EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 933: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-17

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 933
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 47. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

torsdag den 29. juni 2017

kl. 10.30

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Jan E. Jørgensen (V), Peter Hummelgaard Thomsen

(S) og Finn Sørensen (EL).

statsminister Lars Løkke Rasmussen

Desuden deltog:

Punkt 1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd (EU-28) og møde i Det

Europæiske Råd (artikel 50) den 22.-23. juni 2017

Det Europæiske Råd 22-23/6-17

–

bilag 10 (konklusioner)

Statsministeren:

Der var møde i Det Europæiske Råd den 22.-23. juni. Det forløb helt

uden konflikter og med fokus på at skabe fremskridt inden for de tre hovedprioriteter, som

blev fastlagt i Bratislava i september sidste år, nemlig sikkerhed, vækst og beskæftigelse

og migration.

Fokus for mødet var bl.a. terrorbekæmpelse, forstærket forsvarssamarbejde, EU’s han-

delspolitik inklusive spørgsmålet om screening af udenlandske investeringer i strategiske

sektorer samt migration. Vi havde også en drøftelse af eksterne relationer, hvor fokus

særlig var på Ruslandssanktionerne, Tyrkiet, USA og på Parisaftalen.

I kanten af topmødet havde vi i EU-27-kredsen en drøftelse af forhandlingerne med Stor-

britannien, der startede den 19. juni. Derudover traf vi også en beslutning om, efter hvil-

ken procedure vi skal beslutte, hvor de to agenturer, der i dag er placeret i London, skal

flyttes hen.

Først vil jeg sige et par ord om Det Europæiske Råds møde. I drøftelsen om sikkerhed

var der opbakning til at styrke den indre sikkerhed og til at øge indsatsen mod terrorisme.

Hvad angik den eksterne sikkerhed og forsvar, var der bred enighed om at videreudvikle

den fælles forsvarspolitik. Det gælder især i forhold til at forbedre vilkårene for den euro-

pæiske forsvarsindustri og til at iværksætte et forstærket og permanent struktureret sam-

arbejde i overensstemmelse med de deltagende medlemslandes nationale forsvarsplan-

lægning og forpligtelser i NATO og FN. Det forløb er sådan set helt på linje med den for-

ventning til det, som jeg redegjorde for her sidst.

Under drøftelsen om job, vækst og konkurrenceevne vedtog vi bl.a. konklusioner om det

indre marked, det digitale indre marked, Energiunionen, det europæiske semester, Den

Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og handelspolitikken. I drøftelsen om

handelspolitikken lagde man vægt på, at EU skal have bedre værktøjer til at håndtere

dumping og anden konkurrenceforvridende adfærd, og vi skal lægge mere vægt på gen-

1391

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 933: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-17

47. Europaudvalgsmøde 29/6 2017

sidighed i relationer med tredjelande. Det er jeg for så vidt ikke uenig i. Vi skal ikke være

naive i vores relationer med tredjelande, og vi skal selvfølgelig have den tilgang, at hvis vi

giver adgang til vores markeder, skal vi også bede om tilsvarende adgang til andres. Det

kan f.eks. være på et område som offentlige indkøb. Det handler om at finde en balance

og om ikke at være naiv

–

og omvendt om ikke at blive protektionistisk. Hvis man driver

det her synspunkt for vidt, risikerer man at udvikle en undskyldning for protektionisme.

Det har vi ingen interesse i, for frihandel bidrager grundlæggende til at gøre både Dan-

mark og EU rigere. EU må derfor ikke lukke sig om sig selv. Det var vi også flere, der un-

derstregede på mødet.

Det samme gælder helt specifikt også spørgsmålet om screening af udenlandske investe-

ringer i strategiske sektorer, som særlig Frankrig, Tyskland og Italien pressede på for un-

der topmødet. Sammen med en række andre lande gav jeg udtryk for, at jeg ikke umid-

delbart er tilhænger af en sådan screening. Vi har brug for udenlandske investeringer, og

en screening må ikke kunne bruges til at lukke af for investeringer og beskytte europæi-

ske virksomheder, som ikke er konkurrencedygtige.

