU ETS, hvor emissioner reguleres på EU-plan.
Rapporten konkluderede, at »ESD [stadig] beinder sig […] på et tidligt stadie af gennemførelsen. Det synes dog at fremgå af de data, der er
indsamlet indtil nu, at ESD-målene efektivt har stimuleret nye nationale politikker og foranstaltninger, som fremmer efektive reduktioner af
drivhusgasemissionerne inden for ESD’s anvendelsesområde« (Europa-Kommissionen,
Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om
evaluering af gennemførelsen af beslutning nr. 406/2009/EF i medfør af dennes artikel 14,
COM(2016) 483 inal af 20.7.2016).
Det Internationale Energiagentur,
World Energy Outlook Special Report 2015: Energy and Climate Change,
OECD/IEA, 2015.
Det Internationale Energiagentur,
25 Energy Eiciency Policy recommendations,
2011-opdatering.
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0091.png
Slutnoter
89
48
49
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energiefektivitet (EUT L 315 af 14.11.2012).
Det betyder, at EU’s primære energiforbrug i 2020 bør være 20 % under det forventede primære energiforbrug i et »business-as-usual«-scenario.
»Primærenergiforbrug« betyder indenlandsk bruttoforbrug bortset fra alle ikkeenergirelaterede anvendelser hos energibærere (f.eks. naturgas, der ikke
anvendes til forbrænding, men til at producere kemikalier).
Det Europæiske Miljøagentur,
Trends and Projections in Europe 2015 — Tracking progress towards Europe’s climate and energy targets,
EEA-rapport
nr. 4/2015.
Europa-Kommissionen,
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv, om ændring af direktiv 2012/27/EU om energiefektivitet,
COM(2016) 761 inal af
30.11.2016.
Ofentlig elektricitets- og varmeproduktion tegner sig for 87 % af disse emissioner. Resten hidrører hovedsageligt fra olierainering og produktion af
fast brændsel.
Dækker organisk ikkefossilt materiale af biologisk herkomst, som kan bruges som brændsel til varmeproduktion eller generering af elektricitet.
Afald, der hidrører fra husholdninger, industri, hospitaler og den tertiære sektor, og som indeholder biologisk nedbrydeligt materiale, der forbrændes
på særlige anlæg.
På det tidspunkt drejede det sig om Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Luxembourg og Vesttyskland.
Jf. igur 10.
43 % af kul og andre faste brændstofer importeres mod 89 % af råolie og 69 % af naturgas (Kilde: Eurostat,
Energy dependence,
2017).
Ikke kun til elektricitet- og varmegenerering, men også til transport, industri og bygninger (Kilde: Eurostat,
Energy dependence,
2017).
En række teknologier, der sigter mod at opsamle, transportere og lagre CO
2
, der udledes fra kraftværker og industrianlæg. Målet med CCS er at
forhindre CO
2
i at nå atmosfæren ved at lagre det i passende underjordiske geologiske formationer.
Ifølge Kommissionen, er øget FoU-indsats og kommerciel demonstration afgørende i næste årti (jf. Europa-Kommissionen, Klimahandlingsplan,
Carbon
Capture and Geological Storage).
Minedrift, behandling og transport af kernebrændsel og bortskafelse af brugt brændsel udleder dog drivhusgasser, men meget mindre end
kraftværker med fossile brændstofer (Kilde: Nuclear Energy Institute,
Life-Cycle Emissions Analyses).
Europa-Kommissionen,
Vejledende kerneenergiprogram forelagt i henhold til artikel 40 i Euratomtraktaten — endeligt (efter udtalelse fra EØSU),
COM(2017)
237 inal af 12.5.2017. Jf. også Europa-Kommissionen,
Conclusions of the 10th European Nuclear Energy Forum,
European Nuclear Energy Forum, 2015.
Rapporten pointerer, at dataene ikke er veriiceret af Kommissionen, at tallene for nogle medlemsstater inkluderer omkostningerne ved nedlukning,
og at der bør medtages yderligere oplysninger om omkostninger og antagelser i medlemsstaternes programmer »for at kunne konkludere, at
de rapporterede tal er nøjagtige og fuldstændige«. Europa-Kommissionen,
Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om forløbet
af gennemførelsen af Rådets direktiv 2011/70/Euratom og en opgørelse over radioaktivt afald og brugt nukleart brændsel på Fællesskabets område og
fremtidsudsigterne,
COM(2017) 236 inal af 15. maj 2017.
Rådets direktiv 2014/87/Euratom af 8. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/71/Euratom om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare
sikkerhed (EUT L 219 af 25.7.2014, s. 42).
Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel
og radioaktivt afald (EUT L 199/48 af 2.8.2011, s. 48). Jf. også Europa-Kommissionen,
Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om
forløbet af gennemførelsen af Rådets direktiv 2011/70/Euratom og en opgørelse over radioaktivt afald og brugt nukleart brændsel på Fællesskabets område og
fremtidsudsigterne,
COM(2017) 236 inal af 15.5.2017.
Fusion producerer energi ved at fusionere atomer med lav atommasse såsom hydrogen ved ekstremt højt tryk og høje temperaturer.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring
og senere (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16).
Europa-Kommissionen,
Politikramme for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030,
COM(2014) 15 inal af 22.1.2014 (klima- og energiramme
for 2030). Jf. også Europa-Kommissionen,
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder,
COM(2016) 767 inal/2 af 23.2.2017.
Energy Transitions Commission,
Better energy, greater prosperity, Achievable paths to low-carbon energy systems,
2017.
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0092.png
Slutnoter
90
70
Jf. f.eks. Europa-Kommissionen,
EU Reference Scenario 2016 — Energy, transport and GHG emissions, Trends to 2050,
2016: De normaliserede omkostninger
ved vedvarende energi forventes mellem 2015 og 2025 at falde med 29 % for så vidt angår solenergi, 12 % for så vidt angår vind på land og 17 % for så
vidt angår vind på havet. Jf. også IRENA,
The Power to Change: Solar and Wind Cost Reduction Potential to 2025,
2016: Investeringsomkostningerne ved
vedvarende energi kan mellem 2015 og 2025 falde med 43-65 % for så vidt angår store solcelleanlæg, med 26 % for så vidt angår vind på land og med
35 % for så vidt angår vind på havet.
Europa-Kommissionen,
Fremskridt med hensyn til gennemførelsen af det indre marked for energi,
COM(2014) 634 inal af 13.10.2014.
Disse er baserede på Electricity Target Model and Gas Target Model (målmodeller for elektricitet og gas), der deinerer, hvordan markederne bør
fungere. Nogle af netreglerne er stadig under udarbejdelse.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet (EFT L 27 af 30.1.1997. s. 20)
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/30/EF af 22. juni 1998 om fælles regler for det indre marked for naturgas (EFT L 204 af 21.7.1998, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet — Erklæringer vedrørende
nedluknings- og afaldsforvaltningsaktiviteter (EUT L 176 af 15.7.2003, s. 37) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om
fælles regler for det indre marked for naturgas (EUT L 176 af 15.7.2003, s. 57).
Disse foranstaltninger kræver f.eks., at medlemsstaterne sikrer, at tredjemand kan få adgang til transmissions- og distributionssystemer baseret på
tarifer, der gælder for alle berettigede kunder, at de opfylder EU’s konkurrenceregler, og sikrer, at der ikke diskrimineres mod nogen part, og at de
opretter uafhængige tilsynsmyndigheder, der er ansvarlige for at sikre, at konkurrencen er efektiv og markedet efektivt og velfungerende.
Europa-Kommissionen,
Inquiry into the European gas and electricity sectors,
SEC(2006) 1724 FIN af 10.1.2007.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 af 13. juli 2009 om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem
energireguleringsmyndigheder (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 1).
I februar 2011 fastsatte Det Europæisk Råd målsætningen om at gennemføre det indre energimarked i 2014 og at udvikle sammenkoblinger for at
afslutte visse medlemsstaters isolation fra nettene i 2015 (Det Europæiske Råd, Rådets konklusioner af 4. februar 2011).
