Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del EU-note E 15
Offentligt
1711541_0001.png
EU-note
Europaudvalget, Retsudvalget
EU-konsulenten
Kontaktperson:
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
13. januar 2017
Julia Ballaschk (3655)
Christine Sidenius (3356)
EU-note: EU-Domstolen bekræfter i ny dom, at generel logning af elek-
tronisk kommunikation skal respektere retten til privatliv og beskyttelse
af persondata
EU-Domstolen har afsagt dom i to sager, som omhandler databeskyttelsesdi-
rektivet vedrørende elektronisk kommunikation (e-databeskyttelsesdirektivet)
2002/58/EF.
Dommen omhandler to sager om logningslogivning i Sverige og
Storbritannien, og om hvorvidt lovgivningen i tilstrækkelig grad beskytter føl-
somme personoplysninger og respekterer retten til respekt for privatliv, som
det fremgår af charteret.
Sagerne er de første to sager, hvor Domstolen bekræfter sin linje efter
Digital
Rights Irland-dommen,
der annullerede logningsdirektivet fra 2006, og de før-
ste to store sager efter Snowden-sagen, om omfattende logning af kommuni-
kationsdata i USA.
Denne note ser nærmere på domstolens afgørelse, og på mulige konsekven-
ser for Danmark, der på lige fod med Sverige og Storbritannien har gennem-
ført nationale regler for logning, der gælder al elektronisk kommunikation.
Baggrund
Direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation (e-databe-
skyttelsesdirektivet) skal beskytte fortroligheden af den elektroniske kommuni-
kation. Art. 15 i direktivet giver dog medlemslandene mulighed for at ind-
skrænke rettighederne i direktivet og kræve teleudbydere at lagre data for at
beskytte statens sikkerhed eller bekæmpe grov kriminalitet.
Fordi medlemslandene fortolkede denne bestemmelse vidt forskelligt, vedtog
man et nyt logningsdirektiv 2006/24. Dette direktiv blev dog erklæret ugyldig
af EU-Domstolen i
Digital Rights Irland-sagen.
Centralt i dommen stod at ge-
nerel logning ikke må undergrave grundlæggende rettigheder om privatliv og
1/5
EU-note - 2016-17 - E 15: EU-Domstolen bekræfter i ny dom, at generel logning af elektronisk kommunikation skal respektere retten til privatliv og beskyttelse af persondata
1711541_0002.png
beskyttelse af persondata. Dommen er gennemgået i
EU-note
om sagen. Ar-
tikel 15 i e-databeskyttelsesdirektivet er dermed den eneste bestemmelse, der
giver mulighed for at fravige direktivets øvrige bestemmelser f.eks. gennem
logning, men der er opstået tvivl om, i hvor høj grad staters mulighed for at
indføre generel logning er foreneligt med EU’s charter om grundlæggende ret-
tigheder.
Sverige har implementeret det nu ugyldige direktiv 2006/24 i forskellige love,
der påbyder kommunikationsvirksomheder at lagre al metadata fra alle abon-
nenter i seks måneder og gøre dem tilgængelige for politiet og sikkerhedstje-
nester, for at myndighederne kan efterforske kriminalitet og bekæmpe sikker-
hedstrusler. Efter at direktivet blev erklæret ugyldig, vurderede det svenske
justitsministerium, at svensk lovgivning ikke var i strid med EU-retten eller Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Den svenske televirk-
somhed Tele2 Sverige nægtede alligevel at lagre og udlevere data til politiet
og klagede ved den svenske forvaltningsdomstol.
Storbritannien havde også vedtaget forskellige love, der påbød telekommuni-
kationsvirksomheder at lagre al telekommunikation og stille data til rådighed
for politi og myndigheder. Flere borgerrettighedsorganisationer lagde sag an,
fordi de mente, at disse love var i strid med EU’s charter om grundlæggende
rettigheder og med EMRK.
Det er på baggrund af disse sager, at der nu er ført sag og faldet afgørelse
ved EU-Domstolen.