Når det er sagt, er der selvfølgelig nogle pointer her, som fortjener en god diskussion. Der

kan være situationer, hvor der er gode grunde til at overveje, om udenlandske opkøb af

virksomheder tjener vores strategiske og sikkerhedsmæssige interesser. Det kan f.eks.

gælde opkøb af forskellige former for infrastruktur, særlig hvis der er uklarhed om, hvem

der står bag opkøbene, og der f.eks. er statslige interesser involveret. Der skal vi ikke

være naive. Derfor er det også fint

–

og jeg er meget tilfreds med den

–

at konklusionen

blev, at Kommissionen nu skal analysere spørgsmålet om udenlandske investeringer i

strategiske sektorer nærmere.

Under drøftelsen om migration redegjorde udenrigsrepræsentanten bl.a. for arbejdet med

tilbagesendelsesaftaler med oprindelseslandene. Vi havde også en drøftelse af situatio-

nen på den centrale middelhavsrute. Vi var enige om at styrke indsatsen og om at sikre

fuld gennemførelse af de beslutninger, vi allerede har truffet. Det gælder ikke mindst er-

klæringen fra topmødet på Malta.

Drøftelserne vedrørende reformering

af EU’s asylsystem var relativ kort og fulgte de på

alle måder velkendte skillelinjer i forhold til spørgsmålet om omfordeling. Der var enighed

om at vende tilbage til sagen på det kommende DER-møde.

Under drøftelserne om EU’s

eksterne relationer gav den tyske kansler og den franske præsident en status over im-

plementeringen af Minskaftalen. I lyset af situationen i det østlige Ukraine og de mang-

lende fremskridt i Minskfredsprocessen blev vi igen enige om at forlænge de økonomiske

sanktioner mod Rusland med 6 måneder.

Herefter var der en kort drøftelse om Tyrkiet, hvor der var bred enighed om, at udviklin-

gen i Tyrkiet er bekymrende, men også om, at man ikke bare kan vende Tyrkiet ryggen.

Tyrkiet er et NATO-allieret land og en vigtig partner i forhold til bl.a. migration, Syrien og

terrorbekæmpelse. Det var der bred erkendelse af rundt om bordet.

1392

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 933: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-17

47. Europaudvalgsmøde 29/6 2017

Derudover var der en kort drøftelse om USA på baggrund af Donald Tusks og Jean-

Claude Junckers møder med præsident Trump. Andre, der også havde mødt præsiden-

ten, bidrog naturligvis også. Cyperns præsident gav en kort status over Cypernforhand-

lingerne forud for genoptagelsen af fredsforhandlingerne i går i Genève.

Vi benyttede som ventet også lejligheden til at bekræfte EU’s fulde opbakning til Parisaf-

talen.

Inden mødet blandt de 27 lande, som fandt sted i kølvandet på EU-topmødet i det såkald-

te artikel 50-format, redegjorde den britiske premierminister kort for sin nye regerings til-

gang til Brexit. Hun bekræftede, at regeringens linje grundlæggende var uforandret, dvs.

at man fra britisk side fortsat ønsker at forlade EU, inklusive det indre marked og

EU’s

toldunion. De, der forud for topmødet havde håbet på en opblødning af den hårde britiske

Brexit-kurs, fik dermed en afklaring. På trods af at forhandlingerne gik i gang forrige man-

dag, må vi desværre indstille os på, at Storbritanniens udtræden af EU uvægerligt vil få

negative konsekvenser for os alle.

På det efterfølgende møde blandt de 27 stats- og regeringschefer var der en kort diskus-

sion om den videre forhandlingsproces baseret på tilbagemeldinger fra det første formelle

forhandlingsmøde, som fandt sted i mandags. Vores forhandler, Michel Barnier, gjorde

status. Vi er fortsat i venteposition i lyset af, at der først i denne uge er kommet en ny re-

gering i Storbritannien. Derfor var der også tale om en generel statusdrøftelse.

Endelig fastlagde vi proceduren for, hvordan vi senere på året kan træffe en beslutning

om genplaceringen af de to agenturer, der i dag ligger i London

–

Den Europæiske

Bankmyndighed og Det Europæiske Medicinalagentur. Det var meget fredeligt og tog vel

4 minutter. Det siger nok ikke noget om, at det også bliver udramatisk og gnidningsfrit,

når den endelige beslutning skal træffes. Det kommer nok til at tage længere tid, idet 22

lande

–

dvs. 21 lande ud over Danmark

–

har lagt billet ind på EMA. Men det er fint, at

der nu er en proces, som også, til en start i hvert fald, er meritbaseret. Det tror vi er i

dansk interesse.