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2016 om Mod en ny udformning af energimarkedet,
2015/2322(INI), Europa-Kommissionen,
En
rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik,
COM(2015) 80 inal af 25.2.2015.
Jf. også Europa-Kommissionen,
Second Report on the State of the Energy Union,
1.2.2017.
Europa-Kommissionen,
Clean Energy For All Europeans,
COM(2016) 860 inal af 30.11.2016.
Jf. Europa-Kommissionen,
Europæisk energisikkerhedsstrategi,
COM(2014) 330 inal af 28.5.2014, Europa-Kommissionen,
En rammestrategi for en
modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik,
COM(2015) 80 inal af 25.2.2015, Det Europæiske Råd,
Outcome of the 3429
th
Council
Meeting 14632/15, Transport, Telecommunications and Energy,
26.11.2015, Det Europæiske Råd,
Outcome of the 3472
nd
Council Meeting 9736/16, Transport,
Telecommunications and Energy,
7.6.2016 og Europa-Parlamentet,
Mod en ny udformning af energimarkedet,
(2015/2322(INI)) af 13.9.2016.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 994/2010 af 20. oktober 2010 om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden
(EUT L 295 af 12.11.2010, s. 1), Europa-Kommissionen,
Forslag til forordning om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden,
COM(2016) 52/F1 af 16.2.2016, Europa-Kommissionen,
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om risikoberedskab i elsektoren,
COM(2016) 862
inal af 30.11.2016.
For gasmarkedet er der ikke nogen speciik målsætning for sammenkobling. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 994/2010 af
20. oktober 2010 (EUT L 295 af 12.11.2010) om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden søger at sikre, at der indes alternative
udbydere af gas på alle markeder. Denne regel forpligter medlemsstater, der er afhængige af en enkelt vigtig rørledning, underjordisk lagring eller
anden form for afgørende infrastruktur til at sørge for, at efterspørgslen på ekstremt kolde dage kan dækkes, selv hvis den primære importinfrastruktur
fejler.
Det Europæiske Råd,
Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona af 15. og 16. marts 2002.
Målet betyder, at hver medlemsstat bør have lagt
elektricitetskabler, der gør det muligt at transportere mindst 10 % af den elektricitet, der produceres i statens kraftværker, over grænserne til
nabolandene.
Det Europæiske Råd,
Konklusionerne fra Det Europæiske Råd 169/14 af 23. og 24. oktober 2014.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur (EUT L 115 af
25.4.2013).
Europa-Kommissionen,
Second Report on the State of the Energy Union,
1.2.2017.
Engrospriserne bruges til at sammenligne energipriser, fordi de i modsætning til detailpriser ikke indeholder skatter og afgifter, andre tillægsgebyrer og
rabatter.
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86
87
88
89
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0093.png
Slutnoter
91
90
91
92
93
94
95
Europa-Kommissionen,
Resumé af konsekvensanalysen,
SWD(2016) 410 inal 30.11.2016.
Heri er den foreslåede 2030-ramme for energi- og klimapolitikken ikke indarbejdet.
The Union of Electric Industries, EURELECTRIC, meddelte den 5. april 2017 sine intentioner om ikke at investere i nybyggede kulfyrede kraftværker
efter 2020. Udtalelsen blev ikke støttet af de polske og græske medlemsforeninger.
Can Oxford save the world,
Oxford Today, Volume 29 Nr. 2, Roger Highield, 2017.
Europa-Kommissionen,
Commission Impact Assessment,
SWD(2016) 410 inal af 30.11.2016, Capgemini,
European Energy Markets Observatory —
18. udgave, 2016.
Europa KommissionenEvaluation
Report covering the Evaluation of the EU’s regulatory framework for electricity market design and consumer protection in the
ields of electricity and gas — Evaluation of the EU rules on measures to safeguard security of electricity supply and infrastructure investment (Directive 2005/89),
SWD(2016) 412 inal af 30.11.2016. For at adressere denne problemstilling har Kommissionen fremlagt proposals on the market design.
Undtagen for så vidt angår små anlæg og i visse særlige tilfælde, der skal retfærdiggøres af medlemsstaten.
EU’s lagringskapacitet drejer sig næsten udelukkende om pumpekraftoplagret vandkraft, der hovedsageligt er placeret i bjergområder. Andre former
for lagring benyttes enten minimalt eller beinder sig på de tidlige udviklingstrin (jf. Inline,
Energy storage technologies — will they be able to lourish
within current regulatory frameworks?,
3.8.2016).
Efterspørgselsstyring er reduktion af forbruget på tidspunkter med forsyningsmangel. I dag er det kun et begrænset antal elektricitetskunder, som kan
reagere på prisændringer i realtid og reducere deres forbrug i spidsbelastningsperioder, hvor priserne er høje (jf. Europa-Kommissionen,
Endelig rapport
om sektorundersøgelsen af kapacitetsmekanismer,
COM(2016) 752 inal af 30.11.2016).
I november 2016 foreslog Kommissionen de særlige træk ved en ideel kapacitetsmekanisme, der er udformet til at undgå markedsforvrængninger.
Kommissionen,
Endelig rapport om sektorundersøgelsen af kapacitetsmekanismer,
COM(2016) 752 inal af 30.11.2016.
96
97
98
99
100 Eurelectric,
European electricity sector gears up for the energy transition,
5.4.2017.
101 Europa-Kommissionen,
Second Report on the State of the Energy Union,
1.2.2017.
102 Europa-Kommissionen,
Meddelelse - Ren energi til alle europæere,
COM(2016) 860 inal af 30.11.2016.
103 Europa-Kommissionen,
Forslag til et direktiv om fælles regler for det indre marked for elektricitet,
COM(2016) 864 inal/2 af 23.2.2017.
104 De lovgivningsmæssige aspekter ved lagring af elektricitet er hidtil ikke taget op på EU-plan. I dag er der teknologiske og lovgivningsmæssige
problemstillinger for så vidt angår lagring (jf. Europa-Kommissionen,
Energy storage — the role of electricity,
SWD(2017) 61 inal af 1.2.2017).
105 Europa-Kommissionen,
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forvaltning af energiunionen,
COM(2016) 759 inal af 30.11.2016.
106 Især gennem
energiefektivitetsdirektivet
(direktiv 2012/27/EU af 25.10.2012), jf. også Ademe,
Energy Eiciency Trends and Policies in Industry,
september 2015 for yderligere oplysninger.
107 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af
forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).
108 Artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energiefektivitet (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).
109 F.eks. valgte ni kulfyrede anlæg i Det Forenede Kongerige at undgå Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om
begrænsning af emissioner for visse forurenende stofer, som sendes ud i atmosfæren fra store forbrændingsanlæg (EUT L 309, 27.11.2001) ved efektivt
at nedlukke tidlig.
110 Det globale opvarmningspotentiale er et relativt mål for, hvor meget varme et ton speciik drivhusgas fanger i atmosfæren sammenlignet med den
mængden varme, en tilsvarende mængde CO
2
fanger.
111 Europa-Kommissionen,
Putting energy eiciency irst: consuming better, getting cleaner,
30.11.2016.
112 Europa-Kommissionen, Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv, om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne,
COM(2016) 765 inal af 30.11.2016.
113 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).
114 Energiefektivitetsdirektivet (direktiv 2012/27/EU, EUT L 315 af 25.10.2012): 3 % af etagearealet i ofentlige bygninger, der benyttes af statsforvaltningen,
bør renoveres hvert år fra 2014.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0094.png
Slutnoter
92
115 Europa-Kommissionen, Ændring af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, COM(2016) 765 inal af 30.11.2016. Forslaget dækker en række
emner bl.a. mål for renovering, energiattester, inspektion, overvågning og kontrol af energiforbrug og tilstedeværelsen af elektriske ladestandere.
116 F.eks. køkkenudstyr, køleskabe, støvsugere, vaskemaskiner og elektronisk udstyr.
117 Efter udvalgsproceduren, dvs. med støtte fra udvalg bestående af repræsentanter fra EU-landene.
118 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af
energirelaterede produkter (EUT L 285 af 21.10.2009, s. 10).