Selve dommen
Dommen er afsagt samlet i relation til to sager: Tele2 Sverige AB (sag C-
203/15) mod Post og Telestyrelsen, og Secretary of State for the Home de-
partment (sag C-698/15) mod Tom Watson, Peter Brice og Geoffrey Lewis.
Dommen fokuserer særligt på to aspekter, rejst i de to sager, direktivets an-
vendelsesområde og datalagring (logning).
Direktivets Anvendelsesområde
Domstolen har taget stilling til, om logning af data med henblik på at be-
kæmpe kriminalitet overhovedet falder inden for anvendelsesområdet af EU-
retten.
Generelt gælder e-databeskyttelsesdirektivet ikke for dataindsamling og data-
behandling i forbindelse med politiarbejde eller i forbindelse med statens sik-
kerhed, der er reguleret af andre direktiver. Alligevel tillader art. 15 i direktivet
lagring af data i en begrænset periode for bl.a. at kunne efterforske eller rets-
forfølge straffesager eller beskytte statens sikkerhed.
Domstolen fastslår, at retsforskrifter om datalagring for netop disse formål lig-
ger inden for direktivets anvendelsesområde, fordi det ellers ikke vil give me-
2/5
EU-note - 2016-17 - E 15: EU-Domstolen bekræfter i ny dom, at generel logning af elektronisk kommunikation skal respektere retten til privatliv og beskyttelse af persondata
ning at inkludere artiklen i direktivet. Selvom formålet med de svenske og briti-
ske love er at sikre adgangen til oplysninger for statslige politi- og sikkerheds-
myndigheder, pålægger de samtidig kommunikationsvirksomhederne en for-
pligtelse. Dermed er disse love omfattet af direktivets anvendelsesområde.
Datalagring (logning)
Selvom art. 15 af direktivet tillader begrænset brug af logning, konkluderer
Domstolen, at denne undtagelsesbestemmelse ikke giver adgang til at indføre
en generel regel om logning (Præmis 89 i dommen). Derudover skal lognin-
gen være forenelig med generelle EU-retlige principper og med EU Charteret.
Dommen medfører ikke, et totalt forbud mod regler om logning og datalagring,
men i dommen stiller EU-Domstolen specifikke krav til logningsregler. Dom-
stolen fremhæver, at logningen skal være proportional og streng nødvendig.
Selvom logningsdata er vigtig for bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og
terrorisme, er dette altså ikke begrundelse nok til at indføre en generel regel
om logning af data.
Dommen bekræfter de kriterier, der blev udviklet
i Digital Rights Ireland-dom-
men, som kræver en direkte sammenhæng mellem data, der bliver lagret, og
sikkerhedstruslen. Det betyder, at den nationale lovgivning skal definere:
De personkategorier, hvor der er sandsynlighed for, at de er involve-
ret i groft kriminalitet og hvis data kan blive lagret og/eller
Den tidsperiode, hvor data kan blive lagret og/eller
Det geografiske område, hvorfra data kan blive lagret (§106)
Domstolen anerkender ikke, at generel og udifferentieret datalogning er en
nødvendig og proportional metode til at bekæmpe kriminalitet eller terrorisme.
I sin begrundelse henviser Domstolen til de konsekvenser, generel og vilkårlig
datalogning kan have for demokratiet. Domstolen advarer om, at det kunne
føre til at borgere føler sig konstant overvåget og dermed indskrænker deres
brug af elektroniske kommunikationsmidler. Ultimativt kunne det føre til selv-
censur (præmis 100 og 101).
Dommen set i sammenhæng med dansk logningslovgivning
Danmark har gennemført national lovgivning, der regulerer lagring af data og
logning, og som på flere områder minder om den svenske lovgivning.
Lovhjemlen til de danske logningsregler er retsplejelovens § 786, stk. 4. Den
indeholder en forpligtelse for tele- og kommunikationsvirksomheder til at regi-
strere både tele- og internetkommunikation.