Det var, hvad jeg ville fremhæve fra topmødet den 22.-23. juni og fra mødet i artikel 50-

formatet. Jeg tror, at det fremgik, at møderne gik nogenlunde som forventet.

Kenneth Kristensen Berth

kunne forstå, at Kommissionen havde fået en henvendelse

fra Italien på grund af den store tilstrømning af flygtninge og migranter til Italien fra navn-

lig Afrika. Blev det problem taget op på mødet? Var det et specifikt italiensk problem?

Havde man i øvrigt overvejet at kopiere det amerikanske indrejseforbud for specifikke

lande i lyset af, at der nærmest var ugentlige terrorangreb i Europa? Det var lovmedhol-

deligt i USA, men spørgsmålet var, om det også var det i EU. Hvad lå der i øvrigt i at styr-

ke indsatsen mod migration?

Hvad angik 50-diskussionerne og spørgsmålet om Nordirland og Irland, spurgte han, om

statsministeren havde bemærket en ændring i tonen. Udvalget havde løbende diskuteret

1393

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 933: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-17

47. Europaudvalgsmøde 29/6 2017

antidumpingtold med ressortministeren, og det var Kenneth Kristensen Berths indtryk, at

der havde været en udpræget dansk skepsis i forhold til antidumpingtold. Det lod dog nu

til, at der nu var en anden lydhørhed fra dansk side. Var det et udtryk for, at man havde

lyttet til den franske præsident? Eller havde man bare rettet lidt ind? Eller var der i virke-

ligheden ikke en ny dansk holdning?

Finn Sørensen

forstod, at man også havde diskuteret initiativer på forsvarsområdet og

kunne læse i konklusionerne, at der var opbakning til Kommissionens forslag om en eu-

ropæisk forsvarsfond. Kunne Danmark blive en del af den til trods for det danske forbe-

hold? Og mente statsministeren i så fald, at Danmark skulle deltage? Og hvad ville det

sige, at fonden skulle være baseret på sunde finansieringsmekanismer?

Finn Sørensen ville også gerne vide, om man havde drøftet TTIP-forhandlingerne, eller

om de blev betragtet som afgået ved døden.

I Jyllands-Posten fra dagen før havde Finn Sørensen læst en skarp leder om, at to store

italienske banker var ved at krakke, og at staten i den forbindelse havde fået grønt lys fra

Den Europæiske Centralbank til at bruge skatteydernes penge. Der var tale om mange

milliarder euro. Lederens forfatter mente, at der var tale om en omgåelse af bankunio-

nens principper, fordi italienske skatteydere kom til at sidde tilbage med gæld, mens akti-

onærerne i bankerne kom til at score en gevinst. Var det blevet drøftet på topmødet? Hvis

statsministeren ikke kendte til det, måtte han sætte sig ind i det. Det var skræmmende,

fordi ideen om en bankunion blev solgt på argumenter om, at man fremover ikke ville se

det, som man havde set under finanskrisen: at gælden fra de store finanshuse blev over-

draget til samfundet, mens gevinsterne røg i private lommer.

Statsministeren

svarede Kenneth Kristensen Berth, at situationen i Italien selvfølgelig

var blevet berørt. Mens der var en rimelig kontrol med de andre ruter til Europa, var der

fortsat et voldsomt pres på den centrale middelhavsrute. Inden for de seneste døgn hav-

de man oplevet en rekordstor tilstrømning til Italien på 12.000 personer. Det var en stor

udfordring for Italien og potentielt også for andre lande. Grænsekontrolssystemet gjorde,

at der ikke var en voldsom spredning op igennem Europa, som man havde set det i 2015,

men situationen skulle tages alvorligt alle steder. Der skulle rykkes på de vedtagne initia-

tiver: en libysk kystvagt og partnerskabsaftaler med afrikanske lande. Det var en fordel at

styrke bevogtningen i libysk kystterritorium

–

både for at forhindre migrationsstrømmen til

Europa og om at forsøge at undgå de mange drukneulykker. Der havde fundet en træ-

ningsindsats sted, men mere kunne og skulle gøres, og man skulle have landene til at

levere de lovede bidrag. Der var beslutninger fra Maltamødet om, hvad der skulle sættes i

værk i de lande, der producerer migranterne, men også om at styrke Libyens mulighed

for at kontrollere egne grænser

–

den sydlige grænse og grænsen til Middelhavet.