119 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU af 19. maj 2010 om angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp
af mærkning og standardiserede produktoplysninger (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 1). Kommissionen har foreslået en ændring til dette direktiv (Forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om opstilling af rammer for energiefektivitetsmærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU,
COM(2015) 341 inal af 15.7.2015).
120 Europa-Kommissionen,
Rapport om angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede
produktoplysninger,
COM(2015) 345 inal af 15.7.2015.
121 Dette tal inkluderer ikke køretøjers, f.eks. togs, elforbrug da emissioner knyttet til elproduktion opgøres i energiforsyningssektoren.
122 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999 om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO2-
emissioner i forbindelse med markedsføring af nye personbiler (EUT L 12 af 18.1.2000, s. 16).
123 Forordning (EU) nr. 333/2014 (EUT L 103 af 5.4.2014, s. 15) og (EU) nr. 253/2014 (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 38).
124 International Council on Clean Transportation (ICCT) har vurderet, at gabet mellem de målte emissioner og emissionerne ved faktisk kørsel er på
35 % (ICCT,
Quantifying the impact of real-world driving on total CO
2
emissions from UK cars and vans,
september 2015). Dette gab skyldes f.eks., at
forsøg udført i et laboratorium ikke er repræsentative for de faktiske kørselsforhold (f.eks. er der ikke inkluderet ekstraudstyr), og at fordelene ved
ny teknologi overvurderes. Derudover kan en række tolerancer og leksibiliteter potentielt udnyttes af producenter af køretøjer. Dette ik betydelig
medieopmærksomhed og politisk opmærksomhed i 2015, da det blev opdaget, at en stor bilproducent i EU i mange år havde benyttet software
til at manipulere med bilernes emissionspræstationer (jf. f.eks. Det Europæiske Miljøagentur,
Air quality in Europe — 2016 report,
2016 og Europa-
Parlamentets »Dieselgate«-undersøgelsesudvalget). Diskussionen drejede sig især om emissioner af nitrogenoxid (NOx) og andre gasser, der er
særligt skadelige for menneskers sundhed, ikke CO
2
. Disse to problemstillinger er dog forbundne, idet procedurerne for måling af emissioner fra biler
undervurderer både CO
2
- og NOx-emissioner. I 2016 foreslog Kommissionen at stramme lovgivningen (Europa-Kommissionen,
Forslag til forordning
om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til
sådanne køretøjer,
COM(2016) 31 inal af 27.1.2016). Kommissionen indledte traktatbrudsprocedurer mod otte medlemsstater mellem december 2016 og
maj 2017.
125 En ny global testprocedure, den verdensomspændende harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer, vil blive gennemført for at give mere
realistiske og nøjagtige værdier for kuldioxid og brændstoforbrug.
126 Lastbiler, vejtraktorer, rutebiler, busser og sporvogne, særlige køretøjer (Kilde: Eurostat).
127 Europa-Kommissionen,
Strategi for reduktion af tunge køretøjers brændstoforbrug og CO
2
 -emissioner,
COM(2014) 285 inal af 21.5.2014.
128 Tunge køretøjers emissioner er vanskeligere at overvåge og attestere end bilers. Modellerne er så forskellige, og omfanget af kundetilpasning så stort,
at det er umuligt at teste alle modeller. Derfor skal lastbilers emissioner simuleres. Til dette formål har Kommissionen udviklet et computerværktøj
(VECTO) til at beregne CO
2
-emissioner fra nye køretøjer.
129 Europa-Kommissionen, Klimaindsats,
Reducing CO
2
emissions from Heavy-Duty Vehicles.
130 Europa-Kommissionen,
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overvågning og indberetning af nye tunge køretøjers CO
2
-emissioner og
brændstoforbrug,
COM(2017) 279.
131 EU samt Island, Liechtenstein og Norge.
132 Europa-Kommissionen, Klimahandlingsplan,
Reducing emissions from aviation.
133 Udleder mere end 10 000 ton CO
2
-ækvivalent pr. år.
134 Godkendte emissionsreduktioner (CER) og emissionsreduktionsenheder (ERU). Jf. UNFCCC,
International Emissions Trading, United Nations Framework
Convention on Climate Change.
135 2,94 % af EU’s samlede drivhusgasemissioner.
136 International Maritime Organisation,
Third IMO Greenhouse Gas Study 2014.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0095.png
Slutnoter
93
137 Europa-Kommissionen,
Integrering af emissioner fra søtransport i EU’s politikker vedrørende reduktion af drivhusgasser,
COM(2013) 479 inal af 28.6.2013.
138 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 af 29. april 2015 om overvågning, rapportering og veriikation af CO
2
-emissioner fra
søtransport (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 55).
139 I modsætning til EU-ordningen gælder den globale ordning kun for store skibe (10 000 bruttoton), og data indsamles i anonymiseret form.
140 Såsom skatter og afgifter, administrative godkendelser og kvoter. Jf. Rådets direktiv 92/106/EØF af 7. december 1992 om indførelse af fælles regler for
visse former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne (EFT L 368 af 17.12.1992, s. 38).
141 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten (EUT L 348 af
20.12.2013, s. 129).
142 Et fald fra 77 % i 2009. Jf. Eurostat,
Freight transport statistics — modal split.
143 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring
og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16).
144 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstofer (EUT L 307 af
28.10.2014, s. 1).
145 Primært bioethanol (fremstillet af sukker og korn), der bruges til at erstatte benzin, og biodiesel (primært fremstillet af vegetabilske olier), der bruges til
at erstatte diesel.
146 Den resterende del er elektricitet (Eurostat,
Shares (Renewables),
2017).
147 Wandesforde-Smith, G., Kurdusiewicz, I.,
Bursting the Biofuel Bubble: Comparative Dynamics of Transitions to Freedom from Oil,
SSRN, marts 2008, revideret
i marts 2015; World Energy Council,
Biofuels: Policies, Standards and Technologies,
2010.
148 Europa-Kommissionen,
Study on Technical Assistance in Realisation of the 2016 Report on Renewable Energy, in preparation of the Renewable Energy package
for the Period 2020-2030 in the European Union,
ENER/C1/2014-688, 22.2.2017.
149 I 2015 begrænsede ILUC-direktivet andelen af biobrændstofer fremstillet af afgrøder dyrket på landbrugsjord, der kan tælle med under 2020-målene
for vedvarende energi, til 7 % (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1513 af 9. september 2015, om ændring af direktiv 98/70/EF om
kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 239
af 15.9.2015, s. 1-29)). I 2017 har Kommissionen foreslået at sænke dette loft på 7 % til 3,8 % inden 2030 (Kommissionen,
Forslag til direktiv om fremme af
anvendelsen af vedvarende energikilder,
COM(2016) 767 inal/2 af 23.2.2017).
150 Europa-Kommissionen,
State of the Art on Alternative Fuels Transport Systems in the European Union,
juli 2015.
151 Europa-Kommissionen, Det Fælles Forskningscenter,
An economic assessment of greenhouse gas mitigation policy options for EU agriculture,
2016.
152 Europa-Parlamentet,
The Consequences of Climate Change for EU agriculture, Follow-up to the COP21 — UN Paris Climate Change Conference,
AGRI
Committee Study 2017. CO
2
har et globalt opvarmningspotentiale over en 100-årig periode (GWP 100) på 1, methans GWP 100-værdi er på 21, og
kvælstoforiltes på 310. Baseret på tal fra UNFCCC.
153 Krydsoverensstemmelse er baseret på to primære regelsæt. De lovgivningsbestemte forvaltningskrav er krav, der er udvalgt fra eksisterende direktiver
og forordninger om miljøet, fødevaresikkerhed, plantesundhed og dyresundhed og -velfærd. Standarderne for god landbrugs- og miljømæssig stand
er supplerende regler, der kun gælder for modtagere af betalinger under den fælles landbrugspolitik. De pålægger, at der anvendes bæredygtige
metoder i relation til landbrugsjord og handler om beskyttelse af vand, jordbeskyttelse og kulstoindhold samt bevarelse af arealer og landskabstræk.