3/5
EU-note - 2016-17 - E 15: EU-Domstolen bekræfter i ny dom, at generel logning af elektronisk kommunikation skal respektere retten til privatliv og beskyttelse af persondata
1711541_0004.png
Forpligtelsen bliver konkretiseret i
logningsbekendtgørelsen.
Logningsbe-
kendtgørelsens § 4 er en generel regel, der gælder for alle telefonkunder.
Ifølge § 4 skal teleudbydere registrere en række oplysninger om danske tele-
kunder, såkaldte metadata. Bl.a. hvem de har ringet eller skrevet en sms til,
tidspunktet for kommunikationen, og hvor de befandt sig.
Logningsbekendtgørelsen pålægger virksomhederne derudover at registrere
en række oplysninger om deres kunders internetbrug, det såkaldte sessions-
logning. Ifølge § 5 og § 6 skal teleudbydere bl.a. registrere adresser på deres
abonnenter, tidspunkter for internetkommunikationen, den præcise geografi-
ske placering af et trådløst internetnetværk og afsenderens og modtageres e-
mailadresser. Alle disse oplysninger skal opbevares i et år.
Derudover henviser den danske
udbudsbekendtgørelse
til logningsreglerne i
retsplejeloven. Udbudsbekendtgørelsen fastlægger, hvilke kriterier teleselska-
berne skal opfylde forud for lagring af oplysninger om elektronisk kommunika-
tion. Bekendtgørelsens § 23 indeholder en undtagelse fra forpligtelsen til at
slette trafik- og lokaliseringsdata, hvis de skal stilles til rådighed for politiet til
brug for efterforskning.
De danske logningsregler går videre end det nu ugyldige EU-logningsdirektiv.
Men de danske regler indeholder samtidig en del betingelser, som den nye
dom forudsætter for logning og for politiets adgang til logningsdata. Disse be-
tingelser er listet i retsplejelovens § 781 - §784:
- det er alene politiet, der må få telelogningsdata udleveret
- der må være en mistænkt, der får eller sender meddelelserne
- logningsdata må være af afgørende betydning for efterforskningen og
- der skal foreligge en retskendelse
Politiet må kræve adgang til logningsdata i forbindelse med efterforskningen
af grov kriminalitet eller terrorisme, men også i forbindelse med en række lov-
overtrædelser med lavere strafferammer end 6 år, som f.eks. overtrædelser af
udlændingeloven.
Opsummering
Dommen har allerede fået flere medlemslande til at trække deres logningslov-
givning tilbage med ønsket om at afvente nye EU-regler. Domstolens udta-
lelse om, at generelle logningsregler på nationalt niveau er problematiske, har
allerede fået flere eksperter
1
til at udtale at de danske logningsregler bør æn-
dres. Danske logningslovning om fortsat generel lagring af metadata, som
1
https://www.version2.dk/artikel/jurist-lognings-dom-danske-logningsregler-klar-strid-med-eu-
domstolen-1071375?utm_medium=email&utm_source=www.version2.dk&utm_campaign=tipen-
ven
4/5
EU-note - 2016-17 - E 15: EU-Domstolen bekræfter i ny dom, at generel logning af elektronisk kommunikation skal respektere retten til privatliv og beskyttelse af persondata
1711541_0005.png
den i dag pålægger teleudbyderne i Danmark, skal derfor måske revideres for
at imødekomme de krav som dommen fremhæver. Samtidig er der et fortsat
ønske fra politiets side om udvidet adgang til lagret data.
Regeringen har i sit lovprogram for 2017 allerede annonceret et udkast til ny
logningslovgivning, og regeringen har da også understreget at man vil tage
højde for Domstolens dom.
https://www.version2.dk/artikel/bombe-under-ti-aars-dansk-telelogning-klart-ulovlig-skal-skrottes-
1071891?utm_medium=email&utm_source=www.version2.dk&utm_campaign=tipenven
5/5