På mødet havde man ikke diskuteret indrejseforbud, men der var taget forskellige andre

skridt for at få indblik i, hvem der krydser de ydre grænser.

1394

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 933: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-17

47. Europaudvalgsmøde 29/6 2017

Om Irlandsproblematikken sagde statsministeren, at der ikke var blevet sagt noget på

mødet, der gav anledning til en ny tone. I sit oplæg havde den britiske premierminister

primært forholdt sig til håndteringen af EU-borgere i Storbritannien. Statsministeren var

bekendt med, at det nordirske parti Democratic Unionist Party havde støttet, at Storbri-

tannien skulle forlade EU, men at det også havde gjort sig til talsmand for en blød græn-

seløsning mellem Nordirland og Irland. Hvordan det ville spejle sig i en britisk holdning,

vidste han ikke. Der var ikke en færdig løsning på, hvordan Storbritannien på den ene

side ville ud af det indre marked og toldunionen og på den anden side ville have en blød

grænse mellem Nordirland og Irland. Men det skulle løses, og det var baggrunden for, at

man havde besluttet at koncentrere sig om tre elementer i første fase af forhandlingerne,

og at der skulle sikres tilstrækkelig fremdrift på de tre områder, før man kunne gå videre.

Det tre emner var grænsen til Irland, borgernes rettigheder og det finansielle mellemvæ-

rende. Tanken var, at man i oktober måned skulle gøre status over fremskridt på de tre

parametre.

Statsministeren kunne ikke sige mere om forsvarsfonden, end han havde sagt på det sid-

ste møde med udvalget. Det initiativ, der nu tog form i EU, skulle vurderes op mod det

danske forbehold. Der var langt hen ad vejen tale om et forsvarsindustrielt udviklingspro-

gram, der derfor ville være baseret på bestemmelser om industripolitik. Det ville altså ikke

falde ind under forsvarsforbeholdet. Forbeholdet gjaldt under alle omstændigheder staten

og ikke borgere og virksomheder. Han mente, at der var et godt potentiale i initiativet

–

også for dansk industri. Kommissionen havde annonceret, at den senere på året ville

fremsætte et andet forslag om forskning på forsvarsområdet. Hvis det fik forsvarspolitisk

hjemmel, ville det rimeligvis heller ikke komme i karambolage med det danske forbehold.

Frihandel i et transatlantisk perspektiv blev ikke specifikt drøftet. Mange EU-lande var af

den opfattelse, at der måske netop på grund af de skeptiske signaler fra Det Hvide Hus

var mulighed for at vække andre landes interesse i at lave handelsaftaler med EU. Først

for var Japan, og der var en god fremdrift i de politiske drøftelser. Statsministeren havde

en sikker fornemmelse af, at hvis situationen i USA blev mere moden til det, kunne man

genåbne forhandlingerne om en EU-USA-frihandelsaftale.

Til Finn Sørensen sagde han, at han ikke havde læst Jyllands-Posten fra dagen før, men

at han ville gøre det.

ECB’s direktør, Mario Draghi,

havde været til stede under en del af

drøftelsen for at give et billede af EU’s

tilstand.

Der tegnede sig generelt et positivt bille-

de, idet der var blevet skabt millioner af arbejdspladser siden finanskrisen, der var re-

kordhøj europæisk beskæftigelse, og der var vækst i alle lande. Visse lande var dog mere

udfordrede end andre. Det gjaldt bl.a. Italien.

Til Kenneth Kristensen Berth sagde statsministeren, at der ikke var en ny dansk holdning

til antidumping. Danmark var helt og holdent på frihandelsholdet. Det var der også andre

lande, der var. Med afsæt i den aktuelle situation var der brug for en oplyst debat, for der

er et balancepunkt mellem at være åben og naiv. Statsministeren var derfor tilfreds med,

at man ville arbejde videre med at analysere situationen. Hvis det bare var et skjold til at

beskytte noget, der ikke er konkurrencedygtigt, duede det ikke, og det forekom statsmini-

1395

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 933: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-17

47. Europaudvalgsmøde 29/6 2017

steren fornuftigt at inddrage handelsrelationer til lande med en anden erhvervsstruktur, et

andet statsligt engagement og et andet tidsmæssigt perspektiv i diskussionen.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at Marcus Knuth (V) et par dage tidligere havde stillet

et forslag om at sanktionere ngo-organisationer, der samlede migranter op i Middelhavet

og sejlede dem i land i Italien. Hvis det skulle have en egentlig effekt, kunne det være fint,

hvis sanktioneringen kunne ske på europæisk plan. Havde man talt om det på mødet?