154 De grønne betalinger kompenserer landmændene for tre miljø- og klimavenlige praksis:
— miljømæssige fokusområder på 5 % af dyrkningsarealet med henblik på at beskytte og forbedre biodiversiteten på landbrug
— afgrødediversiicering til gavn for jordkvaliteten
— opretholdelse af permanente græsarealer med relaterede miljømæssige fordele, især CO
2
-binding, og beskyttelse af miljøfølsomme græsarealer
(Europa-Kommissionen,
Review of greening after one year,
2016).
155 Jf. OECD,
Cost-efectiveness of greenhouse gas mitigation measures for agriculture: a literature review,
OECD Food, Agriculture and Fisheries Papers af
1.8.2015, JRC,
An economic assessment of GHG mitigation policy options for EU agriculture,
EcAMPA 1, 2015 og JRC,
An economic assessment of GHG
mitigation policy options for EU agriculture,
EcAMPA 2, 2016.
156 Europa-Parlamentet,
The Consequences of Climate Change for EU agriculture, Follow-up to the COP21 — UN Paris Climate Change Conference,
AGRI
Committee Study 2017, s. 10.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0096.png
Slutnoter
94
157 Jf. f.eks. Europa-Kommissionen,
Impact assessment accompanying the document proposal for a regulation of the European Parliament and of the Council on
binding annual greenhouse gas emission reductions by Member States from 2021 to 2030 for a resilient Energy Union and to meet commitments under the Paris
Agreement and amending Regulation No 525/2013 of the European Parliament and the Council on a mechanism for monitoring and reporting greenhouse gas
emissions and other information relevant to climate change,
SWD(2016) 247 inal af 20.7.2016, s. 73.
158 Afgørelse nr. 529/2013/EU om regnskabsregler vedrørende drivhusgasemissioner og -optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører arealanvendelse,
ændret arealanvendelse og skovbrug, og oplysninger om handlingsplaner, der vedrører disse aktiviteter (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 80).
159 Europa-Kommissionen,
Forslag til forordning om medtagelse af drivhusgasemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug
i klima- og energirammen for 2030,
COM(2016) 479 inal af 20.7.2016.
160 Den foreslåede maksimummængde for EU er 280 millioner ton CO
2
-ækvivalent for perioden 2020-2030, og der er fastsat grænser for hver medlemsstat
(de nationale lofter er baseret på landbrugssektorens vægt i hver enkelt af disse medlemsstater).
161 Europa-Kommissionen,
Impact assessment accompanying the document Proposal for a regulation of the European Parliament and of the Council on binding
annual greenhouse gas emission reductions by Member States from 2021 to 2030 for a resilient Energy Union and to meet commitments under the Paris
Agreement and amending Regulation No 525/2013 of the European Parliament and the Council on a mechanism for monitoring and reporting greenhouse gas
emissions and other information relevant to climate change,
SWD(2016) 247 inal af 20.7.2016, s. 73.
162 Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af afald (EUT 182 af 16.7.1999, s. 1) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF af
4. december 2000 om forbrænding af afald (EUT L 332 af 28.12.2000).
163 Ademe,
Recycling in France: Results of the environmental assessment,
maj 2017.
164 Europa-Kommissionen,
Kredsløbet lukkes - en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi,
COM(2015) 614 inal af 2.12.2015, Kommissionen,
Første rapport
om gennemførelse af handlingsplanen for den cirkulære økonomi,
COM(2017) 33 inal af 26.1.2017.
165
Climate Change 2014: Synthesis Report. Contribution of Working Groups I, II and III to the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate
Change,
IPCC, 2014.
166 Europa-Kommissionen, Det Fælles Forskningscenter,
Climate Impacts in Europe,
JRC PESETA II project, 2014. Data fra Dosio og Paruolo 2011 og Dosio et al
2012.
167 Dosio, A., Paruolo, P. (2011). Bias correction of the ENSEMBLES high-resolution climate change projections for use by impact models: Evaluation on
the present climate. Journal of Geophysical Research D: Atmospheres, 116(16), DOI: 10.1029/2011JD015934. Dosio, A., Paruolo, P., & Rojas, R. (2012). Bias
correction of the ENSEMBLES high resolution climate change projections for use by impact models: Analysis of the climate change signal. Journal of
Geophysical Research D: Atmospheres, 117(17), DOI:10.1029/2012JD017968.
168 Munich RE NatCatSERVICE.
169 Omkostningerne ved en 100-årsstorm kan blive fordoblet frem til 2080 (Kilde: Europa-Kommissionen,
The climate change challenge for European regions,
marts 2009).
170 P. Zdruli,
Land resources of the Mediterranean: Status, pressures, trends and impacts on future regional development,
International Centre for Advanced
Mediterranean Agronomic Studies, 2012, og Zdruli, P.,
Land resources of the Mediterranean: status, pressures, trends and impacts on future regional
development,
Land Degradation & Development 25.4 (2014): 373-384.
171 Bulgarien, Cypern, Grækenland, Spanien, Ungarn, Italien, Letland, Malta, Portugal, Rumænien, Slovakiet og Slovenien har erklæret, at de er ramt af
ørkendannelse i henhold til De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af ørkendannelse i de lande, der er ramt af alvorlig tørke og/eller
ørkendannelse (UNCCD) (Kilde: Europa-Kommissionen,
Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget — Gennemførelsen af temastrategien for jordbundsbeskyttelse og igangværende aktiviteter,
COM(2012) 46 inal af 13.2.2012).
172 Det Europæiske Miljøagentur,
Climate change, impacts and vulnerability in Europe 2016,
2017.
173 Eksempelvis blev de tab, der skyldtes ekstremt klima i hele EU mellem 1980 og 2013, vurderet til at være 368 milliarder euro. Det Europæiske
Miljøagentur,
Climate change, impacts and vulnerability in Europe 2016,
2017. EØS brugte hele Munich RE-datasættet, som er en af de mest omfattende
databaser for tab i forbindelse med naturkatastrofer.
174 Europa-Kommission, Det Fælles Forskningscenter,
Peseta II-project,
JRC PESETA II project, 2014.
175 F.eks. indvirkning på iskenes sundhedstilstand, jf. Marcogliese, D.J.,
The impact of climate change on the parasites and infectious diseases of aquatic
animals,
2008; Wilcox, C.,
Changing Oceans Breed Disease,
1.7.2016. Temperaturstigning og ændringer i vandets sammensætning kan også udløse
iskemigrationer.
176 Kommissionen har anerkendt en stigende efterspørgsel på grønne jobs, hvor energiefektivitetssektoren forventes at ansætte 2 millioner personer
inden 2020 og sektoren vedvarende energi 3 millioner. Jf. arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene »Exploiting the employment potential
of green growth« af 18. april 2012.
177 Det Europæiske Miljøagentur,
Climate change, impacts and vulnerability in Europe 2016,
2017. Europa-Kommissionen,
En EU-strategi for tilpasning til
klimaændringer,
COM(2013)216 inal af 16.4.2013.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0097.png
Slutnoter
95
178 Kelley, C. et al.,
Climate change in the Fertile Crescent and implications of the recent Syrian drought,
2015, Gleick, P.H.,
Water, Drought, Climate Change, and
Conlict in Syria,
2014, og Voski, A.,
The Role of Climate Change in Armed Conlicts across the Developing World and in the Ongoing Syrian War,
2016. Jf. også
ECC Platform library on the role of climate change in the civil war.
179 Richard Youngs,
Climate Change and EU Security Policy: An Unmet Challenge,
Carnegie Europe af 21.5.2014.
180 Europa-Kommissionen,
En EU-strategi for tilpasning til klimaændringer,
COM(2013)216 inal af 16.4.2013.
181 Kommissionen,
En EU-strategi for tilpasning til klimaændringer,
COM(2013)216 inal 16.4.2013, s. 6.
182 Bulgarien, Cypern, Kroatien, Letland, Luxembourg og Ungarn fremlagde ikke en national tilpasningsstrategi (Climate-ADAPT websted).