Og ville statsministeren arbejde videre på Marcus Knuths gode idé? Havde man talt om

noget for noget-princippet og om, hvorvidt det kunne være en fordel, at lande, der ikke

var villige til at hjemtage egne statsborgere, der fik afvist anmodning om asyl, ikke fik ad-

gang til at søge Schengenvisum i Europa. Hvad var statsministerens holdning til den til-

gang? Han kunne i øvrigt forstå, at den italienske regering havde truet med at lukke de

italienske havne, så migranter skulle sejles til de lande, som de skibe, der samler dem op,

er flaglande for. Talte man om det på DER-mødet? Og havde statsministeren en anelse

om, hvordan det eventuelt ville påvirke Danmark?

Finn Sørensen

håbede, at virksomhederne også respekterede det danske forbehold. Et

afgørende spørgsmål måtte være, hvor pengene til en forsvarsfond skulle komme fra?

Han var glad for, at statsministeren ville læse Jyllands-Postens leder. Han havde knebet

sig i armen, fordi den skrappe kritik i lederen fik ham til at tro, at spaltepladsen var blevet

udlånt til Enhedslistens finansordfører. Den danske kommissær, Margrethe Vestager,

havde godkendt transaktionen og sagt, at det ikke var konkurrenceforvridende. Statsmini-

steren skulle måske tage en samtale med den danske kommissær.

Statsministeren

talte jævnligt med kommissæren, men påpegede, at han ikke havde

særlige instruktionsbeføjelser den vej. Pengene til forsvarsfonden

skulle komme fra EU’s

budget, og hvis det var med hjemmel i forskning og udvikling, var det naturligt, at også

Danmark kunne få adgang til dem. Til Kenneth Kristensen Berth sagde han, at konceptet

for partnerskaberne med de fem afrikanske lande var noget for noget. Det havde uden-

rigsrepræsentanten givet en status over. Sagen var, at der ikke var den samme fremdrift i

de enkelte lande, og at hjemsendelsesperspektivet endnu ikke gav de store resultater.

Det skulle der presses på for at få til at lykkes, og det krævede et fortsat stort engage-

ment

–

herunder også et politisk engagement fra EU-landenes ledere, udenrigsministre

etc. Det var ikke en enkel sag, for hvis man skulle nå resultater, kunne den ikke være

fuldt ud offentligt highlightet, idet den offentlige opinion i de afrikanske lande jo også spil-

lede ind. I mange lande var det en indkomstkilde at sende folk afsted til Europa, der så

kunne sende penge tilbage til Afrika. Det skulle man så nu have nogle engagerede politi-

ske ledere i Afrika til at være med til at bremse, og det krævede stor vedholdenhed at få

landene til at forstå balancen i, at en håndsrækning til udvikling forudsætter, at landene

ikke producerer nye migranter. Lydhørheden over for det princip var ikke det samme i alle

de afrikanske lande, som EU lavede aftaler med, og udenrigsrepræsentanten havde et

ønske om, at EU-landene engagerede sig mere i sagen. Fra dansk side forsøgte man

også at understøtte noget for noget-konceptet.

1396

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 933: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-17

47. Europaudvalgsmøde 29/6 2017

Statsministeren var enig med Kenneth Kristensen Berth i, at det var absurd, hvis man

hjalp menneskesmuglerne med den opgave, som de tog sig betalt for. Der var på ingen

måde en dansk ambition om at understøtte den slags handlinger. Det skaber en pull-

faktor uden lige, hvis man ved, at det er o.k. at komme ombord i en faldefærdig gummi-

båd, fordi man under alle omstændigheder ender i sikker havn den anden side med gode

menneskers hjælp. Uanset hvad det var båret af, fik det problemet til at vokse, og man