183 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EUT L 327 af
22.12.2000, s. 1).
184 Direktiv 2007/60/EF om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser (EUT L 88 af 6.11.2007, s. 27).
185 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).
186 Rådets direktiv 92/43/EØS af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EUT L 206, 22.7.1992, s. 7).
187 Europa-Kommissionen,
Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050,
COM(2011) 112 inal af 8.3.2011, og Rockström,
J. Gafney, O., Rogelj, J.
et. al., En køreplan for hurtig dekarbonisering,
Science, Volume 355 Issue 6331 af 24.3.2017.
188 Innovation og forskning inansieres også af de europæiske struktur- og investeringsfonde eller af NER 300-programmet til demonstration af
miljømæssig forsvarlig CO2-opsamling og lagring af (CCS) og innovative teknologier for vedvarende energi i kommerciel skala. NER 300 står for de
300 millioner emissionskvoter fra ETS’ »New Entrance Reserve«, som inansierer dette program. Kommissionen har foreslået, at programmet forlænges
til i ETS’ fase 4 (jf. punkt 34).
189 I24C og Cap Gemini,
Scaling Up Innovation in the Energy Union,
2016, som der henvises til i Europa-Kommissionens
meddelelse om hurtigere innovation
inden for ren energi,
COM(2016) 763 inal af 30.11.2016, og Europa-Kommissionen,
Towards an Integrated Strategic Energy Technology (SET) Plan:
Accelerating the European Energy System Transformation
(C/2015/6317) af 15.9.2015.
190 I24C,
Scaling up innovation in the Energy Union,
2016, s. 14.
191 Europa-Kommissionen,
Meddelelse om hurtigere innovation inden for ren energi,
COM(2016) 763 af 30.11.2016, 2016.
192 Europa-Kommissionen,
Konsekvensanalyse, ledsagedokument til »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv, om ændring af direktiv 2012/27/EU om
energiefektivitet«,
SWD(2016) 405 inal/2 af 6.12.2016, tabel 22 (Scenario EUCO30 —
Kilde:
Primes-modellen).
193 Ciscar, M. et al.,
Climate Impacts in Europe. JRC PESETA II Project,
2014.
194 En model, OECD anvender, viser, at hvis irmaer og husholdninger slet ikke var i stand til at tilpasse sig til klimaændringer, kunne de forbundne
omkostninger blive fordoblet (OECD,
The Economic Consequences of Climate Change
af 3.11.2015).
195 Europa-Kommissionen,
Gennemførelse af Parisaftalen — EU’s fremskridt i retning af målet om mindst -40 %,
COM(2016) 70 inal af 8.11.2016.
196 F.eks. faciliteten til inansiering af naturkapital (NCFF), LIFE for energy eiciency (NCFF og PF4EE), eller Den Grønne Vækstfond (GFG).
197 EFSI-planen sigtede mod at låneinansiere 315 milliarder euro af de samlede investeringer mellem 2015 og 2017. Den er blevet udvidet i EFSI 2.0 til at
låneinansiere 500 milliarder euro i 2015-2020. Jf. Europa-Kommissionen,
Styrkelse af europæiske investeringer til jobskabelse og vækst: Indledning af anden
fase af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og lancering af en ny plan for europæiske eksterne investeringer,
COM(2016) 581 inal af 14.9.2016;
Gennemførelse af Parisaftalen — EU’s fremskridt i retning af målet om mindst -40 %,
COM(2016) 707 inal af 8.11.2016.
198 Erhvervslivet og de europæiske myndigheder har lanceret adskillige ofentlig-private partnerskaber såsom bæredygtig forarbejdningsindustri gennem
ressource- og energiefektivitet (Europa-Kommissionen, Forskning & Innovation).
199 Jf. f.eks. A.T. Kearney,
Adapting to the Inevitable,
A.T. Kearneys fremadskuende serie, Thinkforward, 2013; Pauw, W. P. et al.,
Private inance for adaptation: do
private realities meet public ambitions?,
2014.
200 Europa-Kommissionen,
Bedre regulering-pakken,
2016.
201 Jf. ordlisten eller Kommissionens websted for yderligere information om konsekvensanalyser (Kommissionen, Bedre regulering,
Vejledning til
konsekvensanalyse).
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0098.png
Slutnoter
96
202 Jf. Kommissionens websted for en dækkende liste over alle konsekvensanalyser (Kommissionen,
Konsekvensanalyser).
203 Climate Services leverer data, der støtter modvirkning, tilpasning og risikostyring ved katastrofer. Copernicus, tidligere kendt som den globale miljø-
og sikkerhedsovervågning, en vigtig spiller for disse tjenester, er et europæisk system til overvågning af jorden. Copernicus opsamler data fra jordens
observationssatellitter og fra in situ-sensorer. Et af de seks temaområder er klimaændringer. Portalen Climate-Adapt støtter Europa i tilpasning til
klimaændringer ved at indsamle og distribuere information fra forskningsprojekter, casestudier og bedste praksis.
204 Kommissionen har anerkendt sådanne begrænsninger, jf. f.eks. Europa-Kommissionen,
Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig
lavemissionsøkonomi i 2050,
SEC(2011) 288 af 8.3.2011, 2011 og Europa-Kommissionen,
EU Reference Scenario 2016,
2016.
205 F.eks. generel ligevægtsmodeller eller makroøkonomiske modeller, der bruges til at vurdere de økonomiske implikationer af politikkerne,
som regel modelindkomstvirkninger for en repræsentativ husholdning. For at analysere de fordelingspolitiske konsekvenser på tværs af
husstandsindkomstgrupper der brug for yderligere modeludvidelser og modeldata.
206 F.eks. påvirker klimaændringer vandressourcerne på mange måder og efterfølgende også adgangen til vand til hydroelektrisk energi, og den globale
opvarmning påvirker efterspørgslen på opvarmning og afkøling.
207 INTOSAI,
Lima Declaration laying down fundamental principles of public auditing adopted by the International Organization of Supreme Audit Institutions,
1977.
208 INTOSAI er Den Internationale Organisation af Øverste Revisionsmyndigheder.
209 EUROSAI er Den Europæiske Organisation af Øverste Revisionsmyndigheder.
210 F.eks. 2010 INTOSAI WGEA-retningslinjerne
Auditing the Government Response to Climate Change: Guidance for Supreme Audit Institutions,
2010, eller
2012
EUROSAI WGEA — Cooperative Audit: Adaptation to Climate Change - are Government prepared?.
Retningslinjer og beretninger kan indes på INTOSAI
WGEA’s og EUROSAI WGEA’s websteder.
211 Vi læser også beretninger om ofentlig revision, der er ofentliggjort før 2012, i de tilfælde, hvor de omhandler speciikke energi- og klimaudfordringer,
som ikke eller kun sjældent er dækket i vores stikprøve. Vi læser også beretninger fra nogle regionale organer for ofentlig revision. Vi har dog ikke
inkluderet disse beretninger i vores statistiske materiale, der kun bør afspejle den samlede aktivitet i EU’s nationale OR’er, og kun i løbet af perioden
januar 2012 til marts 2017.
212 Særberetning nr. 16/2015
Bedre energiforsyningssikkerhed gennem udvikling af det indre energimarked: Der er behov for en yderligere indsats,
Revisionsretten, 2015.
213 F.eks. forskellige handelsmekanismer, statslig indgriben, udvikling og implementering af netregler og markedets grad af integritet og
gennemsigtighed.
214
Price regulation and its control by the Bulgarian Energy Regulator’s on electricity, water and gas for the period 2007-2013,
Смет�½а палата �½а Република
България, Bulgarien, 2013.
215
The opening of the electricity market to competition: A non-completed construction,
Cour des Comptes, Frankrig, 2015.
216 Litauen, Polen, Letland, Danmark, Estland, Sverige, Finland og Tyskland.
217
The functioning and safety of the electricity grid,
Najwyższa Izba Kontroli, Polen, 2014.
218
Measures for the implementation of the energy transition by the Federal Ministry of Economic Afairs and Energy,
Bundesrechnungshof, Tyskland, 2016.
219
Renewable energy, savings and energy eiciency in the framework of the EU cohesion policy,
Corte dei Conti, Italien, 2012.
220
Development and use of the renewable energy sources of electricity,
Najwyższa Izba Kontroli, Polen, 2012.
221 I Polen blev de relevante bestemmelser indført i 2015.
222
Conditions for secure power transmission — Governance of Svenska Kraftnät in implementing the energy transition,
Riksrevisionen, Sverige, 2016.
223 Særberetning nr. 6/2014
Støtten fra samhørighedspolitikkens fonde til produktion af vedvarende energi — har den givet gode resultater?,
Revisionsretten,
2014.
224
Performance audit on electrical energy market in the period 2010-2014,
Curtea de Conturi, Rumænien, 2015.
225
Measures for the implementation of the energy transition by the Federal Ministry of Economic Afairs and Energy,
Bundesrechnungshof, Tyskland, 2016.
226
Finances earmarked for the support of energy production from renewable energy,
Nejvyšší kontrolní úřad, Den Tjekkiske Republik, 2014.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0099.png
Slutnoter
97
227
Renewable energy sources,
Ελεγκτική Υπηρεσία της Δημοκρατίας της Κύπρου, Cypern, 2016.
228
Beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg,
Rigsrevisionen, Danmark, 2014.
229
Early contracts for renewable electricity,
National Audit Oice, Det Forenede Kongerige, 2014.
230
Measures for the implementation of the energy transition by the Federal Ministry of Economic Afairs and Energy,
Bundesrechnungshof, Tyskland, 2016.
231 F.eks.
Finances earmarked for the support of energy production from renewable energy,
Nejvyšší kontrolní úřad, Tjekkiet, 2014, og særberetning nr. 6/2014
Støtten fra samhørighedspolitikkens fonde til produktion af vedvarende energi — har den givet gode resultater?,
Revisionsretten, 2014.
232
Audit on the energy eiciency program in public administration,
Tribunal de Contas, Portugal, 2013.
233
Auditing energy savings in public administration,
Najvyšší Kontroln�½ úrad, Slovakiet, 2015.
234
State budget funds provided for support of energy savings,
Nejvyšší kontrolní úřad, Tjekkiet, 2015
235
Beretning om energibesparelser i staten,
Rigsrevisionen, Danmark, 2015.
236 F.eks.
Auditing energy savings in public administration,
Najvyšší Kontroln�½ úrad, Slovakiet, 2015,
Projects on the energy eiciency of the housing stock and
residential buildings in Bulgaria in the period 2012 to 2015,
Смет�½а палата �½а Република България, Bulgarien, 2015,
Performance audit of public funds
for thermal rehabilitation of housing in Bucharest in 2010-2014,
Curtea de Conturi, Rumænien, 2014, og
Audit on the energy eiciency program in public
administration,
Tribunal de Contas, Portugal, 2013.
237 Særberetning nr. 21/2012
Omkostningsefektiviteten af investeringer i energiefektivitet under samhørighedspolitikken,
Revisionsretten, 2012.
238 F.eks.
Energy eiciency investments in public facilities,
Najwyższa Izba Kontroli, Polen, 2015,
Auditing energy savings in public administration,
Najvyšší
Kontroln�½ úrad, Slovakiet, 2015, og
Performance audit of public funds for thermal rehabilitation of housing in Bucharest in 2010-2014,
Curtea de Conturi,
Rumænien, 2014.
239
Audit of funds disbursed to housing support — blocks of lats insulation,
Najvyšší Kontroln�½ úrad, Slovakiet, 2017.
240 F.eks.
Measures for the implementation of the energy transition by the Federal Ministry of Economic Afairs and Energy,
Bundesrechnungshof, Tyskland, 2016,
og
Eiciency of implementation of measures for the eicient energy use,
Računsko sodišče, Slovenien, 2013.
241 F.eks.
Auditing energy savings in public administration,
Najvyšší Kontroln�½ úrad, Slovakiet, 2015,
Energy eiciency investments in public facilities,
Najwyższa
Izba Kontroli, Polen, 2015, og
Audit on the energy eiciency program in public administration,
Tribunal de Contas, Portugal, 2013.
242 Vi medtog revisioner vedrørende nuklear sikkerhed i vores statistiske materiale, men indarbejdede ikke det relaterede revisionsarbejde i denne sektion.
243 Særberetning nr. 22/2016
EU’s programmer for bistand til nuklear nedlukning i Litauen, Bulgarien og Slovakiet: Der er sket visse fremskridt siden 2011, men der
ligger kritiske udfordringer forude,
Revisionsretten, 2016.
244
The cost of nuclear energy: Update 2014,
Cour des Comptes, Frankrig, 2014.
245
The maintenance of nuclear plants,
Cour des Comptes, Frankrig, 2016.
246
Progress on the Sellaield site: an update,
National Audit Oice, Det Forenede Kongerige, 2015.
247
Expenditure of subsidies for electricity-intensive companies to compensate increased electricity prices due to emissions trading,
Bundesrechnungshof,
Tyskland, 2016.
248
Emissions trading to limit climate change: Does it work?,
Danmark, Finland, Letland, Litauen, Norge, Polen, Sverige, 2012.
249
Federal State income from the emission trading system,
Bundesrechnungshof, Tyskland, 2014.
250
The implementation by France of the package Energy-Climate,
Cour des Comptes, Frankrig, 2014.
251 F.eks.
Climate-related taxes — Who pays?,
Riksrevisionen, Sverige, 2012,
Compliance of the Greenhouse Gas Emission Allowances Administration with
Legal Requirements and Efectiveness of the System in Latvia,
Latvijas Republikas Valsts Kontrole, Letland, 2012, og
Audit on CO
2
control and reduction
mechanisms — National Allocation Plan for Emission Allowances 2008-2012 and Portuguese Carbon Fund,
Tribunal de Contas, Portugal, 2011.
252
Energy eiciency in industry — efects of central government action,
Riksrevisionen, Sverige, 2013.
253
Finnish Climate Change Policies — A summary of audits,
Valtiontalouden tarkastusvirasto, Finland, 2012.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0100.png
Slutnoter
98
254
Federal State income from the emission trading system,
Bundesrechnungshof, Tyskland, 2014.
255
Climate-related taxes — Who pays?,
Riksrevisionen, Sverige, 2012.
256
Expenditure of subsidies for electricity-intensive companies to compensate increased electricity prices due to emissions trading,
Bundesrechnungshof,
Tyskland, 2016.
257 F.eks.
Special report regarding the implementation of the Kyoto protocol,
Cour des Comptes, Luxembourg, 2014,
Federal State income from the emission
trading system,
Bundesrechnungshof, Tyskland, 2014, og
Audit on CO
2
control and reduction mechanisms — National Allocation Plan for Emission
Allowances 2008-2012 and Portuguese Carbon Fund,
Tribunal de Contas, Portugal, 2011.
258 F.eks.
Emissions trading to limit climate change: Does it work?,
Danmark, Finland, Letland, Litauen, Norge, Polen, Sverige, 2012,
The VAT fraud on carbon
quotas,
Cour des Comptes, Frankrig, 2012, og
Functioning of the greenhouse gas Emissions Administration System and ETS,
Najwyższa Izba Kontroli, Polen,
2012.
259 Særberetning nr. 6/2015
EU ETS Integritet og Gennemførelse,
Revisionsretten, 2015.
260 F.eks. konstaterede en revision udført af Revisionsretten i 2014 ringe værdi for pengene i EU-inansieret infrastruktur for lufthavne, hvilket resulterede
i en overdimensionering af infrastrukturer og en overkapacitet (særberetning nr. 21/2014
EU-inansierede lufthavnsinfrastrukturer giver ikke valuta for
pengene,
Revisionsretten, 2014). I særberetning nr. 5/2013
Er de EU-samhørighedsmidler, som anvendes på veje, givet godt ud?