måtte sætte en stopper for det

–

bl.a. ved at styrke den libyske kystvagt, så folk blev sam-

let op, inden de kom i internationalt farvand. Hvilken afledt effekt en lukning af de italien-

ske havne kunne have, vidste han endnu ikke. Hvis man ikke kunne komme i land i Itali-

en, måtte man vel søge hen til den nærmeste sikre havn. At man fra italiensk side ville gå

til sagen med anden grad af fasthed, ville statsministeren hilse velkomment. Der var kun

en vej frem: at få ødelagt menneskesmuglernes forretningsmodel. Den bragte meget

ulykke med sig, for de mennesker, der lod sig lokke, gjorde det med livet som indsats, og

det gav en stribe af afledte udfordringer i Europa derefter.

Finn Sørensen

mente, at vejen frem måtte være at sørge for, at vilkårene i hjemlandene

gør, at der ikke opstår migrationsbølger. Hvis der er grund til at flygte, vil folk gøre det

–

uanset hvad man aftaler i Det Europæiske Råd. Og så længe der er grund til at flygte, vil

der desværre også være grobund for menneskesmuglernes forretningsmodel. Det var de

enige om, at man skulle undgå. Mente statsministeren, at flere druknede ville være lig

med færre, der flygter?

Jan E. Jørgensen

spurgte, om statsministeren mente, at EU ville nytænke den måde,

EU’s budget

er sammensat på. Det ville kræve massive økonomiske indsprøjtninger at

holde migranter i lejre i Afrika, en stor del af EU-budgettet gik til landbrugsstøtte, struktur-

fonde og udviklingsmidler, og EU skulle samtidig spare på grund af Brexit.

Peter Hummelgaard Thomsen

påpegede, at der var tale om en kompleks situation, og

at de fleste mennesker, der kom til Europa, ikke var flygtninge, men af nationaliteter, der

ikke umiddelbart havde et konventionsbestemt beskyttelseskrav. De mennesker, der an-

kom til Italien var primært fra Nigeria, Bangladesh og Guinea. Også set i lyset af Brexit

var der behov for at diskutere økonomiske prioriteringer og de langsigtede fælles interes-

ser i EU

–

inklusive det fremtidige budget. Var der blevet taget hul på den diskussion på

mødet?

Statsministeren

svarede, at det var en kompleks situation med mange krydsende hen-

syn. Det spørgsmål, som Jan E. Jørgensen og Peter Hummelgaard Thomsen var kom-

met ind på, havde ikke været genstand for drøftelse på mødet, men man ville komme ind

på det, når man skulle tale om de nye mellemfristede budgetrammer i EU. Danmark ville

møde ind med en ambition om at fastholde målsætningen på 1 pct. af BNI til udviklingsbi-

stand og om, at budgetterne ikke skulle boostes. Det betød, at når Storbritannien som

nettobidrager forsvandt, ville der mangle penge.

Statsministeren mente, at så længe man ikke har nivelleret forskellene i levestandarden,

vil der være et incitament til at flytte sig. Han var enig i, at vilkårene i landene skulle bed-

1397

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 933: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-17

47. Europaudvalgsmøde 29/6 2017

res, så man ikke behøvede at flygte derfra. Det handlede om at undgå krig, forfølgelse,

naturkatastrofer etc. Men når det handler om at flytte på sig, har menneskeheden altid

gjort det, hvis græsset er lidt grønnere hos naboen. Hvis strategien alene hvilede på at

sørge for at løfte levestandarden i Afrika op på et niveau, så der ikke var noget incitament

til at drømme om en bedre fremtid i Europa, var det et meget langsigtet projekt. Derfor var

strategien nødt til at gå på mere end et ben. Der var mange elementer i ligningen, men

det var klart, at også omkostningen ved at sætte sig i bevægelse var bestemmende for

lysten til at gøre det. Derfor gav det sig selv, at hvis man ved, at når man træder ud i van-

det, bliver man samlet op og transporteret til i Europa, er omkostningen mindre, end hvis

man ikke bliver samlet op. Man var altså nødt til at angribe problemet fra en holistisk ind-

faldsvinkel: beskytte grænser; insistere på at sende folk tilbage til de lande, de kommer

fra; opruste i lande med grænser op til Europa, så de kan beskytte egne grænser; inve-

stere i udviklingen i de lande, der generer migranter og stille krav om noget for noget.

Mødet sluttede kl. 11.19

1398