(Revisionsretten, 2013)
konkluderede vi, at vejprojekter til dels leverede resultater og opfyldte formålet, men at der ikke var gjort tilstrækkeligt for at sikre projekternes
omkostningsefektivitet.
261
Vehicle Emissions Control Schemes,
Uiccju Nazzjonali tal-Veriika, Malta, 2012.
262 F.eks.
Funds earmarked for the interoperability on the current railways,
Nejvyšší kontrolní úřad, Tjekkiet, 2017,
Sustainable Freight Transport — Intermodal
Network; Follow-up Audit,
Rechnungshof, Østrig, 2015, og
Financial means for the development and modernisation of waterways and ports and the
development of the multimodal freight transport,
Nejvyšší kontrolní úřad, Tjekkiet, 2014.
263 Særberetning rapport nr. 1/2015
Inland Waterway Transport in Europe: No signiicant improvements in modal share and navigability conditions since 2001,
Revisionsretten, 2015.
264 Særberetning nr. 8/2016
Rail freight transport in the EU: still not on the right track,
Revisionsretten, 2016.
265 Særberetning nr. 23/2016
Maritime transport in the EU: in troubled waters — much inefective and unsustainable investment,
Revisionsretten, 2016.
266 F.eks. særberetning nr. 18/2016
EU’s ordning for certiicering af bæredygtige biobrændstofer,
Revisionsretten, 2016,
Biofuels: improved results, necessary
adjustments,
Cour des Comptes, Frankrig, 2016,
EU and National objectives for the production and use of biofuels for the period 2008-2012,
Смет�½а
палата �½а Република България, Bulgarien, 2015,
Audit on biofuels production and blending,
Tribunal de Contas, Portugal, 2014,
The use of biofuels and
biocomponents in transport,
Najwyższa Izba Kontroli, Polen, 2014,
Meeting the Slovak objectives and targets deined by the EU in the ield of biofuels for
transport,
Najvyšší Kontroln�½ úrad, Slovakiet, 2014, og
Biofuels support policy,
Cour des Comptes, Frankrig, 2012.
267 Særberetning nr. 18/2016
EU’s ordning for certiicering af bæredygtige biobrændstofer,
Revisionsretten, 2016.
268 F.eks.
EU and National objectives for the production and use of biofuels for the period 2008-2012,
Смет�½а палата �½а Република България, Bulgarien, 2015,
Audit on biofuels production and blending,
Tribunal de Contas, Portugal, 2014, og
The use of biofuels and biocomponents in transport,
Najwyższa Izba
Kontroli, Polen, 2014.
269 Vejledende forløb, der henvises til i direktivet om fremme af vedvarende energi, og som fastsætter vejledende nationale mål for hver periode på to år
mellem 2011 og 2018.
270
Biofuels: improved results, necessary adjustments,
Cour des Comptes, Frankrig, 2016.
271
Biofuels support policy,
Cour des Comptes, Frankrig, 2012.
272
Meeting the Slovak objectives and targets deined by the EU in the ield of biofuels for transport,
Najvyšší Kontroln�½ úrad, Slovakiet, 2014.
273 I 2012 ofentliggjorde Revisionsretten en revision om tildeling af yderligere midler til den fælles landbrugspolitik under »sundhedstjekket«, hvoraf en
del skulle levere inansiering til EU-prioriteter såsom klimaændringer og vedvarende energi og investeringer i energiefektivitet fra landbrugsbedrifter
(særberetning nr. 8/2012
Målretning af støtten til modernisering af landbrugsbedrifter,
Revisionsretten, 2012).
274
Special report regarding forest regeneration works to improve the environment quality through the aforestation of damaged lands, ecological restoration
and sustainable management of forests,
Curtea de Conturi, Rumænien, 2015, og
Deforestation and compensation — Implementation of deforestation
compensation duty and the functioning of the Forest Compensation Fund,
Cour des Comptes, Belgien, 2016.
275 Særberetning nr. 24/2014
Bliver EU’s støtte til forebyggelse og genopretning af skader på skove som følge af brande og naturkatastrofer forvaltet
tilfredsstillende?,
Revisionsretten, 2014.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0101.png
Slutnoter
99
276
Forest Permanent Fund, Fund for the Conservation of Nature and Biodiversity and Baixo Sabor Hydroelectric Fund,
Tribunal de Contas, Portugal, 2017.
277
Implementation of the Programme of Funding of General Forestry Needs,
Valstybės kontrolė, Litauen, 2016.
278
The aid to the industry forest-wood,
Cour des Comptes, Frankrig, 2014.
279 F.eks.
Audit on the licensing and operation of solid waste landills,
Tribunal de Contas, Portugal, 2015,
Performance of regional waste management
systems,
Valstybės kontrolė, Litauen, 2013,
Efectiveness and eiciency of funds use in actions of waste management and greening of areas afected by
industrial activities for the period 2011- 2013,
Curtea de Conturi, Rumænien, 2013,
Coordinated audit on the enforcement of the European Waste Shipment
Regulation:
Fælles beretning baseret på otte nationale revisioner i Bulgarien, Grækenland, Ungarn, Irland, Holland, Norge, Polen, Slovenien, 2012, og
særberetning nr. 20/2012
Hjælper strukturforanstaltningernes inansiering af projekter vedrørende infrastrukturer til håndtering af kommunalt afald efektivt
medlemsstaterne med at opfylde EU’s afaldspolitiske mål?,
Revisionsretten, 2012.
280 F.eks.
Domestic waste management in Ile-de-France: Targets not reached,
Cour des Comptes, Frankrig, 2017,
Is the charge for household waste management
calculated by SIA »ZAAO« traceable?,
Latvijas Republikas Valsts Kontrole, Letland, 2017,
Activity of the state and local governments in the organisation
of treatment of household waste,
Riigikontroll, Estland, 2016,
Management of municipal waste,
Računsko sodišče, Slovenien, 2015,
Municipal Waste
Management Compliance with Planned Objectives and Legal Requirements,
Latvijas Republikas Valsts Kontrole, Letland, 2015,
Oversight of three PFI waste
projects,
National Audit Oice, Det Forenede Kongerige, 2014, og
Performance of regional waste management systems,
Valstybės kontrolė, Litauen, 2013.
281 Særberetning nr. 34/2016
Bekæmpelse af madspild: en mulighed for EU for at forbedre fødevareforsyningskædens ressourceefektivitet,
Revisionsretten, 2016.
282 F.eks.
The efectiveness of prevention and overcoming the consequences of loods,
Смет�½а палата �½а Република България, Bulgarien, 2016,
Duties of
the managing bodies of the National Flood Protection Program,
Bundesrechnungshof, Tyskland, 2016, og
Strategic plans and programmes to reduce the
hydrogeological risk,
Corte dei Conti, Italien, 2015.
283 F.eks.
Eiciency of the use of European funds for lood protection,
Računsko sodišče, Slovenien, 2014, og
Lessons learned from the 2010 loods on the Atlantic
coast (Xynthia) and in the Var,
Cour des Comptes, Frankrig, 2012.
284 F.eks.Development
of plans for managing lood risk,
Смет�½а палата �½а Република България, Bulgarien, 2016,
Strategic planning for lood risk
management,
Oice of the Comptroller and Auditor General, Irland, 2015,
Strategic plans and programmes to reduce the hydrogeological risk,
Corte dei
Conti, Italien, 2015,
Reducing the efects of droughts and loods by enhancing small-scale water retention,
Najwyższa Izba Kontroli, Polen, 2015, og
Eiciency
of the use of European funds for lood protection,
Računsko sodišče, Slovenien, 2014.
285 F.eks.
Performance audit regarding the eiciency and efectiveness of programs and measures taken in order to prevent and remove the efects of loods in
Romania during the 2005-2013,
Curtea de Conturi, Rumænien, 2014, og
Lessons learned from the 2010 loods on the Atlantic coast (Xynthia) and in the Var,
Cour des Comptes, Frankrig, 2012.
286 F.eks. særberetning nr. 4/2014
Integrationen af EU’s vandpolitiske mål i den fælles landbrugspolitik: en delvis succes,
Revisionsretten, 2014,
Strategic lood
risk management,
National Audit Oice, Det Forenede Kongerige, 2014,
Eiciency of the use of European funds for lood protection,
Računsko sodišče,
Slovenien, 2014, The functioning of the system of lood protection for the river Serafa, Najwyższa Izba Kontroli, Polen, 2013,
Execution of the tasks in the
Oder river basin water management in the Opolskie region with particular regard to lood protection,
Najwyższa Izba Kontroli, Polen, 2012, og
Water resource
management for agriculture (rural development programme 2007-2013),
Najwyższa Izba Kontroli, Polen, 2012.
287 F.eks. revision vedrørende gennemførelsen af det europæiske vandrammedirektiv:
Implementation of the European Framework Directive on Water in the
Walloon region — Assessment of the water bodies quality management,
Cour des Comptes, Belgien, 2016, og
Management of Water Resources in Cyprus,
Ελεγκτική Υπηρεσία της Δημοκρατίας της Κύπρου, Cypern, 2016.
288 Både i og uden for EU. F.eks. vurderede vi i vores beretning fra 2016 omhandlende EU’s svar på katastrofer uden for EU, hvordan EU havde reageret på
tre nylige internationale katastrofer, herunder oversvømmelserne i 2014 i det vestlige Balkan. Vi konkluderede, at EU havde sørget for koordinering
af EU-medlemsstaternes indsats på landjorden — herunder ved at levere EU-satellitkort og eksperter — for at forbedre beslutningsprocessen samt
sørgede for en koordineret faseplanlagt tilbagetrækning af EU-teams (særberetning nr. 33/2016
EU-civilbeskyttelsesmekanismen: Koordineringen af
reaktionen på katastrofer uden for EU har generelt været efektiv,
Revisionsretten, 2016). Et eksempel på en revision vedrørende de mekanismer, der tager
sig af katastrofer i medlemsstaterne, kan indes i The
prevention fund against major natural risks,
Cour des Comptes, Frankrig, 2016.
289
Adaptation to climate change — are governments prepared?,
EUROSAI, 2012. OR’er i lande både i og uden for EU bidrog: Bulgarien, Cypern, Den
Europæiske Revisionsret, Holland, Malta, Norge, Rusland, Ukraine og Østrig,.
290
The implementation by France of the package Energy-Climate,
Cour des Comptes, Frankrig, 2014.
291 F.eks.
Report on public funding provided to energy research, development and demonstration,
Rigsrevisionen, Danmark, 2013,
Swedish climate research —
what are the Swedish costs and efects?,
Riksrevisionen, Sverige, 2012, og
Support for energy and climate technology,
Valtiontalouden tarkastusvirasto,
Finland, 2011.
292
Carbon Capture and Storage: the second competition for government support,
National Audit Oice, Det Forende Kongerige, 2017,
Carbon capture and
storage: Lessons from the competition for the irst UK demonstration,
National Audit Oice, Det Forende Kongerige, 2012, og
Alternative methods of coal use
to produce gas and liquid fuels,
Najwyższa Izba Kontroli, Polen, 2015.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0102.png
Slutnoter
100
293 Den eneste revisionsberetning, som vi fandt, der drejede sig om inansiering af klimaindsatsen i udviklingslande, var en, som vi havde publiceret i 2013:
Særberetning nr. 17/2013
EU’s klimainansiering inden for rammerne af ekstern bistand,
Revisionsretten, 2013.
294 Særberetning nr. 31/2016
Mindst én ud af fem euro fra EU-budgettet skal bruges på klimaindsatsen: Der er sat ambitiøse tiltag i værk, men der er en alvorlig
risiko for, at målet ikke kan nås,
Revisionsretten, 2016.
295
Climate-related taxes — Who pays?,
Riksrevisionen, Sverige, 2012.
296
The eiciency of tax expenditures related to sustainable development,
Cour des Comptes, Frankrig, 2016. Revisionsberetningen bruger udtrykket
»bæredygtige« skatteudgifter, hvilket i deres revision hovedsageligt drejer sig om de miljø- og klimamæssige aspekter ved bæredygtighed.
297 F.eks.
Are Funds Intended for Reducing Climate Changes, Administered by the Ministry of Environmental Protection and Regional Development, Planned
and Used in an Efective Manner and in Accordance with Requirements Set Forth in Regulatory Enactments?,
Latvijas Republikas Valsts Kontrole, Letland,
2017, og
The implementation by France of the package Energy-Climate,
Cour des Comptes, Frankrig, 2014.
Mitigating climate change,
Valtiontalouden
tarkastusvirasto, Finland, 2011.
298 F.eks.
Energy policy: need for coherence,
Algemene Rekenkamer, Netherlands, 2015,
The implementation by France of the package Energy-Climate,
Cour
des Comptes, Frankrig, 2014, og
Climate for the money? Audits within the climate area 2009-2013,
Riksrevisionen, Sverige, 2013;
Finnish Climate Change
Policies — A summary of audits,
Valtiontalouden tarkastusvirasto, Finland, 2012.
299 Særberetning nr. 16/2015
Bedre energiforsyningssikkerhed gennem udvikling af det indre energimarked: Der er behov for en yderligere indsats,
Revisionsretten, 2015.
300
Climate-related taxes — Who pays?,
Riksrevisionen, Sverige, 2012.
301
State’s eforts of reducing greenhouse gas emissions,
Riigikontroll, Estland, 2009.
302
Findings on the management and trading of greenhouse gas emissions certiicates,
Curtea de Conturi, Rumænien, 2011.
303
Trading System of Greenhouse Gas Emissions Allowances,
Valstybės kontrolė, Litauen, 2012.
304
Audit on CO
2
control and reduction mechanisms,
Tribunal de Contas, Portugal, 2011.
305 Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (jf. punkt 12).
306 Jf. også OECD,
The Economic Consequences of Climate Change,
OECD Publishing, Paris, 2015.
307
Kilde:
Eurostat.
308 Generaldirektorater for Økonomiske og inansielle anliggender, Det Indre Marked, Industri, Iværksætteri og SMV’er, Konkurrence, Beskæftigelse, Sociale
anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og inklusion, Landbrug og udvikling af landdistrikterne, Energi, Mobilitet og transport, Klimaindsats, Miljø,
Forskning og Innovation, Maritime anliggender og iskeri, Finansiel stabilitet, inansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunionen, Regionalpolitik og
bypolitik, Migration og indre anliggender, Retlige anliggender og forbrugere, Europæisk naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger, Internationalt
samarbejde og udvikling, Civilbeskyttelse og Humanitære Bistandsforanstaltninger på Europæisk Plan, Eurostat og Generalsekretariatet.
309 Vi medtog ikke revisionsrapporter vedrørende:
— årsregnskaber (inansielle revisioner);
— energiselskaber
— lokale infrastrukturprojekter, der ikke var relateret til klimaet, f.eks. vejbyggeri
— vej-/jernbane-/luftsikkerhed eller -vedligeholdelse
— opkrævning af bompenge
— medicinsk afald
— vandkvalitet eller vandforurening
— naturkatastrofer, der ikke er relateret til klimaændringer;
— landbrug uden forbindelse til energi eller klimaændringer;
— biodiversitet uden forbindelse til klimaændringer (f.eks. nationalparkers præstation)
— administrative kompetencer hos nationale eller regionale organisationer, administrative processer (f.eks. godkendelser, bevillinger) eller
overholdelse af kontrakter
— andre emner med begrænset forbindelse til energi og klimaændringer.
310 228 beretninger fra nationale OR’er og 41 beretninger fra Revisionsretten.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0103.png
SÅDAN KONTAKTER DU EU
Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på:
http://europa.eu/contact
Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:
på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
på følgende nummer: +32 22999696 eller
pr. e-mail: http://europa.eu/contact
Sådan finder du oplysninger om EU
Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: http://europa.eu
EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling fra EU Bookshop på:
http://publications.europa.eu/eubookshop. Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer
ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se http://europa.eu/contact).
EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle
EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu
Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan
downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"
1791384_0104.png
1977 - 2017